SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015"

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015 Aarhus Kommune Børn og Unge PPR og Specialpædagogik Grøndalsvej Viby J Postbox 4069 Sagsbehandlere: Martin Krog Frederiksen Juni 2014 Telefon: E-post: Hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Planlægning af skoleåret 2014/ Udvikling på det specialpædagogiske område Folkeskolereformen i specialpædagogisk sammenhæng Udvikling og organisering af specialklasser Principper for værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune Folkeskolens Fællesskaber Tiltag fra PPR Specialklasser 2014/ Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse Fordeling af specialklasser på værtsskoler Vidtgående specialpædagogiske tilbud Økonomi Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialklasser Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske indsatser Vidtgående specialundervisning Resultat og fordeling af midler mellem budgetår Specialundervisning i Aarhus Kommune

3 1. Planlægning af skoleåret 2014/2015 Dette notat omhandler planlægningen af det kommende skoleår for de kommunedækkende specialundervisningstilbud. Notatet er udformet så det: o o o Beskriver de generelle temaer som planlægningen har givet anledning til. Giver et overblik over fordelingen på de enkelte specialundervisningstilbud. Beskriver de økonomiske forudsætninger og konsekvenser. Notatet er til dokumentation og orientering om kommende skoleår på området. I det nedenstående beskrives nogle temaer der har et særligt fokus i årets planlægning, disse temaer er: Udviklingen på det specialpædagogiske område Folkeskolereformen i en specialpædagogisk sammenhæng Udvikling og organisering af specialklasser Implementering af ny værtsskolestruktur i Aarhus Kommune Fortsættelse af Folkeskolens Fællesskaber Specialundervisning i Aarhus Kommune

4 1.1 Udvikling på det specialpædagogiske område I Tabel 1 er udviklingen i antallet af elever der modtager specialundervisning angivet, samtidig kan man se andelen af elever der modtager specialundervisning set i forhold til alle elever i Aarhus Kommune 1. Som det fremgår, er andelen af elever der modtager specialundervisning tilbage på det niveau det havde i 2008/2009. De seneste års fald i elever der modtager specialundervisning kan altså ses som en tilbagevenden til det niveau der var før 2008/2009. Tabel 1 Udvikling i antal og andel elever der modtager specialundervisning Skoleår Antal Andel alle 2004/ ,3% 2005/ ,3% 2006/ ,4% 2007/ ,4% 2008/ ,6% 2009/ ,9% 2010/ ,2% 2011/ ,2% 2012/ ,0% 2013/ ,8% 2014/ ,7% Figur 1 Udvikling i andel elever der modtager specialundervisning i forhold til alle elever Regeringen og KL er i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 blevet enige om en målsætning om, at 96 % af alle elever skal være inkluderet i den almindelige folkeskole i 2015 set i forhold til alle folkeskoleelever. Den seneste opgørelse på landsplan er fra 2012/2013 og viser at 4,2 % af alle elever modtager specialundervisning hvis man ser i forhold til alle elever. Det tilsvarende tal for Aarhus Kommune er i 2012/2013 4,0 %. En anden udviklingstendens er at antallet af skolestartere i specialklasser har stabiliseret sig på ca elever, som det fremgår af Tabel 2 herunder. 1 Specialundervisning er her defineret som elever i specialklasser og specialskoler samt elever der modtager enkeltintegration. Alle elever er folkeskoleelever og privatskoleelever. Specialundervisning i Aarhus Kommune

5 Tabel 2 Skolestartere i specialklasser 2010/ /2015 Skoleår Skolestartere 2010/ / / / / I planlægningen af 2014/2015 var der 40 børn i skolestartsalderen der blev behandlet på de lokale dialogmøder. Derudover var der 40 børn i skolestartsalderen der blev behandlet på de centrale dialogmøder. Samlet set var der altså 80 børn i skolestartsalderen hvor der var behov for et dialogmøde med henblik på en vurdering af, om barnet skulle starte sin skolegang i et specialtilbud. Som det fremgår af ovenstående var der 28 af de 80 børn, hvor det blev vurderet at de skulle starte i en specialklasse. Tilsvarende var der 27 børn som starter deres skolegang på en specialskole. De resterende 25 børn starter i en almenklasse, evt. med støtte. Der har de seneste år været en særlig indsats for skolestartere, hvor der overvejes specialtilbud. Det er stadig vanskeligt at sige noget om langtidseffekterne. Men baseret på de seneste par år, er det vurderingen af de børn der har været på lokale dialogmøder og starter i en almenklasse, fortsætter deres skolegang i en almenklasse. F.eks. er der kun 2 elever som blev vurderet til at starte i en almenklasse i 2013/2014 som er kommet i specialklasse i løbet af skoleåret, det er ud af en gruppe på ca. 40 elever. En anden udviklingstendens er bevægelser fra specialklasse til almenklasse. En undersøgelse for årene 2012 og 2013 viser at ca specialklasseelever om året går fra specialklasse til almenklasse. I andre tilfælde er det vurderingen, at eleven kan profitere af at blive inkluderet i en normalklasse. Inklusionen kan enten ske på den værtsskole, hvor eleven har gået i specialklasse, på elevens bopælsdistriktsskole eller en anden folkeskole i Aarhus Kommune. Der vil altid være tale om en faglig vurdering af elevens kompetencer, og det pædagogiske og undervisningsmæssige miljø på den skole, hvor eleven skal inkluderes. Sådanne forløb er der ca gange årligt. For andre elever gælder det, at de følger undervisningen delvist i en almenklasse. For de elever der går fra specialklasse til almenklasse, gælder det at det sker i et samarbejde mellem den skole hvor eleven er tilknyttet (det kan f.eks. være elevens distriktsskole) og PPR om at tilrettelægge forløbet. Specialundervisning i Aarhus Kommune

6 1.2 Folkeskolereformen i specialpædagogisk sammenhæng Folkeskolereformen betyder at skolerne fra 1. august 2014 står over for nogle grundlæggende ændringer af hvordan undervisningen tilrettelægges etc. Disse ændringer påvirker også det specialpædagogiske område f.eks. i forhold til hvordan man tilrettelægger undervisningen for elever med støtte i almenområdet, når skoledagen bliver længere. Planlægningen for det specialpædagogiske område sker efter reglerne i den nye folkeskolereform. Det vil sige, at det i planlægningen er en forudsætning at elever med specialpædagogiske behov eller elever i specialklasser og specialskoler også skal have en længere skoledag med en blanding af faglig og understøttende undervisning. Ovenstående kan være en udfordring for nogle eller for grupper af elever med specialpædagogiske behov. Der er derfor iværksat en række initiativer der skal understøtte skolerne (herunder værtsskolerne) med at implementere folkeskolereformen på det specialpædagogiske område. Der har været møder med specialskolerne og værtsskolerne for specialklasserne. Derudover er der etableret to dages kurser for medarbejdere i nye specialklasser samt efterfølgende tilbud om erfaringsopsamling i efteråret. Det er blevet afholdt efter samme koncept i indeværende år og har været en stor succes. Desuden bliver der tilbudt tre workshops for medarbejdere i specialklasserne. Endelig har folkeskolereformen også været et fokus i de samarbejdsaftaler der bliver lavet med skolerne for skoleåret 2014/2015. PPR udsender nyhedsbrev til værtsskolerne for at have en løbende orientering af PPR og skolernes erfaring. PPR er vært for møder med værtsskolerne hvert halve år. Det er intentionen med møderne, at dels viden formidle om hvad der sker på skolerne og dels udveksle synspunkter og idéer. Ovenstående møder, workshops og løbende kontakt har beskæftiget sig bredt med konsekvenserne af folkeskolereformen. F.eks. har og er der fokus på følgende temaer og punkter i processen: Fokus på det nye læringsparadigme. Drøftelser af den længere skoledag for elever med særlige behov Fokus på samarbejdsrelationerne og overordnet planlægning for teamet (lærer og pædagog), herunder hvordan det sikres at teamet har et fælles fokus på den specialpædagogiske opgave. Fagrækken i lyset af folkeskolereformen Tilrettelæggelse af understøttende undervisning Organisering af dagen for indskoling, mellemtrin og udskoling Derudover er der iværksat et læsefagligt pilotprojekt Fokus på fagligheden. Der er desuden arbejdet med at opprioritere fagligheden i specialklasserne med henblik på Specialundervisning i Aarhus Kommune

7 danskfaglige evalueringer og brugen af statusbeskrivelser som arbejdsredskab, herunder i forhold til at bruge mål og delmål. 1.3 Udvikling og organisering af specialklasser I skoleåret 2014/2015 er der to forhold som påvirker antallet af specialklasser. Det første er den almindelige planlægning af specialklasserne baseret på antallet af indstillinger. Den anden er at der i 2014/2015, på baggrund af en række byrådsbeslutninger er tre specialpædagogiske tilbud der omlægges til at indgå i specialklasserækken, det drejer sig om Flex, Kaløvigskolen og de vidtgående hørespecialklasser på Møllevangskolen. For overblikkets skyld præsenteres de to forhold særskilt, for derefter at se dem samlet. Planlægning af specialklassetilbuddene for skoleåret 2014/2015 indebærer at de ca. 734 specialklassepladser fordeler sig i 101 specialklasser på 20 værtsskoler. I 2013/2014 var der planlagt med ca. 739 specialklassepladser, fordelt på 104 specialklasser og 22 værtsskoler. Der er således tale om et mindre fald i antallet af specialklassepladser og et mindre fald i antallet specialklasser 2. Klassekvotienten i specialklasserne ligger forsat på omkring 7,1 til 7,3 som de tidligere år. I forhold til omlægningen af de specialpædagogiske tilbud der fremadrettet indgår i specialklasserækken, drejer det sig om i alt 69 specialklassepladser og 11 specialklasser. Alle de omlagte tilbud bliver tilknyttet eksisterende værtsskoler. Hvis man sætter ovenstående i relation til udviklingen mellem forskellige typer af specialundervisning som beskrevet i det indledende afsnit, er det principielt en bevægelse fra mere vidtgående tilbud til specialklasser. Der er dog i disse tilfælde mere tale om en organisatorisk tilpasning af tilbudsviften, da de enkelte tilbud ikke ændrer grundlæggende karakter. Samlet set er der altså i 2014/2015 planlagt med 803 specialklassepladser fordelt på 112 specialklasser og 20 værtsskoler. I afsnit 3 uddybes den konkrete planlægning af specialklasserne, med hensyn til f.eks. typer, placering etc. I Figur 2 er udviklingen siden 2010/2011 vist. Som det fremgår har der været et fald i antallet af specialklasser i hele perioden fra 120 specialklasser i 2010/2011 til de 101 specialklasser i 2014/2015. I 2014/2015 omlægges der som nævnt 11 klasser, så der i alt er 112 specialklasser. 2 2 af de 3 specialklasser der nedlægges, er specialklasser på Møllevangskolen, der indgår i de klasser der omlægges. Specialundervisning i Aarhus Kommune

8 Figur 2 Udvikling i antallet af specialklasser 2010/ /2015 I Tabel 3 er den samlede udvikling fra 2010/2011 til 2014/2015 vist for værtsskoler, klasser, pladser og klassekvotient vist. Hvis man ser på udviklingen uden de omlagte klasser er antallet af specialklasser faldet ca. 16 % i perioden. Antallet af værtsskoler er faldet ca. 26 % i perioden. Som det fremgår af figuren er klassekvotienten rimelig stabil omkring 7. Afvigelserne i klassekvotienten mellem de enkelte år, skyldes primært praksissen med i et vist omfang at planlægge med overbelægningspladser. Tabel 3 - Udvikling - Specialklasser 2010/ /2015 Skoleår Værtsskoler Klasser Pladser Klassekvotient 2010/ ,2 2011/ ,1 2012/ ,3 2013/ ,1 2014/2015* ,2 *Klasser og pladser er inklusiv omlagte klasser Specialundervisning i Aarhus Kommune

9 1.4 Principper for værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er der, i forbindelse med skolestrukturforliget i 2012, vedtaget en værtsskolestruktur der sikrer en robust, fagligt bæredygtig, fleksibel og lokalt funderet indsats. Dette skal sikres gennem følgende principper for specialklasserne og værtsskolerne: Specialklasserne skal så vidt muligt ligge i elevens lokalområde. Specialklasserne skal placeres på en almindelig folkeskole. Der skal være mellem 5 og 10 specialklasser på en værtsskole for at sikre en robust størrelse. Der skal være et stærkt og solidt fagligt miljø omkring specialklasserne. Holdningsmæssig vægtning af det pædagogiske arbejde i specialklasserne. Ledelsesmæssigt fokus på driften af specialklasserne. Implementeringen af den nye værtsskolestruktur vil ske over en årrække, således at man mindsker klasseflytninger etc. I Tabel 4 fremgår det, at antallet af værtsskoler der har færre en 5 klasser falder forholdsvis meget, hvilket viser en bevægelse hen imod den vedtagne værtsskolestruktur. En anden måde at illustrere det på er at det gennemsnitlige antal klasser på værtsskolerne stiger fra 4,7 til 5,6 mellem de to skoleår. Tabel 4 - Udvikling værtsskoler 2013/ /2015 Antal specialklasser 2013/ /2015 Udvikling eller flere Samlet I løbet af 2014/2015 vil PPR indgå i en dialog med værtsskolerne omkring den fortsatte implementering af den nye værtsskolestruktur. Specialundervisning i Aarhus Kommune

10 1.5 Folkeskolens Fællesskaber Når vi skal lykkes med inklusion, er medarbejdernes kompetencer en afgørende forudsætning. Et vigtigt element i indsatsen for en øget inklusion er derfor kompetenceudvikling. Fællesskaber For Alle dækker over en generel kompetenceudvikling af medarbejderne i byens almene skoler, dag- og fritidstilbud. Hermed er indsatsen et led i at styrke almenområdets inklusionskraft. Kompetenceudviklingen er generel og derfor kompatibel med den konkrete kompetenceudvikling, der ligeledes udbydes fra Pædagogisk Afdeling, fx i form af kurser. I skoleåret 2014/2015 er der afsat 3,5 mio. kr. til en fortsættelse af Fællesskaber For Alle på skoleområdet. Indsatsen bliver en del af den samlede indsats på 0-18 årsområdet, hvortil der er afsat 4,5 mio. kr. I fortsættelsen af Fællesskaber For Alle er følgende indsatsområder i fokus: Forældresamarbejde Ledelse Nye veje til spredning af kompetencer Fortsættelse af læringsforløb Indsatserne vil i vid udstrækning gennemføres i et 0-18 års-perspektiv. Fx kan der arbejdes med den røde tråd i forældresamarbejdet på tværs af tilbuddene i et distrikt, så forældrene oplever samme forventninger, holdninger og sprog i samarbejdet. Fra skoleåret 2014/2015 frikøbes 7 medarbejdere, kaldet pædagogiske ildsjæle, med særlige kompetencer fra byens skoler, dag- og fritidstilbud til i en periode at bidrage til løsningen af konkrete inklusionsudfordringer i byens øvrige skoler, dag- og fritidstilbud. Indsatsen vil altid involvere en kompetenceudvikling af de stedlige medarbejdere. På den vis spredes praksisnære kompetencer på tværs af kommunens tilbud. Det er intentionen, at alle lærere og pædagoger i byens skoler, dag- og fritidstilbud frem mod 2017 vil få tilbudt at gennemføre et læringsforløb. Fællesskaber For Alle evalueres løbende, idet delresultater offentliggøres på hjemmesiden Evalueringen munder ud i en hovedrapport i august Specialundervisning i Aarhus Kommune

11 2. Tiltag fra PPR Med vedtagelsen af den nye definition for specialundervisning 3 fra skoleåret 2012/2013 blev der fokus på en mere efterspørgselsstyret samarbejdskontekst mellem skolerne og PPR. Samtidig medfører folkeskolereformen fra 2014/2015 store forandringer for børn og unge og det pædagogiske personale på skolerne. PPR tilpasser på den baggrund en række ydelser for at understøtte skolerne i arbejdet. Samarbejdet mellem skolerne og PPR vil tage udgangspunkt i konkrete samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole og PPR. Aftalen udmøntes på baggrund af den daglige praksis og i en dialog mellem skolens ledelse og PPR-psykologen. Samarbejdsaftalen er omdrejningspunktet for samarbejdet om de faglige opgaver i dagtilbuddet eller skolen. Mindst 1 gang årligt aftales det, mellem PPR og lederen for dagtilbud eller skole, hvad PPR skal arbejde med. Når en samarbejdsaftale er indgået er der dermed også blevet forventningsafstemt mellem parterne, hvilke opgaver, der forventes løst i det kommende år. Deltagere fra PPR er det tværfaglige team, der arbejder i dagtilbuddet eller skolen. Fra dagtilbud og skole deltager dagtilbudsledelse og pædagogisk ledelse. Derudover er der fra august 2014 etableret fire Inklusionsteams der har til formål at understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med inklusion af børn og unge i de lokale fællesskaber. Indsatsen skal ses i sammenhæng med og i forlængelse af Udviklingsplanen for Børn og Unge, Børn og Ungepolitikken og Forebyggelsesstrategien. Indsatsen kan have både forebyggende, foregribende og indgribende karakter i forhold til skoler og dagtilbuds inklusionsindsatser. Inklusionsteam medvirker til at skabe øget inklusion gennem en mere direkte adgang til de tværfaglige specialpædagogiske kompetencer i Pædagogisk Afdeling i form af mulighed for øget praksisnær rådgivning fra Pædagogisk Afdeling. Inklusionsteam retter sig mod ledelse, organisering af det pædagogiske tilbud og de pædagogiske team. Inklusionsteam medvirker på baggrund af lokale udfordringer i en afdækning/analyse af inklusionsudfordringen eller afdækning af skolens/dagtilbudets samlede inklusionstiltag. Derefter udarbejdes i samarbejde med dagtilbudsledelse eller skoleledelse forslag om inklusionsindsats samt implementeringsplan. 3 Folkeskoleloven blev ændret i 2012 for det specialpædagogiske område, herunder bl.a. at specialundervisning fremadrettet er defineret som børn og unge med mindst 9 undervisningstimer (a 60 minutter). Specialundervisning i Aarhus Kommune

12 3. Specialklasser 2014/2015 I det nedenstående beskrives planlægningen af specialklasserækken i 2014/2015 mere detaljeret med hensyn til indstillinger, typer, kriterier for klassedannelse og den konkrete placering af specialklasserne på værtsskolerne. Alle nedenstående tal er baseret på planlægningsfasen. Det vil sige, at elev til- og fragange i løbet af skoleåret godt kan medføre at antallet af specialklasseelever kan variere henover et skoleår. Der vil f.eks. typisk være nogle elever på de øverste klassetrin der i løbet af sommerferien finder andet tilbud, f.eks. efterskole etc., samtidig kan der i løbet af et skoleår være specialklasseelever der flytter til eller fra kommunen. Der kan derfor løbende henover et skoleår godt være afvigelser mellem planlægningstallene og det reelle tal i en given måned. Som en konsekvens af ovenstående planlægges der i et vist omfang med overbelægningspladser i specialklasserne. 3.1 Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Skolerne har ved afslutningen af planlægningsperioden visiteret 126 elever til et specialklassetilbud i forhold til 95 elever på samme tidspunkt sidste år. Der er udsving mellem de enkelte år, i forhold til antallet af elever der visiteres og forlader specialklasserne det enkelte år, hvilket forklarer at det samlede antal er forholdsvist stabilt. Fristen for at indstille en elev til specialklasse til skoleåret 2014/2015 var 1. februar Baggrunden for at deadline ligger 1. februar er at skolerne primo april skal have overblik over ansættelser og afskedigelser af lærere til skoleåret 2014/2015. I den sammenhæng spiller specialklasserne og placeringen af disse en rolle. Erfaringen fra de seneste år er dog, at en række elever indstilles til specialklasse efter deadline 1. februar. Dette vanskeliggør dels planlægningen af specialklasserækken jf. ovenstående, dels medfører det, at elever der er indstillet efter 1. februar ikke kan garanteres en specialklasseplads fra 1. august. Der arbejdes selvfølgelig altid på, at alle elever der visiteres til specialklasse, får en plads hurtigst muligt. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på at deadline til indstilling til specialklasserne overholdes, dels af hensyn til skolernes generelle planlægning af klassedannelsen og dels for at sikre at der er pladser til alle elever fra 1. august. Specialundervisning i Aarhus Kommune

13 3.2 Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse I sammensætningen af elever i specialklasser indgår barnets vanskeligheder helt overordnet som det væsentligste kriterium. Derudover tages hensyn til bopæl (transporttid), køn, etnisk herkomst. På baggrund af ovenstående dannes specialklasser, som tilgodeser elevernes behov så hensigtsmæssigt som muligt. Fordelingen af de 112 specialklasser i 2014/2015 kan ses i Tabel 5. I tabellen er det desuden beskrevet hvilke problemstillinger der på et overordnet niveau varetages i specialklasserne. Et kendetegn ved specialklasseelever er at de typisk har sammensatte problemstillinger. Tabel 5 Specialklassetyper: Beskrivelse og antal 2014/2015 Type Specialklasser Beskrivelse af problemstillinger der varetages Indlæringsvanskeligheder pba. af ikke aldersvarende udvikling. Følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder Opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder. Svære tale/sprog og kommunikationsvanskeligheder. Antal klasser 2014/2015 Antal elever 2014/ Kaløvig, Flex samt Sprog og Kommunikation Store vanskeligheder ved at indgå i større sociale sammenhænge. Særligt udsatte elever Elever med sproglige og kommunikative vanskeligheder. I alt Specialundervisning i Aarhus Kommune

14 3.3 Fordeling af specialklasser på værtsskoler Specialklasserne er fordelt på i alt 20 værtsskoler, jævnfør Tabel 6. Tabel 6: Oversigt over specialklassernes placeringer på værtsskoler i skoleåret 2014/2015 Område Værtsskoler Antal værtsskoler Antal specialklasser Antal pladser Holme skole 6 42 Horsensvej Læssøesgade Skole Rundhøjskolen 5 35 Grenåvej Vest Hårup Skole Risskov Skole 3 21 Grenåvej Øst Skæring Skole Sølystskolen Oddervej Beder Skole Katrinebjergskolen Randersvej Skovvangskolen Vorrevangskolen Silkeborgvej Sødalskolen Højvangskolen 2 17 Skanderborgvej Søndervangskolen Vestergårdskolen 3 22 Viby Skole 6 45 Ellekærskolen 6 42 Viborgvej Hasle Skole Møllevangskolen 7 50 Skjoldhøjskolen 4 29 I alt Specialundervisning i Aarhus Kommune

15 4. Vidtgående specialpædagogiske tilbud Der er en række børn og unge, der visiteres centralt fra PPR. Det omhandler børn med svære handicap og svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. I tabel 7 er der en oversigt over henviste og revisiterede elever til vidtgående specialundervisning i Aarhus Kommune. Tabel 7: Vidtgående specialpædagogiske tilbud 2013/ /2015 Tilbud Antal børn Antal børn Aarhus Anden kommune I alt Aarhus Anden kommune Specialskoler Stensagerskolen Langagerskolen Enkeltintegrerede Øvrige vidtgående specialtilbud HU På Rette Vej Bøgholt -Intern Skole Dalgården -Intern Skole Holme-Nygaard Specialtilbud i anden kommune / region I alt I alt Ift. ind-/udskrivninger på institutioner udenfor Aarhus kommune er der usikkerhed om de præcise tal, da visitationen primært foretages af beliggenhedskommunen. Det drejer sig om anbragte børn og unge. Som et følge af et nyt lovforslag skal betalerkommunen inddrages i langt højere grad end i dag, hvilket mindsker noget af usikkerheden. Specialundervisning i Aarhus Kommune

16 5. Økonomi Budgettet for PPR er fastlagt med virkning pr. 1. januar Planlægningen for kalenderåret 2014 og 2015 og skoleåret 2014/2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet for 2014 inklusiv overslagsårene. Budgettet giver mulighed for nedenstående planlægning af specialundervisningen i skoleåret 2014/15. Planlægningen omfatter: Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Anden specialundervisning puljebudget og akkumuleret opsparing Den samlede budgetramme for B2014 og BF2015 og skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 8 nedenfor alle priser er i 14-priser. Tabel 8 - Budgetramme for specialundervisning 2014 og 2015 og skoleåret 2014/ i kr. Post / periode 2014/ Budgetter Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Vidtgående specialundervisning Samlet budgetramme Samlet planlagt forbrug Puljebudget og akkumuleret opsparing Specialundervisningen planlægges for et skoleår ad gangen. Skoleåret 2014/15 indgår i B2014 med perioden (5/12) og i BF2015 med perioden (7/12). Specialundervisning i Aarhus Kommune

17 5.1 Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialundervisningen og de specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne dækker over følgende budgetposter: Specialklasser (138,2 mio. kr.) Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser (171,2 mio. kr.) Andre specialpædagogiske indsatser (17,6 mio. kr.) 5. 2 Specialklasser Etableringen af specialklasser på de kommunale folkeskoler iht. skolernes indstillinger til specialklasser indebærer udgifter i skoleår 2014/2015 til lærerressourcer (72,6 mio. kr.) og pædagoger (51,6 mio. kr.) og midler til læse/sprog/it-vejleder, vikar/overtimer, administration/ledelse og elevaktiviteter på skolerne samt central drift af specialklasser mv. (13,9 mio. kr. 5 ) svarende til i alt 134,3 mio. kr. De 134,3 mio. kr. tildeles de kommunale værtsskoler for specialklasser afhængigt af antal klasser og normering i de enkelte typer af specialklasser. Der er planlagt med et bufferpuljeforbrug på ca. 3,3 mio. kr. der dækker udgifter til overbelægning, ledige pladser, centralt finansierede specialklassepladser ifm. skolelukninger og anbringelser, hjemtagelse af anbragte elever, klagesager, oprettelse af specialklasser mv. Sammenlignet med sidste år, er bufferen i 2014/2015 ca. 0,4 mio. kr. højere. Dette skyldes dels en tilpasning af bufferen på baggrund af folkeskolereformen. Der er mellem planlægningen af skoleåret 2013/2014 og 2014/2015 sket en teknisk ændring i forhold til bufferen, således at central drift af specialklasserne mv. fra 2014/2015 regnes med ved drift af specialklasserne og ikke som tidligere ved bufferen. Dette for at sikre et mere retvisende billede af udgifterne til driften af specialklasserne. I Tabel 9 er pladspriserne for 2013/2014 opgjort. Priserne på specialklasserne påvirkes ikke af folkeskolereformen. Der er derfor alene tale om en tilpasning af priserne på baggrund af prisfremskrivning etc. Tabel 9: Pladspriserne er i 2013/14 følgende: (tidligere år i det pågældende års priser) Klassetype* 2012/ / /2015 Flex** Generelle indlæringsvanskeligheder (Vorrevang) Generelle indlæringsvanskeligheder (andre værtsskoler) Specifikke indlæringsvanskeligheder Socio-emotionelle klasser Taleklasser *Der er ikke betaling til Kaløvig og Sprog og Kommunikation på Møllevangskolen, hvorfor de ikke optræder i tabellen. **Flex er først med fra 2014/2015 i betalingsoversigten. 5 Midler til administration, elevaktiviteter etc. på værtsskolerne som tildeles fra PPR og afhængigt af antal personale i specialklasser, disse aktiviteter udgør i 2014/2015 ca. 10,0 mio. kr. Central drift dækker over etablering af specialklasser, ekstra ledelse til værtsskoler, etablering af specialklasser etc. og udgør ca. 3,9 mio. kr. Specialundervisning i Aarhus Kommune

18 5. 3 Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser I 2014/2015 udlægges der i alt 171,2 mio. kr. til specialpædagogiske indsatser på skolen. Beløbet fordeles via to fordelingsmodeller: Betalingsbudget specialklasser (95,1 mio. kr.) Støttecenter (76,1 mio. kr.) Distriktsskolerne tildeles i alt 95,1 mio. kr. i 2014/15 til køb af specialklassepladser, en stigning på ca. 5,0 mio. kr. i forhold til 2013/2014. Den samlede planlægning gør, at der i 2014/2015 lægges 5,9 mio. kr. ekstra ud til betalingsbudgettet udover det forventede forbrug. Til støttecentrene tildeles distriktsskolerne 76,1 kr., en stigning på 3,0 mio. kr. 6 Baggrunden for at der kan udlægges i alt 8,0 mio. kr. ekstra består af flere elementer. Herunder en tilpasning af de organisatoriske forhold omkring overbelægningspladser i specialklasser, baseret på de seneste års erfaring. Derudover er der et mindreforbrug i forhold til det forventede på en række poster, f.eks. forbrug af vidtgående pladser og elever omfattet af centralt finansierede ordninger. Grundet et forventet mindreforbrug i jan-jul 2014 er det muligt at udlægge 2,7 mio. kr. ekstra via støttecenter og betalingsbudgetmodellen i Midlerne fordeles ligeligt mellem de to modeller og udlægges som en ekstrabevilling i Fordelingen af midlerne til støttecentre og betalingsbudget kan ses i bilag 1. I bilaget er der ligeledes mulighed for at se budgetreguleringen i 2014 pba. af forskellen mellem 2013/2014 og 2014/2015, hvad den enkelte skole får tildelt pr. elev i henholdsvis støttecentermodellen (elever på skolen) og i specialklassemodellen (elever i distriktet), samt hvad den enkelte skole får udmeldt som følge af ekstrabevillingen i I udlægningsmodellen er der en række elever der er centralt finansierede som led i overgangsordninger eller som følge af helt særlige forhold. Størsteparten af disse elever, er elever fra skolelukningerne i Vestbyen i Derudover er der en mindre gruppe elever, som er anbragt på en institution og går i specialklasse som også er centralt finansieret. Midlerne til de centralt finansierede elever udgør samlet set 5,2 mio. kr.. Midlerne vedrørende Vestbypuljen tilbageføres til specialklassebudgettet i takt med at eleverne forlader folkeskolen. Derudover er der en række elever fra skolelukningerne i Vestbyen i 2008 som får støtte i de almene klasser, udgiften til disse udgør i 2014/2015 2,3 mio. kr. 6 Set i forhold til det justerede støttecenterbudget som følge af folkeskolereformen. Specialundervisning i Aarhus Kommune

19 5. 4 Andre specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske dækker over indsatser for i alt 17,6 mio. kr. indsatser dækker over følgende budgetposter: Praktisk medhjælp (11,1 mio. kr.) Folkeskolens Fællesskaber (3,5 mio. kr.) Tale-høreundervisning (0,8 mio. kr.) Behovet for praktisk støttemedhjælp ligger på niveau ift. sidste år, men pga. folkeskolereformen stiger udgiften med ca. 2,4 mio. kr., således at der regnes med en samlet udgift 11,1mio. kr. Praktisk medhjælp består typisk i hjælp til handicappede, der har behov for støtte til f.eks. at komme rundt, toiletbesøg etc. Det planlagte forbrug på 3,5 mio. kr. til Folkeskolens Fællesskaber dækker over udgifterne til den fortsatte uddannelse af inklusionsvejledere, læringsuger etc.. Tale-høreundervisningen dækker og tale- og hørepædagogiske indsatser ift. specialklasser og øvrige specialtilbud på primært værtsskoler og sker i tilknytning til og som understøttelse af undervisningen. Udgiften ligger på niveau med de foregående år Vidtgående specialundervisning For den vidtgående specialundervisning mv. planlægges der i 2014 med køb af 395 pladser og for i alt 87,0 mio. kr. på specialskoler, HU, enkeltintegrerede mv. Dertil kommer yderligere 76 pladser for i alt 12,5 mio. kr. der kan henføres til den ikkestyrbare konto vedr. anbragte børn mv. Samlet set i alt 471 pladser i vidtgående tilbud. Derudover købes ydelser for 5,8 mio. kr. på kommunikationsområdet (primært småbørn på Center for Syn og Hjælpemidler samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation). Der forventes et forbrug på 1,6 mio. kr. til sygehusundervisning et fald i forhold til forrige år. Samlet set styrbare udgifter for 94,4 mio. kr. til den vidtgående specialundervisning i I 2015 sker der en stigning både i forhold til budget og forbrug som en følge af folkeskolereformen Resultat og fordeling af midler mellem budgetår I 2013 var der et overskud på ca. 6,0 mio. kr. på det specialpædagogiske område. Overskuddet blev fordelt decentralt til skolerne ved budgetårets afslutning. I 2014 udmeldes det forventede overskud som nævnt til skolerne som en ekstrabevilling via skolernes støttecentre og betalingsbudgetter. Grundet den nye praksis med udligning af det forventede overskud i det gældende budgetår i løbet af budgetåret forventes resultatet for 2014 at være 0 kr., det forventes af princippet med udligning mellem budgetårene fortsætter i 2015 således at det forventede resultat for 2015 også er 0. Specialundervisning i Aarhus Kommune

SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016

SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016 SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016 Indholdsfortegnelse 1. PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016 1 1.1 UDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE 2 1.2 TILTAG I SPECIALPÆDAGOGISK

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

11. december Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur

11. december Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur 11. december 2012 Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur Spørgsmål på baggrund af foretræde 1. Hvor stor en gæld har Holme, Rosenvang og Rundhøjskolen?

Læs mere

Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab. Den 11. maj 2015

Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab. Den 11. maj 2015 Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab Den 11. maj 2015 Befordring af elever i specialpædagogiske undervisningstilbud i Aarhus Kommune Med nedenstående information er det

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

10 vigtigste ting at vide

10 vigtigste ting at vide Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Forventninger til læringsplatformen Tekniske IT-kompetencer IT-didaktiske

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Afgrænsning Specialundervisning og specialtilbud er begreber, der bruges i mange forskellige sammenhænge og kontekster. I nedenstående tages der

Læs mere

generelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)

generelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3) Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tallene i parentes henviser til bilagsnumre på de følgende sider Den 20. december 2010 Inklusionscenter for elever

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse Inklusion Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse 1 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske

Læs mere

Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource

Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource Indhold Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource...2 1.0 Baggrund og formål...2 2.0 Eksisterende principper for udlægning og takstbetaling...3 2.1 Udlægning

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Kompetenceudviklingsmidler

Kompetenceudviklingsmidler Til skoleledelsen Den 19. maj 2014 Kompetenceudviklingsmidler Yderligere midler til vikardækning Rådmanden har indstillet til byrådet om afsættelse af yderligere 6 mio.kr. til at dække vikaromkostninger

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

Fremtidig forankring af Fokusskolen og Unge i Centrum

Fremtidig forankring af Fokusskolen og Unge i Centrum Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. juni 2016 Fremtidig forankring af Fokusskolen og Fysisk og organisatorisk forankring af Fokusskolen og 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Velkomst ved skolebestyrelsesformand Gitte Schmidt som orienterede om skolebestyrelsens arbejde: Det første den nytiltrådte

Læs mere

Budget for Højvangskolen 2014

Budget for Højvangskolen 2014 Budget for Højvangskolen 2014 Skolens samlede økonomiske situation er som bekendt udfordret af tidligere års merforbrug i forhold til det udmeldte budget. Derfor blev der i januar nedsat en økonomisk taskforce

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014 Dragør Kommune Side nr. 1 Indledning: Den 21. juni 2012 vedtog Dragør Kommunes kommunalbestyrelse inklusionsstrategien at høre til i et fællesskab Med inklusionsstrategien ønsker Dragør Kommune at sikre:

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra regnskab 2014. Der er

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere