Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter"

Transkript

1 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Februar 2007

2

3 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

4 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration v. konsulentenheden Integrationsservice i februar udgave, 2. oplag 2008 Manuskript Lene Bach Madsen, psykolog Connie Nør Larsen, leder, Revaintegration Redaktion Kirsten Fischer, konsulent, Integrationsservice Gry Clasen, freelance konsulent Rapporten kan hentes fra adressen

5 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Alt for mange flygtninge- og indvandrerkvinder modtager ikke tilstrækkelig støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet. Kvinderne har ofte mange kortvarige aktiveringsforsøg og sygemeldinger bag sig. Nogle holdes fast af generationers traditioner, af ægtefælles og egne forventninger til kvinderollen. I socialforvaltninger og jobcentre bliver resultatet ofte komplekse sager, hvor sagsbehandleren står helt alene med udredningen. Sagsbehandlere har en travl hverdag med mange klienter og store administrative krav. Tværkulturel sagsbehandling stiller andre krav til sagsbehandlerne end arbejdet med danske borgere, og mødet med flygtninge- og indvandrerkvinderne kan være krævende. I Odense Kommune udviklede man i 2005 en metode, hvor et tværfagligt helbredsafklarende team undersøgte og afklarede 20 komplicerede sager. Resultatet var bemærkelsesværdigt, idet 17 kvinder kunne aktiveres, mens kun tre skulle indstilles til pension. Et helt afgørende element i metoden er, at den bevidst og konsekvent bygger på et ressourcesyn. Den tværfaglige vurdering af flygtninge- og indvandrerkvinderne er kun ét aspekt af Helbredsafklarende Teams indsats - et andet er at aflaste og give sparring til sagsbehandleren. Integrationsministeriet har støttet metodeudviklingen med puljemidler. I 2006 har Integrationsministeriets enhed Integrationsservice formidlet metoden på landsplan. Dette er sket gennem finansiering og gennemførelse af en turné med 10 oplæg af socialfaglig leder Connie Nør Larsen og psykolog Lene Linnet Bach fra Helbredsafklarende Team i Odense Kommune. 1

6 Forhistorie Året var 2004 byen var Odense Mange indvandrer- og flygtningekvinder fra tredje verdens lande var ledige og på kontanthjælp. Alt for mange - sammenlignet med danske kvinder. Odense Kommune besluttede at sætte særligt fokus på indvandrer- og flygtningekvinder med gentagne og ofte lange sygemeldinger. Formålet var at afklare, om den enkelte kvinde - trods eventuelle helbredsmæssige problemer - havde arbejdsevne og ressourcer til at komme i gang med en beskæftigelsesfremmende indsats. Det vil sige, at teamet skulle undersøge, om der gennem tværfaglig afklaring kunne fremskaffes ny viden om kvinderne, som kunne forklare den manglende succes med aktivering. Kommunen søgte og fik puljemidler af Integrationsministeriet til at gennemføre et udviklingsprojekt om helbredsafklaring af flygtninge- og indvandrerkvinder. Kommunen besluttede at indsatsen skulle handle om at udvikle en metode, der egnede sig til at helbredsafklare borgere med anden etnisk baggrund end dansk at aflaste den enkelte sagsbehandler ved at lade et tværfagligt team udrede komplekse sager. 2

7 Metodeudvikling Odense Kommune havde i nogle år anvendt en tværfaglig helbredsafklaring Ambulant afklaring af borgere, hvor der var behov for afklaring af arbejdsevne med henblik på indstilling til pension. Ambulant afklaring Ambulant afklaring er en hurtigere afklaring af en borger, der ud fra de foreliggende oplysninger ikke skønnes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Den ambulante afklaring vil foregå gennem 1-2 grundige samtaler med et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, sociallæge og/eller psykolog. Revahuset, Odense kommune spx#anker2 Det blev besluttet, at metoden Ambulant afklaring skulle videreudvikles og målrettes flygtninge- og indvandrerkvinder, hvor årsagerne til gentagne sygemeldinger var uklare. Kvinderne skulle afklares lægeligt, psykologisk og socialfagligt. I samarbejde mellem den socialfaglige sagsbehandling og Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune blev der nedsat et tværfagligt team. Det fik navnet Helbredsafklarende Team. Teamet bestod af en læge, en psykolog og en socialfaglig leder. Lægen skulle vurdere, om kvinderne havde lidelser, som var funktionshæmmende, da de fleste af kvinderne havde helbredsmæssige klager. Psykologen skulle afklare, om der var tale om en eller anden form for psykisk lidelse, da antagelsen var, at nogle af kvindernes lidelser var af psykosomatisk karakter. Den socialfaglige leder skulle afdække ressourcer, barrierer og ønsker hos den enkelte kvinde. Den socialfaglige leder har samtidigt et indgående kendskab til forvaltningen og de krav, der stilles til borgere på kontanthjælp. I kraft af sin ledelsesposition kan den socialfaglige leder desuden træffe beslutning om, hvad der efterfølgende skal ske med den helbredsafklarede borger. Undervejs i projektperioden skulle afklaringsmetoden justeres og tilpasses målgruppens og sagsbehandlernes behov. 3

8 Gennemgående træk i de udvalgte sager De 20 sager, der blev udvalgt til en tværfaglig vurdering i det Helbredsafklarende Team, var sager, hvor der forelå mange oplysninger fra den praktiserende læge, og hvor sagen havde været diskuteret med sociallægen gentagne gange. Sagerne havde en række fællestræk. Det drejede sig om sager, hvor der var tale om kvinder som: havde været igennem mange aktiveringsforsøg i visse tilfælde med gentagne fritagelser på grund af sygdom eller barsel udtrykte helbredsmæssige klager tilsyneladende ikke havde nogen arbejdsidentitet ikke gjorde en aktiv indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet havde symptomer på fysiske, psykiske eller psykosomatiske lidelser levede et liv præget af isolation. Sager, hvor sagsbehandleren var i tvivl om: hvordan sagen skulle gribes an hvorvidt der burde indledes en pensionssag hvad der var årsagerne til, at aktiveringsforsøg ikke førte til beskæftigelse. Sager af denne karakter kan en sagsbehandler have svært ved at løfte alene, fordi de kræver ekspertise på områder, der ikke nødvendigvis indgår i hendes faglighed. 4

9 Fast procedure og systematik en drejebog til helbredsafklaring Helbredsafklarende Team udviklede en drejebog for de helbredsafklarende samtaler. Metoden sikrer en fast procedure og systematik for alle sager. Fremgangsmåden sikrer desuden, at sagens forskellige elementer holdes adskilt. Struktur og rækkefølge under samtalen med den enkelte kvinde er afgørende for effekten og resultaterne af helbredsafklaringen. Efter løbende justeringer og tilpasninger er den endelige udgave af drejebogen følgende: 1. Sagsbehandleren visiterer en kvinde til Helbredsafklarende Team 2. Historik og problemfelter beskrives Teamet får hele sagen tilsendt. Den gennemlæses - såvel den socialfaglige sag som den socialmedicinske Teamets tre medlemmer udarbejder en skriftlig historik psykologisk, medicinsk og socialfagligt Teamet vurderer problemstillingerne i sagen Den konkrete dokumentation i sagen oplistes. 3. Teamet udarbejder en konkret handlingsplan Den forestående samtale med kvinden planlægges Teamet overvejer, hvordan man kan samle op og hvilke anbefalinger, der kan være relevante til den fortsatte sagsbehandling. 4. Indkaldelse til samtale Kvinden indkaldes per brev til samtalen med HelbredsafklarendeTeam. Samtalen foregår på det lokalcenter, kvinden hører under. I brevet orienteres om at formålet med samtalen er, at teamet vil undersøge, hvilke ressourcer hun har, og om der er grundlag for beskæftigelsesfremmende tiltag at samtalen vil vare ca. 2 timer at der vil være en tolk til stede 5

10 5. Samtalen Den socialfaglige leder byder kvinden velkommen. Kvinden orienteres igen om formålet med og varigheden af samtalen Psykologen indleder selve interviewet. Hun stiller spørgsmål om kvindens baggrund og om, hvordan hendes liv har formet sig frem til hendes ankomst til Danmark Den socialfaglige leder tager over. Nu med fokus på kvindens hverdag og hendes familierelationer her i landet. Hendes eventuelle erfaring med arbejdsmarkedet, hendes kompetencer og hendes ønsker til fremtiden Lægen afslutter samtalen med at snakke med kvinden om hendes helbred. Hun spørger til kvindens syn på de helbredsoplysninger, sagen omfatter. Medlemmerne af teamet afbryder ikke den fagperson, der er i gang med sin del af afklaringen. Man kan dog spørge om lov til at stille supplerende spørgsmål. Såfremt kvinden i den første del af samtalen begynder at tale om sit helbred, henvises der til, at det får hun lejlighed til, når hun skal snakke med lægen. På den måde kan fokus fjernes fra somatiske klager, mens psykologen og den socialfaglige leder udreder sagen. 6. Teamet tager stilling i sagen Når samtalen er slut, oplyses kvinden om, at hun skal vente udenfor i 5-10 minutter, mens teamet tager stilling til sagen. Teamets medlemmer fremlægger hver deres synspunkter på sagen, og der foretages en samlet vurdering og konklusion. Der træffes beslutning om anbefalinger og anvisninger til fremtidige tiltag. 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning Teamet kalder kvinden ind igen - denne gang sammen med hendes sagsbehandler. Teamet giver kvinden en systematisk tilbagemelding. Denne gang er det først lægen, så psykologen og til sidst den socialfaglige leder, som giver hver deres vurdering af sagen. Herefter bliver kvinden præsenteret for teamets samlede vurdering og anvisninger. 6

11 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning fortsat Ofte var det den enkelte kvindes forventning, at Helbredsafklarende Team ville pege på en pension efter samtalen. De reagerede i flere tilfælde meget følelsesladet, når det blev klart for dem, at de kunne og skulle i aktivering. Det var derfor nødvendigt at bruge tid på at tale om og skabe forståelse for, at samfundet har love og regler, som skal overholdes. Blandt andet med den nye lovgivning Ny chance til alle. Ikke sjældent har teamet dog oplevet, at samtalen endte med, at kvinden gav udtryk for en vis lettelse over at få at vide, at der ingen vej var udenom, og at teamets afgørelse ikke stod til diskussion. Der blev under samtalen med kvinden talt om, hvad der skulle gøres for, at hun kunne få en succesfuld beskæftigelsesfremmende aktivering. 8. Dialog med og sparring til sagsbehandleren Når kvinden var gået, var der dialog med og sparring til sagsbehandleren fra det tværfaglige team. Teamet og sagsbehandleren diskuterede måder og redskaber til at komme videre i det fortsatte sagsarbejde. 7

12 Erfaringer og justeringer Erfaringerne med Helbredsafklarende Team viser, at det er afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid til den helbredsafklarende samtale. I de to timer, der er sat af til samtalen, er det muligt at nå at få den enkelte kvindes ressourcer og styrkesider synliggjort. Undervejs i projektet foretog teamet justeringer på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet. Teamets opgave var som nævnt at afklare de sværeste sager. I begyndelsen udvalgte teamet selv sager fra lokalkontorerne. Den praksis blev dog hurtigt ændret, da sagsbehandlerne i flere tilfælde oplevede den som pågående og forstyrrende. De følte sig kigget over skulderen og kontrolleret. Derfor blev det besluttet, at det er sagsbehandlerne, der henviser kvinderne til helbredsafklaring. I teamets arbejde med de første sager deltog kvindens egen sagsbehandler ikke i helbredsafklaringen. I to tilfælde blev der klaget over afgørelsen fra det tværfaglige team. Det synliggjorde et behov for at inddrage sagsbehandleren. I en periode blev sagsbehandleren indbudt til at deltage i hele samtalen. Den praksis fungerede heller ikke optimalt, da teamet oplevede, at kvinden overvejende talte til sin sagsbehandler. Hun fortsatte med at fortælle om sine klager, som hun plejede, når hun talte med sagsbehandleren. Som beskrevet i drejebogen blev konklusionen, at sagsbehandleren skulle være til stede, når teamet præsenterede afgørelsen for kvinden. Ved de første afklaringer fandt samtalen sted i forvaltningen. Dette viste sig at være uhensigtsmæssigt. Og løsningen blev, at teamet tog ud på det lokalkontor, kvinden var tilknyttet. Det var mere trygt for kvinderne, der skulle afklares, og samtidig var det tidsbesparende for sagsbehandlerne, som undgik transport og ventetid. 8

13 Kvinderne og det videre forløb Det er nødvendigt at sætte ressourcer af til det videre forløb. For at den beskæftigelsesrettede indsats kan bære frugt, skal den åbne mulighed for, at den enkelte kvinde kan arbejde med sin indstilling til sig selv og sin familie. Familien skal i højere grad hjælpe med de hjemlige pligter og for eksempel ikke forvente, at moderen står parat med varm mad efter børnenes skoledag. Økonomisk sanktionering vil kunne hjælpe med at få kvinden ud af huset. Det kan bidrage til at familien støtter op om kvindens aktivering. Men det kan aldrig stå alene. I forbindelse med aktivering skal den enkelte kvinde støttes i at arbejde med og udvikle sin selvtillid. Har kvinderne ikke de nødvendige kompetencer, skal der åbnes mulighed for, at de får dem. Ressourcestærke kvinder opgør med myter og fordomme Det overraskende ved samtalerne var ikke, at kvinderne havde en række vanskeligheder af helbredsmæssig og social karakter, men at der i langt de fleste tilfælde var tale om ressourcestærke kvinder. Ud fra papirerne var antagelsen ofte, at teamet ville møde kvinder, som var slidte og forsagte. I virkeligheden var der tale om kvinder, der kunne indgå i en værdig dialog med samtlige tilstedeværende, og som kunne argumentere for deres sag. En dør til arbejdsmarkedet? For familiesammenførte kvinder gælder det ofte, at deres forældre og anden familie er i hjemlandet. Med andre ord kan der være tale om kvinder, der er isolerede og har en begrænset kontakt med og viden om livet i Danmark. Det kan medføre, at kvinden holder fast i en traditionel opfattelse af kvinderollen. Og hun ønsker blot at få fred. En sygemelding kan give kvinden fred fra det offentlige system. I egen selvforståelse er hun syg. Hun bruger sygdom som afværge- og livsstrategi. Der er således tale om en kompleks social problemstilling, som kun løses i samarbejde med kommunen, sundhedsvæsnet og kvinden selv. Hvis samfundet ønsker en ændring af flygtningeog indvandrerkvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, skal der være villighed til at løse denne opgave. Kan kvinden arbejde med egne holdninger og forventninger til sig selv og prøve kræfter med velegnede praktiksteder med mentorer, kan døren åbne sig til fast arbejde. 9

14 Truet på identiteten Mange af kvinderne føler sig også truet på deres identitet. De ser, at deres børn tager elementer af dansk kultur til sig. Det kan den enkelte mor opleve som en trussel. På den ene side ønsker hun, at hendes børn får en god uddannelse og muligheder for job. På den anden side spiller følelserne ind, og hun er bange for, at børnene forandrer sig så meget, at de bliver fremmede for hende. Teamsamarbejdet Overordnet er det teamets erfaring, at de helbredsafklarende samtaler kun fører til succes, hvis samarbejdet i teamet fungerer. Sammensætningen af teamets medlemmer spiller derfor en stor rolle. Og det tager tid og ressourcer at etablere et velfungerende samarbejde i et team. Det kræver en indkøringsperiode. For at få et fælles grundlag er det nødvendigt at udarbejde spilleregler for teamsamarbejdet. Det er vigtigt, at man i helbredsafklarende teams har respekt for hinandens ekspertise tør diskutere modtager og stiller kritiske spørgsmål stoler på egen faglighed samler op og udarbejder en samlet vurdering hjælper hinanden med at holde fast i forhold til borgeren efter samtalen har mulighed for at drøfte forløbet, giver hinanden og borgerens sagsbehandler sparring Teamet er, som nævnt, sammensat af personer, der repræsenterer 3 forskellige faggrupper. Under samtalen medvirker alle tre og er til stede fra start til slut. Det betyder, at der er 3 forskellige indgangsvinkler til og opfattelser af kvinderne, forvaltningen, formidlingsmetoder, samarbejdsmetoder og resultater. Tidsforbruget formindskes, og kommunikationen forbedres, når den enkelte sag ikke skal sendes frem og tilbage mellem forskellige instanser. I det tværfaglige samarbejde og med de tværfaglige drøftelser kan man fastholde hinanden i at se nøgternt på et sagsforløb og den borger, sagen handler om. Teamet diskuterer og forhandler sig til rette i hvert enkelt tilfælde. Ofte er diskussionerne lange og intense. 10

15 Det er en stor fordel, at den enkelte kvinde med det samme får at vide, hvad der skal ske i hendes sag. Derudover bevirker metoden, at sagsbehandleren for fremtiden kan henvise til, at sagen ikke længere er til diskussion. Helbredsafklarende Teams har afgjort sagen. Socialfaglig ensomhed og samarbejdet med Helbredsafklarende Team Sagsbehandlerne arbejder i et felt med mange krav og en stram lovgivning: Ny chance til alle Vend bunken, 3 måneders opfølgninger og indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgere, der skal have 300 timers ustøttet arbejde indenfor 2 år Kommunale politikere, der vil se resultater - og have svar på, hvorfor er der så mange på kontanthjælp uden at være i aktivering Samarbejdet med en psykolog eller en læge kan desuden være omstændeligt, hvis det primært foregår skriftligt og uden direkte dialog. Når man som sagsbehandler oplever, at en sag er kørt fast borgeren vil eller kan ikke leve op til de krav lovgivningen stiller - kan der udvikles en socialfaglig ensomhed. For sagsbehandleren kan dialogen og den tværfaglige sparring fra Helbredsafklarende Team aflaste og mindske den følelse af ensomhed, som kan opstå i arbejdet med indviklede sager. I samarbejdet med Helbredsafklarende Team har sagsbehandleren mulighed for at få ekspertsvar på centrale spørgsmål og kan derfor koncentrere sig om sit socialfaglige område. Det er Helbredsafklarende Team, der træffer afgørelsen og tager ansvaret i den enkelte sag. Ansigt til ansigt med kvinden og hendes sagsbehandler meddeler lægen og psykologen, om der er grundlag for aktivering, eller om der er fysiske eller psykiske omstændigheder, som hindrer aktivering. Herefter er det sagsbehandlerens opgave at holde fast i og realisere afgørelsen og anvisningerne fra Helbredsafklarende Team. Hvis afklaringen viser, at kvinden har arbejdsevne, skal sagsbehandleren planlægge beskæftigelsesfremmende foranstaltninger sammen med borgeren. Kvinden kan ikke længere hævde, at hendes helbred står i vejen for aktivering. 11

16 Gevinster For kvinderne Bæredygtige beskæftigelsesfremmende tiltag - som for eksempel mentorordninger - kan for den enkelte kvinde betyde, at hun bliver mindre fokuseret på sygdom og kommer ud af sin isolation bliver bevidst om sine styrkesider og kompetencer får mere selvværd og opnår respekt fra omgivelserne ikke mindst fra sine børn får større viden om det omgivende samfund. Dermed kan en eventuel bekymring for, at hendes børn bliver for danske mindskes oplever glæden ved at tjene sine egne penge For sagsbehandlerne Med muligheden for at indstille sager til Helbredsafklarende Team behøver sagsbehandleren ikke tage stilling til samtlige faktorer i borgerens liv - for eksempel de helbredsmæssige får sagsbehandleren nyt handlegrundlag kommer sagsbehandleren i dialog med og får faglig sparring af eksperterne i Helbredsafklarende Team For de praktiserende læger De privatpraktiserende læger spiller en central rolle i arbejdet med flygtninge- og indvandrerkvinder. Kvinderne har som regel respekt for egen læge, og de er i hyppig kontakt med lægen. Samarbejdet i Helbredsafklarende Team rummer mulighed for at åbne en kommunikation med lægen. For at undgå hyppige sygemeldinger skal lægen og kommunens medarbejdere være i dialog om hvad kommunens handlingsplan indeholder for den enkelte kvinde hvilke krav kommunen har til kvinden hvilke skånehensyn, der skal og kan tages. Informationerne gør det lettere for lægen at vurdere, om en sygemelding er relevant, og sagsbehandleren får reelt grundlag for at vurdere, hvilke arbejdsfunktioner borgeren kan klare. 12

17 En kvindes integration = hele familiens integration Integrer en mand, og du integrerer en person. Integrer en kvinde, og du integrerer en hel familie. En kliché måske men i mange tilfælde sand. For forvaltningen Oprettelsen af et Helbredsafklarende team kan hurtigt blive en økonomisk gevinst for kommunen. Hvis bare én ud 10 kommer i ordinær beskæftigelse i et år har indsatsen tjent sig hjem. Kommer flere i ordinært arbejde giver Helbredsafklarende Team regulært overskud. I Odense Kommune har arbejdet i Helbredsafklarende Team betydet, at der er blevet ryddet op i de 20 behandlede sager. Desuden er der skabt grundlag for en relevant og målrettet indsats i hver enkelt sag i forhold til såvel aktivering som tildeling af pension. Med Helbredsafklarende Team får kommunen to ydelser på en gang. Den får først og fremmest en kvalificeret, tværfaglig afklaring, som giver et nyt handlegrundlag. Samtidig får kommunen tværfaglig sparring til de kommunale sagsbehandlere. Hvordan er det gået kvinderne? Helbredsafklaringen har været virkningsfuld og har forandret kvindernes situation hen i mod en mere aktiv tilværelse. Udgangspunktet var 20 kvinder på passiv forsørgelse og med helbredsmæssige problemer. Som følge af helbredsafklaringen kunne 17 kvinder komme i gang med beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Helbredsafklaringen viste, at der kun for 3 kvinders vedkommende var grundlag for pension. På de 20 udvalgte sager var status i december kvinder er i arbejde, heraf 1 på deltid 1 kvinde modtager ikke længere kontanthjælp 3 kvinder har fået tildelt pension 13 kvinder modtager fortsat kontanthjælp. Alle 13 er i matchgruppe 4 og 5. En del er i aktivering blandt andet på danskuddannelse, i virksomhedspraktik eller i anden opkvalificering. Nogle er fritaget på grund af barsel. 13

18 Implementering Metodeudviklingsprojektet sluttede med udgangen af 2005, men Helbredsafklarende Team fortsætter som et kommunalt finansieret tilbud i Odense Kommune. Helbredsafklarende Team er således etableret som besluttende instans og sparringspartner i de komplekse sager, hvor en sagsbehandler tidligere sad isoleret med en svær social problemstilling. Det betyder et mere kvalificeret fagligt arbejde, og det betyder mere korrekt sagsbehandling for den enkelte borger. Helbredsafklarende Team i stadig flere kommuner Med den succes Helbredsafklarende Team har haft, er der på nuværende tidspunkt mange kommuner, som har haft bud efter ophavskvinderne Lene Linnet Bach og Connie Nør Larsen for at høre om metoden. Flere kommuner er blevet inspireret af metoden. De har taget den i brug for såvel mænd som kvinder i målgruppen. Andre kommuner er i gang med at etablere tilsvarende tiltag. 14

19 Kontaktoplysninger Helbredsafklarende Team Connie Nør Larsen Leder, Revaintegration E: Lene Bach Madsen Psykolog E: Integrationsservice T: E:

20 Udgivet af: Integrationsservice Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Holbergsgade København K Februar 2007

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.00 i F 7 Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN Status pr. 1.10.2014 Tidsplan: 1.april: Økonomiudvalget forelægges undersøgelsens resultater 8. april: Byrådet forelægges undersøgelsens resultater

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Henvendelse Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Forventningsafstemning Med den bevilligende instans, jobcenter eller socialforvaltning. Telefonsamtale

Læs mere

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight Produktkatalog Integrationsnet og LG Insight Integrationsnet og LG Insight har samarbejdet igennem mange år. Vi løser begge opgaver på integrations- og beskæftigelsesområdet, men har hver vores faglige

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl.

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl. RESSOURCEFORLØB PÅ RCA Information for kommuner m.fl. Indhold Indsatser på RCA... 3 Henvisning... 4 Opfølgning... 4 Pris... 4 Beskrivelse af indsatserne... 5 1. Mentorstøtte... 5 2. Socialfaglig vejledning...

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Workshop 3 Én indgang for borger og virksomhed i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Dagens team: Else-Marie Ringgaard, konsulent

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Siden sidste Generalforsamling, har arbejdet indenfor integrationsområdet budt på mange og store udfordringer.

Siden sidste Generalforsamling, har arbejdet indenfor integrationsområdet budt på mange og store udfordringer. Referat fra Generalforsamling i Integrationsfaggruppen 13.marts 2014 på Frederiksberg C 1. Valg af dirigent og referent Karina Nørager 2. Formandens beretning Siden sidste Generalforsamling, har arbejdet

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension Fra 1. januar 2013 er der nye regler om førtids pension Er du syg og overvejer førtidspension efter 1. januar 2013, gælder de nye regler Du er under 40 år Du kan som hovedregel ikke få førtidspension,

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

RESSOURCEFORLØB OG JOBAFKLARINGSFORLØB. Tilbudskatalog til kommuner

RESSOURCEFORLØB OG JOBAFKLARINGSFORLØB. Tilbudskatalog til kommuner RESSOURCEFORLØB OG JOBAFKLARINGSFORLØB Tilbudskatalog til kommuner Indhold Indsatser på RCA... 3 Henvisning... 5 Særligt ved henvisning fra Jobcenter Aalborg... 5 Pris... 5 Kontakt... 6 Beskrivelse af

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere