Psykologi og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologi og innovation"

Transkript

1 Psykologi og innovation Indledende bemærkninger... 2 Inovationskompetence... 3 Innovationsdidaktik... 4 Forslag til undervisningsforløb... 4 Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker?... 4 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart) Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet... 9 Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi Idekatalog til mulige innovative projekter

2 Indledende bemærkninger Arbejdsgruppen omkring psykologi og innovation 1 har været udfordret i at afklare nogle helt centrale begreber omkring innovation og innovative kompetencer i forhold til psykologiundervisningen. Psykologifaget er i meget høj grad teoretisk og empirisk forankret, og selvom den daglige undervisning har referencer til 'virkeligheden', så får elevernes ikke mange muligheder for anvendelse af faget i praktiske sammenhænge. Kritisk tænkning er integreret del af psykologifaget. Typisk arbejder man i psykologi i med at identificere psykologiske problemstillinger i cases eller aktuelt stof, hvilket kan overføres direkte til innovative forløb, hvor eleverne skal kunne få øje på 'problemområder', hvor forbedring er ønskelig. Psykologiundervisningen indebærer indlæring af teoretisk stof på både C- og B- niveau. På B er der endvidere mulighed for at indsamle og analysere empiri i feltarbejder. Dette er særdeles velegnet til at indgå i innovative projekter, fordi innovative forslag kun kan opstå på baggrund af viden og kreativ brug af denne viden. På C kan kortere innovative forløb indgå i undervisningen som en del af de tematiske forløb. Her kan elever afprøve den indlærte viden i et kort innovativt forløb, der giver dem mulighed for at se, at psykologisk viden kan anvendes i helt konkrete sammenhænge. Lidt længere inovative projekter med ekstern partner kan envidere udfordre elever til at søge viden uden for den daglige undervisning, Inddragelse af innovation i psykologi vil primært fokusere på inkrementel innovation (dvs. forslag til mindre forbedringer), da det er mest realistisk i forhold til undervisningen i de gymnasiale uddannelser. I inkrementel innovation er forudsætningen, at man er i stand til at identificere en problemstilling, som trænger til nye løsninger, og at man med udgangspunkt i faglig viden med relevans for problemstillingen kan foreslå nye og etiske løsninger med værdi for andre. På denne måde skabes der sammenhængen mellem teori og praksis gennem at inddrage innovation i undervisningen. Det indledende arbejde forsøgte at indkredse nogle anvendelige begreber omkring innovation. Spanget, Hobel og Paulsen (2013) leverer en definition af innovation, som er relevant for arbejdet med innovation i psykologi, idet den lægger op til også at inddrage etiske aspekter af innovation. "Innovation som et ikke- domænespecifikt begreb kan defineres som det at nytænke og forbedre Innovativt løsningsforslag i AT Ved innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. 1 Fagkonsulent Jette Hannibal, Magnus Riisager Hansen (Nyborg Gymnasium), Maya Thisted (KVUC) 2

3 (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører, der er berørt af og agerer i denne praksis på baggrund af relevant viden" 2. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt lagt sig fast på definitionen af innovation i AT og gymnasiets formålsparagraf om, at undervisningen skal "udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans". Dette er knyttet til både det almentdannende og det studieforberedende. Inovationskompetence Innovationskompetence er ifølge Lotte Darsø evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge. Innovationskompetence kan ifølge Darsø ikke læres gennem undervisning om innovation. Den må nødvendigvis udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation. 3 Denne innovationsforståelse lægger op til, at eleverne selv skal afprøve deres ideer, at det ikke er nok bare at få en original idé, ideerne skal også kunne realiseres på en måde, så den løser et problem eller skaber en forbedring af værdi for andre. For at kunne skabe værdifulde forbedringer eller forandringer skal man lære at kunne se udfordringer, muligheder, finde alternativer eller skabe ideer, og undervisningen i psykologi skal medvirke til facilitering af disse kompetencer, fx gennem innovative undervisningsforløb. En gruppe lærere har i projektet 'Gymnasiet tænkt forfra' forsøgt at konkretisere, hvad man forstår ved innovative elever med det formål at opstille en mulighed for at vurdere innovationskompetencer. De opstillede kompetencer kan muligvis tjene som fokuspunkter i forhold til læreren tilrettelæggelse og facilitering af innovative læringsforløb. Projektgruppen i 'Gymnasiet tænkt forfra' foreslår, at eleverne kan evalueres på flg. fem områder 4 : v Kreativitet: evne til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og vælge de bedste ud. v Samarbejdskompetence: evnen til at sárbejde sammen med menesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet v Navigationskomptence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Handlekompetence: evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave v Formidlingskompetence: evne til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde 2 Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik (2.udg). 2013, a Lotte Darsø (2013, s ). 4 Skal Gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 3

4 Innovationsdidaktik Innovativ kompetence hos underviseren består i at have en nytænkende tilgang til de problemer, man møder i undervisningen i forbindelse med innovative projekter. Det er en udfordring for underviseren i psykologi at sammensætte pædagogiske forløb, som udvikler elevernes innovative kompetencer, dvs. kompetencer der gør dem fortrolige med at skabe innovative løsninger på konkrete problemstillinger gennem at få dem til at bringe deres viden i spil. I psykologi kan elevernes innovative kompetencer trænes i forhold til en bred vifte af problemstillinger, som de møder i psykologiundervisningen. Det gælder om, at de konkrete problemstillinger præsenteres på en måde, der lægger op til nytænke og idegenerere på en faglig baggrund - også i tværfaglige projekter. Det betyder, at eleverne i undervisningen ikke skal være nytænkende og nyudviklende (innovative) i forhold til alt, men i forhold til en konkret problemstilling, fx i lokalområdet 5. I denne sammehæng betyder innovation udvikling af nyskabende måder at anvende viden på i spændingsfeltet mellem skolen og det omgivende samfund. Ved hjælp af kreativitet og ideer skal eleverne omsætte viden til et "produkt", der er til gavn for eller skaber værdi i bred forstand for andre end dem selv. Et vigtigt princip i innovativ didaktik er ligeledes, at læreren/lærerne er i højere grad er facilitator end underviser i innovative projekter Forslag til undervisningsforløb Forslag 1: Hvordan eliminerer man fordomme mellem mennesker? Undervisningsprojekt i faget psykologi (stx og hf) med fokus på udvikling af elevernes/kursisternes innovative kompetencer Magnus Riisager, Nyborg Gymnasium Formål Formålet med projektforløbet er dels at skærpe elevernes/kursisternes (herefter: eleverne) bevidsthed om, hvilken rolle fordomme spiller i mødet mellem mennesker, dels at udvikle og styrke elevernes innovative kompetencer gennem et arbejde med at udtænke innovative løsningsforslag til, hvordan man kan reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund. Innovationsforståelse Ved innovation forstås i dette projekt en nytænkende forbedring af noget i verden (Michael Paulsens innovationsafgrænsning). 5 Innovation i gymnasiet - evalueringsrapport, s. 32 samfund/skal- gymnasieelever- have- karakterer- vaere- innovative 4

5 I projektets arbejde med at facilitere elevernes innovative kompetencer tages der udgangspunkt i den innovationsprocesforståelse, som er formuleret af Lotte Darsø (artiklen Findes der en formel for innovation?, Børsens Ledelseshåndbøger 2003), samt innovationstilgangen Design to Improve Life Education (http://www.designtoimprovelifeeducation.dk/). Lotte Darsøs innovationsprocesmodel: Projektets faser Eleverne skal gennem hele projektet arbejde i de samme grupper (4-5 personer i hver gruppe), da innovative idéer blomstrer lettere i udvekslingen med andre, og da relationerne i gruppen er en vigtig ingrediens i det innovative arbejde. Darsøs innovationsledelsesroller (innovationsgartneren, innovationshofnaren, innovationsformidleren samt innovationsudfordreren) kan indtages af læreren ift. eleverne, men læreren bør optimalt set arbejde på, at de enkelte gruppemedlemmer påtager sig rollerne internt i gruppen (men ikke nødvendigvis på en statisk måde). 1. Prejektfasen (problemafdækning): a) Problempræsentation: Indledningsvis præsenteres eleverne for den overordnede problemstilling, som er omdrejningspunktet i projektet: Hvordan kan man reducere eller eliminere fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund? Læreren kan vælge på forhånd at indsnævre denne problemstilling, så fokus ligger på f.eks. et lokalmiljø. b) Problemafklaring: Grupperne sættes til danne sig et overblik over den overordnede problemstillings forskellige aspekter, så de bliver i stand til at vælge et delområde, som de vil fokusere på. Gruppemedlemmerne brainstormer individuelt (på post- its) over, hvilke forskellige fordomme der florerer i det danske samfund/lokalmiljøet (én fordom pr. post- it). Gruppemedlemmerne præsenterer herefter deres 5

6 individuelle brainstorm for hinanden (post- its sættes på fælles planche). Ud fra de præsenterede elementer skal gruppemedlemmerne blive enige om, hvilket delområde (dvs. hvilke konkrete fordomme) de skal arbejde med i den videre proces. Her arbejder eleverne både i koncept- og relations- dimensionen i Darsøs innovationsprocesmodel. c) Problemafdækning: Grupperne sættes til at afdække deres delområdes karakter, omfang og involverede parter. Grupperne foretager grundig research ift. deres delområde, og de skal bl.a. forholde sig til følgende refleksionsspørgsmål: Ø Hvilke personer er involveret? - Til at danne sig et billede af, hvem fordommene er rettet mod, kan eleverne bl.a. lave en såkaldt personaanalyse (se Ø Hvilken rolle spiller fordommene for de involverede parter, og hvilke ønsker har parterne i forhold til eksistensen af fordommene? - Eleverne indsamler viden gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser mv. Ø Hvad er årsagen til, at der hersker fordomme på dette område? - Psykologisk viden findes frem og inddrages i en analyse af, hvordan og hvorfor fordommene er kommet i stand. På dette sted i processen vil det være givtigt at præsentere eleverne for psykologisk teori og undersøgelser vedr. stereotyper, fordomme og diskrimination. Procesarbejdet kobles herved med undervisning, hvilket også øger elevernes motivation på læringen, da det præsenterede stof er direkte relevant ift. det aktuelle arbejdsfelt. Relevant psykologifagligt stof kan f.eks. være: o begreber om gruppedynamik (indgruppe, udgruppe, gruppepolarisering mv.) o social identitetsteori o social læringsteori o Muzafer Sherifs Robbers Cave- eksperiment Ø Hvilke lokale aktører har direkte kontakt med fokusområdet og kan derved fungere som samarbejdspartnere? - Eleverne finder og tager kontakt til lokale aktører, som kunne tænkes at være ressourcer i det løsningsforslag, der skal udtænkes. Dette kunne f.eks. være kommunen, institutioner, foreninger, frivillige, virksomheder mv. I forhold til Darsøs innovationsprocesmodel handler dette led i prejektet om, at eleverne skal bevidstgøre sig både deres viden og - endnu vigtigere - deres ikke- viden om det område af virkeligheden, som de har valgt at arbejde med. Eleverne skal på dette punkt udfordres til at udforske blinde pletter i deres vidensfelt. 6

7 d) Problemfokusering: Grupperne lægger sig fast på, hvor i delområdet de vil sætte ind med deres innovative løsningsforslag, hvem initiativet er rettet mod, og hvem der kan fungere som samarbejdspartnere. Hver gruppe præsenterer deres fastlagte fokus på en samlet planche. 2. Projektfasen (udvikling af løsningsforslag): e) Idégenerering: Grupperne brainstormer idéer til mulige løsningsforslag. Som udgangspunkt censureres eller underkendes ingen idéer umiddelbart. Denne delfase er optimalt set præget af konvergent tænkning, konstruktivt kaos og højt energiniveau. Hvis eleverne ikke af sig selv eksploderer i højstemt idégenerering, kan de hjælpes i gang med diverse teknikker og indspark - se f.eks. f) Idéudvælgelse: Grupperne præsenterer internt deres idégenereringer og lægger sig fast på den idé, dvs. det løsningsforslag, de vil udvikle. Alle gruppemedlemmer hører alle de idéer, som er kommet på bordet, og alle deltager i beslutningen om, hvilken idé der skal videreudvikles. g) Idéudvikling: Grupperne udvikler deres løsningsforslag, og arbejdet munder ud i et produkt. Produktformen afhænger af den udviklede idé, men kan være alt lige fra en (tredimensionel) model over en hjemmeside/app til et koncept. Undervejs i udviklingsprocessen tester eleverne løbende holdbarheden af deres løsningsforslag: Hvad vil effekten af løsningen være? Hvor langsigtet er løsningen? Hvor ressourcekrævende er den? Hvad er de nødvendige forudsætninger for, at løsningen fungerer (og bliver ved med at fungere)? I denne kritiske vurdering inddrager eleverne psykologifaglig viden om, hvordan mennesker tænker, føler, handler og udvikler sig. h) Præsentation: Grupperne præsenterer deres løsningsforslag og produkter for resten af holdet. Resten af holdet får et indblik i de enkelte gruppers tanker omkring deres løsningsforslag og værdien af det. 3. Vurderingsfasen (evaluering af løsningsforslaget): i) Vurdering: Hele holdet vurderer de enkelte gruppers produkter ud fra evalueringskriterier som f.eks.: løsningens værdi for andre, graden af nytænkning i løsningen, løsningens realiserbarhed etc. 7

8 Forslag 2: Undervisningsforløb med udvikling af informationsmateriale omkring studievaner (delvist brugerdreven innovation omkring 1- g'ernes skolestart). Baggrund: Når de nye elever starter i 1.g, skal de lære 'at gå i gymnasiet'. Eleverne i 2.g har selv prøvet, hvordan det er at starte og husker, at der var mange problemer såsom hvordan man skulle forberede sig til timerne, hvordan man skulle huske det, man læste, og hvordan man skulle prioritere sin tid og undgå at 'prokrastinere'. Eleverne har været igennem et forløb om kognition, læring og motivation i psykologi, og de vil bruge denne viden til at udvikle noget informationsmateriale til de nye elever, for at hjælpe dem med overgangen til gymnasiet. Eleverne får mulighed for at få 'fingrene ned i metode', da de selv skal foretage nogle kvalitative interview og behandle data. Ligeledes vil de interviewe nogle elever i 1.g og bruge deres informationer til at udvikle noget 'nyt af værdi for andre'. Det formodes, at 'peer- to- peer' kommunikation er meget effektiv og har en værdi i sig selv i forhold til formålt med projektet. Projektet lægger sig bl.a. op ad det studieforberedende, idet formålet er at skabe fokus på gode arbejdsvaner. I dette forløb leveres det teoretiske materiale fra kernestoffet i psykologi samt (elementært) kendskab til metode. Denne viden kombineres med 'det anvendelsesorienterede' (teori- praktik) herunder indsamlet empiri fra brugerne (dvs. 1.g'ere) i forhold til et autentisk problem. Dette korte projekt ligner altså brugerdreven innovation. Relevante faglige mål fra læreplanen som kommer i spil er 'Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på en konkret problemstilling' samt 'formidle psykologisk viden på en klar og præcis måde'. Produktet er en folder eller videobaseret informationsmateriale. Formål: Eleverne skal på baggrund af deres psykologiske viden og indsamling af empiri kunne formulere en klart afgrænset 'udfordring' og på den baggrund udarbejde noget nyttigt informationsmateriale til 1.g'erne med 'gode råd omkring skolestart'. Det skal være noget 'nyt' og 'nyttigt' for brugerne. Det betyder også, at de skal kunne ramme brugernes stil, så de har lyst til at bruge materialet. Fase 1: Temabaseret undervisning i 'Kognition, læring og motivation', hvor eleverne bl.a. har fået viden om motivation, hukommelse, læring, læringsstile (imageorienteret vs. læringsorienteret), og procrastination. 8

9 Fase 2: Overordnede rammer for projektet fastlægges og der sammensættes teams. Fase 3: 'Research aktiviteter foretages' med det formål at Identifikation af 'problemer', der kan innoveres på gennem v eleverne interviewer hinanden for at finde ud af, hvilke typiske problemer/udfordringer, de mødte, da de startede i gymnasiet. Interviewet varer 5 minutter og optages på mobil. Dernæst transskription og analyse af dataèmønstergenkendelse (dvs. hvilke temaer nævnes i de forskellige interviews) oversigt over temaerè udvælge fem hyppigste. v interview med et antal første g'ere (samme procedure og sammenligning med de første data). Fase 4: Afgrænsning af konkret problemstilling - formuleret som en 'udfordring' (skal beskrives så konkret som muligt) èideudvikling (brainstorm), afprøvning af ideer og udvikling af mulige koncepter (fx brochure, video) baseret på relevant psykologisk viden (benspænd: informationsmaterialets budskaber skal begrundes i psykologisk viden). Fase 5: udarbejdelse af 'protoype' og kvalitetsvurdering (spørg fx 'brugerne'). Valg af prototype - argumentation for hvorfor denne. Fase 6: Færdiggørelse af informationsmaterialet og præsentation af det til brugergruppen. (Skal kunne 'sælges' til brugergruppen. Feedback fra dem).. Fase 7: Evaluering af forslaget ud fra principperne: Er det nyt? Er det værdifuldt for andre? Er 'budskabet' klart formidlet? Bygger 'budskabet' på relevant psykologisk viden? Kan evt. udbygges med 'en formidlingsopgave', hvor eleverne holder oplæg i 1.g'erne. Forslag 3: Kort beskrivelse af innovationsprojekt i psykologi om unges seksualitet Fra forskellige sider udtrykkes der bekymring over, at unge i dag mangler oplysning omkring seksualitet, og at de får deres viden om seksualitet fra porno og reality- tv. Et innovationsprojekt i psykologi B kunne derfor handle om at afdække denne problemstilling og på den baggrund udvikle et innovativt forslag til at forbedre og udbygge unges indsigt i seksualitetens område. Projektet kan tilrettelægges med en høj grad af styring fra lærerens side, hvor problemet, der 9

10 kræver en løsning, er formuleret meget tydeligt, eller med en lavere grad af styring, hvor eleverne selv afdækker det problem, de vil arbejde med. I afdækningsfasen af den innovative proces foretager eleverne feltundersøgelser i relation til brugerne af løsningsforslaget (unge mennesker og deres behov), og efterfølgende inddrager eleverne psykologifaglig viden (om fx social påvirkning, kønsforskelle, holdninger og identitetsdannelse) til at belyse virkningsfuldheden og værdien af de innovative løsningsforslag, de fremkommer med. Det innovative løsningsforslag kan bestå i mere eller mindre konkrete produkter som fx oplysningskampagner (på sociale medier), frivillige aktivitetsinitiativer (foreninger) eller it- baserede spil mv. Eleverne kan med gavn tage kontakt til eksterne aktører som en støtte og samarbejdspartner i deres arbejde fx skoleforvaltninger, ungdomsskoler og diskoteker. Endelig kan projektet også køre som et tværfagligt innovativt arbejde med fx dansk eller samfundsfag. Forslag 4: Innovationsprojekt med ekstern partner Baggrund: En indbydelse til at samarbejde med et hospital i region Hovedstaden, der som en del af fremtidsstrategier ønsker at inddrage brugerne i udviklingen af hospitalets faciliteter. Projektet er tværfagligt (psykologi og biologi), idet viden om fysiologi og hygiejne lå under biologi. I psykologi anvendes viden om kommunikation, motivationsstrategier bl.a. nudging, betydning af lys for trivsel samt viden om forskellige aldersgruppers behov. Desuden er der klare etiske retningslinjer i et projekt som dette, da eleverne interviewer patienter og personale. De foretager også observationer og dokumenterer med billeder og optagelser. Det kræver i høj grad etisk refleksion - også med hensyn til anvendelse af data bagefter. Eleverne anvender desuden viden om metode og analyse af data. I projektet er der særligt fokus på samarbejds-, og formidlingskompetence men også på evne til at søge og anvende relevant viden, at kunne fastholde et fokus og udvikle brugbare ideer og koncepter, der er nye og nyttige for brugerne. Eleverne bliver bedt om at innovere på forskellige 'cases', fx v indretning af forhallen så den fremstår mere brugervenlig, v indretning af venteværelse i ambulatorium for unge med psykosociale problemer, v udvikling af strategier for at motivere patienter på en operationsafdeling for bedre håndhygiejne, v forslag til strategier til at motivere patienter på kortere indlæggelse til fysisk aktivitet, så de ikke mister funktionsevnen 10

11 Fase 1: eleverne sammensættes i teams og introduceres til deres cases og taler med fagpersonale fra relevante afdelinger for at høre om diverse problemstillinger. Fase 2: Eleverne udfører 'research' (observation og semi- strukturet interviews) og dokumenterer det. Dernæst analyse af data for at præcisere problemstillinger på baggrund af empiri. Fase 3: Udvalg af en specific udfordring som der realistisk kan innoveres på. Denne formuleres og begrundes og præsenteres for fagpersoner på hospitalet. Feedback fra dem og dernæst desk research for at indhente yderligere relevant viden, der skal anvendes i forhold til idegenerering. Fase 4 : Idegenerering og afprøvning af 'løsningsforslag' (prototyper) i teams. Eleverne præsenterer deres ide og argumenterer for den overfor fagpersoner. og feedback (er det nyt? er det nyttigt? kan ideen nyttiggøres? Er der etiske problemstillinger). Fase 5: Løsningsforslag implementeres. Et projekt som dette kunne i princippet foretages med mange forskellige eksterne partnere, også på initiativ af skolen. Forslag 5: innovativ undervisning der lægger op til innovationsprojekt om forbedring af byen Byer - byidentitet - og livsvilkår for byens beboere. Hvordan påvirker det os at bo i byen? Er der områder af bylivet, som vi med fordel kunne 'gøre bedre' for de involverede? Hvordan kan vores psykologiske viden bidrage til en større forståelse af, hvordan byen påvirker os mennesker på godt og ondt? Hvordan indretter vi os - og hvorfor? Og hvordan kunne vi måske indrette os endnu bedre, så bymenneskets trivsel blev bedre. 11

12 I dette tema skal vi udføre et større feltarbejde. Undervisningen bliver tilrettelagt således at der bliver præsenteret en bred buffet af teori, metode og ekskursioner, der skal inspirere jer til selv at tilrettelægge et feltarbejde, der byder ind med spændende viden om byliv! Perspektivet har vide grænser det er den psykologiske viden og jeres fantasi, der sætter grænserne, giver muligheder - og så selvfølgelig rammerne for faget psykologi. Det handler om at åbne øjne og øre - se, lugte og smage. Målet med dette projekt er, at hver gruppe under vores ekskursioner tager noter og billeder, så I husker, hvad I har set og observeret. Hver gruppe skal vælge et område, hvor I har set et 'problem' - eller bare noget, der kunne være 'bedre'. Det skal I fokusere på og dernæst er opgaven at udarbejde et forslag til, hvordan I kunne foreslå en løsning på 'problemet', som er ny og af værdi for andre. I skal begrunde jeres valg af problemstilling ud fra jeres observationer, og jeres løsningsforslag skal være fagligt begrundet, dvs. I skal anvende jeres psykologiske viden. I skal dernæst til at begrunde, hvorfor det er en god ide. Endelig skal I præsentere jeres 'problemstilling' og 'løsningsforslag' for hinanden og give en faglig begrundelse for, hvorfor ideen er valgt - og god! Præsentationen kan være powerpoint, foredrag med illustrationer eller en videoproduktion. Byens rum Arkitektur- og miljøpsykologi Vygotsky Socialkonstruktionisme Eksistentialisme De indre rum Vygotsky Foucault Adfærd i byen Kognitionspsykologi Nudging Andet? Byens indbyggere Kommunikation Observation 12

13 Aktiviteter: Byens rum Foredrag om minoritetskvinder der cykler(v. Ea & Heidi) Byen fra den hjemløses perspektiv - Byvandring med en hjemløs Besøg i Ghetto Byvandring i Ørestaden De indre rum Besøg på Nationalmuseets klunkehjem Andre hjem??' Byhaver og åndehuller i byen Adfærd i byen Vi vandrer på egen hånd og følger de adfærdsregulerende tiltag i byen Byens indbyggere Vi observerer byens mennesker på vores vej gennem byen - og vi taler med dem Efterskrift Forslag 12 principper i innovative projekter i psykologi 1. Innovation er ikke en tilskuersport. Eleverne skal stilles overfor opgaver, der kræver, at de kan tænke og handle innovativt. 2. Innovation er pr. definition teambaseret. Eleverne arbejder sammen i grupper i innovative projekter (samarbejdskompetencer) - både kortere og længere, så de skal have samarbejdskompetence. 3. Eleverne skal kunne undersøge autentiske problemstillinger (cases) for selv at kunne identificere, afgrænse og og formulere virkelige og vigtige udfordringer. Det sker på baggrund af en systematisk afdækning af en given 'case' eller problemstilling, som de dernæst vil være i stand til at innovere på (foreslå innovative løsninger). 13

14 4. Eleverne skal kunne indsamle, analysere og vurdere empiri ( for eksempel gennem observationer og interview med brugere) og på den baggrund foreslå innovative løsninger på udfordringen. 5. Eleverne skal kunne finde og inddrage relevant fagligt materiale i forbindelse med innovative projekter. Faglige teorier, begreber og undersøgelser skal indgå som en central del af løsninger i et innovativt projekt (faget er instrumentet). Eleverne skal være i stand til evt- at inddrage med fagpersoner indenfor området. 6. Eleverne skal være i stand til at a. evaluere resultatet (den innovative løsning) ud fra kriterier om (1) nyt, (2) nyttigt, og (3) nyttiggjort (muligheder for at nyttiggøre løsningen i forhold til den konkrete udfordring), Evalueringen sker på en faglig, etisk og saglig baggrund i forhold til udfordringen og det konkrete løsningsforslag (fra udfordring til løsningsforslag). I brugerdrevne innovationsprojekter kan brugerne inddrages i evalueringen. b. reflektere over deres egen andel i de innovative processer (selv- evaluering) c. reflektere over samspillet i gruppen frem mod de innovative løsninger. 7. Eleverne skal være i stand til at formidle resultatet af arbejdet i deres innovationsprojekt på en klar og overbevisende måde. 8. Læreren skal tilrettelægge undervisning der sigter på at udvikle elevernes innovative kompetencer, dvs. (1) undervisningen skal kunne udvikle elevernes evner til at medskabe og forholde sig til mulige forbedringer inden for forskellige områder knyttet til fagene som videns- reservoirer, (2) undervisningen skal anvende faget til at løse utraditionelle opgaver med brug af fag og ved at bruge fag under utraditionelle betingelser. 9. Læreren skal kunne tilrettelægge og styre innovative undervisningsforløb med et fagligt indhold af kortere eller længere varighed. 10. Lærerne skal kunne facilitere de innovative og kreative processer, bl.a. gennem at hjælpe eleverne med at finde relevant fagligt materiale, der kan anvendes til at analysere og vurdere problemstillinger på et fagligt grundlag (desk research). (Måske også noget med at kunne visualisere og skabe prototyper?) 11. Læreren skal kunne facilitere elevernes samarbejde - og samarbejdsevner, så teamet/gruppen udnytter hinandens evner. (fx gennem 'roller', der sikrer at alle i grupperne får mulighed for at bidrage). 12. Læreren skal kunne evaluere elevernes læring i forhold til overordnede mål og faglige mål i faget. Ligeledes skal lærerne i samspil med eleverne kunne evaluere processen, den enkeltes og gruppens indsats. (summativ og formativ evaluering) 14

15 Idekatalog til mulige innovative projekter Innovation skal ikke nødvendigvis resultere i 'fysiske produkter' men kan rette sig mod mange områder, der er relevante for psykologi. Nogle mulige projekter kunne være v forslag til at anti- moppekampagner, v forslag til ung- til- ung oplysningsmateriale og indsats omkring seksualitet v forslag til informationsmateriale til nye gymnasieelever om gode arbejdsvaner v sundhedskampagner v markedsføring af produkter v undervisning og undervisningsmetoder v service i det offentlige (brugerperspektivet) v målrette aktiviteter i frivillige organisationer v indretning af legerum, legepladser, venterum, læringsrum v indretning af terapihaver v brug af musik og bevægelse i udvikling af børns motorik og sociale færdigheder v brug af kunst som kontakt mellem forskellige sociale grupper v udvikling af nudgingstrategier, fx i forhold til forbrugeradfærd, sundhed, forurening i nærmiljøet. v udvikling af mødeplatforme for unge med fx ensomhedsproblemer eller stress v Udvikling af undervisningsmaterialer til innovative projekter (fx associationskort) 15

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Konference 16.april 2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Dagens program 10.15-11.15 Stress og følelser - hvad siger ningen, og

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Innovative kompetencer og almen dannelse

Innovative kompetencer og almen dannelse Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet

Læs mere

INNOVATION I PRAKSIS. Intro

INNOVATION I PRAKSIS. Intro INNOVATION I PRAKSIS Intro Min vej ind i innovation Pædagogikum Mp3-afspillere Innovationskursus Anvendelse i praksis hjælp! Først et hurtigt vue på innovationsbestræbelserne på det gymnasiale område:

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2016-17 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund? GL/Mandag Morgen Lærerrollen og den innovative process facilit ator Vejled er / coach Faglærer Dommer Vigtigt

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger UVM Projekt: Intro til projektlærere Grafisk intro til progressionsmodellen: Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde Omverdensforståelse Kultur Kontekster Marked Økonomi Faglighed

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker Indholdsfortegnelse Introduktion Tema: Flygtinge og integration Innovative undervisningsmetoder Forløbsbeskrivelse Forberedelsesetapen Global innovationscamp

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2016 HF

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere