2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden"

Transkript

1 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er steget med 8,5 % i samme periode Antallet af nye sygdomstilfælde er faldet i med 1,7 % fra til Kronisk sygdom findes oftere blandt ældre borgere, borgere med kortere uddannelser, borgere som er pensionister eller førtidspensionister, borgere med dansk baggrund og borgere som bor i kommunesocialgruppe 3 I dette kapitel opgøres forekomsten af borgere med kroniske sygdomme i Region Hovedstaden på baggrund af registerdata fra til Først præsenteres et overordnet billede af forekomsten af 11 kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Der beskrives både det samlede antal sygdomstilfælde (prævalens) og nye sygdomstilfælde (incidens), samt udviklingen i sygdomstilfælde i perioden til /2010. Herudover beskrives det samlede antal sygdomstilfælde for borgere med flere kroniske sygdomme. Dernæst følger et afsnit for hver kronisk sygdom. Her beskrives den samlede forekomst i og 2010 samt forekomsten af nye tilfælde i og. Der er desuden lagt vægt på at beskrive absolutte ændringer i forekomsterne af kronisk sygdom, dvs. ændring i antallet af borgere, da især det absolutte antal har betydning for omkostningerne og dermed for planlægningen af regionale og kommunale tiltag. Endvidere beskrives andelen af kronisk syge borgere i forhold til køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund og kommunesocialgrupper hvor det er relevant. Sidst i kapitlet konkluderes der på de generelle tendenser, som ses på tværs af alle de kroniske sygdomme. 2.1 Samlede tilfælde af kronisk sygdom i Region Hovedstaden I dette afsnit præsenteres et overordnet billede af forekomsten af samlede- og nye tilfælde af kronisk sygdom i Region Hovedstaden, og af udviklingen i sygdomsforekomst i perioden til /10 (tabel 2.1). I Region Hovedstaden lever 37 % af borgerne på 16 år og derover med mindst én kronisk sygdom i perioden til 2010, mens omkring 5 % af borgerne lever med tre eller flere kroniske sygdomme (flere kroniske sygdomme (a)), når tallene opgøres via registre. Flere kroniske sygdomme (a) inkluderer samtlige 11 kroniske sygdomme og er kategoriseret som 1, 2 eller 3+ sygdomme. Den anden variant, flere kroniske sygdomme (b), inkluderer ligeledes de beskrevne kroniske sygdomme, dog er astma, allergi og depression udeladt. Denne variant indeholder kroniske sygdomme som er længerevarende, kan være særligt belastende at leve med for den enkelte borger, og særligt omkostningstunge for sundhedsvæsenet. Den er kategoriseret som 1 eller 2+ kroniske sygdomme. Allergi og psykisk sygdom er de hyppigste sygdomme i alle årene. I 2010 har borgere allergi, og borgere psykisk sygdom. Dette svarer til at omkring 12 % af befolkningen lever med én af de to sygdomme. Andelen af 30

2 samlede tilfælde for de øvrige sygdomme varierer mellem 2-9 % blandt regionens borgere. Fra til 2010 er forekomsten af muskelskeletsygdomme, lungesygdomme, diabetes, psykisk sygdom og kræft steget, mens forekomsten af hjertekarsygdomme og allergi er faldet. For allergi er det faktiske antal af borgere med allergi dog steget. Dette skyldes at befolkningen er vokset forholdsmæssigt mere i Region Hovedstaden i perioden til 2010, end antallet af borgere med allergi. Der ses stigninger i forekomsten af flere kroniske sygdomme (a) i perioden. Næsten hver fjerde borger på 16 år og derover (24 %) lever desuden med mindst én af de mere belastende sygdomme (flere kroniske sygdomme (b)). Forekomsten af flere kroniske sygdomme (b) er steget fra til 2010 (tabel 2.1, figur 2.2). Udviklingen i forekomsten af samlede sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan ses i bilag A. Tabel 2.1 Samlede tilfælde (prævalens) af kroniske sygdomme blandt regionens borgere i,, og Personer % Personer % Personer % Personer % Uden kronisk sygdom , , , ,28 Muskelskeletsygdomme Leddegigt , , , ,19 Slidgigt , , , ,32 Rygsygdomme , , , ,34 Knogleskørhed , , , ,52 Hjertekarsygdomme Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt , , , ,31 Apopleksi , , , ,59 Lungesygdomme , , , ,54 Diabetes , , , ,37 Psykisk sygdom , , , ,52 Kræft , , , ,92 Allergi , , , ,87 Flere kroniske sygdomme (a) 1 kronisk sygdom , , , ,45 2 kroniske sygdomme , , , ,20 3+ kroniske sygdomme , , , ,07 Flere kroniske sygdomme (b) 1 kroniske sygdom , , , ,61 2+ kroniske sygdomme , , , ,58 31

3 Figur 2.1 Samlede tilfælde (prævalens) af kroniske sygdomme blandt regionens borgere i,, og 2010 Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Knogleskørhed Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt Apopleksi Lungesygdomme Diabetes Psykisk sygdom Kræft Allergi Antal personer Tusinde 32

4 Figur 2.2 Samlede tilfælde (prævalens) af én eller flere kroniske sygdomme blandt regionens borgere i,, og kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme 1 kronisk sygdom ekskl. astma, allergi og depression 2+ kroniske sygdomme ekskl. astma, allergi og depression Antal personer Tusinde 2.2 Nye tilfælde af kronisk sygdom i Region Hovedstaden Af tabel 2.2 og figur 2.3 fremgår det, at flest nye sygdomstilfælde i, og ses for allergi og psykisk sygdom. Omkring 1,5 % af regionens borgere identificeres med enten allergi eller psykisk sygdom hvert år. Det svarer til borgere med allergi, og borgere med psykisk sygdom i. Andelen af nye tilfælde for de øvrige sygdomme varierer mellem 0,3-1,2 % blandt regionens borgere. Færrest nye tilfælde ses for leddegigt, hvor omkring 0,3 % af borgerne identificeres med sygdommen i hvert af de tre år. I er der således borgere, der identificeres som nye tilfælde med leddegigt. 33

5 For hovedparten af de kroniske sygdomme ses det, at forekomsten af nye tilfælde falder i for derefter at stige i (se figur 2.3). Dette strider imod forventningen om enten en stigende eller faldende tendens i forekomsten af nye tilfælde fra til. En uddybende analyse af fordelingen af diagnoser for de 11 kroniske sygdomme i løbet af, og viser et fald i antallet af diagnoser i 2. og 3. kvartal af, og en stigning i 4. kvartal samme år (ikke vist her). Dette ses især for de sygdomme, hvor en stor del af patienterne ikke er akutte, såsom psykisk sygdom og slidgigt, mens der for antallet af borgere med akutte sygdomme, såsom apopleksi, ikke ses et fald i samme grad. Faldet i antallet af nye tilfælde i kan være en konsekvens af den sygeplejestrejke, som fandt sted i perioden 15. april til 13.juni. Strejken har givetvis medført at færre blev diagnosticeret med kronisk sygdom imens den stod på. Da strejken ophørte, genoptog sygeplejerskerne deres arbejde, og det kan forklare, at der for de fleste sygdomme ses en stigning i antallet af nye sygdomstilfælde fra til (tabel 2.2, figur 2.3). Stigningen i kan derfor også afspejle en øget aktivitet, på grund af. behovet for at diagnosticere og behandle de kronisk syge borgere, som måtte vente mens strejken stod på. For diabetes ses en jævn stigning i antallet af nye tilfælde i perioden på trods af den omtalte strejke. For leddegigt og allergi ses et fald i antallet af nye tilfælde i, men ingen stigning i. Udviklingen i forekomsten af nye sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan ses i bilag A. Tabel 2.2 Nye tilfælde (incidens) af kroniske sygdomme blandt regionens borgere i, og Personer % Personer % Personer % Muskelskeletsygdomme Leddegigt , , ,27 Slidgigt , , ,69 Rygsygdomme , , ,62 Knogleskørhed , , ,91 Hjertekarsygdomme Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt , , ,73 Apopleksi , , ,41 Lungesygdomme , , ,17 Diabetes , , ,48 Psykisk sygdom , , ,59 Kræft , , ,73 Allergi , , ,52 34

6 Figur 2.3 Nye tilfælde (incidens) af kroniske sygdomme blandt regionens borgere i, og Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Knogleskørhed Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt Apopleksi Lungesygdomme Diabetes Psykisk sygdom Kræft Allergi Antal personer pr Tusinde 35

7 2.3 Muskelskeletsygdomme Muskelskeletsygdomme er en samlet betegnelse for sygdomme og gener i muskler, knogler, sener og led. I dette afsnit beskrives udviklingen i forekomsten af samlede- og nye tilfælde af leddegigt, slidgigt, rygsygdomme og knogleskørhed. Definitionen af muskelskeletsygdomme påvirker forekomstens størrelse. I dette kapitel er definitionen på de fire muskelskeletsygdomme relativt snæver, hvilket resulterer i lavere forekomster sammenlignet med opgørelser, der anvender en bredere definition samt opgørelser baseret på selvrapporterede borger oplysninger, som i Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden (1). I dette afsnit identificeres de borgere med slidgigt eller rygsygdomme som figurerer i landspatientregistret med en diagnose på én af de to sygdomme. Borgere med leddegigt eller knogleskørhed identificeres hvis de enten findes med en diagnose i landspatientregistret eller har indløst 2 recepter på diagnosespecifik medicin til behandling af én af de to sygdomme (se kapitel 1). Borgere som smertebehandles for én af de fire sygdomme i almen praksis identificeres ikke i denne rapport. Dette skyldes, at den smertestillende medicin ikke er diagnosespecifik. Mange af muskelskeletsygdommene fører ikke til kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor er sygdomsforekomsterne præsenteret i dette afsnit noget lavere end sygdomsforekomster opgjort ud fra spørgeskemadata (3). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af muskelskeletsygdomme på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan findes i bilag A Leddegigt Den samlede forekomst af leddegigt er én af de laveste sammenlignet med de øvrige sygdomsforekomster i perioden til 2010 (tabel 2.1). I identificeres 2,1 % af regionens borgere med leddegigt, mens det er 2,2 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med leddegigt er større for mænd end for kvinder, og stiger markant med stigende alderen særligt fra 45 års alderen i både og 2010 (tabel 2.3). Andelen af borgere med leddegigt falder med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år omkring 4 gange højere for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har leddegigt sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i både og Der er forskelle i forekomsten af leddegigt mellem kommunesocialgrupperne, og det ses at flere borgere i kommunesocialgruppe 1 og 3 lever med leddegigt sammenlignet med de øvrige kommunesocialgrupper i både og 2010 (tabel 2.3). Der er samlet set sket en lille stigning på ca. 0,1 procentpoint i andelen af borgere med leddegigt fra til 2010, svarende til borgere. Stigningen ses dog ikke i alle grupper. For de årige, for borgere under uddannelse, de arbejdsløse og borgere fra andre vestlige lande ses i stedet et fald i andelen af borgere med leddegigt fra til 2010 (tabel 2.3). Fordelingen af nye tilfælde af leddegigt i og følger nogenlunde de samme tendenser for køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund som for andelen af samlede tilfælde. For kommunesocialgrupperne ses de højeste andele af nye leddegigttilfælde i kommunesocialgruppe 3 i begge år (tabel 2.3). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af leddegigt ses et lille fald fra 0,29 % i til 0,27 % i, svarende til 276 færre nye tilfælde med leddegigt i Region Hovedstaden i (tabel 2.3). 36

8 Tabel 2.3 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af leddegigt i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 2,13 2,19 0,29 0,27 Køn Mand 2,34 2,43 0,31 0,30 Kvinde 1,93 1,96 0,28 0,24 Alder år 0,27 0,28 0,07 0, år 0,54 0,52 0,10 0, år 0,96 0,94 0,16 0, år 2,04 1,99 0,32 0, år 3,49 3,58 0,44 0, år 4,99 5,27 0,64 0, år 5,78 6,15 0,72 0,67 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 2,44 2,56 0,33 0,31 Kort uddannelse 2,16 2,34 0,30 0,28 Mellemlang videregående uddannelse 1,68 1,80 0,22 0,24 Lang videregående uddannelse 1,38 1,42 0,23 0,16 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 1,29 1,31 0,21 0,18 Under uddannelse 0,36 0,32 0,06 0,07 Arbejdsløs 1,34 1,23 0,26 0,19 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 1,83 1,98 0,32 0,31 Førtidspensionist 5,31 5,32 0,49 0,49 Pensionist 5,11 5,42 0,66 0,61 Etnisk baggrund Danmark 2,27 2,36 0,31 0,28 Andre vestlige lande 1,55 1,42 0,25 0,18 Ikke-vestlige lande 1,08 1,14 0,19 0,18 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 2,06 2,07 0,29 0,26 Kommunesocialgruppe 3 2,31 2,44 0,31 0,30 Kommunesocialgruppe 2 2,03 2,09 0,29 0,25 Kommunesocialgruppe 1 2,17 2,24 0,29 0, Slidgigt Den samlede forekomst af slidgigt er, ligesom for leddegigt, lav i forhold til de øvrige sygdomsforekomster (tabel 2.1). I identificeres 2,8 % af regionens borgere med slidgigt, mens det er 3,3 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med slidgigt er større for kvinder end for mænd, og stiger markant i takt med stigende alder både i og 2010 særligt fra 45 års alderen (tabel 2.4). Andelen af borgere med slidgigt falder desuden med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år knap 6 gange så høj for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har slidgigt sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og Blandt borgere i kommunesocialgruppe 3 findes den største andel borgere med slidgigt i begge år, sammenlignet med de tre øvrige kommunesocialgrupper (tabel 2.4). Fra til 2010 er der samlet set sket en stigning på 0,5 procentpoint i andelen af borgere med slidgigt, svarende til 37

9 8.347 borgere. Stigningen ses dog ikke i alle grupper. For de arbejdsløse ses i stedet et mindre fald, og for de yngre samt borgere under uddannelse ses ingen ændringer i andelen af borgere med slidgigt i perioden (tabel 2.4). Andelen af nye tilfælde med slidgigt er 0,7 % i såvel som i. For fordelingen af alle sociodemografiske faktorer ses i begge år nogenlunde de samme tendenser som beskrevet for samlede tilfælde af slidgigt (tabel 2.4). Tabel 2.4 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af slidgigt i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 2,79 3,32 0,69 0,69 Køn Mand 2,21 2,63 0,54 0,57 Kvinde 3,33 3,97 0,84 0,79 Alder år 0,08 0,08 0,03 0, år 0,22 0,25 0,07 0, år 0,71 0,77 0,21 0, år 2,17 2,45 0,66 0, år 4,53 5,46 1,22 1, år 8,05 9,74 2,08 2, år 10,05 11,71 1,91 1,88 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 3,48 4,19 0,84 0,82 Kort uddannelse 2,62 3,38 0,69 0,71 Mellemlang videregående uddannelse 2,24 2,90 0,59 0,63 Lang videregående uddannelse 1,36 1,68 0,36 0,37 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 1,36 1,55 0,40 0,38 Under uddannelse 0,09 0,09 0,03 0,03 Arbejdsløs 1,56 1,44 0,46 0,41 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 2,36 3,39 0,59 0,75 Førtidspensionist 5,14 6,15 1,20 1,30 Pensionist 8,45 10,22 1,99 1,96 Etnisk baggrund Danmark 2,96 3,55 0,73 0,72 Andre vestlige lande 2,31 2,45 0,58 0,51 Ikke-vestlige lande 1,44 1,89 0,43 0,46 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 2,54 2,83 0,61 0,59 Kommunesocialgruppe 3 3,04 3,73 0,76 0,77 Kommunesocialgruppe 2 2,82 3,39 0,70 0,69 Kommunesocialgruppe 1 2,82 3,45 0,73 0,71 38

10 2.3.3 Rygsygdomme I identificeres 3,1 % af regionens borgere med rygsygdomme, mens det er 3,3 %, svarende til borgerne, i Andelen af borgere med rygsygdomme er større for kvinder end for mænd, og stiger i takt med stigende alder både i og 2010 (tabel 2.5). Andelen af borgere med rygsygdomme falder desuden med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år omkring 4 gange så høj for borgere som er langtidssyge, i revalidering og på kontanthjælp eller førtidspensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med ikkevestlig baggrund har rygsygdomme sammenlignet med borgere med dansk- og anden vestlig baggrund i og i Herudover har en større andel borgere i kommunesocialgruppe 3 rygsygdomme i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper i begge år (tabel 2.5). Fra til 2010 er der samlet set sket en stigning på 0,2 procentpoint i andelen af borgere med rygsygdomme, svarende til borgere. For de årige ses ingen ændring i forekomsten, og for de arbejdsløse og borgere fra andre vestlige lande ses et lille fald i andelen (tabel 2.5). Fordelingen af nye tilfælde af rygsygdomme for køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund og kommunesocialgrupper følger nogenlunde de samme tendenser i og, som for andelen af samlede tilfælde (tabel 2.5). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af rygsygdomme ses et lille fald fra 0,68 % i til 0,62 % i, svarende til 573 færre nye tilfælde i (tabel 2.5). 39

11 Tabel 2.5 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af rygsygdomme i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 3,13 3,34 0,68 0,62 Køn Mand 2,87 3,04 0,61 0,57 Kvinde 3,38 3,61 0,73 0,67 Alder år 0,91 1,06 0,19 0, år 1,49 1,49 0,35 0, år 2,87 2,97 0,65 0, år 4,03 4,19 0,82 0, år 4,01 4,46 0,83 0, år 4,74 5,07 1,09 1, år 6,09 6,71 1,25 1,21 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 3,73 4,12 0,80 0,75 Kort uddannelse 3,08 3,41 0,66 0,62 Mellemlang videregående uddannelse 2,66 2,91 0,60 0,56 Lang videregående uddannelse 2,00 2,12 0,44 0,39 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 2,22 2,32 0,53 0,49 Under uddannelse 1,01 1,20 0,18 0,19 Arbejdsløs 2,97 2,85 0,76 0,80 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 7,36 8,90 1,47 1,37 Førtidspensionist 8,43 8,55 1,20 1,04 Pensionist 5,00 5,52 1,11 1,06 Etnisk baggrund Danmark 3,08 3,28 0,65 0,60 Andre vestlige lande 2,40 2,32 0,56 0,50 Ikke-vestlige lande 4,00 4,37 0,98 0,83 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 3,19 3,40 0,71 0,65 Kommunesocialgruppe 3 3,59 3,82 0,79 0,70 Kommunesocialgruppe 2 2,89 3,13 0,62 0,58 Kommunesocialgruppe 1 2,95 3,07 0,60 0,56 40

12 2.3.4 Knogleskørhed I identificeres 4,2 % af regionens borgere med knogleskørhed, mens det er 4,5 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med knogleskørhed er omkring 3 gange så stor for kvinder som for mænd og stiger markant i takt med stigende alder både i og 2010 særligt fra 55-års alderen (tabel 2.6). Næsten hver fjerde af regionens borgere i alderen 80+ år har knogleskørhed, hvilket er en dobbelt så stor andel sammenlignet med borgere i aldersgruppen år. Andelen af borgere med knogleskørhed falder med stigende uddannelsesniveau, og er herudover i begge år omkring 8 gange så høj for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. Det at flere kvinder og pensionister har knogleskørhed skyldes at i høj grad alderssammensætningen i Region Hovedstaden. Der findes flere kvinder end mænd blandt de ældste i regionen og gruppen af pensionister er generelt ældre end den resterende del af befolkningen. En større andel borgere med dansk baggrund har knogleskørhed sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og Herudover har en større andel borgere i kommunesocialgruppe 1 knogleskørhed i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper (tabel 2.6). Der er samlet set sket en stigning på 0,3 procentpoint i andelen af borgere med knogleskørhed fra til 2010, hvilket svarer til borgere. For borgere i alderen år, de arbejdsløse og borgere fra andre vestlige lande ses dog et fald i andelen af samlede tilfælde af knogleskørhed fra til 2010 (tabel 2.6). Andelen af nye tilfælde med knogleskørhed er 0,9 % i såvel som i. Fordelingen af nye tilfælde af knogleskørhed følger nogenlunde de samme tendenser for alle sociodemografiske faktorer som for andelen af samlede tilfælde af knogleskørhed (tabel 2.6). 41

13 Tabel 2.6 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af knogleskørhed i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 4,18 4,52 0,91 0,91 Køn Mand 2,14 2,27 0,55 0,51 Kvinde 6,07 6,62 1,26 1,29 Alder år 0,02 0,03 <0.01 0, år 0,06 0,07 0,02 0, år 0,14 0,18 0,06 0, år 3,12 3,07 0,91 0, år 6,72 7,33 1,50 1, år 11,20 12,35 2,45 2, år 22,43 24,04 5,44 5,12 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 5,10 5,74 1,09 1,12 Kort uddannelse 3,44 4,14 0,77 0,83 Mellemlang videregående uddannelse 3,34 3,93 0,74 0,80 Lang videregående uddannelse 2,27 2,54 0,51 0,54 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 1,65 1,76 0,42 0,39 Under uddannelse 0,05 0,07 0,01 0,02 Arbejdsløs 2,14 1,71 0,58 0,38 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 2,02 2,60 0,49 0,67 Førtidspensionist 8,23 8,82 1,79 1,65 Pensionist 14,20 15,39 3,18 3,25 Etnisk baggrund Danmark 4,53 4,97 0,99 0,99 Andre vestlige lande 3,56 3,42 0,74 0,70 Ikke-vestlige lande 1,12 1,31 0,27 0,30 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 3,72 3,92 0,83 0,79 Kommunesocialgruppe 3 4,11 4,52 0,91 0,89 Kommunesocialgruppe 2 4,25 4,66 0,91 0,95 Kommunesocialgruppe 1 4,75 5,10 1,01 1,02 42

14 Opsamling Forekomsten af leddegigt er størst blandt mænd, mens forekomsten af slidgigt, rygsygdomme og knogleskørhed er størst blandt kvinder i både og For alle fire sygdomme stiger forekomsten af sygdom med alderen og falder med stigende uddannelsesniveau. Andelen af borgere med leddegigt, slidgigt og knogleskørhed er størst blandt borgere med dansk baggrund, mens andelen af borgere med rygsygdom er størst blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Der en større andel borgere med rygsygdomme, leddegigt og slidgigt blandt borgere i kommunesocialgruppe 3, mens andelen af borgere med knogleskørhed er størst i kommunesocialgruppe 1. For alle fire muskelskeletsygdomme ses stigninger i det samlede antal af borgere med sygdommene i perioden til Slidgigt er den af de fire sygdomme hvor stigningen i den samlede forekomst fra til 2010 er størst. For alle sygdommene er der dog befolkningsgrupper, som ikke følger den overordnede stigende tendens i forekomst. På tværs af de fire sygdomme ses eksempelvis et lille fald i andelen af syge blandt arbejdsløse. Andelen af nye sygdomstilfælde er uændret for slidgigt og knogleskørhed fra til. For leddegigt og rygsygdomme ses et lille fald i forekomsten af nye sygdomstilfælde. 43

15 2.4 Hjertekarsygdomme Hjertekarsygdomme er en samlet betegnelse for lidelser i hjerte eller kar. I dette afsnit beskrives forekomsten af iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt samt karlidelsen apopleksi, der primært dækker over blodprop og blødning i hjernen. Definitionen af hjertekarsygdomme påvirker forekomstens størrelse. I dette kapitel identificeres borgere med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt hvis de enten er registreret i landspatientregistret eller har indløst to recepter på diagnosespecifik medicin til behandling af sygdommene (se kapitel 1). Borgere med apopleksi identificeres kun hvis de figurerer i landspatientregistret. Forekomsten af hjertekarsygdom i dette afsnit er højere end forekomsten baseret på spørgeskemadata (3). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af hjertekarsygdomme på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye tilfælde af hjertekarsygdomme på kommune- og bydelsniveau kan ses i bilag A Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt I identificeres 4,5 % af regionens borgere iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt, mens det er 4,3 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt er større for mænd end for kvinder, og stiger i takt med stigende alder både i og 2010 særligt fra 65 års alderen (tabel 2.7). Mere end hver fjerde borger i alderen 80+ år har iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt, hvilket er dobbelt så mange i forhold til borgere i alderen år. Andelen af borgere med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt falder desuden med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år omkring 11 gange så stor for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og Herudover har en større andel i kommunesocialgruppe 3 iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt i forhold til de øvrige tre kommunesocialgrupper (tabel 2.7). Fra til 2010 er der samlet set sket et fald på 0,2 procentpoint i andelen af borgere med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt, svarende til borgere. Faldet ses dog ikke i alle grupper. For borgere med uddannelse samt borgere som er langtidssyge, i revalidering og på kontanthjælp ses i stedet stigninger i forekomsten i perioden. For borgere i alderen år og år ses ingen ændringer i andelen af borgere med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt fra til 2010 (tabel 2.7). Fordelingen af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt for køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund følger nogenlunde de samme tendenser i og som for andelen af samlede tilfælde af iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt. For kommunesocialgrupperne er de største forekomster af nye tilfælde med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt blandt borgere i kommunesocialgruppe 1 og 3 (tabel 2.7). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt er der samlet set sket et fald fra 0,75 % i til 0,73 % i. Det vil sige et fald på 0,2 procentpoint, svarende til 114 færre nye tilfælde med iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt i Region Hovedstaden i (tabel 2.7). 44

16 Tabel 2.7 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 4,54 4,31 0,75 0,73 Køn Mand 4,97 4,81 0,83 0,80 Kvinde 4,13 3,85 0,68 0,67 Alder år 0,04 0,04 0,01 0, år 0,13 0,12 0,04 0, år 0,62 0,62 0,17 0, år 2,33 2,24 0,52 0, år 5,64 5,60 1,04 1, år 13,69 12,42 2,33 2, år 26,78 25,70 4,93 4,63 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 5,86 5,77 0,93 0,97 Kort uddannelse 3,80 4,06 0,67 0,67 Mellemlang videregående uddannelse 2,51 2,69 0,48 0,49 Lang videregående uddannelse 2,30 2,33 0,41 0,44 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 1,45 1,42 0,32 0,30 Under uddannelse 0,05 0,04 0,01 0,02 Arbejdsløs 1,66 1,37 0,43 0,40 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 2,19 2,74 0,47 0,54 Førtidspensionist 8,36 8,27 1,23 1,29 Pensionist 16,85 15,59 2,86 2,72 Etnisk baggrund Danmark 4,76 4,56 0,79 0,77 Andre vestlige lande 3,66 3,11 0,59 0,53 Ikke-vestlige lande 2,88 2,90 0,52 0,48 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 4,33 3,98 0,72 0,66 Kommunesocialgruppe 3 4,90 4,67 0,79 0,77 Kommunesocialgruppe 2 4,43 4,26 0,74 0,72 Kommunesocialgruppe 1 4,60 4,48 0,79 0,80 45

17 2.4.2 Apopleksi I identificeres 1,7 % af regionens borgere med apopleksi, mens det er 1,6 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med apopleksi er større for mænd end for kvinder, og stiger i takt med stigende alder både i og 2010 (tabel 2.8). Andelen af borgere med apopleksi falder desuden med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år omkring 13 gange så stor for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har apopleksi sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og Herudover har en større andel borgere i kommunesocialgruppe 3 apopleksi i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper i begge år (tabel 2.8). Fra til 2010 er der samlet set sket et lille fald på 0,1 procentpoint i andelen af borgere med apopleksi, svarende til 494 borgere. Faldet ses dog ikke i alle grupper. For borgere i alderen år, borgere med uddannelse, borgere som er langtidssyge, i revalidering eller på kontanthjælp samt borgere med ikke-vestlig baggrund ses i stedet små stigninger i forekomsten i perioden (tabel 2.8). Fordelingen af nye tilfælde af apopleksi for alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund og kommunesocialgrupper følger nogenlunde samme tendenser som for andelen af samlede tilfælde. For køn er andelen af nye tilfælde af apopleksi dog den samme for mænd og kvinder i, og en smule større for mænd end for kvinder i (tabel 2.8). I forhold til udviklingen i nye tilfælde af apopleksi er der samlet set sket et fald fra 0,43 % i til 0,41 % i. Det vil sige et fald på 0,02 procentpoint, svarende til 230 færre nye tilfælde med apopleksi i Region Hovedstaden i end i (tabel 2.8). 46

18 Tabel 2.8 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af apopleksi i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 1,68 1,59 0,43 0,41 Køn Mand 1,72 1,67 0,43 0,41 Kvinde 1,64 1,52 0,43 0,40 Alder år 0,05 0,04 <0.01 0, år 0,09 0,09 0,03 0, år 0,28 0,30 0,09 0, år 0,87 0,85 0,23 0, år 2,05 1,97 0,48 0, år 4,98 4,50 1,30 1, år 9,74 9,46 2,82 2,96 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 2,21 2,17 0,56 0,54 Kort uddannelse 1,42 1,51 0,36 0,36 Mellemlang videregående uddannelse 0,97 1,05 0,25 0,26 Lang videregående uddannelse 0,80 0,81 0,19 0,21 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 0,46 0,44 0,14 0,12 Under uddannelse 0,05 0,04 0,01 <0.01 Arbejdsløs 0,54 0,40 0,20 0,16 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 0,86 1,09 0,20 0,28 Førtidspensionist 4,39 4,28 0,78 0,75 Pensionist 6,14 5,72 1,67 1,56 Etnisk baggrund Danmark 1,81 1,74 0,46 0,44 Andre vestlige lande 1,16 1,03 0,32 0,29 Ikke-vestlige lande 0,62 0,65 0,17 0,14 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 1,59 1,52 0,42 0,37 Kommunesocialgruppe 3 1,85 1,77 0,48 0,45 Kommunesocialgruppe 2 1,63 1,52 0,40 0,39 Kommunesocialgruppe 1 1,69 1,63 0,45 0,42 Opsamling For både iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt samt apopleksi gælder det, at forekomsten er størst blandt mænd, stiger med alderen og falder med stigende uddannelsesniveau både i og Forekomsten er desuden større blandt borgere med dansk baggrund, og blandt borgere i kommunesocialgruppe 3. Fra til 2010 er det samlede antal af borgere med én af disse sygdomme faldet i Region Hovedstaden. Iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt er den af de to sygdomme hvor faldet i den samlede forekomst er størst. For begge sygdomme er der dog befolkningsgrupper, som ikke følger den overordnede faldende tendens i forekomst. Andelen af nye sygdomstilfælde er ligeledes faldet fra til for begge sygdomme. 47

19 2.5 Kroniske lungesygdomme Lungesygdomme er en samlet betegnelse for de to store folkesygdomme kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma. Definitionen af lungesygdomme påvirker forekomstens størrelse. I dette kapitel identificeres borgere med lungesygdomme hvis de enten har en diagnose i landspatientregistret, har indløst to recepter på diagnosespecifik medicin til behandling af lungesygdommene, eller har fået gennemført to spirometriundersøgelser (se kapitel 1). Forekomsten af lungesygdomme i dette afsnit er lavere end forekomsten baseret på spørgeskemadata (3). I identificeres 8,2 % af regionens borgere med lungesygdomme, mens det er 8,5 %, svarende til , i Andelen af borgere med lungesygdomme er større for kvinder end for mænd både i og 2010 (tabel 2.9). Forekomsten stiger med stigende alder, dog kun for borgere i alderen år i og år i Andelen af borgere med lungesygdomme falder med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år størst for førtidspensionister. En større andel borgere med dansk baggrund har lungesygdomme sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikkevestlig baggrund i og Blandt borgere i kommunesocialgruppe 3 findes desuden den største andel med lungesygdomme i begge år i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper (tabel 2.9). Fra til 2010 er der samlet set sket en stigning på ca. 0,3 procentpoint i andelen af borgere med lungesygdomme, svarende til borgere. Stigningen ses dog ikke i alle grupper. For borgere i alderen år, arbejdsløse og borgere med anden vestlig baggrund ses i stedet et fald i forekomsten i perioden (tabel 2.9). Fordelingen af nye tilfælde af lungesygdomme for alle sociodemografiske faktorer følger nogenlunde de samme tendenser i og som for andelen af samlede tilfælde (tabel 2.9). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af lungesygdomme er der samlet set sket et fald fra 1,21 % til 1,17 % i. Det vil sige et fald på 0,04 procentpoint, svarende til 342 færre nye tilfælde med lungesygdom i Region Hovedstaden i end i (tabel 2.9). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af lungesygdom på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye tilfælde af lungesygdomme på kommune- og bydelsniveau kan ses i bilag A. 48

20 Tabel 2.9 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af lungesygdomme i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 8,19 8,54 1,21 1,17 Køn Mand 7,03 7,40 1,10 1,04 Kvinde 9,26 9,61 1,33 1,29 Alder år 5,60 5,85 0,65 0, år 4,95 4,84 0,69 0, år 6,39 6,57 0,99 0, år 7,94 8,28 1,21 1, år 9,51 10,34 1,54 1, år 14,48 14,60 2,22 2, år 14,09 15,46 2,20 2,57 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 10,38 10,93 1,52 1,48 Kort uddannelse 7,64 8,28 1,16 1,12 Mellemlang videregående uddannelse 7,25 7,69 0,99 0,99 Lang videregående uddannelse 6,15 6,55 0,88 0,84 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 6,21 6,48 0,92 0,85 Under uddannelse 5,82 6,31 0,72 0,61 Arbejdsløs 7,15 6,64 1,24 0,89 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 8,88 10,30 1,58 1,59 Førtidspensionist 16,86 17,51 2,38 2,33 Pensionist 14,23 14,84 2,21 2,34 Etnisk baggrund Danmark 8,53 9,00 1,24 1,21 Andre vestlige lande 6,26 5,62 1,06 0,86 Ikke-vestlige lande 5,87 6,24 1,07 0,97 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 8,12 8,37 1,26 1,11 Kommunesocialgruppe 3 8,73 9,16 1,29 1,29 Kommunesocialgruppe 2 8,10 8,50 1,16 1,19 Kommunesocialgruppe 1 7,83 8,19 1,15 1,09 Opsamling Forekomsten af lungesygdomme er størst for kvinder, stiger generelt med alderen og falder med stigende uddannelsesniveau. Herudover er forekomsten af lungesygdom størst blandt førtidspensionister, borgere med dansk baggrund, og borgere i kommunesocialgruppe 3 i både og Fra til 2010 er det samlede antal af borgere med lungesygdomme steget i Region Hovedstaden. Der er dog befolkningsgrupper, såsom arbejdsløse, hvor stigning i andelen af borgere med lungesygdomme ikke ses. Der er samlet set sket et fald i andelen af nye tilfælde af borgere med lungesygdomme fra til. 49

21 2.6 Diabetes Diabetes er en betegnelse for sygdomme, som påvirker glukosestofskiftet men kan forebygges og/eller behandles med livsstilsforandringer eller medicin. I denne rapport skelnes der ikke mellem forskellige typer af diabetes, da sådanne data ikke findes på registerniveau. Definitionen af diabetes påvirker forekomstens størrelse. I dette afsnit identificeres borgere med diabetes hvis de er registreret i det Nationale Diabetesregister. Registret indeholder oplysninger om alle personer, der er diagnosticeret med type 1- eller type 2-diabetes i Danmark. Man mener, at kun halvdelen af alle tilfælde med diabetes er kendte. Dette betyder, at en stor andel borgere har diabetes uden at vide det og derfor ikke identificeres i hverken register- eller spørgeskemaundersøgelse. Forekomsten i dette afsnit er højere end forekomsten baseret på spørgeskemadata (3). I identificeres 4,9 % af regionens borgere med diabetes, mens det er 5,4 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med diabetes er større for mænd end for kvinder, og stiger i takt med stigende alder i begge år (tabel 2.10). For borgere i alderen 80+ år er andelen med diabetes i både og 2010 dog lavere end for dem på år. Andelen af borgere med diabetes falder desuden med stigende uddannelsesniveau, og er herudover i begge år omkring 5 gange så stor for pensionister og førtidspensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med ikke-vestlig baggrund har diabetes sammenlignet med borgere med dansk- eller anden vestlig baggrund. Andelen af borgere med diabetes er næsten dobbelt så stor blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i forhold til borgere med anden vestlig baggrund. Herudover har en større andel borgere i kommunesocialgruppe 3 diabetes i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper i begge år (tabel 2.10). Fra til 2010 er der samlet set sket en stigning på 0,5 procentpoint i andelen af borgere med diabetes, svarende til borgere. Stigningen ses dog ikke i alle grupper. For arbejdsløse og borgere med anden vestlig baggrund ses i stedet et fald i forekomsten i perioden (tabel 2.10). Fordelingen af nye tilfælde af diabetes for alle sociodemografiske faktorer følger nogenlunde de samme tendenser som for andelen af samlede tilfælde af diabetes (tabel 2.10). Med hensyn til udviklingen i nye tilfælde af diabetes er der samlet set sket en stigning fra 0,45 % i til 0,48 % i. Det vil sige en stigning på 0,03 procentpoint, svarende til 376 flere tilfælde med diabetes i Region Hovedstaden i end i (tabel 2.10). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af diabetes på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye tilfælde af diabetes på kommune- og bydelsniveau kan ses i bilag A. 50

22 Tabel 2.10 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af diabetes i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 4,91 5,37 0,45 0,48 Køn Mand 5,31 5,81 0,50 0,54 Kvinde 4,54 4,97 0,41 0,42 Alder år 0,47 0,50 0,04 0, år 0,76 0,79 0,07 0, år 1,85 1,92 0,22 0, år 4,35 4,58 0,53 0, år 8,40 9,13 0,87 0, år 13,26 14,49 1,15 1, år 12,64 14,48 0,89 0,92 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 6,60 7,40 0,62 0,63 Kort uddannelse 4,62 5,46 0,44 0,51 Mellemlang videregående uddannelse 3,09 3,54 0,29 0,31 Lang videregående uddannelse 2,52 2,74 0,24 0,22 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 2,55 2,73 0,29 0,31 Under uddannelse 0,50 0,53 0,05 0,04 Arbejdsløs 4,09 3,70 0,44 0,47 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 4,76 5,67 0,54 0,67 Førtidspensionist 12,89 14,15 1,19 1,30 Pensionist 12,94 14,45 1,07 1,11 Etnisk baggrund Danmark 4,86 5,35 0,44 0,47 Andre vestlige lande 3,49 3,36 0,34 0,32 Ikke-vestlige lande 6,13 6,63 0,61 0,67 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 5,11 5,50 0,49 0,51 Kommunesocialgruppe 3 5,33 5,96 0,51 0,55 Kommunesocialgruppe 2 4,59 5,00 0,42 0,44 Kommunesocialgruppe 1 4,73 5,18 0,40 0,41 Opsamling Forekomsten af diabetes er størst blandt mænd og stiger generelt med alderen. Herudover falder forekomsten med stigende uddannelsesniveau, og er større blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, og blandt borgere i kommunesocialgruppe 3. Fra til 2010 er den samlede andel borgere med diabetes steget i Region Hovedstaden. Der er dog befolkningsgrupper, såsom arbejdsløse, hvor der ikke ses stigninger, men i stedet et fald i forekomsten af diabetes i perioden. Der ses en stigning i det samlede antal borgere med diabetes i perioden til Ligeledes er andelen af nye tilfælde af diabetes steget fra til. Diabetes er den eneste sygdom, blandt de inkluderede kroniske sygdomme i denne rapport, hvor der ses en stigning i antallet af nye sygdomstilfælde i perioden. 51

23 2.7 Psykisk sygdom Psykisk sygdom omfatter alle grader af psykisk sygdom; blandt andet svære psykoser (skizofreni), affektive lidelser (depression) og nervøse lidelser. Definitionen af psykisk sygdom påvirker forekomstens størrelse. I dette afsnit identificeres de borgere med psykisk sygdom, som har indløst 2 recepter på antipsykotisk medicin, stemningsstabiliserende medicin eller antidepressiv medicin til behandling af psykotisk- eller depressiv lidelse (se kapitel 1). Borgere som ikke har indløst 2 recepter på medicin, men indgår i andre typer af behandling for psykisk sygdom, identificeres ikke i dette afsnit. Det betyder at forekomsten af psykisk sygdom i dette afsnit er lavere end forekomsten baseret på spørgeskemadata (3). Den samlede forekomst af psykisk sygdom er én af de højeste sammenlignet med de øvrige sygdommes forekomster i perioden fra til 2010 (figur 2.1, tabel 2.1). I identificeres 11 % af regionens borgere med psykisk sygdom, mens det er 11,5 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med psykisk sygdom er større for kvinder end for mænd, og stiger i takt med stigende alder både i og i 2010 (tabel 2.11). Herudover falder andelen af borgere med psykisk sygdom med stigende uddannelsesniveau, og det ses, at en dobbelt så stor andel borgere uden erhvervsuddannelse har psykisk sygdom sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse. Blandt førtidspensionister ses, i begge år, den største andel borgere med psykisk sygdom (40 %). Andelen af psykisk syge blandt førtidspensionister er omkring 6 gange så stor som for borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har psykisk sygdom sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og i Der er desuden en tydelig gradient i forekomsten af psykisk sygdom på tværs af kommunesocialgrupperne, idet forekomsten er højest i kommunesocialgruppe 4 og lavest i kommunesocialgruppe 1 (tabel 2.11). Der er samlet set sket en stigning på 0,5 procentpoint i andelen af borgere med psykisk sygdom fra til 2010, svarende til borgere. Stigningen ses dog ikke i alle befolkningsgrupper. For borgere på 65 år og derover, de arbejdsløse, pensionister og borgere med anden vestlig baggrund ses i stedet et fald i andelen af borgere med psykisk sygdom fra til 2010 (tabel 2.11). Fordelingen af nye tilfælde af psykisk sygdom i og følger nogenlunde de samme tendenser for køn, uddannelse og kommunesocialgrupper som for andelen af samlede tilfælde. For alder ses det, at andelen af nye tilfælde stiger med stigende alder bortset fra borgere i alderen år, hvor andelen af nye tilfælde er lavere end den foregående aldersgruppe både i og. For erhvervstilknytning er andelen af nye tilfælde med psykisk sygdom højest for borgere som er langtidssyge, i revalidering og på kontanthjælp. Her er andelen af nye tilfælde 3-4 gange så høj sammenlignet med borgere i beskæftigelse. I forhold til etnisk baggrund ses den største forekomst af nye tilfælde af psykisk sygdom blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i såvel som i (tabel 2.11). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af psykisk sygdom ses et fald fra 1,65 % i til 1,59 % i, svarende til 416 færre nye tilfælde med psykisk sygdom i Region Hovedstaden i (tabel 2.11). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af psykisk sygdom på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan findes i bilag A. 52

24 Tabel 2.11 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af psykisk sygdom i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 10,96 11,52 1,65 1,59 Køn Mand 8,20 8,74 1,30 1,31 Kvinde 13,53 14,12 1,99 1,88 Alder år 3,83 4,65 1,19 1, år 7,31 8,05 1,33 1, år 9,75 10,76 1,51 1, år 12,51 13,11 1,69 1, år 13,12 14,17 1,49 1, år 15,09 14,75 2,11 1, år 24,53 23,74 4,35 4,16 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 13,18 14,34 2,00 2,09 Kort uddannelse 10,08 11,06 1,53 1,51 Mellemlang videregående uddannelse 10,18 10,98 1,47 1,32 Lang videregående uddannelse 7,42 7,87 1,00 0,96 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 6,92 7,53 1,24 1,21 Under uddannelse 3,62 4,34 1,19 1,23 Arbejdsløs 12,13 11,64 2,35 2,47 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 25,50 31,65 4,40 5,14 Førtidspensionist 39,36 40,32 2,93 2,89 Pensionist 17,64 17,38 2,66 2,47 Etnisk baggrund Danmark 11,25 11,86 1,65 1,60 Andre vestlige lande 9,13 8,29 1,48 1,29 Ikke-vestlige lande 9,12 10,36 1,78 1,70 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 11,46 12,09 1,78 1,71 Kommunesocialgruppe 3 11,10 11,86 1,73 1,69 Kommunesocialgruppe 2 10,88 11,34 1,57 1,53 Kommunesocialgruppe 1 10,24 10,64 1,51 1,43 Opsamling Psykisk sygdom er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Forekomsten af psykisk sygdom er størst blandt kvinder, den ældre del af regionens borgere, borgere uden erhvervsuddannelse og førtidspensionister i både og Der ses en stigning i det samlede antal borgere med psykisk sygdom i perioden til Der er dog nogle befolkningsgrupper, som ikke følger den overordnede stigende tendens i forekomst. Blandt den ældste del af borgerne, de arbejdsløse og borgere fra andre vestlige lande ses eksempelvis fald i forekomsten af psykisk sygdom. Andelen af nye sygdomstilfælde er faldet fra til. 53

25 2.8 Kræft Kræft er en samlet betegnelse for mange forskellige sygdomme, alle kendetegnet ved uhæmmet cellevækst. I dette afsnit skelnes der ikke mellem forskellige typer af kræft i beskrivelsen af samlede- og nye tilfælde af kræft, samt udviklingen i forekomst fra til /2010. Definitionen af kræft påvirker forekomstens størrelse. I dette afsnit identificeres de borgere med kræft, som er registreret i landspatientregistret. I havde 2,5 % af regionens borgere kræft, mens det var 2,9 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med kræft er større for kvinder end for mænd, og stiger i takt med stigende alder både i og i 2010 (tabel 2.12). Andelen af borgere med kræft falder med stigende uddannelsesniveau, og er i begge år omkring 5 gange så stor for pensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. En større andel borgere med dansk baggrund har kræft sammenlignet med borgere med anden vestlig- og ikke-vestlig baggrund i og i Herudover har en større andel borgere i kommunesocialgruppe 1 kræft i forhold til de tre øvrige kommunesocialgrupper i begge år (tabel 2.12). Der er samlet set sket en stigning på 0,4 procentpoint i andelen af borgere med kræft fra til 2010, svarende til borgere. Stigningen ses dog ikke i alle befolkningsgrupper. For borgere i alderen år, borgere under uddannelse og arbejdsløse borgere ses i stedet fald i andelen af borgere med kræft fra til 2010 (tabel 2.12). Fordelingen af nye kræfttilfælde i og følger nogenlunde de samme tendenser for alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund og kommunesocialgrupper som for andelen af samlede tilfælde. For køn er andelen af nye kræfttilfælde næsten den samme for mænd og kvinder i, men højest for kvinder i (tabel 2.12). Hvad angår udviklingen i nye kræfttilfælde ses et fald fra 0,77 % i til 0,73 % i, svarende til 342 færre nye tilfælde med kræft i Region Hovedstaden i (tabel 2.12). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af kræft på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan findes i bilag A. 54

26 Tabel 2.12 Andel (%) af regionens borgere som udgør samlede- og nye tilfælde af kræft i og /2010 Samlede sygdomstilfælde Nye sygdomstilfælde 2010 Region Hovedstaden 2,50 2,92 0,77 0,73 Køn Mand 2,12 2,57 0,76 0,69 Kvinde 2,85 3,26 0,77 0,76 Alder år 0,19 0,18 0,04 0, år 0,39 0,44 0,09 0, år 0,79 0,92 0,21 0, år 1,80 2,01 0,51 0, år 3,92 4,63 1,25 1, år 7,24 8,53 2,47 2, år 8,25 9,37 2,59 2,38 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 2,72 3,10 0,88 0,82 Kort uddannelse 2,41 3,02 0,75 0,75 Mellemlang videregående uddannelse 2,28 2,87 0,62 0,66 Lang videregående uddannelse 2,03 2,47 0,58 0,52 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 1,34 1,60 0,41 0,41 Under uddannelse 0,23 0,22 0,06 0,05 Arbejdsløs 1,25 1,06 0,53 0,45 Langtidssyg, revalidering, kontanthjælp, mv. 1,43 1,70 0,32 0,35 Førtidspensionist 4,08 4,57 1,06 1,05 Pensionist 7,37 8,64 2,42 2,24 Etnisk baggrund Danmark 2,70 3,20 0,83 0,80 Andre vestlige lande 2,06 2,14 0,64 0,51 Ikke-vestlige lande 0,82 1,00 0,26 0,24 Kommunesocialgruppe Kommunesocialgruppe 4 2,03 2,30 0,66 0,59 Kommunesocialgruppe 3 2,59 3,04 0,80 0,78 Kommunesocialgruppe 2 2,57 3,03 0,77 0,76 Kommunesocialgruppe 1 2,93 3,48 0,88 0,83 Opsamling I Region Hovedstaden ses den største forekomst af kræft blandt kvinder, den ældre del af regionens borgere, borgere uden erhvervsuddannelse, borgere med dansk baggrund og borgere i kommunesocialgruppe 1 i såvel som i Det samlede antal af borgere med kræft er steget i perioden. Der er dog befolkningsgrupper, såsom arbejdsløse, hvor der ikke ses stigninger, men i stedet et fald i andelen af borgere med kræft fra til Andelen af nye kræfttilfælde er samlet set faldet fra til. Der er dog befolkningsgrupper, såsom borgere som er langtidssyge, i revalidering og på kontakthjælp, hvor forekomsten er steget i perioden. 55

27 2.9 Allergi Allergi er en tilstand, som er forholdsvis hyppig blandt Region Hovedstadens borgere. Allergi er sjældent livstruende, men påvirker det enkelte individ i hverdagen, så det til tider kan være invaliderende. Definitionen af allergi påvirker forekomstens størrelse. I dette afsnit identificeres borgere med allergi hvis de enten er registreret i landspatientregistret med en allergisk diagnose eller har indløst 2 recepter på diagnosespecifik medicin til behandling af allergi (se kapitel 1). Forekomsten af allergi i dette afsnit er lavere end forekomsten baseret på spørgeskemadata (3). Den samlede forekomst af allergi er én af de højeste sammenlignet med de øvrige sygdommes forekomster fra til 2010 (figur 2.1 og tabel 2.1). I identificeres 12,2 % af regionens borgere allergi, mens det er 11,9 %, svarende til borgere, i Andelen af borgere med allergi er større for kvinder end for mænd, og stiger med stigende alder både i og i 2010 (tabel 2.13). Andelen af borgere med allergi er størst for borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse sammenlignet med lavere uddannelsesniveauer i begge år. Blandt førtidspensionister og pensionister ses en markant højere forekomst af allergi sammenlignet med borgere i beskæftigelse, og en større andel borgere med dansk og ikke-vestlig baggrund har allergi i forhold til borgere med anden baggrund. For kommunesocialgrupperne ses en højere forekomst af allergi blandt borgere i kommunesocialgruppe 1 sammenlignet med de andre socialgrupper (tabel 2.13). Der er samlet set sket et fald på 0,3 procentpoint i andelen af borgere med allergi fra til Når vi betragter antallet af borgere med allergi ser det imidlertid ud til, at der er sket en stigning fra borgere til borgere, svarende til 599 flere borgere i 2010 (tabel 2.1 og figur 2.1). At det absolutte antal borgere med allergi stiger fra til 2010, selvom andelen af sygdomstilfælde falder skyldes befolkningstilvæksten i perioden. Faldet i andelen af borgere med allergi ses ikke i alle befolkningsgrupper. For borgere i alderen år, borgere uden erhvervsuddannelse, borgere som er langtidssyge, i revalidering eller på kontanthjælp samt førtidspensionister ses i stedet stigninger i andelen af borgere med allergi fra til 2010 (tabel 2.13). Fordelingen i andelen af nye tilfælde af allergi i og følger nogenlunde de samme tendenser for køn, alder, erhvervstilknytning og etnisk baggrund som for andelen af samlede tilfælde. For uddannelse er andelen af nye tilfælde højest for borgere med mellemlang og lang uddannelse i, mens der ingen forskel er på grupperne i. For kommunesocialgrupperne ses de største andele af nye allergitilfælde i kommunesocialgruppe 1 i begge år (tabel 2.13). Hvad angår udviklingen i nye tilfælde af allergi ses et fald fra 1,57 % i til 1,52 % i, svarende til 215 færre nye tilfælde med allergi i Region Hovedstaden i (tabel 2.13). Forekomsten af samlede- og nye tilfælde af allergi på kommune- og bydelsniveau i /2010 kan ses i bilag B. Udviklingen i forekomsten af samlede- og nye sygdomstilfælde på kommune- og bydelsniveau kan findes i bilag A. 56

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere