FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur"

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur

2 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen og i regionen? Med andre ord: Hvor ligger Furesøs erhvervsdemografiske styrker? For at besvare disse spørgsmål og give inspiration til Furesø Kommunes virksomhedsservice, målretning af den fremtidige erhvervsstrategi i kommunen, samt som led i kortlægning af Region Hovedstadens klynger og værdikæder i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI), har Copenhagen Capacity udarbejdet dette overblik over erhvervsdemografien i Furesø. Rapporten analyserer en række udtræk af erhvervsdemografiske registerdata fordelt på 33 hovedbrancher i fra Danmarks Statistik og Experian og sammenholder Furesø Kommunes generelle erhvervsdemografi med Region Hovedstadens samlede erhvervsdemografi. Analysen udgør et af de første skridt i SPI-projektet (se figur 1) og udarbejdes af Copenhagen Capacity til de 15 kommuner, der er partnere i projektet. Denne rapport er udelukkende baseret på erhvervsdemografiske data og forholder sig dermed udelukkende til erhvervsdemografi og ikke til klynger. Figur 1. Analytiske skridt i klyngekortlægningen i SPI-projektet. Erhvervsdemografiske data Eksisterende klyngerapporter Kommunernes long lists Dialog med organisationer og institutioner Klynge- og værdikædekortlægning Analysen anvender brede branchekategorier, der kan dække over flere specifikke erhverv og giver et overblik over regionens erhvervsstruktur. Det gælder også brancher, der er vigtige for det lokale erhvervsliv, men som ikke nødvendigvis er globalt konkurrencedygtige, hvilket ellers er i fokus i SPI-projektet. COPENHAGEN CAPACITY 2

3 ,4,8 1,5 2,3 2,1 3,2 3,5 5,2 5, 5,3 6,1 8,1 8,3 1 12,5 12, 11,1 1.1 REGION HOVEDSTADENS ERHVERVSDEMOGRAFI Hovedstadsregionen har over 9. beskæftigede Som en typisk hovedstadsregion findes mange arbejdspladser indenfor offentlige og sociale serviceydelser samt oplevelsesindustri 5 % af regionens omsætning kommer fra handels- og transportbranchen Region Hovedstaden har over 9. beskæftigede fordelt på over 22. registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små- eller mellemstore. Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden er som enhver anden hovedstadsregion præget af et højt antal arbejdspladser og virksomheder inden for offentlige og erhvervsrelaterede serviceydelser (herunder sociale institutioner, finansieringsvirksomheder mm.), oplevelsesindustrien (herunder hoteller, kultur- og fritidsorganisationer mm.) samt handel (se figur 1 og 2). Sidstnævnte virksomheder og/eller organisationer er typisk lokaliseret i hovedstadsregioner med mange hovedsæder for offentlige institutioner og internationale virksomheder. Udover klassiske hovedstadsbrancher er erhvervsdemografien i Region Hovedstaden især karakteriseret ved mange virksomheder inden for hovedbrancherne: Finansiering & forsikring (12 % af virksomhederne i regionen), Rådgivning mv. (8 %), Ejendomshandel mv. (8 %), samt Bygge & anlæg (5 %), It- & informationstjenester (5 %) og Reklame & erhvervsservice (5 %). Figur 2. Antal virksomheder i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser Antallet af virksomheder i regionen afspejles i nogen grad af antallet af arbejdspladser (figur 3), der koncentrerer sig i hovedbrancherne: Bygge & anlæg (5 % af regionens ansatte), Finansiering & forsikring (5 %), Rådgivning mv. (5 %) samt It- & informationstjenester (3 %). Ligeledes findes en del arbejdspladser i hovedbrancherne Transport (6 %) samt Operationel service mv. (5 %). Det skal dog tages for øje, at antallet af arbejdspladser i registerdata, er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejeren. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 3

4 ,4,8 1,2 1,2,5 1,1 1,4,6 1,1,6,4,5 1,6 3,3 2,5 2,2 1,6 2,4 2,5 3,5 3,4 2,6 4,1 5, 5,3 mia. kr. 33, 15,9,4,9,4,6,6,5,8,7,5,4 1,5,9,9,7 2,3 1,8 1,6 3,1 3,2 4,8 5,5 5,1 5, 5,3 5,3 14,5 31,7 Figur 3. Antal ansatte i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde virksomhederne i Hovedstadsregionen en samlet omsætning på godt 1,3 billard og fordelingen mellem brancher er illustreret på figur 4. Handel tegnede sig med en omsætning på mere end 435,5 mia. kr. for 34 % denne omsætning, og er dermed uden sammenligning den branche, der har den største omsætning i regionen. Dernæst afspejler omsætningsgraden sig i høj grad i de brancher, der har en høj andel af virksomheder og arbejdsplader i regionen. Således udgjorde branchen Transport 16 % af regionens totale omsætning, Rådgivning mv. lidt over 5 %, Bygge & anlæg knap 5 %, It- & informationstjenester 4 % og Reklame & erhvervsservice ca. 2,5 %. Figur 4. Omsætning i Region Hovedstaden fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 4

5 ,4 1,1,5,6 1,1 1,9 2,2 3,8 3,9 6,3 5,5 6,8 5,8 9,8 1,9 11,3 12,4 13,4 2 FURESØ KOMMUNES ERHVERVSSTRUKTUR Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring 6,2 % af kommunens arbejdspladser findes i elektronikindustrien It- branchen og elektronikindustrien står for en fjerdedel af kommunens omsætning Furesø Kommune havde i 21 mere end 5 registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små og mellemstore. De større virksomheder i kommunen tæller bl.a. Pen-Sam Liv Forsikringsaktieselskab, NetDesign A/S, Change of Scandinavia Retail A/S og Aasted ApS. Figur 5 illustrerer, hvordan kommunens virksomheder fordeler sig på forskellige brancher. Flest virksomheder findes inden for branchekoden Finansiering og forsikring, Handel, Kultur og fritid mv., Offentlige og sociale institutioner samt Rådgivning mv. Figur 5. Antal virksomheder i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 21 havde kommunen en samlet arbejdsstyrke på ca fordelt mellem brancher som illustreret på figur 6. Tæt ved halvdelen af kommunens arbejdspladser ii koncentrerer sig i Offentlige og sociale institutioner (29,1 %) samt Handel (17,9 %). Yderligere findes også en del arbejdspladser i Elektronikindustri (6,2 %), Bygge og anlæg (6, %), Kultur og fritid mv. (5,3 %) samt It- og informationstjenester (5,2 %). FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 5

6 ,5,4,9,9,6,7,9,4,8,5 1,3 1,2 1,1 2, 2,5 2,1 mio. kr. 3,6 3,2 4,4 7,4 12,4 38,9 12,5,7,8,6,5,7,7 1,1,8 1, 1,5 2,5 2,2 2,2 2,4 3, 3,7 4,7 5,2 5,3 6,2 6, 17,9 29,1 Figur 6. Antal ansatte i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde Furesø Kommune en samlet omsætning på ca. 12 mia. kr. Fordelingen af omsætningen på forskellige brancher ses på figur 7. Handel er med 38,9 % den branche, som har den største omsætning i kommunen. Dernæst ses særligt It- og informationstjenester (12,5 %), Elektronikindustri (12,4 %) samt Bygge og anlæg (7,4 %). Figur 7. Omsætning i Furesø Kommune fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 6

7 3 FURESØ KOMMUNES REGIONALE STYRKER Furesø Kommune er i forhold til regionen under ét dominerende inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri Ud over at undersøge Furesø Kommunes erhvervsstruktur ved at se på fordelingen af virksomheder, arbejdspladser og omsætning internt i kommunen, er det undersøgt, hvordan erhvervsstrukturen forholder sig til regionen som helhed. Resultaterne fra denne analyse viser kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner i forhold til regionen. De brancher, hvor kommunen på denne måde er særligt stærke, kan være sammenfaldende med de brancher, der har stor betydning internt i kommunen, men behøver ikke at være det. Analysen peger på, at Furesø Kommune i forhold til regionen er særligt stærk inden for Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri. 3.1 ELEKTRONIKINDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionens gennemsnit ca. otte gange så mange ansatte i elektronikindustrien Elektronikindustrien har en omsætning på 1,5 mia. kr. 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi kommer fra elektronikvirksomhederne Branchekoden Elektronikindustri omfatter fremstilling af computere, hardware, kommunikationsudstyr og lignende elektroniske produkter samt fremstilling af komponenter til sådanne produkter. Branchekoden omfatter også fremstilling af forbrugerelektronik, bestrålingsudstyr, elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr, optiske instrumenter, optisk udstyr, fremstilling af magnetiske og optiske media samt udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol. I Furesø Kommune findes 17 virksomheder registreret med denne branchekode (21), hvoraf de tre største er C.B. Svendsen A/S, Grundfos Sensor A/S og Tonica Elektronik A/S. I 21 havde elektronikvirksomhederne i kommunen samlet set 818 ansatte, hvilket svarer til 6,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og ca. otte gange mere end gennemsnittet for branchen i forhold til regionen. I 29 havde elektronikbranchen i kommunen en omsætning på næsten 1,5 mia. kr. Det svarer til 12,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og er ca. 1 gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. 1 af elektronikvirksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse virksomheder en samlet eksportværdi på i alt 1,4 mia. kr. svarende til 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi og ca. 13 gange gennemsnittet for branchen i regionen. Figur 8 viser lokaliseringen af elektronikvirksomheder i kommunen. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 7

8 Figur 8. Virksomheder i elektronikindustrien i Furesø Kommune. 3.2 PLAST-, GLAS & BETONINDUSTRI Kommunen har 13 virksomheder med branchekoden Plast-, glas- og betonindustri 2,5 % af kommunens arbejdsstyrke er beskæftiget inden for Plast-, glas- og betonindustri Plast-, glas- og betonindustriens eksportværdi er ca. fire gange større end regionens gennemsnit Branchekoden Plast-, glas- og betonindustri indbefatter forskellige former for fremstilling af ikke-metalliske produkter. Hovedgrupper er fremstilling af gummi- og plastprodukter, ikke-metalholdige mineralske produkter, byggematerialer af ler, porcelænsvarer og kemiske produkter, cement, kalk og gips, beton, slibemidler samt tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder registreret med denne branchekode (21). Herunder Gerresheimer Vaerloese A/S, Attraq A/S og Blendex A/S. I 21 havde branchen 329 ansatte, hvilket svarer til 2,5 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og mere end fire gange det regionale gennemsnit for branchen. I 29 havde virksomhederne en samlet omsætning på mere end 525 mio. kr. Det var 4,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og næsten fire gange gennemsnittet for branchen i regionen. Otte af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 8

9 virksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på mere end 23 mio. kr., hvilket var 7,5 % af kommunens samlede eksportværdi og næsten fire gange gennemsnittet for branchen på regionalt plan. Figur 9 viser et kort over plast-, glas- og betonvirksomhederne i Furesø Kommune. Figur 9. Plast-, glas- og/eller betonvirksomheder i Furesø Kommune. 3.3 MASKININDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionen flere end fem gange så mange virksomheder i maskinindustrien Maskinvirksomhederne i kommunen har ca. 3 ansatte 1,5 % af kommunens eksportværdi stammer fra maskinindustrien Branchekoden Maskinindustri omfatter fremstilling af maskiner, der fungerer uafhængigt på materialer enten mekanisk, termisk eller udfører behandling af materialer (som fx håndtering, sprøjtning, vejning eller emballering). Disse maskiner kan både være faste, mobile eller håndholdte, uanset om de anvendes inden for industri, byggeog anlægsvirksomhed, landbrug eller til brug i hjemmet. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder under denne branchekode (21), hvoraf Aasted ApS er langt den største. De 13 maskinvirksomheder udgør blot % af kommunens samlede omsætning, dog er antallet af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 9

10 virksomheder mere end fem gange så højt som det gennemsnitlige antal maskinindustrivirksomheder på regionalt niveau. I 21 havde virksomhederne samlet set 293 ansatte, hvilket svarer til 2,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke og mere end tre gange det regionale gennemsnit for branchen. Maskinvirksomhederne havde i 29 en samlet omsætning på ca. 44 mio. kr. Det var 3,7 % af kommunens samlede omsætning samme år og ca. 2½ gange gennemsnittet for branchen i regionen. 1 af virksomhederne havde eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på ca. 322 mio. kr., hvilket var 1,5 % af kommunens samlede eksportværdi og 2½ gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. Figur 1 illustrerer lokaliseringen af maskinindustrien i kommunen. Figur 1. Maskinindustrien i Furesø Kommune. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 1

11 4 KONKLUSION: FURESØ KOMMUNES ERHVERVSDEMOGRAFISKE STYRKER Furesø Kommune har flere end 5 registrerede virksomheder inden for en bred vifte af brancher Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring, mens næsten halvdelen af kommunens arbejdspladser findes i offentlige og sociale institutioner Kommunen har en stærk regional specialisering inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustrien I Furesø Kommunes erhvervspolitik er fokus rettet mod både mere traditionelle industrierhverv som maskin- og plastindustrien, samt mere moderne sektorer med bl.a. fremstilling af medico-udstyr og forretningsservice. Det stemmer godt overens med vores analyse af Furesø Kommunes erhvervsdemografi, som viser, at kommunen har en bredspektret erhvervsstruktur og er domineret af både specifikke industrielle brancher og af forretningsservicebrancher som f.eks. finansiering og forsikring samt IT- og informationstjenester. Det ses af analysen, at kommunen har flest virksomheder inden for branchekoderne Finansiering og forsikring og Handel, mens der findes flest arbejdspladser inden for branchekoderne Offentlige og sociale institutioner og Handel. Det er også handelsbranchen, der står for næsten 4 % af kommunens samlede omsætning, mens ITog informationstjenester står for næsten 13 %, hvilket gør denne branche til den næstmest omsættende i kommunen. I forhold til de mere traditionelle industrierhverv viser analysen, at Furesø Kommune har stærke regionale styrkepositioner inden for branchekoderne Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. I kommunen findes 17 virksomheder inden for elektronikindustrien. Disse står for 6,2 % af kommunens arbejdspladser, hvilket er otte gange så meget som det regionale gennemsnit for branchen. Desuden omsætter elektronikvirksomheder, der er lokaliseret i Furesø Kommune, for ca. 1 gange mere og eksporterer for næsten 13 gange så meget, som det er gældende for Region Hovedstadens elektronikvirksomheder i gennemsnit. Desuden markerer Furesø Kommune sig inden for branchekoden Plast-, glas- og betonindustrien. Virksomhederne i denne branche har fire gange så mange ansatte, omsætter for fire gange mere og har en eksportværdi, der er fire gange højere end branchens gennemsnit i Region Hovedstaden. Analysen viser også, at kommunen er tydeligt specialiseret inden for maskinindustrien. Der er fem gange så mange virksomheder inden for maskinindustrien i Furesø Kommune, som der er gennemsnitligt i Region Hovedstadens øvrige kommuner. Disse virksomheder har ydermere en omsætning og en eksportværdi, der er 2½ gange højere end det regionale gennemsnit for branchen. Analysen viser således, at det især er inden for de industrielle brancher, at kommunen har tydelige regionale specialiseringer, mens det er de mere moderne forretningsservicebrancher, der er vigtige internt i kommunens erhvervsstruktur. Det kan derfor konkluderes, at kommunen gør det rigtige ved både at fokusere på traditionelle industrisektorer og moderne servicesektorer i sin erhvervspolitik, men at denne ville kunne gøres endnu skarpere ved at fokusere på de specifikke brancher, hvor kommunen har en styrkeposition, som f.eks. IT- og informationstjenester, Handel samt Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 11

12 5 SLUTNOTER i De 33 hovedbrancher er baseret på 4-cifrede NACE-koder. Det betyder, at branchekategorierne er forholdsvist brede, og at de dermed kan dække over meget forskellige produktionsmåder og produkttyper. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at nogle virksomheder, man i daglig tale vil placere i én branche, kan være placeret i en anden branchekategori i det statistiske data. Branchekoderne dækker over følgende brancher: Branchekodeintervaller (DB7) Branche Landbrug, skov & fiskeri Råstofindvinding Føde-, drikke- & tobaksvarer Tekstil- & læderindustri Træ- & papirindustri mv Olieraffinaderier mv Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- & betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel & anden industri mv Energiforsyning Vandforsyning & renovation Bygge & anlæg Handel (inkl. detailhandel) Transport Hoteller & restauranter Forlag, tv & radio Telekommunikation It- & informationstjenester Finansiering & forsikring Ejendomshandel mv Rådgivning mv Forskning & udvikling Reklame & erhvervsservice Operationel service mv Off. & sociale institutioner Kultur, fritid, mv Uoplyst aktivitet ii Som tidligere nævnt, er antal ansatte er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejerne. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 12

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Overblik over Erhvervsstruktur

HELSINGØR KOMMUNE. Overblik over Erhvervsstruktur HELSINGØR KOMMUNE Overblik over Erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Helsingør stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Helsingør konkurrencefordele, der kan skabe vækst

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune

Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune Med budgetaftalen for 2013 og 2014 har Byrådet sat Gladsaxe i vækst højt på dagsordenen med henblik på at sikre fremtidens velfærd. Der er i den forbindelse

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø?

Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø? Erhvervspolitik i Furesø Kommune Hvad siger virksomhederne og hvilke muligheder har Furesø? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Agenda

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden Udarbejdet november-december 2015. Indhold Introduktion...

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk

Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Baggrund Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Det Lokale Beskæftigelsesråd har længe ønsket at intensivere og udvikle virksomhedssamarbejdet i Greve. Dette blev fulgt op af LBR-konsulenten med konkrete

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

- Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar 2013. - Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte

- Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar 2013. - Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte Lederundersøgelse Baggrund - Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar 2013. - Primært fokus på outplacement - Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte - Online

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere