Evidens. på egne præmisser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens. på egne præmisser"

Transkript

1 Evidens på egne præmisser Der er en stor kløft mellem forskning og praksis. Ville den kunne reduceres, hvis praksis ikke blev opfattet som sekundært til forskning, men selv blev et afsæt for forskning? Praksisbaseret viden Af Knud Ramian Der skal sættes evidens til psykologarbejdet. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, ledelse og politik. Den skal selvfølgelig også sættes til psykologien. Argumenterne fremgår tydeligt af to artikler i Psykolog Nyt: En faggruppe, der ikke forholder sig seriøst til evidensproblematikken i forbindelse med sin praksis ender med at skyde sig selv i foden, skriver Bobby Zachariae [1]. Esben Hougaard konkluderer: Det vil være et vægtigt argument for brugen af psykologer som psykoterapeuter, at psykoterapi udøves af personer med videnskabelig uddannelse, som kan følge med i de videnskabelige fremskridt på området. Han opfordrer Dansk Psykolog Forening til at tilslutte sig den amerikanske psykologforenings principerklæring om evidensbaseret praksis [2]. Begge artikler er skrevet af universitetsansatte psykologer, professionelle forskere. Denne artikel er ikke en argumentation mod evidensbaseret praksis. Den er et argument for at styrke, anerkende og udnytte den praktisk arbejdende psykolog som viden- skabende agent. Jeg har siden 1992 arbejdet med videnskabelse til praksisbrug uden for universiteternes regi på Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og nu i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Kløften mellem forskning og praksis Kløften mellem forskning og praksis er så stor, at kløften i sig selv er et omfattende forskningsfelt for adskillige forskningsinstitutter. Der er tilsvarende mange forklaringer på kløftens natur [3]. Jeg vil hæfte mig ved nogle få af dem. For det første: Praksis henter megen inspiration fra bestræbelserne på at integrere den eksisterende forskning ved hjælp af meta-analyser, som det fx sker i forskellige referenceprogrammer, men alle, der har arbejdet med dem, ved, at der er rigtig lang vej at gå, når referenceprogrammer skal omsættes til praksis. Selv gode referenceprogrammer vil derudover kun i et begrænset omfang dække behovet for viden i praksis. Behovet for viden kan slet ikke dækkes, medmindre praksis selv bliver vidensproducerende. 18 Psykolog nyt

2 fotos: bam/scanpix For det andet: Der formidles en opfattelse af evidens som noget, der kommer fra forskningen, og som praksis skal følge med i og tilegne sig. Praksis opfattes som forskningsforbruger, men ikke som vidensproducerende. Budskabet om evidensbaseringen kommer til at virke, som om den har en indbygget top-down-strategi, der promoveres af et mistroisk lederskab. I praksis hedder det ikke vidensbasering, men resultatdokumentation, der pålægges som en opgave, som skal klares uden tilførsel af ressourcer til det. Det er en tilgang til evidens, som skaber unødig modstand For det tredje: Der er elementære forskelle mellem vidensproduktionen i den professionelle forskning og praksis, som overses. Vidensproduktionen i den professionelle forskning og i praksis er styret af forskellige prioriteringer [4]. Den professionelle forskning er travlt optaget af at leve op til de krav, der gælder i forskningen. Forskningens værdi er afhængig af, om resultaterne kan godkendes på det aktuelle videnskabelige felt. Det er den værdi, de bliver målt på. Forskningen er ikke optaget af at løse praksis problemer, men forskningens. Praksis er på den anden side konstant optaget af at finde bedre løsninger på problemerne i praksis praksis er optaget af innovation. Innovationers værdi er afhængig af, om resultatet kan anvendes og bliver anvendt i en konkret praksis. Praksis skal ofte innovere som følge af udefra kommende krav nedskæringer, ændrede målgrupper eller politiske pri- PsykoLog nyt

3 oriteringer. Der skal findes metoder, der kan reducere ventelister. Der skal beskrives nye målgrupper, der passer til de ressourcer, man har. Det betyder, at praksis har særlige spørgsmål, som de skal skaffe helst vidensbaserede svar på. I de situationer er praksis ofte ikke særlig godt indrettet til at håndtere input fra forskningen, og forskningen er ikke god til at give brugbare svar. Det, der skaber innovation og problemløsning i praksis, er ikke en direkte oversættelse af forskningsresultater til praksis. Vidensbaseret praksis En af broerne over kløften kan kaldes for vidensbaseret praksis et fænomen, der bygger bro den anden vej: fra praksis til forskning. Her opfattes praksis som en videnskabende agent. Denne artikel handler om, hvordan praksis kan blive systematisk videnskabende, og om hvilke muligheder psykologer med en videnskabelig grunduddannelse har for at bidrage til denne vidensproduktion. Der er veje til viden, som tager udgangspunkt i de løbende erkendelser og innovationer der produceres i praksis. Der er behov for at styrke viden om disse former for vidensproduktion, fordi 1) Undersøgelser i egen praksis kan producere nyttig lokal viden, der fylder hullerne ud i den eksisterende viden. 2) Undersøgelser i egen praksis kan være tilstrækkeligt til at sætte udvikling i gang. 3) Undersøgelser i egen praksis kan udvikle sig til mere omfattende undersøgelser. Jeg har deltaget i udviklingen af nogle strategier, som har vist sig at passe til de muligheder, der faktisk findes i prak- sis. Det er metoder, som slet ikke hører hjemme i eller rangerer lavt i evidenshierarkierne, og i bedste fald offentliggøres de som forskning eller pilotstudier. aktions- Alligevel har det taget tid at udvikle autentiske strategier for små undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor der på trods af den lille skala er logisk sammenhæng mellem typen af forskningsspørgsmål, analyseenheder, valg af metoder, vilkårene for undersøgelsernes gennemførelse, konklusionernes rækkevidde og anvendelsen af de resultater, der produceres. De små undersøgelser vil udgøre naturlige led i systematisk metodeudvikling. Det er strategier, hvor det er vigtigt, at psykologen kan gøre brug af sin videnskabelige grunduddannelse. Jeg vil beskrive fire strategier med stigende ambitionsniveau: Research Light, praksisforskning, evalueringsforskning, storskalaforsøg for at slutte med kort at pege på det mest ambitiøse fænomen practice based evidence. Aktionsforskning i miniformat Gang på gang har vi måttet konstatere at ressourcerne til at gennemføre undersøgelser på frontarbejderniveau er små. Alligevel er det et stort behov for at kunne skaffe sig viden meget hurtigt og uden brug af de store ressourcer. Efter en del tilløb og forsøg har vi i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, på det seneste udviklet en strategi, som vi blufærdigt kalder for Research Light. Princippet i Research Light er en undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt, dvs. på 5-10 arbejdsdage. Research Light stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig, men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Der er udviklet en række forskellige mo- duler til Research Light-stu- dier. De ligger forberedte på Research Light-netvær- kets hjemmeside [5]. Der er gratis adgang for privatpersoner, der kan være medlemmer, så længe de er aktive i netværket. Når vi kalder det Research, er det, fordi der 20 PsykoLog nyt

4 som i alle andre undersøgelser skal være en forskningsprotokol, hvor der tages stilling til valg af tema, forskningsspørgsmål, analyseenhed, hypoteser eller forforståelse, valg af datakilder, etik, dataindsamling, analyse og rapportering. Det, der gør undersøgelsen til Light, er valget af analyseenhed. Analyseenheden skal være et fænomen, hvor data kan indsamles på meget kort tid. To eksempler kan illustrere strategien. Der kan laves et minicasestudie. Hvis temaet er Samspillet med de pårørende på en psykiatrisk afdeling kan forskningsspørgsmålet, der egner sig til Research Light, hedde: Hvad sker der, når pårørende besøger en afdeling en onsdag? Data bliver observationer og interview med alle pårørende og patienter på en typisk onsdag. Observationer og interview fremlægges til diskussion møder med fx personale og patienter. Man kan sagtens på en dag få relevante observationer og målrettede samtaler med de involverede, hvis fokus er snævert og klart defineret. Fremlæggelse af disse data kan sætte gang i relevante drøftelser og forslag til ændring af praksis. Laver man den samme undersøgelse en ny ugedag hver tredje uge, begynder den at vokse. En af de andre muligheder er såkaldt SPOT-evaluering. Den kan for eksempel anvendes til undersøgelse af samarbejdet mellem to afdelinger. Alle deltagere i samarbejdet giver på et A4-ark tre korte, anonyme eksempler på, hvad der var godt samarbejde, og på et andet ark gives tre eksempler på, hvor samarbejdet kunne have været bedre. Besvarelserne tematiseres groft og skrives sammen. På en temadag drøftes sammenskrivningen, og dagen slutter med, at alle deltagerne hver for sig og inden for rammerne af den enkeltes beføjelser træffer beslutninger, som de kan realisere inden for den næste måned. Gentages undersøgelsen med samme type samarbejdspartnere forskellige steder, begynder mønstrene at myldre frem. Deltagerne beskriver, at arbejdet med at fokusere forskningsprotokollen i sig selv er indsigtsgivende og skaber kvalitet i data. Vi har set disse små undersøgelser indgå i hurtige undersøgelser af daglige rutiner omkring konferencer, behandlingsplaner og tværfagligt samarbejde. Vi har erfaring for, at resultaterne skaber ny indsigt og bidrager til at igangsætte forbedringsprocesser i praksis [6]. Research Light kan styrke samarbejde mellem uddannelse og praksis ved at lade studerende og kursister arbejde med Research Light i kursusforløb og praktiksteder [7]. I efteråret 2008 har vi fået støtte til at videreudvikle Research Light i samarbejde med Den sociale kvalitetsdatabase [8] og en række kommunale arbejdspladser. Forudsætningen for gennemførelse af den slags undersøgelser er naturligvis, at de har adgang til fx en psykolog, der kan kvalitetssikre protokollen, og psykologens rolle som proceskonsulent er indlysende. Praksisbaseret praksisforskning Praksisbaseret forskning eller forskning i egen praksis er et internationalt udbredt fænomen, der findes under betegnelser som practitioner research, practice based research, insider research eller practice based inquiry. De enkelte praksisfelter udvikler deres egne traditioner for prak- sisbaseret forskning og holder deres egne konferencer. Der er skrevet den første halve snes lærebøger om det. Der er livlig debat om fænomenet, og der findes i dag flere varianter fra en ren forskerstyret til en ren praksisstyret forskning [9]. Den praksisbaserede forskning er en forskningsstrategi, der læner sig op af følgende definition: Praksisbaseret forskning er anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs og databearbejdningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis [10]. Det er praksisforskning, der gennemføres af praktikere i arbejde. Genstanden er fænomener i praktikerens hverdag. Praksisforskning anvender anerkendte forskningsmetoder. Resultaterne kommunikeres til kolleger og fagfæller. PsykoLog nyt

5 Den strategi for praksisbaseret forskning, vi gennem årene har udviklet, har følgende form: Team på to-tre praktikere fra en arbejdsplads samarbejder om et forskningsprojekt. Det kræver én dag om ugen over et års tid, svarende til ugers fuldtidsarbejde fx i et kursusforløb. Det svarer til kravene i en diplomuddannelse [11]. Casestudiet er den foretrukne forskningsstrategi. Der er knyttet løbende undervisning og konsulentbistand til projekterne støttet af en bog om casestudiet skrevet til formålet [12]. Resultatformidlingen vil være en artikel med resultater og indstillinger til implementering af resultaterne på egen arbejdsplads. Praksisforskningens styrke bestemmes af, om resultaterne kan anvendes i praksis. Vi taler om situeret generalisering. Det stærkeste argument for et forskningsresultat vil være: Vi bruger selv vores nye viden i praksis, og den virker. Det udelukker ikke, at visse praksisforskningsprojekters resultater, fx om livshistoriefortælling og handleplaner, rækker langt ud over arbejdspladserne og bliver til vægtige indlæg i dialogerne på hele det faglige felt [13]. Undersøgelserne gennemføres som regel inden for rammerne af en særlig organisationsform, som vi kalder et videnskabende netværk (Collaborative practitioner research network), som organiseres af os. Et videnskabende netværk består af 4-8 andre arbejdspladser, der arbejder med deres egne projekter inden for rammen af samme tema og overordnede forskningsspørgsmål. Der opstår som regel en synergi mellem projekterne, der gør de samlede resultater mere interessante end de enkelte projekter. Siden midten af halvfemserne har vi været ansvar- lige for driften af 16 videnskabende netværk med omkring 100 projekter, men der har været andre videnskabende netværk flere steder i landet [14;15]. Forskningstemaerne har blandt andet været rummelighed, udstø- delsesprocesser, krisehåndtering, jobskabelse og selv- skadende adfærd. Nogle af netværkene er stabile grupper, der har fulgt et tema i flere forløb over 6-10 år. Deltagelse i videnskabende netværk har fået flere i gang med videregående uddannelser eller ph.d.-studier. Mange af projekterne lægger op til forandringer af praksis, men det kræver særlig omtanke, når resultater fra interne undersøgelser skal omsættes til praksis. De skal kunne hamle op med de reelle magtforhold i organisationen og strømmen af begivenheder i og uden for organisationen. Medarbejdere med en videnskabelig grunduddannelser kan spille en vigtig rolle som organisatorer og vejledere i sådanne videnskabende forløb. Evalueringsforskning er rapportforskning Evalueringsforskning er en systematisk undersøgelse af nogets værdi i forhold til et sæt af standarder og ofte i forhold til forskellige interessenter. Evaluering anvendes ofte til undersøgelse af udviklingsprojekter eller eksisterende praksis. Da den slags kun findes i det ene eksemplar vil anvendelse af en casestudiestrategi være et oplagt valg. Kravet til evalueringer vil typisk være en evalueringsrapport af en kvalitet, der kan anvendes offentligt i en efterfølgende beslutningsproces om projektets forbedring eller videreførelse. Det sker hyppigt, at evalueringsspørgsmålene, der skal besvares, er stillet af centrale eller lokale beslutningstagere. 22 PsykoLog nyt

6 I den situation dukker der en ny kløft op mellem beslutningstagernes behov for viden og behovet for viden hos praktikerne. I stigende grad har vi over årene satset på at få praksis til selv at deltage i evalueringen og benytte anledningen til at producere deres egen viden. Det kan ske ved at praksis udvikler og formulerer deres egne forandringsteorier, standarder og tester dem i interne evalueringer eller auditforløb [16]. Interne evalueringer kræver kendskab til forskellige evalueringsmodeller, og psykologer med en master of public health eller en master i evaluering har særlige forudsætninger for at tage ansvaret for og medvirke til den lokale udnyttelse af evalueringen. er typisk langvarige, komplicerede og stiller store krav til projektledelse og dataindsamling. De medarbejdere, der udviklede de oprindelige principper i metoden, er uundværlige ved gennemførelsen og psykologer med en master i public health, evaluering eller en ph.d. vil have forudsætninger for at løse opgaven. Praksisbaseret evidens et nyt fænomen I kølvandet på den evidensbaserede praksis er der dukket et nyt fænomen frem: praksisbaseret evidens (practicebased evidence). Det anvendes mest som betegnelse for publicérbar forskning, der tager udgangspunkt i, hvad der Når en metode går i byen Hvis evalueringer af et metodeudviklingsprojekt kan demonstrere, at metoden giver positive resultater og kan blive lokalt forankret, har man fundet noget interessant. Hvad man ikke ved, er hvilke lokale forhold som har særlig betydning for metodens anvendelse, og om metoden også kan anvendes andre steder. Det kan man blive klogere på i et storskalaforsøg (multisite evaluation, multiple casestudies). I et storskalaforsøg forsøger man at implementere den samme metode forskellige steder. I modsætning til i de kontrollerede forsøg er målet at realisere en metodik efter bestemte principper og ikke en nøjagtig replikation. Som eksempler kan nævnes storskalaforsøg med psykologbehandling af depression (2 projekter) [17] af anvendelse af kontaktfamilier til sindslidende (20 kommuner) eller ansættelse af MB er ansatte med psykiatribrugerbaggrund (7 projekter) [18]. I storskalaforsøg bliver man klogere på, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at bestemte metodiske principper kan realiseres. Samtidig kan man vurdere, om man kan få sammenlignelige resultater. På baggrund af storskalaforsøg kan det også vurderes, om der er behov for yderligere forskning. I eksemplet med kontaktfamilierne vurderede Socialministeriet, at den foreliggende viden var tilstrækkelig til, at man kunne indskrive muligheden for etablering af kontaktfamilier i serviceloven. Storskalaforsøgene PsykoLog nyt

7 faktisk foregår i praksis uden for kontrolgruppernes rækkevidde [19]. Det kan spænde over undersøgelser, der systematisk monitorerer behandling og resultatet af egne individuelle caseformuleringer, eller som monitorerer evidensbaserede terapiprogrammer, og til systematiske serier af single case experimental studies. Privatpraktiserende engelske psykologer kan også indberette deres resultater til en fælles database og sammenligne egne resultater med andres resultater [20]. Det vil føre for vidt her at behandle den praksisbaserede evidens udtømmende, men det er helt nødvendige undersøgelser til nuancering af den viden, der skabes i de randomiserede undersøgelser. Disse undersøgelser vil typisk kræve forskningserfaring på ph.d. niveau. Når kløften forsvinder Som beskrevet findes en række undersøgelsesstrategier på forskellige ambitionsniveauer baseret på almindelige videnskabelige principper, der passer til mulighederne i praksis. Det er undersøgelser, hvis styrke er, at de ikke udtaler sig ud over den kontekst, som de befinder sig i. De producerer en viden, som beviser sin værdi ved at skabe erkendelse, innovationer og beslutninger, der bidrager til løsningen af aktuelle lokale problemer. Både Research Light, praksisbaseret forskning, evalueringsforskning og storskalaforsøg kan opfattes som lokal aktionsforskning, men i en større sammenhæng kan de opfattes som pilotundersøgelser. Mange af de små undersøgelser er starten på en mere systematisk metodeudvikling. De små undersøgelser i praksis kan som alle pilotundersøgelser producere gyldige argumenter for, om der er brug for mere omfattende forskning. Under de rigtige betingelser kan de små undersøgelser vokse sig større. Praktikere med en intakt videnskabelig grunduddannelse, herunder psykologer, har mulighed for at bidrage til den lokale vidensudvikling ved at igangsætte, organisere, vejlede og implementere undersøgelser i egen praksis. En af udfordringerne består i at få indrettet praksis, så der bliver mulighed for langt mere systematisk vidensproduktion i den anvendte psykologi. Arbejdspladser har etableret små tværfaglige FoU-enheder (Forskning- og udviklingsenheder) på de enkelte arbejdspladser, hvor en-to medarbejdere i perioder anvender 20 % af deres arbejdstid til at gennemføre de små undersøgelser af den lokale indsats. Der kan lægges mere vægt på, at der gennemføres små undersøgelser som led i specialistuddannelserne. De faglige selskaber kan etablere tematiske netværk, der stimulerer til praksisbaseret forskning. Det skal være nemt at skaffe sig vejledning også til de små undersøgelser. Selskaberne kan samarbejde med universiteterne og formulere relevante forskningstemaer, der kan gennemføres i praksis. Dansk Psykolog Forening kan arbejde for oprettelse af stillinger som forskningspsykologer i praksis, så de mange ph.d. er kan tiltrække forskningsmidler til praksis og få en karriere, hvor de kan udnytte deres kompetencer i praksisfeltet. Fremmer vi de små undersøgelser i praksis, fjerner vi ganske enkelt skellet mellem praksis og forskning for praksis bliver forskning. Det er min erfaring, at praksis først for alvor efterspørger andres forskning, når de selv bliver aktivt videnskabende. Dansk psykologi har brug for et evidensbegreb, der støtter, anerkender og inddrager praksis som vidensproducerende agent. Knud Ramian, cand.psych. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 24 PsykoLog nyt

8 NOtER/lIttERAtUR [1] Zachariae, B. (2007). Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt (12), [2] Hougaard, E. (2007). Evidens: Noget for psykologer. Psykolog Nyt (20), [3] Nutley, S., Walter, I., & Davies, H.T.O. (2003). From Knowing to Doing. Evaluation, 9(2), [4] Harmaakorpi, V., & Mutanen, A. Knowledge Production in Networked Practice-based Innovation Processes Interrogative Model as a Methological Approach. Interdisciplinary Journal of Information, Knowledge, and Management. 2008(3), [5] Ramian, K. Vidensbasering wiki/researchlight. Retrieved October 11, 2008, from [6] Fox, M., Martin, P., & Green, G. (2007). Doing Practitioner Research. London: SAGE. [7] Vidensbasering wiki/research light model ucn. Retrieved March 19, 2008, from Light-model-UCN. [8] Velkommen til den sociale kvalitetsdatabase. Retrieved March 19, 2008, from www. kvalitetsdatabasen.dk. [9] Borg, T., Bundgaard, K.M. & Rasmussen, J. (2007). Praksisforskning. In T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov, Å. Brandt & A.J. Madsen (Eds.), Basisbog i ergoterapi (pp ). København Munksgaard. [10] Epstein, I., & Blumenfield, S. (Eds.). (2001). Clinical Data-Mining in Practice-Based Research. Binghamton: The Haworth Social Work Practice Press. [11] Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. In K. Høgsbro (Ed.), Socialpsykiatriens kompleksitet. København: Samfundslitteratur. [12] Ramian, K. (2007). Casestudiet i praksis. København: Academica Gyldendal. [13] Ramian, K., & Gústafsson, J. (1997). Liv i fokus. Århus: Systime. Gústafsson, J., & Ramian, K. (Eds.). (2003). Livshistorien en vej til det menneskelige. Århus: Systime Academic. [14] Thyrsting, K. (2006). Når fokus flytter sig om patientperspektivers indflydelse på forebyggelse af tvang. Vejle: Center for Udvikling og Uddannelse i Vejle Amt. [15] Jørgensen, L.L. (2006). Projekt evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling. Viborg Amt Viborg: Viborg Amt. [16] Ramian, K. (2008). Billetter til fremtiden. Kvalitet i arbejdet med handleplaner og status. Resultater fra et auditforløb. Vejle: Psykiatriafdelingen, Vejle Kommune. [17] Christensen, K.S., & Fjeldsted, R. (2007). Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus amter. Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. [18] Ahlgreen, B. (2001). Projekt kontaktfamilier. Et landsdækkende forsøg for mennesker med en sindslidelse. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Juliussen, F.B., Møller, L., & Bratbo, J. (2008). En anderledes brik. Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. København: Videnscenter for Socialpsykiatri. [19] Practice-Based Evidence Rather Than Evidence-Based Practice in Psychiatry. Medscape J Med. 2008;10(6):141. (Ved søgning på titlen i Google fås den i en videoudgave) [20] Barkham, M., & Mellor-Clark, J. A core approach to practice-based evidence: A brief history of the origins and applications of the CORE-OM and CORE System Counselling and Psychotherapy Research: Linking research with practice. Counseling and Psychoterapy Research, 2006(6), PsykoLog nyt

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Evidens på egne præmisser. Knud Ramian. www.knudramian.pbwiki.com

Evidens på egne præmisser. Knud Ramian. www.knudramian.pbwiki.com Evidens på egne præmisser Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com Praksisbaseret forskning Hvad er praksisbaseret forskning? Anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Vidensbasering af praksis i praksis. Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com

Vidensbasering af praksis i praksis. Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com Vidensbasering af praksis i praksis Knud Ramian www.knudramian.pbwiki.com Spørgsmålene Hvad er vidensbaseret praksis? Hvad kan videnbaseres? Hvordan gør man det? Hvad kan man få ud af det? Hvordan får

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Liv i fokus. Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen

Liv i fokus. Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen Liv i fokus Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen - et uddannelsesforløb hvor vi, med udgangspunkt i dit eget liv, arbejder bevidst med at forstå og beskrive socialt arbejde, og

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering September 2001 EN BEDRE UDVEJ en oversigt Af Knud Ramian for evaluering EN BEDRE UDVEJ en oversigt Kvalitetsudvikling af samarbejdet om udskrivningerne fra psykiatrisk afdeling Knud Ramian, Center for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere