Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; Rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til. AMEN

Transkript

1 Palmesøndag 2015, Hurup Mattæus 21, 1-9 Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; Rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til. AMEN Når vi kommer hjem fra en længere køretur, siger vi af og til til hinanden: Så gik den tur godt igen! Underforstået: Det er jo ikke en selvfølge, at en køretur går godt. Og somme tider tænker jeg, når jeg sidder der i bilen: Hvis nu jeg var kommet hertil på det tidspunkt, hvor de to biler dér i vejkanten er stødt sammen, var det så mig, der holdt der med en bulet forskærm? Der er mange, der bliver helt skræmt bare ved at tale om noget, der kunne være sket. Nogle banker under bordet. Andre siger et eller andet afværgeord. Det er helt almindeligt og ikke spor mærkeligt. Bekymringer hører til livet. Men vi begiver vi os alligevel ud i trafikken. På trods af den fortællinger om trafikuheld og ulykker sætter vi os i bilen og kører. 1

2 På trods af alle erfaringer om sportsskader sender vi vore børn i hallen eller på grønsværen. Selv på trods af denne uges vanvidsulykke i Alperne sender vi det ene fly i luften efter det andet. På trods af alle bekymringer kaster vi os ud i livet. Og når der nu om fem uger, holdes konfirmationer i tusindvis af familier så gør vi det med ønsket om og med håbet om, at de store drenge og piger må få en god og spændende fremtid at de må få mod på livet! Digteren Jens Rosendal har skrevet en forelskelses-sang, der slutter således: Vorherre selv bød ind til fest og kyssed hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og bli r og hvad end hele verden si r, så har den vore hjerter Men det er ikke en selvfølge. Det ER på trods af tvivl og alt besvær. Men livet det ER livet værd. Det kan end ikke døden tage fra os. Når vi holder barnedåb i kirken er det med det samme håb om, at barnet må vokse til og leve i tro, håb og kærlighed. Vi døber, fordi vi i Jesu navn genfødes til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse far de døde. 2

3 Sådan er livets triumf. Sådan lever vi på trods af tvivl og alt besvær. Ikke i dumdristighed og vanvid. Men i troskab og ansvarlighed. Ikke i overmod og hovmod. Men i sagtmodighed og ydmyghed. Det er denne troskab og ansvarlighed Jesus viser over for livets Gud, da han rider ind i Jerusalem. Det er denne sagtmodighed og ydmyghed Jesus viser over for den lovsyngende menighed, da han rider ind i Jerusalem. Han er helt klar over, at der er grund til glæde. Han er også helt klar over, at der er grund til at græde. Jesus er på vej imod lidelse og død. Så midt i glæden er der grund til at græde. Men han er også på vej imod opstandelse fra de døde. Så midt i gråden er der grund til at glædes. Menigheden i Jerusalem har nok deres selvgjorte forhåbninger til Jesus. De har oplevet ham som helbreder, dødeopvækker, mirakelmand, herlighedsprædikant og domsprædikant. Jesus var populær. Og popularitet samler altid en jublende flok. De havde bildt sig ind, at han nu ville afskaffe alle denne verdens problemer med sult og sygdom, De havde bildt sig ind, at han nu ville afskaffe alle denne verdens problemer tyranni og undertrykkelse. Men i virkelighed kom Jesus med sagtmodighed og ydmyghed - i troskab og ansvarlighed. 3

4 Jesus kom med kærlighedens tillid til, at livet er større end døden. Jesus kom med troens tillid til, at tilgivelsen er vigtigere end hævnen. Jesus kom med håbets overbevisning om, at Gud vil os det godt til sidst. Derfor frygter vi ikke den levende Gud, så vi tror, at vi skal ofre noget til Ham. Det, som vi (måske i vort eget overmod) kalder hedenskab, kendes ved, at der skal ofres til guderne for at formilde dem. Det gør vi ikke i vort land. Vi gjorde det engang. I middelalder og tiden derefter ofrede vi i vort land til guderne for at formilde dem, så at der ikke kom hunger, pest og andre ulykker. Jesus afskaffede ethvert offer. Han er det eneste offer, der tæller. Hans død er det sidste offer. Påskemorgen skal vi juble over, at vi har et levende håb ved hans opstandelse fra de døde. Så selvom vi ved, at der kan være grund til bekymringer ved at rejse, eller ved at sende vore børn ud i verden, så lever vi dog med et sagte mod og et stærkt håb om, at livet det er livet værd. Selvom der sker vanvidsulykker, så ofrer vi ikke til nogen guder eller forpester vort liv undergangs stemninger. For livet det ER livet værd. Det er Jesu gave til sin menighed. Han kommer i sagtmodighed og ydmyghed - i troskab og ansvarlighed. 4

5 Så kan vort Hosianna klinge! Du ærens konge, gak vor død at undertvinge og hav så evig tak! AMEN 5