Bilag om Læreruddannelsen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om Læreruddannelsen 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet og breddekravet i den nuværende uddannelse På baggrund af anbefalingerne fra EVAs evaluering af læreruddannelsen fra 2003, samt Undervisningsministeriets vurdering bl.a. om, at: linjefagenes antal kan diskuteres, linjefagenes niveau kan diskuteres, indgangsniveauet bør håndhæves, specialpædagogik bør kunne vælges som linjefag, arbejder Undervisningsministeriet med nye modeller for læreruddannelsen ud fra ønsket om, at: styrke fagdidaktikken ved specialisering mod alderstrin, styrke fagligheden gennem specialiseringsmuligheder inden for fagområder, styrke evalueringskulturen gennem tilegnelse af evalueringsredskaber, styrke specialpædagogikken. Samspillet mellem faglighed og fagdidaktik Undersøgelser viser, at elever opnår bedre resultater hos lærere, der er i stand til at kombinere den specifikke faglige undervisning med relevante undervisningsstrategier for netop det fagspecifikke område og med de pågældende elevers særlige forudsætninger. Lærere, der er i stand til at tilpasse deres undervisning til forskellige elevers læringsmæssige behov og til de krav, som forskellige mål, emner og metoder stiller til undervisningen, opnår de bedste læringsresultater. I redegørelsen til Folketinget om pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, marts 2004, foreslås at revidere læreruddannelsen, således at Specialpædagogikken styrkes Der bliver mulighed for aldersspecialisering i fagene dansk og matematik Evalueringskulturen styrkes De faglige krav i linjefagene præciseres, og der kan ske en reducering af antallet Indgangsniveauet for linjefagene strammes op, således at niveauet hæves. Der er to løsningsforslag, der begge angiver den mest centrale ændring omkring styrkelse af fagdidaktikken gennem specialisering mod en særlig aldersgruppe. Der arbejdes i udgangspunktet med en ny 1 Bilaget er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 1

2 læreruddannelse, hvor der foretages en sondring mellem undervisning af de yngre klassetrin og de ældre klassetrin. Den nye læreruddannelse udfoldes i følgende to modeller: Model 1 Her opdeles læreruddannelsen i to retninger: En retning mod begynder- og mellemtrinnet Uddannelsen skal have sin tyngde i pædagogik og praktik, i de praktisk/musiske fag, i natur/teknik, i dansk og i matematik. Den pædagogisk/psykologiske del af uddannelsen tager udgangspunkt i mindre børns behov, og man kan f.eks. forestille sig specialisering inden for indskoling, børn med særlige behov, to-sprogede børn eller læseundervisning. En retning mod mellem- og sluttrinnet Uddannelsen skal have sin tyngde i fag, fagdidaktik og praktik. Den pædagogisk/psykologiske del af uddannelsen tager udgangspunkt i større børns behov, der vil være mulighed for at beskæftige sig med børn med særlige behov og med to-sprogede børn. Viden om vejledning indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. Hver studerende vælger to af følgende linjefag: dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, idræt, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, tysk og fransk. Fagene engelsk, kristendomskundskab, historie og idræt er fælles for studerende fra begynderlæreruddannelsen og sluttrinlæreruddannelsen. Model 2 De studerende tilbydes mulighed for at specialisere sig i alderstrin inden for uddannelsens rammer, men udover dansk og matematik er det ikke obligatorisk. Specialiseringen er her en mulighed for de studerende, der enten kan specialisere sig mod en særlig aldersgruppe eller i en faglig retning. II. Efteruddannelse af lærerne Initiativer målrettet læreruddannelse kan i sagens natur først få en effekt på folkeskoleområdet efter en årrække, da nye lærere skal uddannes og ansættes. Samtidig er der derfor et behov for at se på de eksisterende læreres kompetencer, herunder hvorledes disse kan styrkes gennem efteruddannelse. Her er følgende problemstillinger: Af de indhentede oplysninger fremgår, at det er yderst begrænset, hvor mange der tager en pædagogisk diplomuddannelse i dansk, matematik, naturfag samt natur og teknik, og at der er flere, der tager specialpædagogik, psykologi eller pædagogisk arbejde end danskfagene, matematik, naturfag samt natur og teknik tilsammen. Der er i øjeblikket ingen styring af efteruddannelsesindsatsen fra centralt hold, så sammensætningen af lærernes efteruddannelsesaktiviteter afspejler den enkelte skole og lærers ønsker og behov. III. Optaget på læreruddannelsen EVA s evaluering af læreruddannelsen pegede på, at det nuværende adgangsniveau ikke håndhæves i tilstrækkelig grad. Ansøgerne kan inddeles i tre grupper: Kvote 1, kvote 2 og kvote 2 uden adgangseksamen. Der er stor spredning i seminariernes andel af optagne gennem kvote 2 uden adgangseksamen, fra kun 2-3% på de københavnske seminarier til hele 17% på Haslev Seminarium og 14% på Nr. Nis- 2

3 sum Seminarium. Der tegner sig dermed et klart billede af, at seminarierne i provinsen optager langt flere uden adgangsgivende eksamen. (Kilde: EVA s evaluering af læreruddannelsen, 2003) Tabel 1. Optagne eksklusiv standby 28.juli 2004, adgangsgrundlag Adgangsgrundlag Antal 1 Matematisk studentereksamen Sproglig studentereksamen Anden studentereksamen 35 4 Højere forberedelseseksamen (hf) Højere handelseksamen (hhx) Højere teknisk eksamen (htx) 91 7 GIF/hf for fremmedsprogede 3 8 Erhvervsuddannelse (EUD, SOSU) 45 9 Andet adgangsgrundlag 350 I alt (inkl. uoplyste) Kilde: Den koordinerede tilmelding Det er i øvrigt ifølge evalueringsrapporten om læreruddannelsen uklart, om nogle seminarier dispenserer fra reglen om tre HF-enkeltfag på B-niveau. Her fremgår det, at en væsentlig trussel mod læreruddannelsens kvalitet er de studerendes indgangsforudsætninger. EVA fremfører, at besøg og selvevalueringsrapporter påpeger, at det principielle udgangspunkt i et gymnasialt B-niveau ofte slet ikke kan lade sig gøre, fordi mange studerende ikke kan leve op til det. Det betyder, at der bruges meget tid på faglige elementer, som egentlig burde være en forudsætning for undervisningen på seminariet. Derfor anbefaler EVA, at Undervisningsministeriet sikrer, at seminarierne udbyder suppleringskurser til studerende, der ikke lever op til de formelle adgangskrav. Suppleringskurserne skal sikre, at linjefagsundervisningen i praksis kan tage udgangspunkt i gymnasialt B-niveau, som bekendtgørelsen foreskriver. Det skal også ses i lyset af, at der kan være studerende med en fuld adgangsgivende eksamen, der heller ikke formelt har forudsætninger svarende til et B-niveau i alle de linjefag, de vælger. IV. Hvordan er forskningsanvendelsen i praksis på CVU erne? Forskning Det er i dag afgørende at have en stærk og omfattende pædagogisk forskning samt uddannelser opbygget på baggrund af nyeste forskning. Dette bidrager til en fortsat udvikling af det danske samfund, hvor perspektivet er livslang læring for hele befolkningen. Samtidigt bør der med hensyn til forskning i skolens fag, i undervisning i fagene og i pædagogik etableres platforme for et stærkere samarbejde mellem de danske universiteter indbyrdes, med internationale forskningsmiljøer og med Centre for Videregående Uddannelser. Danmarks Pædagogiske Universitet har allerede forskning i fagdidaktik i relation til folkeskolens fag som en af sine hovedopgaver. Løsningen af denne opgave kræver stærke og innovative samarbejdsrelationer. 3

4 OECD peger på, at det er vigtigt at fremme et mere interaktivt samspil mellem forskere/udviklere og praktikere, ikke blot for bedre at kunne udbrede forskningsresultaterne, men også for at inddrage praktikernes egen vidensproduktion. CVU ernes opgave I bekendtgørelse af lov om Centre for Videregående Uddannelse (CVU) og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. beskrives i 27 formålet med CVU ernes virksomhed: ( ) skal styrke de professionsrettede videregående uddannelser, særlig de mellemlange videregående uddannelser og efterog videreuddannelse i tilknytning hertil. Centrene skal samtidig fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse. Et CVU udbyder således professionsrettede videregående uddannelser til og med professionsbachelorniveau og efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau. Endelig udfører et CVU udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig mod og i samarbejde med universitetsinstitutionerne. Det præciseres i loven, at de nævnte opgaver varetages med forskningstilknytning. Den pædagogiske forskning må bidrage til at vise nye veje, og resultaterne fra forskningen må føres ud i livet, så de kan forbedre praksis. Samarbejdsformer i forskningstilknytningen. I praksis ses overvejende 4 former for forskningstilknytning CVU-medarbejdere og eksterne forskere arbejder sammen om en given opgave eller skaber et fælles produkt, hvor både forskningskompetence og professionsviden er nødvendige (f.eks. fungerer som videnperson i en analyse af et igangværende kommunalt skoleudviklingsprojekt). CVU-medarbejdere og eksterne forskere arbejder med udviklingsprocesser (f.eks. i rådsarbejde, deltagelse i videnskabelige seminarer, samarbejder om at udgive artikler el. et tidsskrift). Eksterne forskere formidler viden, der søger at kvalificere såvel uddannelser som udviklings- og forskningsaktiviteter fremover. (f.eks. Ph.d.-forløb med CVU ets medarbejdere, gennem metodeundervisning og ekspertforedrag). CVU-medarbejderne har en konkret opgave, hvor den eksterne forsker indgår som vejleder eller sparringspartner. I 2005 er der afsat 13,3 mio. kr. til forskningstilknytning ved CVU erne. CVU erne vil i stor målestok, blandt andet i kraft af videncentrene, selv kunne varetage en række interne og eksterne udviklingsopgaver indenfor de fagområder, institutionens uddannelser retter sig mod og bidrage til kompetenceudviklingen. Men samarbejdet forudsætter, at både Danmarks Pædagogiske Universitet og andre universiteter også fremover inddrages i arbejdet. 4

5 Et sådan samarbejde ses i det nationale videncenter for naturfagsdidaktik. Det skal bidrage til at realisere regeringsgrundlagets ambitioner på området. For eksempel er en række CVU er 2 ved i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus at etablere et ressourcecenter i naturfagsdidaktik. Også en større antal kommuner (der dækker ca. 20% af den danske befolkning) vil blive inddraget i et forpligtende samarbejde med centret. Lignende nationale videncentre kan etableres inden for andre af pædagog- og lærerprofessionens faggrupperinger fx centre for danskdidaktik, praktisk-æstetisk fagdidaktik (musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd), fremmedsprogsdidaktik (engelsk, tysk og fransk), samfunds- og historiedidaktik og sundhedsdidaktik (hjemkundskab og idræt). Centrene skal arbejde for at skabe væsentlig ny viden med afsæt i identificerede behov i praksisfeltet. For evt. faktuelle spørgsmål: Kontorchef Peder Michael Sørensen, Undervisningsministeriet, telefon Jysk CVU, CVU Midt-Vest og CVU-Storkøbenhavn 5

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin

Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne 1 Færøernes Seminarium (lærerskole) blev fusioneret med Færøernes Universitet i 2008 Er nu en del af fakultetet for humaniora, samfundsvidenskab og pædagogik

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 220 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2005-06 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Naturfagene i den nye læreruddannelse

Naturfagene i den nye læreruddannelse MONA 2007 2 7 Naturfagene i den nye læreruddannelse Peter Norrild (fhv. rektor for Aalborg Seminarium, seniormedarbejder ved CVU Nordjylland og DPU) Den nye læreruddannelse, der får virkning fra 1. august

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Prioriteringsskema 2004

Prioriteringsskema 2004 Den Koordinerede Tilmelding Forbeholdt Tilmeldingssekretariatet Prioriteringsskema 00 Læs udfyldningsvejledningen på de foregående sider. Skemaet sendes til det højest prioriterede uddannelsessted. Personlige

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Min læreruddannelse. Indhold:

Min læreruddannelse. Indhold: Min læreruddannelse Indhold: Læreruddannelsen..... side 2 Min læreruddannelse.. side 3 Læreruddannelsens fag... side 5 Adgangskrav til linjefag...... side 8 Optagelseskrav side 12 Realkompetencevurdering....

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive

Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Mangler din skole en dygtig lærer?

Mangler din skole en dygtig lærer? Mangler din skole en dygtig lærer? (eksempler på kandidater kun forsider) Teach First Danmark er nonprofit. Vi giver folkeskoler i hovedstadsområdet mulighed for at rekruttere blandt de mest relationsstærke

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. 1 Skolestart: August 2017 Indhold Målgruppe...

Læs mere

Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11

Læs mere

Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser. Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser

Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser. Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser Karakteropgørelse vedr. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser Bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172838 2. En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

STUDIERETNINGER

STUDIERETNINGER STUDIERETNINGER 2017-2018 Naturvidenskabelige studieretninger På de naturvidenskabelige studieretninger har du mulighed for at specialisere dig indenfor fag som fysik, kemi og biologi. Du vil i høj grad

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

Fremtidens skole i Struer Kommune

Fremtidens skole i Struer Kommune Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

UNI C. Indberetningsstruktur

UNI C. Indberetningsstruktur UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler

Læs mere