Den kæmpende kirke. Ugens vers

Transkript

1 12 TIL SABBATTEN 19. MARTS 2016 Den kæmpende kirke Ugens vers Introduktion Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig (Åb 3,20). Johannes var den sidste af de tolv apostle, der døde. I tillæg til at skrive evangeliet og de breve, der bærer hans navn, skrev han også Johannes Åbenbaring, som bidrager så meget til vores forståelse af den store strid. Vi koncentrerer os om hans beskrivelse af de syv menigheder, og vi vil studere dem fra de oprindelige modtageres synsvinkel for at få så meget som muligt ud af hans ord. Det er iøjnefaldende, at Jesu henvendelse til hver enkelt menighed er meget personlig. Menighederne har alle forskellige behov, og han opfylder dem alle En udfordring er, at disse menigheder fremstilles, som om de kæmper med deres identitet, ligesom vi gør det i dag. Står deres medlemmer tydeligt på Jesu side og følger hans kald til dem om at vidne for en døende verden, eller står de med et ben i hver lejr. Forsøger de at se ud som kristne, mens de privat er mere komfortable med mørkets magter? Selv om vi historisk ser os selv som den sidste af disse menigheder, vil det blive klart for os, at uanset hvor forskellige omstændighederne er, står vi på mange måder over for de samme udfordringer, som menighederne ned igennem tiderne har gjort. Ugens tekster Åb 2,1-7 Hos 2,13 Åb 2,8-17 Åb 2,18-3,6 Es 60,14 Åb 3,

2 SØNDAG 13. MARTS 2016 Menigheden i Efesos I beskrivelsen af Jesus i Åb 2,1 holder han syv stjerner i sin hånd og vandrer mellem de syv guldlysestager, mens han taler til menigheden i Efesos. Lysestagerne er menighederne, og de syv stjerner er engle, der har fået til opgave at passe menighederne (Åb 1,20). Fra sin trone i himlen udviser Gud en stadig omsorg for menighederne på jorden. De spiller en vigtig rolle i den store strid. Åb 2,1-7 Hvordan kommer den store strid til udtryk i denne tekst? Budskabet til Efesos begynder med en beskrivelse af dens egenskaber. Jesus er godt klar over dens stærke og svage sider. Han roser medlemmerne for deres gerninger, deres udholdenhed og deres intolerance over for falske lærere midt i blandt dem (Åb 2,2-3.6), en tydelig advarsel om, at falske læresætninger ikke må tolereres i menigheden. Det ser ud til, at menigheden i Efesos, som oprindeligt var blevet kaldt af Gud til kamp mod mørkets magter, havde lidt under et modangreb fra Satan. Det viste sig i form af falske apostle, efterfølgere af Nikolaos måske en af de oprindelige syv fattigforstandere (ApG 6,5), der åbenbart havde dannet en udbrydergruppe. Uanset, hvad deres vranglære bestod i, hadede Jesus den (Åb 2,6). Problemet med menigheden i Efesos var, at de havde forladt deres første kærlighed (Åb 2,4). Dette minder meget om de gammeltestamentlige profeters sprogbrug, hvori Israel i sit frafald sammenlignes med en person, der jager efter forbudte elskere (se fx Hos 2,13). Situationen kan se håbløs ud; men Jesus er ekspert i at redde håbløse situationer. Allerførst opfordrer han sit folk til at huske, hvorfra de er faldet, og vende tilbage til at gøre de gerninger, de først gjorde (Åb 2,5). Dette er ikke et kald til at vende tilbage til de gode gamle dage; det er snarere et kald til at bruge deres tidligere erfaringer til at lede dem i fremtiden. Til at tænke over At du har svigtet din første kærlighed (Åb 2,4). Hvorfor er det så let at komme til at gøre det? Hvad sker der med os som enkeltpersoner eller som menighed, der kan få vores kærlighed til Gud til at blive kold? Hvordan kan vi år efter år blive ved med at have en brændende iver for Gud og hans sandhed? 119

3 MANDAG 14. MARTS 2016 Smyrna og Pergamon Åb 2,8 Åb 1,18 Åb 2,8-17 Til at tænke over Til menigheden i Smyrna introduceres Jesus som den første og den sidste, han som var død og blev levende. For menigheden i Pergamon er Jesus den, som har det skarpe tveæggede sværd i sin mund (Åb 1,16; 2,12). Hvad betyder den måde, hvorpå Jesus beskrives, for hver af disse to menigheder? Menighedsmedlemmerne i Smyrna er også kendt for deres hårde arbejde; men de kan ikke fremvise mange resultater af det, de gør. Måske skyldes det, at de har Satans synagoge midt i blandt dem (Åb 2,9). Menigheden i Pergamon ser også ud til at holde fast ved deres tro, på trods af at de bor, hvor Satans trone står (Åb 2,13). Her møder vi igen kampen mellem godt og ondt. Menigheden i Smyrna advares om vanskelige tider, der skal komme. Nogle vil blive kastet i fængsel og måske også lide døden (Åb 2,10). I Pergamon er nogle af dem allerede blevet slået ihjel på grund af deres tro (Åb 2,13). Det er vigtigt at bemærke, at der er en grænse for de vanskelige tider; det vil sige, at det onde ikke får lov til at fortsætte længere end til et bestemt punkt (Åb 2,10). Men Gud har nogle få indvendinger imod menigheden i Pergamon (Åb 2,14-16). Tilsyneladende accepterer den folk i sin midte, der holder fast ved Bileams lære og nogle, der holder fast ved nikolaitternes lære (Åb 2,14-15). Nikolaos og Bileam ser ud til at være parallelle udtryk; Nikolaos er et sammensat græsk ord (nikaō og laos), som betyder han, som vinder sejr over folket. Navnet Bileam kan komme fra to hebraiske ord am ( folk ) og bela, ( at ødelægge eller at opsluge ), og betyder altså folkets ødelæggelse. (Ranko Stefanovic, Revelation of Jesus Christ: Commentary on the Book of Revelation (Berrien Springs, Mich.: Andrews University Press, 2002), s. 111). Jesus advarer hele menigheden om, at hvis deres vranglære fortsætter, vil han personligt komme og kæmpe imod dem med sin munds sværd (Åb 2,16). Men selv midt i disse advarsler giver Jesus begge disse menigheder store opmuntringer (Åb 2,11.17). Læs Åb 2, Hvad fortæller disse vers os om den tanke, at læresætninger ikke betyder noget? Hvorfor har de betydning, også på meget vigtige områder? 120

4 TIRSDAG 15. MARTS 2016 Thyatira og Sardes Åb 2,18-3,6 Hvad er nogle af de problemer, disse to menigheder kæmper med, og hvordan kæmper vi som en kirke og personligt med tilsvarende problemer? Hvordan kommer den store strid til syne i disse kampe? Introduktionen af Jesus til menigheden i Thyatira (Åb 2,18) viser en stadig vanskeligere og forvirrende tid for Guds folk. Billedet med øjne som luende ild og fødder som skinnende malm forekommer ikke kun i Åb 1,14-15, men findes oprindeligt i Dan 10, hvor Daniel ser en, hvis øjne er som flammende fakler og fødder som blank kobber (Dan 10,6). I endens tid vil Kristus stå op og redde sit folk. Når situationen ser mørk ud for Guds folk, vil Gud altså selv direkte gribe ind og befri dem, hvis navne er opskrevet i livets bog (Dan 12,1). Til menigheden i Sardes introduceres Jesus som den, der har Guds syv ånder og de syv stjerner (Åb 3,1; 5,6). Igen ser vi en Frelser, der bag scenen er aktivt involveret og benytter himlens kræfter til at sikre, at hans menighed er i sikkerhed. Beskrivelsen af disse to menigheder er dybt foruroligende. Selv om det går fremad i Thyatira (Åb 2,19), har de været som Israel på dronning Jezabels tid. Og menigheden i Sardes er åndeligt død (Åb 3,1). På trods af alle disse problemer opmuntrer Jesus menighederne. Han roser mange i Thyatira, som ikke har loddet Satans dybder, og formaner dem til at holde fast, indtil jeg kommer (Åb 2,24-25). Der er også nogle få i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til (Åb 3,4). Til disse trofaste lover Jesus specielle velsignelser. Han lover at give Thyatira morgenstjernen (Åb 2,28), som han senere identificerer som sig selv (Åb 22,16), og til Sardes lover han en plads i himlen, og at han vil vedkende sig de troendes navne over for min fader og hans engle (Åb 3,5). Til at tænke over Hold fast og omvend dig. Hvad har du at holde fast i, og hvad har du brug for at omvende dig fra? Hvordan hænger disse to begreber nøje sammen? 121

5 ONSDAG 16. MARTS 2016 Menigheden i Filadelfia Åb 3,7 Hvordan introduceres Jesus til denne menighed? Hvad fortæller disse beskrivelser om ham? Menigheden roses for at holde fast ved hans ord og for ikke at have fornægtet hans navn, selv om dens kræfter synes at være meget svag (Åb 3,8). Jesus giver den et interessant løfte om, at medlemmer i Satans synagoge snart vil komme og kaste sig ned for menigheden i Filadelfia (Åb 3,9). Dette er hentet fra Es 60,14, som beskriver Guds folks undertrykkere, der i underkastelse bøjer sig for dem. Dette står i stor modsætning til den barske behandling, de selv tidligere havde udsat Guds folk for. Ud fra dette kan vi forstå, at Satans synagoge havde gjort livet vanskeligt for de første kristne. Som vi har set, kæmpede nogle af de tidligere kirker med dem, der kom med falsk lære og skabte problemer en af de måder, hvorpå Satan modarbejder menighederne. Men det ser ud til, at Filadelfia er den, der endelig befrier menigheden fra denne kilde til ondskab. Åb 3,10 Hvordan forstår du menigheden i Filadelfias udholdenhed? Hvordan lovede Jesus at begrænse deres prøvelser? Hvad betyder det for os i dag? Det synes indlysende, at menigheden i Filadelfia havde gennemgået ligeså store vanskeligheder som de foregående menigheder; men det virker, som om de har haft en anderledes holdning. Deres tro og samarbejde med Gud er blevet bemærket og sat pris på af Frelseren, igen på trods af deres svage kræfter (Åb 3,8). Løfterne til dem, der sejrer i denne menighed, indbefatter at blive gjort til søjler i Guds tempel (Åb 3,12). De nye navne viser, at de nu fuldstændigt tilhører Gud, måske fordi de på alle områder i deres liv allerede har vist, at de tilhører ham. Til at tænke over Hvor godt ville du passe ind, hvis du lige nu pludseligt befandt dig i himlen? 122

6 TORSDAG 17. MARTS 2016 Menigheden i Laodikea Laodikea får også en beskrivelse af Jesus: Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav (Åb 3,14), afgørende træk ved Jesu guddommelighed. Amen er en henvisning til Es 65,16, hvor ordet Amen oversættes med den trofaste Gud og sammenkædes med pagten. Jesus er den store Gud, der opfylder pagten, den Gud der holder sine løfter om frelse og genoprettelse. Jesus er også det trofaste vidne, der over for sit folk vidner om, hvordan Gud egentlig er (Åb 1,5; 22,16; Joh 1,18; 14,8-10). Han er også Skaberen (Kol 1,16-17). Åb 3,14-22 Hvad formaner Jesus denne menighed til at gøre? Hvilken betydning har disse ord for os i dag? Efter at disse vers først fortæller, hvem Jesus virkelig er, er det nødvendigt at gøre det klart, hvem denne menighed egentlig er. Vi kan med andre ord kun virkelig kende os selv, hvis vi kender Guds først. Menneskene i denne menighed har snydt sig selv i en sådan grad, at det, de mener om sig selv, er det stik modsatte af, hvad de virkelig er (Åb 3,17). Jesus trygler dem dernæst om at tage de nødvendige skridt for at opnå den klarhed, der skal til for at se virkeligheden, som den er, og dernæst at foretage den nødvendige forandring i livet (Åb 3,18). Alternativet er guddommelig straf i to faser. Først er det måske nødvendigt med lidt gammeldags faderlig tugt (Åb 3,19); dernæst nævnes den mulighed, at Gud vil udspy dem af sin mund som en mundfuld ulækkert vand (Åb 3,16). Denne menighed, som er så tæt på at blive kastet ud fra Guds nærhed, gives de største løfter. Jesus ønsker at tilbringe tid sammen med dem over et måltid mad (Åb 3,20) - noget, der kun forbeholdes nære venner. Dernæst lover han dem muligheden for at sidde sammen med ham på hans trone (Åb 3,21). Det er interessant at følge den negative udvikling i de syv menigheder, hvor Guds folk bliver kolde og bevæger sig bort fra ham. Hvordan kan dette ske? Det ser ud til, at selv om striden er vundet, er der mange, der stadigvæk hårdnakket holder fast ved det onde og mørkets magter. Når vi ser på disse menigheders historie, er der ingen tvivl om, at de er en del af den store strid, som fortsætter, indtil Jesus kommer igen. 123

7 FREDAG 18. MARTS 2016 Videre studium I torsdagsafsnittet berørte vi spørgsmålet om Jesu guddommelighed. Hvorfor har dette så stor betydning? Siden Guds hellige lov er ligeså hellig som Gud selv, kunne kun en person, der var lige med Gud, skaffe soning for dens overtrædelser. Ingen anden end Kristus kunne frelse den faldne menneskehed fra lovens forbandelse og igen bringe den i harmoni med himlen. Kristus tog syndens skyld og skam på sig synd, der var så afskyelig for en hellig Gud, at den måtte adskille Faderen og hans Søn. Kristus nåede elendighedens dyb for at redde den ødelagte menneskelige race. (Ellen White, God s Amazing Grace, s. 42). Til trods for, at engle er syndfrie, er de ikke hellige ligesom deres Skaber; for hvordan kan noget skabt være ligeså helligt som ham, der skabte det? Det er derfor ikke underligt, at Bibelen igen og igen lærer, at Kristus er Gud. Kristi offer handler til en vis grad om Guds lovs hellighed. Det var på grund af loven, eller rettere på grund af overtrædelse af loven, at Jesus var nødt til at dø, hvis vi skulle frelses. Syndens alvor kan bedst ses i det ufattelige offer, som var nødvendigt for at sone for den. Hvis loven er så hellig, at dens krav kun kunne opfyldes ved, at Gud ofrede sig selv, har vi alt det bevis, vi har brug for, for at se, hvor ophøjet Guds lov er. Spørgsmål til drøftelse 1. I onsdagsafsnittet stillede vi spørgsmålet: Hvor godt ville du passe ind, hvis du lige nu pludseligt befandt dig i himlen? Drøft jeres svar i klassen. Hvilke konsekvenser har jeres svar? Idet jeg i den seneste tid har set mig omkring for at finde ydmyge efterfølgere af den ydmyge Jesus, har min hjerne været på hårdt arbejde. Mange, som bekender sig til at se frem til, at Jesus snart kommer igen, er blevet så lig denne verden og er mere ivrige efter at opnå anerkendelse fra mennesker omkring dem end Guds anerkendelse. De er kolde og formelle, ligesom den nominelle kirke, de for så kort tid siden forlod. Budskabet til menigheden i Laodikea beskriver fuldkomment deres nuværende tilstand. (Ellen White, The Review and Herald, 10. juni 1852). Hvorfor er disse ord relevante for os i dag, selv om de blev skrevet for over 150 år siden? Hvad fortæller dette os om den myte, at menighedens første tid på en eller anden måde var de gode gamle dage?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 19. MARTS 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Jesu budskab til de syv menigheder (Åb 2-3) er ikke helt almindelige breve og var det heller ikke i datiden. De er bygget op på samme måde og har alle de led, som du kan se i følgende oversigt. Prøv at udfylde beskrivelsen i boksen for hver enkelt af menighederne: uddybet For Efesus, Sardes, Pergamon osv. Hilsen fra Jesus Karakteristik med Appel til menigheden Beskrevet med et af de kendetegn, som Johannes så i synet af Jesus i Åb 1,10-20 Ros Ris / kritik På baggrund af ros/ris Grundelement Standardformular Helligånden taler gennem disse hilsener Løfte til den, som sejrer Læg mærke til, hvorledes de enkelte dele for hver af menighederne passer sammen. Udfyld fx denne boks for Smyrna menigheden og se, hvordan døden optræder som et gennemgående tema. Dette passer godt med den historiske tidsperiode, som denne menighed menes at beskrive, nemlig den kristne menighed under det romerske riges forfølgelse. Det er typisk for såkaldt apokalyptisk litteratur, at den bevæger sig mellem himlen og jorden. - Find evt. eksempler fra Åbenbaringens Bog Uddybende spørgsmål I brevene til de syv menigheder taler Jesus til menigheder, der lever og kæmper på jorden. Men i kapitel 4 fører han Johannes op til himlen for at være en del af en himmelsk gudstjeneste. Vi opfordres dermed alle til at se op og lovprise Gud, i en vis forstand at være eller blive del af den himmelske tilbedelse (jf. Åb 14,-6-7). 125

9 DIALOG TIL SABBATTEN 19. MARTS 2016 Mødet med dagligdagen Hvordan kan du og jeg i dag, her på jorden, blive ét med den tilbedelse af Gud, som foregår i himlen? - Hvilken form for forbindelse har du og jeg i vores daglige liv med den himmelske verden? Hvad betyder det rent praktisk? - Hvad ser du, i lyset af den store strid, som grundlæggende forskelle på de værdier, en kristen med hjemsted i himlen har, og de værdier, som er almindelige i menneskelige samfund? Prøv at opsummere i fire eller fem punkter. Hvilke kristne værdier finder du udbredt også blandt ikkekristne i dagens Danmark? Hvilke mangler? Personligt kristenliv Når Jesus viser sig for apostlen Johannes på Patmos, åbenbarer hans sig som den første og den sidste, det vil sige som Jahve, Gud selv (jf. Es 44,6). Hvad kan du gøre for at sætte Jesus mere i fokus i din personlige tilbedelse? NOTER 126

10 NOTER TIL SABBATTEN 19. MARTS