Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen"

Transkript

1 Nielsen, J. (2012). Udredning i kontekst Udredninger i vor tid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Abstract Udredninger har altid været en kerneydelse for PPR. Udredningerne har spillet en stor rolle i forhold til både vejledning og i forhold til etablering af foranstaltninger for børn og unge. Dermed har de også været en del af grundlaget for den ekskluderende praksis, vi har set i en årrække. Skal udredninger have et udviklingsorienteret og inkluderende perspektiv må de bygge på en foretrukken faglighed, der ser problemer i kontekst, der ser problemer som invitationer og som bygger på en forståelse af, at enhver tilstand rummer uanede muligheder, der bedst udvikler sig på baggrund af en fælles indsats. Udredninger i vor tid Udredning af problemstillinger knyttet til børn har traditionelt været en kerneydelse for PPR, og udredningerne har stået stærkt som baggrund for etablering af foranstaltninger og for rådgivning/vejledning. Udredningerne har ligeledes spillet en helt central rolle i den udvikling, der gennem en årrække har ført til placering af mange børn i special- og socialpædagogiske foranstaltninger. Udredningerne har således været stærkt medvirkende til en situation med stigende segregering. Inklusion er sat på dagsordenen i vores tid. Dette sker på baggrund af en række komplekse forhold af både faglig, kulturel, politisk og økonomisk karakter. Inklusion har været på dagsordenen i efterhånden en årrække. Der er satset stort og samtidig må man sige, at der har været tale om en begrænset succes (Nielsen, 2011). Vi lever således i en tid, hvor segregering, marginalisering og polarisering stadig kendetegner store dele af børne- og ungeområdet lige som det kendetegner andre dele af livet. Når inklusion er på dagsordenen rejser det spørgsmålet om hvilken rolle udredninger skal spille og på hvilken baggrund de skal udføres fremover? I det følgende argumenteres for en nytænkning af udredningsbegrebet og for dets anvendelse i en praksis, der bygger på en foretrukken faglighed og som fremmer både individets udvikling og tilknytning til bæredygtige fællesskaber. Udredninger skal give mening og livskraft og være en måde, hvorpå ændringsmuligheder anvises. De skal indgå i et samarbejde om at skabe bedre trivsel og derved bruges i en udviklingssammenhæng. Udredning vil på denne måde række ud over beskrivelser af individet til at omfatte spørgsmålet om, hvorledes 1

2 de omgivende systemer sammen med barnet kan lære af udredningen og udvikle sig på baggrund heraf? Det sidste perspektiv er måske det mest vidtrækkende for enhver individuel undersøgelse. Foretrukken faglighed PPR s udredninger er traditionelt udført på baggrund af oplevede vanskeligheder og oftest på baggrund af en foretrukken faglighed, der har forsøgt at besvarelse spørgsmålene: hvorledes skal vi forstå de vanskeligheder, vi oplever med barnet, og hvad stiller vi op med dem? Selve denne indgang har placeret PPR-psykologen i en traditionel ekspertrolle. Den bygger samtidig på en foretrukken faglighed, på bestemte faglige konstruktioner. Undersøgelserne har traditionelt været knyttet til begrebet børn med særlige behov eller særlige problemer. Selve begrebet lægger op til og bygger på en individuel forståelse af, at vanskelighederne skal findes i barnet, som iboende og essentielle vanskeligheder. Barnets situation skal forstås ud fra deficits, ud fra mangeltilstande, der skal kompenseres for. Selve denne forståelse af, at problemer(ne) eksisterer i sig selv uafhængigt af de afgørende kontekster får iblandt karakter af sandheder og lægger op til kategoriseringer og kompenserende tilgange, hvorved der opstår en risiko for, at forestillingerne om udviklingsmuligheder afmonteres (Hertz og Nielsen, 2011). Den foretrukne faglighed får som følge heraf en ekskluderende konsekvens, idet der så let peges på kompenserende, specialpædagogiske foranstaltninger som forslag. Når denne forståelse har fyldt meget og haft så relativ stor indflydelse på udredninger og på disses anvendelse hænger det sammen med flere og komplekse forhold. Her ønsker jeg at pege på, at den individuelle og essentielle forståelse bl.a. kan ses som udtryk for en (individuel) psykologisering af pædagogikken (Nielsen, K., 2011). Individualpsykologiens fokus på det enkelte individs udvikling har sneget sig ind i pædagogikken på en måde, så pædagogikkens primære mål har været at udvikle det enkelte barns indlæringsmæssige, adfærdsmæssige, kreative og personlige kompetencer. Målet for den psykologiserede pædagogik har været elevens selvrealisering. Dette har haft indflydelse på pædagogisk personales forventninger til PPR s udredninger af netop det enkelte barn, og det har været medskabere af en praksis, der har fremmet netop disse forventninger. Man kan hævde, at andre dele af psykologien end det individorienterede har fået mindre opmærksomhed, her tænker jeg bl.a. på socialpsykologien, organisationspsykologien, 2

3 antropologisk psykologi m.v. Discipliner, som alle ser individuelle fremtrædelsesformer i kontekst. PPR har været under indflydelse af udviklingen og har været dele af den. Den (individuelle) psykologisering af pædagogikken har ikke udviklet sig i et tomrum. Den er også fremkommet i en kontekst præget af kultur og dominerende faglighed. I vores postmoderne tid ser vi stærke kræfter i retning af en kulturel individualisering og i retning af en individuel og patologiorienteret faglig problemforståelse (se bl.a. Ekeland (2006, 2007), Brinkmann, 2010, Nielsen, K. (2011) Jørgensen og Nielsen (2010)). Denne dominerende kulturelle og faglige diskurs har alvorlige konsekvenser, idet den indebærer en risiko for, at både barnet og centrale personer med betydning for udviklingen som f.eks. lærere og forældre ikke i tilstrækkelig retter opmærksomheden på deres afgørende muligheder for udvikling. Eksempelvis ses, at en kategorial og diagnostisk tænkning medfører en risiko for, at man lettere kan slippe uden om det med, at nogen måske kunne begynde at gøre noget andet end hidtil (Hansen, 2011, Hertz, 2010). Tendensen er beskrevet bl.a. i en svensk undersøgelse (Hörne og Säljö, 2003), hvor professionelles refleksioner ved konferencer om børn med problematisk adfærd tillægger den konkrete kontekst for barnets adfærd mindre betydning. Adfærden forstås primært som et resultat af noget i eleven. Dette noget ses overvejende som en individuel, ofte organisk deficit, mens sociale og kontekstuelle forholds betydning ikke betragtes som vigtige og rigtige problemer. Problemer med børnenes adfærd forstået som individuelle vanskeligheder med læreprocesser og tilpasning, ikke som noget der kan have med skolens organisering og undervisning at gøre. Endelig ses i undersøgelsen, at der ikke lægges særlig vægt på betydningen af samarbejdet mellem skole og hjem og på forholdet mellem de forskellige opdragelses- og socialiseringsformer. Skal udredninger have et mere udviklingsorienteret perspektiv også som mulighed for at barnet kan opleve at indgå i bæredygtigt fællesskab med andre må en anden foretrukken faglighed være grundlag for arbejdet. Et barn besidder ikke mere eller mindre kompetencer eller egenskaber. Det agerer mere eller mindre kompetent i forhold til noget og i forhold til nogen i bestemte sammenhænge. Fokus må derfor lægges på processer i barnets samspil med andre, der skaber muligheder for udvikling, læring og trivsel. 3

4 En udviklingsorienteret forståelse fremhæver, at ingen tilstande er statiske. Udvikling er altid mulig, og udviklingen afhænger af kvaliteten af samspillet med omgivelserne. Dette gælder enhver tilstand uanset hvad problemhistorien indeholder. Sociale vanskeligheder, funktionelle vanskeligheder, neurologiske problemstillinger mv. indeholder altid muligheder, som vi endnu kun kender som uanede (Hertz, 2008), men som vi i fællesskab kan være med til at udvikle. Ethvert fænomen og ethvert problem eksisterer altid i kontekst. Konteksten giver mening til problemet. Et barns udvikling kan kun forstås i den sammenhæng, det lever i/den sociale kontekst, det vokser op i, og børns trivsel afhænger af samspillet mellem individ, familie og øvrig kontekst. Derfor kan den mindste analyseenhed aldrig være individet. Derfor er det ikke relevant alene at se på problemet og på dets indvirkning på omgivelserne men at udvide fokus til at omfatte omgivelsernes svar på og samspil med individ, problemer og fremtrædelsesformer i det hele taget. Denne opfattelse bygger på en bio-psyko-social forståelse baseret på moderne neurologi, moderne udviklings- og tilknytningsteori samt forskning om virksomme og udviklende forhold. En sådan forskning, her meget komprimeret omtalt, giver forståelsen af, at udvikling altid er mulig, at udvikling og trivsel finder sted i kontekst, at trivslen og udviklingsmulighederne er afhængig af samspillet mellem individ og kontekst, og at omgivelsernes kompetencer afhænger af deres egne omstændigheder. En mere kontekstuel og konstruktionistisk opfattelse bygger på, at barnet med sine fremtrædelsesformer har intentioner, ønsker og værdier, der på baggrund af en række forhold ikke er lykkedes at opnå. Ved at undersøge, hvorledes barnet gerne vil/kan forstås på sine bedste intentioner og endnu ikke udviklede muligheder, ved samskabt at italesætte dets endnu ikke tilgodesete værdier og ved fælles at beskrive hvilke kontekster, der bedst muligt vil kunne fremme dette, bliver enhver bevægelse i retning heraf en udviklende erfaring. Udredninger baseret på en sådan forståelse skaber udviklende og uanede perspektiver. Ikke mindst for barnets identitet, her forstået ikke som et individuelt anliggende men som et fænomen, der udvikles i kraft af samspillet med andre og som en måde at orientere sig i tilværelsen på (Taylor, 1989). Børn i vanskelige situationer har ofte mange fortællinger knyttet til sig, til adfærden, til dominerende fremtrædelsesformer og til betydningsfulde sammenhænge. Disse fortællinger og 4

5 beretninger bliver identitetsskabende for barnet og for de mennesker, som beretter. De er ikke alene knyttet til individet, de er også udtryk for den tradition, kultur og diskurs, der er dominerende i miljøet omkring barnet. Ved at blive opmærksom og bevidst om beretningerne kan udredningen af et enkelt barn også blive en udredning af og bevidstgørelse i de afgørende kontekster og miljøer, eksempelvis barnets familie og skole/institutioner. Udredningen skal også have som sigte, at barnet selv får lyst til, mod og tro på, at ændring er mulig. Derfor må barnets stemme og barnets perspektiv spille en afgørende rolle i udredningen, der således ikke alene bliver om -menneskelig men også med -menneskelig. Spørgsmål om barnets intentioner, dets motivation, dets ønsker om måder at blive forstået på, dets strategier til opnåelse heraf, barnets oplevelser af interaktionelle forhold, dets oplevelser af de hidtidige forsøg på hjælp m.v. bliver styrende for udredningen. Jeg skrev, at en udredning skal give mening og livskraft og være en måde, hvorpå ændringsmuligheder anvises. Dette skal tages meget konkret. Barnets uanede muligheder for udvikling ligger ofte hengemt, og det vil ofte være afgørende at få beskrevet, hvilke særlige omstændigheder, der skal etableres for at få øje på og udvikle det hengemte. Her skal det fremhæves, at disse særlige omstændigheder meget vel kan være processer skabt sammen med og i kraft af børnenes aktive deltagelse. Hvis dette ikke indtænkes, vil mange interventioner få karakter af indirekte arbejde, hvor voksne skal gøre noget ved barnet. Beskrivelser og udviklede forståelser af barnets aktive og samskabte del bidrager til et fælles ejerskab for både voksne og børn/unge. Historien som baggrund for forandringer må trækkes ind i udredningen. Hvilke tidligere skriftlige og verbale informationer findes, på hvilket grundlag er de dannet, hvilken effekt har de haft, hvad lærer vi af dem, hvad inviterer de tidligere invitationer til, hvilke forståelsesformer trænger til at blive udviklet? Historien og de tidligere erfaringer ses her ikke som sandheder eller som prædiktioner men som informationer, der inviterer til at der bliver taget vare på det, som der endnu ikke er set tilstrækkeligt af. Transparens herom er afgørende. Herved bliver udredningen også en mulighed for at forstå og udvikle forhold, der rækker langt ud over det enkelte individ, hvilket indeholder udvidende og generative potentialer. Pointen bliver, at 5

6 skal vi tale om udvikling for barnet, må vi som en del af en udredende og inkluderende praksis også tale om udvikling for os selv, vi må undersøge hvilke nye, endnu ikke sete og udførte praksisformer vi kan etablere. Dette perspektiv rækker langt ud over det traditionelle og individuelle perspektiv med fokus på problembeskrivelser og følgende foranstaltningsforslag, der har været grundlag for PPR s arbejde gennem mange år. Udredning og intervention som invitationer Udredning og intervention betragtes i denne artikel som uadskillelige fænomener, som komplementære begreber. Det er ikke muligt at undersøge uden samtidig at intervenere, og man kan ikke intervenere uden samtidig at beskrive, at danne sig billeder og forståelsesformer af det felt, man som undersøger er inviteret ind i. Henvisningen i sig selv ses således som starten på en ændrings- og udviklingsproces: at udrede er at intervenere er at udrede. Selv om fænomenerne således er komplementære skal de også have opmærksomhed hver for sig: udredningen kan give anledning til nye forståelsesformer og derved for nye samspilsmønstre. Og ændrede samværsformer kan også være med til at udvikle nye billeder og forståelsesformer. udredning og ændring påvirker således hinanden og skaber også hinandens fremtid. Evnen til at kunne ændre sig på baggrund af foretrukne forståelser har stor prognostisk betydning. Dette tager tid, og derfor kan udredninger i mange tilfælde med fordel strækkes over tilstrækkelig tid til at man se, hvordan og hvorledes nye forståelser og foki kan omsættes i praksis og i etableringen af udviklende hverdagserfaringer. Bl.a. derfor er det relevant at forstå problemer og fremtrædelsesformer som invitationer til omgivelserne. Ved at forstå problemer som invitationer indføres et relationelt sprogbrug som er mere udvidende og inddragende set i forhold til individuelle beskrivelser af vanskeligheder, deficits og mangler. Spørgsmålet, som ligger til grund for en udredning baseret på denne forståelse hedder: hvad inviterer barnet og dets problemstilling os til? Helt overordnet er det afgørende indledningsvist og løbende gennem processen at stille sig selv og andre relevante aktører: invitation til hvad? Herved bygges på, at invitationen kan have knyttet et 6

7 multivers af forventninger, foretrukne forståelsesformer, ønsker m.v. til sig. Disse indeholder store mængder information, hvis koordinering får afgørende og potent betydning for det videre forløb. Tvivl og samskabt sikkerhed Ønsket om udredning finder oftest sted på baggrund af oplevet tvivl, afmagt, bekymring o.l. I tvivlen og afmagten ligger mange ubesvarede spørgsmål, hvis svar indeholder udviklende perspektiver, såfremt der tages vare på dem. Udredning som procesarbejde har derfor et afgørende element med at tage vare på den eksisterende tvivl. I socialt og specialpædagogik arbejde er tvivl ofte et grundvilkår (Börjeson og Håkannson, 1998). Når tvivlen fylder, opstår ofte en vidensdrøm, en drøm om at nogen, såkaldte eksperter (PPR, børne- ungdomspsykiatrien mfl.) kan afgøre tvivlen ved at give de endegyldige svar og ved at give virksomme anvisninger. Denne vidensdrøm er en illusion (ibid.). Eksperter kan ikke afgøre tvivlen, eksperter og ekspertise kan ikke fortælle, hvad der skal gøres. Eksperter og ekspertundersøgelser kan være med til at kvalificere vores refleksioner og kvalificere grundlaget for de beslutninger, der skal træffes. Denne helt fundamentale forståelse bygger på en hermeneutisk forståelse af, at der ikke findes viden i form af bøger, forskning, manualer eller andet der findes kun viden når vi læser bøger, diskuterer hvad forskningsresultater betyder for os i vores kontekst og i fællesskab benytter os af vores og andres bedste erfaringer. Det skal tilføjes, at hermeneutikken også siger, at der ikke findes viden uden bøger. Derved understreges, at vi har brug for både eksperter, ekspertise, forskning, underbygget erfaring m.v. Vi kan afgjort få nyttig viden fra tests, observationer, interviews m.v. Men individuelle undersøgelsesinstrumenter skal underordnes de afgørende spørgsmål og underordnes det fælles og det samskabte perspektiv om udvikling af det, vi endnu ikke har set tilstrækkeligt af. Det afgørende er, hvorledes vi dvs. de involverede aktører - tilegner os viden og udvikler vores forståelse og praksis på baggrund af test og andre undersøgelsesinstrumenter. Mange psykologiske tests er baseret på forståelser af deficits og mangler, men den viden der ligger heri kan anvendes i et udviklingsorienteret perspektiv og som grundlag for en fælles forståelse af, hvad vanskelighederne inviterer til at få udviklet. 7

8 Derved opnås, at generaliseret viden i form af referenceprogrammer, forskningsresultater m.v. (global viden) og konkret opnået viden i form af tests, observationer og traditionelle undersøgelsesmetoder har deres klare berettigelse sammen med såkaldte ekspertudsagn men alene som udsagn, der kan udfordre, kvalificere og perspektivere den lokale viden, der ligger i de afgørende kontekster for problemstillingen. Det er i disse sammenhænge, den foretrukne faglighed skal udvikles, det er i disse sammenhænge, de udviklende hverdagserfaringer skal etableres. I vores tid efterspørges sikker viden, og eksperter hidkaldes i stort omfang for at fortælle os om gode måder at leve på og sikre måder at håndtere dette og hint på. Usikkerhed og tvivl efterspørges ikke (Brinkmann, 2011). Overfor denne fremherskende diskurs er det på sin plads at fremhæve, at tvivlen ikke er uvidenskabelig. Tvivlen er grundlag for at dvæle i og koordinere forskellige forståelsesformer, for at lære af forskelle, for at udforske vore erfaringer, for at koordinere forskellige tiltag og for at kunne være fælles om den usikkerhed, der ligger til grund for ønsket om udredning. Tvivl kan være med til i fællesskab at få stillet de rette spørgsmål, de spørgsmål som perspektiverer problemstillingerne og peger frem mod fælles, udviklende tiltag. Tvivlen kan føre til, at vi med Wittgensteins udtryk kan look at places, you normally don t look (1953), og tvivlen kan være med til at pege hen mod det, vi endnu ikke har set, men som vi i fællesskab ønsker at udvikle. Varetagelsen af tvivlen som grundvilkår og som grundlag for fælles refleksioner peger frem mod tvivlens etik (Brinkmann, 2011) som et helt centralt element både tidligt og undervejs i et udredningsforløb. Ved at håndtere og koordinere tvivl og usikkerhed vil der dels lettere kunne etableres et nødvendigt arbejdsfællesskab, et fælles ejerskab til problemstillingen og fælles produktion af de forståelsesformer og forestillinger, der muliggør bevægelse og udvikling. Alle aktørerne omkring en problemstilling er en del af det fælles større. En forståelse af de indbyrdes relationer, en udveksling af både tvivl, afmagt, drømme og håb er grundlag for det fælles ejerskab og for den fælles produktion af den viden, der peger frem mod udvikling. Inkongruens Tvivl, bekymring og afmagt er således ofte en del af den eksisterende kontekst ved begyndelsen af en udredning. I denne kontekst findes meget betydingsbærende mening og beskrivelser af 8

9 inkongruens, her forstået dels som en forskel mellem den oplevede praksis og de foretrukne ønsker og dels som eksistensen af tilsyneladende modsætninger: Mennesker kun har problemer, fordi noget er vigtigt men ikke opfyldt. Slagordet er her, at bag ethvert problem ligger en frustreret drøm ved at forbinde sig til drømmen skabes mulighed for bevægelse hen i mod den og dermed for forandring. I enhver problemmættet fortællinger ligger en modfortælling, der viser noget andet. Denne giver sig ofte udtryk som en sjælden undtagelse, som en nuance, som et mislykket forsøg, som noget, der findes i en anden sammenhæng. Problemhistorien og dens undtagelse kan ligesom problemet og dets frustrerede drøm se ud som modsætninger, nærmest som paradokser. Men kan vi undersøge og skabe forbindelse mellem de tilsyneladende modsætningsfyldte træder afgørende forskelle frem forskelle, der kan være kongevejen til læring og til udvikling af det, vi endnu ikke har set nok af. Ved i fællesskab at beskrive og udfolde inkongruensen gives der mulighed for aktørerne til at forbinde sig med det, der er vigtigt og ønskeligt. Herved får udredningen på et tidligt tidspunkt et perspektiv for det videre arbejde og for den ønskede udvikling. Et fælles ejerskab til i dialog at afklare inkongruensen er med til at alle aktører får et ejerskab til problemstillingen og delagtighed i forhold til indsatsen. Afklaringen af inkongruensen fordrer at undersøgeren har en form for dobbelt lytning: at være opmærksom både på beskrivelsen af problemstillingen og på de foretrukne ønsker for praksis og samværsformer. Dette gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor problemstillingerne indeholder fremtrædelsesformer, der er tilsyneladende modsætningsfyldte: i mange situationer vil den problemmættede historie være den dominerende og den mest fremtrædende. De positive undtagelser, de kun vagt, næsten uanede og ofte ubemærkede alternative situationer og fremtrædelsesformer vil være svage men indeholder samtidig vigtig information for etablering af de kontekster, der rummer muligheder for udvikling. Således er udredning langt fra alene et spørgsmål om udredning af vanskeligheder og deficits men i langt højere grad også et spørgsmål om udredning af ændringspotentialer; de ændringspotentialer der ligger i vores blik for det hidtil uanede. Udredning som samskabt proces 9

10 Det observerede afhænger af observatørens perspektiv og forforståelser. Enhver undersøgelse indeholder derfor en undersøgelse af alles, også ens egne grundantagelser og forforståelser. Det bliver derfor og meningsgivende at være nysgerrig efter, hvorfor nogle aktører vælger at fremhæve bestemte forståelsesformer og sider, mens andre vælger at lægge vægt på noget helt andet. Udvælgelsen og de fremhævede observationer afhænger af observatørernes perspektiv og forforståelser. Ved at få disse fremhævet og ved at få skabt forbindelser mellem dem kommer mange forskellige nuancer både om barnet men også om aktørernes position frem; nuancer der kan bruges til at styrke det fælles ejerskab og agenthed for forandring. Forforståelserne og grundantagelserne er afgørende for de involverede parters syn på og gensvar på de oplevede problemstillinger, de er er med at til positionere deltagerne. De giver derfor afgørende viden om den dominerende tænkning og relateringsform i barnets afgørende kontekster. Hvis forforståelserne og grundantagelserne er præget af individuelle, problemmættede beskrivelser uden øje for invitationer og udviklingsmuligheder er der øget risiko for oplevelsen af fastlåsende, selvopfyldende profetier. Omvendt kan også en stærk tro på betydningen af en fælles indsats være med til at danne det endnu ikke sete. Dette gælder både i forhold til de dominerende antagelser om det konkrete barn og om den konkrete situation og det gælder i forhold til de dominerende faglige antagelser og de dominerende selvforståelser. Opmærksomheden herpå er central, ikke mindst på baggrund af en viden om, at individuelle og deficitorienterede forståelsesformer ofte ses udbredt i mere segregerede specialtilbud og som grundlag for visitation til disse (Fisker, 2010, Hertz og Nielsen, 2011). Ethvert fænomen kan forstås på et uendeligt antal måder. Grundlaget for at forstå en given adfærd er ikke empirisk men findes i et netværk af fortolkninger. Det er problematisk at forstå en given adfærd ud fra kun én forståelse (Gergen, 1997). Med disse grundantagelser lægger selve udredningsprocessen op til en arbejdsform, hvor meningen samskabes blandt de deltagende aktører frem for at blive afdækket af en hidkaldt ekspert. Ved at få nuancerne frem, opnås en synergieffekt, således at de forskellige beskrivelser får karakteren af, at helheden er mere end summen af delene. 10

11 Ved at meningen samskabes opnås i højere grad end ved det traditionelle udredingsarbejde at aktørerne opnår et fælles ejerskab til forståelsen og til forandringen. Opnås denne forståelse ikke, er der risiko for at fokus bevares på individet, og at der opleves modstand og modvilje mod de forslag til forandring, en traditionel undersøgelse ofte ender ud med (ref). En sådan modvilje er ikke et udtryk for personlige bias hos aktørerne men et udtryk for en manglende agenthed, et manglende fælles ejerskab (Schaarup, Kehlet og Christoffersen, 2009, Schaarup og Kehlet, 2011). Det fælles ejerskab etableres bedst på baggrund af en fælles nysgerrighed: Hvordan forstår vi denne situation? Hvordan forstår vi os selv i denne situation? Hvad inviterer den til? Hvilke kontekster skaber de bedste muligheder for udvikling? Hvad vil de første og de fælles skridt i denne retning bestå af? På denne måde vil den fælles nysgerrighed og den fælles agenthed understøtte den fælles indsats hvilket er helt afgørende for at indsatsen skal kunne være virkningsfuld. En praktisk konsekvens heraf er, at et eventuelt skriftligt slutprodukt ikke må indeholde ukendt materiale for aktørerne: de har selv gennem processen været med til at samskabe de bærende forståelsesformer og de udviklende kontekster. Antropologisk nysgerrighed For i fællesskab at kunne udvikle forståelsesformer, sprog og begreber der peger i retning af bevægelse og udvikling er det en fordel for undersøgelsen, at den er præget af en tilgang med antropologisk nysgerrighed. Det vil bl.a. sige at skynde sig langsomt ; ikke at forstå for hurtigt. I fællesskab at undersøge, udfolde og dekonstruere de betydningsbærende begivenheder, sproglige fortællinger, afgørende relationer mv. og hele tiden være på udkig efter de forståelsesformer, der kan være med til at gøre en forskel. Der er oftest knyttet mange centrale ord og begreber til barnet, til problemstillingen og til de deltagende aktører. Begreber er ikke neutrale. De bygger på foretrukne forestillinger, og de indeholder forestillinger om det fremtidige. En dekonstruktion heraf omsat til fælles og konkret sprog kan sige meget om de temaer, der trænger sig på for at kunne få øget opmærksomhed. Den fælles undersøgelse, hvor man i fællesskab forundres uden at forarges er her meget produktiv. 11

12 I undersøgelsen må undersøgeren og de medvirkende aktører have et særligt øje for det, der ikke er set endnu. For det, som måske knap nok anes, som ikke har et empirisk grundlag endnu men som udspringer af inkongruensen og bygger på de gode hensigter, de bærende værdier og den fælles indsats. Genstanden for en undersøgelse er derfor ikke alene barnet, ikke alene barnet i de eksisterende kontekster men også barnet i de kontekster, der er not-yet-seen. En sådan forståelse bygger på, at undersøgeren har øje for det vikarierende håb, der altid ligger i en vanskelig problemstilling, og dermed lægger sig tæt op af Vygotskys formulering: We re allways in the process of becoming. Et sådant fokus kan give værdifuld læring om problemet men også om den praksis, der er og er på vej til at blive skabt omkring barnet. Problemer i kontekst Når vi inviteres til at undersøge og forholde os til en formuleret problemstilling vil det oftest være relevant både at forstå problemstillingen ud fra et multivers af perspektiver men også at forstå den ud fra spørgsmålet om, hvad omgivelsernes svar på problemstillingen er: hvorledes har reaktionerne på problemstillingen været, hvorledes er denne forsøgt afhjulpet/løst, hvilke erfaringer er gjort, hvad er ikke forsøgt endnu, hvad kan med fordel afprøves? Ud fra sådanne spørgsmål bliver udredning snævert koblet sammen med udvikling af nye tiltag, der kan fremmes. Fokus udvides fra individet til individ i kontekst, fra individuelle egenskaber og deficits til hvilke sammenhænge der fremmer og udvikler hvilke fremtrædelsesformer. Børns problemer fremstår ofte som komplekse og mangeartede. Og bag fremtrædelsesformerne kan der ligge mange forskellige, afgørende sammenhænge. Enhver udredning er derfor oftest også en udredning af en kompleksitet, der til tider kan virke ganske uoverskuelig. Udredninger må derfor hjælpe aktørerne til at kunne være i og håndtere kompleksiteten. Vi lever i en tid, hvor der kan være en tendens til, at komplekse mentale, sociale og menneskelige forhold søges reduceret til simple årsagsforklaringer og snævre sammenhænge (Ekeland, (2006, 2007), Brinkmann, (2010)). Et eksempel er den tendens til at biologien (neurologien) bliver gjort til major science, således at mentale fænomener bliver forstået som produkter/funktioner af neurologiske processer. Et andet eksempel er, når komplekse adfærdsmæssige og sociale problemstillinger forstås som individuel patologi, dvs. som et resultat af individuelle deficits og konstitutionelle forhold (ref). Og et sidste eksempel er, når komplekse forhold forstås som noget, 12

13 der alene hører til i bestemte sammenhænge, f.eks. alene som pædagogiske eller alene som familiemæssige forhold. En sådan adskilthed medfører en reduktion (reduction) og adskillelse (disjunction), hvor afgørende meningsskabende sammenhænge tabes, og hvor der senere ikke fås øje på afgørende samskabte ressourcer. For udredningen betyder dette, at en udredning konstant må have for øje at beskrive ting også i deres kompleksitet og med henblik på at skabe en sammenhængende forståelse. De enkle forklaringer spiller fallit, hvor umiddelbart tiltrækkende de ellers kan synes. Sårbarhed, risikofaktorer, aktuelle fremtrædelsesformer, vanskeligheder og truede udviklingsmuligheder skal ses og beskrives i deres kompleksitet men med et perspektiv. Et perspektiv om, at udvikling er mulig og afhængig af de afgørende relationer og kontekster. Et perspektiv om at vanskeligheder og fremtrædelsesformer kan ses som de bedst mulige strategier, der har kunnet udvikles under givne vilkår. Et perspektiv om at etablere en bevidsthed om, at en fælles indsats, der bygger på de bedste intentioner er grundlaget for at etablere de nødvendige, udviklende hverdagserfaringer, hvis udviklingen skal vendes til det bedre. Som konsekvens heraf følger, at den mindste analyseenhed aldrig må være individet men altid individet i kontekst. Alt eksisterer i kontekst og kan ikke ses uafhængigt af denne kontekst. Alt er på denne måde del af noget, der er større, og hvis et individ skal lykkes er der tale om et fælles anliggende. Vi er i kraft af hinanden, og de enkelte fremtrædelsesformer afhænger af samspillets betydning. Udredning heraf har et udviklende og et inkluderende perspektiv. Referencer Börjeson, B. og Håkansson, H. (1998). Truede børn; socialt arbejde ved anbringelse af børn udenfor hjemmet, København: Socialpædagogisk bibliotek Brinkmann, S. (2011). Tvivlens etik, i: Psykolog Nyt, nr 14, s. 15. Kbh: Dansk Psykolog Forening Brinkmann, S. (red) (2010). Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser. Kap. 1. Århus: Klim. Ekeland, T.-J. (2006). Biologi som ideologi. I: Vardøger, 30, s Trondheim Ekeland, T.-J. (2007). Psykoterapi ein kulturkritikk. I: Matrix. Nordisk Tidsskrift for Psykoterapi, 2, s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Fisker, T.B. (2010). Inklusion og interaktion, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, 2010, s Kbh.: Skolepsykologi Gergen, K.J. Virkelighed og relationer. København: Dansk Psykologisk Forlag Hansen, J. H. (2011). Barrierer for inklusion i den pædagogiske praksis, i: : Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) 13

14 Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. København, Akademisk Forlag. Hertz, S. (2010). ADHD selve diagnosen forstyrrer vores nysgerrighed. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 4., s Kbh.: Skolepsykologi. Hertz, S. og Nielsen, J. (2011). Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende. Tidsskrift for psykisk helsearbeid.nr. 4., s Oslo: Universitetsforlaget Taylor, C. (1989). Sources of the Self. Cambridge: Cambridge University Press. Hörne, E. og Säljö, R. (2003). There is something about Julia : Symptoms, Categories and the Process of involving Attention Deficit Hyperactivity Disorder in the Swedish School: A case study, I: Journal of Language, Identity and Education, 3 (1), s Nielsen, J. (2011). Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) Nielsen, K. (2011). Den psykologiserede pædagogik og specialpædagogikken, i: Specialpædagogik Teori og praksis, s Aarhus: KVAN. Nielsen, K. og Jørgensen, C.R. (2010). Patologisering af uro? I: Brinkmann, S. (red) (2010). Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser. kap. 9. Århus: Klim. Schaarup, T. og Kehlet, K., og Christoffersen, M.H. (2009). Den Pædagogisk Psykologiske Vurdering, i: : Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) Schaarup, T. og Kehlet, K. (2011). Den Pædagogisk Psykologiske Vurdering i en inklusionstid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag Wittgenstein, L (1953/1971). Filosofiske undersøgelser. København: Munksgaards forlag Om forfatteren Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., Vejle Jørn Nielsen er privatpraktiserende psykolog og har gennem mange år arbejdet med børn, unge og familier med i udsatte positioner. Han skrevet artikler og bøger om foretrukne forståelser af problemadfærd og fremtrædelsesformer, om samarbejdet mellem forskellige instanser og om etablering af konstruktive netværk. I 2004 udgav han bogen Problemadfærd børns og unges udfordringer til fællesskabet (Hans Reitzels forlag). I 2005 redigerede han sammen med Søren Hertz et temanummer af tidsskiftet Psykologisk Pædagogisk rådgivning: Oplevelse af Sammenhæng et fælles ansvar (nummer 5-6). Han er en del af PsykCentrum, der gennem flere år har arbejdet med udvikling af psykiatriske og psykologiske perspektiver (se Jørn Nielsen træffes på eller 14

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen

AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen (Kognition og Pædagogik, nr 8, august 2011, s. 6-15) AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen Abstrakt: AKT-begrebet lancerede i 2000 relationelle, kontekstuelle og udviklingsorienterede

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Fra recovery til discovery

Fra recovery til discovery 334 Universitetsforlaget FAGARTIKKEL Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende Søren Hertz & Jørn Nielsen hertz@psykcentrum.dk jn@kliniskpsyk.dk Børn og unge er i konstant

Læs mere

Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan

Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan Specialpædagogik mellem betingelser og relationer af Jørn Nielsen Abstrakt:

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater ICDP Konference 06.10.2016 Udsatte børn og unge som gaver til omgivelserne Mistrivsel som invitation til ny-orientering Berørt og bevæget vores egen sensitivitet Det mentale lever i det sociale. Symptomer

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Fra recovery til discovery

Fra recovery til discovery Søren Hertz, Jørn Nielsen, 2011 Fra recovery til discovery. Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid (8): 4, 334-44. Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende Af: Søren Hertz

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver

Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver Nielsen, J. (2011). Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s. 277-288. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) Abstract Jørn

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Program for Specialundervisningstræf 2010

Program for Specialundervisningstræf 2010 Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger

Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger Kapitel 25 Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger Jørn Nielsen På trods af betydelig viden om, at al udvikling finder sted i samvær med andre, ses i dag

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen

PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen (Nielsen, J. (2009). PPR s rolle i den inkluderende skole, I: Alenkjær, R. (red)(2009): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Kbh.: Frydenlund). PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?

Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne

Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne Nielsen, J. (2009.) Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne, i: Harder, S. M. og Petersen, M-B. H. (Red). SFO- en del af skolens virksomhed, s. 47-58.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Social uorden bliver gjort til individuel uorden Kapitel 17 Social uorden bliver gjort til individuel uorden Søren Hertz I en årrække har det pædagogiske, psykologiske og psykiatriske felt været domineret af en faglig tilgang baseret på, at sociale problemer

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere