SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015"

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING AARHUS KOMMUNE SKOLEÅRET 2014/2015 Aarhus Kommune Børn og Unge PPR og Specialpædagogik Grøndalsvej Viby J Postbox 4069 Sagsbehandlere: Martin Krog Frederiksen Juni 2014 Telefon: E-post: Hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Planlægning af skoleåret 2014/ Udvikling på det specialpædagogiske område Folkeskolereformen i specialpædagogisk sammenhæng Udvikling og organisering af specialklasser Principper for værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune Folkeskolens Fællesskaber Tiltag fra PPR Specialklasser 2014/ Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse Fordeling af specialklasser på værtsskoler Vidtgående specialpædagogiske tilbud Økonomi Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialklasser Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske indsatser Vidtgående specialundervisning Resultat og fordeling af midler mellem budgetår Specialundervisning i Aarhus Kommune

3 1. Planlægning af skoleåret 2014/2015 Dette notat omhandler planlægningen af det kommende skoleår for de kommunedækkende specialundervisningstilbud. Notatet er udformet så det: o o o Beskriver de generelle temaer som planlægningen har givet anledning til. Giver et overblik over fordelingen på de enkelte specialundervisningstilbud. Beskriver de økonomiske forudsætninger og konsekvenser. Notatet er til dokumentation og orientering om kommende skoleår på området. I det nedenstående beskrives nogle temaer der har et særligt fokus i årets planlægning, disse temaer er: Udviklingen på det specialpædagogiske område Folkeskolereformen i en specialpædagogisk sammenhæng Udvikling og organisering af specialklasser Implementering af ny værtsskolestruktur i Aarhus Kommune Fortsættelse af Folkeskolens Fællesskaber Specialundervisning i Aarhus Kommune

4 1.1 Udvikling på det specialpædagogiske område I Tabel 1 er udviklingen i antallet af elever der modtager specialundervisning angivet, samtidig kan man se andelen af elever der modtager specialundervisning set i forhold til alle elever i Aarhus Kommune 1. Som det fremgår, er andelen af elever der modtager specialundervisning tilbage på det niveau det havde i 2008/2009. De seneste års fald i elever der modtager specialundervisning kan altså ses som en tilbagevenden til det niveau der var før 2008/2009. Tabel 1 Udvikling i antal og andel elever der modtager specialundervisning Skoleår Antal Andel alle 2004/ ,3% 2005/ ,3% 2006/ ,4% 2007/ ,4% 2008/ ,6% 2009/ ,9% 2010/ ,2% 2011/ ,2% 2012/ ,0% 2013/ ,8% 2014/ ,7% Figur 1 Udvikling i andel elever der modtager specialundervisning i forhold til alle elever Regeringen og KL er i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 blevet enige om en målsætning om, at 96 % af alle elever skal være inkluderet i den almindelige folkeskole i 2015 set i forhold til alle folkeskoleelever. Den seneste opgørelse på landsplan er fra 2012/2013 og viser at 4,2 % af alle elever modtager specialundervisning hvis man ser i forhold til alle elever. Det tilsvarende tal for Aarhus Kommune er i 2012/2013 4,0 %. En anden udviklingstendens er at antallet af skolestartere i specialklasser har stabiliseret sig på ca elever, som det fremgår af Tabel 2 herunder. 1 Specialundervisning er her defineret som elever i specialklasser og specialskoler samt elever der modtager enkeltintegration. Alle elever er folkeskoleelever og privatskoleelever. Specialundervisning i Aarhus Kommune

5 Tabel 2 Skolestartere i specialklasser 2010/ /2015 Skoleår Skolestartere 2010/ / / / / I planlægningen af 2014/2015 var der 40 børn i skolestartsalderen der blev behandlet på de lokale dialogmøder. Derudover var der 40 børn i skolestartsalderen der blev behandlet på de centrale dialogmøder. Samlet set var der altså 80 børn i skolestartsalderen hvor der var behov for et dialogmøde med henblik på en vurdering af, om barnet skulle starte sin skolegang i et specialtilbud. Som det fremgår af ovenstående var der 28 af de 80 børn, hvor det blev vurderet at de skulle starte i en specialklasse. Tilsvarende var der 27 børn som starter deres skolegang på en specialskole. De resterende 25 børn starter i en almenklasse, evt. med støtte. Der har de seneste år været en særlig indsats for skolestartere, hvor der overvejes specialtilbud. Det er stadig vanskeligt at sige noget om langtidseffekterne. Men baseret på de seneste par år, er det vurderingen af de børn der har været på lokale dialogmøder og starter i en almenklasse, fortsætter deres skolegang i en almenklasse. F.eks. er der kun 2 elever som blev vurderet til at starte i en almenklasse i 2013/2014 som er kommet i specialklasse i løbet af skoleåret, det er ud af en gruppe på ca. 40 elever. En anden udviklingstendens er bevægelser fra specialklasse til almenklasse. En undersøgelse for årene 2012 og 2013 viser at ca specialklasseelever om året går fra specialklasse til almenklasse. I andre tilfælde er det vurderingen, at eleven kan profitere af at blive inkluderet i en normalklasse. Inklusionen kan enten ske på den værtsskole, hvor eleven har gået i specialklasse, på elevens bopælsdistriktsskole eller en anden folkeskole i Aarhus Kommune. Der vil altid være tale om en faglig vurdering af elevens kompetencer, og det pædagogiske og undervisningsmæssige miljø på den skole, hvor eleven skal inkluderes. Sådanne forløb er der ca gange årligt. For andre elever gælder det, at de følger undervisningen delvist i en almenklasse. For de elever der går fra specialklasse til almenklasse, gælder det at det sker i et samarbejde mellem den skole hvor eleven er tilknyttet (det kan f.eks. være elevens distriktsskole) og PPR om at tilrettelægge forløbet. Specialundervisning i Aarhus Kommune

6 1.2 Folkeskolereformen i specialpædagogisk sammenhæng Folkeskolereformen betyder at skolerne fra 1. august 2014 står over for nogle grundlæggende ændringer af hvordan undervisningen tilrettelægges etc. Disse ændringer påvirker også det specialpædagogiske område f.eks. i forhold til hvordan man tilrettelægger undervisningen for elever med støtte i almenområdet, når skoledagen bliver længere. Planlægningen for det specialpædagogiske område sker efter reglerne i den nye folkeskolereform. Det vil sige, at det i planlægningen er en forudsætning at elever med specialpædagogiske behov eller elever i specialklasser og specialskoler også skal have en længere skoledag med en blanding af faglig og understøttende undervisning. Ovenstående kan være en udfordring for nogle eller for grupper af elever med specialpædagogiske behov. Der er derfor iværksat en række initiativer der skal understøtte skolerne (herunder værtsskolerne) med at implementere folkeskolereformen på det specialpædagogiske område. Der har været møder med specialskolerne og værtsskolerne for specialklasserne. Derudover er der etableret to dages kurser for medarbejdere i nye specialklasser samt efterfølgende tilbud om erfaringsopsamling i efteråret. Det er blevet afholdt efter samme koncept i indeværende år og har været en stor succes. Desuden bliver der tilbudt tre workshops for medarbejdere i specialklasserne. Endelig har folkeskolereformen også været et fokus i de samarbejdsaftaler der bliver lavet med skolerne for skoleåret 2014/2015. PPR udsender nyhedsbrev til værtsskolerne for at have en løbende orientering af PPR og skolernes erfaring. PPR er vært for møder med værtsskolerne hvert halve år. Det er intentionen med møderne, at dels viden formidle om hvad der sker på skolerne og dels udveksle synspunkter og idéer. Ovenstående møder, workshops og løbende kontakt har beskæftiget sig bredt med konsekvenserne af folkeskolereformen. F.eks. har og er der fokus på følgende temaer og punkter i processen: Fokus på det nye læringsparadigme. Drøftelser af den længere skoledag for elever med særlige behov Fokus på samarbejdsrelationerne og overordnet planlægning for teamet (lærer og pædagog), herunder hvordan det sikres at teamet har et fælles fokus på den specialpædagogiske opgave. Fagrækken i lyset af folkeskolereformen Tilrettelæggelse af understøttende undervisning Organisering af dagen for indskoling, mellemtrin og udskoling Derudover er der iværksat et læsefagligt pilotprojekt Fokus på fagligheden. Der er desuden arbejdet med at opprioritere fagligheden i specialklasserne med henblik på Specialundervisning i Aarhus Kommune

7 danskfaglige evalueringer og brugen af statusbeskrivelser som arbejdsredskab, herunder i forhold til at bruge mål og delmål. 1.3 Udvikling og organisering af specialklasser I skoleåret 2014/2015 er der to forhold som påvirker antallet af specialklasser. Det første er den almindelige planlægning af specialklasserne baseret på antallet af indstillinger. Den anden er at der i 2014/2015, på baggrund af en række byrådsbeslutninger er tre specialpædagogiske tilbud der omlægges til at indgå i specialklasserækken, det drejer sig om Flex, Kaløvigskolen og de vidtgående hørespecialklasser på Møllevangskolen. For overblikkets skyld præsenteres de to forhold særskilt, for derefter at se dem samlet. Planlægning af specialklassetilbuddene for skoleåret 2014/2015 indebærer at de ca. 734 specialklassepladser fordeler sig i 101 specialklasser på 20 værtsskoler. I 2013/2014 var der planlagt med ca. 739 specialklassepladser, fordelt på 104 specialklasser og 22 værtsskoler. Der er således tale om et mindre fald i antallet af specialklassepladser og et mindre fald i antallet specialklasser 2. Klassekvotienten i specialklasserne ligger forsat på omkring 7,1 til 7,3 som de tidligere år. I forhold til omlægningen af de specialpædagogiske tilbud der fremadrettet indgår i specialklasserækken, drejer det sig om i alt 69 specialklassepladser og 11 specialklasser. Alle de omlagte tilbud bliver tilknyttet eksisterende værtsskoler. Hvis man sætter ovenstående i relation til udviklingen mellem forskellige typer af specialundervisning som beskrevet i det indledende afsnit, er det principielt en bevægelse fra mere vidtgående tilbud til specialklasser. Der er dog i disse tilfælde mere tale om en organisatorisk tilpasning af tilbudsviften, da de enkelte tilbud ikke ændrer grundlæggende karakter. Samlet set er der altså i 2014/2015 planlagt med 803 specialklassepladser fordelt på 112 specialklasser og 20 værtsskoler. I afsnit 3 uddybes den konkrete planlægning af specialklasserne, med hensyn til f.eks. typer, placering etc. I Figur 2 er udviklingen siden 2010/2011 vist. Som det fremgår har der været et fald i antallet af specialklasser i hele perioden fra 120 specialklasser i 2010/2011 til de 101 specialklasser i 2014/2015. I 2014/2015 omlægges der som nævnt 11 klasser, så der i alt er 112 specialklasser. 2 2 af de 3 specialklasser der nedlægges, er specialklasser på Møllevangskolen, der indgår i de klasser der omlægges. Specialundervisning i Aarhus Kommune

8 Figur 2 Udvikling i antallet af specialklasser 2010/ /2015 I Tabel 3 er den samlede udvikling fra 2010/2011 til 2014/2015 vist for værtsskoler, klasser, pladser og klassekvotient vist. Hvis man ser på udviklingen uden de omlagte klasser er antallet af specialklasser faldet ca. 16 % i perioden. Antallet af værtsskoler er faldet ca. 26 % i perioden. Som det fremgår af figuren er klassekvotienten rimelig stabil omkring 7. Afvigelserne i klassekvotienten mellem de enkelte år, skyldes primært praksissen med i et vist omfang at planlægge med overbelægningspladser. Tabel 3 - Udvikling - Specialklasser 2010/ /2015 Skoleår Værtsskoler Klasser Pladser Klassekvotient 2010/ ,2 2011/ ,1 2012/ ,3 2013/ ,1 2014/2015* ,2 *Klasser og pladser er inklusiv omlagte klasser Specialundervisning i Aarhus Kommune

9 1.4 Principper for værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er der, i forbindelse med skolestrukturforliget i 2012, vedtaget en værtsskolestruktur der sikrer en robust, fagligt bæredygtig, fleksibel og lokalt funderet indsats. Dette skal sikres gennem følgende principper for specialklasserne og værtsskolerne: Specialklasserne skal så vidt muligt ligge i elevens lokalområde. Specialklasserne skal placeres på en almindelig folkeskole. Der skal være mellem 5 og 10 specialklasser på en værtsskole for at sikre en robust størrelse. Der skal være et stærkt og solidt fagligt miljø omkring specialklasserne. Holdningsmæssig vægtning af det pædagogiske arbejde i specialklasserne. Ledelsesmæssigt fokus på driften af specialklasserne. Implementeringen af den nye værtsskolestruktur vil ske over en årrække, således at man mindsker klasseflytninger etc. I Tabel 4 fremgår det, at antallet af værtsskoler der har færre en 5 klasser falder forholdsvis meget, hvilket viser en bevægelse hen imod den vedtagne værtsskolestruktur. En anden måde at illustrere det på er at det gennemsnitlige antal klasser på værtsskolerne stiger fra 4,7 til 5,6 mellem de to skoleår. Tabel 4 - Udvikling værtsskoler 2013/ /2015 Antal specialklasser 2013/ /2015 Udvikling eller flere Samlet I løbet af 2014/2015 vil PPR indgå i en dialog med værtsskolerne omkring den fortsatte implementering af den nye værtsskolestruktur. Specialundervisning i Aarhus Kommune

10 1.5 Folkeskolens Fællesskaber Når vi skal lykkes med inklusion, er medarbejdernes kompetencer en afgørende forudsætning. Et vigtigt element i indsatsen for en øget inklusion er derfor kompetenceudvikling. Fællesskaber For Alle dækker over en generel kompetenceudvikling af medarbejderne i byens almene skoler, dag- og fritidstilbud. Hermed er indsatsen et led i at styrke almenområdets inklusionskraft. Kompetenceudviklingen er generel og derfor kompatibel med den konkrete kompetenceudvikling, der ligeledes udbydes fra Pædagogisk Afdeling, fx i form af kurser. I skoleåret 2014/2015 er der afsat 3,5 mio. kr. til en fortsættelse af Fællesskaber For Alle på skoleområdet. Indsatsen bliver en del af den samlede indsats på 0-18 årsområdet, hvortil der er afsat 4,5 mio. kr. I fortsættelsen af Fællesskaber For Alle er følgende indsatsområder i fokus: Forældresamarbejde Ledelse Nye veje til spredning af kompetencer Fortsættelse af læringsforløb Indsatserne vil i vid udstrækning gennemføres i et 0-18 års-perspektiv. Fx kan der arbejdes med den røde tråd i forældresamarbejdet på tværs af tilbuddene i et distrikt, så forældrene oplever samme forventninger, holdninger og sprog i samarbejdet. Fra skoleåret 2014/2015 frikøbes 7 medarbejdere, kaldet pædagogiske ildsjæle, med særlige kompetencer fra byens skoler, dag- og fritidstilbud til i en periode at bidrage til løsningen af konkrete inklusionsudfordringer i byens øvrige skoler, dag- og fritidstilbud. Indsatsen vil altid involvere en kompetenceudvikling af de stedlige medarbejdere. På den vis spredes praksisnære kompetencer på tværs af kommunens tilbud. Det er intentionen, at alle lærere og pædagoger i byens skoler, dag- og fritidstilbud frem mod 2017 vil få tilbudt at gennemføre et læringsforløb. Fællesskaber For Alle evalueres løbende, idet delresultater offentliggøres på hjemmesiden Evalueringen munder ud i en hovedrapport i august Specialundervisning i Aarhus Kommune

11 2. Tiltag fra PPR Med vedtagelsen af den nye definition for specialundervisning 3 fra skoleåret 2012/2013 blev der fokus på en mere efterspørgselsstyret samarbejdskontekst mellem skolerne og PPR. Samtidig medfører folkeskolereformen fra 2014/2015 store forandringer for børn og unge og det pædagogiske personale på skolerne. PPR tilpasser på den baggrund en række ydelser for at understøtte skolerne i arbejdet. Samarbejdet mellem skolerne og PPR vil tage udgangspunkt i konkrete samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole og PPR. Aftalen udmøntes på baggrund af den daglige praksis og i en dialog mellem skolens ledelse og PPR-psykologen. Samarbejdsaftalen er omdrejningspunktet for samarbejdet om de faglige opgaver i dagtilbuddet eller skolen. Mindst 1 gang årligt aftales det, mellem PPR og lederen for dagtilbud eller skole, hvad PPR skal arbejde med. Når en samarbejdsaftale er indgået er der dermed også blevet forventningsafstemt mellem parterne, hvilke opgaver, der forventes løst i det kommende år. Deltagere fra PPR er det tværfaglige team, der arbejder i dagtilbuddet eller skolen. Fra dagtilbud og skole deltager dagtilbudsledelse og pædagogisk ledelse. Derudover er der fra august 2014 etableret fire Inklusionsteams der har til formål at understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med inklusion af børn og unge i de lokale fællesskaber. Indsatsen skal ses i sammenhæng med og i forlængelse af Udviklingsplanen for Børn og Unge, Børn og Ungepolitikken og Forebyggelsesstrategien. Indsatsen kan have både forebyggende, foregribende og indgribende karakter i forhold til skoler og dagtilbuds inklusionsindsatser. Inklusionsteam medvirker til at skabe øget inklusion gennem en mere direkte adgang til de tværfaglige specialpædagogiske kompetencer i Pædagogisk Afdeling i form af mulighed for øget praksisnær rådgivning fra Pædagogisk Afdeling. Inklusionsteam retter sig mod ledelse, organisering af det pædagogiske tilbud og de pædagogiske team. Inklusionsteam medvirker på baggrund af lokale udfordringer i en afdækning/analyse af inklusionsudfordringen eller afdækning af skolens/dagtilbudets samlede inklusionstiltag. Derefter udarbejdes i samarbejde med dagtilbudsledelse eller skoleledelse forslag om inklusionsindsats samt implementeringsplan. 3 Folkeskoleloven blev ændret i 2012 for det specialpædagogiske område, herunder bl.a. at specialundervisning fremadrettet er defineret som børn og unge med mindst 9 undervisningstimer (a 60 minutter). Specialundervisning i Aarhus Kommune

12 3. Specialklasser 2014/2015 I det nedenstående beskrives planlægningen af specialklasserækken i 2014/2015 mere detaljeret med hensyn til indstillinger, typer, kriterier for klassedannelse og den konkrete placering af specialklasserne på værtsskolerne. Alle nedenstående tal er baseret på planlægningsfasen. Det vil sige, at elev til- og fragange i løbet af skoleåret godt kan medføre at antallet af specialklasseelever kan variere henover et skoleår. Der vil f.eks. typisk være nogle elever på de øverste klassetrin der i løbet af sommerferien finder andet tilbud, f.eks. efterskole etc., samtidig kan der i løbet af et skoleår være specialklasseelever der flytter til eller fra kommunen. Der kan derfor løbende henover et skoleår godt være afvigelser mellem planlægningstallene og det reelle tal i en given måned. Som en konsekvens af ovenstående planlægges der i et vist omfang med overbelægningspladser i specialklasserne. 3.1 Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Skolerne har ved afslutningen af planlægningsperioden visiteret 126 elever til et specialklassetilbud i forhold til 95 elever på samme tidspunkt sidste år. Der er udsving mellem de enkelte år, i forhold til antallet af elever der visiteres og forlader specialklasserne det enkelte år, hvilket forklarer at det samlede antal er forholdsvist stabilt. Fristen for at indstille en elev til specialklasse til skoleåret 2014/2015 var 1. februar Baggrunden for at deadline ligger 1. februar er at skolerne primo april skal have overblik over ansættelser og afskedigelser af lærere til skoleåret 2014/2015. I den sammenhæng spiller specialklasserne og placeringen af disse en rolle. Erfaringen fra de seneste år er dog, at en række elever indstilles til specialklasse efter deadline 1. februar. Dette vanskeliggør dels planlægningen af specialklasserækken jf. ovenstående, dels medfører det, at elever der er indstillet efter 1. februar ikke kan garanteres en specialklasseplads fra 1. august. Der arbejdes selvfølgelig altid på, at alle elever der visiteres til specialklasse, får en plads hurtigst muligt. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på at deadline til indstilling til specialklasserne overholdes, dels af hensyn til skolernes generelle planlægning af klassedannelsen og dels for at sikre at der er pladser til alle elever fra 1. august. Specialundervisning i Aarhus Kommune

13 3.2 Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse I sammensætningen af elever i specialklasser indgår barnets vanskeligheder helt overordnet som det væsentligste kriterium. Derudover tages hensyn til bopæl (transporttid), køn, etnisk herkomst. På baggrund af ovenstående dannes specialklasser, som tilgodeser elevernes behov så hensigtsmæssigt som muligt. Fordelingen af de 112 specialklasser i 2014/2015 kan ses i Tabel 5. I tabellen er det desuden beskrevet hvilke problemstillinger der på et overordnet niveau varetages i specialklasserne. Et kendetegn ved specialklasseelever er at de typisk har sammensatte problemstillinger. Tabel 5 Specialklassetyper: Beskrivelse og antal 2014/2015 Type Specialklasser Beskrivelse af problemstillinger der varetages Indlæringsvanskeligheder pba. af ikke aldersvarende udvikling. Følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder Opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder. Svære tale/sprog og kommunikationsvanskeligheder. Antal klasser 2014/2015 Antal elever 2014/ Kaløvig, Flex samt Sprog og Kommunikation Store vanskeligheder ved at indgå i større sociale sammenhænge. Særligt udsatte elever Elever med sproglige og kommunikative vanskeligheder. I alt Specialundervisning i Aarhus Kommune

14 3.3 Fordeling af specialklasser på værtsskoler Specialklasserne er fordelt på i alt 20 værtsskoler, jævnfør Tabel 6. Tabel 6: Oversigt over specialklassernes placeringer på værtsskoler i skoleåret 2014/2015 Område Værtsskoler Antal værtsskoler Antal specialklasser Antal pladser Holme skole 6 42 Horsensvej Læssøesgade Skole Rundhøjskolen 5 35 Grenåvej Vest Hårup Skole Risskov Skole 3 21 Grenåvej Øst Skæring Skole Sølystskolen Oddervej Beder Skole Katrinebjergskolen Randersvej Skovvangskolen Vorrevangskolen Silkeborgvej Sødalskolen Højvangskolen 2 17 Skanderborgvej Søndervangskolen Vestergårdskolen 3 22 Viby Skole 6 45 Ellekærskolen 6 42 Viborgvej Hasle Skole Møllevangskolen 7 50 Skjoldhøjskolen 4 29 I alt Specialundervisning i Aarhus Kommune

15 4. Vidtgående specialpædagogiske tilbud Der er en række børn og unge, der visiteres centralt fra PPR. Det omhandler børn med svære handicap og svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. I tabel 7 er der en oversigt over henviste og revisiterede elever til vidtgående specialundervisning i Aarhus Kommune. Tabel 7: Vidtgående specialpædagogiske tilbud 2013/ /2015 Tilbud Antal børn Antal børn Aarhus Anden kommune I alt Aarhus Anden kommune Specialskoler Stensagerskolen Langagerskolen Enkeltintegrerede Øvrige vidtgående specialtilbud HU På Rette Vej Bøgholt -Intern Skole Dalgården -Intern Skole Holme-Nygaard Specialtilbud i anden kommune / region I alt I alt Ift. ind-/udskrivninger på institutioner udenfor Aarhus kommune er der usikkerhed om de præcise tal, da visitationen primært foretages af beliggenhedskommunen. Det drejer sig om anbragte børn og unge. Som et følge af et nyt lovforslag skal betalerkommunen inddrages i langt højere grad end i dag, hvilket mindsker noget af usikkerheden. Specialundervisning i Aarhus Kommune

16 5. Økonomi Budgettet for PPR er fastlagt med virkning pr. 1. januar Planlægningen for kalenderåret 2014 og 2015 og skoleåret 2014/2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet for 2014 inklusiv overslagsårene. Budgettet giver mulighed for nedenstående planlægning af specialundervisningen i skoleåret 2014/15. Planlægningen omfatter: Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Anden specialundervisning puljebudget og akkumuleret opsparing Den samlede budgetramme for B2014 og BF2015 og skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 8 nedenfor alle priser er i 14-priser. Tabel 8 - Budgetramme for specialundervisning 2014 og 2015 og skoleåret 2014/ i kr. Post / periode 2014/ Budgetter Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Vidtgående specialundervisning Samlet budgetramme Samlet planlagt forbrug Puljebudget og akkumuleret opsparing Specialundervisningen planlægges for et skoleår ad gangen. Skoleåret 2014/15 indgår i B2014 med perioden (5/12) og i BF2015 med perioden (7/12). Specialundervisning i Aarhus Kommune

17 5.1 Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialundervisningen og de specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne dækker over følgende budgetposter: Specialklasser (138,2 mio. kr.) Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser (171,2 mio. kr.) Andre specialpædagogiske indsatser (17,6 mio. kr.) 5. 2 Specialklasser Etableringen af specialklasser på de kommunale folkeskoler iht. skolernes indstillinger til specialklasser indebærer udgifter i skoleår 2014/2015 til lærerressourcer (72,6 mio. kr.) og pædagoger (51,6 mio. kr.) og midler til læse/sprog/it-vejleder, vikar/overtimer, administration/ledelse og elevaktiviteter på skolerne samt central drift af specialklasser mv. (13,9 mio. kr. 5 ) svarende til i alt 134,3 mio. kr. De 134,3 mio. kr. tildeles de kommunale værtsskoler for specialklasser afhængigt af antal klasser og normering i de enkelte typer af specialklasser. Der er planlagt med et bufferpuljeforbrug på ca. 3,3 mio. kr. der dækker udgifter til overbelægning, ledige pladser, centralt finansierede specialklassepladser ifm. skolelukninger og anbringelser, hjemtagelse af anbragte elever, klagesager, oprettelse af specialklasser mv. Sammenlignet med sidste år, er bufferen i 2014/2015 ca. 0,4 mio. kr. højere. Dette skyldes dels en tilpasning af bufferen på baggrund af folkeskolereformen. Der er mellem planlægningen af skoleåret 2013/2014 og 2014/2015 sket en teknisk ændring i forhold til bufferen, således at central drift af specialklasserne mv. fra 2014/2015 regnes med ved drift af specialklasserne og ikke som tidligere ved bufferen. Dette for at sikre et mere retvisende billede af udgifterne til driften af specialklasserne. I Tabel 9 er pladspriserne for 2013/2014 opgjort. Priserne på specialklasserne påvirkes ikke af folkeskolereformen. Der er derfor alene tale om en tilpasning af priserne på baggrund af prisfremskrivning etc. Tabel 9: Pladspriserne er i 2013/14 følgende: (tidligere år i det pågældende års priser) Klassetype* 2012/ / /2015 Flex** Generelle indlæringsvanskeligheder (Vorrevang) Generelle indlæringsvanskeligheder (andre værtsskoler) Specifikke indlæringsvanskeligheder Socio-emotionelle klasser Taleklasser *Der er ikke betaling til Kaløvig og Sprog og Kommunikation på Møllevangskolen, hvorfor de ikke optræder i tabellen. **Flex er først med fra 2014/2015 i betalingsoversigten. 5 Midler til administration, elevaktiviteter etc. på værtsskolerne som tildeles fra PPR og afhængigt af antal personale i specialklasser, disse aktiviteter udgør i 2014/2015 ca. 10,0 mio. kr. Central drift dækker over etablering af specialklasser, ekstra ledelse til værtsskoler, etablering af specialklasser etc. og udgør ca. 3,9 mio. kr. Specialundervisning i Aarhus Kommune

18 5. 3 Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser I 2014/2015 udlægges der i alt 171,2 mio. kr. til specialpædagogiske indsatser på skolen. Beløbet fordeles via to fordelingsmodeller: Betalingsbudget specialklasser (95,1 mio. kr.) Støttecenter (76,1 mio. kr.) Distriktsskolerne tildeles i alt 95,1 mio. kr. i 2014/15 til køb af specialklassepladser, en stigning på ca. 5,0 mio. kr. i forhold til 2013/2014. Den samlede planlægning gør, at der i 2014/2015 lægges 5,9 mio. kr. ekstra ud til betalingsbudgettet udover det forventede forbrug. Til støttecentrene tildeles distriktsskolerne 76,1 kr., en stigning på 3,0 mio. kr. 6 Baggrunden for at der kan udlægges i alt 8,0 mio. kr. ekstra består af flere elementer. Herunder en tilpasning af de organisatoriske forhold omkring overbelægningspladser i specialklasser, baseret på de seneste års erfaring. Derudover er der et mindreforbrug i forhold til det forventede på en række poster, f.eks. forbrug af vidtgående pladser og elever omfattet af centralt finansierede ordninger. Grundet et forventet mindreforbrug i jan-jul 2014 er det muligt at udlægge 2,7 mio. kr. ekstra via støttecenter og betalingsbudgetmodellen i Midlerne fordeles ligeligt mellem de to modeller og udlægges som en ekstrabevilling i Fordelingen af midlerne til støttecentre og betalingsbudget kan ses i bilag 1. I bilaget er der ligeledes mulighed for at se budgetreguleringen i 2014 pba. af forskellen mellem 2013/2014 og 2014/2015, hvad den enkelte skole får tildelt pr. elev i henholdsvis støttecentermodellen (elever på skolen) og i specialklassemodellen (elever i distriktet), samt hvad den enkelte skole får udmeldt som følge af ekstrabevillingen i I udlægningsmodellen er der en række elever der er centralt finansierede som led i overgangsordninger eller som følge af helt særlige forhold. Størsteparten af disse elever, er elever fra skolelukningerne i Vestbyen i Derudover er der en mindre gruppe elever, som er anbragt på en institution og går i specialklasse som også er centralt finansieret. Midlerne til de centralt finansierede elever udgør samlet set 5,2 mio. kr.. Midlerne vedrørende Vestbypuljen tilbageføres til specialklassebudgettet i takt med at eleverne forlader folkeskolen. Derudover er der en række elever fra skolelukningerne i Vestbyen i 2008 som får støtte i de almene klasser, udgiften til disse udgør i 2014/2015 2,3 mio. kr. 6 Set i forhold til det justerede støttecenterbudget som følge af folkeskolereformen. Specialundervisning i Aarhus Kommune

19 5. 4 Andre specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske dækker over indsatser for i alt 17,6 mio. kr. indsatser dækker over følgende budgetposter: Praktisk medhjælp (11,1 mio. kr.) Folkeskolens Fællesskaber (3,5 mio. kr.) Tale-høreundervisning (0,8 mio. kr.) Behovet for praktisk støttemedhjælp ligger på niveau ift. sidste år, men pga. folkeskolereformen stiger udgiften med ca. 2,4 mio. kr., således at der regnes med en samlet udgift 11,1mio. kr. Praktisk medhjælp består typisk i hjælp til handicappede, der har behov for støtte til f.eks. at komme rundt, toiletbesøg etc. Det planlagte forbrug på 3,5 mio. kr. til Folkeskolens Fællesskaber dækker over udgifterne til den fortsatte uddannelse af inklusionsvejledere, læringsuger etc.. Tale-høreundervisningen dækker og tale- og hørepædagogiske indsatser ift. specialklasser og øvrige specialtilbud på primært værtsskoler og sker i tilknytning til og som understøttelse af undervisningen. Udgiften ligger på niveau med de foregående år Vidtgående specialundervisning For den vidtgående specialundervisning mv. planlægges der i 2014 med køb af 395 pladser og for i alt 87,0 mio. kr. på specialskoler, HU, enkeltintegrerede mv. Dertil kommer yderligere 76 pladser for i alt 12,5 mio. kr. der kan henføres til den ikkestyrbare konto vedr. anbragte børn mv. Samlet set i alt 471 pladser i vidtgående tilbud. Derudover købes ydelser for 5,8 mio. kr. på kommunikationsområdet (primært småbørn på Center for Syn og Hjælpemidler samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation). Der forventes et forbrug på 1,6 mio. kr. til sygehusundervisning et fald i forhold til forrige år. Samlet set styrbare udgifter for 94,4 mio. kr. til den vidtgående specialundervisning i I 2015 sker der en stigning både i forhold til budget og forbrug som en følge af folkeskolereformen Resultat og fordeling af midler mellem budgetår I 2013 var der et overskud på ca. 6,0 mio. kr. på det specialpædagogiske område. Overskuddet blev fordelt decentralt til skolerne ved budgetårets afslutning. I 2014 udmeldes det forventede overskud som nævnt til skolerne som en ekstrabevilling via skolernes støttecentre og betalingsbudgetter. Grundet den nye praksis med udligning af det forventede overskud i det gældende budgetår i løbet af budgetåret forventes resultatet for 2014 at være 0 kr., det forventes af princippet med udligning mellem budgetårene fortsætter i 2015 således at det forventede resultat for 2015 også er 0. Specialundervisning i Aarhus Kommune

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab. Den 11. maj 2015

Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab. Den 11. maj 2015 Til værtsskolerne Kopi: PPR og Specialpædagogik og Budget og Regnskab Den 11. maj 2015 Befordring af elever i specialpædagogiske undervisningstilbud i Aarhus Kommune Med nedenstående information er det

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kompetenceudviklingsmidler

Kompetenceudviklingsmidler Til skoleledelsen Den 19. maj 2014 Kompetenceudviklingsmidler Yderligere midler til vikardækning Rådmanden har indstillet til byrådet om afsættelse af yderligere 6 mio.kr. til at dække vikaromkostninger

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Specialklasser i Hedensted Kommune

Specialklasser i Hedensted Kommune Specialklasser i Hedensted Kommune Oktober 2014 Sag nr.: 17.01.00-P22-1-14 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. Indledning Dette er en status på Hedensted kommunes egne specialtilbud den fysiske

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune

Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune Aarhus, den 14. maj 2012 Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune Indledning Aarhus Kommune er i vækst og der forventes i 2030 at være 375.000 indbyggere i kommunen. Befolkningsvæksten indebærer,

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning d. 28. Oktober kl. 14.00-16.00 1 Program 1. Velkommen, formål og program v. Inge 2. Inklusion 3. Organisering af inklusionsarbejdet

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Skoler mv. Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Ændret skolestruktur pr. 1. august 2013 Provenu ved ny skolestruktur (opgjort

Læs mere

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov Specialtilbud til børn og unge med særlige behov INDHOLD 2 3 4 4 5 6 8 8 9 10 11 12 13 14 16 18 18 INDHOLD FORORD DAGINSTITUTIONER Specialgruppen Månerne i børnehuset Elvergården Specialgruppen i børnehaven

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Pasningsordninger for børn 3.110 5.10 PAU-elever 441 441 441 441 BU 10.06.14: Anbefales

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007.

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007. Bilag 2 Overblik over ressourcesituationen på specialområdet. Herunder normeringen i støttefunktionerne psykologer, talehørepædagoger, fysioterapeuter og støttepædagoger. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Ny organisering af tilbud til børn i socio- emotionelle vanskeligheder Indledning Skoleudvalget godkendte på udvalgsmødet d. 5. januar 2012 og Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgsmødet d. 9.

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2015-2016 TEMADAG FOR ALLE PÅ SKOLEOMRÅDET PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE FOR ALLE INKLUSIONSVEJLEDERE SPECIALPÆDAGOGIK I PRAKSIS FOR INDSKOLINGEN OG MELLEMTRINNET

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere