Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør

Transkript

1 Nr. 2 Maj 2009

2 Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: susvd@tele2adsl.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august Annoncer og øvrigt stof 1. september 2009, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl. 1/3 sp. ½ sp. 2/3 sp. Hel sp. Hel side 0/ Helsides: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: Bredde 8 cm, højde max 21 cm (Bladets mål: 21 cm x 25 cm) Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf , fax combiprn@post1.tele.dk Oplag 880 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Tlf kontakt@psykoterapeutforeningen.dk Hjemmeside Forside Foto: S. van Deurs Annoncer Annoncering i Psykoterapeuten er ved at være lidt af et hit. Der kommer stadig flere annoncer til. Denne gang var der plads til dem alle, men jeg minder om, at også annoncer er efter først-til-mølle princippet, og at man ikke kan være 100 % sikker på plads, selv om man sender annoncen inden deadline. Annoncer i bladet I kolofonen til venstre herfor står, at artikler og andet stof, der bringes i bladet, ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller foreningens holdninger. Dette gælder også for annoncer. Så annoncer vil i reglen blive bragt, uanset indholdet ikke dækker det normale for bladet. Det er betænkeligt at afvise annoncer, med mindre de er racistiske eller bagvaskende eller direkte har til formål skade foreningen, dens medlemmer eller bladet. Censur er noget grimt noget, og jeg har i øvrigt fuld tiltro til, at Psykoterapeut Foreningens medlemmer og andre læsere udmærket er i stand til at tage selvstændig stilling til indholdet af en annonce. Artikler i bladet Psykoterapeuten er ikke et videnskabeligt tidsskrift med de strenge krav, dette stiller. I Psykoterapeuten kan der bringes artikler med en bred vifte af emner som sagt også de, der ikke nødvendigvis dækker foreningens eller redaktionens holdninger. I bladet skal der være plads både til den krævende artikel og til den lettere tilgængelige, blot de er af relevans for psykoterapeuter, og det skal også være muligt for artikelskrivende medlemmer at træde deres barnesko her. Det betyder selvfølgelig ikke, at hvad som helst kan bringes, eller at formen er ligegyldig. En artikel skal helst være både velskrevet og velunderbygget, men det kan ikke forventes, at alle har ordenes musik i blodet eller er født med at kunne opbygge en artikel, så den bare står krystalklart. Redaktøren stiller gerne op som sparringspartner, og det plejer begge parter at have glæde af. Tema i næste nummer Sex, sexologi, seksualitet, erotik, sex i og uden for parforholdet, seksuel udvikling, seksuelle problemer, sexologisk behandling sex er en herligt mangesidet størrelse, og jeg glæder mig til gode indlæg. Deadline for artikler er 15. august, øvrige stof 1. september. Temanummer om etik til februar Etikpanelet har allerede i sidste nummer lagt op til debat om etik. Jeg håber, at denne fokusering medvirker til at give inspiration til nogle spændende artikler. Deadline 15. december. Temanummer om supervision maj 2010 Så er vi langt henne i planlægningen, men det betyder også, at der er god tid til at forberede noget. Susanne van Deurs Redaktør

3 Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Hans Henrik Kleinert Karen Kaae Lubica Vesterdal Mariane Beicker, suppleant Stig Hoff Johansen, suppleant Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Niels Thorning Christensen Fin Egenfeldt-Nielsen Merete Holm Brantbjerg, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mette G. Andersen, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Fin Egenfeldt-Nielsen, formand Kirsten Nordahl Erik Jarlnæs Inger Engelund Poulsen Susanne Broeng, uddannelserne Susanne van Deurs, optagelsesudvalget Karen Kaae, bestyrelsen Kursusudvalg Sjælland: Anne Ahlefeldt-Laurvigen Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen Jylland: Göran Bergström Else Ditlev Rikka Poulsen Gerda Rasmussen Fyn: Lissa Mortensen Hans Thykær Lone Aistrup Gitte Sander SPFD Karen Kaae Erik Wasli Bladudvalg Charlotte Degel Hans Henrik Kleinert Jytte Høj Hammer Winnie Haarløv Susanne van Deurs, redaktør Næste bestyrelsesmøde: 4. maj, 4. juni, 18. august, 27. oktober 2009 Generalforsamling: 13. marts 2010 på Fyn eller i Jylland Næste møde i optagelsesudvalget: 16. juni, 17. august 2009 PSYKOTERAPEUTFORTEGNELSEN Står du i psykoterapeutfortegnelsen du ved, den fortegnelse på hvor man kan finde foreningens praktiserende psykoterapeuter? Ja, det gør du nok, men det er ikke sikkert. Man kommer nemlig ikke på automatisk. Winnie Johansen på foreningens kontor skal orienteres om, at du ønsker det, og så sætter hun dig på. Og så når først du er kommet på med navn og adresse skal du selv sørge for, at de øvrige oplysninger om dig også kommer på, fx om din uddannelse, hvem du henvender dig til mv. Det vil sige, at du selv skal udfylde din profil. Det er der mange, der ikke har gjort, og det er lidt ærgerligt, for det er den eneste mulighed, dine evt. kommende klienter har for at vide noget om dig. Desuden har Winnie Johansen heller ikke megen mulighed for at vejlede, når hun bliver ringet op med forespørgsler.

4 Foreningsnyt FORMANDEN SKRIVER Den nye bestyrelse har nu været samlet til sit første møde og har planlagt en række bestyrelsesmøder, heriblandt et heldagsmøde, hvor det er meningen, at vi skal have gennemarbejdet vores prioritering og planlægning af de arbejdsopgaver, der ligger foran os. Som jeg ser det, er en af de ting, der skal stå højt på listen over det, vi skal i gang med, henvendelse til kommuner, regioner og sygeforsikringer. Medlemmerne af Psykoterapeut Foreningen har meget at byde på, og det er absurd, at de ressourcer ikke bruges, hvor der er brug for det. Her tænker jeg på vores bredde i kompetenceområder, at vi foruden den psykoterapeutiske uddannelse har en grunduddannelse og en praktisk arbejdserfaring, ofte fra det offentlige. Og det, at vi som helhed ikke er groet fast i gamle traditioner, men har fulgt med og har ladet os inspirere af frontfigurerne inden for den psykoterapeutiske udvikling. Et andet område er anerkendelsen af psykoterapien. Der er nu evalueret 19 psykoterapeutiske uddannelser, og fem mere er på vej. Det er uden tvivl et godt skridt på vejen. Men vi må nok se i øjnene, at der er brug for (meget) mere dokumentation og forskning i udbyttet af psykoterapi. Vi oplever det i vores klienters respons, men hvordan dokumenterer vi det? Hvordan bliver det fx noget, forskere ser en fordel at forske i? Det internationale arbejde er vi i gang med at opprioritere, bl.a. gennem at opvække Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark, også kaldet SPFD, af tornerosesøvnen. Formanden for SPUD, Susanne Broeng, gør et stort arbejde, og til juli tager hun, Stig Dankert Hjort og jeg til tre dages EAP konference, hvor formålet er at få knyttet kontakter og få fingeren på pulsen om, hvad der foregår i resten af Europa på vores område. Stig har endvidere stillet os i udsigt at skrive nogle artikler her i bladet om emnet. Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den op- bakning og opmuntring, jeg har fået i forbindelse med min opstilling til formandsposten, og jeg vil naturligvis gøre, hvad jeg kan for sammen med alle de andre aktive i foreningen at levere varen. Erik Wasli Formand Anne Ahlefeldt-Laurvigen og jeg har holdt et fyraftensmøde med 30 nyuddannede psykoterapeuter, og to mere er fastlagt og stort set fyldt op inden sommerferien. På dette første møde var der stor interesse for at høre om foreningen og ikke mindst for at udveksle erfaringer om, hvordan man kommer i gang med en psykoterapeutisk klinik. Hjemmesiden er en del af foreningens ansigt, og vi er kommet dertil, hvor den trænger til en gennemgribende modernisering, så den bl.a. også får funktioner og indhold, som kan bruges af medlemmer, bestyrelse og udvalg. Foreningen har nu også fået en størrelse (ca. 750 medlemmer), hvor det er nødvendigt med et egentligt system til styring af medlemmer og økonomi. 3

5 KorT r T nytn y T FRIVILLIGE SØGES TIL FORSKNINGSPRIJEKT Under arbejdstitlen Når det selvfølgelige ikke er selvfølgeligt mere er Pernille Hytte Bisgaard MPF i gang med sit speciale i pædagogisk psykologi om Kræft og Seksualitet på Danmarks Pædagogiske Universitet. I den forbindelse skal hun interviewe fire par, hvor den ene i parret har eller har haft en kræftsygdom, som har haft en direkte indflydelse på parrets fælles seksualitet. Det kan være kvinder med livmoderhalskræft, kræft i skeden, i æggestokke, i livmoder eller i tyk- eller endetarm. Eller det kan være mænd med prostatakræft, testikelkræft, kræft i penis eller i tyk- eller endetarm. Jeg ønsker at undersøge, hvordan parrene håndterer de ændringer og udfordringer, som kræftsygdommen har for deres fælles seksualitet, siger Pernille. Hvilke forandringer har de oplevet? Hvordan har de håndteret det? Hvilke betingelser har de haft for at håndtere det? Har de talt sammen om forandringerne? Har det medført en begrænsning af deres fælles seksualitet? Har de fået vejledning og rådgivning om fx hjælpemidler? Har de selv søgt professionel hjælp? Pernille Hytte Bisgaard er uddannet i klinisk sexologi på Gøteborgs Universitet. I den forbindelse blev hun opmærksom på, at der findes meget lidt litteratur om dette specifikke emne. Som en del af undersøgelsen har Pernille fulgt gruppe deltagere på et ugekursus på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund. Temaerne den uge var bl.a. kræft og psykiske reaktioner, kræft og seksualitet samt følger af behandlingen. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet, fortæller Pernille. Det betyder, at jeg følger de gældende regler for behandling af personoplysninger i henhold til persondataloven. De par, der vil være med i undersøgelsen, må meget gerne rette henvendelse til mig, fortsætter Pernille. Det kan være par fra hele landet. Interviewene kan foregå på mit kontor på Christianshavn, eller jeg kan komme hjem til parret. Jeg regner med at gennemføre interviewene i maj eller juni, og man skal forvente, at selve interviewet vil vare ca. 1½ time. Hvis parrene ønsker at vide mere om undersøgelsen eller om mig, inden de beslutter sig for, om de vil lade sig interviewe, er de ligeledes meget velkomne til at kontakte mig." Som det ses af de spørgsmål, som undersøgelsen skal belyse, skal parrene være villige til at dele deres tanker, følelser og oplevelser om deres fælles seksualitet, men Pernille Hytte Bisgaard er gennem sit daglige arbejde med samlivsterapi og sexologisk rådgivning vant til at tale med par om deres seksuelle udfordringer. Hun vil optage interviewene på bånd og udskrive dem i anonymiseret form. Parrene får herefter mulighed for at gennemlæse materialet og komme med rettelser og kommentarer. Pernille Hytte Bisgaard træffes på telefon eller på mail p.hytte@gmail.com 4

6 KorT nyt DANSK PRÆSIDENT FOR EUROPÆISK ORGANISATION Psykoterapeut MPF Lisbeth Marcher blev i november valgt som præsident for the European Association for Body Psychotherapy, EABP. Lisbeth Marcher er skaberen af Bodynamic systemet. Hun har indtil valget som præsident været formand for FORUM, der er EABPs afdeling for kroppsykoterapeutiske uddannelsessteder. i hele Europa, så det er ikke nogen helt lille organisation, Lisbeth Marcher nu står som leder af Kilde: EABPs og Bodynamics hjemmesider NÆSTE NUMMER SKAL HAVE TEMA OM SEX EABP er ligesom Psykoterapeut Foreningen medlem af the European Association for Psychotherapy (EAP), og er her anerkendt som European Wide Accrediting Organisation. Med de individuelle medlemmer og via medlemsforeninger og uddannelsessteder er EABP i kontakt med omkring 6000 kroppsykoterapeuter SEX, SEXOLOGI, SEKSUALITET, EROTIK, SEX INDEN FOR OG UDEN FOR PARFORHOLDET. SEKSUEL UDVIKLING, SEKSUELLE PROBLEMER, SEXOLOGISK BEHANDLING M.M.M. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST ØVRIGE STOF 1. SEPTEMBER INDHENT ARTIKELVEJLEDNING 5

7 Jeg er en UDPRÆGET HOLDSPILLER INTERVIEW AF BODIL MOSEHOLM, MPF - - Hvad er det, der har fået dig til at stille op og lade dig vælge som formand for foreningen? Han smiler lidt, tøver og siger: Det er måske ikke nogen specielt god grund, men det er faktisk fordi jeg kan lide det og synes, det er meningsfuldt arbejde. Ligesom jeg er rigtig glad meget tilfredshed ved fortsat læring og udfordringer. Den runde mand med smil i øjnene og mange interesser i både arbejdslivet og fritiden har nu valgt at bruge gode timer og år på at arbejde ihærdigt for foreningens og medlemmernes interesser. Det sidste halve års tid har de to navnebrødre arbejdet tæt sammen, og den nuværende formand har gradvis overtaget opgaver, eftersom Erik B. Smith valgte at prioritere det meste En fredag formiddag med sol og udsigt til forårsblomster mødes vi for at høre til Erik Waslis planer, metoder og visioner. - Altså for det første så er det ikke kun mine visioner, men vores i bestyrelsen og medlemmernes. Jeg er en udpræget holdspiller og har altid været det. Jeg tror på holdspillet, jeg tror på, at det er godt og nødvendigt at uddelegere. Vi får udrettet mere, når vi trækker på samme hammel. Så det er bl.a. min vision omkring arbejdsmetoderne. Det lyder fornuftigt og demokratisk, men det - - Det er ikke min erfaring, at det tager mere tid eller giver bøvl. Tværtimod synes jeg, det er omvendt. Hvis vi ikke arbejder med holdtanken og træffer beslutninger på et grundlag, der er diskuteret igennem, så bliver de, der ikke er med i processen passive og måske frustrerede. Jeg er med på, at jeg som formand engang imellem må træffe beslutninger, og det har jeg ikke noget problem med, bare vi har drøftet basis i bestyrelsen. Jeg ved godt, at der også skal handles. Vi har lige haft vores første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, og der er ny energi og dynamik i den nyvalgte bestyrelse. Vi har rigtig mange opgaver, så først skal vi igennem en prioriteringsrunde, som vi har sat et heldagsmøde af til. Der er mange vigtige opgaver. De største klumper er: Uddannelsesstederne, hvad skal der ske 6

8 fremover. Nitten er blevet evalueret, fem er af, hvordan vi vil arbejde videre med den næste skridt foreslår evalueringsinstituttet, at de skal akkrediteres, det må vi også se på, hvad det indebærer. Vi ligger i forhandlinger med SPUD og hå- danne en sektion i Psykoterapeut Foreningen for alle de uddannelsessteder, der kan se deres interesse i at være med. Vi arbejder også hen mod en afdeling for de studerende. Der kan altså blive tale om en ekstraordinær generalforsamling i september, alt efter hvordan forhandlingerne med SPUD og uddannelsesstederne går. Et andet endemål er, at vi naturligvis arbejder på, at vores fag bliver autoriseret. Hvad vi skal gøre for at fremme det mål er et løbende arbejdspunkt. Vi ønsker at indføre en udvidelse af vores etikregler, så de også kommer til at dække uddannelsesstederne. Foreningens hjemmeside skal laves om, så rundt i. I foråret skal vi til Portugal til en EAP konference, et møde hvor vi møder europæiske kolleger og skal høre om deres erfaringer med anerkendelse af faget. Sygesikringsordningen synes vi også skal gælde for psykoterapeuter. FOTO: KARI WASLI Som menigt med medlem ser jeg netop dette sidste som et meget vigtigt punkt, der haster miste potentielle klienter, når nogle klienter har mulighed for at få betalt psykolog igennem arbejdspladsernes forsikringsordninger. Hvad vil - Det er ikke sådan, at vi venter med de forhandlinger, til vi er autoriserede. Det går hånd i hånd med de andre forhandlinger. Vi ved godt, at den ordning har ramt mange, og derfor forsøger vi også at gøre noget ved det. Vi vil gøre os synlige og vil starte lobbyarbejdet og forhandlingerne hurtigst muligt. 7

9 med i ordningen og også bliver autoriserede? - Det ved jeg ikke, men jeg synes ikke, vi skal sætte vores lys under en skæppe, vi skal gøre os synlige som en forening, der står for kvalitet, og som man kan have tillid til. Vi skal ud og netværke mange steder, og det bliver prioriteret meget højt. Hvordan trives du på de bonede gulve? - Fint. Det vil ikke være noget problem for mig at gå i Folketinget, jeg plejer at kunne begå mig overalt. samarbejdspartner. Du har et rigtig godt ry, bl.a. som rummelig, ordentlig, humoristisk osv. Hvad tror du bliver svært for dig? - Det ved jeg ikke, sådan har jeg slet ikke tænkt Jo, det bliver nok svært at holde mig på måtten, altså jeg kommer måske til at arbejde for meget. Jeg kan være en arbejdsbi. For at forebygge det har jeg allieret mig med to-tre mennesker, som har tilbudt at holde lidt øje med mig og sige til, når de kan se, at jeg bliver for ivrig. Jeg er blevet bedre til at holde fri. Det er ikke min familie, der skal holde øje, de vil sige til i rigtig god tid. Jo forresten, så er det administrative arbejde slet ikke mig, men der har vi jo heldigvis en super sekretær i Winnie Johansen. Tidligere var jeg nok mere en ensom ulv, men nu har jeg ændret mig og har fået tillid til og tro på, at jeg kommer længst ved at alliere mig med dem, der ved noget, som vi sammen kan bruge i det fælles mål. De fælles ressourcer i bestyrelsen og hos medlemmerne skal bruges. Hvordan kan den alene arbejdende psykoterapeut med praksis i provinsen opdage, at der er ny formand? - Jeg vil gerne være synlig både indadtil og udadtil. Jeg forstår godt, at nogle medlemmer kender mest til Susanne (van Deurs), som jo både er redaktør på bladet, sidder i optagelsesudvalg og i kursusudvalg, det store arbejde hun udfører, er synligt, og det er da godt. Men jeg har tanker om bl.a. også at blande mig i samfundsdebatterne. Den interesse er kommet de sidste år. Jeg holder for tiden fyraftensmøder for nyuddannede psykoterapeuter, og der kommer omkring 30 hver gang. Det er spændende at være støttende og fødselshjælper, så de kommer godt i gang med at starte praksis. Psykoterapeut Foreningen må gerne blive endnu mere kendt. I det hele taget vil jeg gerne, at medlemmerne også bliver mere synlige, fx igennem medlemsmøder. Dette er den første forening, jeg har været i, hvor der ikke holdes medlemsmøder. FAKTA: Erik Wasli født Har grunduddannelse som pædagog og 14 års ledelseserfaring inden for det offentlige. Bioenergetisk psykoterapeutuddannelse, afsluttet i Privat praksis i 18 år. Uddannelsesassistent i fem år. på talrige pædagogiske arbejdspladser. Er for øjeblikket under uddannelse på den 3-årige Somatic Experience chok og traumeterapiuddannelse. Har i øvrigt deltaget i mange kurser, workshops, træningsgrupper og supervisionsgrupper af forskellig art. 8

10 REAKTIONER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL AT FÅ ET BARN AF LISBETH VILLUMSEN Er man syg eller sund, når man reagerer på overbelastning? Hvad sker der? Hvem kan hjælpe? Kan både kvinder og mænd få en efterfødselsreaktion? Hvad er forskellen på en reaktion og en depression? Hvordan har man det så? Hvordan føles det? Hvad kan det skyldes? Hvad gør man ved det? Det er nogle af de spørgsmål, forfatteren beskæftiger sig med i det følgende. En reaktion er en følelsesmæssig tilstand, hvor man, mens man venter barn eller i tiden efter fødslen, bliver trist på en måde, hvor man ikke rigtig kan kende sig selv, eller som griber negativt ind i ens liv. Det er ikke kun kvinder, der reagerer, mænd kan også gøre det. Mindst hver fjerde familie vil opleve reaktioner i lettere eller sværere grad. Det er normalt at reagere på store begivenheder. Selvom fødslen er en glædelig begivenhed, kan den nye rolle som mor og far, det nye ansvar, sagtens føles for overvældende eller ligefrem som en overbelastning. Også for parforholdet kan det blive en stor belastning og en stor ændring. Ens egne behov må nu pludselig udsættes eller træde i baggrunden. I forbindelse med en fødsel kan både mænd og kvinder føle sig nedtrykte og triste og have let til gråd eller føle, at de synker ned i et sort hul uden egentlig at vide hvorfor. Det kan opleves som en tågetilstand, uden glæde, eller det kan opleves som at være i en glasklokke. Tilstanden kan være kombineret med tristhed eller depressive tanker. En efterfødselsreaktion er en tilstand, der varer symptomer skal være til stede, og tilstanden skal samtidig være præget af tristhed: Mindre energi, træthed Rastløshed eller problemer med at sove Trøstespisning eller manglende appetit Manglende selvtillid eller koncentrationsbesvær Skyldfølelse og selvbebrejdelser og måske usikkerhed på at være en god nok forælder Manglende lykkefølelse Tab af vanlige interesser eller ulyst til sex Angst for at være alene. Specielt kan den ramte være bange for at være alene med barnet og bange for at skade barnet. Det er vigtigt at bedømme tilstanden over mindst to uger. 1 En fødselsdepression er en tilstand, der varer stående symptomer skal være til stede, samtidig med at tilstanden er præget af depression, angst eller irritabilitet: 1 Villumsen

11 POLFOTO Træthed, tab af energi Psykomotorisk uro eller hæmning Mindreværdsfølelse, selvbebrejdelser eller ubegrundet skyldfølelse Indskrænket tankevirksomhed eller manglende koncentrationsevne eller nedsat beslutningsdygtighed Tilbagevendende tanker om død og tanker om selvmord eller forsøg på selvmord Øget appetit (trøstespisning) eller tab af appetit Søvnløshed eller lyst til at sove hele tiden 2 Tab af vanlige interesser eller ulyst til sex. Begge tilstande kan være kombineret med i en periode at mangle kærlige følelser for barnet. Typisk for begge reaktionsmønstre, der både gælder kvinder og mænd, er, at de ramte ofte forsøger at skjule, hvordan de har det. De kan være bange for at blive stemplet som sindssyge og bange for at barnet fjernes. Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig triste og urolige i 2 Villumsen 2004 dagene efter fødslen, i få dage. Forskning viser, at mindst 25 % af kvinderne og 14 % af mændene får en længerevarende reaktion, som de måske behøver hjælp til. 3 Reaktioner kan starte i graviditeten eller længe efter fødslen. En del reaktioner starter inden for går over inden for et halvt år, men kan dog vare op til halvandet år. Før fødslen Der aktiveres mange tanker og følelser, når man skal have barn. Hormonerne svinger. Det er det - humørsvingninger. Dvs. man kan føle sig glad og ked af det, svingende i løbet af få øjeblikke, uden at man selv rigtig ved hvorfor. 3 Mere om hvem der rammes, og hvor i landet hyppigheden er størst, i Villumsen

12 Mange gravide drømmer mere, og man taler om en udvidet bevidsthed i graviditet/fødsel og nyfødtsperioden. Det er vigtigt at vide, at alt dette er normalt. Tidligere kriser og gamle oplevelser aktiveres, når man er gravid. Dvs. gamle ubearbejdede op- være svært at forstå, hvorfor gamle oplevelser, der måske har ligget i dvale i årevis, nu pludselig dukker op, lige når man skal være så lykkelig. Kommende forældre har måske forventninger til, at moderfølelser/lykkefølelser er der lige med det samme, og bliver skamfulde og kan få skyldfølelser over, at de måske ikke lige med det samme elsker deres barn, og de kan bagefter få dårlig samvittighed over at have haft sådanne tanker. Mange oplever sig fanget, som i et lukket rum. Oplevelser af afmagt og magtesløshed. I nogle familier arves reaktionsmønstre. Hvis fx ens egen mor har tacklet krise på en bestemt måde, kan man have arvet hendes reaktionsmønster, også selv om det kan være uhensigtsmæssigt i givne situationer. Hvis man tidligere har haft tendens til depressive tilstande, kan dette også forstærkes i denne tid. De kommende forældre har måske ingen erfaring med børn, fordi de selv har få søskende, og børnene i nabolaget er også få og passes ikke hjemme. Mange har store forventninger til sig selv. Vi skal helst have en uddannelse, et godt job, et hus, inden vi får børn. Vi bliver også æl- skal honoreres. Mange ønsker også en aktiv fritid, både sammen og hver for sig. Det kan være svært at give slip på, selv for en periode. Tingene kan forstærkes for både mænd og kvinder, hvis de har et problematisk forhold til deres egen mor. Andre store belastninger kan være, hvis man tidligere har aborteret, mistet et barn, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, eller hvis fødsels- og nyfødtsperioden er svær, kompliceret, trækker ud, hvis barnet er sygt, eller hvis mor og barn adskilles. Belastninger efter fødslen Tiden efter barnets fødsel kan føles som udviklende, men også som en krise. Barndomsoplevelser, forholdet til ens egen mor og far, angst for at udfylde rollen, bekymringer om økonomi, følelse af at konkurrere med barnet om mors gunst kan være store belastninger. Nogle fædre føler had til kvinden og barnet. Fordi hun har født barnet, der er skyld i, at far nu føler sig deprimeret. Nogle kan få tanker om at skade sig selv, den anden eller barnet. Tanker som fx at skade barnet seksuelt eller på anden måde fysisk eller psykisk. Nogle bliver bange for at skære brød af skræk for at komme til at skade deres barn med kniven. Andre kan fx have tanker som: Bare jeg ikke kommer mit barn ind i ovnen eller holder det ud over altanen og taber det. Bare nogen vil tage barnet væk. Når man som mand eller kvinde har haft den slags tanker, kommer man let til at føle sig psykisk uligevægtig eller på vej til at blive skør. Måske også bange for at dele disse tanker med nogen. Hvis man konkurrerer om at være den bedste forælder, eller hvis man får skyldfølelse, oplever at hade barnet eller føler sig jaloux, kan følelsen være tilstrækkelig til, at man oplever depressive symptomer eller stress i form af frygt, vrede, forvirring og udmattelse, magtesløshed eller manglende følelse over for barnet. Faderen område, som mænd først i den seneste generation begynder at åbne sig og fortælle om. Vi har været tilbøjelige til at tillægge mænds humørsving- 11

13 ninger andre stressårsager: arbejdspres, ønsket om at tjene nok penge til familien, frygt for at blive fyret fra jobbet osv. Der er ingen tvivl om, at både graviditet og forældreskab er en alvorlig omvæltning for manden, ligesom det er for kvinden. Mænd kan reagere ved at være mere stressede, aggressive, udadreagerende, de kan føle sig udbrændte, være overaktive, arbejde meget, ændre opførsel, så man er svær at have med at gøre, de kan føle at andre opfatter dem som negative, selvmedlidende og klagende. Tingene kan også for fædre forstærkes, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, eller hvis fødslen og nyfødtsperioden er svær, trækker ud, eller hvis barnet er sygt. Det kan være meget forskelligt, hvornår man oplever reaktioner. Vi ved, at nogle mænd, hvis kone er gravid, kan have både fysiske og psykiske symptomer, som er specielle i forhold til, hvad de plejer at opleve. Det kan være hovedpine, rastløshed, smerter, angst, nervøsitet eller mindre lyst til sex. Man kan opleve tab af selvtillid i forbindelse med faderskab, ligesom man kan have ambivalente følelser i forhold til faderskabet. Mændene kan også bekymre sig om en række praktiske ting, fx om de når hospitalet i tide, om de kan støtte under fødslen, om de skal tage imod barnet, om det går godt. En anden stor belastning for en familie er, at fædre arbejder allermest, når de har helt små børn. Det er vigtigt at understrege, at mange bekymringer/tanker/ reaktioner m.m. kan være ens for kvinden og manden. Forældreskab Når man bliver forældre, skal man ændre forholdet til sin partner og etablere kontakt med barnet. Under optimale omstændigheder kan det nye forældreskab give mulighed for at få kan udvikle sig på det personlige plan. Dermed får man mulighed for selvom det kan være vanskeligt at imødekomme de krav, der stilles til det voksne menneske og til at opleve de fornøjelser, der følger med. Opgaven kan være løsninger. Ofte er det små skridt frem. At dele med andre Desværre har nogle mennesker svært ved at søge hjælp. Hvor nogle har forholdsvis lettere ved at betro sig til hinanden og til andre, har andre ikke så meget træning i at tale med andre om følelsesmæssige problemer. Hvis de i forvejen ved, at man kan få en reaktion, er det måske lettere at være åben omkring det. Det første lille skridt til at ændre det er at fortælle om det. Angsten for at blive latterliggjort og eventuelle vanskeligheder ved at sætte ord på følelserne kan være hindringer for at åbne sig. Det er vigtigt, at begge parter er bekendt med, at både mænd rette i forældreskabet. Hvis de ikke ved, at man reagerer dybt følelsesmæssigt på at blive forældre, kan de tro, at den partner, de har, pludselig forandres til en person, de ikke synes at kende. Partnerens reaktioner kan være helt anderledes, end de havde forventet. Partneren er engageret på sin egen måde, men der kan følge følelser af magtesløshed og forvirring med. Hvis både far/ mor i forvejen ved, at det kan ske, er det måske lettere at være åben om det. Helbredelsen begynder, når man får hul på at fortælle, hvordan man har det. De skal først og fremmest tale med deres nærmeste eller med jordemor, sundhedsplejerske, terapeut eller andre, de har tillid til, og som ved, hvad det handler om. Forventninger og forebyggelse Antallet af behandlingskrævende efterfødselsreaktioner kan halveres, hvis der interveneres i 12

14 PRIVATFOTO graviditeten. Forældre, der deltager i familieforberedelseskurser og/eller får graviditetsbesøg, føler sig generelt langt bedre rustet til opgaven, hvis der tales om forholdet til egne forældre, tanker om at blive forældre, belastninger, samt hvis de bliver bekendt med, at reaktioner er mere almindelige end man ofte tror. 4 at blive forældre. Hvis det at gå fra at være to og par til at blive tre og en familie føles godt dende og belastende, kræver det meget af deres parforhold. Det er vigtigt, at de forberedes sammen, at de bevarer tilliden til hinanden og deler forventningerne med hinanden. Det er en god idé, hvis de i graviditeten får talt om deres egen barndom. Hvilke erfaringer de ønsker at tage med sig fremover i forældrerollen, hvordan de har det, hvilke tanker og forestillinger de gør sig om at blive mor og far. Tanker, erindringer og følelser, som naturligt dukker op fra dengang, de selv var barn. Hvad betyder disse tanker og følelser for dem nu, hvor de skal være mor, far, en familie? Det er vigtigt, at de får talt om, hvilke opskrifter de hver i sær har med sig hjemmefra på det at blive forældre, hvilke de tilsammen 4 Villumsen 2002 ønsker, der skal bruges i deres forældreskab, og hvad nyt de gerne vil tilføre. Det er også vigtigt at tale om, hvordan de hver i sær synes, graviditeten går. Hvilke ændringer, der nu sker i deres familie og parforhold. Det har stor betydning for deres og barnets tilknytning, at de allerede i graviditeten får talt om deres forventninger til hinanden fremover. 5 Det kan være en god idé at få dem til at tegne en livscirkel og en familiecirkel, hvor de hver især tegner de personer og ting ind, der betyder mest for dem hver for sig nu og i fremtiden. 6 Hvad og hvem kan ellers hjælpe Med øget uddannelse, som mange har i dag, er man mere trænet i at søge råd/vejledning. Det at bruge sin egen sunde fornuft, at lytte til sine egne følelser, som de er, og ikke som de måske burde være, og at bruge sin intuition er ikke helt på mode for tiden, men er tre gode måder at klare denne spændende, svære, anstrengende tid på. Det er vigtigt at blive klar over, at mange har det på samme måde. At der er hjælp at få, og at det går over. 5 Villumsen Se brug af metoden som terapeutisk værktøj på www. livviadialog.dkww 13

15 Omgivelsernes rolle Det er vigtigt, hvordan den lille nye familie mødes af omgivelserne, både af deres egen familie, venner og af alle de professionelle, der er omkring dem. Er mor deprimeret, fordi barnet græder? Eller græder barnet, fordi mor er deprimeret? Påvirker mor barnet, eller påvirker barnet mor? Det er ikke så vigtigt, hvor cirklen starter eller slutter, eller hvem der har skylden for tilstanden. Det er derimod vigtigt, at omgivelserne er interesserede i at opdage og undersøge, hvordan tingene hænger sammen, så man ved fælles hjælp kan få øje på sammenhænge og adfærdsmønstre, som måske ikke før har været synlige for familien. Det vigtige bliver derfor, hvordan familien, evt. sammen med en terapeut, kan hjælpes ad med at mobilisere familiens egne måske uopdagede ressourcer til gavn for deres videre fremtid, og Hvis noget går ind og spænder ben for dette, mistes opfattelse af sammenhæng. Det er vigtigt, at netværket støtter op, at familien kan spørge om og modtage hjælp fra omgivelserne, og at de sørger for at deres lille nye familie får den ro, der skal til, for at de kan lære hinanden at kende. Hvis ikke familien synes, de kan klare situationen, eller hvis de professionelle, der er tættest på familien, synes, der er behov for hjælp til familien, bør der henvises til en terapeut med ekspertise i reaktioner hos forældre og børn i forbindelse med graviditet og fødsel. Samtalen som redskab i behandlingen Terapeuten bør i samtalen med familien spørge ind til, om kvinden 7 har været glad, har kunnet le og se tingene fra den humoristiske side, og om hun har kunnet se hen til ting med glæde. 7 Eller manden, hvis han er symptombæreren Eller om hun unødigt har bebrejdet sig selv, når tingene ikke gik, som de skulle. Om hun har været anspændt og bekymret eller har følt sig angst eller panikslagen uden særlig grund. Følt at tingene voksede hende over hovedet. Været så ked af det, at hun har haft svært ved at sove. Været trist eller elendig til mode. Været så ulykkelig, at hun har grædt. Tænkt på at gøre skade på sig selv eller barnet. Følt vrede mod mand/ kone/børn, professionelle eller andre. Hvordan forklarer de forskellige i familien, at det er blevet et problem? For at bedømme tilstanden er det vigtigt at se hun har det? Hendes opfattelse kan være en ganske anden end den professionelles. Hvordan synes hendes familie, hun har det? Har de en anden opfattelse? Hvordan bedømmer terapeuten, at kvinden har det? at have det psykisk dårligt efter fødslen. Derfor forsøger de ofte at skjule det, måske både overfor pårørende og terapeuten. Der er særlig grund til at være opmærksom, hvis kvinden inden for de sidste to år har været i krise eller har mistet sin mor eller en anden vigtig tidlig omsorgsperson, eller hvis hun selv synes, at hendes graviditet eller fødsel har været problematisk, uanset hvordan de professionelle bedømmer det. Så er der ekstra grund til at spørge ind til tilstanden. Evt. kan Edinburgh Postnatal Depression Scale og Gotlands skalaen anvendes. 8 Det er vigtigt, at terapeuten fortæller, at efterfødselsreaktioner er almindelige, at det er OK at tale om det, at der er hjælp at få, at det går 8 Se hvordan på 14

16 over, at tilstanden bedres ved bare at få hul på at tale om det, og at du er der til at lytte. Det er vigtigt at anerkende parternes egen oplevelse, så de føler sig set, hørt, forstået og ikke mindst anerkendt på deres historie. Ofte er den hjælp, der skal til, at terapeuten er der, kan lytte og vejlede. Lyttebesøg har stor effekt. 9 Hvis kvinden føler sig set, hørt og forstået og ikke mindst anerkendt på sin tilstand, vil den bedres. Børns reaktion Hvis en af forældrene er hårdt ramt af en reaktion/depression, vil barnet selvfølgelig opleve en mor eller far, der ikke er så meget psykisk tilstede. Det vigtige bliver derfor ikke at tvinge et samvær igennem, som hverken mor eller barn magter. Det bliver derimod vigtigt siden hen at få en historie sammen, dvs. man må gøre noget mere, når det er overstået. Børn reagerer på meget forskellig vis, når de har en forælder med en fødselsreaktion. Men forskningen viser, at det vigtigste er, at barnet har en stabil, betydningsfuld voksen, der er der for barnet, og som barnet kan knytte sig til i det første halve leveår. Litteratur Villumsen, L: - Viborg Amt, delrapport , 1995, 2000, Villumsen, L: - Red. Hansen, M og Weinreich, E. Munksgaard Villumsen, L: Systemisk Forum nr Villumsen, L: Særrapport, Systemisk Forum nr Villumsen, L: dk Villumsen, L: - Systemisk Forum nr Jeg har tillige samlet inspiration til artiklen fra undervisning hos psykolog, psykoterapeut MPF Kirsten Lindved og psykolog Svend Aage Madsen. Desuden under studier hos professor Peter Cooper, Reading University, professor Siobhan Curham, London, professor Pat. Crittenden, USA, og professor Linda Sebastian, Nebraska. Krise kan skabe udvikling Efterfødselsreaktioner går over, og man kan komme styrket ud af en krise. Den chilenske biolog Humberto Maturana har engang sagt, at der skal tre ting til for at skabe ændring og udvikling. Kærlighed som jeg forstår som anerkendelse, at skabe et helende rum. Forstyrrelse som jeg forstår som at stille tilpas usædvanlige spørgsmål. Ensomhed som jeg forstår som en tid ale- en mental si. Dette gælder også i forbindelse med efterfødselsreaktioner Villumsen 2002,

17

18

19

20