P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S"

Transkript

1 I/S P/S Opgaveløser: Lars Sommer Vejleder Jesper Frisgaard I/S K/S P/S I/S K/S K/S Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning I/S P/S I/S K/S P/S Aalborg Universitet Cand.merc.aud studiet Marts K/S I/S K/S P/S P/S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Indledning Afhandlingens emne Begrebsafgrænsning Problemformulering Konkretisering af afhandlingens problemstilling Metode Civilretlig del Indledende bemærkninger Personselskabet en selvstændig juridisk person Retsområderne Interessentskabet I/S Lovreguleringen - Lov om erhvervsdrivende virksomhed (LEV) Hæftelse Fælleskreditorer Særkreditorer Konkurs Interessentskabskontrakten Interessentskabskontraktens indhold Over- og underskudsandel Kapitalkonto Interessentskabsdeltagerens ideelle ejerandel Interessentskabets overdragelighed Kommanditselskabet K/S Kommanditselskabets karakteristika Lovreguleringen Kommanditselskabskontrakten Hæftelse Fælleskreditorer Særkreditorer Konkurs

3 Indholdsfortegnelse 4.5 Partnerselskabet P/S (Kommanditaktieselskabet) Partnerselskabets karakteristika Lovreguleringen Partnerselskabsvedtægterne Hæftelse Kommanditaktiernes overdragelighed Ligheder og forskelle personselskabsformerne imellem en opsummering Skatteretlig del Ideelle andele i skattemæssig forstand Transparenspricippet Historisk tilbageblik Afskrivningslovens 5 og Definition af ideelle andele i skatteretlig forstand Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i personselskaber Stiftelse og optagelse af kompagnon Kritik af delsalg og delkøb i forhold til afskrivningsloven UfR 1983, 318 H - Kåhler-dommen Sondring mellem deltagelse i ét eller flere personselskaber Passiv deltagelse i flere personselskaber samtidigt Aktiv deltagelse i flere personselskaber samtidigt Samtidig aktiv og passiv deltagelse i flere personselskaber samtidigt Direkte handel mellem indtrædende og udtrædende deltager i et personselskab Udtræden af I/S samtidig med opstart af personlig virksomhed Opløsning af personselskab Sammenlægning (fusion) Successiv overdragelse Omdannelse af personselskaber Skattemæssige konsekvenser ved ind- og udtræden en opsummering Konklusion Civilretten Skatteretten...91 English Summary...95 Forkortelser

4 Indholdsfortegnelse Litteraturliste...99 Doms- og afgørelsesregister

5 Kapitel 1 Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden 1. Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden 1.1 Indledning Den 4. april 2006 præsenterede regeringen sit bud på en velfærdsreform under overskriften Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden. Et af de centrale punkter i rapporten er styrket innovation og iværksætteri. Regeringen ønsker som en del af reformen, at der skal afsættes flere penge til målrettede initiativer for blandt andet at skabe bedre betingelser for vækstiværksættere 1. Regeringen har sat sig et mål om, at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. 2 Realiseres regeringens målsætning om at være blandt de førende lande på iværksætterområdet vil det utvivlsomt betyde mange nye virksomheder og afledt heraf iværksætternes stillingtagen til, hvilken form for virksomhed de ønsker af drive. I Danmark er der som udgangspunkt frie rammer for, hvilken virksomhedsform der skal danne den organisatoriske ramme for en erhvervsvirksomhed. Dette afspejler sig i, at deltagerne har frihed til at vælge selskabsform uafhængigt virksomhedens planlagte karakter samt at deltagerne som udgangspunkt frit kan aftale selskabskontraktens enkelte bestemmelser. 3 I dansk selskabsret er den grundlæggende antagelse, at det er deltagerens hæftelse over for virksomhedens kreditorer, der er afgørende for opdelingen af virksomhederne i forskellige selskabsformer. I den situation, hvor virksomheden ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser over for kreditorerne er det af afgørende betydning for kreditorernes stilling, om de alene kan gøre deres krav gældende i virksomhedens aktiver, eller om kravet kan udstrækkes til også at omfatte deltagerens personlige formue. 4 Valget afhænger i stor grad af, hvilken økonomisk risiko iværksætteren er villig til at løbe, og hvor 1 Vækstiværksættere defineres i Økonomi- og Erhvervsminsteriets rapport; Det nytænkende og fleksible samfund som andel nye virksomheder med over 60 pct. i vækst i omsætningen. 2 Regeringen, Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden, April 2006, s Banker skal f.eks. være aktieselskaber. 4 Munck, Noe m.fl., Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 2002, side 5 5

6 Kapitel 1 Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden stor kapital der er til rådighed. De traditionelle virksomhedsformer i skatteretlig henseende er dels enkeltmandsvirksomheder, dels selskaber med begrænset ansvar, såsom aktie- og anpartsselskaber. Beskatningen af enkeltmandsvirksomheder foretages i henhold til hovedreglen i Statsskattelovens (SL) 4 og er nærmere reguleret i kildeskatteloven (KSL), personskatteloven (PSL) samt virksomhedsskatteloven (VSL). I modsætning hertil beskattes aktie- og anpartsselskaber samt fonde efter henholdsvis selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. Mellem disse to yderpunkter findes en række mellemformer (efterfølgende benævnt personselskaber 5 ), hvor virksomheden drives af flere personer i fællesskab, og hvor minimum én af deltagerne hæfter personligt for driften. Eksempler på sådanne personselskaber er interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber 6. Personselskaberne adskiller sig fra de øvrige virksomhedsformer, idet den selskabsretlige lovregulering er begrænset. Hovedparten af den teoretiske litteratur samt praksis fastslår at disse personselskaber civilretligt betegnes som værende et selvstændigt juridisk retssubjekt. Modsætningsvis betragtes personselskaberne ikke som værende selvstændige skattesubjekter, hvilket medfører at personselskaberne er skattemæssigt transparente og beskatning derfor sker hos den enkelte deltager. Gennem de senere år har der fra forskellig side 7 været opfordret til, at der anvendes andre selskabsformer end det traditionelle kapitalselskab, og i samme forbindelse, at rådgivere bør være mere nuancerede i deres rådgivning om valg af selskabsform. 8 Analyseres udviklingen i antallet af nystartede personselskaber tyder meget på, at både ejere og rådgivere har taget opfordringen til eftertanke, idet antallet af nystartede personselskaber har været stigende jf. nedenstående. 5 Begrebet Personselskaber bruges traditionelt som samlebetegnelse for de selskabsformer, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser i modsætning til kapitalselskaberne, herunder de velkendte aktie- og anpartsselskaber, hvor deltagerne alene hæfter med deres indskud. 6 I forbindelse med ændringen af Aktieselskabsloven i 1996 indførtes en ny og mere populær betegnelse for kommanditaktieselskabet parterselskabet (P/S) som en direkte følge af, at man fra regeringens side ønskede af fremme anvendelse af denne selskabsform. Aktieselskabslovens 173, stk. 7 definerer en kommanditaktieselskab som et erhvevsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. 7 Blandet andet FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 8 Andersen, Peter M., Interessentskaber, INPI nr. 09,

7 Kapitel 1 Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Tabel 1: Udviklingen i antallet af nystartede personselskaber (2006 dækker kun de første 3 måneder af kalenderåret) Interessentskaber Kommanditselskaber Partnerselskaber Kilde: databanken Jævnfør tidligere adskiller personselskaberne sig fra enkeltmandsvirksomheden og de traditionelle kapitalselskaber, idet den selskabsretlige lovregulering er begrænset, og man for personselskabernes vedkommende derfor må søge sig fyldestgjort i den civilretlige lovregulering. Selv om personselskaberne civilretligt betegnes som et selvstændigt retssubjekt, er det ikke et selvstændigt skattesubjekt. Dette betyder, at personselskaberne skatteretligt fungerer som et transparent selskab, og beskatning sker hos de enkelte deltagere. Beskatning af deltagerne tager udgangspunkt i den ideelle anpart. Civilretligt er den ideelle anpart en andel af personselskabernes nettoformue 9, mens den skatteretligt er en andel af selskabets enkelte aktiver og gæld ofte omtalt som en bruttoandel. Mange års retspraksis samt begrænset teoretisk litteratur viser, at anvendelsen af bruttoprincippet ofte medfører usikkerhed, når rådgivere, revisorer, ejere mv. skal forholde sig til konsekvenserne af henholdsvis køb og salg af ideelle andele, ophør af erhvervsvirksomhed, sammenlægning af personselskaber, indskud og udlodning af aktiver fra deltagere etc. En af de domme som ofte anvendes til at skildre problemstillingen ved beskatning af personselskaber er Kähler-dommen, UfR H. Højesteretdommen har i stor udstrækning dannet præcedens i efterfølgende administrativ behandling af tilsvarende skatteretlige problemstillinger. Dommen er god til at skildre 9 Nettoformen defineres som aktiver gæld - kapitalkonto. Der henvises til afsnit i nærværende afhandling for yderligere gennemgang. 7

8 Kapitel 1 Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden et eksempel på et skatteretligt problem som traditionelt opstår i personselskaber. Dommen kan kort resumeres således: Et interessentselskab med 6 interessenter ejede nom kr. aktier. I 1975 udloddede interessentskabet til hver af interessenterne nom kr. aktier. Den skete udlodning af lige store andele til alle interessenterne blev af Højesterets flertal ( 5 dommere ) sidestillet med salg, der udløste særlig indkomstskat. To dommere fandt, at den skete udlodning af lige store andele til alle interessenterne ikke medførte nogen formueforskydning og ikke ændrede det indbyrdes forhold mellem dem hverken kvantitativt eller kvalitativt, hvorfor der ikke af mindretallet fandtes at være opnået nogen fortjeneste ved afhændelse eller afståelse af aktierne. 10 Dommen viser bl.a., efter min opfattelse, at den civilretlige forskel mellem af eje 1/6 af 6 ens aktier, til at eje 6/6 af samme aktie er så stor, at der skatteretligt er foregået (samtidigt) køb og salg med den deraf følgende konstatering af skattepligtig fortjeneste. Forskellen forklares bedst ved nettoprincippet, hvor 1/6 af 6 aktier svarer til én aktie. Ud fra en formuemæssig betragtning er der således tale om en og samme størrelse. Ved anvendelsen af bruttoprincippet sker der ved det samtidige køb og salg en fordeling af 30/6 på 6 personer. Af Kähler-dommen fremgår det, at konsekvenserne af en sådan dispositionen ikke nødvendigvis er som forventet. Stigningen i antallet af personselskaber samt regeringens øgede fokus på at fremme antallet af iværksættere vil alt andet lige medføre et stigende behov for at kunne redegøre for de civil- og skatteretlige konsekvenser ved at drive erhvervsmæssig virksomhed i personselskabsform. 10 UfR 1983, 318 H 8

9 Kapitel 2 Afhandlingens emne 2. Afhandlingens emne 2.1 Begrebsafgrænsning Begrebet personselskaber anvendes ofte i litteraturen som udtryk for en mellemting mellem enkeltmandsvirksomhederne og selvstændige skattesubjekter såsom aktie- og anpartsselskaber (ofte omtalt som kapitalselskaber). Af den tilgængelige litteratur fremgår det, at der ikke forekommer nogen fast betegnelse for, hvad der forstås ved personselskaber og hvilke virksomheder der er omfattet heraf. Liselotte Hedetoft Madsen anvender betegnelsen for alle selskaber, der ikke er selvstændige skattesubjekter, 11 hvilket ligeledes er gældende for Aage Michelsen. 12 Jane Bolander anfører, at de klassiske personselskabstyper omfatter interessentskabet, kommanditselskabet, partnerselskabet og partrederiet. 13 Peter M. Andersen fastslår, at begrebet personselskaberne traditionelt har været brugt som en samlebetegnelse for de selskabsformer, hvor mindst én af selskabsdeltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser i modsætning til kapitalselskaberne, hvor deltagerne alene hæfter med deres indskud. 14 For denne afhandlings vedkommende vil personselskabet blive anvendt som fællesbetegnelse for henholdsvis interessentskaber, kommanditselskab og partnerselskaber. Uanset om deltagerne i personselskaberne er fysiske personer eller selvstændige juridiske personer vil disse i afhandlingen blive omtalt som deltagere eller som personselskabsdeltagere. 2.2 Problemformulering Erhvervsvirksomhed drevet i personselskabsform er et af de få områder, hvor der efter flere forsøg endnu ikke eksisterer nogen selvstændig lovgivning hverken civil- eller skatteretligt. Indledningsvis er det skildret, at der har været en stigende udvikling i antallet af erhvervsvirksomheder der drives i personselskabsform, samt at der fra regeringens side forventes en massiv indsats for at fremme antallet af iværksættere. Drift af virksomhed i personselskabsform har gennem de senere år haft en 11 Madsen, Liselotte Hedetoft; Beskatning ved deltagelse i personselskaber, 2003, s Ensig John m.fl.; Lærebog om indkomstskat, 9. udgave, 2000, s Bolander, Jane m.fl; Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder. 14 Andersen, Peter M.; Personselskaberne: Interessentskaber, INSPI Nr. 9,

10 Kapitel 2 Afhandlingens emne stigende bevågenhed, hvilket har bidraget til at der er kommet øget fokus på, hvorledes indtægter og udgifter fra virksomhed drevet i personselskabsform skal beskattes. Manglende selvstændig lovgivning både civil- og skatteretligt medfører, at rådgivere, deltagere i erhvervsvirksomhed etc. i nogle situationer har vanskeligt ved at opgøre om konsekvenserne af eksempelvis køb og salg af ideelle andele, indskud og udlodning af aktiver etc. Gennem nærværende kandidatafhandling ønsker jeg at belyse de skattemæssige konsekvenser af at drive virksomhed i personselskabsform, ud fra en civilretlig forståelse af personselskabsformen og belyst gennem den tilgængelige skattepraksis Konkretisering af afhandlingens problemstilling Manglende selvstændig lovgivning både civil- og skatteretligt medfører, som nævnt ovenfor, at rådgivning omkring ind- og udtræden i personselskaber kan være vanskelig og forbundet med usikkerhed. Formålet med nærværende afhandling er at give et overblik over de skatteretlige konsekvenser for den individuelle deltager ved ind- og udtræden i personselskaber. Med udgangspunkt i en problemorienteret tilgang til den civilretlige regulering af personselskaber, vil det være afhandlingens overordnede formål være at belyse: Hvilke skatteretlige konsekvenser handel med ideelle andele har for den individuelle deltager i personselskaber Skattepraksis har vist, at det ofte er de skatteretlige dispositioner i forbindelse med ind- og udtræden i personselskaber der giver anledning til komplikationer, hvorfor afhandlingens fokus vil være på dette område. En skatteretlig belysning af konsekvenserne for den individuelle deltager ved ind- og udtræden i personselskaber forudsætter kendskab til den civilretlige regulering af personselskaberne samt forskelle og ligheder personselskabsformerne imellem. Afhandlingens centrale spørgsmål er defineret bredt. Handel med ideelle andele i forbindelse med ind- og udtræden i personselskaber dækker over en række forskellige dispositioner. Der kan eksempelvis være tale om, at en personlig erhvervsdrivende ønsker at optage en kompagnon i den bestående virksomhed eller at en aktiv deltager ønsker at sælge sin ideelle andel direkte til 3. mand. 10

11 Kapitel 2 Afhandlingens emne De forskellige scenarier vil blive uddybet i forbindelse med den efterfølgende civil- og skatteretlige belysning. 11

12 Kapitel 3 Metode 3. Metode Nærværende afhandling vil være underlagt en række afgrænsninger og forudsætninger. Ved hjælp af disse sættes der nogle rammer op, indenfor hvilke den opstillede problemstilling kan diskuteres. Dette er en nødvendighed for at opnå tilstrækkelig dybde i afhandlingens problemstilling. Indledningsvist i afsnit 2 er der defineret, hvad der for denne afhandlings vedkommende forstås ved begrebet personselskaber. Med udgangspunkt i denne definition er der således foretaget et bevidst fravalg af nogle virksomhedstyper, som af andre forfattere defineres som værende omfattet af begrebet personselskaber. I 1989 indførte man anpartsindgrebet i personskattelovens 4, stk. 1 nr. 10, hvilket medførte at der forekommer særlige regler vedrørende indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang. De særlige regler for disse deltagere vil ikke indgå som en del af afhandlingen. Fokus vil i stedet være koncentreret om de personselskaber, hvor antallet af ejere bevirker, at de ikke bliver omfattet af PSL 4, stk. 1 nr. 10. Ved indførelsen af cirkulære nr. 443 af 17. december 1975 indførte skattemyndighederne for kommanditisterne vedkommende begrebet fradragskonto. Fradragskontoen er bestemmende for, hvor stor en andel af kommanditistens anpart i kommanditselskabets underskud, der kan fradrages ved opgørelsen af kommanditistens skattepligtige indkomst. Fradragskontoen har kun betydning for kommanditselskaber, der ikke er omfattet af PSL 4, stk. 1 nr. 10. Reglerne omkring fradragskontoen vurderes ikke at være centrale i forhold til afhandlingens problemstilling, hvorfor disse ikke vil blive behandlet i afhandlingen. Meget af den offentliggjorte litteratur samt praksis, såvel civilretligt som skatteretligt, relaterer sig direkte til en bestemt virksomhedstype omfattet af afhandlingens definition af personselskaber. Som følge af at personselskaberne er omfattet af transparensprincippet er lovgivning og praksis i overvejende grad identisk for de tre virksomhedstyper, hvorfor teori og praksis omhandlende ét af personselskaberne i vid udstrækning kan udstrækkes til de to øvrige personselskabstyper omfattet af denne afhandling. I det omfang at teori og praksis er identisk for personselskaberne vil der ikke 12

13 Kapitel 3 Metode blive sondret mellem de tre forskellige typer. På de områder, hvor der er afvigelser i forhold fra det generelle billede vil disse blive behandlet særskilt. De civil- og skatteretlige regler for drift af virksomhed i personselskabsform vil i høj grad blive udledt af praktiske afgørelser fra forskellige instanser, herunder domstolene og administrative myndigheder. Historisk set forekommer der en række gamle afgørelser der belyser retstilstanden. Hovedparten af disse afgørelser foreligger kun i summarisk form, hvilket gør det vanskeligt at kommentere på de bagvedliggende argumenter for afgørelsernes udfald. Til trods herfor vil afgørelserne stadig danne grundlag for beskrivelsen af praksis, idet konklusionerne på problemstillingerne kan udledes af resuméerne. 13

14 Kapitel 4 Civilretlig del 4. Civilretlig del Dette kapitel omhandler en civilretlig karakteristik af, hvad det vil sige at drive erhvervsvirksomhed med udgangspunkt i personselskabsformerne, jf. afsnit 2.1 Indledning. Der vil undervejs blive draget sammenligninger til skatteretten, hvorfor der ved den civilretlige gennemgang også vil forekomme skatteretlige perspektiveringer, med det formål at fremhæve eventuelle forskelle og ligheder mellem civil- og skatteretten. Den civilretlige karakteristik vil blive efterfulgt af et særskilt afsnit, hvor de skattemæssige konsekvenser ved ind- og udtræden i personselskaber vil blive uddybet. 4.1 Indledende bemærkninger For at læseren vil få fuldt udbytte af, hvilke civil- og skatteretlige konsekvenser ind- og udtræden i personselskaber vil medføre, er det min overbevisning, at det vil være nødvendigt med et basalt kendskab til, hvad det indebærer at drive erhvervsvirksomhed i personselskabsform. Nærværende kapitel vil derfor indeholde en karakteristik af personselskabsformerne, herunder den lovgivning og oparbejdede praksis der danner udgangspunkt for drift af erhvervsvirksomhed i personselskabsform. Hensigten med kapitlet er ikke at give en udtømmende karakteristik af personselskaberne, men at få indkredset de centrale grundbegreber der gør sig gældende for de forskellige personselskabsformer og som har betydning for forståelsen af den efterfølgende skildring af de skatteretlige konsekvenser ved ind- og udtræden i personselskaberne. Det forudsættes derfor, at læseren på forhånd har et vist kendskab til anvendelsen af personselskaber. 4.2 Personselskabet en selvstændig juridisk person At drive erhvervsvirksomhed i personselskabsform er selskabsretligt et ofte omdiskuteret emne blandt forskere, rådgivere m.v. Den primære årsag har været og er stadig, om personselskaberne i overvejende grad skal betragtes som selvstændige retssubjekter indenfor de forskellige retsområder. I nyere litteratur har Claus Molbech Bendtsen i sin Ph.d-afhandling fra 2003 foretaget en gennemgribende analyse af, hvorvidt et interessentskab kan anses som et selvstændigt retssubjekt uafhængigt af interessenterne. Claus Molbech Bendtsen konkluderer i afhandlingen, at interessentskabet civilretligt må anses som værende et selvstændigt retssubjekt. 14

15 Kapitel 4 Civilretlig del Professor Søren Friis Hansen fastslår, at kommanditselskabet, i lighed med interessentskabet, opnår status som et selvstændigt retssubjekt fra tidspunktet for kommanditselskabets stiftelse og indtil dets endelige opløsning. 15 Partnerselskabet er på lige fod med interessentskaber og kommanditselskaber et selvstændigt retssubjekt. 16 Klassifikationen af personselskaber som selvstændige retssubjekter indenfor de forskellige retsområder er i relation til nærværende afhandling interessant, idet hidtidig teori og praksis har fastslået, at personselskaberne, med undtagelse af skatteretten, betragtes som selvstændige retssubjekter. Den forskellige klassifikation medfører ofte komplikationer når selskabsretlige begreber forsøges overført til skatteretten. Det at personselskaberne i overvejende grad klassificeres som selvstændige retssubjekter sammenholdt med den selskabsretlige aftalefrihed medfører, at den retlige lovregulering skal søges gennem civilretten. Af praksis kan det udledes, at anvendelsen af civilretten ikke altid er fundet tilstrækkelig, hvorfor der på flere områder er foretaget selvstændige kvalifikationer af begreber 17. Som nævnt indledningsvis fastslår nyere teori og retspraksis, at personselskaberne indenfor de fleste retsområder klassificeres som en selvstændigt retssubjekt 18. Rent lovgivningsmæssigt har man dog 15 Friis Hansen, Søren m.fl., Partnerselskaber, FSR, Januar 2005, s Andersen, Peter M.; Personselskaberne Partnerselskaber, INSPI Nr. 2, TfS , TfS & TfS Claus Molbech Bendtsen definerer i sin Ph-d.-afhandling Interessentskabsretlige problemer begrebet selvstændig juridisk person som; en eller flere fysiske personer eller juridiske personer der har oprettet en enhed, det kan f.eks. være et aktieselskab, kommanditselskab, interessentskab, fond, enkeltmandsvirksomhed eller en anden konstruktion, om hvilken det kan spørges, om denne skal være adskilt fra stifterne og ejerne. En juridisk person må antages at foreligge, når en organisation adskilt således fra stifterne og ejerne, at organisationen som en fysisk person har a) evnen til at erhverve rettigheder og forpligte sig, kaldet materiel retsevne, b) evnen til selv at disponere over sin materielle retsevne, kaldet materiel handleevne, c) evnen til at optræde som sagsøger eller sagsøgt i retstvister, kaldet processuel partsevne, og d) evnen til selv at disponere over sin processuelle partsevne, kaldet procesevne. Når begrebet selvstændig juridisk person efterfølgende anvendes i nærværende afhandling er det med udgangspunkt i denne definition. 15

16 Kapitel 4 Civilretlig del stadig ikke anerkendt, at personselskaber generelt set betragtes som en selvstændige retssubjekter, hvorfor spørgsmålet om retssubjektivitet alene kan besvares i forhold til det enkelte retsområde Retsområderne Fastlæggelse af, om et personselskab betragtes som et selvstændigt retssubjekt eller ej er afgørende for, hvordan retsstillingen er i en given situation. På det formueretlige område (herunder tinglysningsretten, panteretten og navneretten) har det længe været anerkendt, at personselskaberne betragtes som selvstændige retssubjekter. Når et personselskab driver erhvervsmæssig virksomhed og i forbindelse hermed erhverver rettigheder samt påtager sig forpligtelser, er det personselskabet og ikke deltagerne, der er part i transaktionerne. 20 Interessentskaber stiftets eksempelvis ofte ved, at to eller flere personer indskyder aktiver i interessentskabet i form af eksempelvis kapital, driftsmidler, ejendomme m.v. Der forekommer således en overdragelse sted fra interessenterne til interessentskabet. Det er fast antaget, at denne overdragelse af aktiver medfører, at det efterfølgende er interessentskabet som er den retmæssige ejer af aktiverne. Civilretligt betragtes en personselskabsdeltager som værende ejer af en nettoandel af personselskabets formue. Ejerskabet af en nettoandel af personselskabets formue medfører, at den enkelte deltager ikke kan disponere over en andel af de enkelte aktiver, hvilket eksempelvis er muligt i sameje, hvor der til forskel fra interessentskabet ejes en bruttoandel af hvert aktiv. En personselskabsdeltagers eventuelle behov for sikkerhedsstillelse i privatsfæren kan således ikke uden videre søges fyldestgjort gennem pantsætning af et aktiv i interessentskabet. En personselskabsdeltagers eventuelle insolvens medfører i relation til ovenstående, at dennes særkreditorer 21 ikke har mulighed for at søge sig fyldestgjort i personselskabets aktiver, hvis personselskabet har foretaget den relevante sikringsakt 22 i forhold til aktivet. Særkreditorerne har personselskabsdeltageren som debitor og kan alene foretage udlæg i de samme rettigheder og 19 Noe Munck m.fl., Selskabsformer en lærebog i selskabsret, 2002, side Noe Munck m.fl., Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 2002, s Begrebet særkreditorer omfatter personselskabsdeltagerens personlige kreditorer. 22 Ved fast ejendom består sikringsakten i tinglysning. Sikringsakten er nødvendig i forhold til kontrahering med en godtroende 3. mand. Der vil ikke forekomme en yderligere uddybning af begrebet sikringsakt i det en sådan ligger uden for nærværende afhandlings problemstilling. 16

17 Kapitel 4 Civilretlig del fordringer, som personselskabsdeltageren selv kan gøre gældende mod personselskabet, jf. nedenfor 23 : 1. Personselskabsdeltagerens lønkrav mod selskabet 2. Renter af kapitalkontoen 3. Overskudsandele 4. Øvrige indeståender på kapitalkontoen 5. Eventuelt afholdte beløb afholdt af deltageren på personselskabets vegne 6. Den pågældende deltagers nettoandel (ved udtræden) Af ovenstående fremgår det, at der forekommer en væsentlig forskel på, hvad fælleskreditorerne 24 kan søge sig fyldestgjort i, og hvad særkreditorer kan. Fælleskreditorer kan søge sig fyldestgjort i alle personselskabets rettigheder, mens særkreditorer kan søge sig fyldestgjort i alle deltagerens rettigheder herunder deltagerens rettigheder mod personselskabet. Overdragelsen af aktiver fra privatsfæren til personselskabet med efterfølgende ejendomsret til følge er således et tungvejende argument, når der skelnes mellem om personselskabet kan betragtes som en selvstændig juridisk person. Med indførelsen af Lov om erhvervsdrivende virksomhed (LEV) anses interessentskabet og kommanditselskabet ligeledes som selvstændige retssubjekter, idet også rene fantasinavne uden tilknyttede personnavne kan anvendes efter LEV 6. Der er ikke nødvendigvis nogen direkte sammenfald mellem deltagerens navn og interessentskabets eller kommanditselskabets navn, hvilket indikerer, at der er tale om to forskellige retssubjekter. Afledt af ovenstående er det naturligt at forholde sig til personselskabets placering i tinglysningsretten. En afledt konsekvens af, at personselskaberne anses som værende ejer af aktiverne er, at personselskabet tinglysningsretligt anses som et selvstændigt retssubjekt. Retspraksis fastslår 23 Noe Munck m.fl. Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 2002, s. 100f. 24 Begrebet fælleskreditorer omfatter personselskabet kreditorer 17

18 Kapitel 4 Civilretlig del ligeledes, at et interessentskab tinglysningsretligt anses som selvstændigt retssubjekt jf. U VLK. Ifølge dommen ejedes to faste ejendomme ifølge tingbogen af A og B med henholdsvis 23/32 og 9/32. A overdrog 7/32 til C og begærede dette tinglyst. Begæringen blev imidlertid afvist, da ejendommene måtte antages at være ejet af et interessentskab med A og B (og C) som interessenter. Jævnfør dommens præmisser findes der ikke jf. tinglysningslovens 10, stk. 1, at være grundlag for som begæret af kærende at notere de enkelte interessenters anpartsforhold i tingbogen, idet et interessentskab er en selvstændig juridisk person. 25 Det fremgår af dommen, at ændringer i interessentkredsen ikke medfører ændringer i retten til den faste ejendom, idet interessentskabet er indehaver af ejendomsretten uafhængigt af hvem der er interessenter i interessentskabet. Af ovenstående fremgår det, at personselskaberne for de civelretlige retsområders vedkommende må klassificeres som værende selvstændige retssubjekter. Til trods for, at personselskaber civilretligt anses som værende selvstændige juridiske enheder er dette ikke tilfældet i skatteretten. Nærværende kapital omhandler kun den civilretlige tilgang til personselskabet som selvstændigt retssubjekt. En nærmere diskussion af, hvorfor personselskaberne ikke anses for selvstændige skattesubjekter foretages i afhandlingens kapitel 5, hvortil der henvises. 4.3 Interessentskabet I/S Til forskel fra mange andre lande, herunder de øvrige nordiske lande, gælder der ingen sammenhængende lovregulering for interessentskaber i Danmark. Det er derfor i stor udstrækning parternes aftale, hvilket kommer til udtryk gennem interessentskabskontrakten, som regulerer interessentskabet. Såfremt der ikke foreligger nogen interessentskabskontrakt er det de deklaratoriske regler der finder anvendelse ved eventuelle uoverensstemmelser. Som supplement til interessentskabskontrakten foreligger Lov om erhvervsdrivende virksomhed samt de retsforskrifter, der gælder for drift af virksomhed i almindelighed, herunder skatte- og afgiftslovgivningen. 25 Bendtsen, Claus Molbech, Interessentskabsretlige problemer, 2003, s

19 Kapitel 4 Civilretlig del Lovreguleringen - Lov om erhvervsdrivende virksomhed (LEV) Den historisk oprindelige selskabsform er interessentskabet, der udgør den naturlige selskabsretlige ramme omkring nogle få personers erhvervsmæssige samvirke. 26 Den 1. januar 1995 blev der foretaget en opstramning af lovreguleringen omkring drift af erhvervsmæssig virksomhed i interessentskabsform. Frem til dette tidspunkt fandtes der ikke nogen konkret lovmæssig regulering af interessentskaberne, hvilket ofte gav anledning til diskussion af, hvad der skulle forstås ved et interessentskab. Den manglende lovmæssige definition af interessentskabet bevirkede, at anvendelse af interessentskabsbetegnelsen ikke nødvendigvis medførte, at der i praksis var tale om et interessentskab. Der forekom ligeledes tilfælde, hvor der reelt var tale om et interessentskab, men hvor betegnelsen ikke blev anvendt. 27 Den 1.januar 1995 trådte Lov om erhvervsdrivende virksomheder i kraft (LEV). Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV 1, stk. 1. Det fremgår af LEV 1, stk. 2, at der ved virksomheder forstås enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet at aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde. Med indførelsen af LEV er der indført en lovmæssig definition af, hvad der forstås ved et interessentskab: 2 Ved et interessentskab forstås i denne lov en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Der er jævnfør LEV to kriterier som skal være opfyldt for at erhvervsdrivende virksomheder kan benytte sig af betegnelsen interessentskab; udøvelsen af erhvervsdrift og deltagerhæftelsen. 28 Hvad der skal forstås ved erhvervsdrift er reguleret i LEV 1, stk. 3: 26 Noe Munck m.fl., Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 2002; side Hørlyck, Erik, Interessentskaber og konsortier, 1996; side Hørlyck, Erik, Interessentskaber og konsortier, 1996, side 14 19

20 Kapitel 4 Civilretlig del 1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager vederlag, eller 2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller 3) har den i aktieselskabslovens 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med anden virksomhed, der udøver den i nr. 1 eller 2 nævnte erhvervsdrift, eller udøver bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel af dens driftsresultat uden af havde den i nr. 3 anførte forbindelse med den anden virksomhed. Hvad angår deltagerhæftelsen kan det af LEV 2 udledes, at det i overvejende grad er selskabsdeltagerens hæftelse overfor interessentskabets kreditorer der er afgørende for om der er tale om et interessentskab. Munck, Noe m.fl., s. 5 anfører ligeledes, at det grundlæggende bør fremhæves, at det er selskabsdeltagerens hæftelse over for selskabets kreditorer, der er afgørende for opdelingen af selskaberne i forskellige selskabsformer Hæftelse Ved gennemgangen af retssubjektiviteten i forhold til de enkelte retsområder blev der argumenteret for, at interessentskabets og interessenternes økonomi er adskildte, og at interessentskabet i de fleste henseender betragtes som værende et selvstændigt retssubjekt uafhængigt at interessenterne. Som det fremgår af afsnit ovenfor anfører LEV 2, stk. 1, at alle interessenterne hæfter personligt uden begrænsning (med hele deres personlige formue) og solidarisk (hæfter hver for sig for hele fordringen mod interessentskabet) for alle interessentskabets forpligtelser. I relation til ovenstående formulering stiller Bendtsen i sin Ph.d-afhandling Interessentskabsretlige problemstillinger 2003, s. 70ff, spørgsmålet; om ikke denne hæftelse er et udtryk for, at interessentskabet og dets interessenter alligevel ikke er fuldstændig adskilte med egne rettigheder og forpligtelser uafhængigt af hinanden, da alle, der har et krav mod interessentskabet, også har et krav mod interessenterne, hvis interessentskabet ikke betaler. Argumentet for at fastholde interessentskabet og interessenterne som to adskilte økonomier er at hæftelsen, jf. Bendtsen, skal betragtes som en kaution, påtaget af interessenterne, for interessentskabets forpligtelser. Dette 20

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 3 Interessentskaber 2. udgave IIIKARNOV GROUP Forord Del 1 Personselskaberne og deres regulering i dansk ret Kapitel 1 Personselskabernes placering

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber

Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber Juridisk institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Opgaveløser: Michael Thatt Pedersen Vejleder: Tommy V. Christiansen Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber Handelshøjskolen

Læs mere

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

INTERESSENTSKABSKONTRAKT Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab - 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende - 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange

Læs mere

Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab.

Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab. Kendelse af 18. november 1996. 96-100.454. Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab. Lov om erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 Skattelovforslag To skattelovforslag er fremsat i Folketinget. Det ene omhandler ejere af andele i transparente selskaber selvstændig

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform K/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning K/S karakteristika Består af to grupper af selskabsdeltagere Mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Begge grupper kan være såvel fysiske

Læs mere

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse - 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller

Læs mere

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer x

Beskatning af bestyrelseshonorarer x - 1 06.13.2017-37 (20170916) Beskatning bestyrelseshonorarer Beskatning af bestyrelseshonorarer x Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatningen af bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave Selskabsformerne - lærebog i selskabsret 6. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Selskabsformerne lærebog i selskabsret Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen

Læs mere

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)

Læs mere

I/S. Personselskaberne Valg af selskabsform. Hvor man ejer 1/3 af alle aktiver samlet minus passiverne.

I/S. Personselskaberne Valg af selskabsform. Hvor man ejer 1/3 af alle aktiver samlet minus passiverne. I/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning Residualform Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform,

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Selskabsformer Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Overblik 1. Kort om de enkelte selskabsformer 2. Fordele / ulemper motiver for valg 3. Dokumenter 4. Priser 5. Spørgsmål 6. Kontaktinfo 1. Selskabsformer

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen)

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Kendelse af 3. december 1996. 96-38.871. Intet til hinder for at kommanditselskab udelukkende kunne bestå af en komplementar og en kommanditist, selvom komplementaren var ejet af kommanditisten. Lov om

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om

Læs mere

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR 1 Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM2010.423.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet afgav den 22/6 2010 et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Bilag [nr.] Trepartsaftale J.nr.: 7501417 MPE/KRM Bilag [nr.] Trepartsaftale Kammeradvokaten Telefon +45 33 15 20 10 Vester Farimagsgade 23 Fax +45 33 15 61 15 DK-1606 København V www.kammeradvokaten.dk Trepartsaftale INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse Finanstilsynet 5. juli 2010 Lov om finansiel virksomhed 207-210 Fortolkning af reglerne om omdannelse Indledning Ifølge 207-210 i lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt FiL) kan en sparekasse omdannes

Læs mere

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

SKATTEPJECE. Hovedsponsor: SKATTEPJECE Hovedsponsor: 1 INDHOLD FORORD 3 KLUBBEN EJER BANEN 4 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND 5 KLUBBEN EJER BANEN GENNEM ET SELSKAB 5 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND (MED AKTIEKØB/SPILLECERTIFIKAT)

Læs mere

2. Indholdsfortegnelse

2. Indholdsfortegnelse Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Selskabsform for rådgivningsvirksomheder med flere ejere -valget mellem person- eller kapitalselskab Forfatter:

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR.

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR. 1 Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM2009.294SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i ejendomsanpartsprojekter

Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i ejendomsanpartsprojekter 1 Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i ejendomsanpartsprojekter - brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har med et styresignal

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Selskabsformerne. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 7. udgave

Selskabsformerne. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 7. udgave Selskabsformerne 7. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Selskabsformerne Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Selskabsformerne Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Working interests - udbytteret eller anpart i virksomhed - adminstrativ praksis praksisændring - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 398 LSR

Working interests - udbytteret eller anpart i virksomhed - adminstrativ praksis praksisændring - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 398 LSR - 1 Working interests - udbytteret eller anpart i virksomhed - adminstrativ praksis praksisændring - SKM2012.17.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 398 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere News & Updates Pligt til registrering af reelle ejere Pligt til registrering af reelle ejere Med henblik på at skabe øget transparens omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur indføres den 23. maj

Læs mere

Kapital-kommanditselskabet og Cevo-Invest-dommen

Kapital-kommanditselskabet og Cevo-Invest-dommen Kapital-kommanditselskabet og Cevo-Invest-dommen Indledning Personselskaberne Valg af selskabsform Selskabskombinationer 1 Definitioner: Selskabskombination Et eller flere selskaber er deltagere i hovedselskabet.

Læs mere

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen)

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen) Kendelse af 25. april 1996. 95-101.217. Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. Aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 2. Anmeldelsesbekendtgørelsens 1 og 2, nr. 1. (Ellen

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere