INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK. Jan Tønnesvang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK. Jan Tønnesvang"

Transkript

1 839 Psyke & Logos, 2004, 25, INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK Artiklen fremstiller en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener (herunder psykiske) i verden. Med basis i en såkaldt holontænkning hævdes det, at ethvert fænomen dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng med andet. Pointen i forhold til en psykologisk forskningsmetodik er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå psykiske fænomener i deres fulde kompleksitet uden at lave uhensigtsmæssige reduktioner af disse. Den akademiske altmuligmand Ken Wilber har i de senere år udviklet en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener i verden. Begrebsrammen er både original og perspektivrig. På den ene side er den enkel at forstå og overskue, og på den anden side har den en spændvidde, der gør det muligt at rumme stor kompleksitet. I USA har man taget konsekvensen af Wilbers tænkning og på grundlag af denne oprettet et Integrativt Institut (www.integralinstitute.org), hvor man bestræber sig på at videreudvikle og anvendeliggøre den integrative tænkning inden for så forskellige områder som politik, forretningsliv, organisationer, jura, medicin og psykologi. I nærværende sammenhæng er det begrebsrammens anvendelse som grundmodel for forståelsen af psykologisk forskning, der er på programmet. Som afsæt for dette skal der først siges lidt om begrebsrammens principielle logik. Den integrative begrebsramme Til grund for den integrative begrebsramme ligger en såkaldt holontænkning, hvormed menes, at fænomener må forstås som holoner, der hver for sig er en helhed i sig selv, men samtidig er del af en større helhed. Således vil atomer både bestå i sig selv og være del af molekyler, som tilsvarende både består i sig selv og er del af celler, som samtidig både består i sig selv og er del af organer, som samtidig både består i sig selv og er del af organismer, som samtidig både består af sig selv og er del af øko-nicher, samfund osv. Ifølge Wilber er materielle forekomster indflettet i holon- er lektor, ph.d. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

2 840 sammenhænge, således at en fuld forståelse af det enkelte fænomen altid vil kræve, at man både søger at forstå det i sin karakteristiske egenart og i sine forbindelser til de større helheder, det er en del af. Intet består i sig selv, men altid også i dets forbindelser med andet. Og intet kan forstås i dets forbindelser med andet uden også at blive forstået i dets egen egenart. Som der også er tradition for at fremhæve i dansk almenpsykologi må psykiske fænomener grundlæggende forstås i deres samtidige sammenhæng med og adskilthed fra hinanden (Engelsted, 1989). Med basis i denne holontænkning hævder Wilber så, at alting dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng. Og pointen er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå fænomener i verden uden at lave ontologiske reduktioner af disses kompleksitet. Ja ikke blot må siderne og manifestationerne tages i betragtning, de må forstås i deres rette forbindelser med hinanden. For at fastholde dette synspunkt opstiller Wilber så en grundmodel, der krydser holoners inderside og yderside med deres entalsog flertalsmanifestationer. Grundmodellen rummer med disse krydsninger fire kvadranter og tager sig ud som vist i figur 1. Modellens indre linjer er stiplede for at understrege, at der ikke er tale om skodder men forbindelser mellem de enkelte kvadranter. Figur 1. De fire kvadranter Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det subjektive Det objektive HOLON- FÆNOMEN Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det intersubjektive Det interobjektive Ud over at bestå i deres umiddelbare horisontale forbindelser med andet og andre, indgår holoner i vertikale forbindelser i de større sammenhænge, som de er en del af og organiseres i. En celle, der indgår og fungerer i et organs måde at fungere på, er et eksempel på en sådan vertikal forbindelse. Holontænkningens altings-forbindelses-forståelse betyder således ikke, at alting indgår i vilkårlige relationer, som det hævdes i visse former for holis-

3 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 841 metænkning. Wilber argumenterer skarpt imod sådanne vilkårlige holismeforståelser, idet de taber den centrale kendsgerning på gulvet, at holoner er hierarkisk organiserede på den måde, at overordnede holoner transcenderer og inkluderer lavere holoner. For at understrege, at der ikke er tale om enstrengede, men om inkluderende hierarkier, taler Wilber om, at hierarkier er holarkiske, forstået på den måde, at det enkelte hierarki både er noget i sig selv, men samtidig også indgår som komponent i andre hierarkiske organiseringer; på samme måde som det enkelte holon er en helhed for sig selv, men også er en del af en større helhed. I og med de holarkiske dannelser skabes der strukturer i verden, der både kan og vil forandres over tid, men som ikke af den grund er blot relative og vilkårlige på et givet tidspunkt. Selve princippet i dannelsen af sådanne holarkier og dermed i dannelsen af strukturer er ikke menneskelige konstruktioner. Tværtimod er det holarkiske princip forudsætning for, at sociale og individuelle konstruktioner overhovedet kan skabes og have en vis stabilitet. For at understrege den dynamiske karakter af strukturer i verden, kalder Wilber (inspireret af Sheldrake) disse for morfogenetiske felter, hvormed menes sandsynlighedsfelter, inden for hvilke, man kan forvente, at noget bestemt vil forekomme, men ikke med 100% sikkerhed kan forudsige, at dette vil ske. I psykologien vil man parallelt til sådanne morfogenetiske felter tale om organiseringsmønstre. At overordnede holoner transcenderer de lavere vil sige, at de er mere komplekse og fungerer på et højere kompleksitetsniveau end de lavere. At de højere niveauer så samtidig inkluderer de lavere, vil sige, at de lavere holoner netop ikke forsvinder ved at blive inkluderet i de højere, men blot fungerer på en anden måde, når de er del af den større komplekse sammenhæng. Illustreret med forholdet mellem celler og organ forholder det sig jo ikke sådan, at de celler, der indgår i et organ, forsvinder ved at være en del af organet. Men under normale omstændigheder fungerer cellerne i overensstemmelse med organets overordnede styringsprincipper. I tilfælde af cancer fungerer visse celler ude af takt med organets overordnede styring, men i så fald er der netop tale om patologi, og hvis ikke organet genvinder styringen over de enkelte celler, går det til grunde. Da holoner på et højere niveau end lavere både transcenderer og inkluderer de lavere holoner, kan udvikling forstås på den måde, at et holon på et højere niveau besidder de egenskaber, som det inkluderede holon besidder for sig selv, men samtidig også qua transcendensen besidder flere og andre egenskaber end det lavere holon. Overført på en psykologisk tænkning betyder dette, at der er forekommet en udvikling, når man har overskredet et tidligere funktionsniveau og fungerer på et mere komplekst niveau, og hvor denne overskridelse netop ikke har medført, at man har dissocieret dele af det lavere funktionsniveau, men har integreret disse i det højere funktionsniveau. En sådan forståelse af udvikling er på ingen måde fremmed for en almindelig psykologisk tænkning. I varierede former finder man den fx i Piagets kognitive stadielære, i Batson et al.'s (1993) forståelse af

4 842 kreative og religiøse udviklingsprocesser som beroende på forøget kognitiv kompleksitet, i såkaldte anden ordens forandringer inden for systemteori (Watzlawick et al., 1974) og i forståelsen af kompleks selvorganisering i en organisationsdynamisk niveautænkning som Bertelsens (2000). I forhold til den integrative begrebsramme i figur 1 er det Wilbers pointe, at der findes holon-hierarkier (ret beset holarkier) i alle fire kvadranter, og at en fuldgyldig forståelse af en given holon (herunder et psykisk fænomen) må inkludere betragtninger af forskellige udviklingsniveauer i alle kvadranterne. Skal figur 1 anvendes som forskningsstrategisk grundmodel, må den derfor suppleres med en niveautænkning, hvorved den vil tage sig ud som vist i figur 2, hvor de diagonale linjer skal illustrere de niveaumæssige udviklinger i de enkelte kvadranter. Egentlig burde de diagonale linjer være fremstillet som spiraler, da man hermed ville vise, at udvikling fra lavere til højere niveauer i sig selv er en kompleks og dynamisk proces. Dette er undladt af hensyn til overskuelighed. Figur 2. Alle kvadranter og alle niveauer Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Kompleks organisering Kompleks organisering Entalsperspektiv JEG DET 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv i Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Kompleks organisering Kompleks organisering Hvor modellen i figur 1 viser, at der findes fire kvadranter, så viser modellen i figur 2, at der i hver af disse kvadranter forekommer udvikling ved at noget nyt opstår ved at det allerede eksisterende transcenderes og inkluderes i det heraf opståede (emergerede) højere funktionsniveau. Udviklingen i hver af de fire kvadranter vil således gå fra elementære til trinvist mere komplekse organiseringer. Fra en psykologisk vinkel vil man særligt hæfte sig ved, at kvadrantens venstre side vedrører de kvalitative fænomenologiske og hermeneutiske sider af menneskelivet, mens den højre side vedrører kvantificerbare biologiske, adfærdsmæssige og institutionelt betingede betingelser for menneskelige praksisser.

5 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 843 I øverste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om udviklingen i individets fænomenologiske univers, som dette tager sig ud fra individets (førstepersons)perspektiv, dvs. i dets kognitive, emotive, konative, moralske og i det hele taget bevidsthedsmæssige udviklingslinjer fra de meste elementære niveauer mod trinvist mere komplekse organiseringer. I øverste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om organismers biologiske udvikling og adfærdsmanifestationer samt for menneskets vedkommende fænomener som personlighedstræk og temperament m.m., som kan måles objektivt. Endvidere drejer det sig særligt om hjernens evolutionært udviklede egenart fra reptilhjerne og pattedyrhjerne til den højere primathjerne og væksten i neocortex hos mennesker. I nederste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om kulturel udvikling fra præmodernitet, over modernitet og postmodernitet frem mod hvad Wilber kalder integral holisme. Til denne kvadrant hører altså kulturbetingede værdi-, menings- og moralbaserede fortolkningsrammer og sproglig semantik. I nederste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om udvikling af forskellige institutionsformer som følge af forandrede produktionsformer fra jægersamfund over agersamfund til industri- og senest informationsteknologiske samfund. I denne kvadrant finder man således også de sociale systemers såkaldte hardwarebetingelser (institutionsopdelinger, funktionsprocedurer og hierarkier, lovgivning m.m.) for menneskers sociale handling og interaktion. Retter vi med nærværende artikels psykologiske interesse blikket mod øvre venstre kvadrant, så er det altså særligt i dette felt, man vil være optaget af studiet af den menneskelige bevidsthed, som denne tager sig ud fra individets perspektiv, dvs. i et førstepersonsperspektiv. Skal man udforske bevidstheden i dens ontologiske kompleksitet, vil det imidlertid med den integrative begrebsramme kræve, at man inkluderer de øvrige kvadranter på den måde, at man også vil interessere sig for de individuelle neurologiske betingelser for bevidstheden (den øvre højre kvadrant), at man også vil interessere sig for de kulturhistoriske og sprogligt-semantiske bevidsthedsbetingelser (nedre venstre kvadrant), og at man også vil interessere sig for samfundsinstitutionelle og produktionsmæssige samt sprogligt-syntaktiske betingelser for bevidsthed (nedre højre kvadrant). Metodisk behøver man dog ikke have alle disse dimensioner inde i billedet i en afgrænset forskningsbestræbelse. Når man forsker i en bestemt genstand, er det både legalt og nødvendigt at lave metodiske reduktioner. Blot er det væsentligt, at man ikke forveksler sådanne metodiske reduktioner med en ontologisk reduktionisme, og på dette grundlag mener, at de andre forhold er uden betydning (dette uddybes fx hos Bertelsen, 2000). Tilsvarende gælder det for professionspraktikeren, at han i sit arbejde med individuelle klienter må være refleksivt opmærksom på, hvorledes et arbejde med en individuel klients individuelle fænomeno-

6 844 logi hverken er uafhængig eller upåvirket af klientens (neuro)biologi, den kulturelle kontekst, som både klient og professionspraktiker befinder sig i, og de sociale og arbejdsmæssige systembetingelser, som både den psykologiske disciplin, professionspraktikeren og klienten (både inden for og uden for deres aktuelle mødesituation) fungerer i forhold til. Således tager den integrative begrebsramme i selve sin grundstruktur højde for den kritik, der på det seneste er rettet mod den kliniske psykologi for ikke i tilstrækkelig grad at være opmærksom på sig selv som en kulturel praksis (fx Jørgensen, 2002). Men ud over denne kulturelle (og samfundsmæssige) side af sagen insisterer den også på, at individers biologiske og neurobiologiske konstitution må tages med i betragtning. Arbejder man integrativt, har man alle kvadranter i baggrundsbevidstheden, når man metodisk afgrænser sig til fortrinsvist at arbejde i en af kvadranterne. Ud over at de forhold, der befinder sig i de andre kvadranter, vil have betydning for forståelsen af et fænomen i den enkelte kvadrant, fremhæver Wilber, at man også inden for den enkelte kvadrant må være opmærksom på de forskellige udviklingslinjer, der findes i dette, og hvorledes disse både er udviklet hver for sig og indbyrdes er relateret til hinanden. I øverste venstre kvadrant findes der således forskellige udviklingslinjer, som kan befinde sig på forskellige niveauer. Bl.a. vil der kunne forekomme en kompleks organisering i den kognitive udviklingslinje sammen med en mindre kompleks organiseret emotionel eller moralsk udviklingslinje. Dette vil bl.a. have som konsekvens, at man kan være kognitivt avanceret samtidig med, at man befinder sig på et elementært emotionelt eller moralsk organiseringsniveau. Hvilket næppe kan overraske den kliniske psykolog, der arbejder med personlighedsforstyrrelser m.m., men for Wilber understreger vigtigheden af ikke blot at holde alle kvadranter og alle niveauer men også alle udviklingslinjer i de enkelte kvadranter for øje i en integrativ forsknings- og professionssammenhæng. Den integrative begrebsramme lægger m.a.o. op til, at man i sin forsknings- og professionsvirksomhed tager højde for alle kvadranter, alle niveauer og alle udviklingslinjer. Med Wilbers ord:»all quadrants, all levels, all lines«. Når jeg i det følgende vil anvende den integrative begrebsramme som grundlag for at gøre nogle forskningsmetodiske overvejelser i forhold til den psykologiske forskning, vil jeg begrænse mig til at tage de fire kvadranter i betragtning. Spørgsmålet om forskellige niveauer og udviklingslinjer i de enkelte kvadranter lades for overskuelighedens skyld ude af betragtning. Men det må huskes, at de hører til en fuldgyldig integrativ tænkning. Til den psykologisk interesserede læser kan det i øvrigt oplyses, at blandt Wilbers omfattende arbejder er det værket Integral Psychology (2000), der mest eksplicit vedrører psykologi. (Hans samlede værker består så vidt af 8 bind + flere hundrede endnu ikke publicerede sider af hans Kosmostrilogi på netsiden:

7 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 845 Psykologisk forskningsmetodik Et af de omdiskuterede spørgsmål i den humanpsykologiske videnskab er, hvorvidt denne alene skal baseres på kvantitativ forskningsmetodik, eller om kvalitativ forskningsmetodik med samme ret kan siges at være videnskabelig. Med den integrative begrebsramme er svaret enkelt. Der må naturligvis være tale om et både/og, hvis målet er at forstå og forklare sin forskningsgenstand: mennesket i dets omverdensforbindelser. At favorisere den ene metodik på den andens bekostning vil være udtryk for en uhensigtsmæssig reduktionisme, der afskærer den psykologiske forskning fra at forstå væsentlige forhold af betydning for den genstand, man søger at udforske. Man har i så fald omdøbt psykologi fra at være en genstandslære til at være en metodelære og dermed forvekslet målet med midlet. Tages den integrative begrebsramme til efterretning, vil man se, at der er en klar forskel på, hvilke former for forskningsindsigt man tendentielt vil nå frem til i hver af de enkelte kvadranter. Og samtidig vil man se, at hver af disse forskningsindsigter er nødvendige i bestræbelsen på at forstå, hvad det rent faktisk vil sige at være et (eller flere) menneske(r), der med en bestemt biologisk konstitution søger at realisere sin (deres) eksistens i forbundethed med andre under bestemte kulturelle forhold og i samfundsinstitutionelt betingede arenaer. Dette er illustreret i figur 3. Figur 3. Forskningsbaseret psykologisk viden i en integrativ begrebsramme Tendenser i erhvervelsen af Forskningsindsigt Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Bevæggrunde og intentioner Personlighedsorganisation & meningsoplevelse Bevidsthedsniveauer Dét, der kommer til udtryk og kan måles/observeres Neurobiologiske forhold Personlighedstræk mm. Flertals- VI DEM/DET perspektiv Bevæggrunde til og mening Dét der sker som følge af x med dét, der sker, oplevet af - og kan observeres. deltagerne og forstået som Sociale/institutionelle systemer gruppeorganisation & -kultur i deres materielle beskaffenhed

8 846 Tilsvarende vil det være med forskellige former for forskningsmetodik, at man vil kunne erhverve viden om de forskellige forhold i de forskellige kvadranter. Særligt i den henseende er det vigtigt, at man netop lader genstanden for sin forskningsbestræbelse være styrende for, hvilke metoder man vil anvende. Vil man fx forstå, hvad der i virkeligheden gik for sig, da Milgram lavede sine lydighedsforsøg og i en bestemt social situation fik forsøgsdeltagere til at give andre mennesker stød for nogles vedkommende i livsfarlig dosis er det ikke nok at konstatere i den nedre højre kvadrant, hvor mange deltager der gav hvor meget stød som følge af forsøgsdesignets socialinstitutionelle karakter og forsøgslederens autoritative påbud om, at»forsøget kræver, at du fortsætter«. Vil man forstå, hvad der skete, må man også undersøge forholdene i de venstre kvadranter, hvor det ikke er konstaterede talværdier, der tæller, men bevæggrunde og meningsoplevelse i såvel individuel, subjektiv forstand (øverste venstre kvadrant) som interpersonel og intersubjektiv forstand (nederste venstre kvadrant). Endvidere er det ikke utænkeligt, at eksempelvis den enkelte forsøgsdeltagers personlighedstræk og konstitutionelle stimulationsniveau (i øverste højre kvadrant) kan være en betydende faktor for, hvorvidt han eller hun gav mere eller mindre stød. Til udforskning af disse forskellige sider af lydighedsforsøgets sag, har man ganske enkelt brug for at anvende forskellige forskningsmetoder, hvor det i forhold til de højre kvadranter fortrinsvist vil være eksperimentelle og kvantitative metoder, der vil være de korrekte, mens man i forhold til de venstre kvadranter må benytte sig af kvalitative, hermeneutiske og fænomenologiske metodikker, hvis man vil vide noget om sagen. Sagen er nemlig den, at alt det, der hører til kvadranternes venstre side, ikke forsvinder af, at man med en hardcore kvantitativ tilgang ikke vil vide af deres betydning. Og tilsvarende forsvinder sådan noget som personlighedstræk, biologisk konstitution og samfundsinstitutionel hardware ikke af, at man føler sig bedre tilpas i en mere kvalitativt orienteret humanistisk eller kulturelpsykologisk forskningssammenhæng. Man løser som bekendt ikke problemer ved at eliminere dem. Til illustration af, hvilke forskningsmetoder der tendentielt vil være optimale at anvende i hver af de fire kvadranter, kan man opstille en model som vist i figur 4. Jeg skal gøre opmærksom på, at når jeg skriver tendentielt, så er det med henblik på at lave en model, der kan fungere som oplæg til en generel orienteringsramme for forståelsen af psykologisk forskning: hvad man forsker i, med hvilket sigte, hvor, hvornår og med hvilken form for metode. Modellen sigter således mod at sige noget om, hvad de enkelte forskningsmetoder typisk vil egne sig bedst til, og ikke hvordan de undtagelsesvist og med den enkelte forskers kreative brug kan overskride de enkelte kvadrantfelter. Og så sender den selvfølgelig også det signal, at den bedste forskning, er den forskning, der har blik for alle kvadranter. Det

9 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 847 skulle man måske tænke lidt over i forhold til den aktuelle optagethed af evidensbaseret terapi m.m. Figur 4. Psykologisk forskningsmetodik i en integrativ begrebsramme Tendenser i anvendelsen af Forskningsmetoder Kvalitative metoder Søger sammenhænge Det indre perspektiv The view from inside Kvantitative metoder Afdækker korrelationer Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Fænomenologisk undersøgelse Kvalitative interviews projektive tests Personlighedstests Adfærdseksperimenter Neurobiologisk undersøgelse Flertals- VI DEM/DET perspektiv Aktionsforskning Kvalitative interviews Observationer Eksperimenter Spørgeskemaundersøgelser REFERENCER BATSON, C. D., SCHOENRADE, P., & VENTIS, W. L. (1993). Religion and the individual: a social-psychological perspective. Oxford: Oxford University Press. BERTELSEN, P. (2000). Antropologisk Psykologi. København: Frydenlund. ENGELSTED. N. (1989). Personlighedens almene grundlag. Aarhus Universitetsforlag, bd JØRGENSEN, C. R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzel. WATZLAWICK, P., WEAKLAND, J. H. & FISCH, R. (1974). Change: principles of problem formation and problem resolution. New York: W. W. Norton. WILBER, K. (2000). Integral psychology: Consciousness, spirit, psychology, therapy. Boston: Shambhala. Netsider:

Når båndoptageren slukkes

Når båndoptageren slukkes Når båndoptageren slukkes Helle Kjær Kruse-Andersen, Kasper Linde Larsen og Esben Wilstrup, Stud. Psych. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Formål Denne rapport diskuterer en konkret hændelse fra

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi.

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi. Hvad er IGP: Integrativ Gestalt Praksis? Af Mikael Sonne Denne artikel er en introduktion til begrebsrammen IGP, som er nærmere bekrevet i bogen: Integrativ Gestalt Praksis kompleksitet og helhed i arbejdet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Kunsten at integrere integralteori

Kunsten at integrere integralteori Kunsten at integrere integralteori Thoughts4Action Følgende tekst er en introduktion til en måde at se verden på, som vi er meget inspirerede af som virksomhed og som team med andre ord: Hvordan man integrerer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard. en introduktion

Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard. en introduktion Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard Kvadrantmodellen en introduktion Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard og Simon E. Nygaard: Kvadrantmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012

Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

INTEGRATIV RELIGIONSPSYKOLOGI. Jan Tønnesvang & Karsten Bidstrup Skipper

INTEGRATIV RELIGIONSPSYKOLOGI. Jan Tønnesvang & Karsten Bidstrup Skipper 706 Psyke & Logos, 2007, 28, 706-741 INTEGRATIV RELIGIONSPSYKOLOGI Jan Tønnesvang & Karsten Bidstrup Skipper Artiklen fremlægger og diskuterer centrale dele af den amerikanske filosof og videnskabsteoretiker

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Akademisk idégenerering

Akademisk idégenerering Akademisk idégenerering Fra diffus nysgerrighed til konkret spørgsmål 1 J E S P E R A A G A A R D, C A N D. P S Y C H., P H. D. S T U D E R E N D E Dagens program 2 16:15 16:30 17:15 17:45 19:00 19:45

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere