Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter"

Transkript

1 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Februar 2007

2

3 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

4 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration v. konsulentenheden Integrationsservice i februar udgave, 2. oplag 2008 Manuskript Lene Bach Madsen, psykolog Connie Nør Larsen, leder, Revaintegration Redaktion Kirsten Fischer, konsulent, Integrationsservice Gry Clasen, freelance konsulent Rapporten kan hentes fra adressen

5 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Alt for mange flygtninge- og indvandrerkvinder modtager ikke tilstrækkelig støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet. Kvinderne har ofte mange kortvarige aktiveringsforsøg og sygemeldinger bag sig. Nogle holdes fast af generationers traditioner, af ægtefælles og egne forventninger til kvinderollen. I socialforvaltninger og jobcentre bliver resultatet ofte komplekse sager, hvor sagsbehandleren står helt alene med udredningen. Sagsbehandlere har en travl hverdag med mange klienter og store administrative krav. Tværkulturel sagsbehandling stiller andre krav til sagsbehandlerne end arbejdet med danske borgere, og mødet med flygtninge- og indvandrerkvinderne kan være krævende. I Odense Kommune udviklede man i 2005 en metode, hvor et tværfagligt helbredsafklarende team undersøgte og afklarede 20 komplicerede sager. Resultatet var bemærkelsesværdigt, idet 17 kvinder kunne aktiveres, mens kun tre skulle indstilles til pension. Et helt afgørende element i metoden er, at den bevidst og konsekvent bygger på et ressourcesyn. Den tværfaglige vurdering af flygtninge- og indvandrerkvinderne er kun ét aspekt af Helbredsafklarende Teams indsats - et andet er at aflaste og give sparring til sagsbehandleren. Integrationsministeriet har støttet metodeudviklingen med puljemidler. I 2006 har Integrationsministeriets enhed Integrationsservice formidlet metoden på landsplan. Dette er sket gennem finansiering og gennemførelse af en turné med 10 oplæg af socialfaglig leder Connie Nør Larsen og psykolog Lene Linnet Bach fra Helbredsafklarende Team i Odense Kommune. 1

6 Forhistorie Året var 2004 byen var Odense Mange indvandrer- og flygtningekvinder fra tredje verdens lande var ledige og på kontanthjælp. Alt for mange - sammenlignet med danske kvinder. Odense Kommune besluttede at sætte særligt fokus på indvandrer- og flygtningekvinder med gentagne og ofte lange sygemeldinger. Formålet var at afklare, om den enkelte kvinde - trods eventuelle helbredsmæssige problemer - havde arbejdsevne og ressourcer til at komme i gang med en beskæftigelsesfremmende indsats. Det vil sige, at teamet skulle undersøge, om der gennem tværfaglig afklaring kunne fremskaffes ny viden om kvinderne, som kunne forklare den manglende succes med aktivering. Kommunen søgte og fik puljemidler af Integrationsministeriet til at gennemføre et udviklingsprojekt om helbredsafklaring af flygtninge- og indvandrerkvinder. Kommunen besluttede at indsatsen skulle handle om at udvikle en metode, der egnede sig til at helbredsafklare borgere med anden etnisk baggrund end dansk at aflaste den enkelte sagsbehandler ved at lade et tværfagligt team udrede komplekse sager. 2

7 Metodeudvikling Odense Kommune havde i nogle år anvendt en tværfaglig helbredsafklaring Ambulant afklaring af borgere, hvor der var behov for afklaring af arbejdsevne med henblik på indstilling til pension. Ambulant afklaring Ambulant afklaring er en hurtigere afklaring af en borger, der ud fra de foreliggende oplysninger ikke skønnes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Den ambulante afklaring vil foregå gennem 1-2 grundige samtaler med et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, sociallæge og/eller psykolog. Revahuset, Odense kommune spx#anker2 Det blev besluttet, at metoden Ambulant afklaring skulle videreudvikles og målrettes flygtninge- og indvandrerkvinder, hvor årsagerne til gentagne sygemeldinger var uklare. Kvinderne skulle afklares lægeligt, psykologisk og socialfagligt. I samarbejde mellem den socialfaglige sagsbehandling og Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune blev der nedsat et tværfagligt team. Det fik navnet Helbredsafklarende Team. Teamet bestod af en læge, en psykolog og en socialfaglig leder. Lægen skulle vurdere, om kvinderne havde lidelser, som var funktionshæmmende, da de fleste af kvinderne havde helbredsmæssige klager. Psykologen skulle afklare, om der var tale om en eller anden form for psykisk lidelse, da antagelsen var, at nogle af kvindernes lidelser var af psykosomatisk karakter. Den socialfaglige leder skulle afdække ressourcer, barrierer og ønsker hos den enkelte kvinde. Den socialfaglige leder har samtidigt et indgående kendskab til forvaltningen og de krav, der stilles til borgere på kontanthjælp. I kraft af sin ledelsesposition kan den socialfaglige leder desuden træffe beslutning om, hvad der efterfølgende skal ske med den helbredsafklarede borger. Undervejs i projektperioden skulle afklaringsmetoden justeres og tilpasses målgruppens og sagsbehandlernes behov. 3

8 Gennemgående træk i de udvalgte sager De 20 sager, der blev udvalgt til en tværfaglig vurdering i det Helbredsafklarende Team, var sager, hvor der forelå mange oplysninger fra den praktiserende læge, og hvor sagen havde været diskuteret med sociallægen gentagne gange. Sagerne havde en række fællestræk. Det drejede sig om sager, hvor der var tale om kvinder som: havde været igennem mange aktiveringsforsøg i visse tilfælde med gentagne fritagelser på grund af sygdom eller barsel udtrykte helbredsmæssige klager tilsyneladende ikke havde nogen arbejdsidentitet ikke gjorde en aktiv indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet havde symptomer på fysiske, psykiske eller psykosomatiske lidelser levede et liv præget af isolation. Sager, hvor sagsbehandleren var i tvivl om: hvordan sagen skulle gribes an hvorvidt der burde indledes en pensionssag hvad der var årsagerne til, at aktiveringsforsøg ikke førte til beskæftigelse. Sager af denne karakter kan en sagsbehandler have svært ved at løfte alene, fordi de kræver ekspertise på områder, der ikke nødvendigvis indgår i hendes faglighed. 4

9 Fast procedure og systematik en drejebog til helbredsafklaring Helbredsafklarende Team udviklede en drejebog for de helbredsafklarende samtaler. Metoden sikrer en fast procedure og systematik for alle sager. Fremgangsmåden sikrer desuden, at sagens forskellige elementer holdes adskilt. Struktur og rækkefølge under samtalen med den enkelte kvinde er afgørende for effekten og resultaterne af helbredsafklaringen. Efter løbende justeringer og tilpasninger er den endelige udgave af drejebogen følgende: 1. Sagsbehandleren visiterer en kvinde til Helbredsafklarende Team 2. Historik og problemfelter beskrives Teamet får hele sagen tilsendt. Den gennemlæses - såvel den socialfaglige sag som den socialmedicinske Teamets tre medlemmer udarbejder en skriftlig historik psykologisk, medicinsk og socialfagligt Teamet vurderer problemstillingerne i sagen Den konkrete dokumentation i sagen oplistes. 3. Teamet udarbejder en konkret handlingsplan Den forestående samtale med kvinden planlægges Teamet overvejer, hvordan man kan samle op og hvilke anbefalinger, der kan være relevante til den fortsatte sagsbehandling. 4. Indkaldelse til samtale Kvinden indkaldes per brev til samtalen med HelbredsafklarendeTeam. Samtalen foregår på det lokalcenter, kvinden hører under. I brevet orienteres om at formålet med samtalen er, at teamet vil undersøge, hvilke ressourcer hun har, og om der er grundlag for beskæftigelsesfremmende tiltag at samtalen vil vare ca. 2 timer at der vil være en tolk til stede 5

10 5. Samtalen Den socialfaglige leder byder kvinden velkommen. Kvinden orienteres igen om formålet med og varigheden af samtalen Psykologen indleder selve interviewet. Hun stiller spørgsmål om kvindens baggrund og om, hvordan hendes liv har formet sig frem til hendes ankomst til Danmark Den socialfaglige leder tager over. Nu med fokus på kvindens hverdag og hendes familierelationer her i landet. Hendes eventuelle erfaring med arbejdsmarkedet, hendes kompetencer og hendes ønsker til fremtiden Lægen afslutter samtalen med at snakke med kvinden om hendes helbred. Hun spørger til kvindens syn på de helbredsoplysninger, sagen omfatter. Medlemmerne af teamet afbryder ikke den fagperson, der er i gang med sin del af afklaringen. Man kan dog spørge om lov til at stille supplerende spørgsmål. Såfremt kvinden i den første del af samtalen begynder at tale om sit helbred, henvises der til, at det får hun lejlighed til, når hun skal snakke med lægen. På den måde kan fokus fjernes fra somatiske klager, mens psykologen og den socialfaglige leder udreder sagen. 6. Teamet tager stilling i sagen Når samtalen er slut, oplyses kvinden om, at hun skal vente udenfor i 5-10 minutter, mens teamet tager stilling til sagen. Teamets medlemmer fremlægger hver deres synspunkter på sagen, og der foretages en samlet vurdering og konklusion. Der træffes beslutning om anbefalinger og anvisninger til fremtidige tiltag. 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning Teamet kalder kvinden ind igen - denne gang sammen med hendes sagsbehandler. Teamet giver kvinden en systematisk tilbagemelding. Denne gang er det først lægen, så psykologen og til sidst den socialfaglige leder, som giver hver deres vurdering af sagen. Herefter bliver kvinden præsenteret for teamets samlede vurdering og anvisninger. 6

11 7. Teamet fremlægger vurdering og anvisning fortsat Ofte var det den enkelte kvindes forventning, at Helbredsafklarende Team ville pege på en pension efter samtalen. De reagerede i flere tilfælde meget følelsesladet, når det blev klart for dem, at de kunne og skulle i aktivering. Det var derfor nødvendigt at bruge tid på at tale om og skabe forståelse for, at samfundet har love og regler, som skal overholdes. Blandt andet med den nye lovgivning Ny chance til alle. Ikke sjældent har teamet dog oplevet, at samtalen endte med, at kvinden gav udtryk for en vis lettelse over at få at vide, at der ingen vej var udenom, og at teamets afgørelse ikke stod til diskussion. Der blev under samtalen med kvinden talt om, hvad der skulle gøres for, at hun kunne få en succesfuld beskæftigelsesfremmende aktivering. 8. Dialog med og sparring til sagsbehandleren Når kvinden var gået, var der dialog med og sparring til sagsbehandleren fra det tværfaglige team. Teamet og sagsbehandleren diskuterede måder og redskaber til at komme videre i det fortsatte sagsarbejde. 7

12 Erfaringer og justeringer Erfaringerne med Helbredsafklarende Team viser, at det er afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid til den helbredsafklarende samtale. I de to timer, der er sat af til samtalen, er det muligt at nå at få den enkelte kvindes ressourcer og styrkesider synliggjort. Undervejs i projektet foretog teamet justeringer på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet. Teamets opgave var som nævnt at afklare de sværeste sager. I begyndelsen udvalgte teamet selv sager fra lokalkontorerne. Den praksis blev dog hurtigt ændret, da sagsbehandlerne i flere tilfælde oplevede den som pågående og forstyrrende. De følte sig kigget over skulderen og kontrolleret. Derfor blev det besluttet, at det er sagsbehandlerne, der henviser kvinderne til helbredsafklaring. I teamets arbejde med de første sager deltog kvindens egen sagsbehandler ikke i helbredsafklaringen. I to tilfælde blev der klaget over afgørelsen fra det tværfaglige team. Det synliggjorde et behov for at inddrage sagsbehandleren. I en periode blev sagsbehandleren indbudt til at deltage i hele samtalen. Den praksis fungerede heller ikke optimalt, da teamet oplevede, at kvinden overvejende talte til sin sagsbehandler. Hun fortsatte med at fortælle om sine klager, som hun plejede, når hun talte med sagsbehandleren. Som beskrevet i drejebogen blev konklusionen, at sagsbehandleren skulle være til stede, når teamet præsenterede afgørelsen for kvinden. Ved de første afklaringer fandt samtalen sted i forvaltningen. Dette viste sig at være uhensigtsmæssigt. Og løsningen blev, at teamet tog ud på det lokalkontor, kvinden var tilknyttet. Det var mere trygt for kvinderne, der skulle afklares, og samtidig var det tidsbesparende for sagsbehandlerne, som undgik transport og ventetid. 8

13 Kvinderne og det videre forløb Det er nødvendigt at sætte ressourcer af til det videre forløb. For at den beskæftigelsesrettede indsats kan bære frugt, skal den åbne mulighed for, at den enkelte kvinde kan arbejde med sin indstilling til sig selv og sin familie. Familien skal i højere grad hjælpe med de hjemlige pligter og for eksempel ikke forvente, at moderen står parat med varm mad efter børnenes skoledag. Økonomisk sanktionering vil kunne hjælpe med at få kvinden ud af huset. Det kan bidrage til at familien støtter op om kvindens aktivering. Men det kan aldrig stå alene. I forbindelse med aktivering skal den enkelte kvinde støttes i at arbejde med og udvikle sin selvtillid. Har kvinderne ikke de nødvendige kompetencer, skal der åbnes mulighed for, at de får dem. Ressourcestærke kvinder opgør med myter og fordomme Det overraskende ved samtalerne var ikke, at kvinderne havde en række vanskeligheder af helbredsmæssig og social karakter, men at der i langt de fleste tilfælde var tale om ressourcestærke kvinder. Ud fra papirerne var antagelsen ofte, at teamet ville møde kvinder, som var slidte og forsagte. I virkeligheden var der tale om kvinder, der kunne indgå i en værdig dialog med samtlige tilstedeværende, og som kunne argumentere for deres sag. En dør til arbejdsmarkedet? For familiesammenførte kvinder gælder det ofte, at deres forældre og anden familie er i hjemlandet. Med andre ord kan der være tale om kvinder, der er isolerede og har en begrænset kontakt med og viden om livet i Danmark. Det kan medføre, at kvinden holder fast i en traditionel opfattelse af kvinderollen. Og hun ønsker blot at få fred. En sygemelding kan give kvinden fred fra det offentlige system. I egen selvforståelse er hun syg. Hun bruger sygdom som afværge- og livsstrategi. Der er således tale om en kompleks social problemstilling, som kun løses i samarbejde med kommunen, sundhedsvæsnet og kvinden selv. Hvis samfundet ønsker en ændring af flygtningeog indvandrerkvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, skal der være villighed til at løse denne opgave. Kan kvinden arbejde med egne holdninger og forventninger til sig selv og prøve kræfter med velegnede praktiksteder med mentorer, kan døren åbne sig til fast arbejde. 9

14 Truet på identiteten Mange af kvinderne føler sig også truet på deres identitet. De ser, at deres børn tager elementer af dansk kultur til sig. Det kan den enkelte mor opleve som en trussel. På den ene side ønsker hun, at hendes børn får en god uddannelse og muligheder for job. På den anden side spiller følelserne ind, og hun er bange for, at børnene forandrer sig så meget, at de bliver fremmede for hende. Teamsamarbejdet Overordnet er det teamets erfaring, at de helbredsafklarende samtaler kun fører til succes, hvis samarbejdet i teamet fungerer. Sammensætningen af teamets medlemmer spiller derfor en stor rolle. Og det tager tid og ressourcer at etablere et velfungerende samarbejde i et team. Det kræver en indkøringsperiode. For at få et fælles grundlag er det nødvendigt at udarbejde spilleregler for teamsamarbejdet. Det er vigtigt, at man i helbredsafklarende teams har respekt for hinandens ekspertise tør diskutere modtager og stiller kritiske spørgsmål stoler på egen faglighed samler op og udarbejder en samlet vurdering hjælper hinanden med at holde fast i forhold til borgeren efter samtalen har mulighed for at drøfte forløbet, giver hinanden og borgerens sagsbehandler sparring Teamet er, som nævnt, sammensat af personer, der repræsenterer 3 forskellige faggrupper. Under samtalen medvirker alle tre og er til stede fra start til slut. Det betyder, at der er 3 forskellige indgangsvinkler til og opfattelser af kvinderne, forvaltningen, formidlingsmetoder, samarbejdsmetoder og resultater. Tidsforbruget formindskes, og kommunikationen forbedres, når den enkelte sag ikke skal sendes frem og tilbage mellem forskellige instanser. I det tværfaglige samarbejde og med de tværfaglige drøftelser kan man fastholde hinanden i at se nøgternt på et sagsforløb og den borger, sagen handler om. Teamet diskuterer og forhandler sig til rette i hvert enkelt tilfælde. Ofte er diskussionerne lange og intense. 10

15 Det er en stor fordel, at den enkelte kvinde med det samme får at vide, hvad der skal ske i hendes sag. Derudover bevirker metoden, at sagsbehandleren for fremtiden kan henvise til, at sagen ikke længere er til diskussion. Helbredsafklarende Teams har afgjort sagen. Socialfaglig ensomhed og samarbejdet med Helbredsafklarende Team Sagsbehandlerne arbejder i et felt med mange krav og en stram lovgivning: Ny chance til alle Vend bunken, 3 måneders opfølgninger og indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgere, der skal have 300 timers ustøttet arbejde indenfor 2 år Kommunale politikere, der vil se resultater - og have svar på, hvorfor er der så mange på kontanthjælp uden at være i aktivering Samarbejdet med en psykolog eller en læge kan desuden være omstændeligt, hvis det primært foregår skriftligt og uden direkte dialog. Når man som sagsbehandler oplever, at en sag er kørt fast borgeren vil eller kan ikke leve op til de krav lovgivningen stiller - kan der udvikles en socialfaglig ensomhed. For sagsbehandleren kan dialogen og den tværfaglige sparring fra Helbredsafklarende Team aflaste og mindske den følelse af ensomhed, som kan opstå i arbejdet med indviklede sager. I samarbejdet med Helbredsafklarende Team har sagsbehandleren mulighed for at få ekspertsvar på centrale spørgsmål og kan derfor koncentrere sig om sit socialfaglige område. Det er Helbredsafklarende Team, der træffer afgørelsen og tager ansvaret i den enkelte sag. Ansigt til ansigt med kvinden og hendes sagsbehandler meddeler lægen og psykologen, om der er grundlag for aktivering, eller om der er fysiske eller psykiske omstændigheder, som hindrer aktivering. Herefter er det sagsbehandlerens opgave at holde fast i og realisere afgørelsen og anvisningerne fra Helbredsafklarende Team. Hvis afklaringen viser, at kvinden har arbejdsevne, skal sagsbehandleren planlægge beskæftigelsesfremmende foranstaltninger sammen med borgeren. Kvinden kan ikke længere hævde, at hendes helbred står i vejen for aktivering. 11

16 Gevinster For kvinderne Bæredygtige beskæftigelsesfremmende tiltag - som for eksempel mentorordninger - kan for den enkelte kvinde betyde, at hun bliver mindre fokuseret på sygdom og kommer ud af sin isolation bliver bevidst om sine styrkesider og kompetencer får mere selvværd og opnår respekt fra omgivelserne ikke mindst fra sine børn får større viden om det omgivende samfund. Dermed kan en eventuel bekymring for, at hendes børn bliver for danske mindskes oplever glæden ved at tjene sine egne penge For sagsbehandlerne Med muligheden for at indstille sager til Helbredsafklarende Team behøver sagsbehandleren ikke tage stilling til samtlige faktorer i borgerens liv - for eksempel de helbredsmæssige får sagsbehandleren nyt handlegrundlag kommer sagsbehandleren i dialog med og får faglig sparring af eksperterne i Helbredsafklarende Team For de praktiserende læger De privatpraktiserende læger spiller en central rolle i arbejdet med flygtninge- og indvandrerkvinder. Kvinderne har som regel respekt for egen læge, og de er i hyppig kontakt med lægen. Samarbejdet i Helbredsafklarende Team rummer mulighed for at åbne en kommunikation med lægen. For at undgå hyppige sygemeldinger skal lægen og kommunens medarbejdere være i dialog om hvad kommunens handlingsplan indeholder for den enkelte kvinde hvilke krav kommunen har til kvinden hvilke skånehensyn, der skal og kan tages. Informationerne gør det lettere for lægen at vurdere, om en sygemelding er relevant, og sagsbehandleren får reelt grundlag for at vurdere, hvilke arbejdsfunktioner borgeren kan klare. 12

17 En kvindes integration = hele familiens integration Integrer en mand, og du integrerer en person. Integrer en kvinde, og du integrerer en hel familie. En kliché måske men i mange tilfælde sand. For forvaltningen Oprettelsen af et Helbredsafklarende team kan hurtigt blive en økonomisk gevinst for kommunen. Hvis bare én ud 10 kommer i ordinær beskæftigelse i et år har indsatsen tjent sig hjem. Kommer flere i ordinært arbejde giver Helbredsafklarende Team regulært overskud. I Odense Kommune har arbejdet i Helbredsafklarende Team betydet, at der er blevet ryddet op i de 20 behandlede sager. Desuden er der skabt grundlag for en relevant og målrettet indsats i hver enkelt sag i forhold til såvel aktivering som tildeling af pension. Med Helbredsafklarende Team får kommunen to ydelser på en gang. Den får først og fremmest en kvalificeret, tværfaglig afklaring, som giver et nyt handlegrundlag. Samtidig får kommunen tværfaglig sparring til de kommunale sagsbehandlere. Hvordan er det gået kvinderne? Helbredsafklaringen har været virkningsfuld og har forandret kvindernes situation hen i mod en mere aktiv tilværelse. Udgangspunktet var 20 kvinder på passiv forsørgelse og med helbredsmæssige problemer. Som følge af helbredsafklaringen kunne 17 kvinder komme i gang med beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Helbredsafklaringen viste, at der kun for 3 kvinders vedkommende var grundlag for pension. På de 20 udvalgte sager var status i december kvinder er i arbejde, heraf 1 på deltid 1 kvinde modtager ikke længere kontanthjælp 3 kvinder har fået tildelt pension 13 kvinder modtager fortsat kontanthjælp. Alle 13 er i matchgruppe 4 og 5. En del er i aktivering blandt andet på danskuddannelse, i virksomhedspraktik eller i anden opkvalificering. Nogle er fritaget på grund af barsel. 13

18 Implementering Metodeudviklingsprojektet sluttede med udgangen af 2005, men Helbredsafklarende Team fortsætter som et kommunalt finansieret tilbud i Odense Kommune. Helbredsafklarende Team er således etableret som besluttende instans og sparringspartner i de komplekse sager, hvor en sagsbehandler tidligere sad isoleret med en svær social problemstilling. Det betyder et mere kvalificeret fagligt arbejde, og det betyder mere korrekt sagsbehandling for den enkelte borger. Helbredsafklarende Team i stadig flere kommuner Med den succes Helbredsafklarende Team har haft, er der på nuværende tidspunkt mange kommuner, som har haft bud efter ophavskvinderne Lene Linnet Bach og Connie Nør Larsen for at høre om metoden. Flere kommuner er blevet inspireret af metoden. De har taget den i brug for såvel mænd som kvinder i målgruppen. Andre kommuner er i gang med at etablere tilsvarende tiltag. 14

19 Kontaktoplysninger Helbredsafklarende Team Connie Nør Larsen Leder, Revaintegration E: Lene Bach Madsen Psykolog E: Integrationsservice T: E:

20 Udgivet af: Integrationsservice Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Holbergsgade København K Februar 2007

Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Alt for mange flygtninge- og indvandrerkvinder modtager ikke tilstrækkelig støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19. Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4 Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 17. Statustal for beskæftigelsesområdet...1 18. Henvisning af sygemeldte

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter Vi har et mål... at bringe ledige borgere ud på/tættere på arbejdsmarkedet Fra mange års erfaring med at bringe ledige

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 12 En ny chance til alle 527257 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at statstilskuddet kroner 769.972 til gennemgang af sager i perioden

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

10:30 11:10 Præsentation og diskussion af de foreløbige resultater fra evalueringen

10:30 11:10 Præsentation og diskussion af de foreløbige resultater fra evalueringen Program 09:30 10:00 Morgenmad 10:00 10:15 Velkomst v. Vejles jobcenterchef Lone Dræby Kristiansen 10:15 10:30 Velkomst v. chefkonsulent Ulrik Sørensen fra INM 10:30 11:10 Præsentation og diskussion af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 17. juni 2015 Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis for at tilkende og for at give afslag på i sager, hvor

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Opsamling efter udvalgets dialogmøde med Sygedagpengeafdelingen og Helhedstilbuddet

Opsamling efter udvalgets dialogmøde med Sygedagpengeafdelingen og Helhedstilbuddet Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 5. december 2016 Opsamling efter udvalgets dialogmøde med Sygedagpengeafdelingen og Helhedstilbuddet Ivan bød velkommen,

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere