Coaching og kropslig læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Coaching og kropslig læring"

Transkript

1 Artiklen er publiceret i: K. Roessler, E. Jespersen, L. Engel & T. Thilo (red) (2002). Krop og læring (s ). Århus: Klim. Coaching og kropslig læring Reinhard Stelter Coaching er et standardbegreb inden for idrætten, men andre felter, der beskæftiger sig med ledelse og udvikling viser stadig større interesse for det, der ligger i - eller kan gemme sig bag - coaching. Begrebets aktualitet kan sættes i forbindelse med diskussionen om læring, som ifølge de nye teorier foregår mindre via instruktioner, men i stigende grad gennem den lærendes umiddelbare involvering i situationen (se Stelter, 2002). I denne forbindelse opdages coaching på ny som en strategi, der forsøger at understøtte den coachede (fokuspersonen) i sin udviklingsproces. I det følgende vil coachingbegrebet blive beskrevet og bearbejdet. Coaching bygger på forskellige strategier, men denne artikel vil i særlig grad fokusere på coaching i forhold til de kropslige læringsprocesser. 1. Hvad er coaching? Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor det drejer sig om at udvikle fokuspersonens faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevne. Coachen skal fungere som ressourcestærk deltager i en læringsproces, som tager udgangspunkt i fokuspersonens perspektiv i forhold til en konkret handlesituation, som vedkommende befinder sig i. Coaching er dermed andet end psykoterapi, faglig vejledning (mentoring) og instruktion. Der er mange forskellige former for coaching. Coaching kan foregå i forhold til en enkelt person, en gruppe (fx idrætsudøvere i en bestemt situation) eller i forhold til et team (dvs. en gruppe individer, der i fællesskab skal løse en bestemt opgave). Coaching er en arbejdsform, hvor graden af styring fra coachens side er relativt lav, hvorimod coachens følelsesmæssige støtte og indlevelsesevne i fokuspersonens/-gruppens perspektiv er relativt høj. 1

2 En definition Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem (Whitmores 1996, side 12, egen fremhævelse). Min egen definition af coaching skal forstås som deltagelse i en fokuspersons/-gruppes udviklings- og læringsproces (Stelter, 2002). Denne forståelse af coaching og coachingorienteret ledelse gør det muligt at placere ikke bare en træner/leder men også enhver ressourcestærk idrætsudøver/medarbejder i rollen som coach. Det kan være for en kortere eller længere periode; i nogle konkrete situationer; i forhold til en konkret opgave eller for en bestemt gruppe ligestillede. Essensen i coaching kan sammenfattes således: Coaching er en interaktiv rådgivningssituation, hvor formålet er at sætte fokuspersonens/- gruppens handlingsplan i relation til den konkrete situation. Coaching bygger på frivillighed og en klar kontrakt, som er basis for at afklare mål i forhold til de emner, der skal behandles og bearbejdes i coachingsituationen. Coaching bygger på gensidig accept og tillid, og tager udgangspunkt i fokuspersonens/- gruppens problemstillinger eller udviklingsbehov. Coaching forudsætter, at coachen udvikler en både teoretisk og praktisk forståelse for coachingens værdimæssige grundlag, som gør coachens handlemåder gennemskuelige og forklarlige. Coaching retter sig mod bestemte fokuspersoner eller -grupper, som har været med til at træffe aftaler angående coachingforløbet. Det generelle mål med coaching er en (re-)etablering og/eller forbedring af fokuspersonens/ -gruppens selvreguleringsevne; dvs. at fokuspersonen/-gruppen udvikler en fornemmelse for situationens udformning og lærer at handle situationstilpasset, kreativt og ansvarligt. 2. Hvorfor coaching? Coaching kan ses som en konsekvens og følgevirkning af store forandringer i vort samfund og af kompleksiteten i alle sociale systemer og handleprocesser. Coaching er i dag blevet en naturlig del af menneskers lærings- og udviklingsprocesser. Situationen kan beskrives således: De store teorier og sandheder i forhold til at forklare sociale fænomener og menneskelige handleprocesser har mistet deres gyldighed. Usikkerheden i forhold til udformning af værdier, normer og de rette 2

3 funktionelle regler kendetegner vort sociale liv og vor individuelle handlemåde. Hvad der er rigtigt eller forkert forhandles i den konkrete situation - både i privatlivet og i arbejdslivet, men også i stigende grad i idrætten. Ingen almengyldige opskrifter På grund af de store krav til omstilling og tilpasning skal både lederes/træneres og medarbejderes/idrætsudøveres handlingsstrategier være meget situationstilpassede, idet den overordnede og almengyldige anvisning eller opskrift ikke længere findes eller har mistet sin gennemslagskraft. At sige sådan plejer vi at gøre er en forældet og ofte ubrugelig anvisning, som ikke hjælper til at løse aktuelle problemstillinger. Mange løsninger skal udforskes og udvikles i den konkrete situation. Færdige løsninger findes ikke. Der er behov for nytænkning og en forandringsparathed for at løse opgaverne. Dette gælder både i privat-, idræts- og erhvervsliv. Udfordringen ligger i altid at være på forkant med udviklingen. En leders/træners/undervisers gode råd er ikke længere nok, fordi vedkommende selv står usikker over for muligheder og grænser inden for sit arbejdsfelt og dermed ikke på forhånd kender svaret. Der må derfor iværksættes nye initiativer, der kan gøre det lettere at udvikle nye strategier. Coaching er i denne forbindelse en strategi, der kan hjælpe en fokusperson/-gruppe til at løse nogle opgaver på basis af egne evner og potentialer - med det formål at udvikle evner til at handle selvstændigt og reflekteret. 3. Coachens særlige rolle For at kunne arbejde effektivt som coach, dvs. frembringe en passende attitude i læringssituationen med en fokusperson/-gruppe, må forskellige basisbetingelser forudsættes opfyldt hos coachen. Samtidig kendetegnes coachens arbejdsform ved en grundlæggende accepterende holdning i forhold til fokuspersonen/-gruppens problemstilling og målsætning. Coachen fungerer som en slags støtteperson, der arbejder på fokuspersonens/-gruppens præmisser. Som udgangspunkt kan man sige (jf. Whitmore, 1996), at en coach i sin støttende funktion skal: være tålmodig være objektiv være støttende være en god lytter 3

4 være hurtigtopfattende være bevidst have selvindsigt være opmærksom have en god hukommelse I det følgende vil jeg nævne nogle basisforudsætninger for coaching, som udgør det arbejdsgrundlag, der skal være på plads for at kunne udføre et kvalificeret arbejde med coachingprocesser: En klar kontrakt En coachingproces forudsætter en klar kontrakt, både hvad angår arbejdets omfang, udformning og aflønning, men i særlig grad hvad angår de psykologiske og udviklingsmæssige aspekter af processen. Særlig betydningsfuld er den psykologiske kontrakt mellem coachen og fokuspersonen/- gruppen, idet coaching forudsætter en gensidig tillid og en gensidig forståelse for, hvad coachingprocessen går ud på. Den psykologiske kontrakt skal afklare de gensidige forventninger, ønsker, mulige resultater, evt. frygt, tabuer, risici, rettigheder og pligter samt en afklaring af en evt. utilfredshed mellem parterne. Indlevelsesevne og neutralitet Coaching skal foregå i en tryg atmosfære, som er kendetegnet ved, at parterne har gensidig tillid og er ærlige over for hinanden. I denne forbindelse er det afgørende, at coachen udviser indfølings- og indlevelsesevne. Det er af central betydning for en succesrig coaching at kunne indtage en fokuspersons/-gruppes perspektiv i forhold til lærings- og udviklingssituationen. Det er samtidig vigtigt at bevare en form for neutralitet i sin coachingattitude. Coachen viser gennem sin neutrale holdning, at han/hun hverken er fokuspersonens/-gruppens alliancepartner eller modstander, men står et tredje sted, som netop giver mulighed for at anskue situationen udefra. Denne neutralitet skal dog ikke være udtryk for en distance til fokuspersonens/-gruppens problemstillinger. Coachen skal derimod udtrykke sin støtte og opbakning i fokuspersonens/-gruppens udviklingsforløb. I denne forbindelse er en beskrivende og ikke-vurderende feedback af afgørende betydning for fokuspersonens/-gruppens oplevelse af progression (eller tilbagefald). 4

5 Udvikling af bevidsthed Coachingprocessen skal bidrage til udvikling af fokuspersonens/-gruppens bevidsthed om egne holdninger, tanker, følelser og handlinger. Det er vigtigt at bevare en åbenhed og gennemskuelighed i coachingprocessen og undgå alle former for manipulative teknikker. Modstand mod forandring fra en fokuspersons/-gruppes side skal tages alvorligt. Modstand er udtryk for en angst og usikkerhed over for forandring. I en sådan situation kan coachingprocessen fokusere på de forestillinger, der ligger bagved modstanden og gøre dem til udgangspunkt for det videre arbejde. Coaching som særlig form for dialog Coaching har fællestræk med en dialog, men adskiller sig dog fra dialogen på afgørende punkter. Fællestrækkene ligger i ligeværdigheden, den gensidige respekt og ønsket om at udforske. I den almindelige dialog mellem to personer er begge optaget af at udforske det fælles tredje - det, som ingen på forhånd ved eller kunne have tænkt sig til. Begge parter bidrager med egne tanker og er særlig optaget af at finde ud af, hvad den anden tænker. Vi beskriver dialogen som en symmetrisk relation mellem de to parter (se fig. 1). I coaching er relationen mellem parterne grundlæggende assymmetrisk - ikke i deres indbyrdes magtstatus, men i deres rollefordeling Det er grundlæggende uden betydning, hvad coachen mener eller synes. Coachen har ansvaret for samtalens forløb, og det er coachens opgave at gå på opdagelse i fokuspersonens/-gruppens tanker og forestillinger. Dette kan coachen gøre ved at invitere fokuspersonen/-gruppen til egendialog - dvs. forsøge at etablere en dialog mellem fokuspersonen/-gruppen og dennes udfordring. Relationen mellem coach og fokusperson/-gruppe kan lejlighedsvis blive symmetrisk, hvis fokuspersonen/-gruppen fx spørger coachen om, hvad han ville gøre, hvis han var i fokuspersonens/-gruppens sted. Det lejlighedsvise skal tages bogstaveligt. Coachen må ikke lade sig lokke til at fortsætte med at producere ideer, handlemuligheder eller løsningsforslag. Så er der i hvert fald ikke længere tale om coaching i den betydning, som jeg tillægger begrebet. Forskellen mellem den almindelige dialog og coaching kan beskrives på følgende måde (se figur 1): 5

6 Dialog Symmetrisk relation Dialogholder Dialogdeltager Fælles tredje Coaching Asymmetrisk relation Coach Fokusperson Egendialog Udfordring Figur 1: Forskellen mellem den almindelige dialog og coachingdialogen (Figuren er udviklet af Peter Hansen-Skovmoes, se: Stelter, 2002, s. 41) Inden for idrætten kan en fokuspersons/-gruppes egendialog også foregår som dialog mellem udøver(e) og den konkrete omverdenssituation. Her er dialogen en sanselig oplevelses-, erfaringsog bevidstgørelsesproces af situationens meget specifikke betingelser og af situationens indvirkning på kroppens handlemåde. Coachen som opdagelsesrejsende i en andens erfaringer og forestillinger Hvis man forestiller sig coachen som en opdagelsesrejsende i en andens livsverden, kan coachens rolle beskrives på følgende måde. Coachen er: kun en resonansbund, en hjælper, en bevidsthedsskærper ikke en problemløser, underviser, konsulent, instruktør, rådgiver - og heller ikke en ekspert en katalysator, en aktiv lytter, en sparringspartner og et levende spejl (konstruktiv medog modspiller) en opdagelsesrejsende i den andens oplevelser, erfaringer og udvikling frem for alt hensynsløst hensynsfuld Coachens centrale funktion er at se og begribe en fokuspersons/-gruppes erfaringsbaggrund, tolkningsstruktur og handlemønster, så han/hun kan hjælpe fokuspersonen/-gruppen med at se omverdenen på en umiddelbar måde for dermed at skabe basis for at ændre på de aktuelle omverdensbetingelser. Det drejer sig desuden om at udforske sammenhængen mellem fokuspersonens/-gruppens mål, mulige løsninger og forestillinger om vejen til målet. 6

7 Coaching som udviklingsperspektiv Coachens egenskaber som den lyttende, opmærksomme og støttende person er værd at efterstræbe - og burde være en kvalitet hos enhver, der arbejder med mennesker. Vi kan alle blive bedre til at omgås andre og blive mere bevidste om os selv, vor handlemåde og vor oplevelse og påvirkning af omgivelserne. Vi kan alle blive mere bevidste om, hvad der skal til for at arbejde med et coachingperspektiv på et idrætshold, i skolen, på arbejdspladsen eller derhjemme. Man skal dog være sig bevidst, at bestemte situationer kræver en særlig ekspertise og nogle kvalifikationer, som man som leder/træner/underviser og deltager ikke uden videre råder over. Dette gælder især situationer, hvor fx nogle ledere/trænere/undervisere eller deltagere i en gruppe, et team i en organisation eller i idrætten udtrykker et særligt udviklingsbehov. I disse tilfælde kan det være en god idé at involvere hhv. en organisationsekstern coach eller en coachingerfaren idrætspsykolog. Coaching kan være udgangspunktet for en helt ny måde at samarbejde på. Den kan være til gavn for både ledelse og medarbejdere, for både underviser og elever, og for både træner og idrætsudøvere. Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med en høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed. Coaching er en måde at bane vejen for udvikling af den lærende organisation. 4. Coaching og læring Tidligere fungerede læring i både idrætten og på arbejdspladserne overvejende via overtagelse af eksisterende arbejds- og tankemønstre, som var udstukket af enten træneren, lederen eller erfarne overordnede. I dag er man blevet opmærksom på, at den bedste måde at udvikle både ledere og medarbejdere på opnåes, hvis man viser gensidig tillid og har tro på den enkeltes ressourcer. Menneskelige ressourcer er blevet kostbare og skal plejes og udvikles optimalt. Konsekvensen er, at læring og udvikling foregår på helt andre præmisser i dag end bare for et årti siden. Disse præmisser kommer til udtryk i en ny forståelse for - og teori om - læring og udvikling. Jeg vil i det følgende fremlægge to teoritilgange til læring, som især kan bruges inden for det idrætslige og kropslige felt. Den første teori fokuserer mest på de sociale processer i en læringssituation, den anden teori er derimod stærkt fokuseret på den personlige erfaring og oplevelse af situationen, som altid har en form for kropslig forankring. Begge teorier kan anvendes i coaching, som i praksis udformer sig ved hhv. specielle spørgeteknikker og kropslig fokusering. Læring som social praksis Læring skal forstås som en social praksis. Træner/underviser og udøvere danner en form for praksisfællesskab (Lave & Wenger, 1991). Praksisfællesskabet er et nyt begreb, der netop 7

8 fokuserer på den gensidige afhængighed og påvirkning, som også samtlige ledere og medarbejdere har på hinanden i en samarbejdsproces. Det nye ved denne forståelse er, at alle involverede - både ledere og medarbejdere - er mere eller mindre vidende eller erfarne til at løse den aktuelle opgave. Det er det samlede samarbejde, der skaber optimale resultater, og ingen af parterne, kan siges at have absolut vidensmonopol i situationen. Viden inden for både det faglige og det sociale felt genereres overvejende i situationen. Viden er et produkt af arbejdsfællesskabet. På basis af de enkelte udøveres/medarbejderes evner og erfaringer opstår løsningerne ofte som et produkt af en fælles proces, som har involveret samtlige deltagere. Deltagelse i en gruppe eller et team betyder altid en forhandling i situationen med hensyn til den personlige betydning og mening, som situationen har for den enkelte. Denne forhandling kan være en kreativ og udviklende proces, hvor tanker og ideer spirer, men den kan for enkelte deltagere også opleves som anstrengende og konfliktfyldt. Forhandlinger i denne sociale proces kræver en løbende interaktion mellem alle deltagerne. Læring er en proces, der finder sted i næsten alle arbejdssammenhænge, og som involverer og udfordrer alle deltageres faglige og personlige sider. Inden for idrætten spiller denne form for læring en særlig rolle i alle faser af idrætslige handlingsforløb, både individuelle og gruppebaserede (se også Stelter, 1999, s. 84ff). Men læring som social praksis er hovedsagelig orienteret mod den enkelte udøvers samspil med andre. Jeg vil nedenfor give nogle eksempler på, hvordan coaching kan anvendes som middel til stimulering af den sociale praksis inden for idrætten: Coaching ved udvikling af målsætninger og afklaring af samarbejdsformer: Hvad ønsker den enkelte og gruppen som helhed at fokusere på? Hvordan udvikler man individuelle og holdspecifikke mål? Hvordan vil gruppen helst bearbejde og løse eventuelle stressede hhv. konfliktfyldte situationer? Her er det coachens opgave at fungere som bevidsthedsskærpende deltager i afklaringsprocessen. Coaching ved forløbsplanlægning: I forbindelse med en forløbsplanlægning fastlægges en række opgaver og arbejdsgange, som kan strukturere et handlingsforløb med hensyn til både indholds- og tidsmæssige aspekter. Spørgsmålet er: Hvad skal gøres på hvilket tidspunkt - og hvordan? Her er det coachens opgave at skærpe bevidstheden omkring udøvernes og holdets strategiske og taktiske planer samt at hjælpe med at fokusere på planlægning af en bestemt bevægelses- eller gruppeopgaves operative afvikling. Coaching ved procesregulering: En procesregulering omfatter afvikling af mere eller mindre komplekse systemer af planer og de dertil forbundne psykomotoriske processer. Denne afvikling bygger normalt på observation og erfaring, og i et praksisfællesskab som fx en holdidræt drejer det sig specielt om at koordinere de individuelle handlingsforløb og den dertil knyttede subjektive mening i en større fælles helhed (fx en holdtaktik). Coachens 8

9 opgave er at skærpe den enkelte spillers bevidsthed om situationens udformning og om egne bidrag til processens succesrige afvikling. Ved brug af coaching som støttende deltagelse i et praksisfællesskab (fx et idrætshold) anvendes nogle coachingstrategier, som især bygger på coachens gode spørgsmål (se afsnit 5). Coaching som erfaringsbaseret og kropslig læring Især inden for idrætten bygger læring til dels på en kropslig erfaringsproces. Erfaringsbegrebet kan føres tilbage til den fænomenologiske og den eksistentialistiske teoritradition. Det var den tyske filosof Edmund Husserl ( ), der anså den konkrete erfaring som et centralt udgangspunkt i erkendelsesprocessen. Han var betænkelig ved den forudindtagethed, som var dominerende inden for den traditionelle filosofiske teoridannelse. Husserl mente, at filosofien, som alle videnskabers fundament, skulle afstå fra denne forudindtagethed og udvikle en viden, der skulle bygge direkte på erfaring. For at frigøre erkendelsesprocessen for vurdering, indførte han epoche, et græsk ord, som betyder indstilling/ophævelse af vurdering. Selv om denne opfattelse af samfundsorienteret erkendelse er ret idealistisk, kan Husserls filosofiske tanker godt overføres til dele af psykologien og til en udvidet forståelse af læring. Denne forståelse af epoche kan inden for idrætten sidestilles med de umiddelbare kropslige oplevelser, som videreudvikles via kroppens tavse vidensressourcer i forhold til bestemte bevægelsessituationer og -handlinger. For at udvikle disse umiddelbare oplevelsesdimensioner, er det en fordel for udøveren at arbejde sammen med en coach, som kan støtte denne i selve fokuseringsprocessen. Der skal skærpes opmærksomhed på forskellige kropsdele, bevægelsessekvenser, specifikke key points (nøgleelementer), bestemte situative betingelser etc. Det centrale er at udvikle årvågenhed for situationen. Trin for trin kan den erfaringsbaserede læring via kroppen beskrives på følgende måde set fra udøverens perspektiv: Jeg involverer mig i en situation. Jeg udvikler en årvågenhed i forhold til situationen. Min intentionelle relation til situationen intensiveres. Jeg går op i mine bevægelser. Den feedback, som jeg opfanger via min årvågenhed, giver mig en øget klarhed omkring hensigtsmæssigheden af min bevægelseshandling. Jeg vil i det følgende låne den tyske psykolog Kurt Lewins læringscirkel (se figur 2) og fortolke hans forståelse om erfaringsbaseret læring ved at inkludere et kropsligt oplevelsesperspektiv. I den 9

10 fremlagte model arbejdes der med fire delfaser i en læringscyklus, som skal beskrives ved hjælp af samspillet mellem kroppens tavse viden, oplevelser, sprogsliggørelse og kropslig handling. Figur 2: Lewins erfaringsbaserede læringsmodel (Kilde: Kolb, 2000, s. 48) Konkrete oplevelser kan altid sanses, når personen bevæger sig. Bevægelseshandlingerne bygger dels på kroppens tavse vidensdimensioner og ofte dels på den bevidste planlægning og afvikling af et handlingsforløb. Dermed sætter konkrete handlinger i situationen læringscirklen i gang: Handlinger er forbundet med nogle konkrete erfaringer og oplevelser, som sanses direkte uden videre refleksion og planlægning. Personen involveres umiddelbart i begivenhederne, og situationen opfattes i første omgang meget sanseligt på basis af de konkrete erfaringer, som personen har. Via den reflekterende observation lærer personen de konkrete oplevelsers mening og betydning at kende og får samtidig mulighed for at forstå situationens virkning på sig selv og omgivelserne. Det drejer sig for personen om at skærpe sin opmærksomhed og se nuancer og forskelle. Samtidig inddrager personen sin erfaring og viden fra tidligere situationer og personen kan vurdere, hvordan erfaring og viden giver mening i den aktuelle situation. Hvis personen senere havner i en lignende situation, vil vedkommende være i stand til at genkende bestemte omstændigheder og vil dermed kunne inddrage sin erfaring og viden i sin handlemåde. Et simpelt eksempel på, hvordan konkrete erfaringer og den reflekterede observation kobles sammen, kunne være: En skiløber kan sætte ord på nogle umiddelbare observationer i forhold til sin måde at stå på ski. Han skal blot give sine positioner i skistøvlen bestemte farver. Øvelsen går ud på at køre ned ad en pist og give 10

11 løbende tilbagemelding vedrørende det pres - eller mangel på samme - som skiløberen sanser på henholdsvis sit skinneben eller underbens bagside. Coachen er med til at skærpe opmærksomheden på selve observationen: Sig gul, gul..., når du fornemmer et stærkt pres på dit skinneben mod støvlens indre forside. Sig blå, blå..., når du står midt på støvlen, hvor du hverken føler pres på for- eller bagsiden af dit underben, og sig hvid, hvid..., når du bemærker et pres på underbenets bagside. I denne fase samles de konkrete erfaringer og den reflekterende observation fra de to foregående faser, og personen udvikler nogle subjektive teorier og en mere abstrakt forståelse i forhold til situationen. Denne fase domineres af fornuftsorienterede overvejelser, logik og en generaliserende begrebsdannelse. Personen sammenligner den aktuelle situation med tidligere situationer for at blive i stand til at kunne generalisere den konkrete situations erfaringer og observationer. Lad os vende tilbage til før nævnte eksempel fra skiløb: Coachen støtter igen processen: Efter nedkørslen kan du fx tale med en partner om, hvornår og i hvilken stilling du følte dig hhv. bedst tilpas eller lidt usikker. Prøv derefter at køre den samme pist igen, og sig de forskellige farver igen svarende til dine underbens position i støvlerne. Denne reflekterende observation vil være med til forbedre udøverens teknik uden at vedkommende skal tænke meget over selve teknikken. De subjektive teorier, der er blevet udviklet i den forrige fase, kan nu bruges til at planlægge lignende begivenheder, eksperimentere med lignende opgaver eller anvendes spontant i en ny situation. De subjektive teorier og generaliserende overvejelser danner dermed basis som orienteringsramme for den nye handlingssituation, og dermed begynder en ny læringscyklus. I vort eksempel vil skiløberen tage liften op igen og på den næste nedkørsel eksperimentere med sin benstilling på skiene. 5. Coachingstrategier Fremgangsmåden i coaching har konsekvenser for opfattelsen af ledelse i læreprocessen og underviserens forståelse af styring. Her viser det sig, at coaching - forstået som coachens stimulerende deltagelse i læreprocessen - er den mest støttende form i forhold til at udvikle læring som kropslig og social praksis. Det drejer sig om at udvikle den enkelte udøvers evner til selvregulering og ansvarlighed. Hvordan dette kan gøres, skal i det følgende beskrives ved to grundlæggende coachingstrategier: Spørgeteknikker Coachens måde at spørge skal være med til at skærpe opmærksomhed på situationens dynamik, især med henblik på de sociale faktorer. Ved at spørge på denne opmærksomhedsskærpende måde, sætter coachen fokus på fokuspersonens/ gruppens subjektive meninger og fortolkninger i forhold til situationen. 11

12 Spørgsmål skal stilles på en sådan måde, at de ikke sætter fokus på problemer, men på løsninger. at de sætter fokus på situationens udformning og dermed er bevidsthedsskærpende. at de er med til at udvikle nye perspektiver i forhold til situationen og dermed er med til at skabe en anden virkelighed om konteksten. Nogle centrale løsningsfokuserede spørgeteknikker er fx vidunderspørgsmål, undtagelsesspørgsmål og skalaspørgsmål (se: Stelter, Hansen-Skovmoes & Rosenkvist, 2002). Vidunderspørgsmål tager udgangspunkt i et vidunder, der er sket i løbet af natten. Næste morgen er verden mht. situationens udformning helt ændret: Hvordan opdager fokuspersonen/-gruppen, at situationen rent faktisk er anderledes? Ved undtagelsesspørgsmål sættes fokus på de situationer, hvor omstændighederne opleves og fortolkes anderledes end normalt. Ved at sætte fokus på undtagelser, skærpes opmærksomheden på det skjulte potentiale, som ligger i situationen og i de involverede personer. Ved hjælp af skalaspørgsmål kan coachen hjælpe fokuspersonen/-gruppen med at blive opmærksom på og bevidst om aktuelle eller tidligere oplevelser af konkrete situationer eller indstillinger. Fokuspersonen/-gruppen opfordres til at vurdere sin oplevelse eller indstilling i forhold til en given situation, person eller handling på en skala fra 0 til 10. Fokuseringsteknikker Her står den kropslige oplevelse og situationens umiddelbare erfaring i midtpunktet. Det drejer sig om at arbejde med koncentration og årvågenhed for at udvikle en sanselig opmærksomhed på situationens her og nu. Den accepterende grundholdning er det centrale ved denne teknik. Følgende fokuseringsøvelser kan eksemplificere denne coachingteknik: Centrering om kroppens tyngdecentrum (fx når man står på ski, balancerer etc.) Fokus på vejrtrækning (fx i svømning og tennis) Fokus på forskellige kropsdele (se eksemplet fra skiløb) Fokus på enkelte bevægelsessekvenser Fokus på omgivelsesbetingelser (fx løbeunderlag, lyde fra naturen, lyde fra bolden) Leg med forskellige handlemuligheder og -alternativer 6. Afslutning Coaching viser vejen for, hvordan man kan nå langt ved at acceptere og vise anerkendelse over for de mennesker, man arbejder, lærer eller udvikler sig sammen med. En vej, der viser sig at åbne for 12

13 nye dimensioner i måden at tackle udfordringer på. At betræde denne vej lykkes dog langt fra altid. Vi lever ofte med en forestilling om, at vores egen måde at tænke eller gøre tingene på er den bedste. At arbejde coachingorienteret kræver omstillingsevne: Væk fra den traditionelle problemog mangeltænkning, som har været en rodfæstet del af vor kultur, og som fortsat fylder meget i vores bevidsthed. Coaching bryder med de gamle vaner i forhold til forestillingen om et rigtigt og et forkert. Coaching forudsætter, at nogle bestemte betingelser i en organisation er opfyldt, for at kunne implementeres: Der skal være en udbredt parathed hos alle involverede parter i organisationen (fx en skoleklasse, et boldspilhold). Coaching skal ikke være en engangsbegivenhed. Der skal være et grundlæggende engagement for udvikling og forandring til stede i gruppen. Strukturer og ressourcer skal være en integreret del af den samlede udviklingsstrategi. Litteratur Kolb, D.A. (2000). Den erfaringsbaserede læreproces. I: K. Illeris (red.). Tekster om læring. (s ). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated learning. Legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press. Stelter, R. (1999). Med kroppen i centrum idrætspsykologi i teori og praksis. København: Dansk psykologisk Forlag. Stelter, R. (red.) (2002). Coaching læring og udvikling. København: Psykologisk Forlag. Stelter, R., Hansen-Skovmoes, P. & Rosenkvist, G. (2002). Coachingteknikker. I R. Stelter (red.). Coaching læring og udvikling. København: Psykologisk Forlag. Whitmore, J. (1996). Coaching på jobbet. En praktisk vejledning i at udvikle dine egne og dine medarbejderes færdigheder. København: Industriens Forlag. 13

Coaching. WWW.leadingcapacity.dk. Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter

Coaching. WWW.leadingcapacity.dk. Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter WWW.leadingcapacity.dk Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter Coaching Coaching kan bruges i stort set alle sammenhænge, hvor udvikling, forandring og læring er et ønske. Målet er

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring Artiklen er publiceret på WWW.LEADINGCAPACITY.DK Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring af Reinhard Stelter Coaching er et begreb, som kommer fra idrættens verden og, som har fungeret

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

COACHING - læring og udvikling

COACHING - læring og udvikling Reinhard Stelter (red) (2005) COACHING - læring og udvikling den 09-03-2012 Søren Moldrup side 1 af 13 0. INTRODUKTION Bogen tager udgangspunkt i coachingbegrebets oprindelige betydning, nemlig det at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ledelsesmæssig coaching

Ledelsesmæssig coaching UDVIKLINGS- & RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED FORLAGET BIRKEDAL Ledelsesmæssig coaching LP s leder-til-leder-coaching September 2012 www.henriklarsen.as Syddanske Forskerparker Tel. 0045 40373825 Coaching En løbende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Pædagogik indenfor coaching. Af Kim Rud

Pædagogik indenfor coaching. Af Kim Rud Pædagogik indenfor coaching. Af Kim Rud Eksamensopgave Diplomtræneruddannelsen DOF/DIF 2003-04 Spørgsmål 1 Beskriv de grundlæggende antagelser i coaching. Diskuter derudfra coaching i forhold til din idræt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Coaching for behandlere og konsulenter. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Coaching for behandlere og konsulenter. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere Coaching for behandlere og konsulenter Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere