MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010"

Transkript

1 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 # 37 DEN BEDSTE INVESTERING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Henriksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl... Læs mere s. 4 AVLSMATERIALET HAR AFGØRENDE BETYDNING Godt avlsmateriale er forudsætningen for succes i slagtesvineproduktionen, siger Årets Slagtesvineproducent 2009, Lars Børgesen, Viborg... Læs mere s. 17 frugtbar økonomi

2 leder Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf.: DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf hhb@danavlopformering.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Fokus på eksport En række DanAvl-Omsættere har fokus på KS-stationerne i udlandet, men det er ikke uden problemer at udnytte denne mulighed. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på Forsiden: Mette Bendixen og Maria Bang Pedersen tager sig kærligt af smågrisen på FENSTENGAARD Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætnng 2010, se mere på side 8. KS-stationerne kan være vigtige i serviceringen af de enkelte DanAvl-kunder i udlandet. Det skyldes, at de importerer næsten alle deres sopolte fra Danmark. Men på nuværende tidspunkt er forskellene mellem KS-stationerne i Danmark og i udlandet store. På sigt tror jeg det vil ændre sig til en væsentlig større egenproduktion af sopolte i de enkelte lande. Det betyder, at der i større stil vil blive oprettet DanAvl-opformeringsbesætninger i disse lande. Alternativet kan blive, at der eksporteres 8 kilo-sopolte ud af Danmark. Fordelen herved er naturligvis, at den danske ekspertise i at producere sopolte udnyttes fuldt ud, og at transportomkostningerne reduceres. De avlsmæssige kvaliteter vil altid være suverænt bedre, når sopoltene er produceret i Danmark. Årsagen er, at det er meget vanskeligt for udenlandske besætninger at få adgang til sæd efter topornerne i DanAvl, fordi der lægges en masse forhindringer i vejen for at eksportere sæd ud af Danmark. Det åbne frie marked i EU er stadig langt væk! Antallet af DanAvl-KS-orner i udlandet er imidlertid i støt vækst. I april 2010 står der knap 800 DanAvl-orner på udenlandske KS-stationer 125 Landrace, 109 Yorkshire og resten Duroc-orner. L- og Y-sæden benyttes af de besætninger, der selv producerer deres sopolte, på samme måde som i Danmark. Hjemmeavl af sopolte er dog i de fleste lande langt mindre udbredt end i Danmark og kvaliteten af orner på udenlanske KSstationer er stadig under dansk niveau. På sigt bliver deres kvalitetsniveau af DanAvl- L- og Y-orner dog mindst ligeså godt som det danske - det er jo en konsekvens af eksportstrategien. Vi må som KS-stationer, der er en del af avlssystemet i Danmark, vænne os til at være en del af det europæiske marked for avlsmateriale på godt og ondt. De toporner, der skal bruges i de danske avlsbesætninger vil nødvendigvis nok fortsat skulle stå på danske KS-stationer. Imidlertid kan import af sæd fra DanAvl-orner på udenlandske KS-stationer blive en konsekvens af det åbne marked. Men konkurrence er velkommen, og vi vil naturligvis tage udfordringerne op. 2 danavl magasinet // maj 2010

3 indhold DanAvl - den bedste investering i dansk svineproduktion 08 Faglig stolthed giver bonus 11 Genomisk selektion i SVINEAVLEN 14 Avlsdyrtransport er værditransport Genetik giver resultater 20 Forbedret sædkvalitet for Landrace og Yorkshire 22 Indkøbte polte giver ro i stalden 24 Eksport kræver professionalisme i alle led 26 opslagstavlen 28 DanAvl-succes ved tysk dyrlægekongres 22 Læs flere artikler på: På DanAvl-hjemmesiden, kan du læse de artikler, der ikke blev plads til i dette magasin: kunsten at finde orner med dårlig sædkvalitet 24 effekten af f4-avl saneringer for spf-sygdomme Resumé fra EpSPA-mødet i marts 2010 sådan får du pæne skuldre magasinet for danske svineproducenter 3

4 Tema: Visioner for DanAvl Under temaet Visioner for DanAvl er det denne gang formanden for det mindste af de to andelsslagteriselskaber, Tican, der giver sit og virksomhedens bud på fremtiden for det danske avlssystem. Gdr. Jens Jørgen Henriksen, der er 55 år, kom i bestyrelsen for slagteriet i 1990 og har beklædt formandsposten i de seneste 5 år. DanAvl - den bedste investering i dansk svineproduktion DanAvl er et meget stort aktiv for dansk svineproduktion, hvor avlsarbejdet er helt i top, men hvor vi kan og bør blive dygtigere på salgssiden for at udnytte det store potentiale, mener Jens Jørgen Henriksen. DanAvl Magasinet (DAM) mødte Jens Jørgen Henriksen (JJH) i Middelfart den 14. april En særdeles god forretning DAM: Hvordan ser Tican på DanAvl? JJH: Som de tidligere interviewede til dette tema vurderer vi avlssystemet i DanAvl som et meget stort aktiv for dansk svineproduktion. Avlssystemet er godt organiseret, og selvejet i avl og opformering giver den nødvendige dynamik til, at der hele tiden skabes den størst mulige avlsfremgang. Ja, jeg er faktisk parat til at gå så vidt at kalde DanAvl for den bedste investering i dansk svineproduktion. Tænk en gang: Pt. investerer vi 135 mio. kr. om året i avlssystemet, hvilket resulterer i en potentiel avlsfremgang på ca. 9 kr. pr. slagtesvin. Hvis alle producenter udnytter denne avlsfremgang fuldt ud, vil det med 26 mio. slagtesvin give et årligt afkast på 234 mio. kr. som ikke forsvinder ikke igen, men akkumuleres år for år. Det er ikke så ringe, som vi siger i Thy. Til gengæld synes vi ikke, at dette store potentiale udnyttes godt nok. Gode grunde til eksport af DanAvl-gener DAM: Hvordan hænger det sammen? JJH: Vi mener ikke, at salgsarbejdet er nær så professionelt, som det kunne og burde være. Det gælder især mht. eksporten af avlsdyr og ornesæd, som derfor ikke vil hjembringe det, den skal. Den nye DanAvl-strategi lægger jo op til, at der skal tjenes så mange penge hjem på eksporten som muligt til gavn for danske svineproducenter - dem, der har investeret i avlsprogrammet. Traditionelt har eksport af DanAvl-gener ikke været slagteriernes kop te, idet eksporten kan styrke vores konkurrenter på verdensmarkedet for svinekød. Men dels kan vi ikke - med vores åbne avlssystem - forhindre en eksport, og dels har vi erkendt, at der er muligheder for at tjene penge på at udnytte vores unikke position, som verdens bedste avlssystem. Men skal der være perspektiv i eksporten på den lange bane, kræver det, at vi holder avlssystemet dynamisk, så DanAvl bevarer sin førerposition. Det kræver fortsat investering i nye avlsmetoder mv., og det kan det forholdsvis lille danske marked for avlsdyr og sæd få svært ved at bære alene. Så også af den grund, er der fornuft i at eksportere gener. 4 danavl magasinet // maj 2010

5 Gdr. Jens Jørgen Henriksen En samlet kommerciel virksomhed DAM: Hvad er efter din mening problemet i salgsarbejdet? JJH: Hele DanAvl skal ses og drives som en kommerciel virksomhed, og det er ikke tilfældet i dag. Der mangler en forretningsmæssig sammenhæng i hele DanAvl fra bestyrelsen og avlsledelsen til salget af produkterne. Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) og avlsledelsen har hidtil koncentreret sig om selve avlsarbejdet og det har de gjort særdeles godt. Men nu er der brug for, at markedsføring og salg prioriteres lige så højt og det kræver naturligvis professionel, kommerciel kompetence. Vi efterlyser en langsigtet, kommerciel strategi for eksporten, som bl.a. indeholder en væsentlig strammere styring af omsætterne og KS-stationerne tilknyttet DanAvl. Jeg kender ingen privat virksomhed, der ville give sine forhandlere og agenter så frit spil. DanAvl tillader pt., at alle omsætterne frit kan tilbyde de samme produkter til de samme markeder og kunder, og dermed bliver prisen eneste konkurrenceparameter. Den trafik giver ikke penge nok i kassen til danske svineproducenter. Seriøs og grundig forklaring DAM: Hvad siger de danske svineproducenter til det? JNN: Traditionelt har danske svineproducenter haft stor tillid til ledelsen på Axelborg og med god grund. Sådan skal det også være i fremtiden. Desværre har der spredt sig en vis skepsis overfor eksporten af avlsmateriale fra DanAvl, som kommer spontant til udtryk ved spørgsmål på møder rundt omkring i landet: - Er det nu reelt en god forretning på længere sigt, set i forhold til mulighederne for at eksportere svinekød? - Får vi de penge hjem til dansk svineproduktion, som er stillet os i udsigt - eller forærer vi bare arvesølvet bort til konkurrenterne? Heldigvis er det da stadig sådan, at når vi giver skeptikerne en seriøs og grundig forklaring, er det som regel tilstrækkeligt. Producenterne forstår og accepterer de overvejelser, der ligger til grund for beslutningerne i toppen. De er ikke nødvendigvis altid enige i dem men de forventer som minimum et afkast af dem. (Fortsættes på s. 6). magasinet for danske svineproducenter 5

6 Tema: Visioner for DanAvl foto: alex søgaard, vraa Hvad ikke kan forklares kan ikke forsvares LFS må lære at respektere, at svineproducenterne skal forstå og acceptere deres beslutninger, herunder geneksporten, ellers har projekterne ingen gang på jorden. Det forudsætter åbenhed og kommunikation om beslutningerne. Det har det knebet noget med gennem et stykke tid til trods for, at LFS bestemt ikke har noget at skjule. Ingen beslutninger er truffet i ond vilje eller for at skade, men de er truffet ud fra de aktuelle præmisser på beslutningstidspunktet. Ledelsen (LFS) skal i samarbejde med de involverede parter udstikke rammerne for eksporten og siden skal LFS kontrollere, at den sker i overensstemmelse med konceptet og spillereglerne. Selv om alle parter hævder at arbejde for svineproducenternes interesser, har det i en periode tilsyneladende været svært at finde konsensus. Men somme tider kan uro, sprængninger og omvæltning også vise og åbne nye muligheder og sammenhold jeg håber, det bliver resultatet i denne omgang. Under alle omstændigheder skal tingene forklares på en enkelt måde, som producenterne kan kapere og forstå i deres travle hverdag. Det duer f. eks. ikke at henvis til Regnearket som forklaring. Kun få kender det, og det er alt for kompliceret at sætte sig ind i for menigmand. Til gengæld er det et uundværligt redskab på de indre linier i DanAvl, hvor det nyder stor respekt hos alle parter. Tican matcher avlssystemet DAM: Kender og udnytter producenterne DanAvl godt nok? JJH: Slagtesvineproducenterne er blevet bedre til at stille krav til avlsværdien hos de smågrise, de indkøber, ligesom soholderne stiller krav til de sopolte og den sæd, de bruger. Mange producenter følger med i, hvad der overordnet sker i DanAvl, men i det det daglige, tror jeg, de fleste blot stoler på, at deres repræsentanter i LFS gør det rigtige. Egentligt fokus på avl kommer der først i det øjeblik, der opstår problemer i vores egen besætning, som vi mener, bør løses gennem avlsarbejdet, f.eks. brok. I Tican har vi imidlertid fra 1. april i år ændret afregningssystemet, så det på visse områder i højere grad matcher avlssystemet og motiverer leverandørerne til at bruge topavlsdyr. Vi satser på: større ensartethed i slagtesvinene, høj og stabil kødprocent og har derfor gjort kurven for 6 danavl magasinet // maj 2010

7 DanAvl - den bedste investering i dansk svineproduktion kødprocentbetaling mere stejl med dobbelt fradrag for lave kødprocenter, bedre sundhed ved at indføre et fradrag på 2 kr. pr. brysthindear Fradraget for brysthindear skyldes, at de koster slagteriet mange penge og vi forventer, at genteknologien vil give mulighed for at lægge mere vægt på sundhed i avlsarbejdet fremover. I øvrigt har vi hævet den generelle notering med 0,30 kr./kg og i stedet anvendes fradrag for uønskede kvaliteter hos de leverede svin. Desuden har vi udvidet vægtgrænsen opad og giver større fradrag for svin under 70 kg. Formålet med disse ændringer er selvfølgelig, at vi så forventer at kunne sælge den nye vare til en højere pris. Smågriseeksporten er en udfordring DAM: Er Tican bekymret for den stigende eksport af slagtesvin og smågrise? JJH: Generelt mener vi ikke, det kan betale sig at eksportere slagtesvin fra Nordjylland til Tyskland, med mindre noteringsforskellen er på mindst 0,80 kr./kg. Til gengæld ser vi smågriseeksporten som en stor udfordring, hvor forskellen i rammebetingelserne for primærproduktionen er en væsentlig årsag til udviklingen. De danske slagterier gør det rigtig godt på salgssiden, men har svært ved at matche de tyske slagterier på omkostningssiden specielt mht. løn til slagteriarbejderne. Den situation arbejder vi konstant benhårdt på at ændre. Det trøster os lidt, at LG5 i avlsmålet hele tiden øger smågriseproduktionen pr. so, hvilket alt andet lige skulle give os lidt flere slagtesvin, end vi ellers ville få. Holder fast i fællesejet DAM: Hvor befinder DanAvl sig om 10 år? JJH: Som nævnt tidligere er DanAvl så god en investering for dansk svineproduktion, at vi skal fastholde DanAvl som fællesvirksomhed i branchen. Tican bakker desuden op om at bevare producenternes ejerskab af SPF-Danmark P/S og Hatting-KS A/S, som nu ejes af DC og Tican i fællesskab. På samme måde ønsker vi også, at eksportselskabet DanBred International (DBI) kan forblive producentejer. Her er det nemlig os selv som producenter, der styrer og får fortjenesten. Desuden er det en styrke, at vi gennem disse selskaber kan sikre andelshaverne adgang til DanAvl-produkterne. Men naturligvis skal der altid betales rente og et afkast til ejerne som i andre virksomheder. magasinet for danske svineproducenter 7

8 Lene Tingleff Journalist, LRØ Tlf.: Faglig stolthed giver bonus Både ejere og ansatte brænder for sagen hos Susanne og Henning Kreutzfeldt, FENSTENGAARD ved Odder. Besætningen er for tredje år i træk kåret som Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætning. Susanne og Henning Kreutzfeldt ejer og driver opformeringsbesætning FENSTENGAARD ved Odder, som blev etableret i 1987, da Henning Kreutzfeldt var ansat hos sin far. 10 år efter overtog han gården og videreførte opformeringsbesætningen, som han selv havde været med til at bygge op. Besætningen, der siden 1988 har haft konventionel status, består af ca. 300 Y-søer. Staldene er løbende renoverede, i 2000 blev der bygget ny poltestald. Markbruget består af 190 ha, hvoraf 45 ha er forpagtede. På årsbasis afsættes der ca sopolte til 12 kunder i lokalområdet kilo galtgrise sælges til en fast aftager, og ca galtgrise færdigproducers til slagtesvin på anden ejendom. Ud af de 300 søer bruges ca. 50 til hjemmeavl af renracede sopolte. På gården er der fem faste medarbejdere: Driftsleder Mette Bendixen, tre ukrainere, Victor Orikhouskyi, Sergey Kobets og Roman Brazhnyuk, som alle taler og skriver dansk, samt elev Maria Bang Pedersen. Heidi Lyngby Pedersen, der læser til jordbrugsteknolog, kommer desuden og laver indberetninger og E-kontrol. Susanne er ansat på LRØ i Horsens som økonomiassistent. Hun tager også del i arbejdet på gården, bl.a. registreringsarbejdet i besætningen i forbindelse med fravænning. Hun står for bogføring og har desuden ansvar for kost og forplejning af de ansatte. Parret har to sønner, Peter og Søren, der begge er i gang med landmandsuddannelsen. Produktionstal Fremgangen på FENSTENGAARD har været markant over de sidste 10 år, viser opformeringsrapporten: År Totalt fødte grise, renracede, stk./kuld 12,6 16,0 Totalt fødte grise, LY, stk./kuld 13,5 16,6 Rangering blandt Y-besætninger Nr. 109 (af 125)* Nr. 1 (af 70)* Rangering efter kuldindeks Nr. 199 (af 211)* Nr. 18 (af 153)* * Besætninger Der er gået sport i det Hver torsdag morgen, når DanAvls rangeringsrapport med besætningernes indekstal er tilgængelig på nettet, er der spænding blandt ejere og personale på FENSTENGAARD. - Hvad er der sket siden sidst og hvor ligger vi? Det fylder meget, og falder vi lidt i indeks, søger vi krisehjælp, siger Henning Kreutzfeldt med et smil. 8 danavl magasinet // maj 2010

9 faglig stolthed giver bonus øverst tv.: Grisenes trivsel har høj prioritet for medarbejdere og ejere på Fenstengaard. Fra venstre Henning Kreutzfeldt, Mette Bendixen og Maria Bang Pedersen. øverst th.: Susanne og Henning Kreutzfeldt, FENSTENGAARD vandt prisen som Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætning nederst: Mange besætningsoplysninger skal løbende indberettes til DanAvls databank. Her er driftsleder Mette Bendixen i gang med registreringsarbejdet i stalden, hvor hver eneste sogris følges fra fødsel til afgang. Krisehjælp har der nu ikke været meget behov for gennem de sidste tre år, hvor besætningen er blevet kåret som Årets DanAvl- Y-Opformeringsbesætning med et indeks på 107,5, senest ved DanAvl Opformerings årsmøde den 5. marts. - Vi tænker meget på vores opformering og snakker om vores mål hver eneste dag. Det smitter naturligvis af på vores medarbejdere i det daglige, fortæller Susanne Kreutzfeldt. - Da vi første gang blev kåret som Årets Opformeringsbesætning, var det som om der gik lidt sport i det. Vi ville gerne vise, at det ikke bare var en tilfældighed. Og så fik vi endnu mere fokus på at fastholde de gode resultater. Det handler om vores faglige stolthed, og det er samtidig vores hobby, tilføjer Henning Kreutzfeldt. Kvalitet i fokus Driftsleder Mette Bendixen, 24 år, brænder lige så meget for sagen som hendes arbejdsgivere. - Det ligger hele tiden i baghovedet på os alle sammen, vi sætter nok hinanden lidt op. Jeg har altid interesseret mig for avl og opformering, og jeg skrev hovedopgave om dette emne, fortæller Mette, der sidste år afsluttede sin uddannelse som jordbrugsteknolog med svin som speciale på Vejlby Landbrugsskole. - Det er spændende at arbejde i en besætning, hvor der hele tiden er fokus på at fremavle de bedste dyr. Her handler det ikke kun om kvantitet men også om kvalitet, det kan jeg godt lide. Netop derfor har jeg valgt at arbejde i en opformeringsbesætning frem for en produktionsbesætning. Udfordringen er større og jeg synes, at det er spændende at gøre en indsats for at fremavle de bedst mulige dyr. At der er tale om renracedyr, som kan være mere hys og mere stædige, gør kun udfordringen større. Det er jo en nødvendighed i avlsarbejdet, at nogen laver de renracede dyr, tilføjer hun. Høj udskiftningsprocent Henning Kreutzfeldt fortæller, at en af årsagerne til det flotte resultat, besætningen har opnået, er en hård sortering og en høj udskiftningsprocent i avlsmaterialet. - Soen skal præstere, ellers er den her ikke ret længe. Det er afgørende nødvendigt, hvis man vil have del i avlsfremgangen og vil fastholde et højt niveau i besætningen. Vi har en fast udvælgelsesprocedure, hvor vi ser meget på soens egenskaber og på eksteriør. Det har vi konstant fokus på. Der indberettes løbende til DanAvls Databank, og vi har på den måde et opdateret billede af besætningens status og det aktuelle indeks, som er grundlaget for det hele og som vi styrer efter. magasinet for danske svineproducenter 9

10 faglig stolthed giver bonus Mette Bendixen og Henning Kreutzfeldt Tæt kontakt til kunder Kundeplejen og samarbejdet med aftagerne er et område, der har høj prioritet for Henning Kreutzfeldt. - Det er afgørende, at kunderne er tilfredse, det ligger mig meget på sinde. Heldigvis har vi kun ganske få klager, vi leverer 2700 sopolte om året, og vi har aldrig haft over 10 reklamationer på et år. Er der noget, som kunden er utilfreds med, tager vi en snak om det. Hvis vi ikke er enige, får vi en vurdering fra Odder Dyreklinik, som både er vores og alle vore kunders dyrlæge. FEN- STEENGAARD har udelukkende faste kunder, og de er alle fra lokalområdet. Der er god afsætning på poltene, i perioder har der været venteliste. Vi har en tæt og løbende kontakt til kunderne, og vi gør meget ud af planlægningen og logistikken omkring levering af sopolte, så alle er tilfredse. Vi styrer selv afsætningen, og alle kunder henter deres dyr via en udleveringsvogn på en anden ejendom, som ligger ca. en kilometer herfra, fortæller han. Planer om udvidelse På FENSTENGAARD er man endnu ikke klar til 2013 med hensyn til krav om staldindretning. - Vi arbejder på et projekt sammen med DYBVAD OPFORME- RING v. Anne og Henrik Kreutzfeldt, hvor vi har planer om at oprette et A/S og i fællesskab etablere os med søer. På den måde kan vi fremtidssikre begge bedrifter og være med til at lette kommende generationsskifter, siger Henning Kreutzfeldt, der håber at projektet kan blive en realitet. Det danske avlssystem Som ejer af en opformeringsbesætning har Henning Kreutzfeldt kun lovord til overs for det danske avlssystem. - Europas bedste, så enkelt er det. Vi har et godt og velfungerende system, og LG5-registreringen af levende grise fem døgn efter fødsel har løftet niveauet. Jeg har stor tillid til vores avlssystem, som er professionelt og godt styret. DanAvl står stærkt med en eftertragtet vare, der danner basis for en god afsætning i udlandet fremover. Vi har et godt udgangspunkt for at udnytte det gode avlsmateriale, vi råder over, siger han. 10 danavl magasinet // maj 2010

11 bjarne nielsen Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Vidste du... - at DanAvl i november 2009 gik i luften med en ny hjemmeside: Genomisk selektion i svineavlen Rigtig udnyttelse af genomisk selektion kan blive afgørende for, om DanAvl og dansk svineproduktion kan bevare og udbygge sin konkurrencemæssige førerposition. Artiklen giver en status og beskriver udviklingstendenserne for denne avlsmetode. DanAvls aktuelle position Dansk svineproduktion har tradition for at basere sig på stor ekspertise og know-how indenfor avlsarbejdet. Det har medført stor viden om frembringelse af det genetiske materiale i de anvendte racer. Det effektive produktionsniveau for den danske svineproduktion afspejles i den betydelige eksport af svinekød fra Danmark. DanAvls genetiske overlegenhed bekræftes af den store efterspørgsel fra ind- og udland på avlsdyr og ornesæd fra DanAvl. Danske avlsdyr er i en nyligt afsluttet international sammenligning (Warentest IX) bedømt til at være de bedste med topresultater på alle egenskaber ikke mindst i relation til frugtbarhed. Potentialet i genomisk selektion For at bevare denne position og dansk svineproduktions internationale konkurrenceevne er det imidlertid afgørende, at vi undersøger potentialet ved at implementerer genomisk selektion i avlsarbejdet. Ved genomisk selektion bestemmes et dyrs avlsværdi ud fra dyrets DNA-profil, hvilket har flere vigtige konsekvenser for avlsarbejdet: 1. et dyrs avlsværdi kan bestemmes, så snart dyret er født (eller måske tidligere??) 2. avlsværdier af unge dyr kan beregnes med større sikkerhed end tidligere. 3. Der opstår nye muligheder for at reducere indavl. 4. afhængigheden af fænotypiske registreringer på de enkelte avlskandidater reduceres. 5. registreringer på krydsningsdyr kan inkluderes i selektionen af renracede avlsdyr. 6. avlsfremgang øges for de egenskaber, der allerede nu indgår i avlsmålet. 7. der kan skabes fremgang for egenskaber, det ikke hidtil har været muligt at forbedre gennem avl, bl.a. sygdomsresistens og overlevelsesevne hos søer og slagtesvin. Kan ikke bruge udenlandske erfaringer Andre lande har også fokus på genomisk selektion - men naturligvis målrettet hver deres nationale produktion, der adskiller sig klart i forhold til dansk svineproduktion. Derfor kan udenlandske erfaringer ikke direkte anvendes i DanAvl, idet modeller og egenskaber afviger fra hinanden, især når det gælder den danske krydsningsproduktion. Desuden anvender vi andre racer, og vi lægger vægt på andre egenskaber end udenlandsk svineproduktion. At dansk svineproduktion baseres på krydsninger mellem tre racer, skyldes krydsningsfrodighed, dvs. at afkom efter krydsninger af to racer udviser større vitalitet og robusthed, hvilket bl.a. giver sig udslag i større modstandskraft over for sygdomme. magasinet for danske svineproducenter 11

12 Genomisk selektion i svineavlen Ny chip øger effekten Videncenter for Svineproduktion (VSP) er ved at afslutte et projekt om anvendeligheden af genomisk selektion i svineavlen. I projektet deltager medarbejdere fra Institut for genetik og biostatistik i Foulum og projektet støttes af midler under Innovationsloven. Resultaterne viser, at genomisk selektion vil kunne anvendes i DanAvl. Til trods for at der kun er anvendt DNAtypning med genetiske markører, vil genomisk selektion kunne anvendes til at beregne genomiske avlsværdier, som øger sikkerheden på avlsindekset på selektionstidspunktet og dermed baner vejen for en mere sikker selektion af avlsdyr i fremtiden. Det igangværende projekt har ligeledes bidraget til at udvikle en chip, 60K, for simultan typning af markører hos svin. Udviklingen af denne chip har - sammen med nyindvunden viden om genomisk selektion fra det igangværende projekt - bidraget til, at VSP allerede i efter-året 2009 besluttet at anvende 60K-chippen til DNA-typning af de bedste Duroc-avlsdyr anvendt i avlen gennem de seneste 10 år. VSP forventer, det vil bidrage til større avlsfremgang, bedre avlsdyr og øget konkurrencedygtighed for dansk svineproduktion i fremtiden. Siden begyndelsen af 2010 har VSP været i gang med et nyt og større projekt om genomisk selektion. Også det nye projekt sker i samarbejdet med medarbejdere i Foulum. Målet er at udvikle genomisk selektion inden for svineavl. Resultaterne skal anvendes i en større og bredere gruppe af avlsdyr, hvor der skal etableres referencepopulationer - som grundlag for anvendelse af genomisk selektion. Ligeledes skal der udvikles nye metoder for beregning af avlsindeks baseret på DAN-test også kaldet genomiske avlsværdier. Data fra produktionsbesætninger i avlsarbejdet Visionen for det fremtidige avlsarbejde er at inddrage information direkte fra udvalgte produktionsbesætninger. Specielt vil vi undersøge, om avl for bedre søer kan intensiveres ved at supplere med målinger hos krydsningssøer. I relation til søernes holdbarhed vil resultaterne fra et andet igangværende projekt (udvælgelse af søer med bedre holdbarhed) være nyttige, da der her udvikles en ny metode for karakterisering af holdbarhed. Genomisk selektion stiller nye krav I forhold til metoder og teknikker i det nuværende avlsarbejde vil genomisk selektion kræve flere radikale omlægninger - lige fra forskningsindsatsen omkring avl og genetik til det praktiske arbejde i VSP, hvilket medfører behov for forskning i: - bedre matematiske og statistiske modeller for beregning af genomiske avlsværdier, 12 danavl magasinet // maj 2010

13 Vidste du... - at DanBred International (DBI) skal levere DanAvl-dyr, heraf renracede L-dyr, til oprettelse af en ny besætning hos en stor russisk producent, der indtil nu har fået avlsdyr fra PIC og Hermitages. - kombination af genomiske avlsværdier med de nuværende indeks, - avlsplaner, som kan sikre optimal anvendelse og implementering af den nye teknologi, - hvorledes genomisk selektion bedst anvendes til at reducere indavlen i de tre racer Generel anvendelse af genomisk selektion indenfor husdyrproduktion bidrager til nye og mere præcise informationer om arvemasse. Genomisk selektion baseret på den nye 60K-chip kræver, at VSP udvikler og implementerer nye teknikker og styringsinstrumenter for det praktiske avlsarbejde, herunder: - etablering af referancepopulationer for hver af de tre racer, i hvilke der kan udvikles matematiske modeller, som skaber reference mellem de genetiske markører i 60K-chippen og de nuværende såvel som eventuelle fremtidige egenskaber i avlsmålet. - udvikling af nye systemer for opsamling og lagring af data - udvikling af nye systemer for kommunikation til avlere, svineproducenter og andre brugere. Forskel mellem svin og kvæg Tilsvarende udvikling finder sted i avl med andre husdyrarter. DJF (Dansk Jordbrugs Forskning), som er blandt de førende forskningsinstitutioner i verden mht. viden om husdyravl og genetik, medvirker i udviklingen af genomiske modeller indenfor bl.a. kvægavl. Erfaringerne herfra vil i videst muligt omfang blive inddraget i VSPs projekt. Men der er specielt to forhold der adskiller kvæg og svine i relation til genomisk selektion: - Hos kvæg produceres mælk af renracede dyr, mens der hos svin produceres kød af krydsninger mellem tre racer. - frugtbarheden hos søer, der får 12 til 17 grise pr. kuld to gange årligt, er betydelige højere end hos køer, der kun får en kalv pr. år. Den betydeligt højere frugtbarhed hos svin betyder, at der i hver generation er langt flere dyr til rådighed for selektion af dyr til næste generation. Det gør svineavlen mere dynamisk og giver mulighed for stor avlsfremgang pr. generation. Dertil kommer, at generationsintervallet hos svin kun er ca. et år - mod flere år hos kvæg. Disse forskellige forhold betyder, at vi indenfor svineavlen hurtigere vil generere viden og erfaringer om, hvilke konsekvenser genomisk selektion har, når metoden har været anvendt over flere generationer. magasinet for danske svineproducenter 13

14 Henrik Ringskær Transportchef, SPF-Selskabet Tlf.: Avlsdyrtransport er værditransport Det er en fornøjelse at transportere avlsdyr fra DanAvl. Ingen bekymringer om transportegnethed eller sygdomstegn hos dyrene. I stedet er der en masse andre udfordringer, som kræver grundig forberedelse og præcision i leveringen. Mange slags transport SPF-Selskabet har det seneste år været involveret i transport af ca avlsdyr til eksport - til mere end 20 forskellige lande og meget forskellige transporter. Det kan være transport få km ned i Tyskland, transport 1 uge til Grækenland med aflæsninger hos forskellige bjergbønder eller transport til en lufthavn med videre flytransport til en oversøisk kunde. Når vi kommer helt ud til slutkøberen, oplever vi store forventninger både til de dyr, vi aflæsser, som jo kommer fra verdens højeste sundheds- og genetikniveau - og til selve transporten, som er gået forud. Kunderne er naturligvis fokuseret på smittebeskyttelsen under transporten. Kundernes sammenligner det næsten med en værdi- eller pengetransport. Inden eksportvognen og chaufførerne sendes af sted, ligger der hver gang et større planlægningsarbejde af disse værditransporter. Det omfatter ud over smittebeskyttelsen og transportøkonomien også hensyntagen til dyrenes hviletider og chaufførernes køre- hviletidsregler i øvrigt to sæt regler, som er meget forskellige fra hinanden. EU-reglerne er rimeligt enkle Selv om der i EU er fælles regler for transport af dyr, er der alligevel en lang række forhold og regler, som kan være forskellige. Det gælder regler omkring vognenes totale vægt, længde mv. samt lokale punkt- og vejafgifter, hvilket er meget udbredt udenfor Danmark. Inden for EU er transportreglerne forholdsvis enkle: - transporten anmeldes 4 hverdage før til den lokale fødevareregion - eksportvognen planlægges som oftest at læsse direkte på ejendommen efter mindst 48 timers karantæne - transporten ledsages af diverse transportdokumenter, herunder følgeseddel, CMR-fragtbrev, sundhedscertifikat og en logbog, når transporten er over 8 timer. For avlsdyr er langt hovedparten af transporterne over 8 timer og under 24 timer. Er transporten over 24 timer, skal dyrene have ophold på en EU-godkendt hvilestation. Her kommer så første konflikt, idet chaufførerne på vognen kun har 21 rådighedstimer, mens dyrene gerne må transporteres 3 timer længere. For at undgå en unødig forlængelse af transporten med stresspåvirkende aflæsning på en hvilestald, kan det derfor være hensigtsmæssigt at foretage et chaufførskift undervejs på ruten. Er transporten beregnet til mere end 24 timer, planlægges der med ophold og aflæsning af dyrene på en EU-godkendt hvilestation. Opholdet skal være på mindst 24 timer. Vi sikrer os på forhånd, at avlsdyrene kan aflæsses i et staldafsnit uden andre svin på hvilestationen. 14 danavl magasinet // maj 2010

15 Avlsdyrtransport er værditransport Mere problematisk udenfor EU Ved transport til lande udenfor EU er der en række andre udfordringer at tage højde for, idet der skal ske fortoldning ved ankomsten til modtagerlandet. Disse transporter gennemføres under TIR-ordningen, som er den internationale forsendelsesordning, Transports Internationaux Routiers. Forsendelsessystemerne er udviklet for i størst mulig grad at fremme hensynet til toldsikkerheden og garantierne for de lande, der køres igennem. Endvidere har lande udenfor EU forskellige regler, som kræver ansøgning om turtilladelse for vognen og indrejsevisum for chaufføren. Disse lande har igen forskellige nationale regler til max. totalvægt og vognlængde mv. For at holde styr på alle disse regler, har vi i SPF-Selskabet indført en særlig landecheckliste, som løbende ajourføres efter de nyeste regler. Her har vi stor nytte af vores medlemskab ved ITD (International Transport Danmark) i Padborg, som løbende indsamler og distribuerer viden om forholdene i de enkelte lande. Puslespillet i planlægningen Inden selve transporten går i gang, skal chaufførerne udstyres med og instrueres i reglerne. Vi forsøger så vidt muligt at inddrage dem så tidligt som muligt i planlægningen, da de mange gange skal være af sted i flere dage ja, helt op til 1-2 uger, hvis det drejer sig om fjernere destinationer som Spanien, Grækenland eller Rusland. Når en chauffør har haft 6 arbejdsdage, skal han efter normale forhold have et ugentligt hvil på 45 timer, hvilket skal indgå i planlægningen. Dette hvil kan dog reduceres til 24 timer en enkelt gang, men de resterende timer skal så afholdes på et senere tidspunkt. I planlægningen sidder vi dagligt sammen med chaufførerne og beregner på køretider, hviletider og pauser, således at chaufføren ikke får problemer undervejs. Det kan være et puslespil at få til at gå op. Mere end farligt gods I forbindelse med transporten er der igen forskellige krav til vognene. Da næsten alle avlsdyr transporteres længere end 8 timer, skal køretøjerne have et særligt godkendelsescertifikat til lange transporter. Vognene skal være udstyret med den rette inspektionshøjde, drikkeanlæg, nødanlæg til ventilation i op 4 timer, log for GPS, temperatur samt bagklap. Er transporten over 24 timer medbringes endvidere foder til dyrene. Vi vælger normalt en foderblanding, som modsvarer det, de fik hos leverandøren - eller alternativt en blanding med et lavt energiindhold. Det er ekstremt vigtigt, at dyrene ikke er fodret for hårdt inden transporten. Dyrene tilses samtidig med chaufførernes pauser, og under længere hvil med fodring sørger chaufførerne for at vente et par timer inden hjulene ruller igen. Det er vigtigt, at dyrene har den fornødne tid til at æde og til igen at falde til ro / lægger sige ned. Ved meget lange transporter til f. eks. Grækenland, Spanien, Ukraine og Rusland bruges en del magasinet for danske svineproducenter 15

16 Avlsdyrtransport er værditransport foto: alex søgaard, vraa ekstra strøelse i vognen. I de mildere perioder af året strøs bunden med en grovere spån, mens vi om vinteren med fordel kan anvende en halmmåtte for at sikre optimale forhold for dyrene. Reglerne virker mere omfattende end de regler, der gælder for farligt gods. Transporter er over 24 timer foretager vi altid med mindst én erfaren chauffør, som er vant til at håndtere disse ture. Nødplaner Når en transport først er i gang, er der ingen vej tilbage. Som ved enhver anden transport vil der på et tidspunkt dukke uventede spørgsmål og udfordringer op - specielt udenfor EU. Derfor har vi nødplaner, som prøver at tage højde for alle tænkelige situationer. De indeholder bl.a. oplysninger om, hvilke personer der kan kontaktes undervejs. Med årene har vi som transportør opbygget et netværk af personer, der kan yde hjælp i kritiske situationer. Fremtiden Der er ingen tvivl om, at transporten af avlsdyr til eksport vil øges markant i de kommende år. På langt sigt må vi håbe, at EU- Forordningen bliver ændret, således at avlsdyrene ikke skal læsses af efter 24 timer. Af hensyn til dyrenes velfærd og sundhed bør hviletiden foregå på vognen og følge samme regler, som gælder for chaufførens hviletid. Om kort tid vil der blive offentliggjort nye forskningsresultater fra Foulum, som vil dokumentere, hvordan avlsdyrene har det under transport i op til 5 døgn - og hvilken indvirkning aflæsning og ophold på hvilestation har på grisene i forhold til at lade dem blive på vognen under hvileperioden. Der går formentlig en årrække inden EU-reglerne bliver ændret. Indtil da må vi fortsætte aflæsning undervejs, så længe vi er indenfor EU. Vores opgave bliver i mellemtiden at blive ved med at optimere og forbedre forholdene under transporten til gavn for dyrevelfærden. Det er også i tråd med det, kunderne forventer af os. 16 danavl magasinet // maj 2010

17 Genetik giver resultater Lene Tingleff Journalist, LRØ Tlf.: Genetik giver resultater For Lars Børgesen, Viborg, der blev kåret som Årets Slagtesvineproducent på Svinekongressen i Herning i 2009, har avlsmaterialet afgørende betydning for produktionsresultaterne i besætningen. Else og Lars Børgesen, Præstegaarden, Tapdrup ved Viborg Lars Børgesen, 47 år, producerer slagtesvin i staldene, som løbende er bygget om og moderniseret. Der er fire sektioner med ca. 200 slagtesvin i hver og med store stier til ca. 22 slagtesvin. Grisene købes ind ved 20 kg. Der drives 80 hektar, hvoraf 50 er ejede. Lars Børgesen passer bedriften selv, og han klarer selv markarbejdet, bortset fra gyllekørsel. Ved spidsbelastninger og i travle perioder får han hjælp af sin svigerfar og af de tre sønner, Christian (19), Anders (15) og Martin (12), der gerne giver en nap med. Udvidelsesmulighederne for gården er på sigt begrænsede, da boligområder støder tæt op til ejendommens arealer. Else og Lars Børgesen købte gården af hendes far i Else er ansat som social- og sundhedshjælper i Viborg Kommune. Vinder to år i træk - Værdien af genetikken er markant og spiller en afgørende rolle for de resultater, vi har opnået i vores besætning. De smågrise, vi køber ind ved 20 kilo, er avlet til at være slagtesvin, det mærkes tydeligt og det giver bonus. Det siger Lars Børgesen, Viborg, der i oktober 2009 for andet år i træk blev kåret som Årets Slagtesvineproducent på Svinekongressen i Herning - indstillet af Svinerådgivningen ved LandboMidtØst. Ud over æren modtog han en check på kr. - Vi har tidligere fået restpartiet fra en opformeringsbesætning, men i dag kører vi med et egentligt slagtesvinemateriale, og det giver en markant forskel også selv om vi lå ganske pænt før. Før havde vi LY-dyr, nu har vi fået Duroc ind over. Det spiller positivt ind, specielt på kødprocenten, som er steget med en procent. Dyrene er mere tætte og kompakte, og de er desuden roligere. Vi har ingen problemer med halebid længere. Vi kører med et avlsmateriale, hvor der er fokus på slagtesvin med de egenskaber, vi gerne ser, og det kan mærkes på produktionsresultaterne. Dyrene er avlet frem til det her, derfor er der mulighed for at opnå optimale resultater. Avlsarbejdet fænger Lars Børgesen har tidligere været kvæginseminør gennem 20 år. - Min baggrund gør, at jeg har en stor interesse i det avlsmæssige og en forståelse for værdien af dette arbejde. Mit udgangspunkt er, at avlsværdien skal være så høj som overhovedet muligt. I den forbindelse har jeg stor respekt for det arbejde, der udføres i DanAvl og som giver os svineproducenter mulighed for avlsfremgang og gode produktionsresultater. Jeg stiller krav til leverandørens indeks, det skal være så højt som det overhovedet kan lade sig gøre. Jo højere indeks, jo bedre produkt får jeg. - Lige nu er der krise i landbruget, det mærker vi alle. Men uanset hvor skidt det går, så er der visse ting, man aldrig skal spare sig ud af, hvis man vil fastholde en produktion på et højt niveau. Effektivitet er for mig at se den eneste vej ud af krisen. Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke vil gå på kompromis med det avlsmæssige materiale i min besætning. Det vil straks gå ud over dækningsbidraget, derfor er det et rigtigt skidt sted at spare. Sundhed i top Ud over et højt avlsindeks hos leverandøren stiller Lars Børgesen krav om en høj sundhedsmæssig status. - Min leverandør af smågrise SPF-sanerede sin besætning kort tid før vi indgik leveringsaftale, og det betyder, at vi er fri for stort set alle sygdomme, hvilket er en stor fordel og medvirkende til de resultater, vi har opnået. Leverandøren lever op til alle de krav, jeg stiller. Vi har et fantastisk godt samarbejde og en god sparring. Vi informerer hinanden, hvis der sker ændringer i produktionen, og vi har tillid til hinanden. Tilvækst fra dag 1 Vedrørende det daglige management påpeger Lars Børgesen, at det som effektiv slagtesvineproducent gælder om at få tilvækst fra magasinet for danske svineproducenter 17

18 Genetik giver resultater Lars Børgesen tillægger smågrisenes avlsværdi afgørende betydning. Han ses her blandt sine slagtesvin, som i gennemsnit vokser over et kilo om dagen. dag 1. Det sker ud fra devisen: Godt begyndt er halvt fuldt endt. - Det er hele humlen, når det gælder om at få gode resultater, og det er jeg helt hysterisk med, når jeg starter et nyt hold op, fortæller han. Ingen stress Lars Børgesen gør alt hvad han kan for at undgå, at dyrene bliver stressede ved ankomsten. - Det er en stor omvæltning for en gris at blive flyttet fra ét miljø til et andet, og derfor er det min opgave at reducerede stressfaktorerne så meget som overhovedet muligt. I den forbindelse er det vigtigt, at grisene ikke fryser. Når grisene kommer, er de som regel sultne, og så kan man styre dem med foderet. Når de er sultne, tænker de ikke så meget på rangorden, heller ikke selv om de lige er blevet delt op i nye hold med sogrise og galtgrise. Når de så er blevet fodret og er mætte, så er kortene ligesom blevet blandede, og så plejer der ikke at være problemer med at de slås. - Jeg prøver at indrette forholdene omkring grisene efter hvordan de opfører sig. Det er svært at ændre deres adfærd, men man kan styre forholdene omkring dem, så man ligesom spiller med. Det er alfa og omega, at deres maver er i orden. Efter turen hertil er de typisk lidt forvirrede, og det kan godt resultere i diarée. Derfor giver jeg dem altid en gang kartoffelmel ved de første fodringer, så bliver de faste i maven. Grisene får halm, så de har noget at rode rundt med, det er også med til at nedbringe stress-niveauet. God ædeplads I besætningen køres der med restriktiv tørfodring, der fodres kun ud, når automaten er helt tom. - Restriktiv fodring er et absolut must for at opnå topresultater. I hver sti er der to foderautomater og seks ædepladser samt fem drikkesteder. Der skal være god plads og optimale forhold omkring fodring og vand, det tillægger jeg stor værdi for grisenes trivsel og tilvækst, siger Lars Børgesen, der selv blander foderet. - Jeg fodrer med fint formalet hvede og tilsætter græspiller for at styre grisenes maver og fordøjelse med noget groft og fiberrigt, siger Lars Børgesen, der ikke anvender alternative fodermidler. - Det er meget sjældent, vi har en gris med mavesår, men jeg lægger også stor vægt på, at de har optimale forhold omkring fodring samt god plads, lys og luft. 18 danavl magasinet // maj 2010

19 Genetik giver resultater Stierne er indrettet, så det er let for alle grise at få foder og vand uden unødig kamp om pladsen. Dyrenes trivsel har høj prioritet hos Årets Slagtesvineproducent. Når Lars Børgesen får et nyt hold grise ind, gør han meget ud af at observere og holde øje med, at alle kommer godt i gang. Det gør dem samtidig tillidsfulde. Fokus på DE Et af de parametre, Lars Børgesen lægger stor vægt på i forbindelse sin produktion, er dækningsbidrag pr. dyreenhed. - Dyreenhederne er for mange landmænd et begrænsende parameter. Det er derfor her, man skal optimere i driften. Det gælder om at få så god en økonomi som muligt ud af de dyreenheder, der er til rådighed. Vi sender vores slagtesvin af sted ved en forholdsvis lav slagtevægt, så de ikke tæller så hårdt på dyreenhederne. Man kan sagtens have et højt dækningsbidrag pr. gris, hvis man sender dem tunge af sted på slagteriet, men hvis man er begrænset af dyreenhederne, vil det blive en økonomisk begrænsning i sidste ende. Observerer Lars Børgesen gør meget ud af at observere sine slagtesvin i dagligdagen. - Når jeg har fået et nyt hold ind, bruger jeg en del tid på at gå rundt blandt grisene, så de bliver tillidsfulde og vant til mig. Det gør det hele meget lettere, og derfor er det vigtigt, at jeg kommer ind i hver sti blandt grisene. For mig er det en fornøjelse at se på en flok grise, der er kommet godt i gang. Det er en tilfredsstillelse for mig at gå en tur gennem staldene og se, at grisene er rolige og hygger sig. Jeg har stort set ingen, der slås. - Jeg lægger stor vægt på at få alle grise til at trives. Det er vigtigt, at den mindste gris også kan få sit foder. Jo flere du laver af de sidste, jo mere er der til dig selv, når regnskabet gøres op. Jeg vil ikke gå på kompromis, hverken med de forhold og betingelser, jeg byder mine dyre - eller med det indkøbte avlsmateriale. Begge dele er afgørende forudsætninger for at opnå gode resultater, konstaterer Lars Børgesen. Produktionsresultater på Præstegaarden DB pr. dyreenhed kr. Daglig tilvækst g. Foderforbrug 2,40 FE pr. kg. tilvækst Kød 60 % Dødelighed 0,9 % (Gennemsnit fra 30/ til 1/ ) magasinet for danske svineproducenter 19

20 Claus Hansen Projektleder, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Forbedret sædkvalitet for Landrace og Yorkshire En ny - og personuafhængig - metode til måling af sædkvaliteten hos KS-orner vil om kort tid resultere i mere frugtbar sæd til søerne i dansk svineproduktion. Forskel på sædkvaliteten hos L og Y Det har været diskuteret i flere år om Yorkshire har en afvigende sædkvalitet i forhold til Landrace. Alle i branchen er i dag enige om, at det er tilfældet. Årsagen kender vi ikke til fulde, men det er ikke et isoleret DanAvl problem, da andre lande med Yorkshire taler om samme problemer. Problemstillingen kom i fokus for nogle år siden i forbindelse med DanAvl s projekt superso. Her blev fundet store forskelle på ornernes sædkvalitet (øget ornevarians). Problemet har siden kunne isoleres til Yorkshire. Det rejste spørgsmålet om hvorvidt denne variation kunne reduceres ved at forbedre sædkvaliteten. Registrering af tappedag i avl og opformering Videncenter for Svineproduktion (VSP) iværksatte en række aktiviteter for at belyse og med tiden forbedre sædkvaliteten for Yorkshire-ornerne. En udløber herfra var bl.a., at avls- og opformeringsbesætningerne skulle registrere sædens tappedag, således at sæden kunne spores fra sædopsamling til kuld. Det blev derved muligt at beregne betydningen af sædens alder ved løbning. Disse registreringer er siden blevet anvendt til at belyse, hvad årsagen kan være til forskelle mellem ornerne. De seneste analyser af betydningen af sædens alder har vist, at sæden fra Yorkshire har bedst frugtbarhed de to første dage efter sædopsamling. Holdbarheden af sæden var dermed ringere for Y- end for L-orner. Desuden er forskellene mellem ornernes sædkvalitet mindre, hvis sæden anvendes kortere tid efter sædopsamling. Det betyder, at Y-orner med reduceret sædkvalitet formentlig har tæt på normal frugtbarhed - blot sæden anvendes senest på 2. dagen efter sædop-samlingen. Ny målemetode Avls- og opformeringsbesætningernes registreringer af tappedag har desuden gjort det muligt at afprøve et instrument til måling af sædcellernes bevægelse. Metoden kaldes CASA (Computer Assisted Sperm Analysis) og går ud på, at en computer videofilmer en sædprøve i et mikroskop. Efterfølgende beregnes sædcellens bevægelse. I en enkelt analyse måles bevægelse for mere end sædceller. Metoden bygger på samme princip, som anvendes i dag ved måling af sædens holdbarhed nemlig en måling af, hvor mange sædceller, der er bevægelige. 20 danavl magasinet // maj 2010

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Har sparringspartner i svinestalden

Har sparringspartner i svinestalden Har sparringspartner i svinestalden Henrik Aarø-Hansen skaber bedre resultater hos Lars Bertram, Ø. Snogbæk, og Hans Peter Bertram i Felsted. Når Juriy Nayuls og Vita Lastevych arbejder i stalden hos svineproducent

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Aftale om Opformering med Omsætter

Aftale om Opformering med Omsætter Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund

Læs mere

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Fakta om den danske svinebranche

Fakta om den danske svinebranche Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde

Læs mere

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Hvad gør de bedste bedre? TEMA

Hvad gør de bedste bedre? TEMA Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere