Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af 9.5.2006"

Transkript

1 Kort & Matrikelstyrelsen den Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af Nedenfor er anført Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) væsentligste punkter til Konkurrencestyrelsens (KS) udkast til notat af om Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse Resumé 2 Infrastrukturbegrebet for kort og geodata er baseret på digitale data, og er således et koncept der er blevet udfoldet i de seneste år. Infrastrukturen omfatter ikke kun data, men også en række andre elementer, jf. definitionen på infrastruktur i EU-INSPIRE-direktivet. Når elementerne i infrastrukturen opbygges enstrenget, ensartet og landsdækkende, vil anvendelsen af infrastrukturen give en række samfundsmæssige og økonomiske fordele. Den teknologiske udvikling har ændret produktionen af kort fra papir til digital form. Men digitale data og tilknyttede tjenester er ikke infrastruktur bare ved at være digitale. Der anføres, at kortproduktionen har været en infrastrukturopgave for det offentlige, som er knyttet sammen med skiftet fra analog til digital produktion. En snæver analyse på grundlag af den teknologiske udvikling og billiggørelse af produktionen kan dog ikke begrunde, at den offentlige infrastrukturopgave falder bort. Snarere øges begrundelsen for en offentlig infrastruktur i disse år, bl.a. for at understøtte øget digital forvaltning. Der har altid været virksomheder, som har leveret alternative produkter, hvorfor der ikke er nogen sammenhæng til digitalisering og billigere produktionsmetoder. 4 Samarbejdet om en effektiv geografisk infrastruktur foregår ikke kun som beskrevet i punktet mellem KMS og kommunerne, men er et bredt offentligt samarbejde i Servicefælleskabet for Geodata. 6 KMS infrastrukturopgaver, som er en væsentlig opgave i forhold til sagen, er ikke medtaget. 8 Der er anført, at med den fællesoffentlige infrastruktur tænker KMS her på en kommende organisation med bl.a. KMS og kommunale deltagere, som skal udbyde et fælles kort, der erstatter de eksisterende. Det er ikke korrekt. Den fælles offentlige infrastruktur er et langt bredere begreb end samarbejdet mellem KMS og kommunerne om den fælles teknisktopografiske kortlægning, jf. definitionen på infrastruktur i EU-INSPIREdirektivet og arbejdet i Servicefællesskabet for Geodata herunder rapporten om Basisdata...et fælles nyt kort, der erstatter de eksisterende er også udtryk for en misforståelse, idet der er tale om, at KMS og kommunerne i fællesskab etablerer og vedligeholder grundlæggende data til den geografiske infra- 1

2 struktur herfra kan der afledes kort, eller de kan anvendes direkte som forvaltningsgrundlag i digitale løsninger, se Fælleserklæring til KS fra KL og KMS. Der er hverken i dette eller andre punkter vurderet de samfundsøkonomiske fordele ved en effektiv infrastruktur i forhold til de konkurrencemæssige begrænsninger, som KS mener, at énstrenget infrastruktur vil medføre. En tvivlsom og under alle omstændigheder mindre konkurrencepolitisk sag, som KS synes at have misforstået (jf. pkt. 17 og pkt. 190), får derfor i sagsfremstillingen lov til at dominere i forhold til vægtige samfundsmæssige hensyn. Det bør være sådan, at udvidelser af den offentlige infrastruktur kan gennemføres, hvis det er samfundsøkonomisk velbegrundet. Heri vil indgå overvejelser om de konkurrencemæssige konsekvenser. Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at elementer af den offentlige infrastruktur vil blive tilvejebragt i et offentligt privat samarbejde, hvor det offentlige ikke nødvendigvis ejer de relevante data, men alene via infrastrukturen sikrer en brugsret til offentlige myndigheder. 9 KS har så vidt vides ikke haft kontakt til andre private eller offentlige parter for at få deres syn på ændret struktur, jf. også Fælleserklæringen fra KL og KMS. Formentlig er der en udbredt forståelse for, og ønske om, at emner, som bliver standard i den daglige anvendelse af geodata mv., indgår i infrastrukturen. Det er netop det, som karakteriserer infrastrukturen. Der er fejlagtigt anført, at FOT er en mere effektiv infrastruktur. FOT er ikke lig med infrastruktur. FOT omfatter en del af dataene i infrastrukturen. 10 Kort er ikke i sig selv infrastruktur. Det er ikke alle digitale data, der er infrastrukturdata. Infrastrukturen bygger ikke på produkter men temaer/objekter, som netop giver private mulighed for på lige vilkår at skabe de nye produkter, som den teknologiske udvikling har skabt mulighed for. Beskrivelsen giver et misvisende billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser og de konkurrencemæssige fordele, de private virksomheder har af en geografisk infrastruktur. KMS mener, at der er gode grunde til en nedsat brugerbetaling, hvorfor et subsidie ikke primært kan betragtes som en konkurrenceforvridning. Ligeledes ses der heller ikke at være udviklingstræk, som har mindsket begrundelserne for at understøtte udbredelsen af en fælles infrastruktur. 11 Prisfastsættelse af adgangen til den geografiske infrastruktur er politisk bestemt. Den danske model svarer til vilkårene i de nord- og vesteuropæiske lande, som også er de lande som er længst fremme med etablering af den geografiske infrastruktur. Et væsentligt emne i EU i forbindelse med de afsluttende forhandlinger om INSPIRE-direktivet er kommissionens og Parlamentets ønske om, at de enkelte lande skal acceptere et højere offentligt støtteniveau, end der i dag er gældende i de enkelte lande. 12 Infrastrukturens data er på nationalt plan fastlagt af Servicefællesskabet i Basisdataudvalgets rapport og i EU-regi i INSPIRE-direktivet. Det er såle- 2

3 des muligt at afgrænse, hvilke data der i dag indgår i infrastrukturen, og der er overensstemmelse mellem afgrænsningerne på nationalt og europæisk plan. KS sondrer tilsyneladende mellem 1) registrerede basisdata, 2) infrastruktur i den bredere betydning af bearbejdede basisdata og 3) ydelser, der tilvejebringes ved brug af infrastrukturen. Sondringen er ikke nærmere forklaret og begrundet af KS. KMS er grundlæggende uenig i sondringen mellem de tre data-kategorier, som er misvisende i forhold til den generelt accepterede forståelse af forholdet mellem infrastrukturs basisdata og de produkter eller ydelser, der kan etableres på grundlag af disse basisdata. De sidste er ikke en del af infrastrukturen. Konklusionen er således, at den offentlige infrastruktur løbende kan afgrænses. 13 Konklusionen holder ikke, da infrastrukturen kan afgrænses, jf. ovenfor Data i den digitale geografiske infrastruktur består, jf. INSPIRE-direktivet, ikke af produkter, men objekter/temaer. Der er uendeligt mange mulige produkter på grundlag af infrastrukturen, og en afgræsning af afledede infrastruktur-produkter er derfor ikke mulig. Infrastrukturdata omfatter både topografiske data (fx søer og veje), ejendomsretlige data (fx skel) og søkortdata (fx havdybder). Den digitale infrastruktur er netop karakteristisk (og økonomisk fordelagtig) ved, at disse data kan sammenstilles i et utal af forskellige produkter. Alle private og offentlige parter kan i dag anvende infrastrukturens data til at etablere nye produkter. Omkostningsanalyse som anført for hvert muligt produkt er derfor urealistisk, unødvendigt og bremsende for den fremtidige anvendelse af digitale data. Det gælder for enkeltbrugeren (fx landmanden, markedsanalytikeren, fragtmanden eller lystsejleren) i private virksomheder, (fx hos ejendomsmæglere, landbrugskonsulenter eller entreprenører) eller i den offentlige forvaltning på tværs af fagområder og administrative niveauer (fx miljøforvaltning, erhvervs- og byggeområdet, vejadministration). Konkurrence sikrer gode løsninger til kunderne på markedsvilkår. Men en infrastruktur der omfatter flertydige, parallelle grunddata, vil medføre dårligere vilkår for såvel offentlige som private, når data skal anvendes, eller der skal udvikles løsninger på grundlag af infrastrukturen. At der skulle eksistere et betydeligt marked for andre udbydere er ikke dokumenteret, ligesom det er yderst tvivlsomt, om det vil være hensigtsmæssigt at tilskynde til en fragmenteret distribution af infrastrukturen til forskellige kommuner, statslige myndigheder og private kunder. Det er påfaldende, at KS baserer en stor del af sine vurderinger og anbefalinger på, vurderingen af, at der er et betydeligt marked for også andre udbydere end KMS. Der er imidlertid ingen oplysninger om størrelsen på dette konkurrencemarked, hvilke virksomheder der er tale om, hvilke produkter der betragtes som relevante, eller hvilket fagligt grundlag KS i øvrigt bygger sine antagelser på. 3

4 Endvidere vil det næppe være hensigtsmæssigt at lade afgræsningen af den offentlige infrastruktur primært bero på, om der er andre potentielle udbydere. Det offentlige efterspørger ikke kun det, der findes på markedet og som fremstilles i konkurrence. Objekttyperne i infrastrukturen er under stadig udvikling i forhold til de behov, som er i den digitale forvaltning. Samtidig har det offentlige behov for at fastholde og historisk dokumentere sit grundlag samt have sikkerhed for, at dette grundlag altid er til stede og tilgængeligt. En effektiv geografisk infrastruktur opnås ikke ved konkurrence alene, men derimod ved at tage ansvar for at ajourføre, at data og tjenester er til rådighed, samt at der sker en fortsat udvikling af infrastrukturens elementer. Erfaringen viser, at der ikke i tilstrækkeligt omfang tænkes forsyningssikkerhed og fremtidssikring ind i produkter fremstillet udelukkende i konkurrence. Den fælles geografiske infrastruktur, herunder etableringen af FOT-data, vil ske på baggrund af EU-udbud, hvor såvel danske som udenlandske firmaer kan deltage, således at der opnås de bedst mulige konkurrencemæssige vilkår for en fælles offentlig løsning. FOT-samarbejdet kan således opfattes som en fælles offentlig indkøbsforening med det formål at sikre de mest effektive og billige løsninger. KS giver ikke anvisninger på, hvordan der kan gives ikke-forvridende støtte. Hvis dette var muligt, ville det kunne erstatte de omfattende og detaljerede indstillinger nedenfor. 17 KMS er ikke enig i, at der er et konkurrencemæssigt aspekt (bundlingproblem) i prisfastsættelsen ved KMS salg af kombinationsprodukter. I henhold til høringsmaterialets pkt. 190 har KS øjensynlig stadig en meningsforstyrrende fejlagtig forståelse af de faktuelle forhold omkring den indklagede bundling, hvilket efter KMS' opfattelse er meget problematisk på dette tidspunkt i sagsforløbet. KMS er imidlertid indstillet på at ændre sammensætningen af ydelser i de bundlingsprodukter, der er klaget over, da en ændring ikke vil have negative følger for infrastrukturen. 18 KMS opfylder gældende bestemmelser for regnskabsføring og afleverer desuden årligt til ministeren en prisredegørelse, der opgør graden af offentlig medfinansiering for forskellige typer af ydelser på datasamlingsniveau bl.a. med det formål at sikre mod krydssubsidiering. Resumeet giver ikke et fagligt korrekt, opdateret og retvisende billede af markedet for kort og geodata 19 Indstilling 19.1 Det er ikke klart, hvordan der fortsat skal kunne opkræves betaling for grunddata, hvis KS indstilling om gratis ajourføringsdata skal realiseres. Bestemmelsen vil ikke kun have konsekvenser for KMS, men for flere andre offentlige institutioner, som fx Danmarks Statistik, Vejdirektoratet og Dan- 4

5 marks Meteorologiske Institut, som har brugerbetaling for deres infrastrukturdata Der er ikke defineret, hvad det i praksis betyder, at de data der indgår i den offentlige infrastruktur, herunder de registrerede rå data, stilles til rådighed for alle på lige vilkår. Konsekvenserne af indstillingen afhænger af fortolkningen Der henvises til bemærkningerne til punkterne 14-16, hvor der er redegjort for, at den geografiske infrastruktur er objektorienteret og ikke produktorienteret. Den nuværende model er skabt i samarbejde med Rigsrevisionen med henblik på at sikre tilstrækkelig åbenhed omkring priserne. Den forudsatte undtagelse omkring konkurrencemæssige virkninger for andre udbydere vil indsnævre infrastrukturen i forhold til en hensigtsmæssig udvikling og dermed have en negativ samfundsøkonomisk virkning. Afgrænsningen af infrastrukturen kan ikke afhænge af, om der er andre udbydere på markedet. Det vil også være vanskeligt for KMS at afgøre, om der er andre udbydere på markedet på et givet tidspunkt. Den fællesoffentlige finansiering af den geografiske infrastruktur må fastlægges mellem de offentlige parter, ligesom det f.eks. var tilfældet med aftalen omkring gratis fælles offentlige adresser. I forbindelse med INSPIRE-direktivet har etablering af en enstrenget geografisk infrastruktur ikke medført indføjelse af konkurrencemæssige undtagelsesbestemmelser Tekniske kort er ikke KMS ansvarsområde, men derimod kommunernes. KMS har ikke på noget tidspunkt formidlet tekniske kort. Der samarbejdes om én fremtidig fælles teknisk-topografisk kortlægning FOT. Finansieringen og den fremtidige økonomiske fordeling af omkostningerne i forbindelse med FOT er endnu ikke fastlagt. Indstillingen anlægger de facto op til at indsnævre infrastrukturen. Danmark vil dog være forpligtet til at lade såvel topografiske temaer som ortofotos indgå som temaer i infrastrukturen i henhold til INSPIRE. Anbefalingen om fuld omkostningsdækning for de nævnte produkter fremstår ikke velunderbygget Der er ikke defineret, hvad det i praksis betyder, at KMS skal sælge produkter/ydelser på lige vilkår over for alle. Konsekvenserne af indstillingen afhænger af fortolkningen Det er rent administrativt ikke hensigtsmæssigt, at gennemføre de i indstillingen krævede specifikationer på produktniveau, jf. bemærkningerne til punkt Som anført under punkt 18 afleverer KMS allerede i dag årligt til ministeren en prisredegørelse, der opgør graden af offentlig medfinansiering for forskellige typer af ydelser på datasamlingsniveau, bl.a. med det formål at sikre mod krydssubsidiering. De administrative konsekvenser af en yderligere specifikation af styrelsens regnskaber vil hurtigt kunne overstige den opnåede informationsværdi. Samtidig vil rigide regler kunne forhindre en pragmatisk samarbejdsaftale mellem staten og kommunerne om den fremtidige produktion og udveksling af 5

6 data. Samarbejdet omkring produktion og ajourføring af data vil i sig selv medføre en øget kompleksitet, som vil gøre en præcis omkostningsfordelingen vanskeligere og mindre meningsfuld På det foreliggende grundlag, giver det ikke mening at forholde sig til retningslinierne for en kommende, men endnu ikke fastlagt, organisering. Da infrastrukturen ikke er indarbejdet/forstået er der ikke konsistens imellem indstillingens forskellige punkter. Indstillingspunkterne er vanskelige at realisere. De vil modarbejde gennemførelsen af digital forvaltning og vil have negative samfundsøkonomiske konsekvenser Indledning 23 KMS omkostninger til fremstilling af ortofotos er fuldt omkostningsdækket, incl. udbud, kvalitetskontrol, osv., jf. fodnote 2 i notatet. Klagesagen har været forelagt Finansministeriet, se bilag 9 til KS notat. Ortofoto er teknisk et biprodukt i forbindelse med produktion af ajourføringsdata til Kort Virksomhederne 30 De samlede indtægter for "topografisk kortlægning" udgjorde 41,7 mio. kr. i 2005, mens omkostningerne er foreløbigt opgjort til 56,5 mio. kr. Den samlede brugerbetaling udgjorde dermed ca. 74 %, mens de resterende blev dækket af bevillingen. Den endelige prisredegørelsen for 2005 er endnu ikke udarbejdet, ligesom der arbejdes med metodeudvikling vedr. omkostningsfordelingen. Der tages således forbehold for, at den oplyste andel er foreløbig Markedsbeskrivelse 41 Referencenettet er en grundlæggende del af den geografiske infrastruktur, hvor det også gælder, at der er en samfundsmæssig interesse og gevinst ved at have ét landsdækkende net. Projektet System2000 er på samme måde med til at sikre en sammenhængende måling af landet. 43 Geodata anvendes også til ejendomsdannelse og beskatning. 45 Det er fuldt ud muligt at afgrænse infrastrukturen, jf. INSPIRE-direktivet men den er ikke statisk over tid. Fx indgår ortofoto som et tema både i IN- SPIRE og i specifikationen af FOT (version 3.0). For år tilbage var ortofoto et omkostningstungt tema uden for infrastrukturen, men med den teknologiske udvikling indgår temaet nu som en del af infrastrukturen. KS har en alene produktionsorienteret tilgang til en offentlig infrastruktur. Herved overses spørgsmålet omkring gevinster ved standardisering for de offentlige myndigheder, herunder ikke mindst for beredskabet KS definerer ikke, hvad et produkt er, selv om det er det begreb, der generelt anvendes i notatet og indstillingen. Der henvises til bemærkningerne til punkt Der sker ikke nogen viderebearbejdning, ved at grunddata suppleres med lokalplangrænser, beskyttede naturtyper, ledninger og registerdata. Alt efter det aktuelle behov i en anvendelsessituation kan grunddata fra infrastruktu- 6

7 ren blive suppleret med andre sektorspecifikke data til et administrationsgrundlag, men denne kombination sker i en faglig applikation eller manuelt i et GIS-system og er som sådan ikke en del af værdikæden for hverken infrastrukturens grunddata eller de standardiserede kortprodukter. Via suppleringerne giver grunddata brugeren en øget nytteværdi, fordi det er ensartede grunddata, som kan sammenstilles. Det er netop fordelen ved den fælles infrastruktur. 52 Der er nævnt en række private virksomheder inden for geodatabranchen, men der er ikke indhentet udtalelse fra disse om konkurrencesituationen omkring den geografiske infrastruktur, hvor data kun foreligger i én udgave. 54 Der henvises til notat om infrastruktur. Heri dokumenteres det, at der faktisk er sket en afgrænsning af hvilke objekttyper, der er omfattet af infrastrukturens grundlæggende data. 55 Infrastrukturen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig ved kun at være én udgave af data. Beskrivelsen afspejler netop den situation, som bl.a. INSPI- RE-direktivet vil imødegå for at opnå effektivitet. Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at fastholde en struktur, der medfører dobbeltproduktion af geografiske grunddata, jf. bemærkninger til pkt De beskrevne infrastrukturaktiviteter dækker ikke alene over KMS syn, men er bredt anerkendt i bestyrelsen for Digital Forvaltning, Servicefællesskabet for Geodata og tillige princippet i EU's INSPIRE-direktiv Ikke kun KMS anfører, at sektorsynet er ressourcekrævende. Der er hverken medtaget oplysninger om produktionsbesparelser ved samordnet produktion af tekniske og topografiske data eller den samfundsmæssige nytteværdi af en standardiseret sammenhængende infrastruktur, når dobbeltregistrering undgås. KMS har oplyst beregning af EU-INSPIRE-besparelser og erfaringer fra den fælles produktion af de første års FOT-produktion i Hovedstadsområdet, som ikke er medtaget. 68 Høringsperioden for FOT-specifikationen er afsluttet. Specifikationen er godkendt og danner nu grundlag for produktion i de nordsjællandske kommuner. FOT-projektet har ikke kun arbejdet med specifikation.der er faktisk allerede produceret FOT-data, og produktion er i gang i flere kommuner. 69 Det er ikke ensbetydende med, at afgrænsningerne til enhver tid er flydende. Udvikling i afgrænsning og specifikation tages op til revision med mellemrum. Se i øvrigt bemærkning under pkt De organisatoriske, strukturelle og finansielle forhold for FOT-projektet er under afklaring. 71 Misvisende beskrivelse af mulighederne for enighed. KS har så vidt vides ikke inddraget den mulige aftalepart KL/KTC. Det har ikke været forventningen, at der allerede nu skulle være indgået samarbejdsaftale med flere kommuner, end det er tilfældet. Der henvises til Fælleserklæring fra KL og KMS. 72 De bilaterale samarbejder mellem KMS og kommunerne om etablering af FOT i ver.1 og 2 er forprojekter til landsdækkende FOTver.3. Forprojekterne bekræfter den samfundsmæssige nytteværdi ved at undgå dobbeltkortlægning, hvilket ikke er beskrevet. Der er ikke i markedsbeskrivelsen skabt sammenhæng og konsistens mellem indholdet i punkterne om geografisk infrastruktur og punkterne om fremstilling og formidling af kort og data. Infrastrukturbegrebet er 7

8 ikke begrebsmæssigt indarbejdet i punkterne om fremstilling og formidling Det relevante produktmarked 73 Forældet beskrivelse af markedet for geodata. Infrastrukturen og INSPIREdirektivet baserer sig netop på, at de forskellige typer af geodata skal kunne anvendes sammen. Markedet for geodata er derfor ikke i dag sammensat af forskellige selvstændige delmarkeder. 74 Det er karakteristisk for KS fremstilling, at det ikke konkretiseres hvilke konkurrerende produkter, der er tale om, og hvor stor en andel af markedet de udgør. KMS er ikke enig i, at Kort10 og kommunernes tekniske kort er egentlige konkurrerende produkter. Med FOT vil der ikke fremover være nogen form for konkurrence mellem Kort10 og de tekniske kort. Der henvises til Fælleserklæring fra KL og KMS. 75 Der er ikke i notatet medtaget eller indhentet synspunkter fra andre private virksomheder fra kort- og geodatabranchen end klagerne. Det må betragtes som en helt naturlig markedssituation for de fleste virksomheder, at forretningen bliver påvirket, efterhånden som grundlaget for et produkt bliver en standard i samfundet. Der er ikke mellem KMS og kommunerne taget stilling til organisering af FOT-samarbejdet. 77 Bør suppleres med oplysning om, at Kort10 også er solgt til alle amter og et antal kommuner, som anført i punkt Den kommende situation med FOT, som erstatter Kort10 og de tekniske kort, er ikke beskrevet. Overlap mellem kortværk medfører højere omkostninger både ved brug i den løbende administration og ved ajourføring af data, mens fælles kortdata med definerede snitflader muliggør udnyttelsen af de samme grunddata i flere sammenhænge og lavere ajourføringsomkostninger. 82 Der er ikke anført, hvornår det har været muligt at indhente samtykke til sammenstilling, at en sammenstilling af de tekniske kort ikke giver et ensartet, standardiseret kort, og at der i den forbindelse ikke er sikret ajourføring. Anvendelsesmulighederne og nytteværdien er derfor ikke sammenlignelig. Der er altså reelt ikke tale om en konkurrence mellem Kort10 og privat producerede kort, da der ikke er noget landsdækkende standardiseret alternativ til Kort10. Dobbeltkortlægningens samfundsmæssige konsekvenser er ikke medtaget Rapporten fra Rigsrevisionen er fra 1999 (ikke anført). Den aktuelle situation (bl.a. i Nordsjælland) og den fremtidige situation med landsdækkende FOT er ikke medtaget. Det havde været naturligt at tage kontakt til KL og indhente aktuelle synspunkter. Samlet set baserer konklusionen sig på et meget tyndt grundlag. Alligevel er den fundamentet for KS videre overvejelser og endelige indstilling. 86 Det er væsentligt, at ScanKort har indledt produktion af landsdækkende ortofotos, efter at KMS har ladet ortofotos indgå i Kort10. Også BlomInfo producerer ortofotos til det danske marked. 8

9 Det relevante produktmarked er ikke dækkende beskrevet, idet konsekvenserne af FOT og infrastrukturen ikke er medtaget. Der er ikke indhentet oplysninger fra relevante parter som KL, KTC og andre private virksomheder Markedets størrelse Med digitale data anvendes de forskellige data (temaer) sammen. Det er grundidéen i infrastrukturen. Markedet er derfor ikke sammensat af selvstændige delmarkeder. Den offentlige regulering af matrikeldata og søkortdata har igennem flere hundrede år været éntydig for at sikre kontinuitet, retssikkerhed og historik. Disse områder har derfor været underlagt stærk offentlig styring, som har medført et kontinuerligt og sikkert grundlag for offentlige myndigheder og private firmaer. Den moderne forvaltning, virksomheder og borgere stiller i dag tilsvarende krav ved etableringen af en række objekter, der traditionelt har indgået i tekniske og topografiske kort. Det gælder i stigende grad på beredskabs- og forsvarsområdet. Denne udvikling er et væsentligt incitament til den igangværende opbygning af den geografiske infrastruktur. En udelukkende konkurrencebaseret udvikling kan ikke opfylde kontinuitets- og sikkerhedskravene. Hvor kort før typisk i kommunerne var hjælpemidler i den tekniske forvaltning, indgår de nu et samlet forvaltningsgrundlag for det offentlige KMS prisfastsættelse og produktudbud 97 KMS kan i henhold til sine rammebetingelser yde samkøbsrabat. I henhold til interne retningslinier gives en samkøbsrabat på op til 5 % ved anskaffelse af både Matrikelkortet og Kort KMS opfatter stadig, at dette er aktuelt og gældende. 102 Et eksempel på mistænkeliggørelse af KMS. KS bør forholde sig til dagens situation, hvor KMS samvittighedsfuldt overholder de regler, der blev indført efter statsrevisorernes kritik i KS har selv tidligere udtalt, at KMS overholder gældende regler. 103 Den konkrete baggrund for at indstille papirkort-produktionen var budgetanalysen ikke redegørelsen fra statsrevisorerne. 106 De angivne tal er fra 2004, ikke Fremstillingen baserer sig her på kommunernes synspunkter om KMS for 8 år siden samt deres syn på KMS etablering og udvikling af kortværker i en periode, der ligger år tilbage. KS har så vidt vides ikke taget kontakt til KL og KTC (kommunalteknisk chefforening) for at få en opdateret holdning KMS har på denne vis trukket sig tilbage fra markedet og fokuserer på sin rolle som infrastrukturmyndighed KMS og konkurrenterne Der er tale om en år gammel situation, jf. bemærkningerne til punkt 9

10 KMS blev i øvrigt først oprettet i Det drejer sig her om tekniske kort, som er etableret til ledningsejerne i forskellige standarder til de enkelte kommuner. 122 Der sigtes ikke på en hurtig landsdækning, men derimod en forberedelse for etablering af FOT, hvis der fra kommunerne i Nordjylland ønskes etableret FOT. Samme fremrykning skete sidst år med ajourføringen af Fyn, idet der allerede sidste år blev tilkendegivet interesse for etablering af FOT. Der sigtedes ikke på en særlig landsdækning af ortofotos, men derimod på i forbindelse med kommunalreformen at sikre en hurtig etablering af FOT. Som nævnt indgår ortofotos i FOT, version KMS har ikke produceret et datasæt, som har de informationer, som DAV har etableret. Servicefællesskabet for Geodata har besluttet at etablere én fremtidssikret infrastruktur, som indeholder objekttyper, som kan sammenlignes med DAV s grunddata, men som ikke indeholder de samme informationer om data, som vil gøre disse umiddelbart anvendelig til det samme, som DAV leverer. Der skal ske en efterbearbejdning, som ved enhver anvendelse af infrastrukturdata til specifikke opgaver. Servicefællesskabet for Geodata fokuserer på opbygning af en fælles geografisk infrastruktur, som danner baggrund for de mange anvendelser i digital forvaltning og forsvaret/beredskab. KMS har ikke ansvaret for adressen. Samarbejdet omkring de offentlige adresser sker mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), der i kraft af BBR-loven har ansvaret for de officielle adresser, kommunerne, der er registeransvarlige for BBR, og KMS, der er samordnende på kort- og geodataområdet og samarbejder med kommunerne om den konkrete stedfæstelse. Der henvises til beskrivelse i det generelle høringssvar. 127 Kortcenter.dk har haft en repræsentant i arbejdet med fastlæggelse af FOTspecifikation version 3, så ad den vej er der allerede sket en inddragelse i specifikationen af objekttyperne. Oplysningerne fra DAV er derfor ikke korrekte KMS bemærkninger til klagerne De af KS medtagne uddrag af det fremsendte notat giver ikke et reelt billede af vilkårene for de private virksomheder fremover. Alle virksomheder såvel private som offentlige skal følge med udviklingen og løbende tilpasse såvel opgaverne, opgavevaretagelsen som opgaveløsningen i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Uddrag fra notatet, der efter KMS opfattelse giver et bredere og mere reelt billede af de privates vilkår fremover: Etableringen af infrastrukturen for geo-data er et stort og komplekst udviklingsforløb, hvor de eksisterende datastrukturer ændres, nye datasæt etableres og den IT-arkitektur og de systemer, som understøtter infrastrukturen tilpasses. Disse opgaver vil fortsat i meget vidt omfang skulle løses af private virksomheder og det er en klar forudsætning for, at det kan gennemføres, at 10

11 der findes virksomheder, som har kapacitet og kompetencer til at løse opgaverne. Infrastrukturen skaber samtidig gennemskuelighed og sikkerhed for at offentlige data er til rådighed på en standardiseret måde. Dermed er der også høj grad af sikkerhed for de private virksomheders egne udviklingsaktiviteter og investeringer baseret på infrastrukturen. De tekniske og administrative barrierer vil være reduceret til et minimum, hvorved markedet vil ændre sig sådan, at kreativitet og nytænkning erstatter dataejerskab som afgørende konkurrenceparametre. Dermed forstærkes den udvikling, der allerede er i gang, hvor nogle få specialiserede virksomheder tvinges ud i konkurrence med en mangfoldighed af virksomheder fra andre brancher. Antallet af virksomheder, som er aktive i forhold til infrastrukturen vil forøges markant og den samlede værditilvækst forøges. Infrastrukturen danner således en horisontal platform, hvor der er fri og lige konkurrence mellem private virksomheder om på eget initiativ at udvikle tjenester på basis af de offentlige data evt. kombineret med egne eller andre private data. 134 Det er vanskeligt at forstå den konkurrencepolitiske problemstilling i, at staten og kommunerne finder effektive samarbejdsløsninger til gavn for skatteborgerne, specielt da produktion af kort og geodata under alle omstændigheder gennem udbud sker på konkurrencemæssige vilkår. Der er ikke medtaget oplysninger fra KMS til KS om netop de samfundsmæssige fordele ved en fælles geografisk infrastruktur. De i notatet medtagne punkter fra KMS bemærkninger til klagerne giver ikke et retvisende indtryk af de samfundsmæssige gevinster KMS har oplyst om eller de muligheder der generelt skabes for den private sektor med etablering af en fælles geografisk infrastruktur. Generelt vedr. punkt : Som nævnt ovenfor er KS produktorienterede tilgang problematisk og giver ikke mening i praksis. Beskrivelse af overvejelser og vurderinger er endvidere så overfladisk, at det ikke giver mening at vurdere konsekvenserne. Derfor er punkterne ikke kommenteret detaljeret Vurdering 139 Bemærkningerne viser en manglende forståelse for, at infrastrukturen for geodata bygger på data og ikke kort. FOT- samarbejdet etablerer data på baggrund af EU-udbud. KS anerkender tilsyneladende ikke fordelene ved et fællesoffentligt samarbejde i dette tilfælde et fællesoffentligt indkøb af data men ønsker først og fremmest en fragmenteret struktur, hvor de offentlige parter betaler for den samme vare flere gange Konkurrencelovens I henhold til 2 i Konkurrenceloven skal Konkurrencerådet tage stilling til 11

12 om en offentlig regulering eller støtteordning kan hindre en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse. KS har ikke i notat belyst eller oplyst om den effektive samfundsmæssige ressourceanvendelse en fælles geografisk infrastruktur vil medføre. INSPIRE-direktivet etableres netop for at effektivisere adgangen til og anvendelsen af geodata. I Norge har Stortinget vedtaget etablering af Norge digitalt, som er et samarbejde, der omfatter etablering, vedligehold, forvaltning og tilgængeliggørelse af stedfæstet information, som skal indgå i den nationale infrastruktur. Under Norge digitalt samordnes arbejdet med stedfæstet information på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Formålet er at bidrage til en mere moderne, brugervenlig og effektiv sektor.vigtige målsætninger for samarbejdet er at tilrettelægge bedre produkter og tjenester, øget effektivitet, øget samfundsnytte og øget værdiskabning. Kort sagt bidrage til en mere moderne, brugervenlig og effektiv offentlig sektor. Der henvises til den udarbejdede Fælleserklæring fra KL og KMS, der for Danmark giver udtryk for det samme. Den samfundsmæssige nytteværdi af en fælles geografisk infrastruktur er således alment anerkendt. KS burde have inddraget de samfundsmæssige gevinster ved en fælles offentlig geografisk infrastruktur, som er baggrunden for EU udarbejder direktiv om infrastruktur, Norge har pålagt etablering af infrastruktur ved en Stortingsmelding, Servicefællesskabet for Geodata etablerer FOTver3 og FOT i tidligere versioner er etableret i Hovedstadsområdet. Der ville i så fald efter KMS opfattelse ikke have været grundlag for en sag i Konkurrencerådet Sikring af en effektiv struktur 144 For KMS vedkommende er det den hidtidige struktur på kort- og geodataområdet, som med digitale data og de nye teknologiske muligheder ikke er optimal. Den fælles geografiske infrastruktur skaber derimod samfundsøkonomisk set bedre strukturer. Det er til gengæld ikke beskrevet Der eksisterer i dag en sammenhængende, landsdækkende infrastruktur for topografiske basisdata (Kort10). Formuleringerne i punkterne er tendentiøse og ikke dækkende for den reelle situation. Fx. hvor de (KMS og Servicefællesskabet for Geodata) forsøger at opbygge en fællesoffentlig infrastruktur. Projektet er godkendt i Servicefællesskabet for Geodata, der er etableret FOT-data i tidlige versioner siden 2002, og der etableres FOTver3-data i Hovedstadsområdet i år. 150 Enig i intentionen i punktet, men formuleringen er ikke konsistent med en række andre punkter og flere af indstillingspunkterne. Topografiske data er en del af den geografiske infrastruktur. 151 Konsekvenserne af vederlagsfri indberetning er ikke belyst Der henvises til bemærkningerne til punkter 19.1 og Der er ikke i afsnittet om sikring af en effektiv struktur foretaget en 12

13 vurdering af konsekvenserne af KS anbefalinger og mulighederne for at gennemføre dem. Forslagene vil have konsekvenser for en række institutioner. Det er derfor vanskeligt for KMS, at bedømme om forslagene medvirker til sikring af strukturen Oversigt over sagens prissætnings- og udbudsproblemer Produkter og ydelser, der kræver subsidier Overvejelserne er baseret på en grundlæggende misforståelse af KMS rolle og en forkert vurdering af markedet for kort og geodata, herunder hvilke opgaver der kan og bør løftes på markedsvilkår, jf. også bemærkninger ovenfor Problemer omkring en konkurrenceudsat infrastruktur Infrastrukturen kan afgrænses forholdsvis præcist, men er naturligvis ikke statisk. Derfor holder konklusionerne i afsnittet ikke. Selvom etableringsomkostningerne ikke er dramatisk store, er der klare fordele ved, at der i videst muligt omfang anvendes samme standard både i den offentlige administration og til brug for private virksomheders produkter. Forsyningssikkerhed i forhold til beredskab, forsvar og administration forudsætter en offentlig infrastruktur for geodata. Derfor er der, som på andre tilsvarende områder, utvivlsomt også samfundsøkonomiske fordele ved forholdsvis lave priser på infrastrukturen. Prisniveauet beror således primært på muligheden for at prioritere offentlig finansiering og er i mindre omfang et konkurrencepolitisk spørgsmål. Den anførte uenighed om, hvorvidt der er tale om infrastruktur er formentlig baseret på, at klagerne ikke anerkender de trufne beslutninger og de igangværende aktiviteter. Den danske måde at etablere infrastruktur på er ikke baseret på lovgivning som i visse andre lande, men Danmark er faktisk kommet længere i etableringen af en række infrastrukturelementer uden lovgivning, jf. undersøgelser gennemført af hollandsk universitet for EU. KS har ikke indhentet synspunkter om den geografiske infrastruktur hos andre parter hverken private eller offentlige Løsningsmuligheder 178 KMS har på intet tidspunkt markedsført tekniske kort. Endvidere må det være kommunernes afgørelse, om de tekniske kort skal erstattes af en anden løsning. 179 Fremstillingen er misforstået, idet situationen for så vidt er uafhængig af, om der er offentlig støtte involveret eller ej. Udfordringen for de andre udbydere er, at staten og kommunerne ved fælles indkøb af data etablerer en billigere måde at tilvejebringe det nødvendige administrationsgrundlag på. Der 13

14 vil fortsat være konkurrence i selve dataproduktionen til den offentlige sektor, idet denne udbydes Der er ikke tale om 3-dimensionale kort, jf. at infrastrukturen er objekt- ikke kort-orienteret. Objektet Bygning vil således fremstå 3-dimensionelt KMS nuværende rammebetingelser fastlægger allerede de fundamentale principper, der anvendes ved prissætning, herunder beregning af samtlige omkostninger Andre spørgsmål om prisberegningen 190 KS anfører, at der er klaget over, at ved køb af kommuneabonnement giver KMS rabat på WMS-tjeneste, der både inkluderer Det Digitale Matrikelkort og Kort10. Kommuneabonnementet inkluderer ikke som anført data fra Det Digitale Matrikelkort og Kort10. Matrikelkortet og Kort10 skal hver især anskaffes selvstændigt. Kommuneabonnementet inkluderer en række ydelser fra KMS til kommunerne, herunder også mindre tillægsydelser til Matrikelkortet og Kort10, der kan benyttes hvis Matrikelkortet hhv. Kort10 er anskaffet. For at give indtryk af størrelsesordenen af priserne for de forskellige elementer kan det oplyses, at for en dansk gennemsnitskommune (fx Hobro eller Sorø) koster Matrikelkortet ca kr. og Kort10 ca kr. i anskaffelse for en almindelig kommunal brugsret. Det grundlæggende Kommuneabonnement (som indeholder WMS-tjeneste) koster ca kr. årligt. WMS-tjenesten er et værktøj, der distribuerer information fra KMS databaser. En kommune må anvende dette værktøj til de data i databaserne, som den har anskaffet rettighed til. Har en kommune anskaffet både Matrikelkortet og Kort10 kan den således anvende værktøjet på begge typer af data. Har den kun anskaffet Matrikelkortet, kan den kun anvende værktøjet på Matrikelkort-data. KMS har ikke hidtil ved produktpakning begrænset brug af værktøjer til specifikke datasæt. KMS har ikke ment, at den hidtidige praksis har været forkert, men med baggrund i klagen og KS reaktion på denne, har KMS besluttet at ændre praksis, da en ændring ikke vil have negative følger for infrastrukturen. 192 KMS eksisterende rammebetingelser fastlægger allerede regler for brugerbetalingsandel på datasamlingsniveau, således at der fx ikke sker sammenblanding af brugerbetaling for Matrikelkortet og Kort10. Der afrapporteres årligt til ministeren. 193 Der henvises til bemærkningerne under punkt Der henvises til bemærkningerne under punkt Fremtidens ejerforhold 196 Der henvises til bemærkningerne under punkt

15 15

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen 2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen Journal nr. 4/0120-0600-0005/FI/MKJ Rådsmødet den 31. januar 2007 Resumé 1. Konkurrencerådet besluttede på sit møde d. 21. juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af. FOT-samarbejdet. Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag

Beskrivelse af. FOT-samarbejdet. Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag Beskrivelse af FOT-samarbejdet Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag Stiftende møde i FOTdanmark 8. oktober 2007 1. FOT-samarbejdets formål FOT-samarbejdet 1 er den overordnede betegnelse

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen 2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse Rådsmødet den 21. juni 2006 Journal nr. 4/0120-0100-0065/FI/MKJ Resumé 1. Denne sag omhandler det danske marked for kort-

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse.

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse. Punkt 1 Rådsmødet den 21. juni 2006 08-06-2006 FI 4/0120-0100-0065 /MKJ Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse. Resumé 1. Denne sag omhandler det danske marked

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank 1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg

Læs mere

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område.

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område. Mellem Nordvand ØrneGårdsvej 17 2820 Gentofte CVR-nr. xxxxxxxx ( Ledningsejeren ) og Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg CVR-nr. 62761113 ( Kommunen ) AFTALE Om Nordvands

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1a FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref: twm 27. marts 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 2 Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 3 Dagsorden punkt 3: > Oplæg om status på sidste års arbejdsprogram samt præsentation

Læs mere

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA)

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4 Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) udarbejdet af LSA arbejdsgruppen april 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Tilblivelse...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (Fri anvendelse af visse data samt varetagelse

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

INDHOLD. Baggrund og historik. Samlet Driftsudbud 2012. Udgangspunkt. Bedre mængdeopgørelser. Effekter. Bedre og billigere drift Bestillerstrategi

INDHOLD. Baggrund og historik. Samlet Driftsudbud 2012. Udgangspunkt. Bedre mængdeopgørelser. Effekter. Bedre og billigere drift Bestillerstrategi VEJMAN.DK I UDVIKLING ET GRUNDLAG TIL EFFEKTIV OG BILLIGERE DRIFT AF VEJNETTET DRIFTSSOUSCHEF MICHAEL EBBESEN, VEJDIREKTORATET INDHOLD Baggrund og historik Samlet Driftsudbud 2012 Udgangspunkt Bedre og

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen fr 09-11-2007 15:12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt om Kort & Matrikelstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Huseftersynsordningen til revision Debatindlæg ved: Ing. Sven Heiner Beskikket bygningssagkyndig HE nr. 9 Beskikket energikonsulent EK nr. 9 Teknisk revisor

Læs mere

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser 1 af 7 09-08-2012 09:05 Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser Journal nr. 2:8032-318/bhh/serviceerhverv Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Odder Barnevognsfabrik A/S, der er et

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr. 13/2011) 21. oktober

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 3, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til postmar@erst.dk 15. november 2013 Høringssvar vedr.

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster 1 af 5 21-08-2013 11:33 Byrden ved befordringspligt til enhedstakster Journal nr. 4/0106-0402-0006/ISA/CHJ 1.1. Definition Byrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren er forpligtet til at

Læs mere

Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune

Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune Journal nr. 3:1120-0388-47/ARHEnergi 2 Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Aalborg Kommune har den 30. juni 1998 anmeldt en aftale med Naturgas

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0088 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0088 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Østerbro A/S Dag Hammerskjölds Alle 37 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 15. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.

Læs mere

Høringssvar over vejledning til bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Høringssvar over vejledning til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Høringssvar over vejledning til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Realkreditforeningen henviser til høring modtaget pr. mail af 12. april 2016 og

Læs mere

Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002

Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002 1. september 2008 nsa Europa-Kommissionen Att.: Kontor: J 70-01/128 Generaldirektoratet for Konkurrence B-1049 Bruxelles Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere