Bilag om Læreruddannelsen 1
|
|
- Astrid Magdalene Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet og breddekravet i den nuværende uddannelse På baggrund af anbefalingerne fra EVAs evaluering af læreruddannelsen fra 2003, samt Undervisningsministeriets vurdering bl.a. om, at: linjefagenes antal kan diskuteres, linjefagenes niveau kan diskuteres, indgangsniveauet bør håndhæves, specialpædagogik bør kunne vælges som linjefag, arbejder Undervisningsministeriet med nye modeller for læreruddannelsen ud fra ønsket om, at: styrke fagdidaktikken ved specialisering mod alderstrin, styrke fagligheden gennem specialiseringsmuligheder inden for fagområder, styrke evalueringskulturen gennem tilegnelse af evalueringsredskaber, styrke specialpædagogikken. Samspillet mellem faglighed og fagdidaktik Undersøgelser viser, at elever opnår bedre resultater hos lærere, der er i stand til at kombinere den specifikke faglige undervisning med relevante undervisningsstrategier for netop det fagspecifikke område og med de pågældende elevers særlige forudsætninger. Lærere, der er i stand til at tilpasse deres undervisning til forskellige elevers læringsmæssige behov og til de krav, som forskellige mål, emner og metoder stiller til undervisningen, opnår de bedste læringsresultater. I redegørelsen til Folketinget om pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, marts 2004, foreslås at revidere læreruddannelsen, således at Specialpædagogikken styrkes Der bliver mulighed for aldersspecialisering i fagene dansk og matematik Evalueringskulturen styrkes De faglige krav i linjefagene præciseres, og der kan ske en reducering af antallet Indgangsniveauet for linjefagene strammes op, således at niveauet hæves. Der er to løsningsforslag, der begge angiver den mest centrale ændring omkring styrkelse af fagdidaktikken gennem specialisering mod en særlig aldersgruppe. Der arbejdes i udgangspunktet med en ny 1 Bilaget er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 1
2 læreruddannelse, hvor der foretages en sondring mellem undervisning af de yngre klassetrin og de ældre klassetrin. Den nye læreruddannelse udfoldes i følgende to modeller: Model 1 Her opdeles læreruddannelsen i to retninger: En retning mod begynder- og mellemtrinnet Uddannelsen skal have sin tyngde i pædagogik og praktik, i de praktisk/musiske fag, i natur/teknik, i dansk og i matematik. Den pædagogisk/psykologiske del af uddannelsen tager udgangspunkt i mindre børns behov, og man kan f.eks. forestille sig specialisering inden for indskoling, børn med særlige behov, to-sprogede børn eller læseundervisning. En retning mod mellem- og sluttrinnet Uddannelsen skal have sin tyngde i fag, fagdidaktik og praktik. Den pædagogisk/psykologiske del af uddannelsen tager udgangspunkt i større børns behov, der vil være mulighed for at beskæftige sig med børn med særlige behov og med to-sprogede børn. Viden om vejledning indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. Hver studerende vælger to af følgende linjefag: dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, idræt, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, tysk og fransk. Fagene engelsk, kristendomskundskab, historie og idræt er fælles for studerende fra begynderlæreruddannelsen og sluttrinlæreruddannelsen. Model 2 De studerende tilbydes mulighed for at specialisere sig i alderstrin inden for uddannelsens rammer, men udover dansk og matematik er det ikke obligatorisk. Specialiseringen er her en mulighed for de studerende, der enten kan specialisere sig mod en særlig aldersgruppe eller i en faglig retning. II. Efteruddannelse af lærerne Initiativer målrettet læreruddannelse kan i sagens natur først få en effekt på folkeskoleområdet efter en årrække, da nye lærere skal uddannes og ansættes. Samtidig er der derfor et behov for at se på de eksisterende læreres kompetencer, herunder hvorledes disse kan styrkes gennem efteruddannelse. Her er følgende problemstillinger: Af de indhentede oplysninger fremgår, at det er yderst begrænset, hvor mange der tager en pædagogisk diplomuddannelse i dansk, matematik, naturfag samt natur og teknik, og at der er flere, der tager specialpædagogik, psykologi eller pædagogisk arbejde end danskfagene, matematik, naturfag samt natur og teknik tilsammen. Der er i øjeblikket ingen styring af efteruddannelsesindsatsen fra centralt hold, så sammensætningen af lærernes efteruddannelsesaktiviteter afspejler den enkelte skole og lærers ønsker og behov. III. Optaget på læreruddannelsen EVA s evaluering af læreruddannelsen pegede på, at det nuværende adgangsniveau ikke håndhæves i tilstrækkelig grad. Ansøgerne kan inddeles i tre grupper: Kvote 1, kvote 2 og kvote 2 uden adgangseksamen. Der er stor spredning i seminariernes andel af optagne gennem kvote 2 uden adgangseksamen, fra kun 2-3% på de københavnske seminarier til hele 17% på Haslev Seminarium og 14% på Nr. Nis- 2
3 sum Seminarium. Der tegner sig dermed et klart billede af, at seminarierne i provinsen optager langt flere uden adgangsgivende eksamen. (Kilde: EVA s evaluering af læreruddannelsen, 2003) Tabel 1. Optagne eksklusiv standby 28.juli 2004, adgangsgrundlag Adgangsgrundlag Antal 1 Matematisk studentereksamen Sproglig studentereksamen Anden studentereksamen 35 4 Højere forberedelseseksamen (hf) Højere handelseksamen (hhx) Højere teknisk eksamen (htx) 91 7 GIF/hf for fremmedsprogede 3 8 Erhvervsuddannelse (EUD, SOSU) 45 9 Andet adgangsgrundlag 350 I alt (inkl. uoplyste) Kilde: Den koordinerede tilmelding Det er i øvrigt ifølge evalueringsrapporten om læreruddannelsen uklart, om nogle seminarier dispenserer fra reglen om tre HF-enkeltfag på B-niveau. Her fremgår det, at en væsentlig trussel mod læreruddannelsens kvalitet er de studerendes indgangsforudsætninger. EVA fremfører, at besøg og selvevalueringsrapporter påpeger, at det principielle udgangspunkt i et gymnasialt B-niveau ofte slet ikke kan lade sig gøre, fordi mange studerende ikke kan leve op til det. Det betyder, at der bruges meget tid på faglige elementer, som egentlig burde være en forudsætning for undervisningen på seminariet. Derfor anbefaler EVA, at Undervisningsministeriet sikrer, at seminarierne udbyder suppleringskurser til studerende, der ikke lever op til de formelle adgangskrav. Suppleringskurserne skal sikre, at linjefagsundervisningen i praksis kan tage udgangspunkt i gymnasialt B-niveau, som bekendtgørelsen foreskriver. Det skal også ses i lyset af, at der kan være studerende med en fuld adgangsgivende eksamen, der heller ikke formelt har forudsætninger svarende til et B-niveau i alle de linjefag, de vælger. IV. Hvordan er forskningsanvendelsen i praksis på CVU erne? Forskning Det er i dag afgørende at have en stærk og omfattende pædagogisk forskning samt uddannelser opbygget på baggrund af nyeste forskning. Dette bidrager til en fortsat udvikling af det danske samfund, hvor perspektivet er livslang læring for hele befolkningen. Samtidigt bør der med hensyn til forskning i skolens fag, i undervisning i fagene og i pædagogik etableres platforme for et stærkere samarbejde mellem de danske universiteter indbyrdes, med internationale forskningsmiljøer og med Centre for Videregående Uddannelser. Danmarks Pædagogiske Universitet har allerede forskning i fagdidaktik i relation til folkeskolens fag som en af sine hovedopgaver. Løsningen af denne opgave kræver stærke og innovative samarbejdsrelationer. 3
4 OECD peger på, at det er vigtigt at fremme et mere interaktivt samspil mellem forskere/udviklere og praktikere, ikke blot for bedre at kunne udbrede forskningsresultaterne, men også for at inddrage praktikernes egen vidensproduktion. CVU ernes opgave I bekendtgørelse af lov om Centre for Videregående Uddannelse (CVU) og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. beskrives i 27 formålet med CVU ernes virksomhed: ( ) skal styrke de professionsrettede videregående uddannelser, særlig de mellemlange videregående uddannelser og efterog videreuddannelse i tilknytning hertil. Centrene skal samtidig fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse. Et CVU udbyder således professionsrettede videregående uddannelser til og med professionsbachelorniveau og efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau. Endelig udfører et CVU udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig mod og i samarbejde med universitetsinstitutionerne. Det præciseres i loven, at de nævnte opgaver varetages med forskningstilknytning. Den pædagogiske forskning må bidrage til at vise nye veje, og resultaterne fra forskningen må føres ud i livet, så de kan forbedre praksis. Samarbejdsformer i forskningstilknytningen. I praksis ses overvejende 4 former for forskningstilknytning CVU-medarbejdere og eksterne forskere arbejder sammen om en given opgave eller skaber et fælles produkt, hvor både forskningskompetence og professionsviden er nødvendige (f.eks. fungerer som videnperson i en analyse af et igangværende kommunalt skoleudviklingsprojekt). CVU-medarbejdere og eksterne forskere arbejder med udviklingsprocesser (f.eks. i rådsarbejde, deltagelse i videnskabelige seminarer, samarbejder om at udgive artikler el. et tidsskrift). Eksterne forskere formidler viden, der søger at kvalificere såvel uddannelser som udviklings- og forskningsaktiviteter fremover. (f.eks. Ph.d.-forløb med CVU ets medarbejdere, gennem metodeundervisning og ekspertforedrag). CVU-medarbejderne har en konkret opgave, hvor den eksterne forsker indgår som vejleder eller sparringspartner. I 2005 er der afsat 13,3 mio. kr. til forskningstilknytning ved CVU erne. CVU erne vil i stor målestok, blandt andet i kraft af videncentrene, selv kunne varetage en række interne og eksterne udviklingsopgaver indenfor de fagområder, institutionens uddannelser retter sig mod og bidrage til kompetenceudviklingen. Men samarbejdet forudsætter, at både Danmarks Pædagogiske Universitet og andre universiteter også fremover inddrages i arbejdet. 4
5 Et sådan samarbejde ses i det nationale videncenter for naturfagsdidaktik. Det skal bidrage til at realisere regeringsgrundlagets ambitioner på området. For eksempel er en række CVU er 2 ved i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus at etablere et ressourcecenter i naturfagsdidaktik. Også en større antal kommuner (der dækker ca. 20% af den danske befolkning) vil blive inddraget i et forpligtende samarbejde med centret. Lignende nationale videncentre kan etableres inden for andre af pædagog- og lærerprofessionens faggrupperinger fx centre for danskdidaktik, praktisk-æstetisk fagdidaktik (musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd), fremmedsprogsdidaktik (engelsk, tysk og fransk), samfunds- og historiedidaktik og sundhedsdidaktik (hjemkundskab og idræt). Centrene skal arbejde for at skabe væsentlig ny viden med afsæt i identificerede behov i praksisfeltet. For evt. faktuelle spørgsmål: Kontorchef Peder Michael Sørensen, Undervisningsministeriet, telefon Jysk CVU, CVU Midt-Vest og CVU-Storkøbenhavn 5
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereAppendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen
Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereModuludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereGymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereKøbenhavn 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse
København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereFolkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin
Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne 1 Færøernes Seminarium (lærerskole) blev fusioneret med Færøernes Universitet i 2008 Er nu en del af fakultetet for humaniora, samfundsvidenskab og pædagogik
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereHvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.
EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereGør en forskel VIA Læreruddannelsen. VIA University College. Læreruddannelsen. med de mange muligheder
Gør en forskel VIA Læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen med de mange muligheder VIA Læreruddannelsen Om Læreruddannelsen På Læreruddannelsen i Aarhus lægger vi vægt på udviklingen af
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereSpecialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereMin meritlæreruddannelse
Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereIndikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
Uddannelsesudvalget L 220 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2005-06 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereBilag om skolestart 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud
Læs mereMeritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive
Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereLæreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!
Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...
Læs mereStyrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereÅbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg Program Kl. 17.00-17.10: Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette Marie Gräs Kokholm Kl. 17.10-18.00: Generel information om meritlæreruddannelsen
Læs mereNaturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereNaturfagene i den nye læreruddannelse
MONA 2007 2 7 Naturfagene i den nye læreruddannelse Peter Norrild (fhv. rektor for Aalborg Seminarium, seniormedarbejder ved CVU Nordjylland og DPU) Den nye læreruddannelse, der får virkning fra 1. august
Læs merePræsentation af uddannelsessystemet
Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael
Læs merePrioriteringsskema 2004
Den Koordinerede Tilmelding Forbeholdt Tilmeldingssekretariatet Prioriteringsskema 00 Læs udfyldningsvejledningen på de foregående sider. Skemaet sendes til det højest prioriterede uddannelsessted. Personlige
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereRAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen
Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereMangler din skole en dygtig lærer?
Mangler din skole en dygtig lærer? (eksempler på kandidater kun forsider) Teach First Danmark er nonprofit. Vi giver folkeskoler i hovedstadsområdet mulighed for at rekruttere blandt de mest relationsstærke
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereStudievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland
Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. 1 Skolestart: August 2017 Indhold Målgruppe...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereBilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal
Læs mereProfil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereMin læreruddannelse. Indhold:
Min læreruddannelse Indhold: Læreruddannelsen..... side 2 Min læreruddannelse.. side 3 Læreruddannelsens fag... side 5 Adgangskrav til linjefag...... side 8 Optagelseskrav side 12 Realkompetencevurdering....
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereSTUDIERETNINGER
STUDIERETNINGER 2017-2018 Naturvidenskabelige studieretninger På de naturvidenskabelige studieretninger har du mulighed for at specialisere dig indenfor fag som fysik, kemi og biologi. Du vil i høj grad
Læs mereMeritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:
Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mereca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10
Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereAnsøgning om optagelse på Meritlæreruddannelsen Åben uddannelse 2017
Ansøgning om optagelse på Meritlæreruddannelsen Åben uddannelse 2017 Ansøgningen skal sendes elektronisk til ses@ucsj.dk og være uddannelsesstedet i hænde senest den 1.april 2017 Dokumentation skal vedhæftes
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKendskabsundersøgelse jul 2016
t Kendskabsundersøgelse - 2016 20765 NOTA 7. jul 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2016 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereGuide til vurdering af undervisningskompetence 1
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence
Læs mereNyt om uddannelsessystemet.1. runde
Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning
Læs mereBidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKarakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser. Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser
Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser Bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172838 2. En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver
Læs mereFremtidens skole i Struer Kommune
Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mere