Evidens. på egne præmisser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens. på egne præmisser"

Transkript

1 Evidens på egne præmisser Der er en stor kløft mellem forskning og praksis. Ville den kunne reduceres, hvis praksis ikke blev opfattet som sekundært til forskning, men selv blev et afsæt for forskning? Praksisbaseret viden Af Knud Ramian Der skal sættes evidens til psykologarbejdet. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, ledelse og politik. Den skal selvfølgelig også sættes til psykologien. Argumenterne fremgår tydeligt af to artikler i Psykolog Nyt: En faggruppe, der ikke forholder sig seriøst til evidensproblematikken i forbindelse med sin praksis ender med at skyde sig selv i foden, skriver Bobby Zachariae [1]. Esben Hougaard konkluderer: Det vil være et vægtigt argument for brugen af psykologer som psykoterapeuter, at psykoterapi udøves af personer med videnskabelig uddannelse, som kan følge med i de videnskabelige fremskridt på området. Han opfordrer Dansk Psykolog Forening til at tilslutte sig den amerikanske psykologforenings principerklæring om evidensbaseret praksis [2]. Begge artikler er skrevet af universitetsansatte psykologer, professionelle forskere. Denne artikel er ikke en argumentation mod evidensbaseret praksis. Den er et argument for at styrke, anerkende og udnytte den praktisk arbejdende psykolog som viden- skabende agent. Jeg har siden 1992 arbejdet med videnskabelse til praksisbrug uden for universiteternes regi på Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og nu i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Kløften mellem forskning og praksis Kløften mellem forskning og praksis er så stor, at kløften i sig selv er et omfattende forskningsfelt for adskillige forskningsinstitutter. Der er tilsvarende mange forklaringer på kløftens natur [3]. Jeg vil hæfte mig ved nogle få af dem. For det første: Praksis henter megen inspiration fra bestræbelserne på at integrere den eksisterende forskning ved hjælp af meta-analyser, som det fx sker i forskellige referenceprogrammer, men alle, der har arbejdet med dem, ved, at der er rigtig lang vej at gå, når referenceprogrammer skal omsættes til praksis. Selv gode referenceprogrammer vil derudover kun i et begrænset omfang dække behovet for viden i praksis. Behovet for viden kan slet ikke dækkes, medmindre praksis selv bliver vidensproducerende. 18 Psykolog nyt

2 fotos: bam/scanpix For det andet: Der formidles en opfattelse af evidens som noget, der kommer fra forskningen, og som praksis skal følge med i og tilegne sig. Praksis opfattes som forskningsforbruger, men ikke som vidensproducerende. Budskabet om evidensbaseringen kommer til at virke, som om den har en indbygget top-down-strategi, der promoveres af et mistroisk lederskab. I praksis hedder det ikke vidensbasering, men resultatdokumentation, der pålægges som en opgave, som skal klares uden tilførsel af ressourcer til det. Det er en tilgang til evidens, som skaber unødig modstand For det tredje: Der er elementære forskelle mellem vidensproduktionen i den professionelle forskning og praksis, som overses. Vidensproduktionen i den professionelle forskning og i praksis er styret af forskellige prioriteringer [4]. Den professionelle forskning er travlt optaget af at leve op til de krav, der gælder i forskningen. Forskningens værdi er afhængig af, om resultaterne kan godkendes på det aktuelle videnskabelige felt. Det er den værdi, de bliver målt på. Forskningen er ikke optaget af at løse praksis problemer, men forskningens. Praksis er på den anden side konstant optaget af at finde bedre løsninger på problemerne i praksis praksis er optaget af innovation. Innovationers værdi er afhængig af, om resultatet kan anvendes og bliver anvendt i en konkret praksis. Praksis skal ofte innovere som følge af udefra kommende krav nedskæringer, ændrede målgrupper eller politiske pri- PsykoLog nyt

3 oriteringer. Der skal findes metoder, der kan reducere ventelister. Der skal beskrives nye målgrupper, der passer til de ressourcer, man har. Det betyder, at praksis har særlige spørgsmål, som de skal skaffe helst vidensbaserede svar på. I de situationer er praksis ofte ikke særlig godt indrettet til at håndtere input fra forskningen, og forskningen er ikke god til at give brugbare svar. Det, der skaber innovation og problemløsning i praksis, er ikke en direkte oversættelse af forskningsresultater til praksis. Vidensbaseret praksis En af broerne over kløften kan kaldes for vidensbaseret praksis et fænomen, der bygger bro den anden vej: fra praksis til forskning. Her opfattes praksis som en videnskabende agent. Denne artikel handler om, hvordan praksis kan blive systematisk videnskabende, og om hvilke muligheder psykologer med en videnskabelig grunduddannelse har for at bidrage til denne vidensproduktion. Der er veje til viden, som tager udgangspunkt i de løbende erkendelser og innovationer der produceres i praksis. Der er behov for at styrke viden om disse former for vidensproduktion, fordi 1) Undersøgelser i egen praksis kan producere nyttig lokal viden, der fylder hullerne ud i den eksisterende viden. 2) Undersøgelser i egen praksis kan være tilstrækkeligt til at sætte udvikling i gang. 3) Undersøgelser i egen praksis kan udvikle sig til mere omfattende undersøgelser. Jeg har deltaget i udviklingen af nogle strategier, som har vist sig at passe til de muligheder, der faktisk findes i prak- sis. Det er metoder, som slet ikke hører hjemme i eller rangerer lavt i evidenshierarkierne, og i bedste fald offentliggøres de som forskning eller pilotstudier. aktions- Alligevel har det taget tid at udvikle autentiske strategier for små undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor der på trods af den lille skala er logisk sammenhæng mellem typen af forskningsspørgsmål, analyseenheder, valg af metoder, vilkårene for undersøgelsernes gennemførelse, konklusionernes rækkevidde og anvendelsen af de resultater, der produceres. De små undersøgelser vil udgøre naturlige led i systematisk metodeudvikling. Det er strategier, hvor det er vigtigt, at psykologen kan gøre brug af sin videnskabelige grunduddannelse. Jeg vil beskrive fire strategier med stigende ambitionsniveau: Research Light, praksisforskning, evalueringsforskning, storskalaforsøg for at slutte med kort at pege på det mest ambitiøse fænomen practice based evidence. Aktionsforskning i miniformat Gang på gang har vi måttet konstatere at ressourcerne til at gennemføre undersøgelser på frontarbejderniveau er små. Alligevel er det et stort behov for at kunne skaffe sig viden meget hurtigt og uden brug af de store ressourcer. Efter en del tilløb og forsøg har vi i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, på det seneste udviklet en strategi, som vi blufærdigt kalder for Research Light. Princippet i Research Light er en undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt, dvs. på 5-10 arbejdsdage. Research Light stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig, men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Der er udviklet en række forskellige mo- duler til Research Light-stu- dier. De ligger forberedte på Research Light-netvær- kets hjemmeside [5]. Der er gratis adgang for privatpersoner, der kan være medlemmer, så længe de er aktive i netværket. Når vi kalder det Research, er det, fordi der 20 PsykoLog nyt

4 som i alle andre undersøgelser skal være en forskningsprotokol, hvor der tages stilling til valg af tema, forskningsspørgsmål, analyseenhed, hypoteser eller forforståelse, valg af datakilder, etik, dataindsamling, analyse og rapportering. Det, der gør undersøgelsen til Light, er valget af analyseenhed. Analyseenheden skal være et fænomen, hvor data kan indsamles på meget kort tid. To eksempler kan illustrere strategien. Der kan laves et minicasestudie. Hvis temaet er Samspillet med de pårørende på en psykiatrisk afdeling kan forskningsspørgsmålet, der egner sig til Research Light, hedde: Hvad sker der, når pårørende besøger en afdeling en onsdag? Data bliver observationer og interview med alle pårørende og patienter på en typisk onsdag. Observationer og interview fremlægges til diskussion møder med fx personale og patienter. Man kan sagtens på en dag få relevante observationer og målrettede samtaler med de involverede, hvis fokus er snævert og klart defineret. Fremlæggelse af disse data kan sætte gang i relevante drøftelser og forslag til ændring af praksis. Laver man den samme undersøgelse en ny ugedag hver tredje uge, begynder den at vokse. En af de andre muligheder er såkaldt SPOT-evaluering. Den kan for eksempel anvendes til undersøgelse af samarbejdet mellem to afdelinger. Alle deltagere i samarbejdet giver på et A4-ark tre korte, anonyme eksempler på, hvad der var godt samarbejde, og på et andet ark gives tre eksempler på, hvor samarbejdet kunne have været bedre. Besvarelserne tematiseres groft og skrives sammen. På en temadag drøftes sammenskrivningen, og dagen slutter med, at alle deltagerne hver for sig og inden for rammerne af den enkeltes beføjelser træffer beslutninger, som de kan realisere inden for den næste måned. Gentages undersøgelsen med samme type samarbejdspartnere forskellige steder, begynder mønstrene at myldre frem. Deltagerne beskriver, at arbejdet med at fokusere forskningsprotokollen i sig selv er indsigtsgivende og skaber kvalitet i data. Vi har set disse små undersøgelser indgå i hurtige undersøgelser af daglige rutiner omkring konferencer, behandlingsplaner og tværfagligt samarbejde. Vi har erfaring for, at resultaterne skaber ny indsigt og bidrager til at igangsætte forbedringsprocesser i praksis [6]. Research Light kan styrke samarbejde mellem uddannelse og praksis ved at lade studerende og kursister arbejde med Research Light i kursusforløb og praktiksteder [7]. I efteråret 2008 har vi fået støtte til at videreudvikle Research Light i samarbejde med Den sociale kvalitetsdatabase [8] og en række kommunale arbejdspladser. Forudsætningen for gennemførelse af den slags undersøgelser er naturligvis, at de har adgang til fx en psykolog, der kan kvalitetssikre protokollen, og psykologens rolle som proceskonsulent er indlysende. Praksisbaseret praksisforskning Praksisbaseret forskning eller forskning i egen praksis er et internationalt udbredt fænomen, der findes under betegnelser som practitioner research, practice based research, insider research eller practice based inquiry. De enkelte praksisfelter udvikler deres egne traditioner for prak- sisbaseret forskning og holder deres egne konferencer. Der er skrevet den første halve snes lærebøger om det. Der er livlig debat om fænomenet, og der findes i dag flere varianter fra en ren forskerstyret til en ren praksisstyret forskning [9]. Den praksisbaserede forskning er en forskningsstrategi, der læner sig op af følgende definition: Praksisbaseret forskning er anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs og databearbejdningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis [10]. Det er praksisforskning, der gennemføres af praktikere i arbejde. Genstanden er fænomener i praktikerens hverdag. Praksisforskning anvender anerkendte forskningsmetoder. Resultaterne kommunikeres til kolleger og fagfæller. PsykoLog nyt

5 Den strategi for praksisbaseret forskning, vi gennem årene har udviklet, har følgende form: Team på to-tre praktikere fra en arbejdsplads samarbejder om et forskningsprojekt. Det kræver én dag om ugen over et års tid, svarende til ugers fuldtidsarbejde fx i et kursusforløb. Det svarer til kravene i en diplomuddannelse [11]. Casestudiet er den foretrukne forskningsstrategi. Der er knyttet løbende undervisning og konsulentbistand til projekterne støttet af en bog om casestudiet skrevet til formålet [12]. Resultatformidlingen vil være en artikel med resultater og indstillinger til implementering af resultaterne på egen arbejdsplads. Praksisforskningens styrke bestemmes af, om resultaterne kan anvendes i praksis. Vi taler om situeret generalisering. Det stærkeste argument for et forskningsresultat vil være: Vi bruger selv vores nye viden i praksis, og den virker. Det udelukker ikke, at visse praksisforskningsprojekters resultater, fx om livshistoriefortælling og handleplaner, rækker langt ud over arbejdspladserne og bliver til vægtige indlæg i dialogerne på hele det faglige felt [13]. Undersøgelserne gennemføres som regel inden for rammerne af en særlig organisationsform, som vi kalder et videnskabende netværk (Collaborative practitioner research network), som organiseres af os. Et videnskabende netværk består af 4-8 andre arbejdspladser, der arbejder med deres egne projekter inden for rammen af samme tema og overordnede forskningsspørgsmål. Der opstår som regel en synergi mellem projekterne, der gør de samlede resultater mere interessante end de enkelte projekter. Siden midten af halvfemserne har vi været ansvar- lige for driften af 16 videnskabende netværk med omkring 100 projekter, men der har været andre videnskabende netværk flere steder i landet [14;15]. Forskningstemaerne har blandt andet været rummelighed, udstø- delsesprocesser, krisehåndtering, jobskabelse og selv- skadende adfærd. Nogle af netværkene er stabile grupper, der har fulgt et tema i flere forløb over 6-10 år. Deltagelse i videnskabende netværk har fået flere i gang med videregående uddannelser eller ph.d.-studier. Mange af projekterne lægger op til forandringer af praksis, men det kræver særlig omtanke, når resultater fra interne undersøgelser skal omsættes til praksis. De skal kunne hamle op med de reelle magtforhold i organisationen og strømmen af begivenheder i og uden for organisationen. Medarbejdere med en videnskabelig grunduddannelser kan spille en vigtig rolle som organisatorer og vejledere i sådanne videnskabende forløb. Evalueringsforskning er rapportforskning Evalueringsforskning er en systematisk undersøgelse af nogets værdi i forhold til et sæt af standarder og ofte i forhold til forskellige interessenter. Evaluering anvendes ofte til undersøgelse af udviklingsprojekter eller eksisterende praksis. Da den slags kun findes i det ene eksemplar vil anvendelse af en casestudiestrategi være et oplagt valg. Kravet til evalueringer vil typisk være en evalueringsrapport af en kvalitet, der kan anvendes offentligt i en efterfølgende beslutningsproces om projektets forbedring eller videreførelse. Det sker hyppigt, at evalueringsspørgsmålene, der skal besvares, er stillet af centrale eller lokale beslutningstagere. 22 PsykoLog nyt

6 I den situation dukker der en ny kløft op mellem beslutningstagernes behov for viden og behovet for viden hos praktikerne. I stigende grad har vi over årene satset på at få praksis til selv at deltage i evalueringen og benytte anledningen til at producere deres egen viden. Det kan ske ved at praksis udvikler og formulerer deres egne forandringsteorier, standarder og tester dem i interne evalueringer eller auditforløb [16]. Interne evalueringer kræver kendskab til forskellige evalueringsmodeller, og psykologer med en master of public health eller en master i evaluering har særlige forudsætninger for at tage ansvaret for og medvirke til den lokale udnyttelse af evalueringen. er typisk langvarige, komplicerede og stiller store krav til projektledelse og dataindsamling. De medarbejdere, der udviklede de oprindelige principper i metoden, er uundværlige ved gennemførelsen og psykologer med en master i public health, evaluering eller en ph.d. vil have forudsætninger for at løse opgaven. Praksisbaseret evidens et nyt fænomen I kølvandet på den evidensbaserede praksis er der dukket et nyt fænomen frem: praksisbaseret evidens (practicebased evidence). Det anvendes mest som betegnelse for publicérbar forskning, der tager udgangspunkt i, hvad der Når en metode går i byen Hvis evalueringer af et metodeudviklingsprojekt kan demonstrere, at metoden giver positive resultater og kan blive lokalt forankret, har man fundet noget interessant. Hvad man ikke ved, er hvilke lokale forhold som har særlig betydning for metodens anvendelse, og om metoden også kan anvendes andre steder. Det kan man blive klogere på i et storskalaforsøg (multisite evaluation, multiple casestudies). I et storskalaforsøg forsøger man at implementere den samme metode forskellige steder. I modsætning til i de kontrollerede forsøg er målet at realisere en metodik efter bestemte principper og ikke en nøjagtig replikation. Som eksempler kan nævnes storskalaforsøg med psykologbehandling af depression (2 projekter) [17] af anvendelse af kontaktfamilier til sindslidende (20 kommuner) eller ansættelse af MB er ansatte med psykiatribrugerbaggrund (7 projekter) [18]. I storskalaforsøg bliver man klogere på, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at bestemte metodiske principper kan realiseres. Samtidig kan man vurdere, om man kan få sammenlignelige resultater. På baggrund af storskalaforsøg kan det også vurderes, om der er behov for yderligere forskning. I eksemplet med kontaktfamilierne vurderede Socialministeriet, at den foreliggende viden var tilstrækkelig til, at man kunne indskrive muligheden for etablering af kontaktfamilier i serviceloven. Storskalaforsøgene PsykoLog nyt

7 faktisk foregår i praksis uden for kontrolgruppernes rækkevidde [19]. Det kan spænde over undersøgelser, der systematisk monitorerer behandling og resultatet af egne individuelle caseformuleringer, eller som monitorerer evidensbaserede terapiprogrammer, og til systematiske serier af single case experimental studies. Privatpraktiserende engelske psykologer kan også indberette deres resultater til en fælles database og sammenligne egne resultater med andres resultater [20]. Det vil føre for vidt her at behandle den praksisbaserede evidens udtømmende, men det er helt nødvendige undersøgelser til nuancering af den viden, der skabes i de randomiserede undersøgelser. Disse undersøgelser vil typisk kræve forskningserfaring på ph.d. niveau. Når kløften forsvinder Som beskrevet findes en række undersøgelsesstrategier på forskellige ambitionsniveauer baseret på almindelige videnskabelige principper, der passer til mulighederne i praksis. Det er undersøgelser, hvis styrke er, at de ikke udtaler sig ud over den kontekst, som de befinder sig i. De producerer en viden, som beviser sin værdi ved at skabe erkendelse, innovationer og beslutninger, der bidrager til løsningen af aktuelle lokale problemer. Både Research Light, praksisbaseret forskning, evalueringsforskning og storskalaforsøg kan opfattes som lokal aktionsforskning, men i en større sammenhæng kan de opfattes som pilotundersøgelser. Mange af de små undersøgelser er starten på en mere systematisk metodeudvikling. De små undersøgelser i praksis kan som alle pilotundersøgelser producere gyldige argumenter for, om der er brug for mere omfattende forskning. Under de rigtige betingelser kan de små undersøgelser vokse sig større. Praktikere med en intakt videnskabelig grunduddannelse, herunder psykologer, har mulighed for at bidrage til den lokale vidensudvikling ved at igangsætte, organisere, vejlede og implementere undersøgelser i egen praksis. En af udfordringerne består i at få indrettet praksis, så der bliver mulighed for langt mere systematisk vidensproduktion i den anvendte psykologi. Arbejdspladser har etableret små tværfaglige FoU-enheder (Forskning- og udviklingsenheder) på de enkelte arbejdspladser, hvor en-to medarbejdere i perioder anvender 20 % af deres arbejdstid til at gennemføre de små undersøgelser af den lokale indsats. Der kan lægges mere vægt på, at der gennemføres små undersøgelser som led i specialistuddannelserne. De faglige selskaber kan etablere tematiske netværk, der stimulerer til praksisbaseret forskning. Det skal være nemt at skaffe sig vejledning også til de små undersøgelser. Selskaberne kan samarbejde med universiteterne og formulere relevante forskningstemaer, der kan gennemføres i praksis. Dansk Psykolog Forening kan arbejde for oprettelse af stillinger som forskningspsykologer i praksis, så de mange ph.d. er kan tiltrække forskningsmidler til praksis og få en karriere, hvor de kan udnytte deres kompetencer i praksisfeltet. Fremmer vi de små undersøgelser i praksis, fjerner vi ganske enkelt skellet mellem praksis og forskning for praksis bliver forskning. Det er min erfaring, at praksis først for alvor efterspørger andres forskning, når de selv bliver aktivt videnskabende. Dansk psykologi har brug for et evidensbegreb, der støtter, anerkender og inddrager praksis som vidensproducerende agent. Knud Ramian, cand.psych. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 24 PsykoLog nyt

8 NOtER/lIttERAtUR [1] Zachariae, B. (2007). Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt (12), [2] Hougaard, E. (2007). Evidens: Noget for psykologer. Psykolog Nyt (20), [3] Nutley, S., Walter, I., & Davies, H.T.O. (2003). From Knowing to Doing. Evaluation, 9(2), [4] Harmaakorpi, V., & Mutanen, A. Knowledge Production in Networked Practice-based Innovation Processes Interrogative Model as a Methological Approach. Interdisciplinary Journal of Information, Knowledge, and Management. 2008(3), [5] Ramian, K. Vidensbasering wiki/researchlight. Retrieved October 11, 2008, from [6] Fox, M., Martin, P., & Green, G. (2007). Doing Practitioner Research. London: SAGE. [7] Vidensbasering wiki/research light model ucn. Retrieved March 19, 2008, from Light-model-UCN. [8] Velkommen til den sociale kvalitetsdatabase. Retrieved March 19, 2008, from www. kvalitetsdatabasen.dk. [9] Borg, T., Bundgaard, K.M. & Rasmussen, J. (2007). Praksisforskning. In T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov, Å. Brandt & A.J. Madsen (Eds.), Basisbog i ergoterapi (pp ). København Munksgaard. [10] Epstein, I., & Blumenfield, S. (Eds.). (2001). Clinical Data-Mining in Practice-Based Research. Binghamton: The Haworth Social Work Practice Press. [11] Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. In K. Høgsbro (Ed.), Socialpsykiatriens kompleksitet. København: Samfundslitteratur. [12] Ramian, K. (2007). Casestudiet i praksis. København: Academica Gyldendal. [13] Ramian, K., & Gústafsson, J. (1997). Liv i fokus. Århus: Systime. Gústafsson, J., & Ramian, K. (Eds.). (2003). Livshistorien en vej til det menneskelige. Århus: Systime Academic. [14] Thyrsting, K. (2006). Når fokus flytter sig om patientperspektivers indflydelse på forebyggelse af tvang. Vejle: Center for Udvikling og Uddannelse i Vejle Amt. [15] Jørgensen, L.L. (2006). Projekt evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling. Viborg Amt Viborg: Viborg Amt. [16] Ramian, K. (2008). Billetter til fremtiden. Kvalitet i arbejdet med handleplaner og status. Resultater fra et auditforløb. Vejle: Psykiatriafdelingen, Vejle Kommune. [17] Christensen, K.S., & Fjeldsted, R. (2007). Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus amter. Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. [18] Ahlgreen, B. (2001). Projekt kontaktfamilier. Et landsdækkende forsøg for mennesker med en sindslidelse. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Juliussen, F.B., Møller, L., & Bratbo, J. (2008). En anderledes brik. Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. København: Videnscenter for Socialpsykiatri. [19] Practice-Based Evidence Rather Than Evidence-Based Practice in Psychiatry. Medscape J Med. 2008;10(6):141. (Ved søgning på titlen i Google fås den i en videoudgave) [20] Barkham, M., & Mellor-Clark, J. A core approach to practice-based evidence: A brief history of the origins and applications of the CORE-OM and CORE System Counselling and Psychotherapy Research: Linking research with practice. Counseling and Psychoterapy Research, 2006(6), PsykoLog nyt

Vidensbaseret arbejde 2009

Vidensbaseret arbejde 2009 Vidensbaseret arbejde 2009 1. feb 2009 2. årgang Evidens på egne præmisser Der skal evidens til. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, sygepleje, psykologi,

Læs mere

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

Vidensbaseret arbejde, der virker...

Vidensbaseret arbejde, der virker... Vidensbaseret arbejde, der virker... Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Yderligere info:: knudramian.pbwiki.com Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Viden som

Læs mere

Vidensbaseret arbejde no.2

Vidensbaseret arbejde no.2 Vidensbaseret arbejde no.2 Knud Ramian 13. aug 2008 version 2 Research Light er undersøgelser, som gennemføres hurtigt, og som ikke kræver skrivning af lange rapporter. Resultaterne leveres i en form,

Læs mere

Vidensbaseret arbejde no.2

Vidensbaseret arbejde no.2 Vidensbaseret arbejde no.2 Knud Ramian 13. aug 2008 nr. 2 Research Light er undersøgelser, som gennemføres hurtigt, og som ikke kræver skrivning af lange rapporter. Resultaterne leveres i en form, der

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Evidens på egne præmisser. Knud Ramian. www.knudramian.pbwiki.com

Evidens på egne præmisser. Knud Ramian. www.knudramian.pbwiki.com Evidens på egne præmisser Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com Praksisbaseret forskning Hvad er praksisbaseret forskning? Anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom http://knudramian.pbworks.com/jobnettet 1 www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse i dette

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Praksisbaseret forskning i videnskabende netværk -opdatering

Praksisbaseret forskning i videnskabende netværk -opdatering Fra Vidensbaseret Arbejde nr. 1 /2013 21. februar 2013 Praksisbaseret forskning i videnskabende netværk -opdatering Af Knud Ramian, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Denne artikel

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: www.ceps.suite.dk Indhold Hvorfor? Tre faglige

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

PraksisBaseret Forskning. Knud Ramian, 2015.3. Side 1

PraksisBaseret Forskning. Knud Ramian, 2015.3. Side 1 PraksisBaseret Forskning Knud Ramian, 2015.3 Side 1 Knud Ramian PraksisBaseret forskning Aarhus, 2015. 1. udgave version 3 Egen redaktion og lay-out i Mac Pages Omslag: Apple Open source Denne tekst er

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Livet med livshistorien

Livet med livshistorien Livet med livshistorien De gamle forældre Det nordsjællandske liv Rasmuus i Købmagergade 1978 Foreningen til udvikling af alderdommens muligheder 1982 Katrinebjerg Centret 1988 Livet med en psykisk sygdom

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen 27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation 1 E K S E M P L E R P Å M E D A R B E J D E R D R E V E N I N N O V A T I O N I V O K S E N P S Y K I A T R I E N Er medarbejderdreven innovation altid

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Et samarbejde mellem; VIA Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Programmet Professionel praksis. Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Birgitte Højlund ergoterapeut master i Adult Education og HR development b.hoejlund@live.dk

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere