MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
|
|
- Dagmar Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8
2 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige iltsvind i enkelte områder af vore farvande så langt tilbage i tiden, man har målinger. Men siden 1980 erne har iltsvindene forvandlet sig fra at være lokale naturfænomener til større og mere udbredte katastrofer for havmiljøet. Foto: Ole Schou Hansen.
3 10 En lummer septemberdag i 1981 sad en lille håndfuld biologer og teknikere til formiddagskaffe på Århus Amt. Snakken gik helt naturligt om de døde fisk, der dagen før var skyllet i land langs kysten af Norddjursland. Fladfisk, ålekvabber og ulke lå med bugen i vejret og skvulpede i vandkanten. Man var enig om, at der nok var gået hul på nogle gifttønder på havbunden, og at giften øjeblikkeligt havde dræbt fiskene. Kun en enkelt mente til de andres store skepsis at dårlige iltforhold i bundvandet havde dræbt fiskene. Samme eftermiddag skulle analyser af havvandet nord for Djursland vise, at han havde ret. Der var intet ilt i bundvandet. Mangel på ilt, og ikke giftrester, havde slået fiskene ihjel. I løbet af den følgende måned skyllede døde fisk også op på strandene flere steder i Bælthavet, og målinger viste, at der var udbredt iltsvind i store dele af Kattegat, Øresund og Bælthavet. Sensommeren 1981 var første gang, iltsvindet viste sit uskønne ansigt i de åbne indre farvande. et naturfænomen var dog ikke et ukendt begreb i 1981, for iltsvind er et naturligt fænomen, der optræder i søer og i havet, når der bruges mere ilt, end der tilføres. Helt tilbage i slutningen af 1800-tallet kunne havbiologen C.G.J. Pedersen berette om pletter med sammenskyllet ålegræs på bunden af de danske farvande, hvor dyr og plantedele rådnede, og hvor der stank af svovlbrinte. Man ved også med sikkerhed, at der i de seneste 100 år regelmæssigt har været iltsvind i bundvandet gennem sensommeren og efteråret i de dybe dele af det sydlige Lillebælt (figur 1-1). Også i Limfjorden er iltsvind en gammel kending. Allerede i 1942 blev der offentliggjort et oversigtskort, der viste A B Figur 1-1 Udbredelsen af iltsvind i henholdsvis (A) og (B) opgjort på grundlag af undersøgelser af bundfaunaen. Det ramte område er vokset markant mellem de to perioder. Fyn Fyn
4 11 Steder, hvor der i visse Somre indtræder Iltmangel ved Bunden (figur 1-2). Beretningerne kom fra institutionen med det snørklede navn: Ministeriet For Offentlige Arbejder under 16. april 1937 nedsatte Kommission til undersøgelse af Spørgsmålet om Foranstaltninger til Sikring af Limfjordstangerne og Thyborøn Havn og Kanal. et forekom især i de dybere områder af den produktive fjord, hvor omsætningen af de mange planktonalger skabte dårlige iltforhold ved bunden, og hvor ministeriet betegnede havbunden som Blødt mudder (figur 1-2). I den østjyske tærskelfjord, Mariager Fjord, har der også meget langt tilbage i tiden været iltfrit bundvand i Dybet et dybt område midt i fjorden, hvor vandudskiftningen er meget ringe. Naturskabte iltsvind er ikke kun et dansk fænomen. Det optræder i mange andre havområder rundt omkring i verden, hvor der sker en lille udskiftning af vandet og en relativ stor tilførsel af organisk stof. Det kan være i dybe fjorde i Norge eller i dybe bassiner med lille vandudskiftning som Østersøens Gotlandsdyb eller Cariaco-renden ud for Venezuela. Videnskabelige undersøgelser viser også, at iltsvind og havområder med lave iltmængder har eksisteret langt tilbage i geologisk tid rundt omkring i verden. Sortehavet har f.eks. været permanent iltfrit de seneste år på dybder større end 200 meter. Blødt mudder Mors Figur 1-2 De røde prikker angiver steder, hvor der blev registreret iltsvind i Limfjorden i Fra naturfænomen til katastrofe Den naturlige omsætning af plante- og dyrerester ved havbunden kræver nemlig ilt og har gennem tusinder af år skabt iltsvind under særlige forhold. Specielt i afgrænsede, dybe områder bliver ilten hurtigt opbrugt. Her er vandudskiftningen og dermed tilførslen af ilt nemlig ringe. På den måde er iltsvind et naturfænomen. Men op gennem 1980 erne kom der flere og flere iltsvind, og de områder, der blev ramt, blev større og større. blev for alvor et begreb i det danske sprog, og man blev klar over, at iltsvind ødelagde meget natur og kunne koste landet penge. Et naturfænomen, der tidligere forekom i begrænsede områder, havde udviklet sig til en omfattende trussel mod store dele af dyre- og plantelivet i de danske havområder. Det var denne kedelige udvikling, man så begyndelsen af på den varme septemberdag i Som noget nyt var der pludselig iltsvind i områder, hvor der ikke plejede at være problemer med iltforholdene. Balancen var blevet skubbet. Men hvad var årsagen? Hvad skabte denne udvikling?
5 12 I dag er det oplagt for de fleste, men i 1981 var sammenhængen ikke entydig. De første tydelige vink kom i 1982, da havbiologer viste, at der var en klar sammenhæng mellem den stigende mængde kvælstof-handelsgødning, der var blevet anvendt i landbruget siden 1950 erne, og den mængde planktonalger, der var i Storebælt. En sammenhæng der fortalte, at noget af det kvælstof, der blev spredt på markerne inde i landet, endte i havet, hvor det gødede algerne. Flere næringsstoffer mere iltsvind Efter 2. Verdenskrig steg forbruget af handelsgødning voldsomt i Danmark. Overskuddet af kvælstof på markerne steg tilsvarende. Kvælstofoverskuddet er forskellen mellem den mængde, der bliver tilført med foder, gødningsmidler, kvælstoffikserende planter og nedfald fra atmosfæren og den mængde kvælstof, der bliver fjernet med afgrøderne. Specielt gennem 1970 erne og 1980 erne var der et meget stort overskud af kvælstof i landbruget (figur 1-3). En stor del af dette overskud endte i havet, hvor det gødede algerne. De mange alger blev grundlaget for et voksende omfang af iltsvind i vore farvande: Jo flere alger, der synker til bunden, jo mere ilt skal der bruges i bundvandet til at omsætte dem. Resultatet afspejler sig bl.a. i mængden af ilt i bundvandet i de indre farvande. Man har målt iltindholdet i Kattegat og Bælthavet hvert år siden midten af 1960 erne (figur 1-4), og som man kan se, er iltindholdet faldet støt. Specielt gennem 1980 erne var der et kraftigt fald i indholdet af ilt i bundvandet. Siden 1990 erne har mængden af ilt i bundvandet varieret fra år til år uden nogen tydelig tendens. Figur 1-3 Udviklingen i dansk landbrugs forbrug af kvælstof i handelsgødning (nederste kurve) og i landbrugets nettooverskud af kvælstof (øverste kurve) fra 1900 til Opgørelserne er lavet pr. driftsår. Se også figur 5-5. Data fra A. Kyllingsbæk Dansk landbrugs kvælstofoverskud og forbrug af handelsgødning (1.000 tons N) Kvælstofoverskud Handelsgødning
6 Iltkoncentration ved bunden (mg ilt pr. l) Figur 1-4 Udviklingen i den gennemsnitlige iltkoncentration i månederne juli-november ved bunden i de åbne indre farvande fra slutningen af 1960 erne til De lodrette streger viser den statistiske usikkerhed på gennemsnitsværdierne. Usikkerheden er blevet mindre gennem årene, da der er kommet flere og hyppigere målinger. Denne udvikling finder man i de fleste danske havområder. I den dybe del af det sydlige Lillebælt har der eksempelvis altid været iltsvind. I dag er det ramte område omkring fem gange større end i (figur 1-1). Generelt er omfanget og hyppigheden af iltsvind i de danske farvande steget voldsomt og ligger nu langt over det, man kan kalde naturligt. Selv om der gennem den seneste snes år er sat flere tiltag i gang for at nedsætte udledningen af næringsstoffer til havmiljøet (se kapitel 5), er der stadig et stort overskud af næringsstoffer på markerne. Og når kystområder og fjorde modtager næringsstoffer fra store landområder, kan der lokalt blive tilført rigtig mange næringsstoffer. F.eks. modtager visse områder af Limfjorden den dag i dag så mange næringsstoffer fra land, at de bliver gødet mere end en almindelig kornmark. Et internationalt problem Det er ikke kun Danmark, der har oplevet flere og flere iltsvind gennem årene. Store dele af verden har meldt om dårligere iltforhold i havet igennem de sidste år, og mønsteret er det samme overalt: Større områder bliver i dag ramt, og iltsvindet varer længere end tidligere. Senest har FN s miljøorganisation (UNEP) udpeget 146 områder i verden, hvor menneskeskabte udledninger af næringsstoffer skaber iltsvindsproblemer (figur 1-5). Et eksempel er Den Døde Zone, som amerikanerne kalder det enorme område i den nordlige del af den Mexicanske Golf ud for Mississippifloden. Området rammes hvert år af iltsvind, og midt på sommeren dækker Den Døde Zone ca km 2. Det svarer til næsten halvdelen af Danmarks areal. Men også andre steder langs USA s øst- og vestkyst giver afstrømningen af næringsstoffer problemer i form af iltsvind.
7 14 Årligt Episodisk Periodisk Vedvarende Figur 1-5 De 146 markerede områder bliver ramt af iltsvind med forskellig hyppighed. Årligt: iltsvind optræder i en vis periode hvert år. Episodisk: iltsvind optræder uregelmæsigt med mere end et års mellemrum. Periodisk: iltsvind forekommer med regelmæssige intervaller på under et år. Vedvarende: iltsvind optræder permanent. Efter UNEP s GEO rapport fra Mere end en tredjedel af alle kystområder rammes jævnligt af iltsvind i de varme somre. Et af de mest velundersøgte områder er Chesapeake Bay på den amerikanske østkyst (figur 1-6). Her er omfanget af iltsvind steget markant siden 1960 erne, hvor man for alvor begyndte at bruge store mængder handelsgødning. Hver sommer har omkring halvdelen af det dybere vand i den store bugt stadig et faretruende lavt iltindhold, som skader kommercielt vigtige fisk og skaldyr. Store områder af Østersøen har også været voldsomt plaget af iltsvind gennem de sidste to årtier, selv om mange lande omkring Østersøen endnu ikke har så intensivt et landbrug og så stort et forbrug af gødning som Vesteuropa. Forholdene i Østersøen er specielle, fordi bundvandet i de dybe områder kun får tilført ny ilt, når der med års mellemrum strømmer større mængder salt- og iltrigt vand ind fra Kattegat gennem Øresund og Bælthavet. For at udskifte Østersøens bundvand skal det indstrømmende vand være saltere og dermed tungere end det, der i forvejen findes i bunden af Østersøen. Det kræver en lang periode med vestlige storme, før så salt vand når hele vejen ind gennem de danske farvande til Østersøen. Hvert år strømmer ca. 475 km 3 vand ind i Østersøen fra Bælthavet og Øresund. Men langt det meste af vandet er ikke salt nok til at forny bundvandet og lægger sig derfor i et lag mellem overfladelaget og bundvandet og tilfører altså ikke bundvandet ny ilt.
8 15 Maryland Washington Baltimore Delaware New Jersey Figur 1-6 Chesapeake Bay er en enorm bugt på den amerikanske østkyst. Bugten er næsten på størrelse med Jylland og siden 1960 erne har store områder hvert år været ramt af iltsvind. Virginia Virginia Beach Chesapeake Bay North Carolina Kraftigt iltsvind ( ) Da der siden 1970 erne har været langt mellem større forsyninger af nyt bundvand til Østersøen, er situationen blevet temmelig kritisk: Op mod ¼ af Østersøen, eller km 2, har de senere år været ramt af iltsvind, hvilket naturligvis har stor betydning for dyrelivet. Stadig iltsvind trods stor indsats Efter et massivt iltsvind i de danske farvande i 1986 fremsatte den danske regering i januar 1987 Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte i daglig tale Vandmiljøplanen eller Vandmiljøplan I (se kapitel 5). Planen kostede det danske samfund mange milliarder kroner. Formålet var at nedsætte udledningen af næringsstoffer fra land til grundvand, ferskvand og hav og bl.a. derigennem reducere hyppigheden og omfanget af iltsvind i danske farvande. Femten år efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I og fire år efter vedtagelsen af den efterfølgende Vandmiljøplan II i 1998 oplevede vi i sensommeren 2002 det værste iltsvind nogensinde i de danske farvande. Et område af havbunden på størrelse med Sjælland blev ramt. Bunddyr døde i store dele af området, og døde fisk skyllede op på strandene langs Ålborg Bugt, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Vejle Fjord. Vandmiljøplanernes reduktioner i udledningen af næringsstoffer har altså endnu ikke fjernet risikoen for omfattende iltsvind i danske farvande.
9 16 Boks 1-1 Definitioner på farvande i de danske havområder Denne bog omhandler først og fremmest forholdene i de indre farvande og de tilstødende danske fjorde og bugter. Det er her, iltsvind optræder årligt, og her problemerne med iltsvind er størst. Undertiden optræder der også udbredte iltsvind i den danske del af Nordsøen, som man f.eks. så i august 1982, 1983 og ene i Nordsøen er dog ikke så regelmæssige eller langvarige som i de indre farvande. Der er nomalt ikke iltsvind i den danske del af Skagerrak. Farvandene har en række betegnelser, som er defineret nedenfor. Definitionerne af de forskellige kategorier tager enten udgangspunkt i en afstand fra den danske kystlinje, i dybdekurver, beskyttelsesgrad eller geografisk inddeling. Der kan derfor godt være et overlap mellem havområder inden for de forskellige kategorier. F.eks. kan en del af et åbent havområde godt være lavvandet. Kystvande eller kystnære farvande: I de danske recipientkvalitetsplaner fra 1980 erne er kystvande defineret som alle fjorde og bugter (defineret af Forureningsrådet i 1971, inkl. Lillebælt og Smålandsfarvandet) samt åbne kyster ud til 6 meter-dybdekurven eller mindst 1 sømil fra land. I fremtiden vil EU s definition af kystvande i Vandrammedirektivet imidlertid gælde. Her er kystvande defineret som alt, hvad der ligger inden for de territoriale basislinjer, der afgrænser fjorde og bugter, plus 1 sømil uden for basislinjerne og åbne kyster. Vandrammedirektivets definition af kystvande medregner også en række beskyttede områder udpeget i forbindelse med EU s andre direktiver (Habitatdirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektiv, Skaldyrsdirektiv m.fl.). Åbne farvande eller åbne havområder: De dele af Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Øresund, Bælthavet og Østersøen, som ikke er kystnære. Indre farvande: Kattegat, Øresund og Bælthavet afgrænset mod Østersøen af Gedser Rev og af Drogden-tærsklen mellem Dragør og Limhamn. Bælthavet: Området afgrænses mod nord af en linje fra Sjællands Odde til Djursland og mod øst af Gedser Rev. Bælthavet kan underopdeles i det nordlige Bælthav, Lillebælt, Storebælt og det sydlige Bælthav. Lavvandede områder: Kystnære og åbne områder, hvor vanddybden er mindre end 15 m, og som derfor normalt ikke har permanent lagdeling af vandsøjlen. Dybe områder: Kystnære og åbne områder, hvor vanddybden er større end 15 m, og hvor der i de indre farvande optræder permanent lagdeling af vandsøjlen.
10 Vanddybde 10 m 20 m 30 m 40 m 50 m 100 m 200 m 300 m 400 m 500 m 600 m Skagerrak EU's definition Nordsøen Kattegat af kystvande Nordlige Bælthav Øresund Lillebælt Storebælt Østersøen Sydlige Bælthav Dybdeforhold i danske farvande. Den sorte streg angiver de danske kystvande, som de er defineret i EU s Vandrammedirektiv. Omtegnet efter Aarup (1994). 17
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereFakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup
Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Egerup Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Egerup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001J Stationsnavn Egerup Strand DKBW navn Egerup Strand Hydrologisk reference M UTM X 642088 UTM Y 6128023
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereTeknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand
Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Skovstranden Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 020A Stationsnavn Skovstranden DKBW navn Skovstranden Hydrologisk reference M UTM X 638293 UTM Y 6130924
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereBadevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Snaptun Sydstrand Snaptun Sydstrand
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Agersø Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Agersø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 15 Stationsnavn Agersø Strand DKBW navn Agersø Strand Hydrologisk reference M UTM X 639798 UTM Y 6120698
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereBeliggenhed Grønnehave er beliggende ca. 5 km nord for Nyborg. Stranden er vendt mod østnordøst direkte til Storebælt.
Badevandsprofil Grønnehave Klassificering: Udmærket Dato: 20. september 2011 Formål og anvendelsesområde Badevandsprofilerne har til formål at beskrive badevandsområder med hensyn til omgivelserne og især
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Musholm Bugt Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Musholm Bugt Strand Medlemsstat Kommune Stationsnr. Stationsnavn DKBW navn Danmark Slagelse 013B Musholm Bugt strand Musholm Bugt strand M Hydrologisk reference UTM
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Alhøjvænget Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 17A Stationsnavn Alhøjvænge Strand DKBW navn Alhøjvænge Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2011
Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Revkrogen Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Revkrogen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 014B Stationsnavn Revkrogen Strand DKBW navn Revkrogen Strand Hydrologisk reference M UTM X 633068
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mere