FLYGTNINGE, FAMILIESAMMENFØRTE UDLÆNDINGE OG INDVANDRERE MED BEHOV FOR STØTTE

Transkript

1 FLYGTNINGE, FAMILIESAMMENFØRTE UDLÆNDINGE OG INDVANDRERE MED BEHOV FOR STØTTE BETINGELSER OG VILKÅ R I FORBINDELSE ME D: FORSØRGE LSE OG BESKÆ FTIGELSE HJ ÆLP I SÆRLIGE TILF Æ LDE SÆRLIG STØTTE TIL BØ R N, UNGE OG VOKSNE ULEDSAGEDE MINDRE ÅRI GE FLYGTNING E 1

2 Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal København K. Telefon: Mail: Web: & Integrationsnet, En del af Dansk Flygtningehjælp Region Jylland/Fyn Integrationsnet Vester Alle Århus C Telefon: Region Sjælland og Hovedstadsregionen Integrationsnet Rådmandshaven Roskilde Telefon: Web: Denne håndbog er udarbejdet i samarbejde med cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR) Jannie Dyring med speciale inden for forvaltning-, social-, integration- og beskæftigelsesområdet. Håndbogen bliver opdateret efter behov. Tekst: Dansk Flygtningehjælp Udgivet: November 2013 Oplag: Kun elektronisk tilgængelig på og Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne håndbog eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE ) Integrationsloven... 6 a) Integrationsplan... 6 b) Helbredsmæssig vurdering... 6 c) Integrationsprogram... 7 d) Fritagelse for integrationsprogram... 7 e) Et mindre intensivt integrationsprogram... 8 f) Uddannelsespålæg til unge... 8 g) Integrationskontrakt... 8 h) Introduktionsforløb til indvandrere ) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven... 9 a) Vejledning og opkvalificering... 9 b) Virksomhedspraktik... 9 c) Ansættelse med løntilskud d) Mentorfunktion ) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens c) Kontant- og uddannelseshjælp i. Kontanthjælp ii. Uddannelseshjælp d) Uddannelses- og integrationspålæg i. Uddannelsespålæg ii. Integrationspålæg e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart f) Beskæftigelsesindsats i. Vejledning og opkvalificering ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats iii. Ansættelse med løntilskud iv. Mentorstøtte v. Tilbud til personer under 18 år g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner i. Ret og pligt ii. Rådighed iii. Sanktioner Fradrag i hjælp Nedsættelse af hjælp Ophør af hjælp ) Sygedagpenge ) Revalidering ) Fleksjob ) Førtidspension ) Ressourceforløb

4 TEMA 2: HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE ) Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter ) Hjælp til sygebehandling m.v TEMA 3: SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE ) Rådgivning af børn, unge og voksne a) Konsulentbistand m.v ) Særlig støtte til børn, unge og deres familier a) Efterværn ) Særlig støtte til voksne a) Personlig og praktisk hjælp b) Ledsagelse c) Støttekontaktperson TEMA 4: ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE ) Integrationsloven ) Forældreansvarsloven ) Serviceloven LINK TIL LOVTEKSTER OG ANDET MATERIALE TILBUD I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

5 INDLEDNING Retsgrundlaget for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandreres forhold i Danmark er både omfattende og komplekst. Det er derfor vigtigt, at kende såvel betingelser som vilkår i de relevante love med henblik på at søge at etablere det bedst mulige tilbud inden for lovgivningens rammer. I denne håndbog får du et overblik over en række af de betingelser og vilkår, der er fastsat i lovgivningen omkring flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere inden for nedenstående fire temaer: Forsørgelse og beskæftigelse, herunder integrationsloven, aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven. Hjælp i særlige tilfælde, herunder integrationsloven og aktivloven. Særlig støtte til børn, unge og voksne, herunder integrationsloven og serviceloven. Uledsagede mindreårige flygtninge, herunder integrationsloven, forældreansvarsloven og serviceloven. Under ovennævnte fire temaers enkelte afsnit beskrives grundlaget for kommunernes adgang til statsrefusion kort, hvor dette er relevant. Disse refusionsregler skal ses i sammenhæng med det grund- og resultattilskud, som kommunerne modtager fra staten i henhold til integrationsloven. Hvor grundtilskuddet ydes, uanset om den pågældende udlænding er aktiv eller passiv, ydes resultattilskuddet alene, såfremt den pågældende udlænding f.eks. er kommet i ordinær beskæftigelse eller har bestået danskprøve. I håndbogen anvendes betegnelserne flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere, medmindre konteksten ikke nødvendiggør en sondring, og det mere generelle udtryk udlændinge derfor anvendes. Det retslige grundlag indenfor de temaer, som belyses i denne håndbog, bliver jævnligt ændret. Denne udgave af håndbogen er derfor udarbejdet på grundlag af lovgivning, som var vedtaget af Folketinget senest den 1. juli 2013, hvilket tilsvarende gælder for bekendtgørelser udstedt i henhold hertil. Dette indebærer, at behandlingen af nogle af temaerne i håndbogen har en vis foreløbig karakter, da der forventes kommende ændringer i lovgivningen f.eks. i sygedagpengeloven, og da en række bemyndigelsesbestemmelser endnu ikke er blevet udmøntet i bekendtgørelser f.eks. i forhold til integrationsloven, aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven. I håndbogen bliver følgende forkortelser anvendt for de relevante love: Integrationsloven (INL) LBK nr af 23/09/2013 om integration af udlændinge i Danmark. Aktivloven (AKL) LBK nr. 190 af 24/02/2012 om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) LBK nr. 415 af 24/04/2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Serviceloven (SEL) LBK nr af 05/09/2013 om social service. Danskuddannelsesloven (DUL) LBK nr af 16/08/2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Sygedagpengeloven (SDP) LBK nr. 871 af 28/06/2013 om sygedagpenge. Arbejdsløshedsforsikringsloven (AFL) LBK nr af 12/09/2013 om arbejdsløshedsforsikring m.v. Social pensionslov (LSP) LBK nr af 23/09/2013 om social pension. Beskæftigelsesansvarsloven (LASAB) LBK nr. 731 af 15/06/2010 om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Persondataloven (PDL) LOV nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger. Forældreansvarsloven (FOL) LBK nr af 20/11/2012 om forældreansvarsloven. 5

6 TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE Formålet med INL er, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. For at understøtte dette formål indeholder INL en række bestemmelser om integrationsindsatsen for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Bestemmelserne i INL skal ses i sammenhæng med reglerne om forsørgelse og beskæftigelse i AKL og LAB, og samlet giver disse love mulighed for, at kommunerne tilrettelægger deres integrationsindsats, således at denne tilgodeser målgruppens forudsætninger og behov. Under temaet om forsørgelse og beskæftigelse belyser de to første afsnit betingelser og vilkår i INL, hvorefter nogle af de centrale bestemmelser i AKL og LAB bliver præsenteret i afsnit tre, herunder særligt ændringer som følge af kontanthjælpsreformen. Herefter følger fire afsnit om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, som hver især belyser disse områders betingelser og vilkår. 1) Integrationsloven a) Integrationsplan Med virkning fra den 1. juli 2013 fik kommunerne pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge integrationsplaner sammen med de hidtidige integrationsprogrammer i henhold til INL 4 stk. 1 jf. lovens kap. 3a og 4. Kommunen skal fremsætte tilbuddet om en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 15a stk. 1. Den pågældende udlænding har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om en integrationsplan, men kan vælge tilbuddet herom til inden for den 3-årige introduktionsperiode. Hensigten med den ny integrationsplan, som består af en udredningsdel og en indsatsdel, er dels at fastholde et fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, dels at sikre en bredere integrationsindsats på tværs af de kommunale forvaltningsenheder jf. INL 15a. Integrationsplanen skal dermed understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats, som er fastsat i integrationskontrakten, skal koordineres med indsatser indenfor andre forvaltningsområder, herunder f.eks. særlig støtte til børn og unge efter SEL. For at sikre denne bredere integrationsindsats skal kommunerne i hver enkelt sag tage stilling til, hvilken forvaltningsenhed i kommunen der skal være ansvarlig for at koordinere og følge op på integrationsplanen for den pågældende udlænding og dennes familie jf. INL 15b-c. Koordineringsansvaret kan f.eks. placeres i den forvaltning, som varetager hovedindsatsen for en familie, ligesom der er skabt hjemmel til, at den koordinerende funktion kan varetages af Jobcentret jf. LASAB 14. Udveksling af oplysninger om de pågældende udlændinges rent private forhold mellem forvaltninger, myndigheder og private i forbindelse med udarbejdelse af og opfølgning på integrationsplanen skal ske på grundlag af de gældende regler i PDL 7-8. b) Helbredsmæssig vurdering Samtidig med integrationsplanens indførelse, fik kommunerne pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge samt udlændinge, som er familiesammenførte med flygtninge, en lægefaglig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af 6

7 psykiske og fysiske helbredsproblemer samt evt. behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling jf. INL 15d. Kommunen skal tilbyde den helbredsmæssige vurdering snarest muligt og senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 15d stk. 1. Den helbredsmæssige vurdering er et stående tilbud, som udlændinge kan vælge til i den 3-årige introduktionsperiode. Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering kan også omfatte de pågældende udlændinges familiemedlemmer. Dette fremgår ikke direkte af INL 15d, men af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at denne vurdering skal bidrage til, at der kan iværksættes en målrettet socialfaglig indsats for den enkelte og dennes eventuelle familiemedlemmer, hvis der viser sig at være behov herfor. I forbindelse med vurderingen kræver kommunens videregivelse af helbredsmæssige oplysninger til lægen samtykke fra den pågældende jf. PDL 7-8, mens den undersøgende læges noget videre adgang til at indhente og videregive oplysninger skal ske inden for rammerne af SUL kap. 9. c) Integrationsprogram Ud over de nye integrationsplaner og den helbredsmæssige vurdering skal kommunen tilbyde integrationsprogrammer til myndige nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge jf. INL 16 stk. 1. Undtaget herfor er udlændinge, som opfylder betingelserne for revalidering i AKL kap. 6 eller betingelserne for fleksjob m.v. i LAB kap. 13 jf. INL 16 stk. 8. Efter sidstnævnte bestemmelse skal disse udlændinge have tilbud om danskuddannelse samt kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Indholdet af integrationsprogrammet afhænger af, om den pågældende flygtning eller familiesammenførte udlænding er berettiget til at modtage kontanthjælp efter AKL jf. INL 16 stk Såfremt pågældende er kontanthjælpsberettiget, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse i henhold til INL 21, kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i medfør af INL 22 samt beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23 stk. 1 jf c. Er den pågældende udlænding ikke i beskæftigelse eller berettiget til kontanthjælp, skal kommunen tilbyde danskuddannelse samt kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie efter de samme regler som foran nævnt, hvorimod beskæftigelsesrettede tilbud skal ydes, hvis personen anmoder herom. Kommunen kan alene afslå en sådan anmodning, hvis et tilbud ikke kan antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 23 stk. 5. I henhold til INL 45 stk. 4 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til integrationsprogrammer i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. år. d) Fritagelse for integrationsprogram I henhold til INL 21 stk. 2 kan kommunen undlade at tilbyde danskuddannelse, såfremt den pågældende udlændings danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde taler herfor. Tilsvarende kan kommunen i medfør af INL 23 stk. 4 undlade at tilbyde modtagere af kontanthjælp beskæftigelsesrettede tilbud, såfremt særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan i begge disse tilfælde omhandle udlændinge med f.eks. fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering. 7

8 e) Et mindre intensivt integrationsprogram Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele jf. INL 16 stk. 4, medmindre de er omfattet af LAB 21f om en mindre intensiv indsats for visse persongrupper. Af sidstnævnte bestemmelse fremgår, at en person kan fritages for pligt til personligt fremmøde til samtaler og tilbud, hvis personen inden for de næste seks uger f.eks. skal påbegynde ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller et fleksjob. I medfør af bestemmelsens stk. 3 kan Jobcentret ud fra en konkret vurdering pålægge vedkommende at møde personligt og deltage i tilbud, såfremt det vurderes at dette vil være en fordel for den pågældende udlænding. f) Uddannelsespålæg til unge Såfremt en udlænding er mellem 18 og 25 år, skal kommunen pålægge den unge at søge om optagelse på flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en fastsat frist jf. INL 16a. Omfattet heraf er såvel ungdomsuddannelser som erhvervskompetencegivende uddannelser, og det er endvidere en forudsætning, at den unge har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Af samme bestemmelse fremgår, at et uddannelsespålæg forudsætter, at den unge har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn og vurderes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Såfremt den unges optages på uddannelsen, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne. Kommunen har adgang til at videregive oplysninger om uddannelsespålægget til uddannelsesinstitutionen uden samtykke fra den unge, såfremt kommunen vurderer, at den unge kan få vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen jf. bestemmelsens stk. 4. g) Integrationskontrakt I henhold til INL 16 stk. 4 pkt. 2 skal omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen i henhold til INL 19 jf. om opfølgning herpå INL 20. Såfremt integrationsprogrammet omfatter beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23, skal integrationsprogrammet have et gennemsnitligt omfang på 37 timer ugentligt inkl. forberedelse jf. INL 17. h) Introduktionsforløb til indvandrere Indvandrere er i medfør af INL 2 stk. 5 ikke omfattet af lovens kap. 3, 4, 5, 6 og 7. Tilsvarende er indvandrere ikke omfattet af lovens kap. 3a, hvilket fremgår af ordlyden i dette kapitel. Indvandrere er derimod omfattet af lovens kap. 4a om introduktionsforløb. Af INL 24c fremgår, at kommunen skal tilbyde myndige indvandrere et introduktionsforløb, som består af danskuddannelse i henhold til INL 24d og et kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i medfør af INL 24e. Herudover består introduktionsforløbet også af beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 24f, såfremt den pågældende indvandrer er berettiget hertil og ønsker at modtage sådanne tilbud. En række af de bestemmelser som gælder for integrationsprogrammet, finder tilsvarende anvendelse for introduktionsforløbet, herunder kravet om et gennemsnitligt ugentligt omfang på 37 timer inkl. forberedelse, hvis der gives beskæftigelsesrettede tilbud jf. INL 24c stk. 5. Herudover gælder bestemmelserne om adgangen til at undlade at tilbyde danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie også jf. INL 24d-e. Kommunen kan tilsvarende undlade at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud, når en indvandrer anmoder herom, såfremt 8

9 tilbuddet ikke antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 24f. Sidstnævnte adgang omfatter ikke alle grupper af indvandrere, men alene de som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 4 og 6-8. Med henblik på at give indvandrere, som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 1 og 7-8, indblik i muligheder og vilkår på det danske arbejdsmarked, har kommunen mulighed for at yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, som ligger udover, hvad en arbejdsgiver sædvanligvis forventes at varetage. I henhold til INL 45 stk. 5 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til introduktionsforløb i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. år. 2) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven Af INL 23 fremgår, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter loven omfatter vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud jf. INL 23a-23c. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår videre, at tilbud så vidt muligt skal målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at tilbud skal gives ud fra den pågældende udlændings ønsker og forudsætninger med henblik på, at denne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i en kombination. Det er herudover muligt at etablere en mentorfunktion efter INL 23d. a) Vejledning og opkvalificering I henhold til INL 23a stk. 1 kan vejledning og opkvalificering bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter samt uddannelsesforløb med praktikperioder af max. 3 måneders varighed jf. bestemmelsens stk. 3, og ordinære uddannelsesforløb samt særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked af op til 3 måneders varighed jf. bestemmelsens stk. 5. Tilbud skal afdække og udvikle den pågældendes faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet jf. INL 23a stk. 2. Endvidere kan kommunen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge der er under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, hvis den pågældende udlænding ikke har en sådan uddannelse i forvejen jf. INL 23a stk. 6. I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. vejledning og opkvalificering efter INL 23a. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. år. b) Virksomhedspraktik 9

10 I henhold til INL 23b kan kommunen give udlændinge med behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige eller støttede vilkår, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Varigheden af en virksomhedspraktik er op til 4 uger for personer med ledighed som problem, men kan være op til 13 uger, hvis den pågældende ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud samt hvis personen har andre problemer end ledighed jf. INL 23b stk. 4. For sidstnævnte to grupper kan varigheden af tilbuddet forlænges op til 26 uger, og herudover hvis pågældende har særlige behov jf. bestemmelsens stk. 5. I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. virksomhedspraktik efter INL 23b. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. år. c) Ansættelse med løntilskud I henhold til INL 23c stk. 1-2 kan kommunen give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer i op til 1 år. Løn- og ansættelsesvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende jf. LAB 54. Tilsvarende skal løn- og ansættelsesvilkår hos offentlige arbejdsgivere som udgangspunkt være overenskomstmæssige jf. LAB 55 stk. 1, dog således at niveauet for hjælp svarer til den pågældendes hidtidige ydelse jf. bestemmelsens stk Størrelsen af løntilskuddet til arbejdsgiver reguleres i LAB I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. ansættelse med løntilskud efter INL 23c. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. år. d) Mentorfunktion I henhold til INL 23d stk. 1 kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter lovens 23a-c eller ansættelse uden løntilskud. Tilsvarende kan udlændinge under 30 år, der tilbydes et integrationsprogram, få støtte til en mentorfunktion, hvis de påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelserne i LAB 31d og 31e samt de regler, som bliver fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f finder ligeledes anvendelse på mentorfunktionen efter INL. Af LAB 31d fremgår, at den støtte, som en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå til en mentorfunktion, skal ligge udover, hvad disse sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteter, tilbud eller ansættelse. I LAB 31e er det fastsat, hvilke udgifter en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå støtte til, ligesom det fremgår, at der kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen for en eller flere personer. 10

11 Nævnte bestemmelser i LAB blev vedtaget i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 28. juni 2013, og bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f er endnu ikke blevet udmøntet i en bekendtgørelse. I INL er der ikke fastsat særskilte regler om statsrefusion i forbindelse med mentorfunktionen, hvilket indebærer, at det er grundlaget for statsrefusion i LAB, der skal lægges til grund jf. INL 23d stk. 3. For nuværende og frem til den 1. januar 2014 indebærer dette, at der er 50 % statsrefusion jf. LAB 120. Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 vil det fremgå af LAB 120 stk. 2, at staten refunderer 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b for målgruppen omfattet af LAB 2 nr. 11. Af LAB 121a kommer det til at fremgå, at staten tilsvarende refunderer kommunens udgifter til mentorstøtte med 50 % for målgrupperne i LAB 2 nr og samt for personer omfattet af LAB 2 i forbindelse med udskrivning efter psykiatrisk indlæggelse jf. LAB 31b stk. 2. For disse målgrupper ydes statsrefusionen ud fra en årlig ramme for hver kommune. Den endelige årlige ramme for 2014 kendes endnu ikke, men fastlægges i forbindelse med aftalen om finansloven. 3) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven Reformen af kontanthjælpssystemet træder for de fleste bestemmelsers vedkommende i kraft den 1. januar Med reformen er der sket en række grundlæggende ændringer i kontanthjælpssystemet. De dele af reformen, som vil blive belyst i dette afsnit, er de ændringer i AKL, som vedrører gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelsen af kontanthjælp og indførelse af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart samt de ændringer i sanktionssystemet, som har betydning for udlændiges kontanthjælp i henhold til INL 20 stk. 5. Udover nævnte ændringer i AKL vil nogle af de centrale ændringer i LAB tilsvarende blive belyst, herunder de ændrede formuleringer af målgrupper samt nye målgrupper, uddannelsespålæg, mentorstøtte og nytteindsats. Idet reformen indeholder en lang række bemyndigelsesbestemmelser, som endnu ikke er blevet udmøntet i bekendtgørelser, må nedenstående behandling af ovennævnte elementer naturligt været præget af en vis foreløbig og dermed ufuldstændig karakter. a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende Af AKL 2a fremgår, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Af bestemmelsen i lovens 2b fremgår dernæst, hvilke formelle betingelser der skal være opfyldt, for at to personer anses for samlevende. Disse betingelser er efter bestemmelsens stk. 1: At begge personer er fyldt 25 år. At begge personer er ugifte. At begge personer har fælles bopæl. At personerne ikke er slægtninge i ret op- og nedstigende linje. At personerne ikke er søskende. 11

12 Samt at betingelserne i AKL 2b stk. 2 eller 3 er opfyldt. Efter AKL 2b stk. 2 skal ét af følgende forhold være opfyldt: Ansøger og sambo har et fælles barn. Ansøger og sambo er eller har været noteret som samlevende i ATP. Ansøger og sambo har tidligere været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder. Efter AKL 2b stk. 3 kan kommunen, uden for disse betingelser, anse to personer for samlevende, når de vurderes at have et samliv af ægteskabslignende karakter. Det er kommunen der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende jf. AKL 2c. De oplysninger kommunen skal indhente elektronisk om f.eks. fælles bopæl, fælles barn/børn m.v. indhentes primært fra cpr-registret, som kommunen allerede har adgang til. Oplysninger fra ATP s samleverregister er endnu ikke tilgængelige, og vil først kunne anvendes efter lovændringens ikrafttræden d.v.s. efter 1. januar b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens 2 Med kontanthjælpsreformen skal der fremover sondres mellem modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælpsmodtagere er personer over 30 år samt personer under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af kontanthjælp skal visiteres som henholdsvis job- eller aktivitetsparate afhængigt af, om de vurderes at kunne komme i ordinær beskæftigelse inden for en kortere periode d.v.s. inden for tre måneder. Modtagere af uddannelseshjælp er personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af uddannelseshjælp skal visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparate afhængigt af, om de vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år. Med kontanthjælpsreformen er målgrupperne i LAB 2 blevet ændret, således at der blandt de nu 13 målgrupper bl.a. sondres mellem: Modtagere af kontanthjælp, som er jobparate ( 2 nr. 2). Modtagere af kontanthjælp, som er aktivitetsparate ( 2 nr. 3). Modtagere af uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate ( 2 nr. 12). Modtagere af uddannelseshjælp, som er aktivitetsparate ( 2 nr. 13). Det er værd at være opmærksom på, at flere bestemmelser i LAB endvidere sondrer mellem åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i nr. 12. I forbindelse med ændringen af målgrupperne i LAB 2 er personer omfattet af integrationsprogrammet i INL ikke omfattet heraf, d.v.s at disse personer fortsat oppebærer kontanthjælp på det hidtidige niveau. c) Kontant- og uddannelseshjælp Når kontanthjælpsreformen træder i kraft den 1. januar 2014 bliver kontanthjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffet, og disse unge kan i stedet modtage uddannelseshjælp. For personer over 30 år samt personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver kontanthjælpen bevaret på to forskellige satser. Samtidig bliver anvendelsen af uddannelsespålæg udvidet, ligesom der skal iværksættes forsøg med integrationspålæg. 12

13 i. Kontanthjælp I henhold til AKL 25 stk. 1 modtager personer, som er fyldt 30 år, job- og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter INL, kontanthjælp. Kontanthjælpsniveauet for personer over 30 år er fastsat i AKL 25 stk. 2 nr. 1-2 og afhænger af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn. For personer under 30 år er kontanthjælpsniveauet fastsat i bestemmelsens stk. 3 nr og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over kontanthjælp modtager aktivitetsparate personer under 30 år et aktivitetstillæg, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder jf. AKL 25 stk. 7. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår herfor fremgår af bestemmelsens stk I nogle tilfælde vil modtagere af kontanthjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte efter AKL 34 stk. 3 nr. 2. ii. Uddannelseshjælp I henhold til AKL 23 modtager uddannelses- og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp, som er på niveau med SU. Niveauet for uddannelseshjælp fremgår af AKL 23 stk. 2 og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over uddannelseshjælp modtager personer, der er visiteret som aktivitetsparate, et aktivitetstillæg efter at have modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder jf. AKL 24. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår i forbindelse hermed fremgår af bestemmelsens stk I stk. 4 er det endvidere fastsat, at en person, som bliver visiteret som aktivitetsparat ved den første visitationssamtale efter senest en uge, er berettiget til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt og dermed ikke først efter 3 måneder. I nogle tilfælde vil modtagere af uddannelseshjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte efter AKL 34 stk. 3 nr. 2. Herudover har modtagere af uddannelseshjælp mulighed for at opnå særlig støtte til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag, hvis kommunen på baggrund af en vurdering af personens økonomiske forhold vurderer, at der er behov herfor jf. AKL 34b. Forudsætningen for at opnå støtte efter denne bestemmelse er, at personen skal påbegynde uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter LAB 21b eller INL 16a. d) Uddannelses- og integrationspålæg i. Uddannelsespålæg Som led i kontanthjælpsreformen er det hensigten, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Denne gruppe af unge skal derfor have et uddannelsespålæg og/eller en indsats, der på kortere eller længere sigt, kan bringe dem i stand til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse. 13

14 Af LAB 21b stk. 1-2 fremgår, at personer omfattet af LAB 2 nr. 1 d.v.s. dagpengemodtagere, som er under 25 år, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, skal have et uddannelsespålæg, hvis det vurderes, at de kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Jobcentret skal pålægge personen at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en nærmere fastsat frist. Det er en forudsætning, at personen under uddannelsesforløbet har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. I henhold til LAB 21 stk. 3 skal personer omfattet af LAB 2 nr d.v.s. uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, have pålæg om inden for en nærmere angiven frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Det er en betingelse, at pågældende har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Jobcentret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter LAB kap. 9b-12 med henblik på, at personen bliver i stand til at komme med nævnte uddannelsesforslag. Eventuelle test- og prøveresultater samt aktiviteter og tilbud skal fremgå af uddannelsespålægget jf. bestemmelsens stk. 6. Jobcentret kan pålægge såvel dagpengemodtagere som modtagere af uddannelseshjælp at søge optagelse på en eller flere uddannelser jf. LAB 21b stk. 4. Såfremt personen bliver optaget på en uddannelse, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne jf. bestemmelsens stk. 5. Jobcentret skal videre fortsætte indsatsen over for personer som på baggrund af et uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse indenfor 1 måned frem til uddannelsesstart jf. bestemmelsens stk. 8. I henhold til LAB 21b stk. 7 skal Jobcentret underrette uddannelsesinstitutionen om uddannelsespålægget, aktiviteter og tilbud samt test- og prøveresultater, hvis Jobcentret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Tilsvarende skal uddannelsesinstitutionen underrette Jobcentret, hvis personen optages på uddannelsen, og hvis der er risiko for frafald. Begge underretninger kan finde sted uden samtykke fra den pågældende person. ii. Integrationspålæg Som led i kontanthjælpsreformen skal der iværksættes forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har vanskeligt ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked. Pålægget skal indeholde en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold. Grundlaget for forsøget er endnu ikke blevet konkret udmøntet. e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart I henhold til AKL 34a kan kommunen yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger efter AKL 23 stk. 2 nr. 1 eller stk. 5. Det er en forudsætning for støtte efter bestemmelsen, at kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at der er et behov herfor. Støtten kan max. udgøre kr I henhold til AKL 106 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til støtte efter AKL 34a. f) Beskæftigelsesindsats 14

15 Med kontanthjælpsreformen videreføres de hidtidige tilbud om vejledning og opkvalificering samt ansættelse med løntilskud i LAB kap. 10 og 12 med nogle få ændringer. Ligeledes videreføres tilbud i form af virksomhedspraktik i LAB kap. 11 stort set uændret, når der bortses fra de nye bestemmelser om en nytteindsats. Endelig tilføjes loven et nyt kap. 9b om mentorstøtte jf. LAB 22 stk. 1. i. Vejledning og opkvalificering I henhold til LAB 32 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og få tilbud i form af uddannelser, som udbydes generelt med hjemmel i lov, uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 har samme mulighed bortset fra uddannelser, der udbydes med hjemmel i lov jf. bestemmelsens stk. 2. Formålet med tilbud efter LAB kap. 10 er at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på en opkvalificering til arbejdsmarkedet samt at kvalificere personer omfattet af LAB 2 nr til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse jf. LAB 32 stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og 12-13, har ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, såfremt en test har vist et sådant behov jf. LAB 32a. Efter samme bestemmelse har personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, ret til et tilbud om realkompetencevurdering. Personer under 30 år, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og 12-13, kan ikke modtage tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse efter LAB kap. 10, medmindre der er tale om personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, er omfattet af LAB 2 nr. 1, eller er fyldt 25 år og omfattet af LAB 2 nr og har opbrugt deres SU til videregående uddannelse jf. LAB 37 stk. 2 nr. 3. Varigheden af et tilbud efter LAB 37 stk. 2 kan ikke strække sig udover en uddannelse som professionsbachelor jf. bestemmelsens stk. 3. Varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering m.v. er i øvrigt fastsat i LAB og ydelser under forløbet fremgår af LAB I henhold til LAB 118 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til vejledning og opkvalificering efter LAB kap. 10 til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 1-5, 7, 10 samt Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. helårsperson pr. år jf. LAB 118 stk. 2. Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 kan kommunerne ikke modtage statsrefusion i de første 9 måneder i forbindelse med tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 (uddannelser) til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 2 og nr. 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 2. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser efter LAB 32a. Fra den 1. januar 2014 kan kommunen tilsvarende ikke opnå statsrefusion i de første 24 måneder for udgifter til tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 2 (uddannelser og kurser som ikke er omfattet af bestemmelsens nr. 1) til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 2 og nr. 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2014 vil rådighedsbeløbet i henhold til LAB 118 stk. 4 udgøre kr (2014) jf. LOV nr stk

16 ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats I henhold til LAB 42 stk. 1 kan personer omfattet af lovens 2 nr. 1-5 og 11 få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilsvarende gælder for personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 jf. bestemmelsens stk. 2 og for personer omfattet af LAB 2 nr som led i en uddannelsesrettet indsats jf. 42 stk. 4. Formålet med virksomhedspraktik er, at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare pågældendes beskæftigelsesmål jf. LAB 42 stk. 3. Som led i kontanthjælpsreformen blev virksomhedspraktik i LAB kap. 11 udvidet med muligheden for at iværksætte en nytteindsats. Således fremgår det af lovens 42a, at personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og skal arbejde for deres ydelse og derfor kan tilbydes en nytteindsats i form af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig virksomhed. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har ret til et tilbud om virksomhedspraktik dog ikke nytteindsats såfremt de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 42b stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af tilbuddet inden for lovens rammer. Varigheden af et tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats fremgår i øvrigt af LAB 44 og ydelser under forløbet fremgår af LAB Virksomhedspraktik i form af en nytteindsats skal endvidere være drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant jf. LAB 48 stk I medfør af LAB 50 stk. 1 pkt. 2 har ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet og muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet. Denne bemyndigelse er endnu ikke blevet udmøntet i en bekendtgørelse. I henhold til LAB 118 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til virksomhedspraktik og nytteindsats efter LAB kap. 10 til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 1-5, 7, 10 samt Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2013 udgør kr pr. helårsperson pr. år jf. LAB 118 stk. 2. Med virkning fra den 1. januar 2014 vil rådighedsbeløbet i henhold til LAB 118 stk. 4 udgøre kr (2014) jf. LOV nr stk. 5. iii. Ansættelse med løntilskud I henhold til LAB 51 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-6, 8 og få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Af samme bestemmelse fremgår, at denne mulighed ikke omfatter personer omfattet af LAB 2 nr. 5, som er i et ansættelsesforhold. Dette gælder tilsvarende personer omfattet af LAB 2 nr. 12, hvis de er åbenlyst uddannelsesparate. De krav, der stilles til varigheden af de pågældendes ledighedsperiode fremgår af bestemmelsens stk. 2, hvor der i stk. 3 gøres undtagelse for personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlige forsørgere. Formålet med ansættelse med løntilskud er i henhold til LAB 52 at oplære og genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer for personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og 11-13, at opnå eller fastholde beskæftigelse for personer omfattet af LAB 2 nr. 6, og indsluse personer omfattet af LAB 2 nr. 8 på arbejdsmarkedet. 16

17 Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har ret til et tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 52a stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af perioden med løntilskud inden for lovens rammer. Varigheden af et tilbud om ansættelse med løntilskud er reguleret i LAB 53, hvoraf det bl.a. fremgår, at personer omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og alene kan opnå tilskud i op til 6 måneder. Løn- og arbejdsvilkår samt størrelsen af løntilskud er fastsat i lovens 54-68, hvoraf det bl.a. fremgår, at lønniveauet for personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og skal svare til personens hidtidige hjælp efter AKL. I henhold til LAB 120 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til ansættelse med løntilskud, medmindre der er tale om en person omfattet af LAB 2 nr. 4, hvor der ydes 65 % i statsrefusion jf. LAB 121. iv. Mentorstøtte Med kontanthjælpsreformen blev der indsat et nyt kap. 9b om mentorstøtte i LAB. Formålet med kapitlet om mentorstøtte er at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse jf. LAB 31b stk. 1. Tilsvarende har personer, som er omfattet af LAB 2, fået ret til et tilbud om en mentor i forbindelse med udskrivelse efter psykiatrisk indlæggelse jf. LAB 31b stk. 2. Ved tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale mellem Jobcentret og den person, der skal have mentorstøtte jf. LAB 31c stk. 1. Efter samme bestemmelse kan aftalen max. have en varighed på 6 måneder med mulighed for forlængelse. De krav, der stilles til indholdet af en aftale om mentorstøtte, fremgår af LAB 31c stk. 3. I henhold til LAB 31d skal støtte til en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution ligge udover, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Videre fremgår det af LAB 31e, hvilke omkostninger der kan dækkes i forbindelse med en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, ligesom det fremgår, at mentorfunktionen kan ydes pr. person eller for flere personer (pr. plads). Frem til den 1. januar 2014 kan kommunen oppebære 50 % statsrefusion for udgifter til mentorstøtte efter LAB 120. Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b for målgruppen omfattet af LAB 2 nr. 11 jf. LAB 120 stk. 2. Herudover kan kommunen i henhold til LAB 121a opnå statsrefusion svarende til 50 % af udgifterne til mentorstøtte for målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10, samt for personer omfattet af LAB 2 i forbindelse med udskrivning efter psykiatrisk indlæggelse jf. LAB 31b stk. 2. For sidstnævnte målgrupper ydes statsrefusionen ud fra en årlig ramme for hver kommune. Den årlige ramme for 2014 bliver fastsat i forbindelse med finanslovsaftalen. v. Tilbud til personer under 18 år 17

18 I perioden fra den 1. januar 2014 til 1. januar 2017 kan kommunerne efter en konkret vurdering give personer omfattet af LAB 2 nr. 9 en aktivitetsdusør svarende til kr. 638 pr. uge (skoleydelse) jf. LAB 75b. Den nærmere udmøntning af forsøgsordningen kendes endnu ikke. g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner i. Ret og pligt Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud efter LAB er reguleret i lovens kap a. Reglerne i kap. 16 om ret og pligt for modtagere af dagenge efter AFL videreføres uændret efter kontanthjælpsreformen. Ret og pligt til tilbud for modtagere af kontanthjælp er reguleret i LAB kap. 17, hvoraf fremgår, at personer omfattet af LAB 2 nr. 2 d.v.s. jobparate kontanthjælpsmodtagere, efter 3 måneder har ret og pligt til et tilbud efter LAB kap jf. LAB 92 stk. 1. Når målgruppen har afsluttet dette første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud efter LAB kap , hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i 6 måneder jf. LAB 96 stk. 1. Personer omfattet af LAB 2 nr. 3 d.v.s. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, har efter 6 måneder ret og pligt til et tilbud efter LAB kap jf. LAB 92 stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp i 12 måneder jf. LAB 96 stk. 2. Overgår en person fra at være omfattet af LAB 2 nr. 3 til LAB 2 nr. 2 d.v.s. fra aktivitetsparat til jobparat, skal pågældende have tilbud efter LAB kap senest en måned herefter jf. LAB 96 stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus efter LAB 92 stk. 3, hvis en test har vist behov herfor. Tilsvarende har personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til et tilbud om realkompetenceafklaring. Disse tilbud kan ikke træde i stedet for tilbud til personer omfattet af LAB 2 nr. 2 efter LAB 92 stk. 1 jf. bestemmelsens stk. 3. Personer omfattet af LAB 2 nr. 3, som på grund af personlige forhold ikke aktuelt er i stand til at deltage i tilbud efter LAB kap , har ret og pligt til et tilbud om mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 93. Bestemmelsen angiver de øvrige vilkår for mentorordningen. I LAB kap. 17a er reglerne om ret og pligt for modtagere af uddannelseshjælp efter AKL fastsat. Således fremgår det af 96a, at personer omfattet af LAB 2 nr d.v.s. uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, har pligt til at tage imod et tilbud efter LAB kap. 9b-12 i perioden frem til de påbegynder ordinær uddannelse. Denne målgruppe har senest en måned efter første henvendelse til kommunen og kontinuerligt herefter ret og pligt til at påbegynde tilbud efter LAB kap jf. LAB 96b stk. 1. Af bestemmelsen fremgår videre, at der højst må være 4 uger mellem tilbuddene. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr , har ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus efter LAB 96b stk. 2 senest en måned efter henvendelse, hvis en test har vist behov herfor. Efter samme bestemmelse kan nævnte kurser træde i stedet for tilbud til målgruppen. Personer omfattet af LAB 2 nr. 13, som på grund af personlige forhold i perioder, ikke kan deltage i tilbud efter LAB kap , har ret og pligt til et tilbud om mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 99c. De øvrige vilkår for mentorordningen fremgår ligeledes af bestemmelsen. 18

19 ii. Rådighed Hjælp efter AKL 11 omfatter uddannelseshjælp og kontanthjælp samt tilbud efter LAB og integrationsprogrammer efter INL. Som betingelse for at modtage uddannelseshjælp skal modtager stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse jf. AKL 13 stk. 1 jf. stk. 3-4 og 6. Efter AKL 13 stk. 1 jf. stk. 2 skal kontanthjælpsmodtagere aktivt udnytte deres arbejdsmuligheder d.v.s stå til rådighed for et tilbud om arbejde. Disse rådighedsforpligtigelser omfatter også de pågældendes ægtefæller og samlevere jf. AKL 13 stk. 5 jf. dog bestemmelsens stk Med virkning fra den 1. januar 2014 skal ansøgere om uddannelseshjælp endvidere deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis pågældende ikke har en ungdomsuddannelse jf. AKL 13 stk. 5. Af samme bestemmelse fremgår, at ansøgere om kontanthjælp uden en ungdomsuddannelse tilsvarende skal deltage i en sådan test, hvis Jobcentret vurderer, at der er behov herfor, medmindre den pågældende er omfattet af et integrationsprogram efter INL. I henhold til AKL 8a skal kommunen vurdere, om en kontanthjælpsmodtager er jobparat, og om en modtager af uddannelseshjælp er åbenlyst uddannelsesparat og de derfor skal tilmeldes Jobcentret som arbejdssøgende jf. LAB kap. 5. De pågældende skal i givet fald løbende chekke deres jobopslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende jf. AKL 8a stk. 3 jf. LAB 11 stk. 2. Tilsvarende skal de lægge CV m.v. i Jobnet jf. LAB 12-14, ligesom der skal tilrettelægges et individuelt kontaktforløb for de forskellige målgrupper i henhold til LAB kap. 7. I lighed med de hidtidige regler kan kommunen fravige kravet om, at en uddannelses- eller jobparat person skal opfylde betingelserne om at stå til rådighed, hvis de pågældende er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i AKL 13 stk. 7. Er der tale om aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, skal kommunen vurdere, om der foreligger andre forhold end de i AKL 13 stk. 7 nævnte, der kan begrunde en fritagelse fra forpligtigelsen til at udnytte uddannelses- eller arbejdsmuligheder jf. AKL 13 stk. 8. Modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp har ret til 5 ugers ferie efter modtagelse af hjælp i sammenhængende 12 måneder jf. AKL 13 stk. 11 jf. bestemmelsens stk. 12 og 14. iii. Sanktioner De eksisterende regler i AKL om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. videreføres efter kontanthjælpsreformen, dog med en række ændringer som følge af indførelsen af uddannelseshjælp samt sondringen mellem henholdsvis job- og uddannelsesparate samt aktivitetsparate. Kommunen skal således fortsat fortage fradrag i, nedsætte eller bringe hjælpen til ophør ved f.eks. udeblivelser fra tilbud og samtaler, ophør af arbejde, uddannelse m.v. jf. AKL 35. En tilsvarende adgang fremgår af INL 20 stk. 5. Forudsætningen for iværksættelse af sanktioner er, at kommunen skriftligt har informeret pågældende om de mulige konsekvenser ved manglende overholdelse af rådighedsforpligtigelsen jf. AKL 36 stk. 1. Forud for fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælp til aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med den pågældende med henblik på en vurdering af begrundelsen for den manglende opfyldelse af rådighedsforpligtigelsen jf. AKL 35 stk Fradrag i hjælp. I medfør af AKL 36 skal der ske fradrag i hjælpen, hvis personen udebliver fra et tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder f.eks. en læse-, skrive- og 19

20 regnetest. Tilsvarende skal der ske fradrag i hjælpen ved udeblivelse fra samtaler m.v. jf. AKL 37, og hvis en person undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobcentret m.v. jf. AKL 38. Fradrag i hjælpen foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist. Fradraget i hjælp efter AKL foretages på baggrund af en gennemsnitlig dagssats efter AKL 35 stk Nedsættelse af hjælp I henhold til AKL 39 nedsættes hjælpen efter AKL i en række tilfælde, hvis den pågældende uden rimelig grund undlader at opfylde sin rådighedsforpligtigelse, herunder ophører med eller afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at overholde aftaler om jobsøgning og registrering af jobsøgningsaktiviteter samt ophører med en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter AKL 21b eller INL 16a. Nedsættelse af hjælp i medfør af AKL 39 jf. AKL sker i henhold til AKL 40 stk. 1 med 3 gange dagssatsen jf. AKL 35 stk. 4. Omfanget af den konkrete nedsættelse af hjælp til modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp med eller uden aktivitetstillæg er reguleret i AKL Ophør af hjælp I henhold til AKL 40a stk. 1 mister en person, som er uddannelses- eller jobparat, hjælp efter AKL 23 og 25 i periode på op til 3 måneder, hvis pågældende gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin rådighedsforpligtigelse, og kommunen vurderer, at personen dermed har udvist manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse og tilbud m.v. Kommunen skal samtidig med ovenstående vurdering give den pågældende et tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den pågældende person modtager hjælp efter AKL 23 og 25 for de dage, hvor personen deltager i nævnte tilbud (åbent tilbud). Ved personens egen sygdom, børns sygdom samt i særlige tilfælde kan kommunen gøre undtagelse herfra jf. AKL 40a stk I henhold til AKL 41 stk. 1 ophører hjælpen, hvis en person, dennes ægtefælle eller samlever uden rimelig grund afviser tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Tilsvarende gælder, hvis personen gentagne gange har udeblivelser fra nævnte foranstaltninger, hvis udeblivelserne har et sådant omfang, at de må sidestilles med en afvisning af disse tilbud. Hjælp til ægtefælle eller samlever ophører ligeledes jf. AKL 42 stk. 2. Betingelsen for at bringe hjælpen til ophør er, at kommunen sikrer, at der er et åbent tilbud, som den pågældende kan vælge at tage imod. 4) Sygedagpenge I henhold til SDP kan en person oppebære sygedagpenge i forbindelse med sygdom, hvis pågældende ikke er berettiget til fuld løn under sygdom via sit arbejde, hvis en ledig person bliver syg i løbet af ledighedsperioden, samt hvis en person er selvstændig erhvervsdrivende og forsikret. Ud over en række grundlæggende betingelser om ophold, skattepligt og beskæftigelseskrav, skal de almindelige betingelser i SDP tillige være opfyldt, herunder kravet om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom i SDP 7. En person kan i henhold til SDP 24 højst oppebære sygedagpenge i en periode på 52 uger indenfor 18 måneder, medmindre der er grundlag for at forlænge sygedagpengene efter SDP 27. I henhold til denne bestemmelse kan sygedagpengene forlænges ud over varighedsbegrænsningen på 52 uger når: 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 20