BILLEDSKOLER I DANMARK KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST. Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDSKOLER I DANMARK KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST. Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15"

Transkript

1 BILLEDSKOLER I DANMARK Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15 Kortlægningen, undersøgelse og sammenskrivning er sket i et samarbejde mellem Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst. KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST

2 Fotos Liv Grud Vesbjerg, Kolding Billedskole, Julie Dufour, DAC, Lisbet Hauge, Herning Billedskole, Jannik Broz, Horsens Billedskole, Mini Blume, Lolland Billedskole og Karen Marie Demuth, KBUB (fra Favrskov Billedskolers udstilling). Layout Mie Frydensbjerg, vandand design

3 INDLEDNING Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har med års mellemrum gennemført en billedskoleundersøgelse, der skal følge udviklingen i billedskolerne, dokumentere faktuelle forhold med hensyn til rammer og indhold, geografisk placering og hvad der ellers rører sig aktuelt i billedskolerne. Den første billedskoleundersøgelse kom i 1991 og blev fulgt op i 1997, 2002 og Tilbagemeldingerne på undersøgelserne har været positive, og vi håber, at også denne undersøgelse vil være anvendelig og være til inspiration for både nye og ældre billedskoler. Ud over undersøgelserne drøftes billedskolernes forhold løbende i nyhedsbreve og i lokale og nationale netværk samt på seminarer og konferencer. Desuden udkom der i 2011 en publikation om billedskoler Billedskoler i Danmark (genoptrykt i 2012), der blandt andet gav forskellige synsvinkler og eksempler på indhold og organiseringsformer. Der er derfor væsentlig mere viden om billedskolerne og de forandringer og initiativer, der er undervejs, end besvarelserne viser. Følgelig kan der være oplysninger, der ikke når med i denne sammenskrivning af undersøgelsen. 3

4 BILLEDSKOLEUNDERSØGELSE OG KORTLÆGNING For at fastholde sammenligningsgrundlaget lægger spørgeskemaet sig tæt op af tidligere undersøgelser, og mens vi i seneste undersøgelse havde specifikke spørgsmål med hensyn til virkninger af kommunalreformen, har vi denne gang tilføjet spørgsmål om virkninger af folkeskolereformen, og om de forandringer og nye muligheder for samarbejde, den rummer. De første spørgeskemaer blev udsendt i maj 2014 med påmindelser i oktober og december måned. Resultaterne er således baseret på oplysninger over et langt tidsrum i 2014, hvor der tilmed er sket store forandringer. Besvarelserne er generelt noget upræcise og uensartede, både i forståelsesrammen og i forhold til de meget forskellige vilkår, billedskolerne har. Derfor er der mange nuancer, der ikke kan medtages i denne sammenskrivning. I forhold til tidligere undersøgelser er der indkommet væsentlig færre besvarelser, og en del spørgsmål er ikke besvaret. Det kan måske især skyldes den store omstilling, der har været i 2014 i forhold til indfasning af folkeskolereformen, som også har påvirket billedskolerne i det daglige arbejde og såvel som i projekter ind i folkeskolen. Flere steder er der desuden nye kontaktpersoner, hvilket også kan have påvirket antallet af tilbagemeldinger. Endelig skal det nævnes, at når den procentuelle sammentælling ikke altid giver 100 %, skyldes det enten manglende besvarelser, eller der er mulighed for at give flere svar. I tidligere kortlægninger er spørgeskemaerne suppleret med interviews for at indsamle så meget materiale som muligt. Det har der denne gang ikke været ressourcer til, ligesom der ikke har været ressourcer til at søge oplysninger på de hjemmesider, som nogle billedskoler henviser til. Til gengæld er der meget af det indhentede eksisterende materiale og den eksisterende viden, der kan bygges videre på og sammenlignes med. Dette indgår enkelte steder som supplement, hvor det skønnes at give mening for et mere retvisende billede af området. I sammenskrivningen er besvarelserne forsøgt gengivet neutralt, det er således ikke en analyse af området. Oversigten over billedskoler i Danmark er justeret i maj

5 ANTAL, ORGANISERING, TILHØRSFORHOLD OG ØKONOMI ETABLERINGSÅR OG ALDER I seneste kortlægning i 2009 var der 110 billedskoler fordelt på 83 kommuner. 15 kommuner havde ingen billedskoler. I 2009 var der følgende oplysninger om etableringsår (eller genetablering og sammenlægning) I er der etableret 33 billedskoler I er der etableret 19 billedskoler I er der etableret 9 billedskoler Mange af disse billedskoler blev etableret med støtte fra en kommunal nytænkningspulje (5 % puljen) med udgangspunkt i Folkeoplysningsloven. I kortlægningen 2014 er der 98 billedskoler fordelt på 78 kommuner (nogle kommuner har flere billedskoler). 20 kommuner har ingen billedskole. Det vil sige, at siden 2009 har 5 kommuner mere har valgt at nedlægge samtlige billedskoletilbud. I alt er 14 billedskoler nedlagt eller lagt sammen med andre billedskoler (for de flestes vedkommende billedskoler i små kommuner eller private billedskoler) Fra er der etableret 4 nye billedskoler. Flere end disse kan være oprettet som lokale satellitter, (primært for de mindste pga. infrastrukturen), de kan være afdelinger af eksisterende billedskoler eller de kan være private. I 13 kommuner er der flere billedskoler. ORGANISERING 11 billedskoler er tilknyttet kunstmuseum eller kunsthal 5 billedskoler er tilknyttet oplysningsforbund 17 billedskoler er organiseret som forening med kommunalt tilskud 17 billedskoler er kommunale 5 billedskoler er private 4 billedskoler er selvejende 7 billedskoler er tilknyttet et kulturhus/børnekulturhus 35 billedskoler er tilknyttet en musikskole eller kulturskole 1 af de nyetablerede billedskoler er tilknyttet det lokale billedkunstråd For flere organiseringsformer gælder det, at det kan være en løs tilknytning, der enten handler om lokaler eller om et administrativt fællesskab. Der er desuden i tidsrummet sket flere fusioner, sammenlægninger eller genetableringer. Det kan f.eks. være sammenlægning med en kulturskole eller en forening, eller det kan i forbindelse med lederskift være genetablering af billedskolen. 5

6 ØKONOMI OG BUDGETTER Besvarelserne vedrørende budgetter er meget mangelfulde, så det er begrænset, hvad der kan udledes af tallene. Desuden nævner flere, at tallene ikke kan oplyses, da budgettet indgår i et samlet budget for enten kulturhus, kulturskole eller museum. En enkelt oplyser, at lederlønnen ligger ud over det oplyste budget. Nogle forveksler budget og tilskud og glemmer at indregne elevbetalingen i budgettet. Hvis man skal have et mere retvisende billede af budgetterne, skal disse sammenholdes med billedskolernes størrelse, antallet af undervisningslektioner og ledelse. Ligesom i seneste undersøgelse har de fleste et budget, der er mellem og kr. Gennemsnittet kan ikke umiddelbart udregnes, men det ser ud til, at flere end sidst ligger tæt på de kr. Desuden ser det ud til, at der er flere, der har fået et øget tilskud, så de ligger over de kr. Der er nu kun ganske få, der har et budget under kr. Fire billedskoler har et budget over 1 million kr. Mange oplyser, at der ud over det faste budget er bevilget midler til projekter, f.eks. via Huskunstnerordningen, andre puljemidler eller specifikt til sommerbilledskole. Flere får lejlighedsvis sponsor- eller fondsmidler til projekter og materialer. Generelt ser det ud til, at billedskolerne har fået tilført flere midler til undervisning, og at de er blevet gode til selv at supplere med projektmidler. Dog er der stadig mangel på midler til leder-, afdelingsleder- og administrationstimer, der blandt andet kunne anvendes til at øge støttemidlerne. Det påpeges af flere, at varetagelse af administrationsopgaver er den væsentligste grund til sammenlægning med andre institutioner, mens man ønsker at bibeholde den faglige ledelse i billedskolen, og at billedskolen bibeholdes som en selvstændig faglig enhed. Et par billedskoler tilkøber administration hos den lokale musikskole. 6

7 UNDERVISERNES UDDANNELSE Besvarelserne om undervisernes uddannelse repræsenterer 55 % af billedskolerne, men de skønnes at være nogenlunde repræsentative for de øvrige billedskoler. Ligesom tidligere er mange områder inden for billedkunstfaget repræsenteret: akademiuddannede kunstnere (fra Danmark eller udlandet), designere, tekstilformgivere, animatorer, grafikere, arkitekter, keramikere, fotografer, scenografer, kunsthistorikere, illustratorer, tegnere og kunstpædagoger. Et par billedskoler har kunst- eller designstuderende som undervisere. 64 % af billedskolerne har ansatte med en kunstnerisk uddannelse 48 % af billedskolerne har ansatte med en designer-, formgiver- eller grafikeruddannelse 48 % af billedskolerne har ansatte med en læreruddannelse 14 % af billedskolerne har ansatte med en kunsthistorisk uddannelse 10 % af billedskolerne har ansatte med en film- eller animationsuddannelse 8 % af billedskolerne har ansatte med en arkitektuddannelse Som det fremgår af nedenstående, er der i forhold til tidligere en større gruppe af de ansatte, der har en kunstnerisk uddannelse. Der er ligeledes en større gruppe billedskoler, der har en kombination af ansatte med en kunstnerisk uddannelse og ansatte med en læreruddannelse. Endelig er der færre, der udelukkende har ansatte med en læreruddannelse. 34 % af billedskolerne har en kombination af ansatte med kunstnerisk uddannelse og læreruddannelse 30 % af billedskolerne har udelukkende ansatte med en kunstnerisk uddannelse 20 % af billedskolerne har udelukkende ansatte med en læreruddannelse GÆSTELÆRERE I 50 % af besvarelserne anføres, at der bruges gæstelærere i undervisningen. Heraf bruger halvdelen lejlighedsvis gæstelærere f.eks. i projekter eller sommerbilledskole, den anden halvdel bruger gæstelærere kontinuerligt i undervisningen. 25 % svarer, at de ikke bruger gæstelærere. UNDERVISERNES LØN Der er ikke noget samlet overblik over undervisernes og ledernes lønniveau. Det varierer, alt efter hvilket tilhørsforhold billedskolen har, og efter hvilken aftale man kan få i stand med kommunen, museet, kulturskolen eller foreningen. Nogle billedskoler aflønner underviserne efter folkeskoleoverenskomst. I kulturskolerne anvendes ofte musikskolernes overenskomst, og andre aflønner efter aftenskole- eller ungdomsskoletakst. En del billedskoler har en særlig mødetakst eller takst til særlige opgaver, f.eks. i forbindelse med udstillinger. Samme spredning gælder ansættelse af billedskoleledere og -koordinatorer, hvor nogle ansættes efter folkeskoleoverenskomst, andre efter DM overenskomst og andre igen efter særlige aftaler. F.eks. får et par ledere et fast årligt ledelseshonorar. 7

8 LEDELSE I billedskoler, der er tilknyttet kunstmuseer, kulturhuse eller andre institutioner, indgår ledelsestimer ofte i den samlede ledelse, og det kan derfor være vanskeligt at gøre op i timer. Nogle billedskoler har fælles ledelse med den kulturskole, de er tilknyttet eller er en del af. Heraf har en lille del en faglig afdelingsleder eller koordinator for billedkunst. Timetallet er varierende. De fleste billedskoler har under 15 ledelsestimer ugentlig, 5 billedskoler har fuldtidsledere ansat. Hvor der er en billedskoleleder/koordinator ansat, kan undervisningsforpligtelse indgå i ansættelsen. Dette gælder især de mindre billedskoler. I nogle foreningsorganiserede billedskoler varetages billedskoleledelsen af billedskolens bestyrelse, dvs. at frivillige, ulønnede tager sig af ledelsesopgaverne. UNDERVISNINGEN ANTAL HOLD OG ANTAL ELEVER Tallene er udregnet ud fra besvarelserne, men skønnes dækkende for alle billedskoler. 52 % af billedskolerne har 1-5 hold 26 % af billedskolerne har 6-12 hold 14 % af billedskolerne har hold 4 billedskoler har mere end 20 hold (her giver det pga. det begrænsede antal ikke mening at udregne i %. 8 Antallet af elever på holdundervisning er ca elever, hvilket er næsten uændret i forhold til Dykker man ned i tallene for de enkelte billedskoler, kan man se, at de selvstændige billedskoler har en væsentlig forøgelse af antal elever, mens elevtallet i en del af de billedskoler, der er blevet sammenlagt med andre institutioner, er væsentlig reduceret. Der gives forskellige begrundelser for dette. For nogles vedkommende skal billedskolerne dække et større geografisk område med de samme økonomiske midler.

9 Det kan betyde, at man mister nærheden til børnenes og forældrenes hjemmemiljø. Det forsøges nogle steder afhjulpet med billedskolesatellitter og et større lokalt engagement. Andre begrunder reduktionen af antallet af elever med en mindre synlighed i en større organisation. Ser man på billedskolernes øvrige tilbud, er det stadig skoletilbud, workshops og sommerbilledskole, der tæller. Dog med et væsentligt større antal projekter end tidligere. Dertil kommer, at stadig flere billedskoler deltager i Huskunstnerordningen. Også for disse aktiviteter gælder det, at det er de selvstændige billedskoler, der for næsten alles vedkommende tilbyder projekter ud af huset. Samlet skønnes det, at i alt ca elever deltager i billedskolernes projekter ud over holdundervisning. Det vil sige at i alt børn og unge deltager i billedskoleaktiviteter. Det er en stigning på ca børn og unge i forhold til 2009-undersøgelsen. UNDERVISNINGENS TIMETAL OG SÆSONLÆNGDE Ligesom de tidligere undersøgelser viser denne, at størsteparten af billedskolerne lægger vægt på en sammenhængende, kontinuerlig og fordybende undervisning og derfor prioriterer en kortere undervisningssæson med flere undervisningslektioner frem for en lang sæson med færre undervisningslektioner pr. gang. Størsteparten af billedskolehold med elever over 10 år har 3 lektioner pr. gang. Flere billedskoler har et differentieret timetal for de yngste og ældste aldersgrupper. Sæsonlængden kan desuden påvirkes af økonomiske forhold eller i få tilfælde af en tradition for at følge folkeskolens årsplan. Flere nævner, at tre undervisningslektioner pr. gang udfordres af den nye skolereform, da skoleundervisningen kan komme til at ligge så sent på dagen, at børns og unges muligheder for del tagelse i fritidsaktiviteter er begrænsede. Dette kan pege på et behov for et tættere samarbejde med folkeskolerne. UGENTLIGE LEKTIONER PR. HOLD 52 % af billedskolerne underviser 2,5-4 lektioner pr. undervisningsgang (størsteparten har 3 lektioner) 36 % af billedskolerne underviser 2 lektioner pr. undervisningsgang Det er i nogle besvarelser ikke helt gennemskueligt, om der anvendes lektioner eller klokketimer. Hvor det har været muligt at efterprøve, er der omregnet til lektioner. SÆSONLÆNGDE 10 % af billedskolerne har en undervisningssæson på under 20 uger 76 % af billedskolerne har en sæsonlængde på uger 6 % af billedskolerne har en sæsonlængde på mere end 30 uger 9

10 ALDERSGRUPPER Der er en stor spredning i aldersgrupperne, men det er ikke i besvarelserne muligt at aflæse, hvor mange elever der er i de forskellige aldersgrupper. I nogle besvarelser er alder opgivet som år, andre anvender klassetrin. De fleste billedskoler tilbyder undervisning fra 7/8 år til 14/15 år. Det skønnes, at størsteparten af undervisningshold tilbydes til børn i alderen år. Det ser ud til, at der er en lille stigning i antallet af billedskoler, der har tilbud til førskolebørn. Der er desuden ligesom tidligere hold eller workshops for børn og forældre. Der er ligeledes en mindre stigning i antallet af billedskoler, der også tilbyder undervisning for unge år og voksne. Syv billedskoler har talentundervisning i tilknytning til billedskolen. I forbindelse med projekter er der en større spredning af aldersgrupper, så flere førskolebørn og flere unge deltager. Desuden er der flere projekter med blandede aldersgrupper. ELEVBETALING PR. HALVÅR Elevbetalingen varierer fra 390 kr. pr. halvår til 1550 kr. pr. halvår. Den store variation skyldes ikke nødvendigvis antallet af undervisningsuger eller antallet af undervisningslektioner, men refererer snarere til billedskolens økonomiske forhold og geografiske placering % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 24 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 26 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 14 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 18 % af billedskolerne har elevbetaling over 1000 kr.

11 LOKALER Med udvidelse af aktiviteterne i billedskolerne er der også kommet et større behov for at have egne lokaler, hvor man kan tilbyde faciliteter, som ikke er mulige på en folkeskole, og hvor man kan skabe et billedkunstmiljø. At have egne lokaler har betydning for indholdet i undervisningen, idet det kan give mulighed for at arbejde med flere forskellige dele af billedkunstfaget. Eksempelvis er det lettere at arbejde med skulptur, installationer, animation og arkitektur, hvis man ikke skal fragte materialer og redskaber til og fra undervisningsstedet og kan lade tingene stå fra den ene undervisningsgang til den anden. En billedskole pointerer, at sceneskift er vigtigt i forhold til folkeskolens undervisning, enten det nu er til billedskolens egne lokaler, eller det er til lokaliteter i det offentlige rum 72 % af billedskolerne har egne lokaler 26 % af billedskolerne har egne lokaler + lokaler i folkeskolerne 8 % af billedskolerne anvender udelukkende folkeskolernes lokaler Da de manglende besvarelser primært er fra mindre billedskoler, er antallet af billedskoler, der udelukkende bruger folkeskolernes lokaler, formodentlig større end det her angivne. INDHOLD Ud over den kontinuerlige holdundervisning har størsteparten af billedskolerne skoleprojekter, tværfaglige projekter eller andre projekter i samarbejde med forskellige partnere og i forskellige sammenhænge. En stadig større del deltager i huskunstnerprojekter enten med egne uddannede billedkunstnere eller med billedkunstnere, der hentes udefra. 11

12 Desuden har en stor del af billedskolerne sommerbilledskole. Det generelle indtryk er, at der i forhold til tidligere, hvor nogle billedskoler primært beskæftigede sig med tegning og maleri, nu er en stadig større del, der præsenterer børn og unge for mange facetter af billedkunst (skulptur, installation, scenografi, tegneserie, film, animation, digitale billeder, foto, grafik, collage, croquis, street art, landart, graffiti, arkitektur og design). Enkelte billedskoler har hold, der specifikt arbejder med et særligt materiale eller et særligt tema (keramik, glas, bookart, medier o. lign.). Den visuelle kulturarv har også en plads i billedskolernes undervisning, både som et led i undervisningen og ved besøg på kunstmuseer, gallerier og kunstnerværksteder. Nogle efterlyser en større fokusering på formidling af samtidskunsten. Folkeskolens nye fag, håndværk og design, kan give anledning og inspiration til udvikling af flere designprojekter i billedskolerne. Tegning har mange steder en høj prioritet, og det nævnes, at det også er her, de fleste elevtilmeldinger er. En billedskole beskriver, at de især lægger vægt på at arbejde med keramik, da kun få elever i billedkunsttimerne på folkeskolerne får mulighed for at forme i ler, da det mht. planlægning, forarbejde, efterbehandling og oprydning ofte er svært at passe ind i skolens dagligdag. Kortere undervisningsforløb og workshops har for mange billedskoler en vigtig betydning for at få kontakt med de børn, der ikke kan overskue at tilmelde sig undervisning, der forløber en hel sæson. De giver desuden mulighed for at bruge kunstnere, der har kompetencer på specifikke områder, og endelig har det også en effekt med hensyn til synlighed. SYNLIGHED Som det vil fremgå af nedenstående om samarbejdspartnere, er billedskolerne meget aktive med hensyn til at finde nye samarbejdspartnere og til at deltage i mange forskellige lokale projekter, især projekter i det offentlige rum. Det kan være festivaler, kulturnatarrangementer, ferieaktiviteter, udsmykninger, landart og/eller street art, alt sammen aktiviteter, som er med til at synliggøre billedskolerne, til at skabe blikfang og til at vise billedskolernes brede tilgang til billedkunstområdet. 12

13 Derudover er der i de fleste billedskoler 1-2 årlige udstillinger af børnenes og de unges arbejde. Det kan foregå på billedskolen, eller det kan være i et offentligt rum, f.eks. på biblioteket, på rådhuset eller på banegården, hvor der er større berøringsflade med flere befolkningsgrupper. Endelig holder en del billedskoler åbent hus arrangementer eller aktivitetsdage, hvor alle kan komme, få smagsprøver på aktiviteter og få en samtale med undervisere og leder. Mange billedskoler deltager desuden i regionale og nationale arrangementer, hvor de har mulighed for at udveksle erfaringer og for at synliggøre billedskolens arbejde uden for deres eget geografiske område. I forhold til tidligere er det tydeligt, at det er blevet nemmere og billigere at lave forskellige former for PR-materiale, og de sociale medier har for alvor gjort deres indtog. De fleste billedskoler har nu egen hjemmeside, eller de er en del af en fælles hjemmeside. Desuden er mange på facebook, instagram, skolens intranet og/eller har egen blog. I en periode er det meste PR-materiale blevet udsendt elektronisk, men mange har erfaret, at der også er brug for opslag og plakater f.eks. i lokale butikker og kulturhuse, så der er noget tilbagevendende og genkendeligt i det offentlige rum. Desuden trykkes foldere og brochurer (nogle steder i fællesskab med andre), postkort og lejlighedsvis publikationer. Men den generelle stigning af informationsmængde og konkurrence med andre aktører stiller større krav til billedskolernes udadvendte kommunikation. Ligesom tidligere er der flere af de billedskoler, der er en del af en kulturskole, som ønsker mere synlighed både på de sociale medier, i PR-arbejdet i øvrigt og i det daglige arbejde. 13

14 SAMARBEJDE OG FREMTIDSPLANER SAMARBEJDE Billedskolernes samarbejdspartnere er en stor broget skare, og det ser ud til, at billedskolerne generelt er gode til at bruge de samarbejdsmuligheder med øvrige lokale aktører, der er i deres nærområder. Som primære samarbejdspartnere nævnes uddannelsesinstitutioner, folkeskole, museer og kunsthaller samt musik- og kulturskoler. Hvor billedskolen er en del af en kulturinstitution (f.eks. museum eller kulturskole), er samarbejdet ofte internt inden for institutionen. Kun få har nævnt de kommunale kultur- eller børnekulturkonsulenter som samarbejdspartnere. Færre end tidligere arbejder sammen med ungdomsskoler, mens flere arbejder sammen med dagtilbud. En del har nævnt, at de som en del af det jyske billedskoleledernetværk eller af det sjællandske billedskolenetværk omkring Billedskolernes Dag har fået en større berøringsflade og et større samarbejde med andre billedskoler. Herudover nævnes gymnasier, fagskoler, ungdomsskoler, friskoler, SFO, dagtilbud, designskole, filmskole, IT-uddannelse, animationsskole, teaterskoler, gallerier, biblioteker, kulturhuse, Kulturelt samråd, kulturkonsulenter, kirker, skoletjeneste, naturskoler, butikker og handelsstandsforeninger, Center for integration, forskere, lærerseminarier, stadsarkiv og boligforeninger. 14 Noget samarbejde er formelt og kan handle om lokaler eller administration, noget foregår lejlighedsvis som kortvarige projekter i forbindelse med udstillinger, events eller udveksling, andet foregår som et tilbagevendende kontinuerligt samarbejde, og endelig er der længere forpligtende samarbejder, hvor der er indgået partnerskabsaftaler.

15 Samarbejdet udmønter sig på mange forskellige måder. Der nævnes blandt andet deltagelse i udstillinger, udsmykninger, festivaler, værkstedsdage og konfirmandundervisning. Desuden laves der fælles kurser, workshops og introduktionsdage for lærere og pædagoger. Et par billedskoler har samarbejde med boligforeninger i socialt belastede områder. En billedskole har over en længere periode haft samarbejde med det lokale plejehjem, en anden har samarbejde med et hospital. Enkelte billedskoler deltager i nordisk, europæisk eller internationalt samarbejde. Flere nævner, at man tidligere har deltaget i nordisk og internationalt samarbejde, men at der ikke har været ressourcer til dette de seneste år. SAMARBEJDE MED FOLKESKOLER Da spørgeskemaerne blev udsendt, var man i de fleste kommuner ikke kommet ret langt med overvejelserne om udformning af et fremtidigt samarbejde, så der er kun få konkrete eksempler på samarbejdet, og en del svar lyder kortfattet er under planlægning. 15

16 Samarbejde mellem billedskoler og folkeskoler er ikke en ny foreteelse. Langt de fleste billedskoler har gennem årene haft samarbejde med folkeskolen, primært som projektforløb som billedskolen har tilbudt skolerne. Dette projektsamarbejde er øget efter etableringen af Huskunstnerordningen. Nu, hvor der er kommet særligt fokus på samarbejdet mellem folkeskole og billedskole, arbejdes der med de muligheder for at indgå i et kontinuerligt samarbejde, som skolereformen har åbnet for. Men det er gennemgående i besvarelserne, at der er en vis usikkerhed i forhold til, hvordan dette samarbejde kan komme i stand, hvis en ny logistik og økonomi skal gå op for begge parter. Hvem skal eksempelvis være initiativtager, og hvem skal fremover betale løn til de undervisere og kunstnere, der skal inddrages i samarbejdsprojekterne. Det er der mange steder ingen afklaring på. Ud over at man forsøger at fortsætte det allerede eksisterende samarbejde, er man i mange kommuner i afklaringsfasen, og nogle har udarbejdet idékataloger til samarbejde og er i gang med at afprøve forskellige muligheder. F.eks. har flere billedskoler gennemført undervisning til folkeskolens valghold i billedkunst, nogle har lavet fordybelsesdage for skoleklasser, og nogle har deltaget i trivselsprojekter og understøttende undervisning i folkeskolen. En billedskole har et formaliseret samarbejde med folkeskolen med tilbud om billedkunstprojekter til hele årgange. En billedskole ønsker at afprøve kompagnonundervisning, og en billedskole gør sig overvejelser om at lukke alle eftermiddagshold ned og udelukkende satse på tilbud på skolerne. Modsat understreger en anden billedskole, at det er vigtigt, at billedskolen fastholder og baserer sin undervisning på et frivillighedsprincip, så deltagelse er et selvvalgt ønske om at beskæftige sig med billedkunst. Det kunne være i tilbud om valgfag, eksempelvis om samtidskunst. Flere billedskoler understreger, at der skal være en gensidig forpligtelse i samarbejdet, men som en skriver: det kan være svært at tænke visionære tanker, når man ikke helt kender konteksten, rammerne samt det økonomiske grundlag. Samarbejdet skal løfte barren for begge parter og skabe et billedkunstnerisk læringsrum for eleverne, som rækker ud over hvad billed- og folkeskolen kan opnå hver for sig. Samarbejdsprojekter er ressourcekrævende, hvilket flere billedskoler pointerer. Og især mindre billedskoler har ikke den fornødne tid og økonomi til et udvidet samarbejde, med mindre der bliver tilført flere midler, og plads- og logistikproblemer bliver løst. Trods usikkerhed og praktiske udfordringer har næsten alle billedskoler positive forventninger til de nye muligheder, som man regner med vil udvides, når reformen er indfaset. Desuden udtrykkes et stort ønske om at kunne styrke og synliggøre billedkunstfaget gennem samarbejdet. FREMTIDSPLANER 16 For de fleste billedskolers vedkommende handler fremtidsplanerne om at udvikle samarbejdet med folkeskolerne og finde sig til rette med følgerne af folkeskolereformen. Dernæst ønsker flere billedskoler at lave flere udadvendte aktiviteter, f.eks. flere tilbud til familier eller integrationsprojekter. De manglende timer til ledelse, koordinering og administration står også højt på dagsordenen, og en opprioritering heraf er en forudsætning for at kunne udvide billedskolernes aktiviteter. Med de mange berøringsflader, samarbejder og kompetencer de fleste billedskoler har, og som bliver brugt i mange sammenhænge, ønsker man at blive en mere synlig medspiller både i den institution, man evt. er tilknyttet og i det offentlige kulturliv.

17 Sammenfattende kan man sige, at de fleste billedskoler de seneste fem år er blevet stabiliseret, og at de har udviklet sig indholdsmæssigt og omfangsmæssigt. For at billedskolerne skal kunne udvikle sig yderligere, mangler man nu bare den anerkendelse, der ligger i, at vilkår og rammer bliver ligestillet med andre kunstarter, således at billedskolerne får en national ordning, der også sikrer en økonomisk stabilisering og udvikling. INFO Kortlægningen, undersøgelse og sammenskrivning er sket i et samarbejde mellem landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst. Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst foretager i samarbejde med Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder i 2015 en interviewundersøgelse af billedskolernes samarbejde med folkeskolen. Materialet udkommer i efteråret Publikationen Billedskoler i Danmark kan ses på eller kan tilsendes ved henvendelse til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C (vedlagt svarkuvert med porto - 33 kr. ). 17

18 OVERSIGT OVER Kommune Region Adresse Kontaktoplysninger Aabenraa Syddanmark Aabenraa Billedskole Kunstmuseet Brundlund Slot 6200 Aabenraa Aalborg Nordjylland Aalborg Kulturskole Nordkraft Teglgårds Plads Aalborg Aarhus Midtjylland Aarhus Billed- og Medieskole Frederiks Allè 20 A 8000 Aarhus C Albertslund Hovedstaden Albertslund Billedskole Egelundsvej Albertslund Allerød Hovedstaden Allerød Billedskole Allerød Musikskole Lyngevej Allerød Assens Syddanmark Assens Billedskole/ Verninge husflid Brunsegårdsvej Tommerup Katrine Kampe / Bente Sonne Tlf / Tove Kobberå Tlf / Hanne Algot Jeppesen Tlf Dorte Østergaard Jakobsen Tlf Iben Mathiasen Tlf Tlf Ballerup Hovedstaden Ingen billedskole Billund Syddanmark Billund Kulturskole Hans Jensensvej 6 c 7190 Billund Bornholm Hovedstaden Bornholms Musik- og Billedskole St. Torv 6 B 3700 Rønne Eva Lillegaard Hansen Tlf / Lene Degett Tlf musikogbilledskolen Brøndby Hovedstaden Ingen billedskole 18 Brønderslev Nordjylland Kulturskolen Brønderslev Kommune Torvegade Brønderslev Dragør Hovedstaden Dragør Musik- og Kulturskole Kirkevej Dragør Egedal Sjælland Egedal Musikskole Græsted gård Udlejrevej 13 B 3650 Ølstykke John Fuglsang Tlf Uffe Storm Hansen Tlf / Bjarne Kulmbak Tlf

19 Esbjerg Syddanmark Esbjerg Kulturskole Islandsgade Esbjerg Niels Peter Bruun Nielsen Tlf Faaborg-Midfyn Syddanmark Faaborg Børnebilledskole Anne Dahl Christensen Tlf Billedskolen i Fløjte Emils Hus Gråbjergvej Ryslinge Ringe Billedskole Nordagerskolen Rolighedsvej Ringe Fanø Syddanmark Fanø Billedskole Præstevænget 5, Nordby 6720 Fanø Favrskov Midtjylland Hammel Billedskole Dalvej Hammel Hinnerup Billedskole Vestervej Hinnerup Billedskolen i Ulstrup Vestergade Ulstrup Hadsten Billedskole Kløvermarksvej Hadsten Tove Rasmussen Tlf / Preben Winther Tlf Lise Mortensen Tlf Kirsten Holme Nielsen Tlf Line Frøslev Tlf Jane Susanne Andersen Tlf Peter Winding Tlf Faxe Sjælland Ingen billedskole Fredensborg Hovedstaden Louisiana Billedskole Børnehuset Louisiana Museum Gl. Strandvej Humlebæk Musikteatergruppen Ragnarock Billedskolen Gl. Strandvej 436 B 3060 Espergærde Louise Hauerberg Tlf Joachim Clausen Tlf Fredericia Syddanmark Billedskolen Arne Gaardsted Jørgensen Den Kreative Skole Fredericia Kongensgade Fredericia Tlf Pia Hessellund 19

20 Frederiksberg Hovedstaden Musikhøjskolen Smallegade Frederiksberg Signe Heinesen tlf Frederikshavn Nordjylland Ingen billedskole Frederikssund Hovedstaden Ingen billedskole Furesø Hovedstaden Farum Billedskole Kulturhuset Stavnsholtvej Farum Gentofte Hovedstaden Drama og Billedskolen i Gentofte Duntzfelts Alle Hellerup Gladsaxe Hovedstaden Gladsaxe Musik- og Billedskole Telefonvej Søborg Karen Palsgaard Tlf Anne-Grete Lænkholm Tlf Anja Reiff Tlf Glostrup Hovedstaden Ingen billedskole Greve Hovedstaden Den Musiske skole Dønnergårds Allé Greve Gribskov Hovedstaden Kulturskolen Gribskov Billedskolen Vesterbrogade Gilleleje Guldborgsund Sjælland Billedfabrikken Industrivej 10 a 4800 Nykøbing F. Haderslev Syddanmark Haderslev Kunstskole Jomfrustien Haderslev Gram Billedskole Asta Holme Duborg Følsterengen Gram Halsnæs Hovedstaden Kulturskolen i Halsnæs Syrevej Frederiksværk Hedensted Midtjylland Billedskolen i Hedensted Kommune Hedensted Kommune Niels Espes Vej Hedensted Mette Fiirgaard Schneefeldt Tlf / Lajla Bertelsen Tlf Maria Borup Nielsen Tlf Lene Netterstrøm Tlf Better Lübbert Tlf Inge-Lis Gaardsted Tlf kultur-ogfritidsliv/kulturtilbud/billedskolen 20

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund borger og ydelsescenteret Allerød Kommune

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 302.243 305.955 308.524 312.237 314.805 29 307.283 310.820 313.267 316.802 319.250 30 312.432 315.780 318.099 321.446

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere