Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Transkript

1 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere øvrige hold. De øvrige hold omfatter de hold, hvor eleverne tager uddannelsen på den ordinære eller kortere tid. Tanken bag heldagsskolen er at elever, der tilbydes plads på heldagsskoleholdene, på forskellig vis er udfordret i forhold til det at gennemføre en uddannelse. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der på heldagsskoleholdene i de fleste tilfælde kan konstateres: - Højere tilstedeværelsesprocent end på de øvrige hold - Højere gennemførelsesprocent end på de øvrige hold - Eksamensresultater, der matcher de resultater, eleverne opnår på de ordinære hold. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er der ikke i alle tilfælde en klar sammenhæng mellem heldagsskolehold/øvrige hold og gennemførselsprocent. Men der er en tendens, som viser, at gennemførselsprocenten på heldagsskoleholdene ligger højt i forhold til de fleste øvrige hold og i nogle tilfælde markant højere end øvrige hold. 2. Metode En mindre undersøgelse baseret på et seminstruktureret dobbeltinterview af cirka en times varighed, samt kvantitative data om fravær og frafald/gennemførelse på henholdsvis heldagsskolehold og ordinære hold udgør undersøgelsens datagrundlag. De kvantitative data, der anvendes i undersøgelsen, og som fremgår af tabel 1, er hentet fra Skolens optags- og frafaldsstatistik. De er identiske med de data Skolen løbende afrapporterer. Den endelige statistik for maj-optaget 2013 foreligger i skrivende stund ikke. Holdene er for flertallets vedkommende endnu ikke dimitteret, men det antages ikke at kunne rykke nævneværdigt ved statistikkens konklusion. Endvidere er tidligere rapportering af resultater med heldagsskolehold/forskudte hold anvendt som inspirationsmateriale til ovennævnte dobbeltinterview med to lærere Karin Saaby (KS) og Pernille Mortensen (PM), som begge har flere års erfaring med at undervise på henholdsvis helddagsskolehold og ordinære hold på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

2 3. Målformulering Opgørelser over elever som har fuldført/ikke er afmeldt social- og sundhedshjælperuddannelsen viser for eksempel for tre optag følgende: Tabel 1 Optag Fuldført eller ikke afmeldt social- og sundhedshjælperuddannelsen Heldagsskolehold Øvrige hold variation Øvrige hold gennemsnit September procent procent 48 procent Januar procent procent 59 procent Maj procent procent 61 procent Nærværende undersøgelse har fokus på at identificere, hvilke faktorer der kan antages at kunne forklare at eleverne på heldagsskoleholdene ofte har en højere gennemførelsesprocent. 4. Faktorer, der antages at understøtte de positive resultater for heldagsskoleholdene Det følgende bygger på dobbeltinterviewet med lærerne Karin Saaby (KS) og Pernille Mortensen (PM). Elevsammensætningen på heldagsskoleholdene Mange elever på heldagsskoleholdene har gennemført grundforløb for voksne med dansk som 2. sprog, når de starter på ssh-uddannelsen, og der er nok en udbredt opfattelse blandt elever med denne baggrund, at heldagsskolehold er det bedste for dem. Imidlertid er der sket forandringer. Der er nu flere elever med dansk etnisk baggrund på heldagsskoleholdene end tidligere. Det kan være elever som er ordblinde, og/eller som har eller har haft svært ved at gå i skole fx svært ved at få struktureret dét at lave lektier. Psykiske problemer fx elever med border line eller ADHD. Afklaring og motivation er afgørende for succes Successen er meget afhængig af, at eleverne har besluttet sig for, at de har brug for en lidt anden skoledag, og at de har brug for være her lidt længere tid. Det er vigtigt, at heldagsskole-holdene ikke bare får nogen ind, som en lærer har bestemt, at nu sætter vi Sofie på heldagsskolehold.

3 PM: Vi kan tage elever med et meget dårligt fagligt udgangspunkt, hvis bare motivationen er der. Motivationen er afgørende og eleverne skal være orienteret om, hvad heldagsskolen er, og hvorfor de placeres der. KS: En stor gruppe af eleverne fra grundforløb for voksne med dansk som andet sprog er supermotiverede de er så klar. Og det har jo en positiv afsmitning på de to - tre stykker, som er mindre motiverede. Læring i fællesskaber Læring i fællesskaber betyder, at der lægges vægt på korte læreroplæg og mest mulig involvering og aktivering af eleverne i egne læringsprocesser. KS: Vi tænker altid læring i fællesskaber] [vi prøver jo hele tiden på at forfølge læring i fællesskaber også selv om det kikser gang på gang, fordi jeg står og bruger for meget tid på at snakke i stedet for at få eleverne til at snakke. De skal have ordene og begreberne ud af deres mund og selv lære at bruge dem på den rigtige måde osv. Tematiseret undervisning Tematiseret undervisning skal ud over naturligvis at behandle vigtige temaer - bidrage til, at eleverne i takt med at de får indblik også opnår overblik over vigtige sammenhænge mellem de forskellige ord og begreber. KS: Helt konkret sætter vi de vigtige ord og begreber op på væggene, så de hele tiden kan se dem ord og begreber er tilgængelige, når de skal bruge dem, for de står jo lige der. De får en større sikkerhed i at anvende ord og begreber, for der har været omgivet af dem fra dag 1. Og når der sker et eller andet, kan vi trække på det, og det letter også vores tværfaglige samarbejde, for jeg nu kan jeg jo for eksempel se, at Pernille har talt livshistorier med eleverne, og så kan jeg bygge videre på det i dansk. Relationsarbejdet Relationsarbejdet er hele det sociale fundament for at de personlige og faglige udviklingsprocesser kan lykkes. Relationsarbejdet har derfor karakter af både at være kontekstsættende og kontekstafklarende. PM: Vi prøver at arbejde med tematiseret undervisning, men jeg tror også at meget af grunden til at det lykkes er, at vi arbejder med relationsarbejde. Dét, at der er et trygt miljø vi har alle en skønshedsplet et eller andet sted og når vi er nået til det sted, hvor vi har erkendt det overfor hinanden, så kan vi komme videre. En ærlighed om, at vi sidder her lidt af en fælles årsag at alle har noget, de er rigtig dygtige til, men også at de har nogle ting, som de synes, er rigtig svære. Fx hvis de har siddet på et ordinært hold og følt sig til besvær, fordi nogen sagde thhhh, fordi de skulle have lidt længere tid til at formulere det og så komme ind på et hold, hvor de føler, at her er der tid til, at de andre lytter til mig, og at de andre har lige så store problemer med at få sagt det, de

4 gerne vil, på den rigtige måde, turde række fingeren op osv den tryghed skal være til stede. KS: Når der starter nye hold vægter jeg relationsarbejdet rigtig meget at de får startet på en god måde sammen, fremfor at jeg skal skynde mig med at undervise i dansk. Så hvis der ryger nogle af mine dansk-moduler i starten af forløbet til, at vi skal lave noget sjovt eller et andet for, at vi skal komme til at lære hinanden at kende godt, så er det godt givet ud i forhold til at kunne lære noget senere, for så skal de ikke bruge tid på at tænke over sidder jeg nu ved siden af hende, eller hvorfor rynker hun på øjenbrynene - alle de der mekanismer, som forhindrer dem i at arbejde sammen og lære noget. Kun læse det allermest nødvendige plus den lektiefrie skole til gengæld for at være længere i skole Det er ikke stoftrængsel det handler om at prioritere stoffet. Eleverne skal lære kernebegrebernes betydning og de skal kunne anvende begreberne. En del af vores elever har aldrig lært at læse lektier, mens nogle er dygtige til det, men kan have brug for sproglig støtte og vejledning, mens andre har brug for hjælp til struktur og studieteknikker og andre igen har brug for et kærligt spark bagi. Så vi kan ikke bare give eleverne lektier for. Vi skal hjælpe dem til at forstå, hvad der er vigtigt. Når vi i stedet arbejder med stoffet her på skolen, så skaber vi en fælles bund hos alle elever, der gør, at vi kan komme videre i stedet for, at vi skal bruge tid og ressourcer på, at nogen har læst, mens andre ikke har læst. PM: Ja vi investerer nok tiden anderledes, end på de ordinære hold. Stoftrængsel er vel også reel nok ikke? PM: Nej, jeg tror det handler om prioritering af stoffet. KS: Jeg er enig. PM: Jeg har det jo sådan rent fagligt, når jeg underviser på heldagsskolehold, at jeg skræller ind til benet. De skal kun læse det absolut højst nødvendige. Vi arbejder med kernebegreber, og hvordan vi jonglerer rundt med dem, hvorimod vi på et ordinært hold, måske godt kan læse noget, og på et forkortet hold måske endda endnu mere, men på et heldagsskolehold får de en basis, men når de er færdige så kan de basis, og de kan jonglere med begreberne. De bliver fuldt ud så dygtige som de eleverne på de ordinære hold, og de klarer sig lige så godt til eksamen, som eleverne på de ordinære hold. Vi repeterer meget og vi bruger CL (Co operative Learning, red), som jo også understøtter relationsarbejdet og tryghed og sådan nogle ting. Så det handler meget om, hvordan vi prioriterer vores indsats. KS: Vi har skrabet indpakningen og al den overflødige flødeskum væk og forsøgt at gå ind til benet ud fra spørgsmålet hvad er det faktisk I skal have lært? de får ikke bare ti sider for, som I skal læse til i morgen, hvor alt er vigtigt i stedet fokus på, at dét her er vigtigt. KS: Forskellen er måske også, at på heldagsskoleholdet har de som regel i timerne eller efter timerne fået gennemgået, læst og arbejdet med det stof de skal bruge på et ordinært hold er det måske kun den pligtopfyldende elev, der har fået læst, mens kammeraten ved siden af ikke har læst og aldrig får læst sine lektier. Dét, at for eksempel Pernille

5 har gennemgået det med dem i lektieværkstedet, betyder, at de starter med et fælles niveau et kendskab til det stof de skal arbejde med. KS: Så det, at eleverne er blevet forberedt, betyder at vi sparer noget af den tid, vi har givet ud, fordi vi så ikke skal brug tid på at forberede eleverne i undervisningen. Generelt læser mange af vores elever jo ikke lektier. KS: Jeg giver næsten aldrig lektier for, men tager udgangspunkt i, at nu går vi i gang med denne her tekst, og så tager vi den derfra. PM: Jeg bruger heller ikke lektier ret meget. Fordi heldagsskoleholdet er organiseret anderledes i lektieværksteder, så laver jeg jo fx sjældent læseplan, hvorimod til et ordinært hold er jeg jo nødt til at være fuldstændig spot-on på læseplanen og sende det ud og sige værsgo. Men jeg er jo også voldsomt farvet af, at jeg jo er på et heldagsskolehold, når jeg underviser på et ordinært hold særligt det der med at differentiere i højere grad, men der sidder jo også nogle på ordinære hold som godt kunne have behov for basis, og som måske har brug for at vi hjælper dem med at sige, hvad er det, der er vigtigt i denne her opgave? Lade være at overdænge dem med materiale, fordi man lige har en artikel som passer godt med det du læser osv. KS: Det bliver for overvældende og det tror jeg, at de fleste af vores hjælperelever har svært ved at orientere sig i. De er slet ikke skolet i at læse lektier, eller i at kunne prioritere i en større mængde udleveret materiale. Øvrige faktorer af betydning Begge lærere peger på at en rummelig men klar klasserumsledelse er vigtig, og at et tæt tværfagligt samarbejde i lærerteamet omkring heldagsskoleholdene er af stor betydning. Endvidere peger de på vigtigheden af, at eleverne ikke udsættes for svært læsestof - eksempelvis fordi det er et (for) højt fagligt niveau, det er formuleret i lange komplekse sætningsopbygninger, eller svært fordi det er dårlige kopier. 5. Konklusion og perspektivering Elevsammensætningen af heldagsskoleholdene er selvsagt af væsentlig betydning. Det er i den sammenhæng afgørende vigtigt, at man som elev er afklaret om, hvorfor man med fordel kan gå på et heldagsskolehold, og hvad dette indebærer. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne er motiverede for at gå i gang med uddannelsen på disse præmisser. Motivationen tillægges afgørende betydning i mere end en betydning idet balancen mellem meget motiverede elever versus mindre motiverede elever helst skal være i førstnævnte gruppes favør for at skabe et positivt læringsmiljø. Læring i fællesskaber dét at eleverne er mest muligt involveret i deres læringsprocesser tillægges ligeledes stor betydning, og den tematiserede undervisning er i fin overensstemmelse med skolens erhvervspædagogiske tanker om praksisnærhed og erhvervsrettethed fx i forhold til både at blive fortrolig med og at anvende fagtermer, begreber osv. Læring i fællesskaber understøtter netop i kraft af fællesskaber - også den sociale dimension.

6 Betydningen af relationsarbejdet især ved uddannelsesstart tillægges afgørende vægt, fordi mange heldagsskoleelever er udfordret af, at de nødvendigvis skal udstille deres egne faglige og/eller personlige udfordringer i læringsprocesserne, og det at skabe trygge rammer, tillid til hinanden med videre bliver så meget desto vigtigere for at skabe grobund for elevernes faglige og personlige kompetenceudvikling. Lektieværkstedet den (næsten) lektiefrie skole til gengæld for en længere skoledag vurderes at være - godt givet ud i mere end én forstand. Eleverne møder forberedt og med et fælles fundament til undervisningen, og denne fælles investering betyder, at det er nemmere at afvikle undervisningsforløb. Det sparer tid, som kan bruges på langt mere konstruktive ting. En videre perspektivering kan tage afsæt i, om nogle af de faktorer, som antages at have positiv effekt for elev-fastholdelse på heldagsskoleholdene, kan udvikles således at endnu flere elever på heldagsskole-holdene gennemfører uddannelsen, men også om vi med fordel kan anvende nogle af de samme faktorer som redskaber til, at flere elever gennemfører ssh-uddannelsen på de ordinære hold. Aarhus/ juni 2014/AKU