INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK. Jan Tønnesvang
|
|
- Tobias Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 839 Psyke & Logos, 2004, 25, INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK Artiklen fremstiller en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener (herunder psykiske) i verden. Med basis i en såkaldt holontænkning hævdes det, at ethvert fænomen dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng med andet. Pointen i forhold til en psykologisk forskningsmetodik er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå psykiske fænomener i deres fulde kompleksitet uden at lave uhensigtsmæssige reduktioner af disse. Den akademiske altmuligmand Ken Wilber har i de senere år udviklet en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener i verden. Begrebsrammen er både original og perspektivrig. På den ene side er den enkel at forstå og overskue, og på den anden side har den en spændvidde, der gør det muligt at rumme stor kompleksitet. I USA har man taget konsekvensen af Wilbers tænkning og på grundlag af denne oprettet et Integrativt Institut ( hvor man bestræber sig på at videreudvikle og anvendeliggøre den integrative tænkning inden for så forskellige områder som politik, forretningsliv, organisationer, jura, medicin og psykologi. I nærværende sammenhæng er det begrebsrammens anvendelse som grundmodel for forståelsen af psykologisk forskning, der er på programmet. Som afsæt for dette skal der først siges lidt om begrebsrammens principielle logik. Den integrative begrebsramme Til grund for den integrative begrebsramme ligger en såkaldt holontænkning, hvormed menes, at fænomener må forstås som holoner, der hver for sig er en helhed i sig selv, men samtidig er del af en større helhed. Således vil atomer både bestå i sig selv og være del af molekyler, som tilsvarende både består i sig selv og er del af celler, som samtidig både består i sig selv og er del af organer, som samtidig både består i sig selv og er del af organismer, som samtidig både består af sig selv og er del af øko-nicher, samfund osv. Ifølge Wilber er materielle forekomster indflettet i holon- er lektor, ph.d. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
2 840 sammenhænge, således at en fuld forståelse af det enkelte fænomen altid vil kræve, at man både søger at forstå det i sin karakteristiske egenart og i sine forbindelser til de større helheder, det er en del af. Intet består i sig selv, men altid også i dets forbindelser med andet. Og intet kan forstås i dets forbindelser med andet uden også at blive forstået i dets egen egenart. Som der også er tradition for at fremhæve i dansk almenpsykologi må psykiske fænomener grundlæggende forstås i deres samtidige sammenhæng med og adskilthed fra hinanden (Engelsted, 1989). Med basis i denne holontænkning hævder Wilber så, at alting dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng. Og pointen er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå fænomener i verden uden at lave ontologiske reduktioner af disses kompleksitet. Ja ikke blot må siderne og manifestationerne tages i betragtning, de må forstås i deres rette forbindelser med hinanden. For at fastholde dette synspunkt opstiller Wilber så en grundmodel, der krydser holoners inderside og yderside med deres entalsog flertalsmanifestationer. Grundmodellen rummer med disse krydsninger fire kvadranter og tager sig ud som vist i figur 1. Modellens indre linjer er stiplede for at understrege, at der ikke er tale om skodder men forbindelser mellem de enkelte kvadranter. Figur 1. De fire kvadranter Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det subjektive Det objektive HOLON- FÆNOMEN Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det intersubjektive Det interobjektive Ud over at bestå i deres umiddelbare horisontale forbindelser med andet og andre, indgår holoner i vertikale forbindelser i de større sammenhænge, som de er en del af og organiseres i. En celle, der indgår og fungerer i et organs måde at fungere på, er et eksempel på en sådan vertikal forbindelse. Holontænkningens altings-forbindelses-forståelse betyder således ikke, at alting indgår i vilkårlige relationer, som det hævdes i visse former for holis-
3 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 841 metænkning. Wilber argumenterer skarpt imod sådanne vilkårlige holismeforståelser, idet de taber den centrale kendsgerning på gulvet, at holoner er hierarkisk organiserede på den måde, at overordnede holoner transcenderer og inkluderer lavere holoner. For at understrege, at der ikke er tale om enstrengede, men om inkluderende hierarkier, taler Wilber om, at hierarkier er holarkiske, forstået på den måde, at det enkelte hierarki både er noget i sig selv, men samtidig også indgår som komponent i andre hierarkiske organiseringer; på samme måde som det enkelte holon er en helhed for sig selv, men også er en del af en større helhed. I og med de holarkiske dannelser skabes der strukturer i verden, der både kan og vil forandres over tid, men som ikke af den grund er blot relative og vilkårlige på et givet tidspunkt. Selve princippet i dannelsen af sådanne holarkier og dermed i dannelsen af strukturer er ikke menneskelige konstruktioner. Tværtimod er det holarkiske princip forudsætning for, at sociale og individuelle konstruktioner overhovedet kan skabes og have en vis stabilitet. For at understrege den dynamiske karakter af strukturer i verden, kalder Wilber (inspireret af Sheldrake) disse for morfogenetiske felter, hvormed menes sandsynlighedsfelter, inden for hvilke, man kan forvente, at noget bestemt vil forekomme, men ikke med 100% sikkerhed kan forudsige, at dette vil ske. I psykologien vil man parallelt til sådanne morfogenetiske felter tale om organiseringsmønstre. At overordnede holoner transcenderer de lavere vil sige, at de er mere komplekse og fungerer på et højere kompleksitetsniveau end de lavere. At de højere niveauer så samtidig inkluderer de lavere, vil sige, at de lavere holoner netop ikke forsvinder ved at blive inkluderet i de højere, men blot fungerer på en anden måde, når de er del af den større komplekse sammenhæng. Illustreret med forholdet mellem celler og organ forholder det sig jo ikke sådan, at de celler, der indgår i et organ, forsvinder ved at være en del af organet. Men under normale omstændigheder fungerer cellerne i overensstemmelse med organets overordnede styringsprincipper. I tilfælde af cancer fungerer visse celler ude af takt med organets overordnede styring, men i så fald er der netop tale om patologi, og hvis ikke organet genvinder styringen over de enkelte celler, går det til grunde. Da holoner på et højere niveau end lavere både transcenderer og inkluderer de lavere holoner, kan udvikling forstås på den måde, at et holon på et højere niveau besidder de egenskaber, som det inkluderede holon besidder for sig selv, men samtidig også qua transcendensen besidder flere og andre egenskaber end det lavere holon. Overført på en psykologisk tænkning betyder dette, at der er forekommet en udvikling, når man har overskredet et tidligere funktionsniveau og fungerer på et mere komplekst niveau, og hvor denne overskridelse netop ikke har medført, at man har dissocieret dele af det lavere funktionsniveau, men har integreret disse i det højere funktionsniveau. En sådan forståelse af udvikling er på ingen måde fremmed for en almindelig psykologisk tænkning. I varierede former finder man den fx i Piagets kognitive stadielære, i Batson et al.'s (1993) forståelse af
4 842 kreative og religiøse udviklingsprocesser som beroende på forøget kognitiv kompleksitet, i såkaldte anden ordens forandringer inden for systemteori (Watzlawick et al., 1974) og i forståelsen af kompleks selvorganisering i en organisationsdynamisk niveautænkning som Bertelsens (2000). I forhold til den integrative begrebsramme i figur 1 er det Wilbers pointe, at der findes holon-hierarkier (ret beset holarkier) i alle fire kvadranter, og at en fuldgyldig forståelse af en given holon (herunder et psykisk fænomen) må inkludere betragtninger af forskellige udviklingsniveauer i alle kvadranterne. Skal figur 1 anvendes som forskningsstrategisk grundmodel, må den derfor suppleres med en niveautænkning, hvorved den vil tage sig ud som vist i figur 2, hvor de diagonale linjer skal illustrere de niveaumæssige udviklinger i de enkelte kvadranter. Egentlig burde de diagonale linjer være fremstillet som spiraler, da man hermed ville vise, at udvikling fra lavere til højere niveauer i sig selv er en kompleks og dynamisk proces. Dette er undladt af hensyn til overskuelighed. Figur 2. Alle kvadranter og alle niveauer Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Kompleks organisering Kompleks organisering Entalsperspektiv JEG DET 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv i Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Kompleks organisering Kompleks organisering Hvor modellen i figur 1 viser, at der findes fire kvadranter, så viser modellen i figur 2, at der i hver af disse kvadranter forekommer udvikling ved at noget nyt opstår ved at det allerede eksisterende transcenderes og inkluderes i det heraf opståede (emergerede) højere funktionsniveau. Udviklingen i hver af de fire kvadranter vil således gå fra elementære til trinvist mere komplekse organiseringer. Fra en psykologisk vinkel vil man særligt hæfte sig ved, at kvadrantens venstre side vedrører de kvalitative fænomenologiske og hermeneutiske sider af menneskelivet, mens den højre side vedrører kvantificerbare biologiske, adfærdsmæssige og institutionelt betingede betingelser for menneskelige praksisser.
5 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 843 I øverste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om udviklingen i individets fænomenologiske univers, som dette tager sig ud fra individets (førstepersons)perspektiv, dvs. i dets kognitive, emotive, konative, moralske og i det hele taget bevidsthedsmæssige udviklingslinjer fra de meste elementære niveauer mod trinvist mere komplekse organiseringer. I øverste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om organismers biologiske udvikling og adfærdsmanifestationer samt for menneskets vedkommende fænomener som personlighedstræk og temperament m.m., som kan måles objektivt. Endvidere drejer det sig særligt om hjernens evolutionært udviklede egenart fra reptilhjerne og pattedyrhjerne til den højere primathjerne og væksten i neocortex hos mennesker. I nederste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om kulturel udvikling fra præmodernitet, over modernitet og postmodernitet frem mod hvad Wilber kalder integral holisme. Til denne kvadrant hører altså kulturbetingede værdi-, menings- og moralbaserede fortolkningsrammer og sproglig semantik. I nederste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om udvikling af forskellige institutionsformer som følge af forandrede produktionsformer fra jægersamfund over agersamfund til industri- og senest informationsteknologiske samfund. I denne kvadrant finder man således også de sociale systemers såkaldte hardwarebetingelser (institutionsopdelinger, funktionsprocedurer og hierarkier, lovgivning m.m.) for menneskers sociale handling og interaktion. Retter vi med nærværende artikels psykologiske interesse blikket mod øvre venstre kvadrant, så er det altså særligt i dette felt, man vil være optaget af studiet af den menneskelige bevidsthed, som denne tager sig ud fra individets perspektiv, dvs. i et førstepersonsperspektiv. Skal man udforske bevidstheden i dens ontologiske kompleksitet, vil det imidlertid med den integrative begrebsramme kræve, at man inkluderer de øvrige kvadranter på den måde, at man også vil interessere sig for de individuelle neurologiske betingelser for bevidstheden (den øvre højre kvadrant), at man også vil interessere sig for de kulturhistoriske og sprogligt-semantiske bevidsthedsbetingelser (nedre venstre kvadrant), og at man også vil interessere sig for samfundsinstitutionelle og produktionsmæssige samt sprogligt-syntaktiske betingelser for bevidsthed (nedre højre kvadrant). Metodisk behøver man dog ikke have alle disse dimensioner inde i billedet i en afgrænset forskningsbestræbelse. Når man forsker i en bestemt genstand, er det både legalt og nødvendigt at lave metodiske reduktioner. Blot er det væsentligt, at man ikke forveksler sådanne metodiske reduktioner med en ontologisk reduktionisme, og på dette grundlag mener, at de andre forhold er uden betydning (dette uddybes fx hos Bertelsen, 2000). Tilsvarende gælder det for professionspraktikeren, at han i sit arbejde med individuelle klienter må være refleksivt opmærksom på, hvorledes et arbejde med en individuel klients individuelle fænomeno-
6 844 logi hverken er uafhængig eller upåvirket af klientens (neuro)biologi, den kulturelle kontekst, som både klient og professionspraktiker befinder sig i, og de sociale og arbejdsmæssige systembetingelser, som både den psykologiske disciplin, professionspraktikeren og klienten (både inden for og uden for deres aktuelle mødesituation) fungerer i forhold til. Således tager den integrative begrebsramme i selve sin grundstruktur højde for den kritik, der på det seneste er rettet mod den kliniske psykologi for ikke i tilstrækkelig grad at være opmærksom på sig selv som en kulturel praksis (fx Jørgensen, 2002). Men ud over denne kulturelle (og samfundsmæssige) side af sagen insisterer den også på, at individers biologiske og neurobiologiske konstitution må tages med i betragtning. Arbejder man integrativt, har man alle kvadranter i baggrundsbevidstheden, når man metodisk afgrænser sig til fortrinsvist at arbejde i en af kvadranterne. Ud over at de forhold, der befinder sig i de andre kvadranter, vil have betydning for forståelsen af et fænomen i den enkelte kvadrant, fremhæver Wilber, at man også inden for den enkelte kvadrant må være opmærksom på de forskellige udviklingslinjer, der findes i dette, og hvorledes disse både er udviklet hver for sig og indbyrdes er relateret til hinanden. I øverste venstre kvadrant findes der således forskellige udviklingslinjer, som kan befinde sig på forskellige niveauer. Bl.a. vil der kunne forekomme en kompleks organisering i den kognitive udviklingslinje sammen med en mindre kompleks organiseret emotionel eller moralsk udviklingslinje. Dette vil bl.a. have som konsekvens, at man kan være kognitivt avanceret samtidig med, at man befinder sig på et elementært emotionelt eller moralsk organiseringsniveau. Hvilket næppe kan overraske den kliniske psykolog, der arbejder med personlighedsforstyrrelser m.m., men for Wilber understreger vigtigheden af ikke blot at holde alle kvadranter og alle niveauer men også alle udviklingslinjer i de enkelte kvadranter for øje i en integrativ forsknings- og professionssammenhæng. Den integrative begrebsramme lægger m.a.o. op til, at man i sin forsknings- og professionsvirksomhed tager højde for alle kvadranter, alle niveauer og alle udviklingslinjer. Med Wilbers ord:»all quadrants, all levels, all lines«. Når jeg i det følgende vil anvende den integrative begrebsramme som grundlag for at gøre nogle forskningsmetodiske overvejelser i forhold til den psykologiske forskning, vil jeg begrænse mig til at tage de fire kvadranter i betragtning. Spørgsmålet om forskellige niveauer og udviklingslinjer i de enkelte kvadranter lades for overskuelighedens skyld ude af betragtning. Men det må huskes, at de hører til en fuldgyldig integrativ tænkning. Til den psykologisk interesserede læser kan det i øvrigt oplyses, at blandt Wilbers omfattende arbejder er det værket Integral Psychology (2000), der mest eksplicit vedrører psykologi. (Hans samlede værker består så vidt af 8 bind + flere hundrede endnu ikke publicerede sider af hans Kosmostrilogi på netsiden:
7 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 845 Psykologisk forskningsmetodik Et af de omdiskuterede spørgsmål i den humanpsykologiske videnskab er, hvorvidt denne alene skal baseres på kvantitativ forskningsmetodik, eller om kvalitativ forskningsmetodik med samme ret kan siges at være videnskabelig. Med den integrative begrebsramme er svaret enkelt. Der må naturligvis være tale om et både/og, hvis målet er at forstå og forklare sin forskningsgenstand: mennesket i dets omverdensforbindelser. At favorisere den ene metodik på den andens bekostning vil være udtryk for en uhensigtsmæssig reduktionisme, der afskærer den psykologiske forskning fra at forstå væsentlige forhold af betydning for den genstand, man søger at udforske. Man har i så fald omdøbt psykologi fra at være en genstandslære til at være en metodelære og dermed forvekslet målet med midlet. Tages den integrative begrebsramme til efterretning, vil man se, at der er en klar forskel på, hvilke former for forskningsindsigt man tendentielt vil nå frem til i hver af de enkelte kvadranter. Og samtidig vil man se, at hver af disse forskningsindsigter er nødvendige i bestræbelsen på at forstå, hvad det rent faktisk vil sige at være et (eller flere) menneske(r), der med en bestemt biologisk konstitution søger at realisere sin (deres) eksistens i forbundethed med andre under bestemte kulturelle forhold og i samfundsinstitutionelt betingede arenaer. Dette er illustreret i figur 3. Figur 3. Forskningsbaseret psykologisk viden i en integrativ begrebsramme Tendenser i erhvervelsen af Forskningsindsigt Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Bevæggrunde og intentioner Personlighedsorganisation & meningsoplevelse Bevidsthedsniveauer Dét, der kommer til udtryk og kan måles/observeres Neurobiologiske forhold Personlighedstræk mm. Flertals- VI DEM/DET perspektiv Bevæggrunde til og mening Dét der sker som følge af x med dét, der sker, oplevet af - og kan observeres. deltagerne og forstået som Sociale/institutionelle systemer gruppeorganisation & -kultur i deres materielle beskaffenhed
8 846 Tilsvarende vil det være med forskellige former for forskningsmetodik, at man vil kunne erhverve viden om de forskellige forhold i de forskellige kvadranter. Særligt i den henseende er det vigtigt, at man netop lader genstanden for sin forskningsbestræbelse være styrende for, hvilke metoder man vil anvende. Vil man fx forstå, hvad der i virkeligheden gik for sig, da Milgram lavede sine lydighedsforsøg og i en bestemt social situation fik forsøgsdeltagere til at give andre mennesker stød for nogles vedkommende i livsfarlig dosis er det ikke nok at konstatere i den nedre højre kvadrant, hvor mange deltager der gav hvor meget stød som følge af forsøgsdesignets socialinstitutionelle karakter og forsøgslederens autoritative påbud om, at»forsøget kræver, at du fortsætter«. Vil man forstå, hvad der skete, må man også undersøge forholdene i de venstre kvadranter, hvor det ikke er konstaterede talværdier, der tæller, men bevæggrunde og meningsoplevelse i såvel individuel, subjektiv forstand (øverste venstre kvadrant) som interpersonel og intersubjektiv forstand (nederste venstre kvadrant). Endvidere er det ikke utænkeligt, at eksempelvis den enkelte forsøgsdeltagers personlighedstræk og konstitutionelle stimulationsniveau (i øverste højre kvadrant) kan være en betydende faktor for, hvorvidt han eller hun gav mere eller mindre stød. Til udforskning af disse forskellige sider af lydighedsforsøgets sag, har man ganske enkelt brug for at anvende forskellige forskningsmetoder, hvor det i forhold til de højre kvadranter fortrinsvist vil være eksperimentelle og kvantitative metoder, der vil være de korrekte, mens man i forhold til de venstre kvadranter må benytte sig af kvalitative, hermeneutiske og fænomenologiske metodikker, hvis man vil vide noget om sagen. Sagen er nemlig den, at alt det, der hører til kvadranternes venstre side, ikke forsvinder af, at man med en hardcore kvantitativ tilgang ikke vil vide af deres betydning. Og tilsvarende forsvinder sådan noget som personlighedstræk, biologisk konstitution og samfundsinstitutionel hardware ikke af, at man føler sig bedre tilpas i en mere kvalitativt orienteret humanistisk eller kulturelpsykologisk forskningssammenhæng. Man løser som bekendt ikke problemer ved at eliminere dem. Til illustration af, hvilke forskningsmetoder der tendentielt vil være optimale at anvende i hver af de fire kvadranter, kan man opstille en model som vist i figur 4. Jeg skal gøre opmærksom på, at når jeg skriver tendentielt, så er det med henblik på at lave en model, der kan fungere som oplæg til en generel orienteringsramme for forståelsen af psykologisk forskning: hvad man forsker i, med hvilket sigte, hvor, hvornår og med hvilken form for metode. Modellen sigter således mod at sige noget om, hvad de enkelte forskningsmetoder typisk vil egne sig bedst til, og ikke hvordan de undtagelsesvist og med den enkelte forskers kreative brug kan overskride de enkelte kvadrantfelter. Og så sender den selvfølgelig også det signal, at den bedste forskning, er den forskning, der har blik for alle kvadranter. Det
9 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 847 skulle man måske tænke lidt over i forhold til den aktuelle optagethed af evidensbaseret terapi m.m. Figur 4. Psykologisk forskningsmetodik i en integrativ begrebsramme Tendenser i anvendelsen af Forskningsmetoder Kvalitative metoder Søger sammenhænge Det indre perspektiv The view from inside Kvantitative metoder Afdækker korrelationer Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Fænomenologisk undersøgelse Kvalitative interviews projektive tests Personlighedstests Adfærdseksperimenter Neurobiologisk undersøgelse Flertals- VI DEM/DET perspektiv Aktionsforskning Kvalitative interviews Observationer Eksperimenter Spørgeskemaundersøgelser REFERENCER BATSON, C. D., SCHOENRADE, P., & VENTIS, W. L. (1993). Religion and the individual: a social-psychological perspective. Oxford: Oxford University Press. BERTELSEN, P. (2000). Antropologisk Psykologi. København: Frydenlund. ENGELSTED. N. (1989). Personlighedens almene grundlag. Aarhus Universitetsforlag, bd JØRGENSEN, C. R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzel. WATZLAWICK, P., WEAKLAND, J. H. & FISCH, R. (1974). Change: principles of problem formation and problem resolution. New York: W. W. Norton. WILBER, K. (2000). Integral psychology: Consciousness, spirit, psychology, therapy. Boston: Shambhala. Netsider:
Når båndoptageren slukkes
Når båndoptageren slukkes Helle Kjær Kruse-Andersen, Kasper Linde Larsen og Esben Wilstrup, Stud. Psych. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Formål Denne rapport diskuterer en konkret hændelse fra
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?
DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer
Læs mereDen videnskabelige psykologi
Den videnskabelige psykologi kort om forankring i de videnskabelige hovedområder/jettehannibal /s 1 Den videnskabelige psykologi Psykologi er et fag med grene ud i andre fagområder såsom biologi, antropologi
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereDET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen
DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSELVORGANISERING Awareness og kontakt
Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIndre entals perspektiv
Livsperspektiver. af Mikael Sonne. I denne artikel vil jeg beskrive en arbejdsmodel, kaldet IGP, som inkluderer og integrerer nogle centrale perspektiver, som kan bruges i arbejdet med mennesker og forandringsprocesser
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereCITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER
CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereHvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?
Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereJan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard. en introduktion
Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard & Simon E. Nygaard Kvadrantmodellen en introduktion Jan Tønnesvang, Nanna B. Hedegaard og Simon E. Nygaard: Kvadrantmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang,
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereKunsten at integrere integralteori
Kunsten at integrere integralteori Thoughts4Action Følgende tekst er en introduktion til en måde at se verden på, som vi er meget inspirerede af som virksomhed og som team med andre ord: Hvordan man integrerer
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereIGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi.
Hvad er IGP: Integrativ Gestalt Praksis? Af Mikael Sonne Denne artikel er en introduktion til begrebsrammen IGP, som er nærmere bekrevet i bogen: Integrativ Gestalt Praksis kompleksitet og helhed i arbejdet
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereDansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23
INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27
Læs mereLivsperspektiver, livskompetence og ledelse.
Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereLærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet
Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereVIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest
VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereBevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereSenest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010
Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereNeurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning.
Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning. Børns og unges symptomer og særlige vanskeligheder skal tages alvorligt. Derfor
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereSamfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater
Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereKunstterapeutisk udviklingsforløb
Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereDen seksuelle problematik
Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereSocial Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereUndervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012
Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mere