Psykologi og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologi og innovation"

Transkript

1 Psykologi og innovation Indledende bemærkninger... 2 Inovationskompetence... 3 Innovationsdidaktik... 4 Forslag til undervisningsforløb... 4 Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker?... 4 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart) Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet... 9 Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi Idekatalog til mulige innovative projekter

2 Indledende bemærkninger Arbejdsgruppen omkring psykologi og innovation 1 har været udfordret i at afklare nogle helt centrale begreber omkring innovation og innovative kompetencer i forhold til psykologiundervisningen. Psykologifaget er i meget høj grad teoretisk og empirisk forankret, og selvom den daglige undervisning har referencer til 'virkeligheden', så får elevernes ikke mange muligheder for anvendelse af faget i praktiske sammenhænge. Kritisk tænkning er integreret del af psykologifaget. Typisk arbejder man i psykologi i med at identificere psykologiske problemstillinger i cases eller aktuelt stof, hvilket kan overføres direkte til innovative forløb, hvor eleverne skal kunne få øje på 'problemområder', hvor forbedring er ønskelig. Psykologiundervisningen indebærer indlæring af teoretisk stof på både C- og B- niveau. På B er der endvidere mulighed for at indsamle og analysere empiri i feltarbejder. Dette er særdeles velegnet til at indgå i innovative projekter, fordi innovative forslag kun kan opstå på baggrund af viden og kreativ brug af denne viden. På C kan kortere innovative forløb indgå i undervisningen som en del af de tematiske forløb. Her kan elever afprøve den indlærte viden i et kort innovativt forløb, der giver dem mulighed for at se, at psykologisk viden kan anvendes i helt konkrete sammenhænge. Lidt længere inovative projekter med ekstern partner kan envidere udfordre elever til at søge viden uden for den daglige undervisning, Inddragelse af innovation i psykologi vil primært fokusere på inkrementel innovation (dvs. forslag til mindre forbedringer), da det er mest realistisk i forhold til undervisningen i de gymnasiale uddannelser. I inkrementel innovation er forudsætningen, at man er i stand til at identificere en problemstilling, som trænger til nye løsninger, og at man med udgangspunkt i faglig viden med relevans for problemstillingen kan foreslå nye og etiske løsninger med værdi for andre. På denne måde skabes der sammenhængen mellem teori og praksis gennem at inddrage innovation i undervisningen. Det indledende arbejde forsøgte at indkredse nogle anvendelige begreber omkring innovation. Spanget, Hobel og Paulsen (2013) leverer en definition af innovation, som er relevant for arbejdet med innovation i psykologi, idet den lægger op til også at inddrage etiske aspekter af innovation. "Innovation som et ikke- domænespecifikt begreb kan defineres som det at nytænke og forbedre Innovativt løsningsforslag i AT Ved innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. 1 Fagkonsulent Jette Hannibal, Magnus Riisager Hansen (Nyborg Gymnasium), Maya Thisted (KVUC) 2

3 (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører, der er berørt af og agerer i denne praksis på baggrund af relevant viden" 2. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt lagt sig fast på definitionen af innovation i AT og gymnasiets formålsparagraf om, at undervisningen skal "udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans". Dette er knyttet til både det almentdannende og det studieforberedende. Inovationskompetence Innovationskompetence er ifølge Lotte Darsø evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge. Innovationskompetence kan ifølge Darsø ikke læres gennem undervisning om innovation. Den må nødvendigvis udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation. 3 Denne innovationsforståelse lægger op til, at eleverne selv skal afprøve deres ideer, at det ikke er nok bare at få en original idé, ideerne skal også kunne realiseres på en måde, så den løser et problem eller skaber en forbedring af værdi for andre. For at kunne skabe værdifulde forbedringer eller forandringer skal man lære at kunne se udfordringer, muligheder, finde alternativer eller skabe ideer, og undervisningen i psykologi skal medvirke til facilitering af disse kompetencer, fx gennem innovative undervisningsforløb. En gruppe lærere har i projektet 'Gymnasiet tænkt forfra' forsøgt at konkretisere, hvad man forstår ved innovative elever med det formål at opstille en mulighed for at vurdere innovationskompetencer. De opstillede kompetencer kan muligvis tjene som fokuspunkter i forhold til læreren tilrettelæggelse og facilitering af innovative læringsforløb. Projektgruppen i 'Gymnasiet tænkt forfra' foreslår, at eleverne kan evalueres på flg. fem områder 4 : v Kreativitet: evne til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og vælge de bedste ud. v Samarbejdskompetence: evnen til at sárbejde sammen med menesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet v Navigationskomptence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Handlekompetence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Formidlingskompetence: evne til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde 2 Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik (2.udg). 2013, a Lotte Darsø (2013, s ). 4 Skal Gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 3

4 Innovationsdidaktik Innovativ kompetence hos underviseren består i at have en nytænkende tilgang til de problemer, man møder i undervisningen i forbindelse med innovative projekter. Det er en udfordring for underviseren i psykologi at sammensætte pædagogiske forløb, som udvikler elevernes innovative kompetencer, dvs. kompetencer der gør dem fortrolige med at skabe innovative løsninger på konkrete problemstillinger gennem at få dem til at bringe deres viden i spil. I psykologi kan elevernes innovative kompetencer trænes i forhold til en bred vifte af problemstillinger, som de møder i psykologiundervisningen. Det gælder om, at de konkrete problemstillinger præsenteres på en måde, der lægger op til nytænke og idegenerere på en faglig baggrund - også i tværfaglige projekter. Det betyder, at eleverne i undervisningen ikke skal være nytænkende og nyudviklende (innovative) i forhold til alt, men i forhold til en konkret problemstilling, fx i lokalområdet 5. I denne sammehæng betyder innovation udvikling af nyskabende måder at anvende viden på i spændingsfeltet mellem skolen og det omgivende samfund. Ved hjælp af kreativitet og ideer skal eleverne omsætte viden til et "produkt", der er til gavn for eller skaber værdi i bred forstand for andre end dem selv. Et vigtigt princip i innovativ didaktik er ligeledes, at læreren/lærerne er i højere grad er facilitator end underviser i innovative projekter Forslag til undervisningsforløb Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker? Undervisningsprojekt i faget psykologi (stx og hf) med fokus på udvikling af elevernes/kursisternes innovative kompetencer Magnus Riisager, Nyborg Gymnasium Formål Formålet med projektforløbet er dels at skærpe elevernes/kursisternes (herefter: eleverne) bevidsthed om, hvilken rolle fordomme spiller i mødet mellem mennesker, dels at udvikle og styrke elevernes innovative kompetencer gennem et arbejde med at udtænke innovative løsningsforslag til, hvordan man kan reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund. Innovationsforståelse Ved innovation forstås i dette projekt en nytænkende forbedring af noget i verden (Michael Paulsens innovationsafgrænsning). 5 Innovation i gymnasiet - evalueringsrapport, s. 32 samfund/skal- gymnasieelever- have- karakterer- vaere- innovative 4

5 I projektets arbejde med at facilitere elevernes innovative kompetencer tages der udgangspunkt i den innovationsprocesforståelse, som er formuleret af Lotte Darsø (artiklen Findes der en formel for innovation?, Børsens Ledelseshåndbøger 2003), samt innovationstilgangen Design to Improve Life Education (http://www.designtoimprovelifeeducation.dk/). Lotte Darsøs innovationsprocesmodel: Projektets faser Eleverne skal gennem hele projektet arbejde i de samme grupper (4-5 personer i hver gruppe), da innovative idéer blomstrer lettere i udvekslingen med andre, og da relationerne i gruppen er en vigtig ingrediens i det innovative arbejde. Darsøs innovationsledelsesroller (innovationsgartneren, innovationshofnaren, innovationsformidleren samt innovationsudfordreren) kan indtages af læreren ift. eleverne, men læreren bør optimalt set arbejde på, at de enkelte gruppemedlemmer påtager sig rollerne internt i gruppen (men ikke nødvendigvis på en statisk måde). 1. Prejektfasen (problemafdækning): a) Problempræsentation: Indledningsvis præsenteres eleverne for den overordnede problemstilling, som er omdrejningspunktet i projektet: Hvordan kan man reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund? Læreren kan vælge på forhånd at indsnævre denne problemstilling, så fokus ligger på f.eks. et lokalmiljø. b) Problemafklaring: Grupperne sættes til danne sig et overblik over den overordnede problemstillings forskellige aspekter, så de bliver i stand til at vælge et delområde, som de vil fokusere på. Gruppemedlemmerne brainstormer individuelt (på post- its) over, hvilke forskellige fordomme der florerer i det danske samfund/lokalmiljøet (én fordom pr. post- it). Gruppemedlemmerne præsenterer herefter deres 5

6 individuelle brainstorm for hinanden (post- its sættes på fælles planche). Ud fra de præsenterede elementer skal gruppemedlemmerne blive enige om, hvilket delområde (dvs. hvilke konkrete fordomme) de skal arbejde med i den videre proces. Her arbejder eleverne både i koncept- og relations- dimensionen i Darsøs innovationsprocesmodel. c) Problemafdækning: Grupperne sættes til at afdække deres delområdes karakter, omfang og involverede parter. Grupperne foretager grundig research ift. deres delområde, og de skal bl.a. forholde sig til følgende refleksionsspørgsmål: Ø Hvilke personer er involveret? - Til at danne sig et billede af, hvem fordommene er rettet mod, kan eleverne bl.a. lave en såkaldt personaanalyse (se Ø Hvilken rolle spiller fordommene for de involverede parter, og hvilke ønsker har parterne i forhold til eksistensen af fordommene? - Eleverne indsamler viden gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser mv. Ø Hvad er årsagen til, at der hersker fordomme på dette område? - Psykologisk viden findes frem og inddrages i en analyse af, hvordan og hvorfor fordommene er kommet i stand. På dette sted i processen vil det være givtigt at præsentere eleverne for psykologisk teori og undersøgelser vedr. stereotyper, fordomme og diskrimination. Procesarbejdet kobles herved med undervisning, hvilket også øger elevernes motivation på læringen, da det præsenterede stof er direkte relevant ift. det aktuelle arbejdsfelt. Relevant psykologifagligt stof kan f.eks. være: o begreber om gruppedynamik (indgruppe, udgruppe, gruppepolarisering mv.) o social identitetsteori o social læringsteori o Muzafer Sherifs Robbers Cave- eksperiment Ø Hvilke lokale aktører har direkte kontakt med fokusområdet og kan derved fungere som samarbejdspartnere? - Eleverne finder og tager kontakt til lokale aktører, som kunne tænkes at være ressourcer i det løsningsforslag, der skal udtænkes. Dette kunne f.eks. være kommunen, institutioner, foreninger, frivillige, virksomheder mv. I forhold til Darsøs innovationsprocesmodel handler dette led i prejektet om, at eleverne skal bevidstgøre sig både deres viden og - endnu vigtigere - deres ikke- viden om det område af virkeligheden, som de har valgt at arbejde med. Eleverne skal på dette punkt udfordres til at udforske blinde pletter i deres vidensfelt. 6

7 d) Problemfokusering: Grupperne lægger sig fast på, hvor i delområdet de vil sætte ind med deres innovative løsningsforslag, hvem initiativet er rettet mod, og hvem der kan fungere som samarbejdspartnere. Hver gruppe præsenterer deres fastlagte fokus på en samlet planche. 2. Projektfasen (udvikling af løsningsforslag): e) Idégenerering: Grupperne brainstormer idéer til mulige løsningsforslag. Som udgangspunkt censureres eller underkendes ingen idéer umiddelbart. Denne delfase er optimalt set præget af konvergent tænkning, konstruktivt kaos og højt energiniveau. Hvis eleverne ikke af sig selv eksploderer i højstemt idégenerering, kan de hjælpes i gang med diverse teknikker og indspark - se f.eks. f) Idéudvælgelse: Grupperne præsenterer internt deres idégenereringer og lægger sig fast på den idé, dvs. det løsningsforslag, de vil udvikle. Alle gruppemedlemmer hører alle de idéer, som er kommet på bordet, og alle deltager i beslutningen om, hvilken idé der skal videreudvikles. g) Idéudvikling: Grupperne udvikler deres løsningsforslag, og arbejdet munder ud i et produkt. Produktformen afhænger af den udviklede idé, men kan være alt lige fra en (tredimensionel) model over en hjemmeside/app til et koncept. Undervejs i udviklingsprocessen tester eleverne løbende holdbarheden af deres løsningsforslag: Hvad vil effekten af løsningen være? Hvor langsigtet er løsningen? Hvor ressourcekrævende er den? Hvad er de nødvendige forudsætninger for, at løsningen fungerer (og bliver ved med at fungere)? I denne kritiske vurdering inddrager eleverne psykologifaglig viden om, hvordan mennesker tænker, føler, handler og udvikler sig. h) Præsentation: Grupperne præsenterer deres løsningsforslag og produkter for resten af holdet. Resten af holdet får et indblik i de enkelte gruppers tanker omkring deres løsningsforslag og værdien af det. 3. Vurderingsfasen (evaluering af løsningsforslaget): i) Vurdering: Hele holdet vurderer de enkelte gruppers produkter ud fra evalueringskriterier som f.eks.: løsningens værdi for andre, graden af nytænkning i løsningen, løsningens realiserbarhed etc. 7

8 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart). Baggrund: Når de nye elever starter i 1.g, skal de lære 'at gå i gymnasiet'. Eleverne i 2.g har selv prøvet, hvordan det er at starte og husker, at der var mange problemer såsom hvordan man skulle forberede sig til timerne, hvordan man skulle huske det, man læste, og hvordan man skulle prioritere sin tid og undgå at 'prokrastinere'. Eleverne har været igennem et forløb om kognition, læring og motivation i psykologi, og de vil bruge denne viden til at udvikle noget informationsmateriale til de nye elever, for at hjælpe dem med overgangen til gymnasiet. Eleverne får mulighed for at få 'fingrene ned i metode', da de selv skal foretage nogle kvalitative interview og behandle data. Ligeledes vil de interviewe nogle elever i 1.g og bruge deres informationer til at udvikle noget 'nyt af værdi for andre'. Det formodes, at 'peer- to- peer' kommunikation er meget effektiv og har en værdi i sig selv i forhold til formålt med projektet. Projektet lægger sig bl.a. op ad det studieforberedende, idet formålet er at skabe fokus på gode arbejdsvaner. I dette forløb leveres det teoretiske materiale fra kernestoffet i psykologi samt (elementært) kendskab til metode. Denne viden kombineres med 'det anvendelsesorienterede' (teori- praktik) herunder indsamlet empiri fra brugerne (dvs. 1.g'ere) i forhold til et autentisk problem. Dette korte projekt ligner altså brugerdreven innovation. Relevante faglige mål fra læreplanen som kommer i spil er 'Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på en konkret problemstilling' samt 'formidle psykologisk viden på en klar og præcis måde'. Produktet er en folder eller videobaseret informationsmateriale. Formål: Eleverne skal på baggrund af deres psykologiske viden og indsamling af empiri kunne formulere en klart afgrænset 'udfordring' og på den baggrund udarbejde noget nyttigt informationsmateriale til 1.g'erne med 'gode råd omkring skolestart'. Det skal være noget 'nyt' og 'nyttigt' for brugerne. Det betyder også, at de skal kunne ramme brugernes stil, så de har lyst til at bruge materialet. Fase 1: Temabaseret undervisning i 'Kognition, læring og motivation', hvor eleverne bl.a. har fået viden om motivation, hukommelse, læring, læringsstile (imageorienteret vs. læringsorienteret), og procrastination. 8

9 Fase 2: Overordnede rammer for projektet fastlægges og der sammensættes teams. Fase 3: 'Research aktiviteter foretages' med det formål at Identifikation af 'problemer', der kan innoveres på gennem v eleverne interviewer hinanden for at finde ud af, hvilke typiske problemer/udfordringer, de mødte, da de startede i gymnasiet. Interviewet varer 5 minutter og optages på mobil. Dernæst transskription og analyse af dataèmønstergenkendelse (dvs. hvilke temaer nævnes i de forskellige interviews) oversigt over temaerè udvælge fem hyppigste. v interview med et antal første g'ere (samme procedure og sammenligning med de første data). Fase 4: Afgrænsning af konkret problemstilling - formuleret som en 'udfordring' (skal beskrives så konkret som muligt) èideudvikling (brainstorm), afprøvning af ideer og udvikling af mulige koncepter (fx brochure, video) baseret på relevant psykologisk viden (benspænd: informationsmaterialets budskaber skal begrundes i psykologisk viden). Fase 5: udarbejdelse af 'protoype' og kvalitetsvurdering (spørg fx 'brugerne'). Valg af prototype - argumentation for hvorfor denne. Fase 6: Færdiggørelse af informationsmaterialet og præsentation af det til brugergruppen. (Skal kunne 'sælges' til brugergruppen. Feedback fra dem).. Fase 7: Evaluering af forslaget ud fra principperne: Er det nyt? Er det værdifuldt for andre? Er 'budskabet' klart formidlet? Bygger 'budskabet' på relevant psykologisk viden? Kan evt. udbygges med 'en formidlingsopgave', hvor eleverne holder oplæg i 1.g'erne. Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet Fra forskellige sider udtrykkes der bekymring over, at unge i dag mangler oplysning omkring seksualitet, og at de får deres viden om seksualitet fra porno og reality- tv. Et innovationsprojekt i psykologi B kunne derfor handle om at afdække denne problemstilling og på den baggrund udvikle et innovativt forslag til at forbedre og udbygge unges indsigt i seksualitetens område. Projektet kan tilrettelægges med en høj grad af styring fra lærerens side, hvor problemet, der 9

10 kræver en løsning, er formuleret meget tydeligt, eller med en lavere grad af styring, hvor eleverne selv afdækker det problem, de vil arbejde med. I afdækningsfasen af den innovative proces foretager eleverne feltundersøgelser i relation til brugerne af løsningsforslaget (unge mennesker og deres behov), og efterfølgende inddrager eleverne psykologifaglig viden (om fx social påvirkning, kønsforskelle, holdninger og identitetsdannelse) til at belyse virkningsfuldheden og værdien af de innovative løsningsforslag, de fremkommer med. Det innovative løsningsforslag kan bestå i mere eller mindre konkrete produkter som fx oplysningskampagner (på sociale medier), frivillige aktivitetsinitiativer (foreninger) eller it- baserede spil mv. Eleverne kan med gavn tage kontakt til eksterne aktører som en støtte og samarbejdspartner i deres arbejde fx skoleforvaltninger, ungdomsskoler og diskoteker. Endelig kan projektet også køre som et tværfagligt innovativt arbejde med fx dansk eller samfundsfag. Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Baggrund: En indbydelse til at samarbejde med et hospital i region Hovedstaden, der som en del af fremtidsstrategier ønsker at inddrage brugerne i udviklingen af hospitalets faciliteter. Projektet er tværfagligt (psykologi og biologi), idet viden om fysiologi og hygiejne lå under biologi. I psykologi anvendes viden om kommunikation, motivationsstrategier bl.a. nudging, betydning af lys for trivsel samt viden om forskellige aldersgruppers behov. Desuden er der klare etiske retningslinjer i et projekt som dette, da eleverne interviewer patienter og personale. De foretager også observationer og dokumenterer med billeder og optagelser. Det kræver i høj grad etisk refleksion - også med hensyn til anvendelse af data bagefter. Eleverne anvender desuden viden om metode og analyse af data. I projektet er der særligt fokus på samarbejds-, og formidlingskompetence men også på evne til at søge og anvende relevant viden, at kunne fastholde et fokus og udvikle brugbare ideer og koncepter, der er nye og nyttige for brugerne. Eleverne bliver bedt om at innovere på forskellige 'cases', fx v indretning af forhallen så den fremstår mere brugervenlig, v indretning af venteværelse i ambulatorium for unge med psykosociale problemer, v udvikling af strategier for at motivere patienter på en operationsafdeling for bedre håndhygiejne, v forslag til strategier til at motivere patienter på kortere indlæggelse til fysisk aktivitet, så de ikke mister funktionsevnen 10

11 Fase 1: eleverne sammensættes i teams og introduceres til deres cases og taler med fagpersonale fra relevante afdelinger for at høre om diverse problemstillinger. Fase 2: Eleverne udfører 'research' (observation og semi- strukturet interviews) og dokumenterer det. Dernæst analyse af data for at præcisere problemstillinger på baggrund af empiri. Fase 3: Udvalg af en specific udfordring som der realistisk kan innoveres på. Denne formuleres og begrundes og præsenteres for fagpersoner på hospitalet. Feedback fra dem og dernæst desk research for at indhente yderligere relevant viden, der skal anvendes i forhold til idegenerering. Fase 4 : Idegenerering og afprøvning af 'løsningsforslag' (prototyper) i teams. Eleverne præsenterer deres ide og argumenterer for den overfor fagpersoner. og feedback (er det nyt? er det nyttigt? kan ideen nyttiggøres? Er der etiske problemstillinger). Fase 5: Løsningsforslag implementeres. Et projekt som dette kunne i princippet foretages med mange forskellige eksterne partnere, også på initiativ af skolen. Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Byer - byidentitet - og livsvilkår for byens beboere. Hvordan påvirker det os at bo i byen? Er der områder af bylivet, som vi med fordel kunne 'gøre bedre' for de involverede? Hvordan kan vores psykologiske viden bidrage til en større forståelse af, hvordan byen påvirker os mennesker på godt og ondt? Hvordan indretter vi os - og hvorfor? Og hvordan kunne vi måske indrette os endnu bedre, så bymenneskets trivsel blev bedre. 11

12 I dette tema skal vi udføre et større feltarbejde. Undervisningen bliver tilrettelagt således at der bliver præsenteret en bred buffet af teori, metode og ekskursioner, der skal inspirere jer til selv at tilrettelægge et feltarbejde, der byder ind med spændende viden om byliv! Perspektivet har vide grænser det er den psykologiske viden og jeres fantasi, der sætter grænserne, giver muligheder - og så selvfølgelig rammerne for faget psykologi. Det handler om at åbne øjne og øre - se, lugte og smage. Målet med dette projekt er, at hver gruppe under vores ekskursioner tager noter og billeder, så I husker, hvad I har set og observeret. Hver gruppe skal vælge et område, hvor I har set et 'problem' - eller bare noget, der kunne være 'bedre'. Det skal I fokusere på og dernæst er opgaven at udarbejde et forslag til, hvordan I kunne foreslå en løsning på 'problemet', som er ny og af værdi for andre. I skal begrunde jeres valg af problemstilling ud fra jeres observationer, og jeres løsningsforslag skal være fagligt begrundet, dvs. I skal anvende jeres psykologiske viden. I skal dernæst til at begrunde, hvorfor det er en god ide. Endelig skal I præsentere jeres 'problemstilling' og 'løsningsforslag' for hinanden og give en faglig begrundelse for, hvorfor ideen er valgt - og god! Præsentationen kan være powerpoint, foredrag med illustrationer eller en videoproduktion. Byens rum Arkitektur- og miljøpsykologi Vygotsky Socialkonstruktionisme Eksistentialisme De indre rum Vygotsky Foucault Adfærd i byen Kognitionspsykologi Nudging Andet? Byens indbyggere Kommunikation Observation 12

13 Aktiviteter: Byens rum Foredrag om minoritetskvinder der cykler(v. Ea & Heidi) Byen fra den hjemløses perspektiv - Byvandring med en hjemløs Besøg i Ghetto Byvandring i Ørestaden De indre rum Besøg på Nationalmuseets klunkehjem Andre hjem??' Byhaver og åndehuller i byen Adfærd i byen Vi vandrer på egen hånd og følger de adfærdsregulerende tiltag i byen Byens indbyggere Vi observerer byens mennesker på vores vej gennem byen - og vi taler med dem Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi 1. Innovation er ikke en tilskuersport. Eleverne skal stilles overfor opgaver, der kræver, at de kan tænke og handle innovativt. 2. Innovation er pr. definition teambaseret. Eleverne arbejder sammen i grupper i innovative projekter (samarbejdskompetencer) - både kortere og længere, så de skal have samarbejdskompetence. 3. Eleverne skal kunne undersøge autentiske problemstillinger (cases) for selv at kunne identificere, afgrænse og og formulere virkelige og vigtige udfordringer. Det sker på baggrund af en systematisk afdækning af en given 'case' eller problemstilling, som de dernæst vil være i stand til at innovere på (foreslå innovative løsninger). 13

14 4. Eleverne skal kunne indsamle, analysere og vurdere empiri ( for eksempel gennem observationer og interview med brugere) og på den baggrund foreslå innovative løsninger på udfordringen. 5. Eleverne skal kunne finde og inddrage relevant fagligt materiale i forbindelse med innovative projekter. Faglige teorier, begreber og undersøgelser skal indgå som en central del af løsninger i et innovativt projekt (faget er instrumentet). Eleverne skal være i stand til evt- at inddrage med fagpersoner indenfor området. 6. Eleverne skal være i stand til at a. evaluere resultatet (den innovative løsning) ud fra kriterier om (1) nyt, (2) nyttigt, og (3) nyttiggjort (muligheder for at nyttiggøre løsningen i forhold til den konkrete udfordring), Evalueringen sker på en faglig, etisk og saglig baggrund i forhold til udfordringen og det konkrete løsningsforslag (fra udfordring til løsningsforslag). I brugerdrevne innovationsprojekter kan brugerne inddrages i evalueringen. b. reflektere over deres egen andel i de innovative processer (selv- evaluering) c. reflektere over samspillet i gruppen frem mod de innovative løsninger. 7. Eleverne skal være i stand til at formidle resultatet af arbejdet i deres innovationsprojekt på en klar og overbevisende måde. 8. Læreren skal tilrettelægge undervisning der sigter på at udvikle elevernes innovative kompetencer, dvs. (1) undervisningen skal kunne udvikle elevernes evner til at medskabe og forholde sig til mulige forbedringer inden for forskellige områder knyttet til fagene som videns- reservoirer, (2) undervisningen skal anvende faget til at løse utraditionelle opgaver med brug af fag og ved at bruge fag under utraditionelle betingelser. 9. Læreren skal kunne tilrettelægge og styre innovative undervisningsforløb med et fagligt indhold af kortere eller længere varighed. 10. Lærerne skal kunne facilitere de innovative og kreative processer, bl.a. gennem at hjælpe eleverne med at finde relevant fagligt materiale, der kan anvendes til at analysere og vurdere problemstillinger på et fagligt grundlag (desk research). (Måske også noget med at kunne visualisere og skabe prototyper?) 11. Læreren skal kunne facilitere elevernes samarbejde - og samarbejdsevner, så teamet/gruppen udnytter hinandens evner. (fx gennem 'roller', der sikrer at alle i grupperne får mulighed for at bidrage). 12. Læreren skal kunne evaluere elevernes læring i forhold til overordnede mål og faglige mål i faget. Ligeledes skal lærerne i samspil med eleverne kunne evaluere processen, den enkeltes og gruppens indsats. (summativ og formativ evaluering) 14

15 Idekatalog til mulige innovative projekter Innovation skal ikke nødvendigvis resultere i 'fysiske produkter' men kan rette sig mod mange områder, der er relevante for psykologi. Nogle mulige projekter kunne være v forslag til at anti- moppekampagner, v forslag til ung- til- ung oplysningsmateriale og indsats omkring seksualitet v forslag til informationsmateriale til nye gymnasieelever om gode arbejdsvaner v sundhedskampagner v markedsføring af produkter v undervisning og undervisningsmetoder v service i det offentlige (brugerperspektivet) v målrette aktiviteter i frivillige organisationer v indretning af legerum, legepladser, venterum, læringsrum v indretning af terapihaver v brug af musik og bevægelse i udvikling af børns motorik og sociale færdigheder v brug af kunst som kontakt mellem forskellige sociale grupper v udvikling af nudgingstrategier, fx i forhold til forbrugeradfærd, sundhed, forurening i nærmiljøet. v udvikling af mødeplatforme for unge med fx ensomhedsproblemer eller stress v Udvikling af undervisningsmaterialer til innovative projekter (fx associationskort) 15

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (JANUAR 2014)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (JANUAR 2014) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (JANUAR 2014) KONFERENCE I PSYKOLOGI 5.2.2014 PÅ ZAHLES GYMNASIUM - 'PSYKOLOGI PÅ KRYDS OG TVÆRS' Baggrunden for konferencen er, at det tværfaglige samarbejde fylder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Praktiske oplysninger Kursusstedets adresse Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia http://www.hotel- fredericia.dk/

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps,

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps, NIKOLAJ Inspirerende HYGEBJERG foredrag og workshops DESIGNER om design, idéudvikling, apps, FORFATTER arkitekur, design thinking og innovation UNDERVISER & S Nikolaj Hygebjerg, er uddannet industriel

Læs mere

Innovation på e-designuddannelsen

Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-design: Da vi er en uddannelse, som kombinerer entrepreneurship og design, så er begge begreber vigtige at medtænke, når vi skal definere, hvad vi forstår

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Mediefag og innovation

Mediefag og innovation Mediefag og innovation For at undgå den indholdstomhed, der ligger iboende i innovationsbegrebet, må begrebet tæmmes gennem at sættes under restriktion af andre begreber. I den gymnasiale kontekst kan

Læs mere