Udvalgte problemstillinger for K/S projekter Behandling af udbyderhonorar Skatteeffekt af forårspakke 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalgte problemstillinger for K/S projekter Behandling af udbyderhonorar Skatteeffekt af forårspakke 2.0"

Transkript

1 Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Udarbejdet af: Allan Sternberg Vejleder: Jan Pedersen Udvalgte problemstillinger for K/S projekter Behandling af udbyderhonorar Skatteeffekt af forårspakke 2.0 Afhandling 2013 Handelshøjskolen i Aarhus

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kendetegn ved et K/S ejendomsprojekt Antal deltagere i et K/S Projektets levetid Ejendom Finansiering Likviditet Beskatning Udbyderhonorar Kendetegn ved en personlig K/S investor Indkomst Hæftelse Udbyderhonorar Beskatning af ejendomme Indledning Fradragsmuligheder for omkostninger Hvad dækker udbyderhonoraret over Markedsundersøgelser, advokat- og revisionsomkostninger Mæglerhonorar Udbyderhonorar Salgssituationer Formidlingssalg Videresalg Mellemformer Korrektion af anskaffelsessum Uafhængige parter / interessefællesskab Værdistigning Salg af brugte anparter 24 1

3 7.16 Behandling af aktivets etablering af erhvervsvirksomhed / værdi af adgang til deltagelse i en igangværende erhvervsvirksomhed Beskatning af tab/gevinst på etableringsomkostningerne Fradragskonto Ekstraordinære omkostninger Forårspakke Fjernelse af mellemskatten Nedsættelse af bundskatten Nedsættelse af skatteloftet Rentefradragsbegrænsning (konsekvens for KAO og PSL) Fjernelse af 90 % til beskatning af ejendomsavance for personer Valg af beskatningsform Indledning Beskatningsformer PSL (Personskatteloven) KAO (Kapitalafkastordningen) VSO (Virksomhedsordningen) Beskatning af løbende drift 38 a. Beskatning efter de almindelige regler 38 b. Personskatteloven 39 c. Ejendomsavancebeskatningsloven 39 d. Afskrivningsloven Brugsværdien af prospekter / forudsætninger Konklusion Forkortelser Litteraturliste Bilag 65 2

4 1.0 Summary This assignment contents to topics. The first topic as about the fee to developers of Danish estate projects in the Danish corporate form K/S. The second topic of this assignment is about the tax law call forårspakken 2.0 which was decided in 2009 and most of the rules takes effect from The topic about fee to the developers is about if the fee is deducible in the investors tax income. In Danish tax laws you can either deduct cost in form of expenditure or by depreciation or by deduction when you sell the asset. The fee to the developer are seen as a cost to establish a business and according to Danish tax laws, you cannot deduct the cost to establish of business in your tax income. Legal adviser has tried to argue that the fee to the developer, is comparable to the fee you pay to estate agencies when you trade a building. The arguments have been preceded by the Danish court. The result is that the fee is seen as cost to establish of a business and that taxpayers cannot deduct the cost in their tax income. In the second part of the assignment the effect of the new tax law is being measured. The measurement is made on basis of an project offered in On basis of the budget in the prospect, the tax the investor has to pay is calculated and compared to the tax the investor had to pay before the new law was decided. 1

5 2.0 Indledning Personer med store indkomster samt store formuer har en interesse i at pleje deres indkomster og formuer. Formuerne placeres i aktiver for løbende at opnå afkast. Banker tilbyder rådgivning i placering af formue i værdipapirer som for eksempel børsnoterede aktier og obligationer. Som alternativ eller supplement til placering af formue i børsnoterede aktier og obligationer er der i Danmark en række udbydere af investeringsprojekter. I investeringsprojekterne går en mindre gruppe investorer sammen om at lave en direkte investering i et solcelleanlæg, vindmøller eller ejendomme. Det kan være svært at forudse afkastet af en investering i for eksempel børsnoterede aktier. Dette skyldes at selskaberne, der investeres i, ofte er meget komplekse og ofte opererer i store dele af verden. Dermed kan aktiekurserne og heraf afkastet blive påvirket af udviklingen i de utrolig mange faktorer rundt om i verden, hvilket gør afkastet i en sådan investering svær at gennemskue. Udbyderne af investeringsprojekterne slår på at projekterne er mere gennemskuelige, da afkastet fra driften af investeringsprojekterne kan forudsiges med større sikkerhed. Ved en direkte investering i solcelleanlæg, vindmøller eller ejendomme er afkastet også mere forudsigeligt, da indtægterne i form af afregning for den producerede el fra solcelleanlæg og vindmøller eller i form af lejeindtægter fra en ejendom, ofte er baseret af faste aftaler om afregningspriser samt lejekontrakter. Omkostningerne i et investeringsprojekt er ligeledes mere forudsigelige, da der ligeledes indgås aftaler om service og vedligeholdelse af aktiverne. Foruden afkastet fra driften af investeringsprojekterne, kan der være afkast i form af værdistigninger i selve aktivet. For solcelleanlæg og vindmøller regnes der ikke med afkast i form af værdistigninger, idet aktivet må forventes at have en faldende værdi henover aktivets levetid på år. Ejendomme har derimod en længere levetid, og ejendomme er historisk set steget i værdi over en årrække. Herudover slår udbyderne på investeringsprojekterne på, at investorerne under visse forudsætninger ligeledes kan opnå et afkast af investeringen i form af, at investorerne kan opnå skattebesparelser som følge fradragsværdien for de skattemæssige underskud fra investeringsprojekterne. 2

6 I og med at afkastet af investeringsprojekterne kan være væsentlig påvirket af skatteforhold og skattesatser, er det interessant af undersøge, hvilken effekt ændringer i skatteforhold og skattesatser har på afkastet af investeringen. Et væsentligt skatteforhold ved investeringsprojekterne er behandlingen af udbyderhonorar. Udbyderhonoraret er et honorar, som udbyderen opkræver som betaling for udbyders arbejde med at finde og udvikle de projekter, de sælger til investorerne. Den skattemæssige behandling af udbyderhonoraret har været genstand for megen omtale i aviser samt mange sager ved domstolene. Årsagen til den megen omtale og de mange sager hviler på, om der er fradragsret for udbyderhonoraret, som kan udgøre et relativt højt honorar. Skattemyndighederne har argumenteret for, at der ikke er fradragsret eller i hvert fald kun fradrag for en meget lille del af udbyderhonoraret, mens investorerne og deres advokater har argumenteret for, at der må være fradrag for hele beløbet eller i hvert fald størstedelen af beløbet. 3.0 Problemformulering Udbyderhonorarerne ved opstart af kommanditistselskab, herefter K/S, projekter er relativt høje, og det har derfor stor betydning for vurdering af projekternes afkast, om investorerne får fradrag for disse omkostninger eller ej. Der har været en lang række afgørelser gennem årene på området, og også i 2012 har der været behandlet en række sager i højesteret. I kandidatafhandlingen vil problemstillingerne omkring udbyderhonoraret blive gennemgået med henblik på at redegøre for, hvad status er for behandlingen af udbyderhonoraret. Hvorledes behandles udbyderhonorar skattemæssigt? Udover effekten af behandlingen af udbyderhonorar, har løbende ændringer i skattelovgivningen effekt på afkastet af et K/S ejendomsprojekt. I opgaven vil det blive målt, hvilken effekt ændringerne i forbindelse med forårspakken 2.0 har på et K/S ejendomsprojekt. Hvilken betydning har de skattemæssige ændringer i forbindelse med forårspakken på projekters afkast? 3

7 Spørgsmålet opdeles i følgende to underspørgsmål. - Hvorledes påvirker ændringerne beskatningen af den løbende drift? - Hvorledes påvirker ændringerne ved udtræden af et K/S ejendomsprojekt? K/S udbyderne udarbejder et prospekt for projektet med budgetter på baggrund af en række forudsætninger. Det er interessant at vurdere disse forudsætninger med henblik på at vurdere, om disse forudsætninger er opfyldt for den enkelte investor. Forudsætningerne vil blive analyseret og vurderet i forhold til skattemæssige konsekvenser, såfremt forudsætningerne ikke er opfyldt hos investor. Eller om investor bør foretage korrektioner i forhold til de beregnede budgetter for at få et mere reelt billede af afkastet i projektet. Hvilke forudsætninger ligger der til grund for projektudbydernes budgetter, og er disse forudsætninger opfyldt? 3.1 Afgrænsning Der udbydes investeringsprojekter både i form af deltagelse i et kommanditistselskab (K/S) og deltagelse i et aktieselskab (A/S). Ved investering i et A/S er der alene tale om anbringelse af formue, og afkast sker alene i form af driftsresultat samt ved en eventuel værdistigning af aktivet i selskabet. Ved investering gennem et K/S kan der herudover opnås et afkast gennem skattefradrag og skatteudskydelser. Det forudsættes i opgaven at investeringen sker gennem et K/S. Både private personer og selskaber kan vælge at deltage i et K/S investeringsprojekt. K/S selskaber er skattemæssigt transparente, hvilke betyder at der ikke beregnes skat i selve K/S et. Hver investor ejer derimod en ideel andel af aktiverne i K/S et og bliver beskattet af resultatet af sin andel. Personer har umiddelbart en større marginal skat end selskaber, og da investeringsprojekter typisk kører med skattemæssige underskud i den første årrække, vil underskuddene umiddelbart have større fradragsværdi for personer i forhold til selskaber. Det forudsættes i opgaven at K/S-investoren er en person. Som nævnt i indledningen består et investeringsprojekt ofte i investering i solcelleanlæg, vindmøller eller afskrivningsberettigede ejendomme. Solcelleanlæg og vindmøller anses skat- 4

8 temæssigt for driftsmidler, der afskrives med 20 % om året efter saldometoden. Dette bevirker at der er meget store skattemæssige afskrivninger i starten af projektforløbet og meget små afskrivninger i slutningen af projektforløbet. Dermed giver et investeringsprojekt i solcelleanlæg meget store skattemæssige underskud og dermed fradrag i starten af projektforløbet, og mens der med de små afskrivninger i slutningen af forløbet opnås høje resultater til beskatning hos investorerne. Ved investering i afskrivningsberettigede ejendomme afskrives der i stedet lineært med 4 % om året. Afskrivningerne er dermed lige store over hele projektforløbet 1. I opgaven forudsættes det, at der investeres i et ejendomsprojekt. I dele af opgaven vil der blive taget udgangspunkt i et konkret prospekt for et udbudt K/S ejendomsprojekt. I prospektet er der på baggrund af en række forudsætninger udarbejdet budgetter for projektperioden på 20 år. Alene forudsætningerne omkring skatteforhold vil blive behandlet i opgaven, mens forudsætninger omkring indtægter, omkostninger og værdiudvikling ikke vil blive gennemgået. 4.0 Metode Til behandling af afsnittene omkring den skattemæssige håndtering af udbyderhonorar vil der blive anvendt den juridiske metode. Det er begrænset hvor meget der står i skattelovgivningen omkring ejendomskommanditistselskaber og beskatning af den løbende drift samt udtrædelse ved videresalg af anparter eller ved realisering af ejendommen og efterfølgende likvidation af kommanditistselskabet. Behandlingen af udbyderhonoraret er i højere grad reguleret gennem mangeårig administrativ praksis fra skattemyndighedernes ligning af K/S investorer samt gennem retspraksis fra domstolene. I afsnittet omkring effekten på afkastet som følge af ændringer i skattelovgivningen i forbindelse med forårspakke 2.0, vil der blive taget udgangspunkt i et konkret K/S projekt, hvor effekten på afkastet vil blive målt i forhold til budgetterne i prospektet for K/S projektet samt i forhold til øvrige oplysninger og forudsætninger i prospektet. 1 Der budgetteres oftest med en levetid på 20 år på K/S projekterne. Fortsættes projektet herefter, er ejendommen fuldt afskrevet efter 25 år. 5

9 Forudsætningerne i budgettet og prospektet generelt vil blive analyseret og vurderet med hensyn til om de bidrager til at give et reelt billede af investors afkast af investeringen. Er de opstillede forudsætninger dækkende for alle investorer, eller er der forhold eller kendetegn ved investorer, der gør, at budgetterne ikke er reelle, og er der forhold, der gør, at investor bør korrigere budgetterne for at opnå et mere reelt billede af det forventede afkast af investeringen. 5.0 Kendetegn ved et K/S ejendomsprojekt Udbyder af K/S ejendomsprojekter tilbyder deltagelse i projekter, hvor investorer går sammen om at investere i at købe og drive en ejendom gennem et K/S. Investorernes afkast af K/S ejendomsprojekter sker til dels ved afkast fra den løbende drift fra udlejning af ejendommen samt til dels ved værdistigninger på ejendommen i ejertiden. Herudover kan der være et afkast i form af skattebesparelser eller udskydelse af skat. K/S ejendomsprojekter giver typisk skattemæssige underskud i de første 5 7 år, hvor det er muligt for investorerne at udnytte disse underskud i deres personlige indkomst, hvorved de opnår en skattebesparelse i forhold til, hvis de ikke havde investeret i projektet. 5.1 Antal deltagere i et K/S De fleste K/S udbydere henvender sig primært til personlige investorer, hvor de udbyder sit projekt til op til 10 investorer. De holder sig på 10 investorer eller derunder for at kunne udnytte underskuddene i investorernes personlige indkomst. Dette skyldes at der efter anpartsindgrebet i 1989 blev indført i lovgivningen, at K/S selskaber med over 10 deltagere blev anset som passiv udlejningsvirksomhed, hvorefter resultatet bliver beskattet som kapitalindkomst, og der blev begrænsninger i anvendelse af underskud, således at underskuddene ikke kunne modregnes i anden indkomst, men i stedet bliver fremført til modregning i fremtidige positive resultater fra samme udlejningsvirksomhed. 5.2 Projektets levetid Der budgetteres oftest med en levetid på 20 år på K/S projekter, hvor der for det 20. år budgetteres med et salg af ejendommen, og der beregnes skat af ejendomsavance samt af genvundne afskrivninger ved salget samt skat af opsparet overskud i virksomhedsordningen. 6

10 Der er ikke regler for hvor længe et projekt må eller skal løbe. Det er investorerne, der beslutter, hvornår projektet skal afvikles. Er der i et projekt driftsmidler som for eksempel vindmøller eller solceller, er levetiden 20 år, da driftsmidlet da er slidt op. Er der tale om et projekt med investering i en ny ejendom, kan levetiden sagtens forlænges, da ejendommen må forventes at have en længere levetid end de 20 år. For K/S Ishøj Strandvej, der anvendes som eksempel i denne opgave, er der ligeledes budgetteret med en levetid på 20 år, og der budgetteres med at ejendommene sælges herefter. 5.3 Ejendom I K/S ejendomsprojekter investeres der typisk i afskrivningsberettigede ejendomme, hvorved investorerne opnår løbende fradrag i form af afskrivninger.. I K/S Ishøj Strandvej er der investeret i en ejendom til t.kr. 5.4 Finansiering Finansieringen sker til dels med provenuet af indbetalinger fra K/S investorerne samt til dels ved lånefinansiering. For danske K/S ejendomsprojekter kan der oftest opnås realkreditlån for 60 % af erhvervsejendommes værdi. Den øvrige del af finansieringen sker med finanslån med sikkerhed i ejendommen. Det er ikke altid sikkert at bankerne er tilfredse med sikkerhed i ejendommen for finanslånet, og det ses derfor oftest, at de enkelte investorer hæfter eller kautionerer for dette lån. I K/S Ishøj Strandvej er den primære finansiering fordelt på t.kr. i indskudt kapital fra investorerne, der er lavet et realkreditlån på t.kr. og herudover er der et finanslån på t.kr. Realkreditlånet er et annuitetslån med en løbetid på 30 år, der dog budgetteres indfriet ved projektets forventede afslutning efter 20 år. For finanslånet budgetteres der med et fast årligt afdrag, og der budgetteres med, at lånet er fuldt tilbagebetalt i

11 5.5 Likviditet De fleste K/S ejendomsprojekter giver likviditetsmæssigt underskud de første 5 7 år. Resultatet af driften genererer ikke nok likviditet til at dække likviditetstrækket til betaling af renter og afdrag på realkreditlån og finanslån. Det likviditetsmæssige underskud vendes dog til overskud i løbet af en årrække. De indgåede huslejekontrakter giver mulighed for en årlig indeksregulering af huslejen, hvormed lejeindtægterne og dermed likviditeten af driften stiger fra år til år. Herudover falder renteomkostningerne i takt med, at der afdrages på lånene. Besparelsen modsvares dog til dels af stigende afdrag, alt efter hvilken afdragsprofil lånene har. Til at imødekomme det likviditetsmæssige underskud i den første årrække, indarbejdes der i K/S ejendomsprojekterne, at K/S investorerne skal indbetale værdien af de skattebesparelser, som de opnår på baggrund af, at K/S ejendomsprojektet ligeledes genererer skattemæssige underskud. Af budgetterne for K/S Ishøj Strandvej ses det dog at der er en positiv likviditet på t.kr. i 2012 som er opstartsåret. Der budgetteres at der genereres negative pengestrømme i perioden 2013 til Fra 2016 genereres der løbende positive pengestrømme som stiger fra år til år, hvor det budgetteres med at årenes positive pengestrømme løbende udloddes til investorerne. Der sker et ekstra stor stigning i de årlige positive pengestrømme i år 2025, idet finanslånet blev fuldt afdraget året før og der er således ikke afdrag på dette lån længere. Der er i projektet K/S Ishøj Strandvej ikke budgetteret med at de årlige skattebesparelser i forbindelse m For K/S Ishøj Strandvej bliver der ikke budgetteret med løbende indbetaling af fradragsværdien af de skattemæssige underskud i år 2012 til Det kontante indskud fra investorerne er i stedet så stort, at de kan dække de negative pengestrømme i perioden 2013 til Hermed har projektet den risiko der er for at investorerne ikke kan imødekomme de ekstra opkrævninger af indskud som oftest er tilfældet i udbudte projekter. 5.6 Beskatning Et K/S er ikke et selvstændigt skatteobjekt, men anses som en skattemæssig transparent enhed, hvor det er personerne, der ejer anparterne, der bliver beskattet af deres ideelle andel af 8

12 resultaterne. Der arbejdes i teorien med to transparentprincipper begrænset transparent og total transparent. Ved begrænset transparent er det selskabet, der ejer aktiver og passiver, og det er selskabet der opgør det skattemæssige resultat på baggrund af indtægter, udgifter og afskrivninger. Det er altså selskabet, der bestemmer afskrivningsforløb 2, og det skattemæssige resultat fordeles herefter ud på de enkelte anpartshavere. Ved totaltransparensprincippet er det i stedet hver deltager, der ejer en andel af selskabets aktiver og passiver. Hver deltager beregner herefter selv de skattemæssige afskrivninger og opgør den skattepligtige indkomst. I Danmark anvendes totalindkomstprincippet. Som nævnt i indledningen til dette afsnit kan deltagerne i K/S projekter opnå fradrag for sine underskud fra K/S projekter i sin personlige indkomst. Da K/S projekter tidligere havde ry for at være skattetænkning og dermed ry for, at det var statskassen, der i realiteten finansierede projekterne, blev der lavet krav om, at investorerne skulle føre en fradragskonto. Udgangspunktet er, at investorerne maksimalt kan fradrage underskud og afskrivninger svarende til det beløb, investoren hæfter for. Der er dermed grænser for, hvor meget underskud der løbende kan fratrækkes, så det undgås at projekter alene gennemføres for at opnå store underskud til modregning i den personlige indkomst. 5.7 Udbyderhonorar Kendetegnet for K/S projekter er, at der ved opstart af projektet betales et udbyderhonorar til projektudbyderen. Projektudbyder har foretaget arbejdet med at finde en egnet ejendom, samt at udarbejde prospekt for projektet til brug for at investorer kan vurdere investeringen og beslutte, om de vil deltage. For K/S Ishøj Strandvej er udbyderhonoraret opgjort til t.kr. Regnskabsmæssigt er honoraret særskilt aktiveret og afskrives lineært over 5 år. Udbyderhonoraret er opgjort som 4 % af anskaffelsessummen for ejendommen 3. 2 Skattelovgivningen angiver hvorledes afskrivninger af forskellige aktiver skal foretages, men oftest angives der at der er tale om maksimale afskrivninger, så der er mulighed for at afskrive mindre hvis man ønsker det. 3 Prospekt side 31 9

13 6.0 Kendetegn ved en personlig K/S investor 6.1 Indkomst Idet K/S ejendomsprojekterne i den første årrække giver skattemæssige underskud, der kan modregnes i investorernes personlige indkomst, anbefaler projektudbyderne kun projektet til personer med indkomster, der ligger over topskattegrænsen. Det gør de fordi projektudbyderne medregner skattebesparelsen af de skattemæssige underskud som en del af afkastet på investeringen. For en investor, der kan udnytte underskuddene i sin topskat, vil de opnå en skattebesparelse på ca. 56,2 %, mens en investor under topskattegrænsen alene vil opnå en skattebesparelse på ca. 42,4 %. Der er altså væsentlig forskel i fradragsværdien af underskuddene, hvor en investor over topskattegrænsen får den største fradragsværdi og dermed størst afkast af projektet. I prospektet for K/S Ishøj Strandvej er der ansat en minimumsindkomst på kr. for de personlige investorer. 6.2 Hæftelse Udover at indkomsten skal være så stor at projektudbyderne kan udnytte de skattemæssige underskud i de første 5 7 år, har indtægten også betydning for, at K/S projektet kan få finansieringen på plads. Som nævnt under finansiering under kendetegn for et K/S projekt, er det ikke købet af ejendommen, der kan finansieres med realkreditlån med sikkerhed i ejendommen. En del af projektet bliver finansieret med finanslån som den enkelte investor hæfter eller kautionerer for. Projektudbyder sætter derfor krav til investorenes minimumsindkomst for at dokumentere over for långiver, at hæftelserne eller kautionerne er noget værd. Investorerne hæfter som udgangspunkt kun med den stamkapital, som projektet stiftes med, men hvis aftalen omkring finanslånet kræver solidarisk hæftelse for denne del af finansieringen, har de øvrige investorer interesse i at sikre sig, at investorer også har en økonomi, der kan imødekomme denne hæftelse, hvis det skulle blive aktuelt. Projektudbyder gennemgår derfor de enkelte investorers økonomi for at få sikkerhed for, at hver enkelt investor også kan imødekomme denne ekstra hæftelse, samt kunne imødegå et eventuelt krav om yderligere indbetalinger til K/S projektet, for at en enkelt investor ikke skal hive de øvrige investorer med ned. 10

14 7.0 Udbyderhonorar 7.1 Beskatning af ejendomme I forbindelse med beskatning i forbindelse med videresalg af anparter samt ved salg af ejendommen og efterfølgende likvidation, er behandlingen af udbyderhonorar fortsat et stort emne. Beskatningen ved salg af en ejendom i et K/S s, behandles skattemæssigt som om, anpartshaver har solgt en ejendom. Det vil sige, at der skal beregnes en ejendomsavance, og at der skal beregnes genvundne afskrivninger, såfremt der er tale om en afskrivningsberettiget ejendom. Ved videresalg af anparter til tredjemand anses det ligeledes for, at den sælgende anpartshaver har solgt en ejendom, og anpartshaver skal ligeledes beskattes af en ejendomsavance. Herudover kan der være andre kategorier af aktiver, der ligeledes behandles særskilt som salg hos den sælgende anpartshaver. I det efterfølgende vil der alene blive taget stilling til skattemæssig avance eller tab af ejendommen, avancer eller tab af øvrige kategorier af aktiver, vil ikke blive behandlet. For at kunne opgøre beskatningen ved salg af en ejendom, skal anskaffelsessummen opgøres. Når der handles en ejendom, skal køber og sælger blive enige om handelsværdien. Det er her et krav i henhold til skattelovgivningen, at køber og sælger skal blive enige om fordelingen af handelsværdien på grund, bygninger og installationer. Fordelingen skal foretages, idet der ikke kan afskrives på grunden, mens der kan afskrives på grunde og bygninger, hvis der er tale om erhvervsejendomme. Når det er to handlende der ikke er interesseforbundne parter, vil køber forsøge at få prisen for bygninger og installationer så højt op som muligt, da køber da har et stort afskrivningsgrundlag, han løbende kan afskrive på. Sælger har derimod en interesse i at få prisen på bygninger og installationer så langt ned så muligt, idet han da vil få den lavest mulige ejendomsavance samt lavest mulige genvundne afskrivninger til beskatning. Udover selve anskaffelsessummen af ejendommen, kan køber tillægge visse handelsomkostninger til anskaffelsessummen. Det drejer sig om omkostninger til mægler og tinglysning af ejerskiftet mv. Når disse omkostninger tillægges anskaffelsessummen, får anpartshaveren i princippet fradrag for omkostningerne. Fradraget får han dog først ved salget af ejendommen, idet omkostningerne har forhøjet anskaffelsessummen, og dermed er med til at mindske en eventuel ejendomsavance. 11

15 7.2 Indledning Udbydere af K/S Ejendomsprojekter har som oftest deres indtjening til dels ved honorar for at igangsætte og udbyde nye projekter og til dels ved salg af ydelser i form af den løbende ejendoms- og selskabsadministration af igangværende projekter. Den skattemæssige behandling af ydelser til ejendoms- og selskabsadministration giver ikke anledning til de store skattemæssige problemstillinger. Det gør derimod honoraret til udbyderen af projektet. Honoraret for at igangsætte og udbyde nye projekter omtales oftest udbyderhonorar. Den skattemæssige behandling af udbyderhonorar set fra K/S investorernes side er interessant at undersøge, idet der gennem tiden har været mange retssager mellem K/S investorerne og SKAT. Retssagerne kører på fradragsmulighederne for udbyderhonoraret, hvor K/S investorerne er interesseret i at få fuldt fradrag, mens SKAT argumenterer for, at der ikke kan gives fradrag for omkostningen. Udbyderhonoraret kan udgøre ret store beløb. I prospektet for K/S Ishøj Strandvej udgør udbyderhonoraret kr., hvilket svarer til 4 % af anskaffelsessummen for ejendommen i projektet. Antages det at en K/S investor køber 1/10 af projektet, går han således glip af et fradrag på kr. såfremt der ikke er fradrag for omkostningen. Med skatteprocent på 56,2 % for en K/S Investor i topskat er den skattemæssige værdi kr. Et væsentligt beløb at tage højde for i forbindelse med vurderingen af, hvor rentabelt et K/S Ejendomsprojekt er. Udgangspunktet er at SKAT anser udbyderhonoraret som omkostning til etablering af en virksomhed, hvilket betyder at K/S investorerne ikke får fradrag for omkostningen. Jævnfør SL 4 gives der fradrag i den skattepligtige indkomst for driftsomkostninger til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Da etablering af virksomhed ikke er positivt nævnt i SL 4, kan omkostninger til etablering ikke fradrages den skattepligtige indkomst, og når SKAT anser udbyderhonoraret som en omkostning til etablering af virksomheden, er der ikke fradrag for omkostningen for K/S investoren. 12

16 7.3 Fradragsmuligheder for omkostninger I skattelovgivningen opnås der fradrag for omkostninger på flere forskellige måder. Generelt kan der nævnes tre former for fradragsmuligheder alt efter, hvilke skattelove, der regulerer omkostningsarten. Omkostningen kan anses som en driftsomkostning, hvor der er fradrag i det indkomstår omkostningen vedrører. Omkostningen kan aktiveres og afskrives, hvor fradraget modtages i form af afskrivninger over en årrække. Omkostningen kan ses som en del af anskaffelsessummen på et aktiv, hvor anskaffelsessummen fratrækkes salgssummen i avanceopgørelsen ved salget, og fradraget dermed opnås på salgstidspunktet. Med hensyn til udbyderhonorarer har K/S investorerne forsøgt at argumentere for at få klassificeret honoraret således, at der kan opnås fradrag i en af ovenstående former, mens SKAT mener, det er en omkostning til etablering, og at der dermed slet ikke er fradrag. 7.4 Hvad dækker udbyderhonoraret over Når der har været uenigheder mellem K/S investorerne og SKAT, ligger det i, at udbyderhonoraret dækker over flere forskellige ydelser, hvor der for en lang række af ydelserne normalt vis er eller har været en eller anden form for fradragsret. 7.5 Markedsundersøgelser, advokat- og revisionsomkostninger Udbyderens honorar kunne dække over ydelser til markedsundersøgelser af nye markeder, eller kunne indeholde omkostninger til advokat eller revisor i forbindelse med etablering af K/S Ejendomsprojektet. Der har tidligere været fradragsret for udgifter til undersøgelser af nye markeder 4 samt udgifter til advokat og revisor 5, når de var afholdt, med henblik på etablering af erhvervsvirksomhed eller med henblik på udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det var et yderligere krav at etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden blev gennemført, før der kunne opnås fradrag for udgifterne. Med dagældende lovgivning kunne det være rimeligt at antage, at når nu et selskab kunne fradrag sine omkostninger til markedsundersøgelser samt til advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed, så burde en K/S s inve- 4 Ligningslovens 8 I (ophævet med virkning fra indkomståret 2010) 5 Ligningslovens 8 J (ophævet med virkning fra indkomståret 2010) 13

17 stor ligeledes kunne få fradrag for omkostningerne, når nu en del af udbyderhonoraret i realiteten var gået til at dække omkostninger for disse ydelser. Af højesteretsdommen SKM HR fremgår det dog at en investor er blevet frakendt fradrag for kr., som udbyderen havde faktureret til K/S et. Beløbet dækkede primært over omkostninger til markedsundersøgelser samt et mindre afholdt beløb til advokat- og revisoromkostninger. Højesterets begrundelse er, at den anser, at omkostningerne er afholdt som led i udbyders erhvervsvirksomhed med udarbejdelse af færdige projekter vedrørende investering i fast omkostninger. Det er således driftsomkostninger, som udbyder kan fradrage i sin indkomstopgørelse. Højesteret angiver i øvrigt, at den ser de fakturerede kr. som honorar til udbyder, og at de for K/S investorerne skal behandles som det øvrige honorar på t.kr. til udbyder. Højesteretsdommen er en stadfæstelse af Østre Landsrets dom af 21. december 2006, der er angivet i SKM ØLR. Landsretten var ligeledes kommet frem til, at K/S investoren ikke havde fradrag for omkostningen. Landsretten anså omkostningen som en intern omkostning for udbyderen, der kunne fratrække omkostningen i sin skattepligtige indkomst. Landsskatteretten begrunder i øvrigt resultatet med, at markedsundersøgelsen hverken var bestilt eller iværksat af K/S et, men indgik som grundlag for udbyders udarbejdelse af prospektet for ejendomsprojektet. Af landsrettens afgørelse kan det også ses, at omkostningerne heller ikke kan anses som en handelsomkostning, der kan tilgå den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, idet honoraret ikke har tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen. K/S investorerne får således heller ikke fradrag for omkostningerne til markedsundersøgelsen gennem afskrivninger. 7.6 Mæglerhonorar K/S investorerne argumenterer ligeledes for, at en del af udbyderhonoraret vedrører omkostninger til mæglerarbejde. Køber et selskab eksempelvis en ejendom, tillægges mægleromkostninger anskaffelsessummen ved køb af en ejendom, og er der tale om en afskrivningsberettiget ejendom, får et selskab fradrag for mægleromkostningerne i form af fradrag for afskrivningerne. Er ejendommen 14

18 ikke afskrivningsberettiget, tillægges mægleromkostninger fortsat anskaffelsessummen. Selskabet får dermed fradrag af omkostningerne i forbindelse med salget af ejendommen. Udbyderen og K/S investorerne argumenterer således for, at når et selskab kan få fradrag for sine omkostninger til ejendomsmægleren i form af løbende afskrivninger eller i form af fradrag for anskaffelsessum ved salg, så bør en K/S investor ligeledes kunne opnå fradrag for omkostningerne. Eneste forskel jf. K/S investorerne, at det er udbyder selv, der foretager mæglerarbejdet, mens et selskab, der køber en ejendom, anvender og modtager faktura fra en egentlig ejendomsmægler. I et bindende 6 svar fra SKAT bliver der spurgt om, hvorvidt en K/S investor kan tillægge omkostninger til mæglerydelser til anskaffelsessummen af en ejendom, når K/S et har købt mæglerydelserne af udbyder. I forespørgslen er der tale om et eksisterende K/S ejendomsprojekt, der overvejer at købe endnu en ejendom. K/S et vil i den forbindelse anvende udbyders ekspertise til at finde en velegnet ejendom til K/S et og til at formidle købet af ejendommen. Spørgers udgangspunkt er her, at K/S et nu køber en mæglerydelse af udbyderen i stedet for at købe den hos en ejendomsmægler. Spørger har med 13 punkter beskrevet de delydelser han ser mæglerydelsen af. Det drejer sig blandt andet om gennemgang af sælgerarkiv for undersøgelse af udbudte ejendomme, vurdering og udvælgelse af købsemner, fysisk gennemgang og undersøgelse af købsemner, korrespondance med finansieringskilder med indhentelse af finansieringstilbud samt diverse korrespondancer mellem køber, sælger, advokat og myndigheder i forbindelse med at gennemføre handlen. Spørger er af den opfattelse at hele honoraret for mæglerydelserne kan tillægges anskaffelsessummen. SKATs bindende svar til spørgsmålet kan opdeles i to. Den ene del af svaret har de forholdt sig til de 13 punkter som en almindelig mæglerydelse, jf. spørgers opfattelse, dækker over. Den anden del af svaret har SKAT forholdt sig til, som det at en mægleromkostning kan tillægges anskaffelsessummen på en ejendom er begrænset til, at det skal være en omkostning til en egentlig ejendomsmægler, eller om det går på selve arbejdshandlingerne i mæglerarbejde, og at omkostninger til udbyder for samme arbejdshandlinger dermed også kan tilgå anskaffelsessummen. 6 SKM SR 15

19 Angående spørgsmålet vedrørende om mægleromkostninger kan tilgå anskaffelsessummen til trods for, at det ikke er en ejendomsmægler, der har leveret ydelsen er svaret fra SKAT klar, at det er karakteren af ydelsen og arbejdshandlingerne, der er afgørende, og det er underordnet, hvem der udfører disse. SKAT s kommentarer til de 13 punkter viser dog, at spørger og SKAT ikke har den samme tilgang til, hvad en mæglerydelse i forbindelse med et ejendomskøb er. Spørger mener, at hele ydelsen er en normal mæglerydelse i forbindelse med et almindeligt ejendomssalg. SKAT går ind og vurderer, om hvert af de 13 punkter eller arbejdshandlinger lever op til kriterierne for omkostninger, der kan tilgå anskaffelsessummen. En del af punkterne vedrører processen i at finde en ejendom, der matcher investorernes ønske. Omkostningerne til disse punkter opfattes af SKAT ikke som medgået til at gennemføre selve ejendomskøbet, og kan jf. SKAT ikke tillægges anskaffelsessummen. SKAT anser det som et finders fee, og anser det som en omkostning til etablering af virksomhed. Yderligere er en del af omkostningerne gået til at finde finansiering af købet, hvilket jf. SKAT ligeledes ikke anses som tilknyttet ejendomskøbet, men er i stedet en omkostning tilknyttet lånet. Spørger har oplyst at honoraret for mæglerydelserne er en fast procentdel af handelsværdien af ejendommen, og at det i øvrigt vil være samme afregningsmetode såfremt en egentlig ejendomsmægler foretog arbejdet. SKAT oplyser, at det er korrekt, at der ligger afgørelser for, at mæglerydelser tilknyttet selve ejendomskøbet kan tillægges anskaffelsessummen. SKAT gør dog opmærksom på, at der i disse afgørelser ikke er taget stilling til, hvilke konkrete mæglerydelser eller arbejdshandlinger, de anser som tilknyttet selve ejendomskøbet. Såfremt spørger har ret i, at ejendomsmægler i princippet udfører de samme 13 punkter og laver en faktura med et beløb i honorar for gennemførslen af købet, og køber i praksis tillægger hele honoraret til ejendomsmægler til anskaffelsessummen for ejendommen, kunne det tyde på, at virksomheder tager for mange omkostninger med i afskrivningsgrundlaget. Som nævnt i afsnittet omkring fradragsret i forbindelse med omkostninger til markedsundersøgelser og advokat- og revisoromkostninger, blev der i domme lagt vægt på, at arbejdet ikke 16

20 var bestilt af K/S et, men arbejde udført på baggrund af udbyders eget initiativ. Vedrørende spørgers situation er der tale om, at K/S et bestiller udbyder til at foretage arbejdet med at finde og købe en endnu en ejendom. Der bør således ikke være tvivl om at omkostningerne hertil vedrører K/S et. 7.7 Udbyderhonorar En af de sager, der har kørt omkring behandlingen af udbyderhonoraret er en sag omkring købet af en hotelejendom i England. I den forbindelse har K/S investorerne tillagt købsomkostninger til anskaffelsessummen for GBP. SKAT havde behandlet selvangivelsen af en af investorerne, og fandt at det kun var GBP af købsomkostningerne, der vedrørte købet af ejendommen, mens de resterende GBP var udbyderhonorar, som ikke kunne anses som anskaffelsessummen for ejendomme. Købsomkostningerne på de GBP bestod primært af stempelomkostninger samt mæglerhonorar, som var afregnet med selve K/S et. Både SKAT og Vestre Landsret tilkendegav, at omkostningerne utvivlsom vedrørte købet af ejendommen 7 og godkendte, at de blev tillagt afskrivningsgrundlaget. Dommen afsagt af Vestre Landsret kommenterer også, at det er uden betydning, om omkostningerne er afholdt af K/S et selv, eller om der er tale om refusion af et udlæg afholdt af udbyder. For de GBP til udbyderen har K/S investorerne i sagen argumenteret for, at en stor del af omkostningerne vedrørte mæglerarbejde og andre omkostninger knyttet til købet af ejendommen. Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkelige specifikationer eller dokumentation for at omkostningerne vedrørte købet af ejendommen. Landretten anså dermed, at den væsentligste del af honoraret til udbyder udgjorde honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet, hvilket ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Højesteret har senere stadfæstet dommen 8. Højesteret kommer med sit resultat med to korte konklusioner på sagen. Den første går på, at det alene er udgifter til berigtigelsen og gennem- 7 SKM VLR 8 SKM HR 17

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Østre Landsret fandt ved en dom af 20/1 2012, at kommanditisters anskaffelsessum for ejendommen

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen,

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen, SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen Sonja Sørensen, sos@lmo.dk Kirsten Cato Jensen, kcj@lmo.dk Punkter, vi skal omkring Renteswap Status på, hvordan praksis

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. juni 2010 Sag 72/2008 (2. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) I tidligere instans

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR 1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Virksomhedsskatteordningen afståelse af én af flere virksomheder minimumskrav til restvirksomhed SKM2014.584.BR, SKM2014.732.LSR, SKM2014.812.LSR og SKM2014.822.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

SKAT skal knytte følgende bemærkninger til sagens første spørgsmål.

SKAT skal knytte følgende bemærkninger til sagens første spørgsmål. Landsskatteretten Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V Skattecenter København Sluseholmen 8 B 2450 København Telefon 7222 1818 skat@skat.dk www.skat.dk Den 5. november 2009 J.nr. 0205430001 Indkomstår

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011 Sag 99/2009 (1. afdeling) Flemming Allan Hansen Steen Ricks Olsen (advokat Christian Falk Hansen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Den skatteretlige behandling af udbyderhonorar

Den skatteretlige behandling af udbyderhonorar 2015 Den skatteretlige behandling af udbyderhonorar Kia Pedersen Krudt Studienummer: 201208198 Vejleder: Liselotte Madsen, Bi vejleder: Claus Holm 04-05-2015 Antal anslag: 115.137 The tax treatment of

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Budget Budgettet for det kommende år baseres på følgende væsentlige forudsætninger:

Budget Budgettet for det kommende år baseres på følgende væsentlige forudsætninger: Til investorerne i herningcentret Difko Administration A/S Sønderlandsgade 44 7500 Holstebro Tlf. +45 70 11 75 00 Fax +45 70 11 75 25 difko@difko.dk www.difko.dk CVR-nr. 84012416 Ref. HEF/suj Dato 28.

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C

Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C INDLEDNING Budgettet er opstillet på grundlag af salgsopstillinger og oplysninger fra ejendomsmæglere, samt de indgåede lejekontrakter. Det forudsættes,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

Skat når økonomisk hjælp til søskende

Skat når økonomisk hjælp til søskende - 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937

Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937 - 1 Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere