visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante"

Transkript

1 visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S t i a n a lva d Ros inante 1

2 SOV GODT Redskaber til håndtering af søvnproblemer Mange mennesker oplever vanskeligheder med at falde i søvn, vågner om natten eller oplever, at de er uudhvilede pga. dårlig søvnkvalitet. Forskning viser, at næsten halvdelen af befolkningen har søvnproblemer fra tid til anden, og at hver tiende oplever så omfattende søvnproblemer, at det går ud over deres livskvalitet, humør og evne til at fungere i hverdagen. Øvelserne i dette hæfte og på denne cd er tænkt som redskaber til at hjælpe dig med at genoprette og fastholde et sundt søvnmønster. Du kan læse om årsager til søvnproblemer, hvornår sovemedicin ikke er en holdbar løsning, principper i psykologisk søvnbehandling, hvordan du forbedrer dine sovevaner, og hvordan du kan bruge visualiseringsøvelserne på denne cd. Hæftet og visualiseringsøvelserne udgør et samlet program. Inden du går i gang med øvelserne, er det nødvendigt at undersøge dit søvnmønster, dine sovevaner og aspekter ved din livsstil, som kan være relevante for dit søvnmønster og din søvnkvalitet. Hvordan du gør, beskrives nedenfor. Læs derfor hele hæftet, inden du går i gang. Søvnproblemer kan have mange årsager Nogle søvnproblemer hænger direkte sammen med fysiske sygdomme og symptomer, fx smerter og overvægt. Hos i øvrigt raske personer kan søvnproblemer opstå i vanskelige perioder i livet, fx i forbindelse med skilsmisse eller problemer på jobbet, og de kan blive vedligeholdt af bekymringer over ikke at kunne falde i søvn. I andre tilfælde opstår problemerne gradvist pga. uhensigtsmæssige sovevaner og usund livsstil. I udgangspunktet er vores krop konstrueret til at være vågen, når det er lyst, og til at sove, når det er mørkt. Det voksende antal mennesker med søvnproblemer i det moderne samfund hænger således utvivlsomt sammen med, at vi udsættes for lys hele døgnet, og at vi ser tv og arbejder ved computeren. Stress kan desuden betyde, at vi har vanskeligt ved at falde i søvn og sover uroligt. Sovemedicin er ikke en holdbar løsning Forbruget af sovemedicin er højt; næsten danskere er jævnlige brugere af sovemedicin. Mens det kan være hensigtsmæssigt at tage en sovepille i helt særlige tilfælde, er længerevarende brug uhensigtsmæssig. Dels sker der en tilvænning, så man ikke kan sove uden 2

3 sovemedicin, dels er virkningen yderst begrænset (ca minutters ekstra søvn). Endelig giver selv nyere sovemedicin bivirkninger som døsighed i dagtimerne og manglende koncentrationsevne. Psykologisk søvnbehandling I dag ved man, at langt de fleste menneskers søvnproblemer kan afhjælpes ad adfærdspsykologisk vej. De mest almindelige teknikker går ud på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre omkring din søvn, at aflære dårlige sovevaner og at lære sunde sovevaner og en tilsvarende sund livsstil. Andre teknikker går ud på at nedbringe et for højt stressniveau, at lære at kunne slappe af og at fremme evnen til at lægge dagens problemer og morgendagens opgaver til side, inden man skal sove. Gode sovevaner fremmer god søvnkvalitet Søvnforskningen peger på følgende gode vaner som vigtige for et sundt søvnmønster: Sørg for: 1. At gå i seng og stå op på et fast tidspunkt hver dag. 2. At soveværelset er så støjfrit og mørkt som muligt. 3. At soveværelset har en passende temperatur ikke for koldt og ikke for varmt. 4. At spise faste måltider og undgå at gå sulten i seng. 5. At være fysisk aktiv og motionere men ikke de sidste tre timer før du skal sove. Undgå: 6. Alkohol, specielt om aftenen. Selvom det kan hjælpe med at falde i søvn, kan det øge risikoen for at vågne om natten og forringe søvnkvaliteten. 7. Rygning nikotin er en stimulans. 8. Koffein kaffe, cola og te for sent på dagen. 9. At drikke for meget inden du går i seng det vil mindske risikoen for, at du vågner for at skulle på toilettet om natten. 10. At sove længere end du har brug for, for at føle dig udhvilet. 11. At sove for meget i løbet af dagen særligt efter kl At tage problemer med i seng. Bekymringer kan holde dig vågen. 13. At se på uret mens du prøver at falde i søvn, eller hvis du vågner om natten sæt vækkeuret, så du ikke kan se viserne. 14. At bruge soveværelset og sengen til alt andet end sex og søvn. Som ordet vaner antyder, handler det først og fremmest om at vænne vores hjerne til at forbinde sengen, soveværelset og sovetidspunktet med det at sove. Hvis vi ser tv, checker s osv. i sengen, lærer vores hjerne at forbinde sengen og soveværelset med det at være vågen og aktiv. 15. At gå i seng før du er søvnig. 16. At anstrenge dig for at sove man kan ikke tvinge sig selv til at falde i søvn, og anstrengelser gør dig mere vågen. 3

4 Uhensigtsmæssige tankemønstre omkring din søvn Vores tanker, forestillinger og forventninger kan have stor indvirkning på vores psykiske og fysiske velbefindende. Den velkendte placeboeffekt viser fx, at en ikke-virksom behandling (fx en kalktablet), som vi tror er virksom, kan have en stor smertelindrende virkning. Når man oplever, at sovemedicin stadig virker efter fem-seks uger, skyldes effekten først og fremmest en forventet og indlært placeboeffekt. På samme måde kan negative tanker omkring søvn påvirke vores søvnkvalitet. Når vi oplever søvnproblemer, kan vi let komme til at udvikle negative tanker om vores søvn. Tanker som jeg lukkede ikke et øje i nat eller hvis jeg ikke får otte timers søvn, kan jeg ikke klare dagen i morgen eller jeg bliver syg, hvis jeg ikke får nok søvn lyder sikkert velkendte. Sådanne tanker ved sengetid bidrager til at gøre os nervøse og anspændte. Negative følelser frembringer en stress-reaktion med øget puls, forhøjet blodtryk, muskelspændinger og øget hjerneaktivitet, som gør det fysisk vanskeligere at falde i søvn. Når vi er nervøse og bekymrede, er det hjernens naturlige reaktion at gøre os mere vågne og opmærksomme. Programmet I det følgende beskrives tre trin. Trin 1 handler om at undersøge dit søvnmønster. Trin 2 giver dig redskaber til at undersøge og ændre dine sovevaner samt eventuelt tilhørende uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer, som kan have indflydelse på din søvnkvalitet. Trin 3 består af en række visualiseringsøvelser, som kan støtte dig i udviklingen af et sundt søvnmønster. Selvom det kan være fristende at gå i gang med visualiseringsøvelserne med det samme, er det mest hensigtsmæssigt, at du udelukkende arbejder med trin 1 og 2 i den første uge. Når du efter en uges arbejde er begyndt på visualiseringsøvelserne, kan du gå tilbage og bruge redskaberne i trin 1 og 2 sideløbende med øvelserne. Trin 1: Undersøg dit søvnmønster Mange tror, at de får mindre søvn, end de faktisk gør. Undersøgelser har vist, at personer plaget af søvnløshed i gennemsnit tror, at de sover en time mindre om natten, og at de ligger vågne 30 minutter længere, end de faktisk gør. Vores søvnbehov er i øvrigt meget individuelt. Nogle trives bedst med otte timers søvn, andre har ikke brug for mere end seks timer, og de færreste har brug for mere end syv timer. Vi er også mere robuste, end vi tror, og vi kan klare os i lange perioder med lidt søvn. 4

5 Inden du går i gang med øvelserne, er det vigtigt, at du undersøger dit søvnmønster, herunder især den såkaldte søvneffektivitet. Din søvneffektivitet er antallet af timer, du sover, divideret med antallet af timer, du tilbringer i sengen, og den beregnes som et procenttal. Hvis du fx sover i alt seks timer og tilbringer otte timer i sengen, er din søvneffektivitet 75 procent. Den optimale søvneffektivitet ligger omkring 90 procent. Kopier nedenstående søvndagbogs-skema (skema 1), og registrer dit søvnmønster hver morgen i mindst en uge. Når du har registreret dit søvnmønster for syv nætter, kan du bruge skema 2 til at tælle sammen og derefter beregne din gennemsnitlige søvneffektivitet og søvnkvalitet. Nat nr.: Dato: Hvad var klokken, da du gik i seng i går? Hvad var klokken, da du slukkede lyset? Hvad var klokken ca., da du faldt i søvn? Hvor mange gange vågnede du ca. i løbet af natten? Hvor længe var du vågen? (Ca. minuttal) 1. gang: 2. gang: 3. gang: 4. gang: Hvad var klokken, da du vågnede for sidste gang om morgenen? Hvad var klokken, da du stod op af sengen? Hvor mange timer befandt du dig i sengen i alt (vågen og sovende)? Hvor mange timers søvn fik du i alt i løbet af natten? Hvordan vil du vurdere kvaliteten af din søvn? Særdeles ringe Særdeles god Skema 1: Søvndagbog Beregning af søvneffektivitet og søvnkvalitet Indfør tallene fra mindst syv søvndagbogsblade i et nyt skema, som du kopierer efter modellen i skema 2. 5

6 Skema 2: Sammentælling Nat nr. Hvor mange timer i sengen (sovende og vågen)? Hvor mange timers søvn i alt? Vurdering af min søvnkvalitet (1-5) Total Gennemsnit (Total/7) Når du har udfyldt skemaet, kan du beregne din gennemsnitlige søvneffektivitet således: Det totale antal timers søvn divideret med antal timer i sengen ganget med 100. Husk også at vurdere din søvnkvalitet på en skala fra 1-5. Ligger din søvneffektivitet under procent, er der plads til forbedringer, ikke mindst hvis du også vurderer din gennemsnitlige søvnkvalitet som lav (3 eller derunder). Hvis du på baggrund af ovenstående kriterier derimod ser ud til at få tilstrækkelig søvn, men alligevel er træt og uoplagt i dagtimerne, kan det skyldes andre ting end for lidt søvn og dårlig søvnkvalitet, fx fysiske symptomer eller depression. Hvis du tror, at dette kan være tilfældet, søg læge og få undersøgt, om der kan være andre årsager til, at du er træt og uoplagt. Hvis du har en lav søvneffektivitet, vil man sædvanligvis anbefale en såkaldt søvntitrering som en del af behandlingen. Søvntitrering går kort fortalt ud på, at du nedbringer antallet af timer i sengen, indtil din søvneffektivitet kommer op på over 90, også selvom det i første omgang kan betyde, at du ikke får flere timers søvn. Hvis din undersøgelse af din søvneffektivitet fx viser, at du ligger i sengen otte timer og sover seks timer, kan du starte med at gå en time senere i seng eller stå en time tidligere op. Får du længere vågen tid, bliver du mere træt og sover mere effektivt. Når du når en søvneffektivitet på 90 procent, kan du gradvist øge antallet af timer i sengen, fx med 15 minutter om ugen, indtil du er oppe på det antal timers søvn, du har brug for. Søvntitrering kræver, at du registrerer dit søvnmønster nøje. Til dette kan skema 1 og 2 være en hjælp. 6

7 Trin 2: Undersøg dine sovevaner og din livsstil Hvis dine undersøgelser af dit søvnmønster viser, at du har en utilstrækkelig søvneffektivitet, kan det skyldes, at du har udviklet dårlige sovevaner og en usund livsstil. I skema 3 har du mulighed for at undersøge dine sovevaner. Skema 3: Sovevaner og livsstil 1. Sovevaner Jeg går i seng på et fast tidspunkt (+/- en halv time) Jeg står op på et fast tidspunkt (+/- en halv time) Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag Jeg er søvnig, når jeg går i seng Jeg går i seng, selvom jeg ikke er søvnig, da jeg er bekymret for, om jeg får tilstrækkelig søvn 1.5 Jeg sover/tager en lur efter kl Jeg sover/tager en lur før kl Jeg falder i søvn foran tv et, eller når jeg læser Jeg bliver liggende i sengen, når jeg vågner 2. Livsstil (kost, motion, stimulanser) Jeg motionerer mindst en time (løbe - t ræning, motionscenter el.lign) Jeg er fysisk aktiv hver dag (cykler, går på arbejde el.lign) Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag Jeg spiser tre måltider om dagen Jeg drikker alkohol Jeg drikker alkohol, inden jeg går i seng, for at slappe af Jeg drikker kaffe, te, eller cola efter kl. 16 7

8 3. Soveværelset Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag 3.1 Mit soveværelse er for varmt 3.2 Mit soveværelse er for koldt Jeg bliver forstyrret af lyde (fra børn, partner, udenfor) Jeg bliver forstyrret af lys (fra vinduet, gadelygter, andre lyskilder) Min seng føles ubehagelig (for blød for hård el.lign.) 4. Aktiviteter i soveværelset Jeg ser tv i sengen om aftenen, inden jeg skal sove Jeg læser bøger i sengen (mere end 15 min.), inden jeg skal sove Jeg ser tv i sengen om morgenen, inden jeg står op Jeg læser bøger i sengen om morgenen, inden jeg står op Jeg arbejder i sengen (checker s, læser papirer etc.) Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag 4.6 Jeg spiser i sengen 4.7 Jeg drikker i sengen Jeg slukker lyset med det samme, når jeg skal sove Jeg kigger på uret, når jeg prøver at falde i søvn Jeg kigger på uret, hvis jeg vågner om natten 8

9 5. Afspænding 5.1 Jeg dyrker regelmæssigt en eller anden form for afspænding (fx yoga, meditation, afspændings øvelser) Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag Jeg foretager jævnligt afslappende aktiviteter i løbet af dagen (går ture, graver have el.lign.) Jeg foretager afslappende og behagelige aktiviteter om aftenen inden jeg skal sove (fx læser romaner, lytter til musik eller andet) Tanker Aldrig eller næsten aldrig 3-4 dage 5-6 dage Hver dag 6.1 Jeg ligger som regel og tænker på arbejdsopgaver og ting, jeg skal huske, når jeg har slukket lyset for at sove 6.2 Jeg tænker på rare og positive ting, når jeg har slukket lyset for at sove Jeg tænker over mine problemer og bekymringer, når jeg har slukket lyset for at sove Jeg tænker på og er bekymret for, om jeg kan falde i søvn Jeg ligger og anstrenger mig for at falde i søvn Læs hver sætning i delskemaerne 1-6 grundigt, og tegn en cirkel om det svar, der passer bedst på dine vaner og oplevelser. For at få det bedste udbytte, svar så ærligt og oprigtigt som muligt. Mine problemområder: Tæl dine scorer sammen for hvert af de seks områder i skema 4. Beregn derefter din procent-score for hvert område ved at bruge formlen under procent-score. 9

10 Skema 4: Sovevaner og livsstil Områder Min score i alt: Procent-score: Sovevaner (min score/24) x 100 = 2. Livsstil (min score/18) x 100 = 3. Soveværelset (min score/15) x 100 = 4. Aktiviteter i soveværelset (min score/30) x Afspænding (min score/9) x 100 = 6. Tanker (min score/15) x 100 Søvnhygiejne i alt: (min score/111) x 100 = En score på tyder på gode sovevaner. Scorer mellem 50 og 75 antyder, at der helt sikkert er plads til forbedringer. Scorer under 50 tyder på, at du bør foretage ændringer i dine vaner, hvis du skal forbedre din søvn og søvnkvalitet. Ændring af sovevaner og livsstil Kig på dine scorer inden for de enkelte områder. Er der nogen områder, hvor du har særligt lave scorer? Læg i skema 3 mærke til, om der er områder, hvor du har tegnet en cirkel om 0 eller 1, og tænk over, hvordan du bedst kan ændre den pågældende vane eller de pågældende forhold. Noter de områder, hvor du har scoret 0 eller 1. Overvej derefter, hvad du kan gøre for at bringe din score op på 2 eller 3. Prioriter derefter spørgsmålene efter hvilke af dine vaner, det vil være lettest at ændre. Foretag ændringerne i den kommende uge, samtidig med at du arbejder med visualiseringsøvelserne i trin 3. Når ændringerne er gennemført, udfyld så søvndagbogen i den efterfølgende uge, og udfyld derefter skemaet med søvnvaner igen. Læg mærke til, om der er sket forbedringer i din søvneffektivitet og med dine sovevaner. Fortsæt på samme måde, indtil du har opnået den score, du ønsker. 10

11 Trin 3: Visualiseringsøvelser Nu, hvor du har fået et indblik i dit søvnmønster, dine sovevaner og relevante livsstilsfaktorer, kan du gå i gang med visualiserings-øvelserne. Lyt ikke til alle øvelser på én gang. Følg instruktionerne nøje for at opnå det bedste resultat. Hvad er visualisering, og hvordan virker det? Visualisering er en psykologisk teknik, der udnytter det forhold, at vi foruden at tænke i ord også tænker i indre ikke-sproglige billeder og forestillinger. Vi danner såkaldte mentale forestillingsbilleder. Vi kan fx forestille os billeder for vores indre øje, høre lyde for vores indre øre og forestille os kropslige følelser og fornemmelser. Visualisering er en teknik, der hjælper os til at fokusere vores bevidsthed på de indre sanseforestillinger. Det at forestille sig noget kropsligt påvirker vores krop i større eller mindre grad. Hvis vi forestiller os selv i en positiv, behagelig og afslappende situation, vil vi kunne fornemme en positiv følelse i kroppen. Og omvendt: Forestiller vi os en skræmmende situation, fx at blive boret hos tandlægen eller at gå til eksamen, vil vi tilsvarende kunne fornemme de følelser, der er forbundet med en sådan situation. Nogle af disse ændringer i kroppen kan man måle. Hvis vi forestiller os, at vi løber, vil man kunne måle ændringer i den elektriske aktivitet i de muskler, vi anvender, når vi løber. Hvis vi koncentrerer os om at forestille os, at vi bider i en sur citron, vil de fleste opleve øget spytproduktion. Undersøgelser har tilsvarende vist, at man kan påvirke håndens temperatur, hvis man i en afslappet og koncentreret tilstand forestiller sig, at den befinder sig i nærheden af en varm kaminild. Visualisering er således en teknik, der ved at instruere lytteren i at danne og koncentrere sig om bestemte indre billeder og forestillinger kan have en positiv indflydelse på lytterens psykiske velbefindende og kropslige balance. Visualisering er særligt relevant, når vi skal bearbejde vore tanke- og adfærdsmønstre, lære afspænding og mindske vores stressniveau. Øvelse 1: Udforskning og ændring af uhensigtsmæssige tanker om din søvn (24:40 min). I den første øvelse får du mulighed for at træne visualisering, dvs. at arbejde med dine indre tankeforestillinger. Hovedformålet med 11

12 øvelsen er, at du begynder at overveje dine søvnvaner og at undersøge dine tankemønstre omkring dit søvnproblem. Ved at blive opmærksom på uhensigtsmæssige sovevaner og negative tanker om søvn, som kan stresse dig og bidrage til at holde dig vågen, får du mulighed for at ændre dem til mere hensigtsmæssige vaner og tanker. Lyt først til øvelse 1 et par gange, og gentag evt. øvelsen senere i programmet, hvis du fornemmer, at du har brug for det. NB. Hvis du oplever, at øvelse 1 gør dig afslappet og afspændt, er det fint men det er ikke den egentlige hensigt med øvelsen. Lyt ikke til øvelsen i sengen eller i soveværelset, men find et andet sted. Øvelse 2: Afspændingsøvelse (24:00 min). Når du har lyttet til øvelse 1 et par aftener, kan du gå i gang med øvelse 2. Her får du mulighed for at lære din krop og dine tanker at slappe af. Hvis vi har et højt spændingsniveau, når vi går i seng, fortæller det vores krop, at vi skal være vågne og på vagt. Har vi vanskeligt ved at falde i søvn, bliver vi ofte endnu mere anspændte og får endnu sværere ved at falde i søvn. Slapper vi af, når vi lægger os til at sove, bliver det lettere at falde i søvn. Ved at træne afspænding mange gange lærer vores krop gradvist at kunne slappe af, når vi har brug for det. Det er derfor meget vigtigt at træne mange gange, helst dagligt i begyndelsen. Brug fx denne øvelse 1-2 gange dagligt i en uge. Derefter kan du gå over til at bruge den en gang daglig, for derefter at bruge den nogle gange eller efter behov. Når du har vænnet dig til øvelsen, vil du måske opleve, at du døser hen eller måske endda falder i søvn til øvelsen. Det er helt i orden og blot et tegn på, at din krop lærer at slappe af. Du kan evt. supplere med andre afspændingsøvelser, fx CD-erne Find din indre balance eller Lær at håndtere stress (www.rosinante.dk). Øvelse 3: Øvelse i at lægge dagens problemer og morgendagens udfordringer til side (38:20 min). Når du har lyttet til øvelse 1 et par gange og trænet afspænding ved hjælp af øvelse 2 en to-tre dage, kan du begynde med at lytte til øvelse 3. En almindelig årsag til vanskeligheder med at falde i søvn er, at vi tænker på vores personlige eller arbejdsmæssige problemer, på negative hændelser, på ting vi ikke har nået, eller morgendagens 12

13 opgaver og udfordringer. Det stimulerer os til at være vågne og opmærksomme, og hjernen sender signaler til kroppen om at øge puls, blodtryk og muskelspændinger. Denne øvelse giver dig mulighed for at rekapitulere dagens oplevelser og gennemgå morgendagens opgaver for derefter at lægge dem til side, så du bliver parat til at sove en god nats søvn. Prøv dig frem med hensyn til hvilket rum og tidspunkt, der fungerer bedst. For nogen vil det være godt at lytte til øvelsen lige inden de skal sove. For andre fungerer det bedre tidligere på aftenen. Hvis du falder i søvn til øvelsen, er tidspunktet, du har valgt, formodentlig for sent. Det kan være en fordel at sidde op i en behagelig stol, mens du lytter til øvelsen. Lyt til øvelsen, inden du skal i seng. Da øvelsen handler om at undersøge og bearbejde dagens indtryk, er det vigtigt, at du ikke lytter til øvelsen i dit soveværelse. Øvelse 4: Indsovning (33.00 min). Den sidste øvelse er en indsovningsøvelse. Gem øvelsen til du har arbejdet mindst en uge med øvelse 1-3, så din hjerne og din krop har vænnet sig til visualisering og afspænding. Hensigten er, at du skal lytte til øvelsen, når du har lagt dig i sengen for at sove og har slukket lyset. Øvelsen vil hjælpe din krop og dine tanker med at spænde af og nå den rette afslappede og søvnige tilstand. Husk at vente med at gå i seng, til du er søvnig. Når du anvender indsovningsøvelsen, er det fint at falde i søvn, inden øvelsen er afsluttet. Det er derfor vigtigt, at cdafspilleren selv slår fra, så du ikke skal vågne for at slukke den. Tanken bag øvelsen er, at du ved at lytte til den i sengen, når du skal sove, gradvist vænner din hjerne til at forbinde soveværelset og sengen med følelser af afslapning, velvære og søvnighed. At arbejde med visualisering Når du lytter til øvelserne på denne cd, er det vigtigt, at du sørger for at sidde eller ligge så behageligt som muligt. Sørg desuden for, at du kan arbejde uforstyrret med øvelsen i den tid, den tager. Som med de fleste andre færdigheder kræver visualisering øvelse, og din oplevelse kan ændre sig med tiden. Det er vigtigt at du ikke anstrenger dig for meget. Lad først og fremmest tingene ske af sig selv, og lad kroppen og dine fornemmelser lede din oplevelse på vej. Vi er alle forskellige, og der findes ikke en rigtig eller forkert måde at opleve visualisering på. Sørg derfor 13

14 først og fremmest for at være åben og nysgerrig over for dine oplevelser med øvelserne. Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med visualisering ikke er en passiv proces, hvor resultaterne kommer af sig selv. At påvirke og ændre dine tanker og følelser kræver mentalt arbejde. Du kan understøtte processen ved at notere og føre dagbog over dine tanker, følelser og forestillinger og over de ændringer, der sker, mens du arbejder med øvelserne. Efter at have arbejdet med øvelserne i et stykke tid kan du på baggrund af dine notater undersøge, om der er særlige mønstre i dine erfaringer. Fx om du har størst udbytte af bestemte øvelser på bestemte tidspunkter af dagen el.lign. 14

15 VIGTIGT! Visualisering er et supplement ikke en erstatning for lægelig eller psykologisk behandling. Hvis du har længerevarende smerter eller andre fysiske symptomer, bør du altid søge læge. ISBN BOBBY ZACHARIAE OG ROSINANTE & CO 2011 Alle rettigheder forbeholdes den fonografiske producent og ejeren af det indspillede værk. Uden tilladelse er kopiering, udlejning, udlån og anvendelse af dette fonogram til offentlig udførelse og radiospredning forbudt. Grafisk design: Bettina Kjærulff-Schmidt Musik: Christian Alvad Rosinante er et forlag i Rosinante & Co Købmagergade 62, 4 Postboks 2252, 1019 København K 15

16

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Sov godt sider

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Sov godt sider guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus bedre vaner Tab dig mindre stress Ro hele natten undgå depression 16 Sov godt sider Din søvn er vigtig Nedsætter puls og blodtryk En dejlig lang nattesøvn,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan rydder du op i PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

RAFFINADERIET.DK. stress. - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred. www.srg.dk

RAFFINADERIET.DK. stress. - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred. www.srg.dk RAFFINADERIET.DK stress - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred Håndbog om stress Anshv. redaktør: Direktør Else-Marie Stilling Tekst: Marie Gjerum,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn DemensDagene 2015 12. maj Tivoli Hotel og Congress Center Demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj Kort om søvn og demens Ca. 40-70% af personer

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015 guide Marts 2015 Sådan undgår du stress Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT INDHOLD SIDE 4 Stress er

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere