96 BPA-Ordning Borgerstyret Personlig Assistance Håndbog for Hjælperordningen i Aarhus

Transkript

1 1 96 BPA-Ordning Borgerstyret Personlig Assistance Håndbog for Hjælperordningen i Aarhus Denne håndbog er til dig, der har valgt selv at være arbejdsgiver i din BPA-ordning /hjælperordning. Håndbogen er tænkt som en hjælp til dig og dine handicaphjælpere, og du opfordres til at bruge håndbogen i samarbejde med dine handicaphjælpere. Håndbogen indeholder vejledning om opgaverne i forbindelse med ordningen. Der vil sikkert stadig være individuelle problemstillinger, som du ikke vil kunne finde svar på i håndbogen. Du vil derfor i håndbogen kunne finde kontaktoplysninger til yderligere vejledning og hjælp til dine spørgsmål. Du vil se en omfattende indholdsfortegnelse. Den giver dig mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, som du har brug for. Håndbogen er udarbejdet af Myndighedsafdelingen Voksenhandicap og Center for Hjælperordninger, CfH, og vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer eller forslag. Vi vil samtidig ønske dig god arbejdslyst og håber for dig, at du gerne med hjælp fra håndbogen kan opretholde en rigtig god hjælperordning til glæde for dig selv og for dine handicaphjælpere. Med venlig hilsen Center for Hjælperordninger, CfH Sonnesgade Aarhus C Telefon hjo@msb.aarhus.dk hjemmeside: Kontortid: Mandag - onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Vikarservice uden for kontortid: Alle dage, også lørdage og søn og helligdage kl og kl december og 31. december dog kun kl Telefonnummer til akut vikarservice:

2 2 1 Indledning Rådgivning og vejledning Center for Hjælperordninger, CfH Ansættelse af handicaphjælpere Udfyldelse af ansættelsesbrev/medarbejdertilgang Ansættelse af vikar Ændring af ansættelsesvilkårene Ændring af ansættelsesbrev/medarbejdertilgang Arbejdstidsbestemmelser Pauser Arbejdstimer/omfang Natarbejde Straffeattest Tavshedspligt Arbejdsplaner Ferie og weekendophold Arbejdsstedet Ophold i udlandet Arbejde i udlandet Oplysningspligt Manglende overholdelse af oplysningspligten Handicaphjælperens oplysningspligt Væsentlige vilkår Forsikringer Løn til handicaphjælpere Løn Helligdagsbetaling Akut vederlag/engangstakst kr. 400 ved tilkald/afløsning Funktionstillæg på respirationsområdet Pensionsordning Anciennitetsløn Feriepenge Løn under sygdom Løn under barsel Løn under barns 1. og 2. sygedag... 28

3 Lønmodtagerforhold Når handicaphjælperen fratræder Opsigelse Opsigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder Opsigelse på grund af væsentlige ændringer i ansættelsen Opsigelse på grund af sygdom Bortvisning Dagpengegodtgørelse G-dage Administration som arbejdsgiver Vejledning til udfyldelse af arbejdssedler/arbejdsrapporter Arbejdssedler/arbejdsrapporter for vikarer Underskrift Forbrugsoversigter Variationer i forbruget Merforbrug - Tilbagebetaling Timer til introduktion/oplæring/kursus Timer til Den attraktive arbejdsplads Sygdom, graviditet og barsel Sygemelding Sygdom med løn samt sygedagpenge Afskedigelse på grund af sygdom Graviditet og barsel Fravær på grund af graviditetsgener Barselsorlovens længde Forældreorlov Adoption Orlov til uddannelse Ankemuligheder Arbejdsmiljø Sikkerhedsforum, SIF Konsulenthjælp i BPA-ordningen/Hjælperordningen Kurser APV Årlig arbejdsmiljødrøftelse Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser... 54

4 4 1 Indledning Med din bevilling til en BPA-ordning/Hjælperordning skal du selv ansætte dine handicaphjælpere. Der er tale om privat ansættelse, og du har således fået en opgave, der kan sidestilles med at drive en mindre virksomhed. Der er tale om en ganske særlig virksomhed, da formålet for din virksomhed er, at du får den nødvendige personlige hjælp til at kunne leve en selvstændig tilværelse. Det er vigtigt, at du får opbygget og vedligeholdt et godt samarbejde med dine handicaphjælpere. Du skal give dine handicaphjælpere fuld information om og adgang til håndbogen. Du er arbejdsgiver, og det er dig, der har ansvaret for, at opgaverne løses på en god måde. Håndbogen skal være en hjælp for dig og for dine handicaphjælpere. Du kan her i meget kort form se, hvilke opgaver du har ansvaret for: straks at udfylde ansættelsesbrev/medarbejdertilgang for dine handicaphjælpere at den nyansatte har gennemlæst og underskrevet Væsentlige vilkår før ansættelsen at udfylde og indsende månedlige arbejdsrapporter for hver af dine handicaphjælpere at timeforbruget holdes inden for det bevilgede timetal at arbejdsmiljøforholdene vurderes ved en arbejdspladsvurdering, APV, minimum hvert 3. år at arbejdsskader undgås blandt andet ved at anvende de nødvendige hjælpemidler at hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, for eksempel ved hjælp af forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler at eventuelle arbejdsulykker anmeldes Det er en stor opgave, og der er derfor flere muligheder for hjælp til at administrere din BPAordning/Hjælperordning. Opstår der problemer, må du endelig søge hjælp, så du kan finde de rette løsninger i samarbejdet med dine handicaphjælpere.

5 5 2 Rådgivning og vejledning Du er altid velkommen til at tage kontakt til din sagsbehandler i Myndighedsafdelingen Voksenhandicap for råd og vejledning i sociale spørgsmål og konkret i forhold til din BPA-bevilling. Du har desuden mulighed for råd og vejledning i BPA-ordningen/Hjælperordningen indenfor følgende områder: Introduktion til nye BPA-brugere og vejledning om administration i BPA-ordningen/Hjælperordningen gives af Johanne Korgaard Myndighedsafdelingen Voksenhandicap Grøndalsvej 1B 8260 Viby J Telefon Spørgsmål om løn til hjælperne rettes til KMD BPO Dusager Aarhus N Telefon mellem kl Vikarformidling, Jobsøgning, Råd og vejledning om BPA fås hos Center for Hjælperordninger, CfH Sonnesgade Aarhus C Telefon hjo@msb.aarhus.dk hjemmeside: Blanketter, kuverter til KMD BPO, ansættelsesbreve/medarbejdertilgange med videre fås ved henvendelse til CfH. Vejledning i forflytningsteknik ved Forflytningskonsulent Birthe Tønder Larsen Myndighedsafdelingen Voksenhandicap Grøndalsvej 1B 8260 Viby J Telefon mellem kl btl@aarhus.dk Vejledning om arbejdsmiljø finder du på Sikkerhedsforums, SIF s, hjemmeside: Direkte kontakt til arbejdsmiljøkonsulent Grete Bergland Telefon /

6 6 Administrative spørgsmål og svar i forbindelse med BPA-ordningen/Hjælperordningen kan ses på hjemmesiden BPA-arbejdsgiver. Fra hjemmesiden ydes rådgivning og udbydes kurser i arbejdsgiverspørgsmål. kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk og se mere på BPA-arbejdsgiver er en meget vigtig kilde til afklaring af juridiske spørgsmål, for eksempel vedrørende ansættelse og afskedigelse og meget mere. 2.1 Center for Hjælperordninger, CfH Center for Hjælperordninger, CfH, er et tilbud til dig som arbejdsgiver og til handicaphjælpere i BPAordningen/Hjælperordningen. Hos CfH sker der ingen registrering af henvendelserne, ligesom der heller ikke videregives oplysninger til sagsbehandleren eller andre uden din medvirken. Vikarformidling Er din hjælper syg eller af andre grunde fraværende kan CfH næsten altid formidle kontakt til en mulig vikar. Fast handicaphjælper Har du brug for at ansætte en ny handicaphjælper, kan du på CfH se kartoteket med ansøgninger fra jobsøgende. Stillingsopslag Du er velkommen til at ophænge stillingsopslag, som de jobsøgere, der kommer på CfH, kan reagere på. Jobformidling For alle, der ønsker ansættelse som handicaphjælper, er der mulighed for at komme på CfH og udfylde et ansøgningsskema og dermed komme i betragtning, når en bruger mangler en handicaphjælper. Man kan endvidere stå til rådighed for vikarservice og gennem vikariater skaffe sig erfaring som handicaphjælper. Rådgivning og vejledning Alle brugere og handicaphjælpere er altid velkomne til at få en snak på CfH om spørgsmål eller problemer i forbindelse med BPA-ordningen/Hjælperordningen. Blanketter og andet materiale Ansættelsesbreve/medarbejdertilgange, ekstra arbejdssedler/arbejdsrapporter, sygemeldingsblanketter og øvrige formularer samt portofri kuverter rekvireres hos CfH. OBS! Alt sendes som B-post. Der skal påregnes 4 5 dages postgang med kuverterne, der bruges til indsendelse af arbejdssedler/arbejdsrapporter og andet. Nogle af blanketterne kan udskrives fra hjemmesiden:

7 7 CfH s Kontortid: Mandag - onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Vikarservice uden for kontortid: Alle dage, også lørdage og søn og helligdage kl og kl december og 31. december dog kun kl Telefonnummer til akut vikarservice: Anden rådgivning DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. DUKH rådgiver i sager mellem for eksempel borger og kommune. DUKH er uvildig part i sagen og er organiseret som en selvejende institution under Socialministeriet. Telefon , hjemmeside: Aarhus Retshjælp, Vester Alle 8, 8000 Aarhus C. Telefon Gellerupparkens Retshjælp, Dortesvej 1, st. th., 8220 Brabrand. Telefon Brugerklubben Brugere, der har en BPA-ordning/Hjælperordning, har organiseret sig i foreningen Brugerklubben i Aarhus. Brugerklubben blev stiftet i Formålet med foreningen er at varetage brugernes interesser i forhold til offentlige myndigheder og i forhold til hjælpernes faglige organisationer. Desuden forsøger Brugerklubben at ruste medlemmerne til at varetage rollen som arbejdsgiver. Brugerklubbens aktiviteter er derudover: Medlemsmøder med relevante temaer for BPA-ordningen/Hjælperordningen Kursusvirksomhed for brugerne Rådgivning og vejledning til brugerne Udgivelse af medlemsbladet Brugeren Alle brugere i Aarhus Kommune, der har en BPA-ordning/Hjælperordning, kan blive aktive medlemmer af Brugerklubben. Brugere udenfor Aarhus Kommune, der har en BPA-ordning/Hjælperordning, kan blive passive medlemmer. Henvendelse til Brugerklubben i Aarhus kan ske til Brugerklubbens formand, Jesper Mathiesen, jesper.mathiesen@me.com Adresse til Brugerklubbens hjemmeside er:

8 8 3 Ansættelse af handicaphjælpere Ved ansættelse af en handicaphjælper skal der straks udfyldes et ansættelsesbrev/medarbejdertilgang. Se blanket og vejledning på næste side. Den udfyldte blanket opfylder kravene til ansættelsesbrev, og den blå kopi skal udleveres til handicaphjælperen, originalen sendes til KMD BPO, og arbejdsgiver beholder selv den røde kopi. Handicaphjælperen ansættes som timelønnet medarbejder med månedsvis lønudbetaling bagud. Vær opmærksom på, at der ikke er overenskomst for dine handicaphjælpere. Lønforholdene er fastlagt ud fra det kommunale serviceniveau for tilskud i BPA-ordninger/Hjælperordninger i Aarhus Kommune. Du skal være opmærksom på følgende: Aarhus Kommune dækker ikke lønudgifter til handicaphjælpere under 18 år Aarhus Kommune dækker ikke lønudgifter til timer, som ligger ud over den givne bevilling Aarhus Kommune dækker ikke udgifter udover det kommunale serviceniveau for tilskud Aarhus Kommune dækker ikke lønudgifter til den samme handicaphjælper udover 48 arbejdstimer per uge set i gennemsnit over en 4 måneders periode Aarhus Kommune overtager dine arbejdsgiverforpligtelser i din BPA-ordning/Hjælperordning, hvis du dør eller indlægges akut på hospital og ikke er i stand til at varetage arbejdsgiverfunktionen. Aarhus Kommune forpligter sig ikke økonomisk ud over den bevilling, du har.

9 9

10 Udfyldelse af ansættelsesbrev/medarbejdertilgang For at leve op til kravene i "Lov om arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet" er det vigtigt, at ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen er korrekt udfyldt, og at handicaphjælperen får sin kopi udleveret straks ved ansættelsen. Ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen virker både som en tilgang med lønmodtageroplysninger til lønsystemet og som et ansættelsesbrev en ansættelseskontrakt. Det er derfor vigtigt, at alle oplysninger er påført: Arbejdsgivers navn og adresse skal altid påføres. Personnummer skal påføres, fordi dette bruges som kontonummer i lønsystemet til kontering af hjælpernes løn. Sorternummer identificerer arbejdsgiveren Handicaphjælperens personnummer, navn og adresse skal være korrekt påført. "Ansættelsesdato" skal ALTID være påført. Hvis det er en tidsbegrænset ansættelse, skal perioden påføres med start- og slutdato. "Antal timer ugentligt" skal altid påføres ved fastansættelse samt ved tidsbegrænset ansættelse. Det timetal der påføres, er det timetal, du kontraktligt har forpligtet dig til at beskæftige og aflønne handicaphjælperen med. Gældende opsigelsesvarsler Hvis handicaphjælperen skal møde på en anden adresse end din bopæl, skal denne adresse noteres her. Både du og handicaphjælperen skal underskrive ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen, for at der er indgået en ansættelsesaftale. Det er vigtigt at sikre sig, at handicaphjælperen har læst og forstået indholdet af Ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen, før der skrives under. Når handicaphjælperen har underskrevet ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen, har vedkommende tilkendegivet: at være indforstået med ansættelsesaftalen at være indforstået med tavshedspligten at have læst og underskrevet Væsentlige vilkår at have læst bagsiden af sit ansættelsesbrev "Hvis du bliver syg" samt øvrige ansættelsesbetingelser Læs bagsiden af handicaphjælperens kopi af ansættelsesbrevet her:

11 11

12 Ansættelse af vikar Hver gang du ansætter en vikar, skal der også indsendes et ansættelsesbrev/medarbejdertilgang. Husk at sætte kryds i rubrikken vikartype. Ved ansættelse af en vikar, der ikke forventes at vikariere på et senere tidspunkt, skal du udfylde nederste del af ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen ("medarbejderafgang") allerede i forbindelse med ansættelsen. Vikar for den faste handicaphjælper Når handicaphjælperen melder sig syg, er det nødvendigt at kunne skaffe en vikar med kort varsel. Det er derfor vigtigt, at du har et beredskab af vikarer, som kender dig, og som kan træde til ved behov. Hvis du tilrettelægger vikardækning ud fra, at de faste handicaphjælpere skal træde til ved sygdom, skal dette være beskrevet i Væsentlige vilkår. CfH vil normalt kunne formidle kontakt til en vikar til dig. Særligt for respiratorbrugere og andre med specielle hjælpebehov Har du behov for handicaphjælpere med særlige kvalifikationer, for eksempel kendskab til respiratorbehandling eller anden form for specialpleje, er der behov for et særligt beredskab. Her er det specielt vigtigt at have et antal kvalificerede vikarer, som kan træde til ved sygdom eller andet fravær hos den faste stab. CfH kan ikke forventes at kunne skaffe særligt kvalificerede vikarer. Et sidste beredskab kan bestå i en særlig bevilling, således at du kan tilkalde enten en FADL-vagt (Foreningen Af Danske Lægestuderende) eller en kvalificeret vikar fra andet bureau. Særlig bevilling søges hos din sagsbehandler. Bevillingen skal være givet på forhånd, og den gives til et konkret bureau. Bevillingen kan kun bruges i de særlige tilfælde, hvor du ikke kan skaffe egnet vikar fra dit eget beredskab. 3.3 Ændring af ansættelsesvilkårene Ved ændringer i ansættelsesvilkårene eller i Væsentlige vilkår skal dette varsles skriftligt til ikrafttræden med et varsel svarende mindst til opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside for ansættelsesforholdet. Den ansatte skal kvittere for modtagelsen af de ændrede ansættelsesvilkår samt for ændringer i Væsentlige vilkår.

13 Ændring af ansættelsesbrev/medarbejdertilgang Ændringsblanketten udfyldes på samme måde som ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen med dit navn, adresse, og sorternummer. Handicaphjælperens personnummer og fulde navn påføres. Ændringen samt dato for ændringen påføres blanketten. Blanketten sendes straks til KMD BPO, som kopierer den og vedlægger den til den tidligere indsendte medarbejdertilgang/ansættelsesbrev. Originalen returneres efterfølgende. Ændringer i lønmodtageroplysninger Ændringsblanket til ansættelsesbrev/medarbejdertilgang benyttes også, hvis der sker ændringer i oplysningerne om handicaphjælperen. Det kan dreje sig om, at ansættelsesformen ændres fra for eksempel vikar til fast ansættelse eller ændring af det faste ugentlige timetal.

14 14 Det er vigtigt at ansættelsesformen altid er ajourført også af hensyn til optjening af anciennitetsløn og anciennitet til pensionsordning. KMD BPO modtager automatisk adresseændringer på hjælperne fra Borgerservice. Du bør opfordre dine handicaphjælpere til at meddele dig adresseændring. Ændring af skatteprocent skal oplyses til KMD BPO. 3.5 Arbejdstidsbestemmelser Efter Lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet gælder der følgende bestemmelser for tilrettelæggelse af arbejdet med pauser, antallet af arbejdsstimer, natarbejde med videre. Se lovbekendtgørelsen her: Pauser Handicaphjælperen har ret til pauser ved en daglig arbejdstid på mere end 6 timer. Det betyder, at handicaphjælperen har ret til pauser af passende længde, som tilgodeser pausens formål. For eksempel skal frokostpausen være så lang, at der er god tid til at spise. Herudover skal der være passende pauser i løbet af en vagt. Man har ikke krav på ikke at blive afbrudt i sin pause. 3.7 Arbejdstimer/omfang Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7- dages periode, beregnet over en periode på 4 måneder, må ikke overstige 48 timer. Arbejdstiden opgøres efter vagtplanen og ansættelsesaftalen og eventuelle ekstra timer skal lægges til, for eksempel ved afløsning under anden handicaphjælpers sygdom. Når handicaphjælperen afholder ferie medregnes de timer, der normalt arbejdes i følge vagtplanen. Vær opmærksom på, at såfremt en handicaphjælper har for mange timer i én måned, skal timerne afvikles over de næste 3 måneder. Fra 48 timers reglen Spørgsmål: Jeg har en hjælper, jeg er rigtig glad for, og hun vil gerne have så mange timer som muligt. Det betyder dog, at hun faktisk arbejder langt over 48 timer om ugen, og det har stået på rigtig længe. Jeg er nu blevet gjort opmærksom på, at der gælder en regel om, at en medarbejder maksimalt må have en ugentlig arbejdstid på 48 timer i gennemsnit beregnet over en periode på 4 måneder. Hun siger, at det ikke er et problem for hende, og at hun gerne vil fortsætte med at have så mange timer som muligt, men kan det have konsekvenser for mig som arbejdsgiver eller er det hendes eget ansvar at sørge for, at hun ikke siger ja til flere timer end 48 timer per uge i gennemsnit? Svar: Det følger af Arbejdstidsloven, at en medarbejder i løbet af en 7-dages periode ikke må have en gen-

15 15 nemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 48 timer, og det er inklusiv overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en periode på 4 måneder. Perioder med betalt ferie og perioder med sygefravær medtages ikke i beregningen af gennemsnittet. Du bør også være opmærksom på, at rådighedstjeneste betragtes som arbejdstid, når medarbejderen befinder sig på arbejdsstedet, uanset om medarbejderen faktisk arbejder eller hviler sig. Der er dit ansvar som arbejdsgiver at sørge for, at din medarbejders arbejde hos dig ikke overstiger 48 timer reglen. Hvis ikke du overholder Arbejdstidsloven kan du blive mødt med krav om at skulle betale godtgørelse til din medarbejder. Retspraksis er p.t. sparsom på dette område, men der findes afgørelser, hvor medarbejdere er blevet tilkendt godtgørelse efter at have rejst krav efter Arbejdstidsloven. For eksempel i en sag fra 2008 fandt landsretten, at medarbejderen i referenceperioden havde arbejdet i gennemsnit 50,36 timer om ugen, og retten fandt som følge af denne overtrædelse af Arbejdstidsloven, at medarbejderen var berettiget til en godtgørelse på kr svarende til 1 måneds løn. 3.8 Natarbejde Handicaphjælpere med natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder arbejdet og opfølgende undersøgelse mindst hvert 3 år. Helbredskontrollen kan gennemføres hos egen læge. Natarbejde er defineret ved 2 forhold: Natperiode: kl Natarbejde: Hvis mindst 3 timer af den daglige arbejdstid ligger i natperioden fra kl. 22 til kl. 05, betragtes man som natarbejder. Bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet 2. Stk. 4. Ved natperiode forstås i denne lov et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl og kl Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl til kl Stk. 5. Ved en natarbejder forstås i denne lov en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. Kilde: Hvis arbejdet som handicaphjælper i natarbejde skønnes at være særlig risikofyldt, eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, kan en vagt ikke omfatte mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer. Hvis en handicaphjælper bevisligt har helbredsmæssige problemer med natarbejde, skal pågældende forsøges overført til dagarbejde.

16 Straffeattest Aarhus Kommune anbefaler, at du beder ansøgeren fremvise en straffeattest. Såfremt ansøgeren ikke har en ren straffeattest, må du forholde dig til, om du vil afvise ansøgeren eller om det ikke har betydning for ansættelse hos dig som handicaphjælper Tavshedspligt Med sin underskrift på ansættelsesbrevet/medarbejdertilgangen er handicaphjælperen underlagt tavshedspligt. Det er vigtigt, at du fortæller dine handicaphjælpere, på hvilke områder tavshedspligten gælder netop hos dig Arbejdsplaner Du bør planlægge dine hjælperes arbejdstider så langt frem i tiden som muligt og udlevere en arbejdsplan mindst 1 uge før arbejdsperiodens start. Arbejdsplanen skal udformes på en sådan måde, at den senere kan fotokopieres, hvis for eksempel en A- kasse får brug for et medlems arbejdsplan. Arbejdsplanerne skal gemmes i mindst 12 måneder Ferie og weekendophold Det anbefales, at du lægger ferieplan i samarbejde med dine handicaphjælpere, så der gensidigt tages hensyn til individuelle ønsker. Når du planlægger din egen hovedferie, skal du huske at give hjælperne 3 måneders varsel inden ferien starter. Det er nemlig sådan, at handicaphjælperens indtjening ophører i ferieperioden. De 3 måneder svarer til det varsel, som ansatte på andre arbejdspladser skal have, når der holdes ferielukket. Hvis både du og hjælperne er indforstået med et kortere varsel, kan I naturligvis aftale det. Det anbefales at indgå skriftlig aftale. Du kan også aftale med hjælperne, at de kommer med på ferie som ansatte med løn. Du skal i videst muligt omfang imødekomme din hjælpers ønske om ferietidspunkt. Træf derfor aftale i god tid, og lav ferieplan i god tid, så sammenfald undgås Handicaphjælperen har altid ret til at holde ferie, uanset om der er optjent feriegodtgørelse året før eller ej. Ferien udgør i alt 5 uger årligt ifølge Ferieloven. Hvis handicaphjælperen ikke har optjent feriegodtgørelse, må vedkommende selv betale ferien. Handicaphjælperens ferier skal påføres arbejdssedlen/arbejdsrapporten. Ferieperioderne skal svare til de af handicaphjælperne indberettede ferieperioder på feriekortet. Det er vigtigt at huske hjælperne på, at du skal informeres om de indberettede ferieperioder.

17 17 Ferien optjenes i perioden 1. december til 30. november og skal holdes i det efterfølgende ferieår, der går fra 1. maj til 30. april. Der opspares feriegodtgørelse af den optjente løn. Den udregnes som 12,5 % af den optjente løn i perioden 1. december til 30. november, og udbetales tidligst efter 1. april året efter. Feriegodtgørelsen kan udbetales 1 måned før ferien, men kun hvis der reelt holdes ferie. Ferielovens 12, stk. 2 og 3 siger blandt andet: Stk. 2 Ferie afholdes således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Stk. 3 Ferie kan ikke holdes på ugentlige fridøgn. Som eksempel på dette kan der tages udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge. Når en handicaphjælper holder 2 ugers ferie, skal vagtplanen for den pågældende handicaphjælper være 2 gange 37 timer mindre end den plejer. Hvis den ugentlige arbejdstid er 48 timer, skal vagtplanen være 48 timer mindre per uge ved afvikling af ferie. Arbejdstimerne kan altså ikke flyttes til den ene halvdel af måneden eller til næste måned, så man derved på 2 uger arbejder 4 gange 37 timer. Der skal reelt være en reduktion af arbejdstimerne. En ferieuge er på 5 feriedage. Når en handicaphjælper holder ferie fra mandag til og med søndag, skal der på feriekortet noteres ferie i 5 dage. Dette uanset hvordan hjælperne arbejder. Altså en kalenderuge svarer til 5 dage på feriekortet. Feriegodtgørelsen opgives til SKAT i det år, hvor den er optjent, selv om den altså først udbetales året efter Arbejdsstedet Arbejdsstedet er der, hvor du som arbejdsgiver opholder dig. Skal din handicaphjælper møde et sted, hvor det giver væsentligt længere transporttid end sædvanligt kan den ekstra transporttid aflønnes med rådighedstimer efter konkret ansøgning og bevilling. Den ekstra transportudgift, for eksempel en togbillet, skal betales af dig ud af det tilskud, som du modtager til dækning af følgeudgifter ved det at have handicaphjælpere. Til eksempel kan der være tale om et ophold over flere dage i København i forbindelse med arbejde eller kursus. Her kan der være brug for hjælperskift, og der vil kunne bevilges rådighedstimer i den nødvendige rejsetid Ophold i udlandet Fra har vi lånt dette spørgsmål og svar om Pensionsstyrelsens skema.

18 18 Spørgsmål: Når medarbejderen skal med til udlandet - Jeg er blevet gjort opmærksom på, at hvis mine hjælpere ledsager mig ved besøg i udlandet, skal jeg udfylde og indsende skemaet "Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring" til Pensionsstyrelsen. Det er et ret omfattende skema, og derfor vil jeg høre om det kan være rigtigt, at jeg skal udfylde og indsende det også, når der udelukkende er tale om et kort besøg i for eksempel tyskland, hvor mine hjælpere og jeg kun opholder os måske 1 dag? Og er det rigtigt, at skemaet også skal udfyldes, når der er tale om arbejdsgivere under Lov om Social Service 95 og 96? Svar: Vi har kontaktet Pensionsstyrelsen, og de oplyser, at "Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring" skal udfyldes af alle arbejdsgivere, herunder også arbejdsgivere under Lov om Social Service 95 og 96. Spørgeskemaet skal udfyldes og indsendes for, at Pensionsstyrelsen kan træffe afgørelse om, om en person, der har lønnet arbejde på tværs af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) grænser kan forblive omfattet af danske regler om social sikring. Det er nemlig sådan, at selv om en person bor i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver, kan personen ikke automatisk bevare rettigheder til dansk social sikring, når han/hun i forbindelse med arbejdet krydser grænsen. Når en medarbejder er i udlandet på for eksempel kursus, messe eller ledsager sin arbejdsgiver er det arbejde, og det er således arbejde i udlandet. Hvis ikke medarbejderen har dokumentation på, at han/hun er omfattet af de regler om social sikring (for eksempel sygesikring, syge- og barselsdagpenge, social pension, arbejdsskadesikring og arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring m.m.) i Danmark, er han/hun omfattet af de regler om social sikring i det land, hvor han/hun fysisk er og faktisk arbejder i den periode. Det betyder, at både arbejdsgiver og medarbejder skal rette sig efter reglerne i det pågældende land og betale socialt bidrag m.v. til det land for den periode medarbejderen arbejder i landet. Men det er altså kun, hvis ikke der er dokumentation på, at medarbejderen er omfattet af reglerne for social sikring i Danmark, og den dokumentation får man, hvis man udfylder og indsender skemaet til Pensionsstyrelsen. Hvis du har spørgsmål til udfyldelse af skemaet eller reglerne om dokumentation for social sikring, kan du kontakte Pensionsstyrelsen på telefonnr Du kan læse mere på Pensionsstyrelsens hjemmeside 3.15 Arbejde i udlandet Hvis du har ophold i udlandet og varigheden overstiger en måned, skal ansættelsesaftalerne med dine handicaphjælpere suppleres skriftligt med mindst følgende oplysninger: Varigheden af udlandsopholdet Den valuta, som lønnen udbetales i I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet I givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med opholdet, for eksempel forsikringer og vaccinationer

19 Oplysningspligt Som arbejdsgiver har du en oplysningspligt overfor dine handicaphjælpere. Du kan læse den fulde lovtekst i Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Oplysningspligten omfatter efter lovens 2 alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Efter loven skal du oplyse: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, for eksempel pensionsbidrag og eventuelt kost og logi. Lønnens udbetalingsterminer. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. OBS! Din BPA-ordning/Hjælperordning i Aarhus Kommune er ikke dækket af en overenskomst. Du opfylder din oplysningspligt ved at sørge for korrekt udfyldte ansættelsesbreve/medarbejdertilgange for dine handicaphjælpere. Du skal informere dine handicaphjælpere om de arbejdsvilkår, der gælder hos dig. De skal foreligge skriftligt som Væsentlige vilkår se nedenfor. Disse vilkår skal underskrives af begge parter, og du skal give handicaphjælperen en kopi. Som en del af oplysningspligten skal du give dine handicaphjælpere information om og fuld adgang til denne håndbog. Det vil sige, at du skal udlevere Håndbogen i papirudgave. Den senest opdaterede udgave kan findes på Hjælperordningens hjemmeside

20 Manglende overholdelse af oplysningspligten Hvis en handicaphjælper mener, at du ikke har overholdt oplysningspligt, skal du straks sørge for at give de fulde informationer. Såfremt din handicaphjælper vil klage, kan handicaphjælperen rette henvendelse og indgive klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse om, om oplysningspligten er overholdt. En eventuel godtgørelse til handicaphjælperen kan tilkendes ved domstolene. Eventuelle udgifter på grund af manglende overholdelse af oplysningspligten er arbejdsgivers egen udgift og kan ikke bevilges efter Servicelovens Handicaphjælperens oplysningspligt Kronisk sygdom Hvis handicaphjælperen har en kronisk sygdom eller anden sygdom, der kan give anledning til hyppige eller langvarige sygefravær, skal dette oplyses ved ansættelsessamtalen. Undlader handicaphjælperen at give sådanne oplysninger, kan retten til sygeløn mistes, eventuelt vil ansættelsesforholdet kunne ophæves. Får handicaphjælperen under ansættelsen en kronisk sygdom, skal dette straks oplyses til dig som arbejdsgiver. I særlige tilfælde ved kronisk sygdom kan der indgås en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager, som godkendes af sygedagpengekontoret, om en særlig refusionsordning for arbejdsgiveren ifølge 56 i sygedagpengeloven. Kontakt: Myndighedsafdelingen Voksenhandicap, Fuldmægtig Johanne Korgaard, telefon Handicaphjælperen skal ved ansættelsen oplyse om eventuel forventet indlæggelse på hospital. Længerevarende eller hyppig sygdom I forbindelse med længerevarende eller hyppige sygefravær er det vigtigt, at du som arbejdsgiver sørger for at få talt med handicaphjælperen om, hvorvidt fraværet skyldes forhold i forbindelse med arbejdet, eller om der er tale om en kronisk lidelse Væsentlige vilkår Væsentlige vilkår i ansættelsen handler om de særlige forhold, der gælder for det enkelte arbejdssted ved ansættelse som handicaphjælper hos dig.