HVAD PSYKOLOGER SIGER, DE KAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD PSYKOLOGER SIGER, DE KAN"

Transkript

1 HVAD PSYKOLOGER SIGER, DE KAN Et forsøg på at formulere generelle psykologkompetencer Kort fortalt handler generelle psykologkompetencer om at kunne sætte rammer for forholdene til klienter, skabe gode relationer, samtale om problematiske forhold, reflektere over indholdet og måden at gribe det an på, forstyrre verdensbilleder, vurdere klienter, lave videnskabeligt funderede interventioner samt løbende at udvikle sig fagligt og personligt. ARTIKLEN Denne artikel henvender sig til psykologer, som skal sætte ord på, hvad det er, de kan f.eks. i forbindelse med jobsamtaler, forhandlinger om lønforhøjelser, bidrag til samarbejde, salg af psykologfaglige ydelser mv. Som næsten færdiguddannet psykolog og jobsøgende har jeg stået i den situation, at en potentiel arbejdsgiver, der ikke tidligere har haft psykologer eller psykologistuderende ansat, gerne ville vide, hvad det var jeg kunne med min psykologfaglige baggrund. På trods af nogle års erfaring inden for det erhvervspsykologiske arbejdsområde var det ikke let at formulere kort og koncist, hvilke kompetencer jeg kunne tilbyde. For at få sat nogle centrale ord på de psykologfaglige kompetencer har jeg efterfølgende skævet til, hvad ældre fagfæller har fortalt mig, de kan som psykologer. Jeg har desuden fundet inspiration i materialer fra den danske og den amerikanske psykologforening. TILBYDE ORD De centrale ord for psykologfagligheden har jeg valgt at samle i et generelt kompetencekatalog. Jeg har bestræbt mig på at få så mange forhold med som muligt. Mange væsentlige psykologfaglige forhold er dog udeladt, idet de er specifikke for særlige grupper af psykologer. F.eks. interesserer jeg mig selv for erhvervspsykologi, som ud over de generelle psykologkompetencer også kræver adskillige specifikke kompetencer - kompetencer som derfor ikke er beskrevet i dette generelle kompetencekatalog. Det er især i sammenligning med andre faggrupper, det bliver synligt, at psykologer på trods af indbyrdes forskelle er fælles om adskillige kompetencer, som adskiller vores faggruppe fra andre. Nogle kompetencer deler vi dog med andre faggrupper, hvilket kan gøre billedet en smule uklart. Man kan derfor sige, at det, der karakteriserer psykologstanden, ikke nødvendigvis er den enkelte kompetence i sig selv, men den særlige sammensætning af kompetencer.

2 Kompetencekataloget skal ikke forstås som en facitliste over kompetencer, alle psykologer udøver eller nødvendigvis bør kunne udøve. Det er snarere en idealtype. Hvad, den enkelte psykolog bør kunne, må afhænge af vedkommendes arbejdsopgaver og de krav, der stilles til håndteringen af opgaverne. Kompetencekataloget skal forstås som et struktureret forsøg på at sætte ord på vores fælles faglighed. Jeg tilbyder således blot et katalog af ord hverken mere eller mindre. KOMPETENCER Kompetencerne i dette katalog har jeg forsøgt at formulere som udsagnsord for at gøre indholdet så konkret som muligt. For overskuelighedens skyld har jeg også valgt at inddele dem i otte tematiske kategorier/kompetenceområder. Det drejer sig om at: 1. Sætte rammer 2. Relatere 3. Samtale 4. Reflektere 5. Forstyrre 6. Vurdere 7. Fundere videnskabeligt 8. Udvikle 1. SÆTTE RAMMER At sætte rammer handler om at tage ansvar for sin del af et samarbejde, skabe klare rammer, afstemme forventninger, praktisere etisk forsvarligt, om nødvendigt at genforhandle kontrakter samt at afslutte relationer. 1.1 TAGE ANSVAR Være opmærksom på sit professionelle ansvar; undgå at forvolde skader; minimere uundgåelige og forudsigelige skader; sikre at ydelser ikke misbruges; tage ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde; undgå at udnytte klienters afhængighed og tillid. 1.2 SKABE KLARE RAMMER Afklare hvem der skal involveres, hvornår og hvordan; aftale formål og mål; aftale fysiske rammer, arbejdsforhold, forbrug af ressourcer, indhold samt valg af metoder; fortælle om teorier og metoder; aftale tidsanvendelse; aftale indbyrdes roller og ansvarsområder; fastsætte priser; aftale fortrolighed og tavshedspligt; informere klienter om planlagte initiativer; løbende drøfte handlinger og de sandsynlige følger heraf.

3 1.3 AFSTEMME FORVENTNINGER Skabe psykologiske kontrakter: afstemme forventninger til muligheder og værdier; afklare klienters forventninger til personlig og/eller faglig udvikling; aftale måder forholdene skal organiseres på; aftale spilleregler for samtaler; fortælle forventninger til klienters indstilling, indsats og ansvar; undersøge klienters forventninger til samarbejde; afklare klienters værdier og holdninger; undersøge i hvilke udstrækninger værdier og holdninger korresponderer. 1.4 PRAKTISERE ETISK Kende etiske koder, standarder og guidelines; forstå etiske principper og behovet for moralsk opførsel; integrere etiske vurderinger i sit arbejde; reflektere over mulige etiske problemstillinger i forbindelse med at påtage eller afvise opgaver; forme vilkår for opgaveløsninger så de bliver etisk forsvarlige; informere andre om de krav de etiske principper stiller; genkende og håndtere etiske problemstillinger; opretholde en høj etisk standard - både personligt og professionelt; ved tvivl rådføre sig med kollegaer og/eller den nationale psykologforening; kende sine begrænsninger; arbejde inden for grænserne af egne professionelle kompetencer; udvise forsigtighed ved nye arbejdsopgaver; kun påtage sig opgaver, tilbyde ydelser og bruge metoder man er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring; henvise videre, når arbejdsopgaver ligger uden for ens kompetenceområder; kende og overholde lovgivningen. 1.5 GENFORHANDLE Holde sig til den stillede opgave; sige fra på en respektfuld måde, når grundlaget begynder at skride; italesætte brud på kontrakter; genforhandle kontrakter ved ændrede forudsætninger; i fællesskab omdefinere uhensigtsmæssigt stillede opgaver; genskabe de psykologiske kontrakter. 1.6 AFSLUTTE Invitere til oprigtig vurdering af udbytte; afklare hvem der har ansvar for de videre processer; pakke klienter pænt sammen; runde af; afslutte forløb; debriefe; henvise videre; trække sig ud af relationer. 2. RELATERE At relatere sig til andre handler om at skabe trygge rammer, være nærværende, acceptere klienter som de er, være empatisk samt at yde den nødvendige omsorg. Det handler også om at lytte aktivt, forsøge at fornemme det, som forbliver usagt, være forstående, håndtere mangfoldighed, udvise situationsfornemmelse, kunne fornemme sig selv og være autentisk omkring sine tanker og følelser og samtidig også respektere og anerkende klienter for deres. Relationer er samarbejde, hvor psykologer af og til skal håndtere akavede situationer, sætte grænser og om nødvendigt håndtere konflikter, men stadig være modtagelige over for klienters tilbagemeldinger. 3

4 2.1 SKABE TRYGHED Sætte tempoet ned; bringe ro; undgå forstyrrelser; få klienter til at føle sig godt tilpas; skabe kontakt; skabe gode samarbejdsklimaer; skabe god kemi; indgyde faglig troværdighed; skabe tillid; etablere og sikre terapeutiske alliancer; opfordre til åbenhed; give klienter muligheder for at betro sig. 2.2 VÆRE NÆRVÆRENDE Tilbyde samvær; være opmærksom; bemærke andres tilstedeværelse; vise interesse; være nysgerrig; tale om samværet. 2.3 ACCEPTERE Formidle ubetinget positiv opmærksomhed; være accepterende over for klienters tanker og følelser; forsøge at være fordomsfri; undgå at være dømmende; arbejde loyalt, men neutralt; blive opfattet som upartisk. 2.4 VÆRE EMPATISK Være imødekommende; være medmenneskelig; være varm; have indfølingsevne; være indlevende, men opretholde den nødvendige afstand; være responsiv; udvise betænksomhed; være opmærksom på klienters velvære. 2.5 YDE OMSORG Identificere og imødekomme behov; lade sig læsse af på; rumme klienter og deres problematikker; rumme ambivalente tanker og følelser mv.; trøste; samle op på klienter; beskytte; undgå at tabe klienter på gulvet. 2.6 LYTTE Opmuntre klienter til at dele deres tanker og følelser; give tid og plads; være aktivt lyttende: holde øjenkontakt, kvittere; undlade at afbryde og modargumentere; gentage det hørte indhold; sikre at klienter føler sig hørt. 2.7 FORNEMME DET UUDTALTE Have medmenneskelig fornemmelse; være sensitiv; fornemme klienters følelser, humør, behov, interesser, ressourcer mv.; fornemme hvor klienter er henne; fornemme om man selv bliver forstået; bemærke måden og ikke kun indholdet: bemærke intonation og kropssprog; fornemme, påpege og tyde nonverbale eller følelsesmæssige signaler; lytte til det, der forbliver usagt/lytte bag om ordene; bemærke stilhed, huller, undvigelser mv.; gennemskue spil; fornemme skjulte dagsordener. 2.8 FORSTÅ ANDRE Forsøge at forstå klienters tanker, følelser, handlinger, relationer og situationer; vise sin forståelse; forstå samarbejdsforholdet; vide hvordan man normalt bliver opfattet af andre; skelne mellem, hvad der er mit, og hvad der er dit i relationer; holde tingene adskilt. 4

5 2.9 HÅNDTERE MANGFOLDIGHED Kunne forholde sig til forskellige typer af klienter; være opmærksom på mangfoldighed; være opmærksom på individuelle, rollemæssige og kulturelle uligheder og begrænsninger; give plads til forskelle; udvise tolerance og omtanke UDVISE SITUATIONSFORNEMMELSE Være bevidst om andres verdensbilleder, sprogbrug og værdier mv.; kende normer og uskrevne regler; stikke en finger i jorden; aflæse forskellige sociale situationer; tilpasse sig personer og omgivelser; indgå aktivt og afstemt på måder, som giver mening for andre FORNEMME SIG SELV Være opmærksom på egne tanker, følelser og handlinger; registrere egne umiddelbare fornemmelser; mærke efter; anvende intuition; stole på egne fornemmelser; anvende sig selv som redskab VÆRE AUTENTISK Være oprigtig; arbejde på en gennemskuelig måde; spille med åbne kort; være et spejl for klienter; turde nævne troldens navn; være tydelig; fremstå kongruent; være redelig; give adækvate oplysninger om kvalifikationer, uddannelser, erfaringer, kompetencer og faglige tilknytning; om nødvendigt tilkendegive egne holdninger på en respektfuld måde RESPEKTERE Vise klienter, at de tages seriøst; vise respekt for klienters tanker og følelser; skabe følelser af gensidig respekt; have et åbent sind; respektere klienters værdighed og integritet; respektere forskellige livssituationer og udviklinger; respektere retten til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi; være opmærksom på og respektere andres viden og erfaringer; respektere andres forpligtelser og ansvar; være pålidelig og ordholden ANERKENDE Anerkende klienters vurderinger, men ikke nødvendigvis fremme dem; fokusere på gode intentioner; værdsætte klienters indsatser/bidrag; fremhæve konstruktiv adfærd, der kan gøres endnu mere af; lade klienter føle sig kompetente SAMARBEJDE Etablere en respektfuld samarbejdsrelation; håndtere interpersonelle relationer; samarbejde om klienters udviklingsprocesser; kunne arbejde sammen med klienter med forskellige værdier og verdensbilleder; tilpasse sin samspilsmæssige stil; arbejde ud fra klienters præmisser; tilbyde støtte; fungere som stillads for klienters udvikling; afhjælpe vanskeligheder; skabe balance mellem støtte og udfordring; sætte noget i stedet. 5

6 2.16 HÅNDTERE AKAVEDE SITUATIONER Bære akavede situationer; være til stede uden at trække sig ved ubehag; tåle tavshed; kunne tale om tabuer og ømtålelige forhold; tolerere tvetydighed, uklarhed og paradokser SÆTTE GRÆNSER Være opmærksom på egne grænser; turde være assertiv over for andre; sige fra med det samme; være venligt konfronterende; være direkte og ærlig om tanker, følelser og ønsker samt begrundelser herfor; holde fast i sine udspil HÅNDTERE KONFLIKTER Håndtere rollekonflikter; håndtere pres og modgang; ikke være bange for konfrontationer; være rolig og bevare overblikket under pres; tage initiativ til at mindske vrede eller frustration; håndtere uoverensstemmelser diplomatisk; mægle i konflikter; fange invitationer til kompromiser VÆRE MODTAGELIG Opfordre klienter til at give feedback; være modtagelig for gensvar i situationer; forsøge at forstå og forholde sig til feedback; være villig til at forlade forkastede hypoteser; acceptere kritik; undlade at forsvare sig; bruge kritik konstruktivt; erkende egen adfærd og konsekvenserne deraf; være fleksibel; kunne omstille sig; være villig til at justere aktiviteter i forløb; rette fejl. 3. SAMTALE At samtale handler om at være god til at kommunikere, at problemdefinere i fællesskab med klienter, at spørge ud fra forskellige formål til væsentlige forhold ved hjælp af et arsenal af spørgeteknikker samt at hjælpe klienter med at sætte ord på deres problematikker ved at italesætte situationer, relationer, tanker, følelser og handlinger. 3.1 KOMMUNIKERE Være en god samtalepartner; tale flydende, klart og tydeligt; sikre sig at man bliver forstået; fremme en åben kommunikationsstil; være kongruent i sin kommunikation og metakommunikation; overveje formuleringer og konsekvenser af egne spørgsmål og kommentarer; guide samtaler. 3.2 PROBLEMDEFINERE Involvere klienter i problemdefinering; undersøge hvad der opleves som problematisk, for hvem, hvordan, hvorfor; undersøge hvordan klienter taler om deres problemstillinger; arbejde ud fra fælles problemdefinitioner. 6

7 3.3 SPØRGE FOR Give klienter luft ved at lade dem fortælle deres historier; bringe klienter til at tale om væsentlige forhold; give kraft til overhørte stemmer; afklare klienters situationer, relationer, mål, midler mv.; undersøge årsager og virkninger; hjælpe med at skabe overblik; korrigere klienter; påvirke; evaluere forløb; uddybe forhold; finde hidtil usete nuancer; skabe ressourcefyldte historier; skærpe klienters opmærksomhed på problematikker; udfordre antagelser; skabe refleksion; skabe ejerskab ved at lade klienter finde egne svar og løsninger. 3.4 SPØRGE TIL Spørge til historier: situationer, relationer, tanker, følelser, handlinger, resultater, undtagelser og årsager; spørge til mål og formål: hvad klienter ønsker at opnå, hvorfor, hvornår, samt hvor motiveret de er for at nå deres mål; spørge til midler: til rådighed stående ressourcer, nye løsningsstrategier, anvendelige metoder og redskaber, sandsynlige barrierer, muligheder for at få støtte, sandsynlige konsekvenser samt mulige alternativer. 3.5 SPØRGE MED Mestre spørgeteknikker; stille relevante, hensigtsmæssige og konstruktive spørgsmål; stille undersøgende, strukturerende og kontekstafklarende spørgsmål; stille fortolkende, frække, konfronterende, korrigerende samt evaluerende spørgsmål; stille uddybende og forskelsskabende spørgsmål, stille relationsspørgsmål, hvor perspektiver skiftes samt konsekvensafdækkende og metacirkulære spørgsmål om formuleringer og effekter af egne spørgsmål; stille hypotetiske, refleksive samt metarefleksive spørgsmål om, hvordan kontekster kunne være anderledes. 3.6 SÆTTE ORD PÅ Hjælpe klienter med at sætte ord på; være talerør for svage stemmer; anvende psykologfaglige begreber; tilpasse sproget til klienter; bruge, vinkle og dreje sprogligt indhold; lege med metaforer; benævne indforståede forhold; sætte ord på overvejelser undervejs; få det kritiske sagt på en respektfuld måde. 3.7 ITALESÆTTE SITUATIONER Afklare hvor klienter står, og hvor de gerne vil hen; eventuelt undersøge baggrund, forhistorie, betingelser, medvirkende faktorer mv.; afdække tidsforløb; løbende afklare hvordan kontekster skal forstås; afklare klienters relationer til de konkrete situationer; undersøge klienters oplevelser og vurderinger af situationer. 3.8 ITALESÆTTE RELATIONER Afdække hvilke relationer klienter indgår i; undersøge klienters forhold til andre personer; afklare hvilke positioner klienter har i deres relationer, og hvilke positioner de øvrige personer har; forsøge at sætte ord på andres opfattelser af klienters handlinger, relationer og situationer; afklare normer for relationer; overveje hvordan andre er indstillet på forandringer; overveje forventelige reaktioner; afklare hvem der kan fungere som støtte. 7

8 3.9 ITALESÆTTE TANKER Hjælpe til introspektion; afklare klienters tanker; hjælpe med at få samlet tanker; afklare hvad der opleves som facts, og hvorom der tvivles; undersøge hvordan klienters tanker influerer på andre forhold; undersøge præmisser og antagelser, som udefra kunne synes fejlagtige ITALESÆTTE FØLELSER Opfordre klienter til at mærke efter; hjælpe med at sætte ord på følelser; bidrage til præcise selvvurderinger; undersøge hvordan følelser kommer til udtryk; diskutere andre måder klienter kunne have det på i de samme situationer ITALESÆTTE HANDLINGEr Undersøge klienters positive intentioner; hjælpe klienter til at forholde sig til deres handlinger; afklare klienters oplevelser og vurderinger af deres handlinger; påpege overspringshandlinger/undgåelsesadfærd; afklare konsekvenser af handlinger; undersøge hvilke handlemuligheder der tilbydes; afklare muligheder for alternativ adfærd; afklare hvilke handlekompetencer klienter besidder; hjælpe klienter med at formulere deres egne strategier til at nå deres mål; sikre klienter en oplevelse af handlekompetence. 4. REFLEKTERE At reflektere handler om at analysere de problematikker, som klienter kommer med, være uærbødig over for egne antagelser, overveje måder at gribe sager an på samt at se forhold fra flere perspektiver. 4.1 ANALYSERE Forstå verden via teoretiske begreber; genkende problematikker; undersøge hvilke dele problematikker er sammensat af; opdele og systematisere indholdet. 4.2 VÆRE UÆRBØDIG Være udforskende; forholde sig oprigtigt nysgerrig; være bevidst om egne forudsætninger og begrænsninger; erkende manglende objektivitet; opstille hypoteser; være hypoteseafprøvende; være uærbødig over for egne antagelser. 4.3 REFLEKTERE Træde et skridt tilbage og reflektere over situationer på et metaplan; skifte mellem figur og grund; se flere lag i problemstillinger; reflektere over opgaver og krav; overveje måder at gribe opgaver an på; reflektere over egne handlemåder; have en indre dialog/lave dobbelt bogføring; være handlingsafprøvende; evaluere proces og outcome. 8

9 4.4 HÅNDTERE FLERE PERSPEKTIVER Forstå og acceptere forskellige opfattelser; arbejde med personlig mening; indtage forskellige aktørers perspektiver; se konsekvenserne af forskellige perspektiver; se problemstillinger fra flere perspektiver på én gang; arbejde med flertydighed; antage multikausale sammenhænge; tåle tvetydighed; tolerere uvished. 5. FORSTYRRE At forstyrre handler om at motivere klienter til udvikling, skabe et læringsrum, hvor det kan finde sted, igangsætte og håndtere udviklingsprocesser, genfortolke det som klienter kommer med, hjælpe dem med at lære samt at forankre resultaterne i deres relationer. 5.1 MOTIVERE Vise personligt engagement; være entusiastisk; tro på at mennesker kan forandre sig; indgyde håb; skabe tiltro til udvikling; opmuntre til kommunikation og samarbejde om udvikling; opmuntre til at tage ansvar for udvikling. 5.2 SKABE LÆRINGSRUM Være opmærksom på, hvordan rammerne kan virke ind på de processer, som er i spil; indrette læringsfremmende fysiske miljøer; skabe rum for gensidig lytten; skabe rum for eftertanke; skabe sammenhænge, hvor nye idéer kan opstå. 5.3 IGANGSÆTTE UDVIKLINGSPROCESSER Identificere udviklingsmuligheder; planlægge læreprocesser; tage udgangspunkt i klienters egne ressourcer; designe metoder der medtænker klienters positioner, perspektiver og relationer; organisere forløb; iscenesætte aktiviteter som gensidigt forstærker hinanden; instruere på en klar og tryghedsskabende måde; sørge for at klienter forstår problemstillinger og konsekvenser; igangsætte læreprocesser; om nødvendigt forstyrre til bevægelse. 5.4 HÅNDTERE PROCESSER Indtage hensigtsmæssige roller: lede, rådgive, diagnosticere og behandle, sparre og/eller procesvejlede mv.; strukturere samvær; koordinere samarbejde; skabe balance mellem fokus på opgaver og relationer; fremme læringsprocesser; styre tempo; forstå at time respons; bevare overblikket; holde klienter på sporet; være garant for processen; ikke være bange for uforudsete hændelser; sadle om hvis processen kræver det; opsummere outcome. 5.5 GENFORTOLKE Koble sig på klienters opfattelser; øge klienters opmærksomhed på sig selv og deres relationer; være behjælpelig med at fortolke hændelser; skabe nuancerede fortællinger; sætte forhold ind i en større sammenhæng; se forhold i et nyt lys; vende forhold til noget positivt; hjælpe til perspektivskifte; 9

10 invitere til nye fortolkninger; forhandle betydning; forstyrre klienters følelser, tankegange og handlemønstre; være behjælpelig i at skabe ny mening/omstrukturere verdensbilleder. 5.6 HJÆLPE MED AT LÆRE Fremme erkendelse og derunder selverkendelse; hjælpe klienter med at skabe nye meningsforståelser; hjælpe klienter med at lære nye metoder til at håndtere deres problemstillinger; forbedre klienters evner til selvregulering og problemløsning; sikre klienters maksimale autonomi og selvbestemmelse; udvikle klienters egne ressourcer; åbne op for nye handlemuligheder; give hjælp til selvhjælp; lære klienter at lære. 5.7 FORANKRE Give hjemmeopgaver; være behjælpelig med at implementere nye løsninger; fremme muligheder for at klienter kan praktisere deres nytilegnede læring; inddrage øvrige interessenter; hjælpe med at genforhandle vaner, rutiner, spilleregler og metoder i klienters relationer; sætte øvrige interessenter i stand til at handle på en meningsfuld måde. 6. VURDERE At vurdere handler om at bedømme personer og systemer på baggrund af videnskabeligt gyldige og pålidelige målemetoder, at give tilbagemelding samt at kunne videreformidle resultaterne. 6.1 BEDØMME Vurdere klienters indstillinger til assessment; differentialdiagnosticere; bedømme kognitive forhold som holdninger samt færdigheder i forhold til kritisk analyse; bedømme affektive forhold som motivation og værdier; bedømme adfærdsmæssige forhold som vaner og maksimal præstationsevne; bedømme roller, relationer og kontekster; evaluere hypoteser; evaluere projekter, træningsprogrammer og serviceydelser mv.; forudsige sandsynlige fremtidige adfærd; vurdere behov for læring; vurdere sandsynligt udbytte af interventioner. 6.2 MÅLE Overveje praktiske forhold som omkostninger, effektivitet, overførselsværdi mv.; forstå forholdet mellem personvurdering og intervention; have forståelse for assessment som en intervention i sig selv; vurdere egen og andres eventuelle inhabilitet; udvælge relevante vurderingsmetoder i forhold til formål, setting, funktion mv.; arbejde med gyldige og pålidelige metoder; anvende flere kilder; anvende flere metoder; måle flere dimensioner; være åben omkring vurderingsprocesser; eksplicitere formål, mål, metoder og vurderingskriterier; arbejde systematisk; følge procedurer; indsamle data; foretage undersøgelser: teste, interviewe, observere, tage referencer og evaluere; forsøge at være så objektiv som muligt; tolke og analysere data; integrere information; sammenligne med relevante og opdaterede normgrupper; vurdere resultater; opnå en samlet forståelse. 10

11 6.3 TILBAGEMELDE Opsummere hvad klienter synes at give udtryk for; give forståelig og brugbar feedback; udtrykke sig nuanceret og velovervejet; formidle observationer via eksempler; angive sandsynlige konsekvenser; udpege alternativer; fokusere på både styrker og udviklingspunkter; være konstruktiv; skelne mellem det klienter er, og det de gør; begrunde feedback; være responsiv; svare ærligt på spørgsmål. 6.4 VIDEREFORMIDLE Videreformidle observationer, resultater og anbefalinger; formidle skriftligt; præsentere mundtligt; undervise; tilpasse formidling til målgruppe; formidle pædagogisk; udtrykke synspunkter og informationer klart; oversætte faglige indsigter til let forståelige budskaber; fastholde tilhøreres opmærksomhed; skabe overblik; samle trådene. 7. FUNDERE VIDENSKABELIGT At fundere videnskabeligt handler om at arbejde ud fra psykologfaglig viden, anvende teorier og metoder, der har videnskabeligt belæg, arbejde akademisk samt at være videnskabeligt minded. 7.1 VIDE Være teoretisk velfunderet; have viden om menneskers tanker, følelser, handlinger, mellemmenneskelige relationer, betingelser mv.; have historisk baggrundsviden om faget; have kendskab til tilgrænsende fagområder; kunne sætte sit fagområde ind i en større kontekst; have viden om videnskabsteori mv.; vide hvilke teoretiske hypoteser, der er forskningsmæssigt velfunderede, i hvad og med hvilke former for belæg; kende den seneste forskning på eget arbejdsområde; have viden om interventionsmuligheder; vide hvordan teorier og metoder normalt bliver praktiseret; have viden om samspil mellem psykologer og klienter; kende de etiske retningslinjer; være opmærksom på begrænsninger ved fagets teorier og metoder; vide hvor man kan søge råd og vejledning m.m. 7.2 ARBEJDE VIDENSKABSBASERET Kunne referere tilbage til en kohærent måde at tænke på; generalisere forskningskonklusioner på passende måder; arbejde med udgangspunkt i videnskabeligt og erfaringsmæssigt underbyggede metoder og teorier; omsætte teorier til metoder; tænke kritisk i forhold til psykologiske problemstillinger; vælge metoder ud fra problemstillinger; fagligt kunne eksplicitere og begrunde sine metodevalg; formulere arbejdshypoteser; tilstræbe saglighed og nøjagtighed; regulere intensiteten af interventioner; opretholde et højt fagligt niveau; være committed til at kende og anvende den nyeste forskning på området. 7.3 ARBEJDE AKADEMISK Tænke abstrakt og generelt; udvælge fokusområder; lave research; læse selektivt; organisere selvstændigt arbejde; vælge fremgangsmåder; arbejde metodisk; disponere emner; problemformulere; redegøre; analysere store stofmængder; fortolke materialer via teorier; være nuanceret i diskussioner; 11

12 forholde data, teorier og metoder til hinanden; argumentere for påstande; forholde sig kritisk; tage stilling/vurdere; drage konklusioner; opstille løsningsmuligheder; perspektivere; anvende viden på nye problemstillinger. 7.4 VÆRE VIDENSKABELIGT MINDET Kunne genkende solidt, videnskabeligt arbejde; udvise videnskabelig skepsis; evaluere andres forskningsresultater; have forstand på metoder til produktion af viden; kunne anvende grundlæggende forskningsmetoder; skabe gyldige og pålidelige metoder; udvælge de rette normgrupper; analysere data; fortolke resultater; være opmærksom på generaliseringsmuligheder; kunne skabe ny teori; dele viden med fagfæller; om nødvendigt lade sit arbejde underkaste videnskabelig granskning. 8. UDVIKLE At udvikle handler om at videreudvikle sig fagligt og personligt, at øge sin selverkendelse og sine evner til at håndtere sig selv under forskellige omstændigheder, om nødvendigt at konsultere andre for at få hjælp, modtage og give supervision, deltage i faglige netværk samt at være med til at reproducere de psykologfaglige fællesskaber. 8.1 VIDEREUDVIKLE Forstå hvad det vil sige at udvikle sig som psykolog; kende videreuddannelsesmuligheder; løbende tilstræbe faglig og personlig udvikling; evaluere og opdatere egen viden; tilegne sig ny viden; tage egen medicin; eventuelt gå i egenterapi; være committed til livslang læring. 8.2 SELVERKENDE Udvikle og opretholde en opmærksomhed på sig selv i almindelighed; have selverkendelse; forstå egne tanker, følelser og handlinger i relation til klienter; kunne reflektere kognitivt og emotionelt over sig selv og sine forudsætninger; overveje hvordan egne tanker og følelser påvirker ens adfærd; være opmærksom på egen fremtræden; formidle selvindsigt; have selvværd; foretage præcise selvvurderinger; udvise realistisk tillid til egne evner; kende egne faglige og personlige stærke og svage sider; forstå sig selv som en kulturel person med et verdensbillede; erkende egne fordomme og forstå deres indflydelse på samspil med andre. 12

13 8.3 HÅNDTERE SIG SELV Have en stabil personlighed; være følelsesmæssigt robust; håndtere egne tilstande, impulser og ressourcer på hensigtsmæssige måder; undgå at blive overvældet af egne og andres følelser; ved passende lejligheder give udtryk for tanker og følelser; beherske sig; optræde professionelt; bevare kontrollen under stressfulde omstændigheder; kunne arbejde under pres. 8.4 KONSULTERE ANDRE Samarbejde med fagfæller om klienter; samarbejde med andre faggrupper; spørge andre til råds; konsultere bredt; vurdere hvornår det er nødvendigt at konsultere mere erfarne fagpersoner; søge professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer; søge råd og vejledning ved arbejde uden for egne kompetenceområder; modtage faglig sparring. 8.5 SUPERVISERE Modtage supervision; deltage i peer supervision; supervisere andre; opbygge en supervisionsrelation/- alliance; kende forventninger til supervision; have generel viden om modeller, teorier og forskning i supervision; have et grundlæggende kendskab til de emner, der gives supervision på. 8.6 NETVÆRKE Etablere netværk med fagfæller; lære fagfæller at kende; finde ud af, hvad der rører sig; dele viden; dyrke og udvikle relationer, som kan skabe muligheder; trække på netværk ved behov; hjælpe andre i netværkerne. 8.7 REPRODUCERE FÆLLESSKAB Blive socialiseret ind i psykologfaggruppen via uddannelse, arbejde og diverse fællesskaber; få adgang til fortløbende aktiviteter, søgedatabaser mv.; kunne gennemskue relationer, aktivitetsformer og psykologiske redskaber; få mulighed for at deltage på flere, varierende, mere eller mindre engagerede måder; blive lært op af mere erfarne fagfæller; tilegne sig arbejdsmåder, normer og holdninger; opnå et stærkt fagligt tilhørsforhold; udvikle en professionel identitet som psykolog og reflekterende praktiker; være med til at reproducere fællesskaber; socialisere nye psykologer ind i fællesskaber; fungere som mentor for yngre fagfæller. DEN VIDERE DEBAT Jeg håber, at erfarne læsere af denne artikel vil tage bolden op. Det kunne især være interessant, hvis nogle mere erfarne fagpersoner ville vove sig ud i kunsten at beskrive, hvad de mener at kunne inden for deres specialeområder. Det kunne også være interessant at høre overvejelser om, hvilke kompetencer studerende menes at lære på universiteterne og hvordan de menes at lære dem. Cand. psych. Ebbe Lavendt 13

14 REFERENCER American Psychological Association (2002) Competencies Conference: Future Directions in Education and Credentialing in Professional Psychology. Dansk Psykolog Forening (2002). Etiske principper for nordiske psykologer. Dansk Psykolog Forening (2003). Psykoterapi og videnskabelighed. Raymond; Camilla (2003). Psykologen i det organisatoriske felt. Fag ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Amager. 14

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere