Evidens. på egne præmisser
|
|
- Helena Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens på egne præmisser Der er en stor kløft mellem forskning og praksis. Ville den kunne reduceres, hvis praksis ikke blev opfattet som sekundært til forskning, men selv blev et afsæt for forskning? Praksisbaseret viden Af Knud Ramian Der skal sættes evidens til psykologarbejdet. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, ledelse og politik. Den skal selvfølgelig også sættes til psykologien. Argumenterne fremgår tydeligt af to artikler i Psykolog Nyt: En faggruppe, der ikke forholder sig seriøst til evidensproblematikken i forbindelse med sin praksis ender med at skyde sig selv i foden, skriver Bobby Zachariae [1]. Esben Hougaard konkluderer: Det vil være et vægtigt argument for brugen af psykologer som psykoterapeuter, at psykoterapi udøves af personer med videnskabelig uddannelse, som kan følge med i de videnskabelige fremskridt på området. Han opfordrer Dansk Psykolog Forening til at tilslutte sig den amerikanske psykologforenings principerklæring om evidensbaseret praksis [2]. Begge artikler er skrevet af universitetsansatte psykologer, professionelle forskere. Denne artikel er ikke en argumentation mod evidensbaseret praksis. Den er et argument for at styrke, anerkende og udnytte den praktisk arbejdende psykolog som viden- skabende agent. Jeg har siden 1992 arbejdet med videnskabelse til praksisbrug uden for universiteternes regi på Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og nu i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Kløften mellem forskning og praksis Kløften mellem forskning og praksis er så stor, at kløften i sig selv er et omfattende forskningsfelt for adskillige forskningsinstitutter. Der er tilsvarende mange forklaringer på kløftens natur [3]. Jeg vil hæfte mig ved nogle få af dem. For det første: Praksis henter megen inspiration fra bestræbelserne på at integrere den eksisterende forskning ved hjælp af meta-analyser, som det fx sker i forskellige referenceprogrammer, men alle, der har arbejdet med dem, ved, at der er rigtig lang vej at gå, når referenceprogrammer skal omsættes til praksis. Selv gode referenceprogrammer vil derudover kun i et begrænset omfang dække behovet for viden i praksis. Behovet for viden kan slet ikke dækkes, medmindre praksis selv bliver vidensproducerende. 18 Psykolog nyt
2 fotos: bam/scanpix For det andet: Der formidles en opfattelse af evidens som noget, der kommer fra forskningen, og som praksis skal følge med i og tilegne sig. Praksis opfattes som forskningsforbruger, men ikke som vidensproducerende. Budskabet om evidensbaseringen kommer til at virke, som om den har en indbygget top-down-strategi, der promoveres af et mistroisk lederskab. I praksis hedder det ikke vidensbasering, men resultatdokumentation, der pålægges som en opgave, som skal klares uden tilførsel af ressourcer til det. Det er en tilgang til evidens, som skaber unødig modstand For det tredje: Der er elementære forskelle mellem vidensproduktionen i den professionelle forskning og praksis, som overses. Vidensproduktionen i den professionelle forskning og i praksis er styret af forskellige prioriteringer [4]. Den professionelle forskning er travlt optaget af at leve op til de krav, der gælder i forskningen. Forskningens værdi er afhængig af, om resultaterne kan godkendes på det aktuelle videnskabelige felt. Det er den værdi, de bliver målt på. Forskningen er ikke optaget af at løse praksis problemer, men forskningens. Praksis er på den anden side konstant optaget af at finde bedre løsninger på problemerne i praksis praksis er optaget af innovation. Innovationers værdi er afhængig af, om resultatet kan anvendes og bliver anvendt i en konkret praksis. Praksis skal ofte innovere som følge af udefra kommende krav nedskæringer, ændrede målgrupper eller politiske pri- PsykoLog nyt
3 oriteringer. Der skal findes metoder, der kan reducere ventelister. Der skal beskrives nye målgrupper, der passer til de ressourcer, man har. Det betyder, at praksis har særlige spørgsmål, som de skal skaffe helst vidensbaserede svar på. I de situationer er praksis ofte ikke særlig godt indrettet til at håndtere input fra forskningen, og forskningen er ikke god til at give brugbare svar. Det, der skaber innovation og problemløsning i praksis, er ikke en direkte oversættelse af forskningsresultater til praksis. Vidensbaseret praksis En af broerne over kløften kan kaldes for vidensbaseret praksis et fænomen, der bygger bro den anden vej: fra praksis til forskning. Her opfattes praksis som en videnskabende agent. Denne artikel handler om, hvordan praksis kan blive systematisk videnskabende, og om hvilke muligheder psykologer med en videnskabelig grunduddannelse har for at bidrage til denne vidensproduktion. Der er veje til viden, som tager udgangspunkt i de løbende erkendelser og innovationer der produceres i praksis. Der er behov for at styrke viden om disse former for vidensproduktion, fordi 1) Undersøgelser i egen praksis kan producere nyttig lokal viden, der fylder hullerne ud i den eksisterende viden. 2) Undersøgelser i egen praksis kan være tilstrækkeligt til at sætte udvikling i gang. 3) Undersøgelser i egen praksis kan udvikle sig til mere omfattende undersøgelser. Jeg har deltaget i udviklingen af nogle strategier, som har vist sig at passe til de muligheder, der faktisk findes i prak- sis. Det er metoder, som slet ikke hører hjemme i eller rangerer lavt i evidenshierarkierne, og i bedste fald offentliggøres de som forskning eller pilotstudier. aktions- Alligevel har det taget tid at udvikle autentiske strategier for små undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor der på trods af den lille skala er logisk sammenhæng mellem typen af forskningsspørgsmål, analyseenheder, valg af metoder, vilkårene for undersøgelsernes gennemførelse, konklusionernes rækkevidde og anvendelsen af de resultater, der produceres. De små undersøgelser vil udgøre naturlige led i systematisk metodeudvikling. Det er strategier, hvor det er vigtigt, at psykologen kan gøre brug af sin videnskabelige grunduddannelse. Jeg vil beskrive fire strategier med stigende ambitionsniveau: Research Light, praksisforskning, evalueringsforskning, storskalaforsøg for at slutte med kort at pege på det mest ambitiøse fænomen practice based evidence. Aktionsforskning i miniformat Gang på gang har vi måttet konstatere at ressourcerne til at gennemføre undersøgelser på frontarbejderniveau er små. Alligevel er det et stort behov for at kunne skaffe sig viden meget hurtigt og uden brug af de store ressourcer. Efter en del tilløb og forsøg har vi i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, på det seneste udviklet en strategi, som vi blufærdigt kalder for Research Light. Princippet i Research Light er en undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt, dvs. på 5-10 arbejdsdage. Research Light stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig, men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Der er udviklet en række forskellige mo- duler til Research Light-stu- dier. De ligger forberedte på Research Light-netvær- kets hjemmeside [5]. Der er gratis adgang for privatpersoner, der kan være medlemmer, så længe de er aktive i netværket. Når vi kalder det Research, er det, fordi der 20 PsykoLog nyt
4 som i alle andre undersøgelser skal være en forskningsprotokol, hvor der tages stilling til valg af tema, forskningsspørgsmål, analyseenhed, hypoteser eller forforståelse, valg af datakilder, etik, dataindsamling, analyse og rapportering. Det, der gør undersøgelsen til Light, er valget af analyseenhed. Analyseenheden skal være et fænomen, hvor data kan indsamles på meget kort tid. To eksempler kan illustrere strategien. Der kan laves et minicasestudie. Hvis temaet er Samspillet med de pårørende på en psykiatrisk afdeling kan forskningsspørgsmålet, der egner sig til Research Light, hedde: Hvad sker der, når pårørende besøger en afdeling en onsdag? Data bliver observationer og interview med alle pårørende og patienter på en typisk onsdag. Observationer og interview fremlægges til diskussion møder med fx personale og patienter. Man kan sagtens på en dag få relevante observationer og målrettede samtaler med de involverede, hvis fokus er snævert og klart defineret. Fremlæggelse af disse data kan sætte gang i relevante drøftelser og forslag til ændring af praksis. Laver man den samme undersøgelse en ny ugedag hver tredje uge, begynder den at vokse. En af de andre muligheder er såkaldt SPOT-evaluering. Den kan for eksempel anvendes til undersøgelse af samarbejdet mellem to afdelinger. Alle deltagere i samarbejdet giver på et A4-ark tre korte, anonyme eksempler på, hvad der var godt samarbejde, og på et andet ark gives tre eksempler på, hvor samarbejdet kunne have været bedre. Besvarelserne tematiseres groft og skrives sammen. På en temadag drøftes sammenskrivningen, og dagen slutter med, at alle deltagerne hver for sig og inden for rammerne af den enkeltes beføjelser træffer beslutninger, som de kan realisere inden for den næste måned. Gentages undersøgelsen med samme type samarbejdspartnere forskellige steder, begynder mønstrene at myldre frem. Deltagerne beskriver, at arbejdet med at fokusere forskningsprotokollen i sig selv er indsigtsgivende og skaber kvalitet i data. Vi har set disse små undersøgelser indgå i hurtige undersøgelser af daglige rutiner omkring konferencer, behandlingsplaner og tværfagligt samarbejde. Vi har erfaring for, at resultaterne skaber ny indsigt og bidrager til at igangsætte forbedringsprocesser i praksis [6]. Research Light kan styrke samarbejde mellem uddannelse og praksis ved at lade studerende og kursister arbejde med Research Light i kursusforløb og praktiksteder [7]. I efteråret 2008 har vi fået støtte til at videreudvikle Research Light i samarbejde med Den sociale kvalitetsdatabase [8] og en række kommunale arbejdspladser. Forudsætningen for gennemførelse af den slags undersøgelser er naturligvis, at de har adgang til fx en psykolog, der kan kvalitetssikre protokollen, og psykologens rolle som proceskonsulent er indlysende. Praksisbaseret praksisforskning Praksisbaseret forskning eller forskning i egen praksis er et internationalt udbredt fænomen, der findes under betegnelser som practitioner research, practice based research, insider research eller practice based inquiry. De enkelte praksisfelter udvikler deres egne traditioner for prak- sisbaseret forskning og holder deres egne konferencer. Der er skrevet den første halve snes lærebøger om det. Der er livlig debat om fænomenet, og der findes i dag flere varianter fra en ren forskerstyret til en ren praksisstyret forskning [9]. Den praksisbaserede forskning er en forskningsstrategi, der læner sig op af følgende definition: Praksisbaseret forskning er anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs og databearbejdningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis [10]. Det er praksisforskning, der gennemføres af praktikere i arbejde. Genstanden er fænomener i praktikerens hverdag. Praksisforskning anvender anerkendte forskningsmetoder. Resultaterne kommunikeres til kolleger og fagfæller. PsykoLog nyt
5 Den strategi for praksisbaseret forskning, vi gennem årene har udviklet, har følgende form: Team på to-tre praktikere fra en arbejdsplads samarbejder om et forskningsprojekt. Det kræver én dag om ugen over et års tid, svarende til ugers fuldtidsarbejde fx i et kursusforløb. Det svarer til kravene i en diplomuddannelse [11]. Casestudiet er den foretrukne forskningsstrategi. Der er knyttet løbende undervisning og konsulentbistand til projekterne støttet af en bog om casestudiet skrevet til formålet [12]. Resultatformidlingen vil være en artikel med resultater og indstillinger til implementering af resultaterne på egen arbejdsplads. Praksisforskningens styrke bestemmes af, om resultaterne kan anvendes i praksis. Vi taler om situeret generalisering. Det stærkeste argument for et forskningsresultat vil være: Vi bruger selv vores nye viden i praksis, og den virker. Det udelukker ikke, at visse praksisforskningsprojekters resultater, fx om livshistoriefortælling og handleplaner, rækker langt ud over arbejdspladserne og bliver til vægtige indlæg i dialogerne på hele det faglige felt [13]. Undersøgelserne gennemføres som regel inden for rammerne af en særlig organisationsform, som vi kalder et videnskabende netværk (Collaborative practitioner research network), som organiseres af os. Et videnskabende netværk består af 4-8 andre arbejdspladser, der arbejder med deres egne projekter inden for rammen af samme tema og overordnede forskningsspørgsmål. Der opstår som regel en synergi mellem projekterne, der gør de samlede resultater mere interessante end de enkelte projekter. Siden midten af halvfemserne har vi været ansvar- lige for driften af 16 videnskabende netværk med omkring 100 projekter, men der har været andre videnskabende netværk flere steder i landet [14;15]. Forskningstemaerne har blandt andet været rummelighed, udstø- delsesprocesser, krisehåndtering, jobskabelse og selv- skadende adfærd. Nogle af netværkene er stabile grupper, der har fulgt et tema i flere forløb over 6-10 år. Deltagelse i videnskabende netværk har fået flere i gang med videregående uddannelser eller ph.d.-studier. Mange af projekterne lægger op til forandringer af praksis, men det kræver særlig omtanke, når resultater fra interne undersøgelser skal omsættes til praksis. De skal kunne hamle op med de reelle magtforhold i organisationen og strømmen af begivenheder i og uden for organisationen. Medarbejdere med en videnskabelig grunduddannelser kan spille en vigtig rolle som organisatorer og vejledere i sådanne videnskabende forløb. Evalueringsforskning er rapportforskning Evalueringsforskning er en systematisk undersøgelse af nogets værdi i forhold til et sæt af standarder og ofte i forhold til forskellige interessenter. Evaluering anvendes ofte til undersøgelse af udviklingsprojekter eller eksisterende praksis. Da den slags kun findes i det ene eksemplar vil anvendelse af en casestudiestrategi være et oplagt valg. Kravet til evalueringer vil typisk være en evalueringsrapport af en kvalitet, der kan anvendes offentligt i en efterfølgende beslutningsproces om projektets forbedring eller videreførelse. Det sker hyppigt, at evalueringsspørgsmålene, der skal besvares, er stillet af centrale eller lokale beslutningstagere. 22 PsykoLog nyt
6 I den situation dukker der en ny kløft op mellem beslutningstagernes behov for viden og behovet for viden hos praktikerne. I stigende grad har vi over årene satset på at få praksis til selv at deltage i evalueringen og benytte anledningen til at producere deres egen viden. Det kan ske ved at praksis udvikler og formulerer deres egne forandringsteorier, standarder og tester dem i interne evalueringer eller auditforløb [16]. Interne evalueringer kræver kendskab til forskellige evalueringsmodeller, og psykologer med en master of public health eller en master i evaluering har særlige forudsætninger for at tage ansvaret for og medvirke til den lokale udnyttelse af evalueringen. er typisk langvarige, komplicerede og stiller store krav til projektledelse og dataindsamling. De medarbejdere, der udviklede de oprindelige principper i metoden, er uundværlige ved gennemførelsen og psykologer med en master i public health, evaluering eller en ph.d. vil have forudsætninger for at løse opgaven. Praksisbaseret evidens et nyt fænomen I kølvandet på den evidensbaserede praksis er der dukket et nyt fænomen frem: praksisbaseret evidens (practicebased evidence). Det anvendes mest som betegnelse for publicérbar forskning, der tager udgangspunkt i, hvad der Når en metode går i byen Hvis evalueringer af et metodeudviklingsprojekt kan demonstrere, at metoden giver positive resultater og kan blive lokalt forankret, har man fundet noget interessant. Hvad man ikke ved, er hvilke lokale forhold som har særlig betydning for metodens anvendelse, og om metoden også kan anvendes andre steder. Det kan man blive klogere på i et storskalaforsøg (multisite evaluation, multiple casestudies). I et storskalaforsøg forsøger man at implementere den samme metode forskellige steder. I modsætning til i de kontrollerede forsøg er målet at realisere en metodik efter bestemte principper og ikke en nøjagtig replikation. Som eksempler kan nævnes storskalaforsøg med psykologbehandling af depression (2 projekter) [17] af anvendelse af kontaktfamilier til sindslidende (20 kommuner) eller ansættelse af MB er ansatte med psykiatribrugerbaggrund (7 projekter) [18]. I storskalaforsøg bliver man klogere på, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at bestemte metodiske principper kan realiseres. Samtidig kan man vurdere, om man kan få sammenlignelige resultater. På baggrund af storskalaforsøg kan det også vurderes, om der er behov for yderligere forskning. I eksemplet med kontaktfamilierne vurderede Socialministeriet, at den foreliggende viden var tilstrækkelig til, at man kunne indskrive muligheden for etablering af kontaktfamilier i serviceloven. Storskalaforsøgene PsykoLog nyt
7 faktisk foregår i praksis uden for kontrolgruppernes rækkevidde [19]. Det kan spænde over undersøgelser, der systematisk monitorerer behandling og resultatet af egne individuelle caseformuleringer, eller som monitorerer evidensbaserede terapiprogrammer, og til systematiske serier af single case experimental studies. Privatpraktiserende engelske psykologer kan også indberette deres resultater til en fælles database og sammenligne egne resultater med andres resultater [20]. Det vil føre for vidt her at behandle den praksisbaserede evidens udtømmende, men det er helt nødvendige undersøgelser til nuancering af den viden, der skabes i de randomiserede undersøgelser. Disse undersøgelser vil typisk kræve forskningserfaring på ph.d. niveau. Når kløften forsvinder Som beskrevet findes en række undersøgelsesstrategier på forskellige ambitionsniveauer baseret på almindelige videnskabelige principper, der passer til mulighederne i praksis. Det er undersøgelser, hvis styrke er, at de ikke udtaler sig ud over den kontekst, som de befinder sig i. De producerer en viden, som beviser sin værdi ved at skabe erkendelse, innovationer og beslutninger, der bidrager til løsningen af aktuelle lokale problemer. Både Research Light, praksisbaseret forskning, evalueringsforskning og storskalaforsøg kan opfattes som lokal aktionsforskning, men i en større sammenhæng kan de opfattes som pilotundersøgelser. Mange af de små undersøgelser er starten på en mere systematisk metodeudvikling. De små undersøgelser i praksis kan som alle pilotundersøgelser producere gyldige argumenter for, om der er brug for mere omfattende forskning. Under de rigtige betingelser kan de små undersøgelser vokse sig større. Praktikere med en intakt videnskabelig grunduddannelse, herunder psykologer, har mulighed for at bidrage til den lokale vidensudvikling ved at igangsætte, organisere, vejlede og implementere undersøgelser i egen praksis. En af udfordringerne består i at få indrettet praksis, så der bliver mulighed for langt mere systematisk vidensproduktion i den anvendte psykologi. Arbejdspladser har etableret små tværfaglige FoU-enheder (Forskning- og udviklingsenheder) på de enkelte arbejdspladser, hvor en-to medarbejdere i perioder anvender 20 % af deres arbejdstid til at gennemføre de små undersøgelser af den lokale indsats. Der kan lægges mere vægt på, at der gennemføres små undersøgelser som led i specialistuddannelserne. De faglige selskaber kan etablere tematiske netværk, der stimulerer til praksisbaseret forskning. Det skal være nemt at skaffe sig vejledning også til de små undersøgelser. Selskaberne kan samarbejde med universiteterne og formulere relevante forskningstemaer, der kan gennemføres i praksis. Dansk Psykolog Forening kan arbejde for oprettelse af stillinger som forskningspsykologer i praksis, så de mange ph.d. er kan tiltrække forskningsmidler til praksis og få en karriere, hvor de kan udnytte deres kompetencer i praksisfeltet. Fremmer vi de små undersøgelser i praksis, fjerner vi ganske enkelt skellet mellem praksis og forskning for praksis bliver forskning. Det er min erfaring, at praksis først for alvor efterspørger andres forskning, når de selv bliver aktivt videnskabende. Dansk psykologi har brug for et evidensbegreb, der støtter, anerkender og inddrager praksis som vidensproducerende agent. Knud Ramian, cand.psych. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland knud@ramian.dk 24 PsykoLog nyt
8 NOtER/lIttERAtUR [1] Zachariae, B. (2007). Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt (12), [2] Hougaard, E. (2007). Evidens: Noget for psykologer. Psykolog Nyt (20), [3] Nutley, S., Walter, I., & Davies, H.T.O. (2003). From Knowing to Doing. Evaluation, 9(2), [4] Harmaakorpi, V., & Mutanen, A. Knowledge Production in Networked Practice-based Innovation Processes Interrogative Model as a Methological Approach. Interdisciplinary Journal of Information, Knowledge, and Management. 2008(3), [5] Ramian, K. Vidensbasering wiki/researchlight. Retrieved October 11, 2008, from [6] Fox, M., Martin, P., & Green, G. (2007). Doing Practitioner Research. London: SAGE. [7] Vidensbasering wiki/research light model ucn. Retrieved March 19, 2008, from Light-model-UCN. [8] Velkommen til den sociale kvalitetsdatabase. Retrieved March 19, 2008, from www. kvalitetsdatabasen.dk. [9] Borg, T., Bundgaard, K.M. & Rasmussen, J. (2007). Praksisforskning. In T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov, Å. Brandt & A.J. Madsen (Eds.), Basisbog i ergoterapi (pp ). København Munksgaard. [10] Epstein, I., & Blumenfield, S. (Eds.). (2001). Clinical Data-Mining in Practice-Based Research. Binghamton: The Haworth Social Work Practice Press. [11] Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. In K. Høgsbro (Ed.), Socialpsykiatriens kompleksitet. København: Samfundslitteratur. [12] Ramian, K. (2007). Casestudiet i praksis. København: Academica Gyldendal. [13] Ramian, K., & Gústafsson, J. (1997). Liv i fokus. Århus: Systime. Gústafsson, J., & Ramian, K. (Eds.). (2003). Livshistorien en vej til det menneskelige. Århus: Systime Academic. [14] Thyrsting, K. (2006). Når fokus flytter sig om patientperspektivers indflydelse på forebyggelse af tvang. Vejle: Center for Udvikling og Uddannelse i Vejle Amt. [15] Jørgensen, L.L. (2006). Projekt evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling. Viborg Amt Viborg: Viborg Amt. [16] Ramian, K. (2008). Billetter til fremtiden. Kvalitet i arbejdet med handleplaner og status. Resultater fra et auditforløb. Vejle: Psykiatriafdelingen, Vejle Kommune. [17] Christensen, K.S., & Fjeldsted, R. (2007). Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus amter. Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. [18] Ahlgreen, B. (2001). Projekt kontaktfamilier. Et landsdækkende forsøg for mennesker med en sindslidelse. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Juliussen, F.B., Møller, L., & Bratbo, J. (2008). En anderledes brik. Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. København: Videnscenter for Socialpsykiatri. [19] Practice-Based Evidence Rather Than Evidence-Based Practice in Psychiatry. Medscape J Med. 2008;10(6):141. (Ved søgning på titlen i Google fås den i en videoudgave) [20] Barkham, M., & Mellor-Clark, J. A core approach to practice-based evidence: A brief history of the origins and applications of the CORE-OM and CORE System Counselling and Psychotherapy Research: Linking research with practice. Counseling and Psychoterapy Research, 2006(6), PsykoLog nyt
Vidensbaseret arbejde 2009
Vidensbaseret arbejde 2009 1. feb 2009 2. årgang Evidens på egne præmisser Der skal evidens til. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, sygepleje, psykologi,
Læs mereResearch Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight
Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i
Læs mereDokumentation og forskning med Liv i fokus
Dokumentation og forskning med Liv i fokus Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dk Indhold Anvendelse af praksisbaseret viden Status
Læs mereFaser i metodeudvikling v. 0,5
Faser i metodeudvikling v. 0,5 Af Knud Ramian Der er faser i metodeudvikling. Sommetider kan det svare sig at tænke stort for at kunne tænke småt. Det betyder i metodeudvikling, at man starter med at tænke
Læs mereJobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed
Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse
Læs mereVidensbaseret arbejde, der virker...
Vidensbaseret arbejde, der virker... Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Yderligere info:: knudramian.pbwiki.com Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Viden som
Læs mereVidensbaseret arbejde no.2
Vidensbaseret arbejde no.2 Knud Ramian 13. aug 2008 nr. 2 Research Light er undersøgelser, som gennemføres hurtigt, og som ikke kræver skrivning af lange rapporter. Resultaterne leveres i en form, der
Læs mereLedelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0
Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................
Læs mereVidensbaseret arbejde no.2
Vidensbaseret arbejde no.2 Knud Ramian 13. aug 2008 version 2 Research Light er undersøgelser, som gennemføres hurtigt, og som ikke kræver skrivning af lange rapporter. Resultaterne leveres i en form,
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereEvidens på egne præmisser. Knud Ramian. www.knudramian.pbwiki.com
Evidens på egne præmisser Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com Praksisbaseret forskning Hvad er praksisbaseret forskning? Anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder
Læs mereDokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning 2018 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet, som interesserer sig for dokumentation og forskning
Læs merePraksisbaseret forskning i videnskabende netværk -opdatering
Fra Vidensbaseret Arbejde nr. 1 /2013 21. februar 2013 Praksisbaseret forskning i videnskabende netværk -opdatering Af Knud Ramian, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Denne artikel
Læs mereJobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom
Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom http://knudramian.pbworks.com/jobnettet 1 www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse i dette
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereEffektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006
Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: www.ceps.suite.dk Indhold Hvorfor? Tre faglige
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereMetodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis
20. januar 2015, KL s sundhedskonference, Kolding Samarbejde mellem forskning og praksis Chefkonsulent Kurt Æbelø, kae@rsyd.dk Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Rammer for samarbejde om forskning
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereReferat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs merePraksisBaseret Forskning. Knud Ramian, 2015.3. Side 1
PraksisBaseret Forskning Knud Ramian, 2015.3 Side 1 Knud Ramian PraksisBaseret forskning Aarhus, 2015. 1. udgave version 3 Egen redaktion og lay-out i Mac Pages Omslag: Apple Open source Denne tekst er
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs merePå patientens præmisser - hvordan?
Regionshuset Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Centersekretariatet Olof Palmes Allé 15 DK 8200 Aarhus N Tel. + 45 7841 0000 cfk@rm.dk www.cfk.dk Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013 Dato 14.01.2014
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereLivet med livshistorien
Livet med livshistorien De gamle forældre Det nordsjællandske liv Rasmuus i Købmagergade 1978 Foreningen til udvikling af alderdommens muligheder 1982 Katrinebjerg Centret 1988 Livet med en psykisk sygdom
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereVidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen
27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING
SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING TINE CURTIS, LEDER AF CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL OG FORSKNINGSCHEF I AALBORG KOMMUNE ADJ. PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET OG AALBORG UNIVERSITET Eksempel:
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereBetydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 016-2019 Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje Medarbejdere
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereProjekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereErgoterapeutforeningen
Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mere