INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK. Jan Tønnesvang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK. Jan Tønnesvang"

Transkript

1 839 Psyke & Logos, 2004, 25, INTEGRATIV TÆNKNING OG PSYKOLOGISK FORSKNINGSMETODIK Artiklen fremstiller en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener (herunder psykiske) i verden. Med basis i en såkaldt holontænkning hævdes det, at ethvert fænomen dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng med andet. Pointen i forhold til en psykologisk forskningsmetodik er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå psykiske fænomener i deres fulde kompleksitet uden at lave uhensigtsmæssige reduktioner af disse. Den akademiske altmuligmand Ken Wilber har i de senere år udviklet en integrativ begrebsramme for forståelsen af fænomener i verden. Begrebsrammen er både original og perspektivrig. På den ene side er den enkel at forstå og overskue, og på den anden side har den en spændvidde, der gør det muligt at rumme stor kompleksitet. I USA har man taget konsekvensen af Wilbers tænkning og på grundlag af denne oprettet et Integrativt Institut (www.integralinstitute.org), hvor man bestræber sig på at videreudvikle og anvendeliggøre den integrative tænkning inden for så forskellige områder som politik, forretningsliv, organisationer, jura, medicin og psykologi. I nærværende sammenhæng er det begrebsrammens anvendelse som grundmodel for forståelsen af psykologisk forskning, der er på programmet. Som afsæt for dette skal der først siges lidt om begrebsrammens principielle logik. Den integrative begrebsramme Til grund for den integrative begrebsramme ligger en såkaldt holontænkning, hvormed menes, at fænomener må forstås som holoner, der hver for sig er en helhed i sig selv, men samtidig er del af en større helhed. Således vil atomer både bestå i sig selv og være del af molekyler, som tilsvarende både består i sig selv og er del af celler, som samtidig både består i sig selv og er del af organer, som samtidig både består i sig selv og er del af organismer, som samtidig både består af sig selv og er del af øko-nicher, samfund osv. Ifølge Wilber er materielle forekomster indflettet i holon- er lektor, ph.d. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

2 840 sammenhænge, således at en fuld forståelse af det enkelte fænomen altid vil kræve, at man både søger at forstå det i sin karakteristiske egenart og i sine forbindelser til de større helheder, det er en del af. Intet består i sig selv, men altid også i dets forbindelser med andet. Og intet kan forstås i dets forbindelser med andet uden også at blive forstået i dets egen egenart. Som der også er tradition for at fremhæve i dansk almenpsykologi må psykiske fænomener grundlæggende forstås i deres samtidige sammenhæng med og adskilthed fra hinanden (Engelsted, 1989). Med basis i denne holontænkning hævder Wilber så, at alting dels har en inderside og en yderside og dels eksisterer i dets entalsmanifestation og dets flertalssammenhæng. Og pointen er, at alle disse sider og manifestationer må tages i betragtning, hvis man vil forstå fænomener i verden uden at lave ontologiske reduktioner af disses kompleksitet. Ja ikke blot må siderne og manifestationerne tages i betragtning, de må forstås i deres rette forbindelser med hinanden. For at fastholde dette synspunkt opstiller Wilber så en grundmodel, der krydser holoners inderside og yderside med deres entalsog flertalsmanifestationer. Grundmodellen rummer med disse krydsninger fire kvadranter og tager sig ud som vist i figur 1. Modellens indre linjer er stiplede for at understrege, at der ikke er tale om skodder men forbindelser mellem de enkelte kvadranter. Figur 1. De fire kvadranter Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det subjektive Det objektive HOLON- FÆNOMEN Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Det intersubjektive Det interobjektive Ud over at bestå i deres umiddelbare horisontale forbindelser med andet og andre, indgår holoner i vertikale forbindelser i de større sammenhænge, som de er en del af og organiseres i. En celle, der indgår og fungerer i et organs måde at fungere på, er et eksempel på en sådan vertikal forbindelse. Holontænkningens altings-forbindelses-forståelse betyder således ikke, at alting indgår i vilkårlige relationer, som det hævdes i visse former for holis-

3 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 841 metænkning. Wilber argumenterer skarpt imod sådanne vilkårlige holismeforståelser, idet de taber den centrale kendsgerning på gulvet, at holoner er hierarkisk organiserede på den måde, at overordnede holoner transcenderer og inkluderer lavere holoner. For at understrege, at der ikke er tale om enstrengede, men om inkluderende hierarkier, taler Wilber om, at hierarkier er holarkiske, forstået på den måde, at det enkelte hierarki både er noget i sig selv, men samtidig også indgår som komponent i andre hierarkiske organiseringer; på samme måde som det enkelte holon er en helhed for sig selv, men også er en del af en større helhed. I og med de holarkiske dannelser skabes der strukturer i verden, der både kan og vil forandres over tid, men som ikke af den grund er blot relative og vilkårlige på et givet tidspunkt. Selve princippet i dannelsen af sådanne holarkier og dermed i dannelsen af strukturer er ikke menneskelige konstruktioner. Tværtimod er det holarkiske princip forudsætning for, at sociale og individuelle konstruktioner overhovedet kan skabes og have en vis stabilitet. For at understrege den dynamiske karakter af strukturer i verden, kalder Wilber (inspireret af Sheldrake) disse for morfogenetiske felter, hvormed menes sandsynlighedsfelter, inden for hvilke, man kan forvente, at noget bestemt vil forekomme, men ikke med 100% sikkerhed kan forudsige, at dette vil ske. I psykologien vil man parallelt til sådanne morfogenetiske felter tale om organiseringsmønstre. At overordnede holoner transcenderer de lavere vil sige, at de er mere komplekse og fungerer på et højere kompleksitetsniveau end de lavere. At de højere niveauer så samtidig inkluderer de lavere, vil sige, at de lavere holoner netop ikke forsvinder ved at blive inkluderet i de højere, men blot fungerer på en anden måde, når de er del af den større komplekse sammenhæng. Illustreret med forholdet mellem celler og organ forholder det sig jo ikke sådan, at de celler, der indgår i et organ, forsvinder ved at være en del af organet. Men under normale omstændigheder fungerer cellerne i overensstemmelse med organets overordnede styringsprincipper. I tilfælde af cancer fungerer visse celler ude af takt med organets overordnede styring, men i så fald er der netop tale om patologi, og hvis ikke organet genvinder styringen over de enkelte celler, går det til grunde. Da holoner på et højere niveau end lavere både transcenderer og inkluderer de lavere holoner, kan udvikling forstås på den måde, at et holon på et højere niveau besidder de egenskaber, som det inkluderede holon besidder for sig selv, men samtidig også qua transcendensen besidder flere og andre egenskaber end det lavere holon. Overført på en psykologisk tænkning betyder dette, at der er forekommet en udvikling, når man har overskredet et tidligere funktionsniveau og fungerer på et mere komplekst niveau, og hvor denne overskridelse netop ikke har medført, at man har dissocieret dele af det lavere funktionsniveau, men har integreret disse i det højere funktionsniveau. En sådan forståelse af udvikling er på ingen måde fremmed for en almindelig psykologisk tænkning. I varierede former finder man den fx i Piagets kognitive stadielære, i Batson et al.'s (1993) forståelse af

4 842 kreative og religiøse udviklingsprocesser som beroende på forøget kognitiv kompleksitet, i såkaldte anden ordens forandringer inden for systemteori (Watzlawick et al., 1974) og i forståelsen af kompleks selvorganisering i en organisationsdynamisk niveautænkning som Bertelsens (2000). I forhold til den integrative begrebsramme i figur 1 er det Wilbers pointe, at der findes holon-hierarkier (ret beset holarkier) i alle fire kvadranter, og at en fuldgyldig forståelse af en given holon (herunder et psykisk fænomen) må inkludere betragtninger af forskellige udviklingsniveauer i alle kvadranterne. Skal figur 1 anvendes som forskningsstrategisk grundmodel, må den derfor suppleres med en niveautænkning, hvorved den vil tage sig ud som vist i figur 2, hvor de diagonale linjer skal illustrere de niveaumæssige udviklinger i de enkelte kvadranter. Egentlig burde de diagonale linjer være fremstillet som spiraler, da man hermed ville vise, at udvikling fra lavere til højere niveauer i sig selv er en kompleks og dynamisk proces. Dette er undladt af hensyn til overskuelighed. Figur 2. Alle kvadranter og alle niveauer Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Kompleks organisering Kompleks organisering Entalsperspektiv JEG DET 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv i Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Elementær organisering Flertals- VI DEM/DET perspektiv 2. persons perspektiv 3. persons perspektiv Kompleks organisering Kompleks organisering Hvor modellen i figur 1 viser, at der findes fire kvadranter, så viser modellen i figur 2, at der i hver af disse kvadranter forekommer udvikling ved at noget nyt opstår ved at det allerede eksisterende transcenderes og inkluderes i det heraf opståede (emergerede) højere funktionsniveau. Udviklingen i hver af de fire kvadranter vil således gå fra elementære til trinvist mere komplekse organiseringer. Fra en psykologisk vinkel vil man særligt hæfte sig ved, at kvadrantens venstre side vedrører de kvalitative fænomenologiske og hermeneutiske sider af menneskelivet, mens den højre side vedrører kvantificerbare biologiske, adfærdsmæssige og institutionelt betingede betingelser for menneskelige praksisser.

5 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 843 I øverste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om udviklingen i individets fænomenologiske univers, som dette tager sig ud fra individets (førstepersons)perspektiv, dvs. i dets kognitive, emotive, konative, moralske og i det hele taget bevidsthedsmæssige udviklingslinjer fra de meste elementære niveauer mod trinvist mere komplekse organiseringer. I øverste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om organismers biologiske udvikling og adfærdsmanifestationer samt for menneskets vedkommende fænomener som personlighedstræk og temperament m.m., som kan måles objektivt. Endvidere drejer det sig særligt om hjernens evolutionært udviklede egenart fra reptilhjerne og pattedyrhjerne til den højere primathjerne og væksten i neocortex hos mennesker. I nederste venstre kvadrant drejer det sig bl.a. om kulturel udvikling fra præmodernitet, over modernitet og postmodernitet frem mod hvad Wilber kalder integral holisme. Til denne kvadrant hører altså kulturbetingede værdi-, menings- og moralbaserede fortolkningsrammer og sproglig semantik. I nederste højre kvadrant drejer det sig bl.a. om udvikling af forskellige institutionsformer som følge af forandrede produktionsformer fra jægersamfund over agersamfund til industri- og senest informationsteknologiske samfund. I denne kvadrant finder man således også de sociale systemers såkaldte hardwarebetingelser (institutionsopdelinger, funktionsprocedurer og hierarkier, lovgivning m.m.) for menneskers sociale handling og interaktion. Retter vi med nærværende artikels psykologiske interesse blikket mod øvre venstre kvadrant, så er det altså særligt i dette felt, man vil være optaget af studiet af den menneskelige bevidsthed, som denne tager sig ud fra individets perspektiv, dvs. i et førstepersonsperspektiv. Skal man udforske bevidstheden i dens ontologiske kompleksitet, vil det imidlertid med den integrative begrebsramme kræve, at man inkluderer de øvrige kvadranter på den måde, at man også vil interessere sig for de individuelle neurologiske betingelser for bevidstheden (den øvre højre kvadrant), at man også vil interessere sig for de kulturhistoriske og sprogligt-semantiske bevidsthedsbetingelser (nedre venstre kvadrant), og at man også vil interessere sig for samfundsinstitutionelle og produktionsmæssige samt sprogligt-syntaktiske betingelser for bevidsthed (nedre højre kvadrant). Metodisk behøver man dog ikke have alle disse dimensioner inde i billedet i en afgrænset forskningsbestræbelse. Når man forsker i en bestemt genstand, er det både legalt og nødvendigt at lave metodiske reduktioner. Blot er det væsentligt, at man ikke forveksler sådanne metodiske reduktioner med en ontologisk reduktionisme, og på dette grundlag mener, at de andre forhold er uden betydning (dette uddybes fx hos Bertelsen, 2000). Tilsvarende gælder det for professionspraktikeren, at han i sit arbejde med individuelle klienter må være refleksivt opmærksom på, hvorledes et arbejde med en individuel klients individuelle fænomeno-

6 844 logi hverken er uafhængig eller upåvirket af klientens (neuro)biologi, den kulturelle kontekst, som både klient og professionspraktiker befinder sig i, og de sociale og arbejdsmæssige systembetingelser, som både den psykologiske disciplin, professionspraktikeren og klienten (både inden for og uden for deres aktuelle mødesituation) fungerer i forhold til. Således tager den integrative begrebsramme i selve sin grundstruktur højde for den kritik, der på det seneste er rettet mod den kliniske psykologi for ikke i tilstrækkelig grad at være opmærksom på sig selv som en kulturel praksis (fx Jørgensen, 2002). Men ud over denne kulturelle (og samfundsmæssige) side af sagen insisterer den også på, at individers biologiske og neurobiologiske konstitution må tages med i betragtning. Arbejder man integrativt, har man alle kvadranter i baggrundsbevidstheden, når man metodisk afgrænser sig til fortrinsvist at arbejde i en af kvadranterne. Ud over at de forhold, der befinder sig i de andre kvadranter, vil have betydning for forståelsen af et fænomen i den enkelte kvadrant, fremhæver Wilber, at man også inden for den enkelte kvadrant må være opmærksom på de forskellige udviklingslinjer, der findes i dette, og hvorledes disse både er udviklet hver for sig og indbyrdes er relateret til hinanden. I øverste venstre kvadrant findes der således forskellige udviklingslinjer, som kan befinde sig på forskellige niveauer. Bl.a. vil der kunne forekomme en kompleks organisering i den kognitive udviklingslinje sammen med en mindre kompleks organiseret emotionel eller moralsk udviklingslinje. Dette vil bl.a. have som konsekvens, at man kan være kognitivt avanceret samtidig med, at man befinder sig på et elementært emotionelt eller moralsk organiseringsniveau. Hvilket næppe kan overraske den kliniske psykolog, der arbejder med personlighedsforstyrrelser m.m., men for Wilber understreger vigtigheden af ikke blot at holde alle kvadranter og alle niveauer men også alle udviklingslinjer i de enkelte kvadranter for øje i en integrativ forsknings- og professionssammenhæng. Den integrative begrebsramme lægger m.a.o. op til, at man i sin forsknings- og professionsvirksomhed tager højde for alle kvadranter, alle niveauer og alle udviklingslinjer. Med Wilbers ord:»all quadrants, all levels, all lines«. Når jeg i det følgende vil anvende den integrative begrebsramme som grundlag for at gøre nogle forskningsmetodiske overvejelser i forhold til den psykologiske forskning, vil jeg begrænse mig til at tage de fire kvadranter i betragtning. Spørgsmålet om forskellige niveauer og udviklingslinjer i de enkelte kvadranter lades for overskuelighedens skyld ude af betragtning. Men det må huskes, at de hører til en fuldgyldig integrativ tænkning. Til den psykologisk interesserede læser kan det i øvrigt oplyses, at blandt Wilbers omfattende arbejder er det værket Integral Psychology (2000), der mest eksplicit vedrører psykologi. (Hans samlede værker består så vidt af 8 bind + flere hundrede endnu ikke publicerede sider af hans Kosmostrilogi på netsiden:

7 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 845 Psykologisk forskningsmetodik Et af de omdiskuterede spørgsmål i den humanpsykologiske videnskab er, hvorvidt denne alene skal baseres på kvantitativ forskningsmetodik, eller om kvalitativ forskningsmetodik med samme ret kan siges at være videnskabelig. Med den integrative begrebsramme er svaret enkelt. Der må naturligvis være tale om et både/og, hvis målet er at forstå og forklare sin forskningsgenstand: mennesket i dets omverdensforbindelser. At favorisere den ene metodik på den andens bekostning vil være udtryk for en uhensigtsmæssig reduktionisme, der afskærer den psykologiske forskning fra at forstå væsentlige forhold af betydning for den genstand, man søger at udforske. Man har i så fald omdøbt psykologi fra at være en genstandslære til at være en metodelære og dermed forvekslet målet med midlet. Tages den integrative begrebsramme til efterretning, vil man se, at der er en klar forskel på, hvilke former for forskningsindsigt man tendentielt vil nå frem til i hver af de enkelte kvadranter. Og samtidig vil man se, at hver af disse forskningsindsigter er nødvendige i bestræbelsen på at forstå, hvad det rent faktisk vil sige at være et (eller flere) menneske(r), der med en bestemt biologisk konstitution søger at realisere sin (deres) eksistens i forbundethed med andre under bestemte kulturelle forhold og i samfundsinstitutionelt betingede arenaer. Dette er illustreret i figur 3. Figur 3. Forskningsbaseret psykologisk viden i en integrativ begrebsramme Tendenser i erhvervelsen af Forskningsindsigt Det indre perspektiv The view from inside Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Bevæggrunde og intentioner Personlighedsorganisation & meningsoplevelse Bevidsthedsniveauer Dét, der kommer til udtryk og kan måles/observeres Neurobiologiske forhold Personlighedstræk mm. Flertals- VI DEM/DET perspektiv Bevæggrunde til og mening Dét der sker som følge af x med dét, der sker, oplevet af - og kan observeres. deltagerne og forstået som Sociale/institutionelle systemer gruppeorganisation & -kultur i deres materielle beskaffenhed

8 846 Tilsvarende vil det være med forskellige former for forskningsmetodik, at man vil kunne erhverve viden om de forskellige forhold i de forskellige kvadranter. Særligt i den henseende er det vigtigt, at man netop lader genstanden for sin forskningsbestræbelse være styrende for, hvilke metoder man vil anvende. Vil man fx forstå, hvad der i virkeligheden gik for sig, da Milgram lavede sine lydighedsforsøg og i en bestemt social situation fik forsøgsdeltagere til at give andre mennesker stød for nogles vedkommende i livsfarlig dosis er det ikke nok at konstatere i den nedre højre kvadrant, hvor mange deltager der gav hvor meget stød som følge af forsøgsdesignets socialinstitutionelle karakter og forsøgslederens autoritative påbud om, at»forsøget kræver, at du fortsætter«. Vil man forstå, hvad der skete, må man også undersøge forholdene i de venstre kvadranter, hvor det ikke er konstaterede talværdier, der tæller, men bevæggrunde og meningsoplevelse i såvel individuel, subjektiv forstand (øverste venstre kvadrant) som interpersonel og intersubjektiv forstand (nederste venstre kvadrant). Endvidere er det ikke utænkeligt, at eksempelvis den enkelte forsøgsdeltagers personlighedstræk og konstitutionelle stimulationsniveau (i øverste højre kvadrant) kan være en betydende faktor for, hvorvidt han eller hun gav mere eller mindre stød. Til udforskning af disse forskellige sider af lydighedsforsøgets sag, har man ganske enkelt brug for at anvende forskellige forskningsmetoder, hvor det i forhold til de højre kvadranter fortrinsvist vil være eksperimentelle og kvantitative metoder, der vil være de korrekte, mens man i forhold til de venstre kvadranter må benytte sig af kvalitative, hermeneutiske og fænomenologiske metodikker, hvis man vil vide noget om sagen. Sagen er nemlig den, at alt det, der hører til kvadranternes venstre side, ikke forsvinder af, at man med en hardcore kvantitativ tilgang ikke vil vide af deres betydning. Og tilsvarende forsvinder sådan noget som personlighedstræk, biologisk konstitution og samfundsinstitutionel hardware ikke af, at man føler sig bedre tilpas i en mere kvalitativt orienteret humanistisk eller kulturelpsykologisk forskningssammenhæng. Man løser som bekendt ikke problemer ved at eliminere dem. Til illustration af, hvilke forskningsmetoder der tendentielt vil være optimale at anvende i hver af de fire kvadranter, kan man opstille en model som vist i figur 4. Jeg skal gøre opmærksom på, at når jeg skriver tendentielt, så er det med henblik på at lave en model, der kan fungere som oplæg til en generel orienteringsramme for forståelsen af psykologisk forskning: hvad man forsker i, med hvilket sigte, hvor, hvornår og med hvilken form for metode. Modellen sigter således mod at sige noget om, hvad de enkelte forskningsmetoder typisk vil egne sig bedst til, og ikke hvordan de undtagelsesvist og med den enkelte forskers kreative brug kan overskride de enkelte kvadrantfelter. Og så sender den selvfølgelig også det signal, at den bedste forskning, er den forskning, der har blik for alle kvadranter. Det

9 Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik 847 skulle man måske tænke lidt over i forhold til den aktuelle optagethed af evidensbaseret terapi m.m. Figur 4. Psykologisk forskningsmetodik i en integrativ begrebsramme Tendenser i anvendelsen af Forskningsmetoder Kvalitative metoder Søger sammenhænge Det indre perspektiv The view from inside Kvantitative metoder Afdækker korrelationer Det ydre perspektiv The view from outside Entals- JEG DET perspektiv Fænomenologisk undersøgelse Kvalitative interviews projektive tests Personlighedstests Adfærdseksperimenter Neurobiologisk undersøgelse Flertals- VI DEM/DET perspektiv Aktionsforskning Kvalitative interviews Observationer Eksperimenter Spørgeskemaundersøgelser REFERENCER BATSON, C. D., SCHOENRADE, P., & VENTIS, W. L. (1993). Religion and the individual: a social-psychological perspective. Oxford: Oxford University Press. BERTELSEN, P. (2000). Antropologisk Psykologi. København: Frydenlund. ENGELSTED. N. (1989). Personlighedens almene grundlag. Aarhus Universitetsforlag, bd JØRGENSEN, C. R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzel. WATZLAWICK, P., WEAKLAND, J. H. & FISCH, R. (1974). Change: principles of problem formation and problem resolution. New York: W. W. Norton. WILBER, K. (2000). Integral psychology: Consciousness, spirit, psychology, therapy. Boston: Shambhala. Netsider:

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health

Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.dk Hvad er formålet med det vi gør? At skabe grundlag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Betinget formatering med fremhævning af celler der passer overens med betingelser

Betinget formatering med fremhævning af celler der passer overens med betingelser BETINGET FORMATERING Betinget formatering er en af de funktionaliteter i Excel 2007 som indeholder væsentlige ændringer, den er blevet mere grafisk og der kan skabes bedre visuelle effekter der kan anvendes

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere