FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
|
|
- Peder Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur
2 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen og i regionen? Med andre ord: Hvor ligger Furesøs erhvervsdemografiske styrker? For at besvare disse spørgsmål og give inspiration til Furesø Kommunes virksomhedsservice, målretning af den fremtidige erhvervsstrategi i kommunen, samt som led i kortlægning af Region Hovedstadens klynger og værdikæder i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI), har Copenhagen Capacity udarbejdet dette overblik over erhvervsdemografien i Furesø. Rapporten analyserer en række udtræk af erhvervsdemografiske registerdata fordelt på 33 hovedbrancher i fra Danmarks Statistik og Experian og sammenholder Furesø Kommunes generelle erhvervsdemografi med Region Hovedstadens samlede erhvervsdemografi. Analysen udgør et af de første skridt i SPI-projektet (se figur 1) og udarbejdes af Copenhagen Capacity til de 15 kommuner, der er partnere i projektet. Denne rapport er udelukkende baseret på erhvervsdemografiske data og forholder sig dermed udelukkende til erhvervsdemografi og ikke til klynger. Figur 1. Analytiske skridt i klyngekortlægningen i SPI-projektet. Erhvervsdemografiske data Eksisterende klyngerapporter Kommunernes long lists Dialog med organisationer og institutioner Klynge- og værdikædekortlægning Analysen anvender brede branchekategorier, der kan dække over flere specifikke erhverv og giver et overblik over regionens erhvervsstruktur. Det gælder også brancher, der er vigtige for det lokale erhvervsliv, men som ikke nødvendigvis er globalt konkurrencedygtige, hvilket ellers er i fokus i SPI-projektet. COPENHAGEN CAPACITY 2
3 ,4,8 1,5 2,3 2,1 3,2 3,5 5,2 5, 5,3 6,1 8,1 8,3 1 12,5 12, 11,1 1.1 REGION HOVEDSTADENS ERHVERVSDEMOGRAFI Hovedstadsregionen har over 9. beskæftigede Som en typisk hovedstadsregion findes mange arbejdspladser indenfor offentlige og sociale serviceydelser samt oplevelsesindustri 5 % af regionens omsætning kommer fra handels- og transportbranchen Region Hovedstaden har over 9. beskæftigede fordelt på over 22. registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små- eller mellemstore. Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden er som enhver anden hovedstadsregion præget af et højt antal arbejdspladser og virksomheder inden for offentlige og erhvervsrelaterede serviceydelser (herunder sociale institutioner, finansieringsvirksomheder mm.), oplevelsesindustrien (herunder hoteller, kultur- og fritidsorganisationer mm.) samt handel (se figur 1 og 2). Sidstnævnte virksomheder og/eller organisationer er typisk lokaliseret i hovedstadsregioner med mange hovedsæder for offentlige institutioner og internationale virksomheder. Udover klassiske hovedstadsbrancher er erhvervsdemografien i Region Hovedstaden især karakteriseret ved mange virksomheder inden for hovedbrancherne: Finansiering & forsikring (12 % af virksomhederne i regionen), Rådgivning mv. (8 %), Ejendomshandel mv. (8 %), samt Bygge & anlæg (5 %), It- & informationstjenester (5 %) og Reklame & erhvervsservice (5 %). Figur 2. Antal virksomheder i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser Antallet af virksomheder i regionen afspejles i nogen grad af antallet af arbejdspladser (figur 3), der koncentrerer sig i hovedbrancherne: Bygge & anlæg (5 % af regionens ansatte), Finansiering & forsikring (5 %), Rådgivning mv. (5 %) samt It- & informationstjenester (3 %). Ligeledes findes en del arbejdspladser i hovedbrancherne Transport (6 %) samt Operationel service mv. (5 %). Det skal dog tages for øje, at antallet af arbejdspladser i registerdata, er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejeren. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 3
4 ,4,8 1,2 1,2,5 1,1 1,4,6 1,1,6,4,5 1,6 3,3 2,5 2,2 1,6 2,4 2,5 3,5 3,4 2,6 4,1 5, 5,3 mia. kr. 33, 15,9,4,9,4,6,6,5,8,7,5,4 1,5,9,9,7 2,3 1,8 1,6 3,1 3,2 4,8 5,5 5,1 5, 5,3 5,3 14,5 31,7 Figur 3. Antal ansatte i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde virksomhederne i Hovedstadsregionen en samlet omsætning på godt 1,3 billard og fordelingen mellem brancher er illustreret på figur 4. Handel tegnede sig med en omsætning på mere end 435,5 mia. kr. for 34 % denne omsætning, og er dermed uden sammenligning den branche, der har den største omsætning i regionen. Dernæst afspejler omsætningsgraden sig i høj grad i de brancher, der har en høj andel af virksomheder og arbejdsplader i regionen. Således udgjorde branchen Transport 16 % af regionens totale omsætning, Rådgivning mv. lidt over 5 %, Bygge & anlæg knap 5 %, It- & informationstjenester 4 % og Reklame & erhvervsservice ca. 2,5 %. Figur 4. Omsætning i Region Hovedstaden fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 4
5 ,4 1,1,5,6 1,1 1,9 2,2 3,8 3,9 6,3 5,5 6,8 5,8 9,8 1,9 11,3 12,4 13,4 2 FURESØ KOMMUNES ERHVERVSSTRUKTUR Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring 6,2 % af kommunens arbejdspladser findes i elektronikindustrien It- branchen og elektronikindustrien står for en fjerdedel af kommunens omsætning Furesø Kommune havde i 21 mere end 5 registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små og mellemstore. De større virksomheder i kommunen tæller bl.a. Pen-Sam Liv Forsikringsaktieselskab, NetDesign A/S, Change of Scandinavia Retail A/S og Aasted ApS. Figur 5 illustrerer, hvordan kommunens virksomheder fordeler sig på forskellige brancher. Flest virksomheder findes inden for branchekoden Finansiering og forsikring, Handel, Kultur og fritid mv., Offentlige og sociale institutioner samt Rådgivning mv. Figur 5. Antal virksomheder i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 21 havde kommunen en samlet arbejdsstyrke på ca fordelt mellem brancher som illustreret på figur 6. Tæt ved halvdelen af kommunens arbejdspladser ii koncentrerer sig i Offentlige og sociale institutioner (29,1 %) samt Handel (17,9 %). Yderligere findes også en del arbejdspladser i Elektronikindustri (6,2 %), Bygge og anlæg (6, %), Kultur og fritid mv. (5,3 %) samt It- og informationstjenester (5,2 %). FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 5
6 ,5,4,9,9,6,7,9,4,8,5 1,3 1,2 1,1 2, 2,5 2,1 mio. kr. 3,6 3,2 4,4 7,4 12,4 38,9 12,5,7,8,6,5,7,7 1,1,8 1, 1,5 2,5 2,2 2,2 2,4 3, 3,7 4,7 5,2 5,3 6,2 6, 17,9 29,1 Figur 6. Antal ansatte i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde Furesø Kommune en samlet omsætning på ca. 12 mia. kr. Fordelingen af omsætningen på forskellige brancher ses på figur 7. Handel er med 38,9 % den branche, som har den største omsætning i kommunen. Dernæst ses særligt It- og informationstjenester (12,5 %), Elektronikindustri (12,4 %) samt Bygge og anlæg (7,4 %). Figur 7. Omsætning i Furesø Kommune fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 6
7 3 FURESØ KOMMUNES REGIONALE STYRKER Furesø Kommune er i forhold til regionen under ét dominerende inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri Ud over at undersøge Furesø Kommunes erhvervsstruktur ved at se på fordelingen af virksomheder, arbejdspladser og omsætning internt i kommunen, er det undersøgt, hvordan erhvervsstrukturen forholder sig til regionen som helhed. Resultaterne fra denne analyse viser kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner i forhold til regionen. De brancher, hvor kommunen på denne måde er særligt stærke, kan være sammenfaldende med de brancher, der har stor betydning internt i kommunen, men behøver ikke at være det. Analysen peger på, at Furesø Kommune i forhold til regionen er særligt stærk inden for Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri. 3.1 ELEKTRONIKINDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionens gennemsnit ca. otte gange så mange ansatte i elektronikindustrien Elektronikindustrien har en omsætning på 1,5 mia. kr. 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi kommer fra elektronikvirksomhederne Branchekoden Elektronikindustri omfatter fremstilling af computere, hardware, kommunikationsudstyr og lignende elektroniske produkter samt fremstilling af komponenter til sådanne produkter. Branchekoden omfatter også fremstilling af forbrugerelektronik, bestrålingsudstyr, elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr, optiske instrumenter, optisk udstyr, fremstilling af magnetiske og optiske media samt udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol. I Furesø Kommune findes 17 virksomheder registreret med denne branchekode (21), hvoraf de tre største er C.B. Svendsen A/S, Grundfos Sensor A/S og Tonica Elektronik A/S. I 21 havde elektronikvirksomhederne i kommunen samlet set 818 ansatte, hvilket svarer til 6,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og ca. otte gange mere end gennemsnittet for branchen i forhold til regionen. I 29 havde elektronikbranchen i kommunen en omsætning på næsten 1,5 mia. kr. Det svarer til 12,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og er ca. 1 gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. 1 af elektronikvirksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse virksomheder en samlet eksportværdi på i alt 1,4 mia. kr. svarende til 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi og ca. 13 gange gennemsnittet for branchen i regionen. Figur 8 viser lokaliseringen af elektronikvirksomheder i kommunen. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 7
8 Figur 8. Virksomheder i elektronikindustrien i Furesø Kommune. 3.2 PLAST-, GLAS & BETONINDUSTRI Kommunen har 13 virksomheder med branchekoden Plast-, glas- og betonindustri 2,5 % af kommunens arbejdsstyrke er beskæftiget inden for Plast-, glas- og betonindustri Plast-, glas- og betonindustriens eksportværdi er ca. fire gange større end regionens gennemsnit Branchekoden Plast-, glas- og betonindustri indbefatter forskellige former for fremstilling af ikke-metalliske produkter. Hovedgrupper er fremstilling af gummi- og plastprodukter, ikke-metalholdige mineralske produkter, byggematerialer af ler, porcelænsvarer og kemiske produkter, cement, kalk og gips, beton, slibemidler samt tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder registreret med denne branchekode (21). Herunder Gerresheimer Vaerloese A/S, Attraq A/S og Blendex A/S. I 21 havde branchen 329 ansatte, hvilket svarer til 2,5 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og mere end fire gange det regionale gennemsnit for branchen. I 29 havde virksomhederne en samlet omsætning på mere end 525 mio. kr. Det var 4,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og næsten fire gange gennemsnittet for branchen i regionen. Otte af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 8
9 virksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på mere end 23 mio. kr., hvilket var 7,5 % af kommunens samlede eksportværdi og næsten fire gange gennemsnittet for branchen på regionalt plan. Figur 9 viser et kort over plast-, glas- og betonvirksomhederne i Furesø Kommune. Figur 9. Plast-, glas- og/eller betonvirksomheder i Furesø Kommune. 3.3 MASKININDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionen flere end fem gange så mange virksomheder i maskinindustrien Maskinvirksomhederne i kommunen har ca. 3 ansatte 1,5 % af kommunens eksportværdi stammer fra maskinindustrien Branchekoden Maskinindustri omfatter fremstilling af maskiner, der fungerer uafhængigt på materialer enten mekanisk, termisk eller udfører behandling af materialer (som fx håndtering, sprøjtning, vejning eller emballering). Disse maskiner kan både være faste, mobile eller håndholdte, uanset om de anvendes inden for industri, byggeog anlægsvirksomhed, landbrug eller til brug i hjemmet. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder under denne branchekode (21), hvoraf Aasted ApS er langt den største. De 13 maskinvirksomheder udgør blot % af kommunens samlede omsætning, dog er antallet af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 9
10 virksomheder mere end fem gange så højt som det gennemsnitlige antal maskinindustrivirksomheder på regionalt niveau. I 21 havde virksomhederne samlet set 293 ansatte, hvilket svarer til 2,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke og mere end tre gange det regionale gennemsnit for branchen. Maskinvirksomhederne havde i 29 en samlet omsætning på ca. 44 mio. kr. Det var 3,7 % af kommunens samlede omsætning samme år og ca. 2½ gange gennemsnittet for branchen i regionen. 1 af virksomhederne havde eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på ca. 322 mio. kr., hvilket var 1,5 % af kommunens samlede eksportværdi og 2½ gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. Figur 1 illustrerer lokaliseringen af maskinindustrien i kommunen. Figur 1. Maskinindustrien i Furesø Kommune. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 1
11 4 KONKLUSION: FURESØ KOMMUNES ERHVERVSDEMOGRAFISKE STYRKER Furesø Kommune har flere end 5 registrerede virksomheder inden for en bred vifte af brancher Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring, mens næsten halvdelen af kommunens arbejdspladser findes i offentlige og sociale institutioner Kommunen har en stærk regional specialisering inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustrien I Furesø Kommunes erhvervspolitik er fokus rettet mod både mere traditionelle industrierhverv som maskin- og plastindustrien, samt mere moderne sektorer med bl.a. fremstilling af medico-udstyr og forretningsservice. Det stemmer godt overens med vores analyse af Furesø Kommunes erhvervsdemografi, som viser, at kommunen har en bredspektret erhvervsstruktur og er domineret af både specifikke industrielle brancher og af forretningsservicebrancher som f.eks. finansiering og forsikring samt IT- og informationstjenester. Det ses af analysen, at kommunen har flest virksomheder inden for branchekoderne Finansiering og forsikring og Handel, mens der findes flest arbejdspladser inden for branchekoderne Offentlige og sociale institutioner og Handel. Det er også handelsbranchen, der står for næsten 4 % af kommunens samlede omsætning, mens ITog informationstjenester står for næsten 13 %, hvilket gør denne branche til den næstmest omsættende i kommunen. I forhold til de mere traditionelle industrierhverv viser analysen, at Furesø Kommune har stærke regionale styrkepositioner inden for branchekoderne Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. I kommunen findes 17 virksomheder inden for elektronikindustrien. Disse står for 6,2 % af kommunens arbejdspladser, hvilket er otte gange så meget som det regionale gennemsnit for branchen. Desuden omsætter elektronikvirksomheder, der er lokaliseret i Furesø Kommune, for ca. 1 gange mere og eksporterer for næsten 13 gange så meget, som det er gældende for Region Hovedstadens elektronikvirksomheder i gennemsnit. Desuden markerer Furesø Kommune sig inden for branchekoden Plast-, glas- og betonindustrien. Virksomhederne i denne branche har fire gange så mange ansatte, omsætter for fire gange mere og har en eksportværdi, der er fire gange højere end branchens gennemsnit i Region Hovedstaden. Analysen viser også, at kommunen er tydeligt specialiseret inden for maskinindustrien. Der er fem gange så mange virksomheder inden for maskinindustrien i Furesø Kommune, som der er gennemsnitligt i Region Hovedstadens øvrige kommuner. Disse virksomheder har ydermere en omsætning og en eksportværdi, der er 2½ gange højere end det regionale gennemsnit for branchen. Analysen viser således, at det især er inden for de industrielle brancher, at kommunen har tydelige regionale specialiseringer, mens det er de mere moderne forretningsservicebrancher, der er vigtige internt i kommunens erhvervsstruktur. Det kan derfor konkluderes, at kommunen gør det rigtige ved både at fokusere på traditionelle industrisektorer og moderne servicesektorer i sin erhvervspolitik, men at denne ville kunne gøres endnu skarpere ved at fokusere på de specifikke brancher, hvor kommunen har en styrkeposition, som f.eks. IT- og informationstjenester, Handel samt Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 11
12 5 SLUTNOTER i De 33 hovedbrancher er baseret på 4-cifrede NACE-koder. Det betyder, at branchekategorierne er forholdsvist brede, og at de dermed kan dække over meget forskellige produktionsmåder og produkttyper. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at nogle virksomheder, man i daglig tale vil placere i én branche, kan være placeret i en anden branchekategori i det statistiske data. Branchekoderne dækker over følgende brancher: Branchekodeintervaller (DB7) Branche Landbrug, skov & fiskeri Råstofindvinding Føde-, drikke- & tobaksvarer Tekstil- & læderindustri Træ- & papirindustri mv Olieraffinaderier mv Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- & betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel & anden industri mv Energiforsyning Vandforsyning & renovation Bygge & anlæg Handel (inkl. detailhandel) Transport Hoteller & restauranter Forlag, tv & radio Telekommunikation It- & informationstjenester Finansiering & forsikring Ejendomshandel mv Rådgivning mv Forskning & udvikling Reklame & erhvervsservice Operationel service mv Off. & sociale institutioner Kultur, fritid, mv Uoplyst aktivitet ii Som tidligere nævnt, er antal ansatte er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejerne. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 12
GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE. Overblik over Erhvervsstruktur
HELSINGØR KOMMUNE Overblik over Erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Helsingør stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Helsingør konkurrencefordele, der kan skabe vækst
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereOlie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning
Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereTAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereTAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereVækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)
Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse
Læs mereTAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt
Læs mereVækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018
Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereAMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereNOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune
NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereDM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder
DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereAMK-Øst 24. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 24. januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereVækstregnskab for Rudersdal. Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018
Vækstregnskab for Rudersdal Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018 For mere information om publikationen eller generelt om IRIS Group, kontakt venligst: IRIS Group Jorcks Passage 1B, 4. Sal 1162 København
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 25. september 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 25. september 2017 September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1. kvartal
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereAMK-Øst 7. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 7. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2016
Læs mereAMK Øst / august Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / august 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland August 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 1. kvartal
Læs mereErhvervsstruktur og erhvervspolitik
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mereFakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune
Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune Med budgetaftalen for 2013 og 2014 har Byrådet sat Gladsaxe i vækst højt på dagsordenen med henblik på at sikre fremtidens velfærd. Der er i den forbindelse
Læs mereEnergibeskæftigelsen
Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereAMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016
Læs mereAnalyse af Automationspotentiale
Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs
Læs mereTal og Trends 2010 Holstebro Kommune
Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................
Læs mereDE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse
REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereIT erhvervene i tal Maj 2014
IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten
Læs merePROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-
Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:
Læs mereAMK Øst / 10. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 10. september 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden September 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1.
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereAMK Øst 17. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 17. november 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereTabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008
Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade
Læs mereAMK Øst 20. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 20. september 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1.
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereAMK Øst /20. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst /20. november 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 2. kvartal
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001
Bilag 1 til akkrediteringsdokument af 14-01-2019 Reg. nr. 6504 Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001 ISO 45001:2018 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel.
Læs mereBranchekonjunkturanalyse - efterår 2010
Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mere23. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
23. januar 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal 2017 I
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse
Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereEffekter af den regionale vækstindsats
Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG
BRANCHESTATISTIK 017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG JUNI 017 INDLEDNING Denne rapport indeholder en analyse af vindmøllebranchens bidrag til samfundet i form af bl.a. skatter på nationalt, regionalt
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereAntallet af optimistiske virksomheder halveret
2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer
Læs mereAMK Øst / 25. maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 25. maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2017
Læs mere2. kvartal september 2013
2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereAMK Øst / maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 4. kvartal 2017 Generelt
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er
Læs mereAMK Øst 22. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 22. januar 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3 kvartal
Læs mere19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal
19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læs mere