Psykologi og innovation

Transkript

1 Psykologi og innovation Indledende bemærkninger... 2 Inovationskompetence... 3 Innovationsdidaktik... 4 Forslag til undervisningsforløb... 4 Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker?... 4 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart) Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet... 9 Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi Idekatalog til mulige innovative projekter

2 Indledende bemærkninger Arbejdsgruppen omkring psykologi og innovation 1 har været udfordret i at afklare nogle helt centrale begreber omkring innovation og innovative kompetencer i forhold til psykologiundervisningen. Psykologifaget er i meget høj grad teoretisk og empirisk forankret, og selvom den daglige undervisning har referencer til 'virkeligheden', så får elevernes ikke mange muligheder for anvendelse af faget i praktiske sammenhænge. Kritisk tænkning er integreret del af psykologifaget. Typisk arbejder man i psykologi i med at identificere psykologiske problemstillinger i cases eller aktuelt stof, hvilket kan overføres direkte til innovative forløb, hvor eleverne skal kunne få øje på 'problemområder', hvor forbedring er ønskelig. Psykologiundervisningen indebærer indlæring af teoretisk stof på både C- og B- niveau. På B er der endvidere mulighed for at indsamle og analysere empiri i feltarbejder. Dette er særdeles velegnet til at indgå i innovative projekter, fordi innovative forslag kun kan opstå på baggrund af viden og kreativ brug af denne viden. På C kan kortere innovative forløb indgå i undervisningen som en del af de tematiske forløb. Her kan elever afprøve den indlærte viden i et kort innovativt forløb, der giver dem mulighed for at se, at psykologisk viden kan anvendes i helt konkrete sammenhænge. Lidt længere inovative projekter med ekstern partner kan envidere udfordre elever til at søge viden uden for den daglige undervisning, Inddragelse af innovation i psykologi vil primært fokusere på inkrementel innovation (dvs. forslag til mindre forbedringer), da det er mest realistisk i forhold til undervisningen i de gymnasiale uddannelser. I inkrementel innovation er forudsætningen, at man er i stand til at identificere en problemstilling, som trænger til nye løsninger, og at man med udgangspunkt i faglig viden med relevans for problemstillingen kan foreslå nye og etiske løsninger med værdi for andre. På denne måde skabes der sammenhængen mellem teori og praksis gennem at inddrage innovation i undervisningen. Det indledende arbejde forsøgte at indkredse nogle anvendelige begreber omkring innovation. Spanget, Hobel og Paulsen (2013) leverer en definition af innovation, som er relevant for arbejdet med innovation i psykologi, idet den lægger op til også at inddrage etiske aspekter af innovation. "Innovation som et ikke- domænespecifikt begreb kan defineres som det at nytænke og forbedre Innovativt løsningsforslag i AT Ved innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. 1 Fagkonsulent Jette Hannibal, Magnus Riisager Hansen (Nyborg Gymnasium), Maya Thisted (KVUC) 2

3 (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører, der er berørt af og agerer i denne praksis på baggrund af relevant viden" 2. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt lagt sig fast på definitionen af innovation i AT og gymnasiets formålsparagraf om, at undervisningen skal "udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans". Dette er knyttet til både det almentdannende og det studieforberedende. Inovationskompetence Innovationskompetence er ifølge Lotte Darsø evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge. Innovationskompetence kan ifølge Darsø ikke læres gennem undervisning om innovation. Den må nødvendigvis udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation. 3 Denne innovationsforståelse lægger op til, at eleverne selv skal afprøve deres ideer, at det ikke er nok bare at få en original idé, ideerne skal også kunne realiseres på en måde, så den løser et problem eller skaber en forbedring af værdi for andre. For at kunne skabe værdifulde forbedringer eller forandringer skal man lære at kunne se udfordringer, muligheder, finde alternativer eller skabe ideer, og undervisningen i psykologi skal medvirke til facilitering af disse kompetencer, fx gennem innovative undervisningsforløb. En gruppe lærere har i projektet 'Gymnasiet tænkt forfra' forsøgt at konkretisere, hvad man forstår ved innovative elever med det formål at opstille en mulighed for at vurdere innovationskompetencer. De opstillede kompetencer kan muligvis tjene som fokuspunkter i forhold til læreren tilrettelæggelse og facilitering af innovative læringsforløb. Projektgruppen i 'Gymnasiet tænkt forfra' foreslår, at eleverne kan evalueres på flg. fem områder 4 : v Kreativitet: evne til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og vælge de bedste ud. v Samarbejdskompetence: evnen til at sárbejde sammen med menesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet v Navigationskomptence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Handlekompetence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Formidlingskompetence: evne til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde 2 Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik (2.udg). 2013, a Lotte Darsø (2013, s ). 4 Skal Gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 3

4 Innovationsdidaktik Innovativ kompetence hos underviseren består i at have en nytænkende tilgang til de problemer, man møder i undervisningen i forbindelse med innovative projekter. Det er en udfordring for underviseren i psykologi at sammensætte pædagogiske forløb, som udvikler elevernes innovative kompetencer, dvs. kompetencer der gør dem fortrolige med at skabe innovative løsninger på konkrete problemstillinger gennem at få dem til at bringe deres viden i spil. I psykologi kan elevernes innovative kompetencer trænes i forhold til en bred vifte af problemstillinger, som de møder i psykologiundervisningen. Det gælder om, at de konkrete problemstillinger præsenteres på en måde, der lægger op til nytænke og idegenerere på en faglig baggrund - også i tværfaglige projekter. Det betyder, at eleverne i undervisningen ikke skal være nytænkende og nyudviklende (innovative) i forhold til alt, men i forhold til en konkret problemstilling, fx i lokalområdet 5. I denne sammehæng betyder innovation udvikling af nyskabende måder at anvende viden på i spændingsfeltet mellem skolen og det omgivende samfund. Ved hjælp af kreativitet og ideer skal eleverne omsætte viden til et "produkt", der er til gavn for eller skaber værdi i bred forstand for andre end dem selv. Et vigtigt princip i innovativ didaktik er ligeledes, at læreren/lærerne er i højere grad er facilitator end underviser i innovative projekter Forslag til undervisningsforløb Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker? Undervisningsprojekt i faget psykologi (stx og hf) med fokus på udvikling af elevernes/kursisternes innovative kompetencer Magnus Riisager, Nyborg Gymnasium Formål Formålet med projektforløbet er dels at skærpe elevernes/kursisternes (herefter: eleverne) bevidsthed om, hvilken rolle fordomme spiller i mødet mellem mennesker, dels at udvikle og styrke elevernes innovative kompetencer gennem et arbejde med at udtænke innovative løsningsforslag til, hvordan man kan reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund. Innovationsforståelse Ved innovation forstås i dette projekt en nytænkende forbedring af noget i verden (Michael Paulsens innovationsafgrænsning). 5 Innovation i gymnasiet - evalueringsrapport, s samfund/skal- gymnasieelever- have- karakterer- vaere- innovative 4

5 I projektets arbejde med at facilitere elevernes innovative kompetencer tages der udgangspunkt i den innovationsprocesforståelse, som er formuleret af Lotte Darsø (artiklen Findes der en formel for innovation?, Børsens Ledelseshåndbøger 2003), samt innovationstilgangen Design to Improve Life Education ( Lotte Darsøs innovationsprocesmodel: Projektets faser Eleverne skal gennem hele projektet arbejde i de samme grupper (4-5 personer i hver gruppe), da innovative idéer blomstrer lettere i udvekslingen med andre, og da relationerne i gruppen er en vigtig ingrediens i det innovative arbejde. Darsøs innovationsledelsesroller (innovationsgartneren, innovationshofnaren, innovationsformidleren samt innovationsudfordreren) kan indtages af læreren ift. eleverne, men læreren bør optimalt set arbejde på, at de enkelte gruppemedlemmer påtager sig rollerne internt i gruppen (men ikke nødvendigvis på en statisk måde). 1. Prejektfasen (problemafdækning): a) Problempræsentation: Indledningsvis præsenteres eleverne for den overordnede problemstilling, som er omdrejningspunktet i projektet: Hvordan kan man reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund? Læreren kan vælge på forhånd at indsnævre denne problemstilling, så fokus ligger på f.eks. et lokalmiljø. b) Problemafklaring: Grupperne sættes til danne sig et overblik over den overordnede problemstillings forskellige aspekter, så de bliver i stand til at vælge et delområde, som de vil fokusere på. Gruppemedlemmerne brainstormer individuelt (på post- its) over, hvilke forskellige fordomme der florerer i det danske samfund/lokalmiljøet (én fordom pr. post- it). Gruppemedlemmerne præsenterer herefter deres 5

6 individuelle brainstorm for hinanden (post- its sættes på fælles planche). Ud fra de præsenterede elementer skal gruppemedlemmerne blive enige om, hvilket delområde (dvs. hvilke konkrete fordomme) de skal arbejde med i den videre proces. Her arbejder eleverne både i koncept- og relations- dimensionen i Darsøs innovationsprocesmodel. c) Problemafdækning: Grupperne sættes til at afdække deres delområdes karakter, omfang og involverede parter. Grupperne foretager grundig research ift. deres delområde, og de skal bl.a. forholde sig til følgende refleksionsspørgsmål: Ø Hvilke personer er involveret? - Til at danne sig et billede af, hvem fordommene er rettet mod, kan eleverne bl.a. lave en såkaldt personaanalyse (se Ø Hvilken rolle spiller fordommene for de involverede parter, og hvilke ønsker har parterne i forhold til eksistensen af fordommene? - Eleverne indsamler viden gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser mv. Ø Hvad er årsagen til, at der hersker fordomme på dette område? - Psykologisk viden findes frem og inddrages i en analyse af, hvordan og hvorfor fordommene er kommet i stand. På dette sted i processen vil det være givtigt at præsentere eleverne for psykologisk teori og undersøgelser vedr. stereotyper, fordomme og diskrimination. Procesarbejdet kobles herved med undervisning, hvilket også øger elevernes motivation på læringen, da det præsenterede stof er direkte relevant ift. det aktuelle arbejdsfelt. Relevant psykologifagligt stof kan f.eks. være: o begreber om gruppedynamik (indgruppe, udgruppe, gruppepolarisering mv.) o social identitetsteori o social læringsteori o Muzafer Sherifs Robbers Cave- eksperiment Ø Hvilke lokale aktører har direkte kontakt med fokusområdet og kan derved fungere som samarbejdspartnere? - Eleverne finder og tager kontakt til lokale aktører, som kunne tænkes at være ressourcer i det løsningsforslag, der skal udtænkes. Dette kunne f.eks. være kommunen, institutioner, foreninger, frivillige, virksomheder mv. I forhold til Darsøs innovationsprocesmodel handler dette led i prejektet om, at eleverne skal bevidstgøre sig både deres viden og - endnu vigtigere - deres ikke- viden om det område af virkeligheden, som de har valgt at arbejde med. Eleverne skal på dette punkt udfordres til at udforske blinde pletter i deres vidensfelt. 6

7 d) Problemfokusering: Grupperne lægger sig fast på, hvor i delområdet de vil sætte ind med deres innovative løsningsforslag, hvem initiativet er rettet mod, og hvem der kan fungere som samarbejdspartnere. Hver gruppe præsenterer deres fastlagte fokus på en samlet planche. 2. Projektfasen (udvikling af løsningsforslag): e) Idégenerering: Grupperne brainstormer idéer til mulige løsningsforslag. Som udgangspunkt censureres eller underkendes ingen idéer umiddelbart. Denne delfase er optimalt set præget af konvergent tænkning, konstruktivt kaos og højt energiniveau. Hvis eleverne ikke af sig selv eksploderer i højstemt idégenerering, kan de hjælpes i gang med diverse teknikker og indspark - se f.eks. f) Idéudvælgelse: Grupperne præsenterer internt deres idégenereringer og lægger sig fast på den idé, dvs. det løsningsforslag, de vil udvikle. Alle gruppemedlemmer hører alle de idéer, som er kommet på bordet, og alle deltager i beslutningen om, hvilken idé der skal videreudvikles. g) Idéudvikling: Grupperne udvikler deres løsningsforslag, og arbejdet munder ud i et produkt. Produktformen afhænger af den udviklede idé, men kan være alt lige fra en (tredimensionel) model over en hjemmeside/app til et koncept. Undervejs i udviklingsprocessen tester eleverne løbende holdbarheden af deres løsningsforslag: Hvad vil effekten af løsningen være? Hvor langsigtet er løsningen? Hvor ressourcekrævende er den? Hvad er de nødvendige forudsætninger for, at løsningen fungerer (og bliver ved med at fungere)? I denne kritiske vurdering inddrager eleverne psykologifaglig viden om, hvordan mennesker tænker, føler, handler og udvikler sig. h) Præsentation: Grupperne præsenterer deres løsningsforslag og produkter for resten af holdet. Resten af holdet får et indblik i de enkelte gruppers tanker omkring deres løsningsforslag og værdien af det. 3. Vurderingsfasen (evaluering af løsningsforslaget): i) Vurdering: Hele holdet vurderer de enkelte gruppers produkter ud fra evalueringskriterier som f.eks.: løsningens værdi for andre, graden af nytænkning i løsningen, løsningens realiserbarhed etc. 7

8 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart). Baggrund: Når de nye elever starter i 1.g, skal de lære 'at gå i gymnasiet'. Eleverne i 2.g har selv prøvet, hvordan det er at starte og husker, at der var mange problemer såsom hvordan man skulle forberede sig til timerne, hvordan man skulle huske det, man læste, og hvordan man skulle prioritere sin tid og undgå at 'prokrastinere'. Eleverne har været igennem et forløb om kognition, læring og motivation i psykologi, og de vil bruge denne viden til at udvikle noget informationsmateriale til de nye elever, for at hjælpe dem med overgangen til gymnasiet. Eleverne får mulighed for at få 'fingrene ned i metode', da de selv skal foretage nogle kvalitative interview og behandle data. Ligeledes vil de interviewe nogle elever i 1.g og bruge deres informationer til at udvikle noget 'nyt af værdi for andre'. Det formodes, at 'peer- to- peer' kommunikation er meget effektiv og har en værdi i sig selv i forhold til formålt med projektet. Projektet lægger sig bl.a. op ad det studieforberedende, idet formålet er at skabe fokus på gode arbejdsvaner. I dette forløb leveres det teoretiske materiale fra kernestoffet i psykologi samt (elementært) kendskab til metode. Denne viden kombineres med 'det anvendelsesorienterede' (teori- praktik) herunder indsamlet empiri fra brugerne (dvs. 1.g'ere) i forhold til et autentisk problem. Dette korte projekt ligner altså brugerdreven innovation. Relevante faglige mål fra læreplanen som kommer i spil er 'Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på en konkret problemstilling' samt 'formidle psykologisk viden på en klar og præcis måde'. Produktet er en folder eller videobaseret informationsmateriale. Formål: Eleverne skal på baggrund af deres psykologiske viden og indsamling af empiri kunne formulere en klart afgrænset 'udfordring' og på den baggrund udarbejde noget nyttigt informationsmateriale til 1.g'erne med 'gode råd omkring skolestart'. Det skal være noget 'nyt' og 'nyttigt' for brugerne. Det betyder også, at de skal kunne ramme brugernes stil, så de har lyst til at bruge materialet. Fase 1: Temabaseret undervisning i 'Kognition, læring og motivation', hvor eleverne bl.a. har fået viden om motivation, hukommelse, læring, læringsstile (imageorienteret vs. læringsorienteret), og procrastination. 8

9 Fase 2: Overordnede rammer for projektet fastlægges og der sammensættes teams. Fase 3: 'Research aktiviteter foretages' med det formål at Identifikation af 'problemer', der kan innoveres på gennem v eleverne interviewer hinanden for at finde ud af, hvilke typiske problemer/udfordringer, de mødte, da de startede i gymnasiet. Interviewet varer 5 minutter og optages på mobil. Dernæst transskription og analyse af dataèmønstergenkendelse (dvs. hvilke temaer nævnes i de forskellige interviews) oversigt over temaerè udvælge fem hyppigste. v interview med et antal første g'ere (samme procedure og sammenligning med de første data). Fase 4: Afgrænsning af konkret problemstilling - formuleret som en 'udfordring' (skal beskrives så konkret som muligt) èideudvikling (brainstorm), afprøvning af ideer og udvikling af mulige koncepter (fx brochure, video) baseret på relevant psykologisk viden (benspænd: informationsmaterialets budskaber skal begrundes i psykologisk viden). Fase 5: udarbejdelse af 'protoype' og kvalitetsvurdering (spørg fx 'brugerne'). Valg af prototype - argumentation for hvorfor denne. Fase 6: Færdiggørelse af informationsmaterialet og præsentation af det til brugergruppen. (Skal kunne 'sælges' til brugergruppen. Feedback fra dem).. Fase 7: Evaluering af forslaget ud fra principperne: Er det nyt? Er det værdifuldt for andre? Er 'budskabet' klart formidlet? Bygger 'budskabet' på relevant psykologisk viden? Kan evt. udbygges med 'en formidlingsopgave', hvor eleverne holder oplæg i 1.g'erne. Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet Fra forskellige sider udtrykkes der bekymring over, at unge i dag mangler oplysning omkring seksualitet, og at de får deres viden om seksualitet fra porno og reality- tv. Et innovationsprojekt i psykologi B kunne derfor handle om at afdække denne problemstilling og på den baggrund udvikle et innovativt forslag til at forbedre og udbygge unges indsigt i seksualitetens område. Projektet kan tilrettelægges med en høj grad af styring fra lærerens side, hvor problemet, der 9

10 kræver en løsning, er formuleret meget tydeligt, eller med en lavere grad af styring, hvor eleverne selv afdækker det problem, de vil arbejde med. I afdækningsfasen af den innovative proces foretager eleverne feltundersøgelser i relation til brugerne af løsningsforslaget (unge mennesker og deres behov), og efterfølgende inddrager eleverne psykologifaglig viden (om fx social påvirkning, kønsforskelle, holdninger og identitetsdannelse) til at belyse virkningsfuldheden og værdien af de innovative løsningsforslag, de fremkommer med. Det innovative løsningsforslag kan bestå i mere eller mindre konkrete produkter som fx oplysningskampagner (på sociale medier), frivillige aktivitetsinitiativer (foreninger) eller it- baserede spil mv. Eleverne kan med gavn tage kontakt til eksterne aktører som en støtte og samarbejdspartner i deres arbejde fx skoleforvaltninger, ungdomsskoler og diskoteker. Endelig kan projektet også køre som et tværfagligt innovativt arbejde med fx dansk eller samfundsfag. Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Baggrund: En indbydelse til at samarbejde med et hospital i region Hovedstaden, der som en del af fremtidsstrategier ønsker at inddrage brugerne i udviklingen af hospitalets faciliteter. Projektet er tværfagligt (psykologi og biologi), idet viden om fysiologi og hygiejne lå under biologi. I psykologi anvendes viden om kommunikation, motivationsstrategier bl.a. nudging, betydning af lys for trivsel samt viden om forskellige aldersgruppers behov. Desuden er der klare etiske retningslinjer i et projekt som dette, da eleverne interviewer patienter og personale. De foretager også observationer og dokumenterer med billeder og optagelser. Det kræver i høj grad etisk refleksion - også med hensyn til anvendelse af data bagefter. Eleverne anvender desuden viden om metode og analyse af data. I projektet er der særligt fokus på samarbejds-, og formidlingskompetence men også på evne til at søge og anvende relevant viden, at kunne fastholde et fokus og udvikle brugbare ideer og koncepter, der er nye og nyttige for brugerne. Eleverne bliver bedt om at innovere på forskellige 'cases', fx v indretning af forhallen så den fremstår mere brugervenlig, v indretning af venteværelse i ambulatorium for unge med psykosociale problemer, v udvikling af strategier for at motivere patienter på en operationsafdeling for bedre håndhygiejne, v forslag til strategier til at motivere patienter på kortere indlæggelse til fysisk aktivitet, så de ikke mister funktionsevnen 10

11 Fase 1: eleverne sammensættes i teams og introduceres til deres cases og taler med fagpersonale fra relevante afdelinger for at høre om diverse problemstillinger. Fase 2: Eleverne udfører 'research' (observation og semi- strukturet interviews) og dokumenterer det. Dernæst analyse af data for at præcisere problemstillinger på baggrund af empiri. Fase 3: Udvalg af en specific udfordring som der realistisk kan innoveres på. Denne formuleres og begrundes og præsenteres for fagpersoner på hospitalet. Feedback fra dem og dernæst desk research for at indhente yderligere relevant viden, der skal anvendes i forhold til idegenerering. Fase 4 : Idegenerering og afprøvning af 'løsningsforslag' (prototyper) i teams. Eleverne præsenterer deres ide og argumenterer for den overfor fagpersoner. og feedback (er det nyt? er det nyttigt? kan ideen nyttiggøres? Er der etiske problemstillinger). Fase 5: Løsningsforslag implementeres. Et projekt som dette kunne i princippet foretages med mange forskellige eksterne partnere, også på initiativ af skolen. Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Byer - byidentitet - og livsvilkår for byens beboere. Hvordan påvirker det os at bo i byen? Er der områder af bylivet, som vi med fordel kunne 'gøre bedre' for de involverede? Hvordan kan vores psykologiske viden bidrage til en større forståelse af, hvordan byen påvirker os mennesker på godt og ondt? Hvordan indretter vi os - og hvorfor? Og hvordan kunne vi måske indrette os endnu bedre, så bymenneskets trivsel blev bedre. 11

12 I dette tema skal vi udføre et større feltarbejde. Undervisningen bliver tilrettelagt således at der bliver præsenteret en bred buffet af teori, metode og ekskursioner, der skal inspirere jer til selv at tilrettelægge et feltarbejde, der byder ind med spændende viden om byliv! Perspektivet har vide grænser det er den psykologiske viden og jeres fantasi, der sætter grænserne, giver muligheder - og så selvfølgelig rammerne for faget psykologi. Det handler om at åbne øjne og øre - se, lugte og smage. Målet med dette projekt er, at hver gruppe under vores ekskursioner tager noter og billeder, så I husker, hvad I har set og observeret. Hver gruppe skal vælge et område, hvor I har set et 'problem' - eller bare noget, der kunne være 'bedre'. Det skal I fokusere på og dernæst er opgaven at udarbejde et forslag til, hvordan I kunne foreslå en løsning på 'problemet', som er ny og af værdi for andre. I skal begrunde jeres valg af problemstilling ud fra jeres observationer, og jeres løsningsforslag skal være fagligt begrundet, dvs. I skal anvende jeres psykologiske viden. I skal dernæst til at begrunde, hvorfor det er en god ide. Endelig skal I præsentere jeres 'problemstilling' og 'løsningsforslag' for hinanden og give en faglig begrundelse for, hvorfor ideen er valgt - og god! Præsentationen kan være powerpoint, foredrag med illustrationer eller en videoproduktion. Byens rum Arkitektur- og miljøpsykologi Vygotsky Socialkonstruktionisme Eksistentialisme De indre rum Vygotsky Foucault Adfærd i byen Kognitionspsykologi Nudging Andet? Byens indbyggere Kommunikation Observation 12

13 Aktiviteter: Byens rum Foredrag om minoritetskvinder der cykler(v. Ea & Heidi) Byen fra den hjemløses perspektiv - Byvandring med en hjemløs Besøg i Ghetto Byvandring i Ørestaden De indre rum Besøg på Nationalmuseets klunkehjem Andre hjem??' Byhaver og åndehuller i byen Adfærd i byen Vi vandrer på egen hånd og følger de adfærdsregulerende tiltag i byen Byens indbyggere Vi observerer byens mennesker på vores vej gennem byen - og vi taler med dem Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi 1. Innovation er ikke en tilskuersport. Eleverne skal stilles overfor opgaver, der kræver, at de kan tænke og handle innovativt. 2. Innovation er pr. definition teambaseret. Eleverne arbejder sammen i grupper i innovative projekter (samarbejdskompetencer) - både kortere og længere, så de skal have samarbejdskompetence. 3. Eleverne skal kunne undersøge autentiske problemstillinger (cases) for selv at kunne identificere, afgrænse og og formulere virkelige og vigtige udfordringer. Det sker på baggrund af en systematisk afdækning af en given 'case' eller problemstilling, som de dernæst vil være i stand til at innovere på (foreslå innovative løsninger). 13

14 4. Eleverne skal kunne indsamle, analysere og vurdere empiri ( for eksempel gennem observationer og interview med brugere) og på den baggrund foreslå innovative løsninger på udfordringen. 5. Eleverne skal kunne finde og inddrage relevant fagligt materiale i forbindelse med innovative projekter. Faglige teorier, begreber og undersøgelser skal indgå som en central del af løsninger i et innovativt projekt (faget er instrumentet). Eleverne skal være i stand til evt- at inddrage med fagpersoner indenfor området. 6. Eleverne skal være i stand til at a. evaluere resultatet (den innovative løsning) ud fra kriterier om (1) nyt, (2) nyttigt, og (3) nyttiggjort (muligheder for at nyttiggøre løsningen i forhold til den konkrete udfordring), Evalueringen sker på en faglig, etisk og saglig baggrund i forhold til udfordringen og det konkrete løsningsforslag (fra udfordring til løsningsforslag). I brugerdrevne innovationsprojekter kan brugerne inddrages i evalueringen. b. reflektere over deres egen andel i de innovative processer (selv- evaluering) c. reflektere over samspillet i gruppen frem mod de innovative løsninger. 7. Eleverne skal være i stand til at formidle resultatet af arbejdet i deres innovationsprojekt på en klar og overbevisende måde. 8. Læreren skal tilrettelægge undervisning der sigter på at udvikle elevernes innovative kompetencer, dvs. (1) undervisningen skal kunne udvikle elevernes evner til at medskabe og forholde sig til mulige forbedringer inden for forskellige områder knyttet til fagene som videns- reservoirer, (2) undervisningen skal anvende faget til at løse utraditionelle opgaver med brug af fag og ved at bruge fag under utraditionelle betingelser. 9. Læreren skal kunne tilrettelægge og styre innovative undervisningsforløb med et fagligt indhold af kortere eller længere varighed. 10. Lærerne skal kunne facilitere de innovative og kreative processer, bl.a. gennem at hjælpe eleverne med at finde relevant fagligt materiale, der kan anvendes til at analysere og vurdere problemstillinger på et fagligt grundlag (desk research). (Måske også noget med at kunne visualisere og skabe prototyper?) 11. Læreren skal kunne facilitere elevernes samarbejde - og samarbejdsevner, så teamet/gruppen udnytter hinandens evner. (fx gennem 'roller', der sikrer at alle i grupperne får mulighed for at bidrage). 12. Læreren skal kunne evaluere elevernes læring i forhold til overordnede mål og faglige mål i faget. Ligeledes skal lærerne i samspil med eleverne kunne evaluere processen, den enkeltes og gruppens indsats. (summativ og formativ evaluering) 14

15 Idekatalog til mulige innovative projekter Innovation skal ikke nødvendigvis resultere i 'fysiske produkter' men kan rette sig mod mange områder, der er relevante for psykologi. Nogle mulige projekter kunne være v forslag til at anti- moppekampagner, v forslag til ung- til- ung oplysningsmateriale og indsats omkring seksualitet v forslag til informationsmateriale til nye gymnasieelever om gode arbejdsvaner v sundhedskampagner v markedsføring af produkter v undervisning og undervisningsmetoder v service i det offentlige (brugerperspektivet) v målrette aktiviteter i frivillige organisationer v indretning af legerum, legepladser, venterum, læringsrum v indretning af terapihaver v brug af musik og bevægelse i udvikling af børns motorik og sociale færdigheder v brug af kunst som kontakt mellem forskellige sociale grupper v udvikling af nudgingstrategier, fx i forhold til forbrugeradfærd, sundhed, forurening i nærmiljøet. v udvikling af mødeplatforme for unge med fx ensomhedsproblemer eller stress v Udvikling af undervisningsmaterialer til innovative projekter (fx associationskort) 15