BILLEDSKOLER I DANMARK KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST. Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDSKOLER I DANMARK KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST. Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15"

Transkript

1 BILLEDSKOLER I DANMARK Kortlægning og spørgeskemaundersøgelse 2014 / 15 Kortlægningen, undersøgelse og sammenskrivning er sket i et samarbejde mellem Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst. KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST

2 Fotos Liv Grud Vesbjerg, Kolding Billedskole, Julie Dufour, DAC, Lisbet Hauge, Herning Billedskole, Jannik Broz, Horsens Billedskole, Mini Blume, Lolland Billedskole og Karen Marie Demuth, KBUB (fra Favrskov Billedskolers udstilling). Layout Mie Frydensbjerg, vandand design

3 INDLEDNING Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har med års mellemrum gennemført en billedskoleundersøgelse, der skal følge udviklingen i billedskolerne, dokumentere faktuelle forhold med hensyn til rammer og indhold, geografisk placering og hvad der ellers rører sig aktuelt i billedskolerne. Den første billedskoleundersøgelse kom i 1991 og blev fulgt op i 1997, 2002 og Tilbagemeldingerne på undersøgelserne har været positive, og vi håber, at også denne undersøgelse vil være anvendelig og være til inspiration for både nye og ældre billedskoler. Ud over undersøgelserne drøftes billedskolernes forhold løbende i nyhedsbreve og i lokale og nationale netværk samt på seminarer og konferencer. Desuden udkom der i 2011 en publikation om billedskoler Billedskoler i Danmark (genoptrykt i 2012), der blandt andet gav forskellige synsvinkler og eksempler på indhold og organiseringsformer. Der er derfor væsentlig mere viden om billedskolerne og de forandringer og initiativer, der er undervejs, end besvarelserne viser. Følgelig kan der være oplysninger, der ikke når med i denne sammenskrivning af undersøgelsen. 3

4 BILLEDSKOLEUNDERSØGELSE OG KORTLÆGNING For at fastholde sammenligningsgrundlaget lægger spørgeskemaet sig tæt op af tidligere undersøgelser, og mens vi i seneste undersøgelse havde specifikke spørgsmål med hensyn til virkninger af kommunalreformen, har vi denne gang tilføjet spørgsmål om virkninger af folkeskolereformen, og om de forandringer og nye muligheder for samarbejde, den rummer. De første spørgeskemaer blev udsendt i maj 2014 med påmindelser i oktober og december måned. Resultaterne er således baseret på oplysninger over et langt tidsrum i 2014, hvor der tilmed er sket store forandringer. Besvarelserne er generelt noget upræcise og uensartede, både i forståelsesrammen og i forhold til de meget forskellige vilkår, billedskolerne har. Derfor er der mange nuancer, der ikke kan medtages i denne sammenskrivning. I forhold til tidligere undersøgelser er der indkommet væsentlig færre besvarelser, og en del spørgsmål er ikke besvaret. Det kan måske især skyldes den store omstilling, der har været i 2014 i forhold til indfasning af folkeskolereformen, som også har påvirket billedskolerne i det daglige arbejde og såvel som i projekter ind i folkeskolen. Flere steder er der desuden nye kontaktpersoner, hvilket også kan have påvirket antallet af tilbagemeldinger. Endelig skal det nævnes, at når den procentuelle sammentælling ikke altid giver 100 %, skyldes det enten manglende besvarelser, eller der er mulighed for at give flere svar. I tidligere kortlægninger er spørgeskemaerne suppleret med interviews for at indsamle så meget materiale som muligt. Det har der denne gang ikke været ressourcer til, ligesom der ikke har været ressourcer til at søge oplysninger på de hjemmesider, som nogle billedskoler henviser til. Til gengæld er der meget af det indhentede eksisterende materiale og den eksisterende viden, der kan bygges videre på og sammenlignes med. Dette indgår enkelte steder som supplement, hvor det skønnes at give mening for et mere retvisende billede af området. I sammenskrivningen er besvarelserne forsøgt gengivet neutralt, det er således ikke en analyse af området. Oversigten over billedskoler i Danmark er justeret i maj

5 ANTAL, ORGANISERING, TILHØRSFORHOLD OG ØKONOMI ETABLERINGSÅR OG ALDER I seneste kortlægning i 2009 var der 110 billedskoler fordelt på 83 kommuner. 15 kommuner havde ingen billedskoler. I 2009 var der følgende oplysninger om etableringsår (eller genetablering og sammenlægning) I er der etableret 33 billedskoler I er der etableret 19 billedskoler I er der etableret 9 billedskoler Mange af disse billedskoler blev etableret med støtte fra en kommunal nytænkningspulje (5 % puljen) med udgangspunkt i Folkeoplysningsloven. I kortlægningen 2014 er der 98 billedskoler fordelt på 78 kommuner (nogle kommuner har flere billedskoler). 20 kommuner har ingen billedskole. Det vil sige, at siden 2009 har 5 kommuner mere har valgt at nedlægge samtlige billedskoletilbud. I alt er 14 billedskoler nedlagt eller lagt sammen med andre billedskoler (for de flestes vedkommende billedskoler i små kommuner eller private billedskoler) Fra er der etableret 4 nye billedskoler. Flere end disse kan være oprettet som lokale satellitter, (primært for de mindste pga. infrastrukturen), de kan være afdelinger af eksisterende billedskoler eller de kan være private. I 13 kommuner er der flere billedskoler. ORGANISERING 11 billedskoler er tilknyttet kunstmuseum eller kunsthal 5 billedskoler er tilknyttet oplysningsforbund 17 billedskoler er organiseret som forening med kommunalt tilskud 17 billedskoler er kommunale 5 billedskoler er private 4 billedskoler er selvejende 7 billedskoler er tilknyttet et kulturhus/børnekulturhus 35 billedskoler er tilknyttet en musikskole eller kulturskole 1 af de nyetablerede billedskoler er tilknyttet det lokale billedkunstråd For flere organiseringsformer gælder det, at det kan være en løs tilknytning, der enten handler om lokaler eller om et administrativt fællesskab. Der er desuden i tidsrummet sket flere fusioner, sammenlægninger eller genetableringer. Det kan f.eks. være sammenlægning med en kulturskole eller en forening, eller det kan i forbindelse med lederskift være genetablering af billedskolen. 5

6 ØKONOMI OG BUDGETTER Besvarelserne vedrørende budgetter er meget mangelfulde, så det er begrænset, hvad der kan udledes af tallene. Desuden nævner flere, at tallene ikke kan oplyses, da budgettet indgår i et samlet budget for enten kulturhus, kulturskole eller museum. En enkelt oplyser, at lederlønnen ligger ud over det oplyste budget. Nogle forveksler budget og tilskud og glemmer at indregne elevbetalingen i budgettet. Hvis man skal have et mere retvisende billede af budgetterne, skal disse sammenholdes med billedskolernes størrelse, antallet af undervisningslektioner og ledelse. Ligesom i seneste undersøgelse har de fleste et budget, der er mellem og kr. Gennemsnittet kan ikke umiddelbart udregnes, men det ser ud til, at flere end sidst ligger tæt på de kr. Desuden ser det ud til, at der er flere, der har fået et øget tilskud, så de ligger over de kr. Der er nu kun ganske få, der har et budget under kr. Fire billedskoler har et budget over 1 million kr. Mange oplyser, at der ud over det faste budget er bevilget midler til projekter, f.eks. via Huskunstnerordningen, andre puljemidler eller specifikt til sommerbilledskole. Flere får lejlighedsvis sponsor- eller fondsmidler til projekter og materialer. Generelt ser det ud til, at billedskolerne har fået tilført flere midler til undervisning, og at de er blevet gode til selv at supplere med projektmidler. Dog er der stadig mangel på midler til leder-, afdelingsleder- og administrationstimer, der blandt andet kunne anvendes til at øge støttemidlerne. Det påpeges af flere, at varetagelse af administrationsopgaver er den væsentligste grund til sammenlægning med andre institutioner, mens man ønsker at bibeholde den faglige ledelse i billedskolen, og at billedskolen bibeholdes som en selvstændig faglig enhed. Et par billedskoler tilkøber administration hos den lokale musikskole. 6

7 UNDERVISERNES UDDANNELSE Besvarelserne om undervisernes uddannelse repræsenterer 55 % af billedskolerne, men de skønnes at være nogenlunde repræsentative for de øvrige billedskoler. Ligesom tidligere er mange områder inden for billedkunstfaget repræsenteret: akademiuddannede kunstnere (fra Danmark eller udlandet), designere, tekstilformgivere, animatorer, grafikere, arkitekter, keramikere, fotografer, scenografer, kunsthistorikere, illustratorer, tegnere og kunstpædagoger. Et par billedskoler har kunst- eller designstuderende som undervisere. 64 % af billedskolerne har ansatte med en kunstnerisk uddannelse 48 % af billedskolerne har ansatte med en designer-, formgiver- eller grafikeruddannelse 48 % af billedskolerne har ansatte med en læreruddannelse 14 % af billedskolerne har ansatte med en kunsthistorisk uddannelse 10 % af billedskolerne har ansatte med en film- eller animationsuddannelse 8 % af billedskolerne har ansatte med en arkitektuddannelse Som det fremgår af nedenstående, er der i forhold til tidligere en større gruppe af de ansatte, der har en kunstnerisk uddannelse. Der er ligeledes en større gruppe billedskoler, der har en kombination af ansatte med en kunstnerisk uddannelse og ansatte med en læreruddannelse. Endelig er der færre, der udelukkende har ansatte med en læreruddannelse. 34 % af billedskolerne har en kombination af ansatte med kunstnerisk uddannelse og læreruddannelse 30 % af billedskolerne har udelukkende ansatte med en kunstnerisk uddannelse 20 % af billedskolerne har udelukkende ansatte med en læreruddannelse GÆSTELÆRERE I 50 % af besvarelserne anføres, at der bruges gæstelærere i undervisningen. Heraf bruger halvdelen lejlighedsvis gæstelærere f.eks. i projekter eller sommerbilledskole, den anden halvdel bruger gæstelærere kontinuerligt i undervisningen. 25 % svarer, at de ikke bruger gæstelærere. UNDERVISERNES LØN Der er ikke noget samlet overblik over undervisernes og ledernes lønniveau. Det varierer, alt efter hvilket tilhørsforhold billedskolen har, og efter hvilken aftale man kan få i stand med kommunen, museet, kulturskolen eller foreningen. Nogle billedskoler aflønner underviserne efter folkeskoleoverenskomst. I kulturskolerne anvendes ofte musikskolernes overenskomst, og andre aflønner efter aftenskole- eller ungdomsskoletakst. En del billedskoler har en særlig mødetakst eller takst til særlige opgaver, f.eks. i forbindelse med udstillinger. Samme spredning gælder ansættelse af billedskoleledere og -koordinatorer, hvor nogle ansættes efter folkeskoleoverenskomst, andre efter DM overenskomst og andre igen efter særlige aftaler. F.eks. får et par ledere et fast årligt ledelseshonorar. 7

8 LEDELSE I billedskoler, der er tilknyttet kunstmuseer, kulturhuse eller andre institutioner, indgår ledelsestimer ofte i den samlede ledelse, og det kan derfor være vanskeligt at gøre op i timer. Nogle billedskoler har fælles ledelse med den kulturskole, de er tilknyttet eller er en del af. Heraf har en lille del en faglig afdelingsleder eller koordinator for billedkunst. Timetallet er varierende. De fleste billedskoler har under 15 ledelsestimer ugentlig, 5 billedskoler har fuldtidsledere ansat. Hvor der er en billedskoleleder/koordinator ansat, kan undervisningsforpligtelse indgå i ansættelsen. Dette gælder især de mindre billedskoler. I nogle foreningsorganiserede billedskoler varetages billedskoleledelsen af billedskolens bestyrelse, dvs. at frivillige, ulønnede tager sig af ledelsesopgaverne. UNDERVISNINGEN ANTAL HOLD OG ANTAL ELEVER Tallene er udregnet ud fra besvarelserne, men skønnes dækkende for alle billedskoler. 52 % af billedskolerne har 1-5 hold 26 % af billedskolerne har 6-12 hold 14 % af billedskolerne har hold 4 billedskoler har mere end 20 hold (her giver det pga. det begrænsede antal ikke mening at udregne i %. 8 Antallet af elever på holdundervisning er ca elever, hvilket er næsten uændret i forhold til Dykker man ned i tallene for de enkelte billedskoler, kan man se, at de selvstændige billedskoler har en væsentlig forøgelse af antal elever, mens elevtallet i en del af de billedskoler, der er blevet sammenlagt med andre institutioner, er væsentlig reduceret. Der gives forskellige begrundelser for dette. For nogles vedkommende skal billedskolerne dække et større geografisk område med de samme økonomiske midler.

9 Det kan betyde, at man mister nærheden til børnenes og forældrenes hjemmemiljø. Det forsøges nogle steder afhjulpet med billedskolesatellitter og et større lokalt engagement. Andre begrunder reduktionen af antallet af elever med en mindre synlighed i en større organisation. Ser man på billedskolernes øvrige tilbud, er det stadig skoletilbud, workshops og sommerbilledskole, der tæller. Dog med et væsentligt større antal projekter end tidligere. Dertil kommer, at stadig flere billedskoler deltager i Huskunstnerordningen. Også for disse aktiviteter gælder det, at det er de selvstændige billedskoler, der for næsten alles vedkommende tilbyder projekter ud af huset. Samlet skønnes det, at i alt ca elever deltager i billedskolernes projekter ud over holdundervisning. Det vil sige at i alt børn og unge deltager i billedskoleaktiviteter. Det er en stigning på ca børn og unge i forhold til 2009-undersøgelsen. UNDERVISNINGENS TIMETAL OG SÆSONLÆNGDE Ligesom de tidligere undersøgelser viser denne, at størsteparten af billedskolerne lægger vægt på en sammenhængende, kontinuerlig og fordybende undervisning og derfor prioriterer en kortere undervisningssæson med flere undervisningslektioner frem for en lang sæson med færre undervisningslektioner pr. gang. Størsteparten af billedskolehold med elever over 10 år har 3 lektioner pr. gang. Flere billedskoler har et differentieret timetal for de yngste og ældste aldersgrupper. Sæsonlængden kan desuden påvirkes af økonomiske forhold eller i få tilfælde af en tradition for at følge folkeskolens årsplan. Flere nævner, at tre undervisningslektioner pr. gang udfordres af den nye skolereform, da skoleundervisningen kan komme til at ligge så sent på dagen, at børns og unges muligheder for del tagelse i fritidsaktiviteter er begrænsede. Dette kan pege på et behov for et tættere samarbejde med folkeskolerne. UGENTLIGE LEKTIONER PR. HOLD 52 % af billedskolerne underviser 2,5-4 lektioner pr. undervisningsgang (størsteparten har 3 lektioner) 36 % af billedskolerne underviser 2 lektioner pr. undervisningsgang Det er i nogle besvarelser ikke helt gennemskueligt, om der anvendes lektioner eller klokketimer. Hvor det har været muligt at efterprøve, er der omregnet til lektioner. SÆSONLÆNGDE 10 % af billedskolerne har en undervisningssæson på under 20 uger 76 % af billedskolerne har en sæsonlængde på uger 6 % af billedskolerne har en sæsonlængde på mere end 30 uger 9

10 ALDERSGRUPPER Der er en stor spredning i aldersgrupperne, men det er ikke i besvarelserne muligt at aflæse, hvor mange elever der er i de forskellige aldersgrupper. I nogle besvarelser er alder opgivet som år, andre anvender klassetrin. De fleste billedskoler tilbyder undervisning fra 7/8 år til 14/15 år. Det skønnes, at størsteparten af undervisningshold tilbydes til børn i alderen år. Det ser ud til, at der er en lille stigning i antallet af billedskoler, der har tilbud til førskolebørn. Der er desuden ligesom tidligere hold eller workshops for børn og forældre. Der er ligeledes en mindre stigning i antallet af billedskoler, der også tilbyder undervisning for unge år og voksne. Syv billedskoler har talentundervisning i tilknytning til billedskolen. I forbindelse med projekter er der en større spredning af aldersgrupper, så flere førskolebørn og flere unge deltager. Desuden er der flere projekter med blandede aldersgrupper. ELEVBETALING PR. HALVÅR Elevbetalingen varierer fra 390 kr. pr. halvår til 1550 kr. pr. halvår. Den store variation skyldes ikke nødvendigvis antallet af undervisningsuger eller antallet af undervisningslektioner, men refererer snarere til billedskolens økonomiske forhold og geografiske placering % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 24 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 26 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 14 % af billedskolerne har elevbetaling fra kr. 18 % af billedskolerne har elevbetaling over 1000 kr.

11 LOKALER Med udvidelse af aktiviteterne i billedskolerne er der også kommet et større behov for at have egne lokaler, hvor man kan tilbyde faciliteter, som ikke er mulige på en folkeskole, og hvor man kan skabe et billedkunstmiljø. At have egne lokaler har betydning for indholdet i undervisningen, idet det kan give mulighed for at arbejde med flere forskellige dele af billedkunstfaget. Eksempelvis er det lettere at arbejde med skulptur, installationer, animation og arkitektur, hvis man ikke skal fragte materialer og redskaber til og fra undervisningsstedet og kan lade tingene stå fra den ene undervisningsgang til den anden. En billedskole pointerer, at sceneskift er vigtigt i forhold til folkeskolens undervisning, enten det nu er til billedskolens egne lokaler, eller det er til lokaliteter i det offentlige rum 72 % af billedskolerne har egne lokaler 26 % af billedskolerne har egne lokaler + lokaler i folkeskolerne 8 % af billedskolerne anvender udelukkende folkeskolernes lokaler Da de manglende besvarelser primært er fra mindre billedskoler, er antallet af billedskoler, der udelukkende bruger folkeskolernes lokaler, formodentlig større end det her angivne. INDHOLD Ud over den kontinuerlige holdundervisning har størsteparten af billedskolerne skoleprojekter, tværfaglige projekter eller andre projekter i samarbejde med forskellige partnere og i forskellige sammenhænge. En stadig større del deltager i huskunstnerprojekter enten med egne uddannede billedkunstnere eller med billedkunstnere, der hentes udefra. 11

12 Desuden har en stor del af billedskolerne sommerbilledskole. Det generelle indtryk er, at der i forhold til tidligere, hvor nogle billedskoler primært beskæftigede sig med tegning og maleri, nu er en stadig større del, der præsenterer børn og unge for mange facetter af billedkunst (skulptur, installation, scenografi, tegneserie, film, animation, digitale billeder, foto, grafik, collage, croquis, street art, landart, graffiti, arkitektur og design). Enkelte billedskoler har hold, der specifikt arbejder med et særligt materiale eller et særligt tema (keramik, glas, bookart, medier o. lign.). Den visuelle kulturarv har også en plads i billedskolernes undervisning, både som et led i undervisningen og ved besøg på kunstmuseer, gallerier og kunstnerværksteder. Nogle efterlyser en større fokusering på formidling af samtidskunsten. Folkeskolens nye fag, håndværk og design, kan give anledning og inspiration til udvikling af flere designprojekter i billedskolerne. Tegning har mange steder en høj prioritet, og det nævnes, at det også er her, de fleste elevtilmeldinger er. En billedskole beskriver, at de især lægger vægt på at arbejde med keramik, da kun få elever i billedkunsttimerne på folkeskolerne får mulighed for at forme i ler, da det mht. planlægning, forarbejde, efterbehandling og oprydning ofte er svært at passe ind i skolens dagligdag. Kortere undervisningsforløb og workshops har for mange billedskoler en vigtig betydning for at få kontakt med de børn, der ikke kan overskue at tilmelde sig undervisning, der forløber en hel sæson. De giver desuden mulighed for at bruge kunstnere, der har kompetencer på specifikke områder, og endelig har det også en effekt med hensyn til synlighed. SYNLIGHED Som det vil fremgå af nedenstående om samarbejdspartnere, er billedskolerne meget aktive med hensyn til at finde nye samarbejdspartnere og til at deltage i mange forskellige lokale projekter, især projekter i det offentlige rum. Det kan være festivaler, kulturnatarrangementer, ferieaktiviteter, udsmykninger, landart og/eller street art, alt sammen aktiviteter, som er med til at synliggøre billedskolerne, til at skabe blikfang og til at vise billedskolernes brede tilgang til billedkunstområdet. 12

13 Derudover er der i de fleste billedskoler 1-2 årlige udstillinger af børnenes og de unges arbejde. Det kan foregå på billedskolen, eller det kan være i et offentligt rum, f.eks. på biblioteket, på rådhuset eller på banegården, hvor der er større berøringsflade med flere befolkningsgrupper. Endelig holder en del billedskoler åbent hus arrangementer eller aktivitetsdage, hvor alle kan komme, få smagsprøver på aktiviteter og få en samtale med undervisere og leder. Mange billedskoler deltager desuden i regionale og nationale arrangementer, hvor de har mulighed for at udveksle erfaringer og for at synliggøre billedskolens arbejde uden for deres eget geografiske område. I forhold til tidligere er det tydeligt, at det er blevet nemmere og billigere at lave forskellige former for PR-materiale, og de sociale medier har for alvor gjort deres indtog. De fleste billedskoler har nu egen hjemmeside, eller de er en del af en fælles hjemmeside. Desuden er mange på facebook, instagram, skolens intranet og/eller har egen blog. I en periode er det meste PR-materiale blevet udsendt elektronisk, men mange har erfaret, at der også er brug for opslag og plakater f.eks. i lokale butikker og kulturhuse, så der er noget tilbagevendende og genkendeligt i det offentlige rum. Desuden trykkes foldere og brochurer (nogle steder i fællesskab med andre), postkort og lejlighedsvis publikationer. Men den generelle stigning af informationsmængde og konkurrence med andre aktører stiller større krav til billedskolernes udadvendte kommunikation. Ligesom tidligere er der flere af de billedskoler, der er en del af en kulturskole, som ønsker mere synlighed både på de sociale medier, i PR-arbejdet i øvrigt og i det daglige arbejde. 13

14 SAMARBEJDE OG FREMTIDSPLANER SAMARBEJDE Billedskolernes samarbejdspartnere er en stor broget skare, og det ser ud til, at billedskolerne generelt er gode til at bruge de samarbejdsmuligheder med øvrige lokale aktører, der er i deres nærområder. Som primære samarbejdspartnere nævnes uddannelsesinstitutioner, folkeskole, museer og kunsthaller samt musik- og kulturskoler. Hvor billedskolen er en del af en kulturinstitution (f.eks. museum eller kulturskole), er samarbejdet ofte internt inden for institutionen. Kun få har nævnt de kommunale kultur- eller børnekulturkonsulenter som samarbejdspartnere. Færre end tidligere arbejder sammen med ungdomsskoler, mens flere arbejder sammen med dagtilbud. En del har nævnt, at de som en del af det jyske billedskoleledernetværk eller af det sjællandske billedskolenetværk omkring Billedskolernes Dag har fået en større berøringsflade og et større samarbejde med andre billedskoler. Herudover nævnes gymnasier, fagskoler, ungdomsskoler, friskoler, SFO, dagtilbud, designskole, filmskole, IT-uddannelse, animationsskole, teaterskoler, gallerier, biblioteker, kulturhuse, Kulturelt samråd, kulturkonsulenter, kirker, skoletjeneste, naturskoler, butikker og handelsstandsforeninger, Center for integration, forskere, lærerseminarier, stadsarkiv og boligforeninger. 14 Noget samarbejde er formelt og kan handle om lokaler eller administration, noget foregår lejlighedsvis som kortvarige projekter i forbindelse med udstillinger, events eller udveksling, andet foregår som et tilbagevendende kontinuerligt samarbejde, og endelig er der længere forpligtende samarbejder, hvor der er indgået partnerskabsaftaler.

15 Samarbejdet udmønter sig på mange forskellige måder. Der nævnes blandt andet deltagelse i udstillinger, udsmykninger, festivaler, værkstedsdage og konfirmandundervisning. Desuden laves der fælles kurser, workshops og introduktionsdage for lærere og pædagoger. Et par billedskoler har samarbejde med boligforeninger i socialt belastede områder. En billedskole har over en længere periode haft samarbejde med det lokale plejehjem, en anden har samarbejde med et hospital. Enkelte billedskoler deltager i nordisk, europæisk eller internationalt samarbejde. Flere nævner, at man tidligere har deltaget i nordisk og internationalt samarbejde, men at der ikke har været ressourcer til dette de seneste år. SAMARBEJDE MED FOLKESKOLER Da spørgeskemaerne blev udsendt, var man i de fleste kommuner ikke kommet ret langt med overvejelserne om udformning af et fremtidigt samarbejde, så der er kun få konkrete eksempler på samarbejdet, og en del svar lyder kortfattet er under planlægning. 15

16 Samarbejde mellem billedskoler og folkeskoler er ikke en ny foreteelse. Langt de fleste billedskoler har gennem årene haft samarbejde med folkeskolen, primært som projektforløb som billedskolen har tilbudt skolerne. Dette projektsamarbejde er øget efter etableringen af Huskunstnerordningen. Nu, hvor der er kommet særligt fokus på samarbejdet mellem folkeskole og billedskole, arbejdes der med de muligheder for at indgå i et kontinuerligt samarbejde, som skolereformen har åbnet for. Men det er gennemgående i besvarelserne, at der er en vis usikkerhed i forhold til, hvordan dette samarbejde kan komme i stand, hvis en ny logistik og økonomi skal gå op for begge parter. Hvem skal eksempelvis være initiativtager, og hvem skal fremover betale løn til de undervisere og kunstnere, der skal inddrages i samarbejdsprojekterne. Det er der mange steder ingen afklaring på. Ud over at man forsøger at fortsætte det allerede eksisterende samarbejde, er man i mange kommuner i afklaringsfasen, og nogle har udarbejdet idékataloger til samarbejde og er i gang med at afprøve forskellige muligheder. F.eks. har flere billedskoler gennemført undervisning til folkeskolens valghold i billedkunst, nogle har lavet fordybelsesdage for skoleklasser, og nogle har deltaget i trivselsprojekter og understøttende undervisning i folkeskolen. En billedskole har et formaliseret samarbejde med folkeskolen med tilbud om billedkunstprojekter til hele årgange. En billedskole ønsker at afprøve kompagnonundervisning, og en billedskole gør sig overvejelser om at lukke alle eftermiddagshold ned og udelukkende satse på tilbud på skolerne. Modsat understreger en anden billedskole, at det er vigtigt, at billedskolen fastholder og baserer sin undervisning på et frivillighedsprincip, så deltagelse er et selvvalgt ønske om at beskæftige sig med billedkunst. Det kunne være i tilbud om valgfag, eksempelvis om samtidskunst. Flere billedskoler understreger, at der skal være en gensidig forpligtelse i samarbejdet, men som en skriver: det kan være svært at tænke visionære tanker, når man ikke helt kender konteksten, rammerne samt det økonomiske grundlag. Samarbejdet skal løfte barren for begge parter og skabe et billedkunstnerisk læringsrum for eleverne, som rækker ud over hvad billed- og folkeskolen kan opnå hver for sig. Samarbejdsprojekter er ressourcekrævende, hvilket flere billedskoler pointerer. Og især mindre billedskoler har ikke den fornødne tid og økonomi til et udvidet samarbejde, med mindre der bliver tilført flere midler, og plads- og logistikproblemer bliver løst. Trods usikkerhed og praktiske udfordringer har næsten alle billedskoler positive forventninger til de nye muligheder, som man regner med vil udvides, når reformen er indfaset. Desuden udtrykkes et stort ønske om at kunne styrke og synliggøre billedkunstfaget gennem samarbejdet. FREMTIDSPLANER 16 For de fleste billedskolers vedkommende handler fremtidsplanerne om at udvikle samarbejdet med folkeskolerne og finde sig til rette med følgerne af folkeskolereformen. Dernæst ønsker flere billedskoler at lave flere udadvendte aktiviteter, f.eks. flere tilbud til familier eller integrationsprojekter. De manglende timer til ledelse, koordinering og administration står også højt på dagsordenen, og en opprioritering heraf er en forudsætning for at kunne udvide billedskolernes aktiviteter. Med de mange berøringsflader, samarbejder og kompetencer de fleste billedskoler har, og som bliver brugt i mange sammenhænge, ønsker man at blive en mere synlig medspiller både i den institution, man evt. er tilknyttet og i det offentlige kulturliv.

17 Sammenfattende kan man sige, at de fleste billedskoler de seneste fem år er blevet stabiliseret, og at de har udviklet sig indholdsmæssigt og omfangsmæssigt. For at billedskolerne skal kunne udvikle sig yderligere, mangler man nu bare den anerkendelse, der ligger i, at vilkår og rammer bliver ligestillet med andre kunstarter, således at billedskolerne får en national ordning, der også sikrer en økonomisk stabilisering og udvikling. INFO Kortlægningen, undersøgelse og sammenskrivning er sket i et samarbejde mellem landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst. Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst foretager i samarbejde med Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder i 2015 en interviewundersøgelse af billedskolernes samarbejde med folkeskolen. Materialet udkommer i efteråret Publikationen Billedskoler i Danmark kan ses på eller kan tilsendes ved henvendelse til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C (vedlagt svarkuvert med porto - 33 kr. ). 17

18 OVERSIGT OVER Kommune Region Adresse Kontaktoplysninger Aabenraa Syddanmark Aabenraa Billedskole Kunstmuseet Brundlund Slot 6200 Aabenraa Aalborg Nordjylland Aalborg Kulturskole Nordkraft Teglgårds Plads Aalborg Aarhus Midtjylland Aarhus Billed- og Medieskole Frederiks Allè 20 A 8000 Aarhus C Albertslund Hovedstaden Albertslund Billedskole Egelundsvej Albertslund Allerød Hovedstaden Allerød Billedskole Allerød Musikskole Lyngevej Allerød Assens Syddanmark Assens Billedskole/ Verninge husflid Brunsegårdsvej Tommerup Katrine Kampe / Bente Sonne Tlf / Tove Kobberå Tlf / Hanne Algot Jeppesen Tlf Dorte Østergaard Jakobsen Tlf Iben Mathiasen Tlf Tlf Ballerup Hovedstaden Ingen billedskole Billund Syddanmark Billund Kulturskole Hans Jensensvej 6 c 7190 Billund Bornholm Hovedstaden Bornholms Musik- og Billedskole St. Torv 6 B 3700 Rønne Eva Lillegaard Hansen Tlf / Lene Degett Tlf musikogbilledskolen Brøndby Hovedstaden Ingen billedskole 18 Brønderslev Nordjylland Kulturskolen Brønderslev Kommune Torvegade Brønderslev Dragør Hovedstaden Dragør Musik- og Kulturskole Kirkevej Dragør Egedal Sjælland Egedal Musikskole Græsted gård Udlejrevej 13 B 3650 Ølstykke John Fuglsang Tlf Uffe Storm Hansen Tlf / Bjarne Kulmbak Tlf

19 Esbjerg Syddanmark Esbjerg Kulturskole Islandsgade Esbjerg Niels Peter Bruun Nielsen Tlf Faaborg-Midfyn Syddanmark Faaborg Børnebilledskole Anne Dahl Christensen Tlf Billedskolen i Fløjte Emils Hus Gråbjergvej Ryslinge Ringe Billedskole Nordagerskolen Rolighedsvej Ringe Fanø Syddanmark Fanø Billedskole Præstevænget 5, Nordby 6720 Fanø Favrskov Midtjylland Hammel Billedskole Dalvej Hammel Hinnerup Billedskole Vestervej Hinnerup Billedskolen i Ulstrup Vestergade Ulstrup Hadsten Billedskole Kløvermarksvej Hadsten Tove Rasmussen Tlf / Preben Winther Tlf Lise Mortensen Tlf Kirsten Holme Nielsen Tlf Line Frøslev Tlf Jane Susanne Andersen Tlf Peter Winding Tlf Faxe Sjælland Ingen billedskole Fredensborg Hovedstaden Louisiana Billedskole Børnehuset Louisiana Museum Gl. Strandvej Humlebæk Musikteatergruppen Ragnarock Billedskolen Gl. Strandvej 436 B 3060 Espergærde Louise Hauerberg Tlf Joachim Clausen Tlf Fredericia Syddanmark Billedskolen Arne Gaardsted Jørgensen Den Kreative Skole Fredericia Kongensgade Fredericia Tlf Pia Hessellund 19

20 Frederiksberg Hovedstaden Musikhøjskolen Smallegade Frederiksberg Signe Heinesen tlf Frederikshavn Nordjylland Ingen billedskole Frederikssund Hovedstaden Ingen billedskole Furesø Hovedstaden Farum Billedskole Kulturhuset Stavnsholtvej Farum Gentofte Hovedstaden Drama og Billedskolen i Gentofte Duntzfelts Alle Hellerup Gladsaxe Hovedstaden Gladsaxe Musik- og Billedskole Telefonvej Søborg Karen Palsgaard Tlf Anne-Grete Lænkholm Tlf Anja Reiff Tlf Glostrup Hovedstaden Ingen billedskole Greve Hovedstaden Den Musiske skole Dønnergårds Allé Greve Gribskov Hovedstaden Kulturskolen Gribskov Billedskolen Vesterbrogade Gilleleje Guldborgsund Sjælland Billedfabrikken Industrivej 10 a 4800 Nykøbing F. Haderslev Syddanmark Haderslev Kunstskole Jomfrustien Haderslev Gram Billedskole Asta Holme Duborg Følsterengen Gram Halsnæs Hovedstaden Kulturskolen i Halsnæs Syrevej Frederiksværk Hedensted Midtjylland Billedskolen i Hedensted Kommune Hedensted Kommune Niels Espes Vej Hedensted Mette Fiirgaard Schneefeldt Tlf / Lajla Bertelsen Tlf Maria Borup Nielsen Tlf Lene Netterstrøm Tlf Better Lübbert Tlf Inge-Lis Gaardsted Tlf kultur-ogfritidsliv/kulturtilbud/billedskolen 20

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Spar mange penge på din husleje måned efter måned

Spar mange penge på din husleje måned efter måned Spar mange penge på din husleje måned efter måned I Danmark er der bestemmelser om hvor høj en husleje må være. Dette gør, at du i rigtig mange tilfælde kan få en langt lavere husleje, end den du betaler

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere