Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Transkript

1 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2003 Maj 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Indgåede aftaler a. Køn b. Alder c. Uddannelsesbaggrund d. Egu-aftaler fordelt efter kommuner Gennemførte og afbrudte aftaler a. Hvor de fuldførte elever går hen b. Årsager til afbrudte egu-aftaler Årsager til at kommunerne ikke har anvendt egu i Kommunernes kommentarer til erfaringer med egu i Få mere at vide om egu Bilag : Egu-aftaler i 2003 fordelt efter kommuner...13 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

3 1. Indledning Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) for 2003 bygger på kommunernes årlige indberetning vedrørende aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen (egu). Egu er en særlig mulighed for unge, der ønsker et kort uddannelsesforløb med meget praktik og kun lidt teori. Efter uddannelsen kan den unge fortsætte med fx en erhvervsuddannelse, eller gå ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvad uddannelsens konkrete indhold skal være, da egu'en tilrettelægges efter den enkelte unges ønsker og forudsætninger. Uddannelsen varer normalt 2 år, men den kan eventuelt forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer 3 år. Egu-eleverne laver uddannelsesaftaler med kommunerne, men for dagpengemodtagere under 25 år kan erhvervsskoler også indgå aftaler. Erhvervsskolernes egu-aktivitet er af meget begrænset omfang, og indgår ikke i nærværende statistik. Fra har det også været muligt for produktionsskoler at igangsætte egu-aftaler. Statistik for erhvervsgrunduddannelsen er udarbejdet af UNI-C Statistik & Analyse Kontaktperson: Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf asger.hyldebrandt.pedersen@uni-c.dk Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

4 2. Resumé I 2003 indgik kommunerne i alt 681 nye egu-aftaler, hvilket var et fald på 154 aftaler eller 18 % i forhold til % af de indgåede aftaler var med unge, der havde en anden etnisk baggrund end dansk. For 2004 har 109 kommuner meldt ud, at der er planlagte 792 egu-aftaler i Det tilsvarende tal for forventede aftaler i 2003 var 889 eller 11 % færre forventede aftaler. 69 % af de elever, der påbegynder en egu-aftale i 2003 er mænd. For unge med anden etnisk baggrund var kønsfordelingen den samme. 53 % af egu-eleverne er under 18 år, når de starter. For unge med anden etnisk baggrund var andelen lidt højere på 57 %. Der blev der i 2003 gennemført 241 aftaler. Det er 41 aftaler eller 15 % færre end i Hovedparten af kommunerne har op til 20 indgåede aftaler i Nogle få kommuner, har hver indgået flere end 20 aftaler, og disse kommuner har oprettet 39 % af samtlige aftaler i Det drejer sig om følgende kommuner i Ballerup, Frederiksberg, København, Viborg og Århus. Antallet af afbrudte aftaler var i 2003 faldet med 6 aftaler eller 2 % i forhold til Årsagerne til afbrudte egu-aftaler i 2003 skyldes først og fremmest overgang til anden uddannelse eller arbejde. De to årsager tegnede sig for 53 % af alle frafald. Derimod var frafald på grund af manglende forudsætninger eller højt fravær gældende for 20 % af eleverne. Årsager med personlige/familiemæssige/sociale forhold var begrundelsen for 13 % af eleverne. Over hver tredje eller 38 % af de nystartede egu-elever i 2003 kom direkte fra grundskolen. Unge med en afbrudt uddannelse bag sig udgjorde 19 %. Unge på kontanthjælp, under revalidering eller ledige dagpengeberettigede var af samme størrelse på 19 % Næsten halvdelen af kommunerne har svaret, at der ikke er satset på egu i Årsagen er, at de unge fortrækker andre uddannelser, eller er gået i beskæftigelse. Omkring 41 % eller 110 af landets kommuner har været egu-aktive i Flere kommuner har bemærket, at mangel på private praktikpladser er en barriere for eguaktiviteten. Nogle forventer dog også fremgang i egu-aktiviteten fremover, bl.a. som følge af mere koordinerede vejledningsindsatser med etableringen af de nye Ungdommens Uddannelsesvejledninger (UU) i Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

5 3. Indgåede aftaler I 2003 blev der indgået 681 nye egu-aftaler, jf. tabel 1, svarende til et fald 18 % i forhold til Tabel 1. Indgåede aftaler, 2003 Antal indgåede aftaler 1. halvår halvår I alt Forventet 1. halvår Forventet 2. halvår I alt forventet For 2004 forventer kommunerne en stigning til 792 indgående aftaler. I tidligere år har kommunerne dog haft en tendens til at overestimere forventningerne, således at det forventede antal aftaler ligger over det faktisk realiserede. Fx realiseredes kun 681 aftaler i 2003 mod en forventning på 889 aftaler. Aktiviteten i 2004 vil derfor næppe overstige aktiviteten i I tiåret har antallet af indgående aftaler været på jævnt nedadgående. Højdepunktet i 1996 med over 1000 aftaler er ikke siden blevet overgået. I perioden har antallet af indgående aftaler stabiliseret sig omkring aftaler om året. Se figur 1. Figur 1. Indgåede aftaler Antal aftaler År (forventet) 3a. Køn Kønsfordelingen for elever, der påbegyndte egu i 2003, fremgår af figur 2. Andelen af mænd var stigende i 2003, hvor kønsfordeling var 69 % mænd og 31 % kvinder blandt de elever, der indgik en egu-aftale, jo. figur 2. I 2002 var kønsfordelingen 62 % mænd mod 38 % kvinder. Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

6 Figur 2. Kønsfordeling for egu-elever 2002 Kvinder 31% Mænd 69% 3b. Alder Generelt henvender egu sig til en ung målgruppe. Lidt over halvdelen eller 53 % er under 18 år ved opstart, jf. figur 3. Til sammenligning er 43 % af produktionsskolernes elever under 18 år, når de påbegynder et produktionsskoleforløb. De mandlige elever har en lidt anden aldersprofil end kvinderne, idet 55 % af mændene er under 18 år, når de starter mod 48 % af kvinderne. Figur 3. Aldersfordeling for egu-elever 2003 Kvinder Mænd 0% 20% 40% 60% 80% 100% under 18 år over 18 år Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

7 3c. Uddannelsesbaggrund Lidt over én ud af tre egu-elever eller 38 % kommer direkte fra folkeskolen når de starter på egu. Elever, som møder frem med en afbrudt uddannelse bag sig udgør 19 % af det samlede antal startende i Gruppen af unge på kontakthjælp, under revalidering eller ledige dagpengeberettigede udgør også 19 % af alle startende på egu. I den store gruppe på 25 % med anden uddannelsesbaggrund kommer en stor andel direkte fra en produktionsskole Tabel 2. Egu-elevernes baggrund umiddelbart forinden optagelse i 2003 Antal Antal i % Modtagere af kontanthjælp 80 12,7 Under revalidering 27 4,3 Afbrudt erhvervsuddannelse 67 10,6 Afbrudt ungdomsuddannelse i øvrigt 50 7,9 Direkte fra folkeskolen ,5 Ledige dagpengeberettigede 10 1,6 Anden baggrund ,4 I alt: ,0 3d. Egu-aftaler fordelt efter kommuner Tabel 8 i bilaget viser en fordeling af egu-aftaler efter kommuner. I 2003 meldte 110 ud af 258 kommuner tilbage antallet at indgåede aftaler. Flest aftaler eller 60 % blev oprettet i 2. halvår. Fordelingen efter kommuner viser, at de 681 indgåede aftaler er jævnt fordelt mellem de 110 kommuner, jf. tabel 3. Hovedparten af kommunerne har under 20 indgåede aftaler i Kun fem kommuner har hver især indgået mere end 20 aftaler. Til sammen har disse kommuner oprettet 39 % af samtlige aftaler i Det drejer sig om følgende kommuner i Ballerup, Frederiksberg, København, Viborg og Århus Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

8 Tabel 3. Egu-aftaler i 2003 fordels efter kommuner Antal Aftaler Antal i % Københavns Kommune Århus Kommune Frederiksberg Kommune Ballerup Kommune Viborg Kommune Kommuner med under 20 aftaler ,5 8,8 6,5 5,1 4,8 61,3 I alt ,0 4. Gennemførte og afbrudte aftaler Egu-aftaler har et elevforløb på op til tre år, hvorfor aftaler, der er blevet gennemført i 2003, i princippet kan være indgået helt tilbage i Der blev i 2003 i alt gennemført 241 egu-aftaler, hvilket var et fald på ca. 15 % i forhold til jf. tabel 3. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af indgåede aftaler i de sidste tre år har bevæget sig op og ned, jf. figur 1. Der har i 2003 været en lille stigning på 7 procentpoint i antallet af kvinder, som gennemførte i forhold til I 2003 faldt antallet af afbrudt aftaler med 2 % fra 385 aftaler mod 391 aftaler i Kvindeandelen af afbrudte aftaler var 36 % mod et lidt højere procenttal i 2002 på 38 %. Tabel 3. Gennemførte og afbrudte aftaler 2003 Gennemførte Afbrudte Køn aftaler 2003 aftaler 2003 Antal Pct. Antal Pct. Mænd , ,2 Kvinder , ,8 I alt % % Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

9 4a. Hvor de fuldførte elever går hen I 2003 fortsatte 25 % af elever med en gennemført aftale til en anden uddannelse, jf. tabel % valgte at gå ud og få sig et arbejde: Et mindretal på 9 % var ledige på opgørelsestidspunktet Der er en større gruppe på 27 %, som er uoplyst. Tabel 4. Fordeling af egu-elever, der har gennemført en egu 2003 Antal Antal i % Er fortsat i uddannelse 60 24,9 Har opnået beskæftigelse 95 39,4 Er ledig 21 8,7 Uoplyst 65 27,0 Total ,0 4b. Årsager til afbrudte egu-aftaler Erfaringsmæssigt er en stor del af afbruddene på egu at betragte som positivt afbrud, dvs. afbrud til fordel for anden uddannelse eller beskæftigelse. Dette synspunkt bliver også bekræftet af tal for 2003, som viser årsager til afbrudte egu-aftaler. Ifølge tabel 5 afbrød over halvdelen eller 53 % deres aftaler for enten at fortsætte i anden uddannelse eller i beskæftigelse. 13 % havde barsel, sygdom, militærtjeneste m.m. som frafaldsårsag. Andre 13 % af de afbrudte aftaler skyldtes personlige, familiemæssige eller sociale forhold. 20 % af afbrydelserne havde noget med selve uddannelsessituationen at gøre: Hvad enten det var for højt fravær, eller manglende almene eller faglige kundskaber. Figur 5. Årsager til afbrudte egu-aftaler i 2003 Antal Antal i % Overgang til anden uddannelse ,2 Overgang til beskæftigelse 78 20,4 Manglende almene/faglige forudsætninger 31 8,1 For højt fravær 46 12,0 Barsel, sygdom, giftermål, militærtjeneste 17 4,5 Personlige forhold 31 8,1 Familiemæssige eller sociale forhold 18 4,7 Flytning til anden kommune 19 5,0 Andre årsager 19 5,0 I alt ,0 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

10 5. Årsager til at kommunerne ikke har anvendt egu i 2003 I den følgende tabel 5 er der en oversigt over kommunernes svar på, hvorfor egu ikke er anvendt i kommuner eller 63 % af samtlige kommuner har svaret, at der ikke er satset på egu i % af besvarelsen henviser til, at egu ikke tiltrækker de unge. De søger en anden uddannelse, eller er i beskæftigelse. Derfor bliver målgruppen for egu for lille. Mange kommuner eller 19 % vil ikke satse på egu. 20 % har søgt alternative løsninger. Her er det typiske løsning, at sende de unge på en produktionsskole i eller udenfor kommunen. Mangel på praktikpladser har været årsagen for 8 % af kommunerne til ikke at anvende egu i Tabel 5. Årsager til at kommunen ikke har anvendt egu i 2003 Antal Antal i % Ingen unge i egu-målgruppen 37 22,6 Mangel på egu-praktikpladser 13 7,9 De unge foretrækker anden uddannelse eller beskæftigelse 36 22,0 Anvender alternativer 32 19,5 Kommunen har besluttet ikke at satse på egu 31 18,9 Andre årsager 15 9,1 I alt kommuner ,0 6. Kommunernes kommentarer til erfaringer med egu i 2003 I indberetningen har kommunerne haft lejlighed til at anføre eventuelle bemærkninger, f.eks. generelle kommentarer i forhold til kommunens erfaringer, problemstillinger med egu eller forventninger til fremtidig egu-aktivitet. Kommentarerne er mangeartede, og både aktive og ikke-aktive kommuner har anført bemærkninger hvad angår bl.a. erfaringer og barrierer. Nedenfor i tabel 6 følger en opgørelse over de mest hyppige kategorier af bemærkninger. Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

11 Tabel 6. Kommentarer til erfaringer med egu i 2003 Kommentar Antal kommuner, der har anført punktet Mangel på praktikpladser 25 Positivt frafald 3 Forventer fremgang i egu-aktiviteten 24 Budgetmæssige begrænsninger 4 Forventer forstærket samarbejde med produktionsskoler 5 I alt 24 kommuner forventer fremgang i egu-aktiviteten. Flere kommuner peger på de nyoprettede Ungdomsuddannelsesvejledninger (UU), som begrundelse for forventet øget fokus på egu. 5 kommuner forventer også et tættere samarbejde med områdets produktionsskoler, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med ændringen af produktionsskoleloven, således at produktionsskoler fra selv kunne indgå egu-aftaler. For 25 kommuner er mangel på især private praktikpladser er i lighed med tidligere år en barriere for egu-aktiviteten i kommunen. Nogle kommuner angiver også, at størstedelen af frafaldet på egu-uddannelsen reelt er positivt frafald, dvs. frafald til fordel for anden uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Endelig nævner 4 kommuner, at egu-aktiviteten er sparet væk grund af fx personalenedskæringer. Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

12 7. Få mere at vide om egu Generel information om egu fra Undervisningsministeriet Vejledning om egu fra Undervisningsministeriet For kommuner og uddannelsesinstitutioner, der gennemfører egu Uddannelsesguiden.dk: om egu - Uddannelsessteder, optagelse, økonomi m.m. EMU- erhvervsrettede uddannelser - Mest for undervisere på de erhvervsrettede uddannelser Litteratur om egu: - Egu i praksis (1997) - Evaluering af egu (1998) - Egu i den kommunale ungdomsskole (2000) - EGU ErhvervsGrundUddannelsen - en succes for nogle! (2000) - Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

13 8. Bilag: Egu-aftaler i 2003 fordelt efter kommuner Indgåede egu- aftaler halvår 2. halvår i alt i % Albertslund Kommune ,9 Allerød Kommune ,1 Arden Kommune ,1 Ballerup Kommune ,1 Birkerød Kommune ,6 Bjerringbro Kommune ,0 Bov Kommune ,4 Bramming Kommune ,4 Bredebro Kommune ,1 Brøndby Kommune ,5 Dragør Kommune ,1 Egebjerg Kommune ,1 Ejby Kommune ,1 Esbjerg Kommune ,6 Fanø Kommune ,1 Fredensborg-Humlebæk Kommune ,3 Fredericia Kommune ,6 Frederiksberg Kommune ,5 Frederiksværk Kommune ,4 Gentofte Kommune ,7 Give Kommune ,7 Gjern Kommune ,1 Gladsaxe Kommune ,3 Glostrup Kommune ,0 Grenå Kommune ,1 Greve Kommune ,9 Græsted-Gilleje Kommune ,3 Gråsten Kommune ,1 Haderslev Kommune ,9 Hadsund Kommune ,1 Hals Kommune ,6 Hammel Kommune ,1 Hashøj Kommune ,4 Helsingør Kommune ,9 Herlev Kommune ,7 Herning Kommune ,3 Hinnerup Kommune ,3 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

14 Hirtshals Kommune ,9 Hjørring Kommune ,5 Holbæk Kommune ,7 Holstebro Kommune ,3 Holsted Kommune ,1 Horsens Kommune ,6 Hvidovre Kommune ,7 Høje-Tåstrup Kommune ,1 Ishøj Kommune ,2 Kjellerup Kommune ,1 Kolding Kommune ,3 Københavns Kommune ,5 Ledøje-Smørum Kommune ,1 Lejre Kommune ,1 Lemvig Kommune ,9 Lundtoft Kommune ,1 Lyngby-Tårbæk Kommune ,9 Læsø Kommune ,1 Løgumkloster Kommune ,1 Løkken-Vrå Kommune ,6 Middelfart Kommune ,1 Møldrup Kommune ,1 Nakskov Kommune ,1 Nibe Kommune ,3 Næstved Kommune ,7 Nørre-Rangstrup Kommune ,9 Odder Kommune ,4 Otterup Kommune ,4 Pandrup Kommune ,1 Præstø Kommune ,7 Randers Kommune ,5 Ringe Kommune ,1 Ringkøbing Kommune ,1 Ringsted Kommune ,4 Roskilde Kommune ,3 Rødekro Kommune ,4 Rønde Kommune ,3 Sejlflod Kommune ,1 Silkeborg Kommune ,6 Sindal Kommune ,4 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)

15 Skanderborg Kommune ,3 Skive Kommune ,3 Skærbæk Kommune ,1 Skørping Kommune ,1 Slangerup Kommune ,3 Struer Kommune ,3 Støvring Kommune ,1 Sundeved Kommune ,1 Suså Kommune ,1 Svinninge Kommune ,3 Søllerød Kommune ,0 Them Kommune ,1 Thisted Kommune ,3 Thyborøn-Harboøre Kommune ,3 Tinglev Kommune ,2 Tjele Kommune ,4 Tønder Kommune ,4 Tårnby Kommune ,5 Vallensbæk Kommune ,1 Varde Kommune ,7 Vejen Kommune ,1 Viborg Kommune ,8 Videbæk Kommune ,7 Vinderup Kommune ,1 Vojens Kommune ,3 Vordingborg Kommune ,6 Værløse Kommune ,1 Ølstykke Kommune ,3 Aabenraa Kommune ,1 Åbybro Kommune ,1 Aalborg Kommune ,6 Århus Kommune ,8 Års Kommune ,4 Total ,0 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)