Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune. Maj 2008 nr. 2

Transkript

1 Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune Maj 2008 nr. 2

2 Forord Det lokale beskæftigelsesråd i Rudersdal Kommune har sat fokus på informationen til de praktiserende læger i kommunen ved at udsende et elektronisk nyhedsbrev 2 gange om året. Nyhedsbrevet skrives i samarbejde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråds projektkonsulent og læge Niels Erik Møller, der fortæller til dette nummer af nyhedsbrevet: Der sker store ændringer i ledighedstallene i Rudersdal Kommune: Ledigheden er faldet med knapt 40 % siden 2005, hvorfor ledigheden i marts 2008 nåede til et historisk lavpunkt på 1 % og omfattede gennemsnitligt 250 personer. Antal borgere, der er sygemeldte mellem 0-4 uger, er til gengæld kun faldet med 2,5 % fra 2006 til 2007, mens antal af borgere sygemeldt i mere end 4 uger, i samme periode er steget med 6,5 %, så der med udgangen af 2007 var 409 langtidssygemeldte fuldtidspersoner. Der er sket et fald i antal borgere på ledighedsydelse på 5 %, men det skal ses i sammenhæng med, at der samtidigt er sket en stigning på 30 % i antal borgere i fleksjob siden I samme periode er antallet af førtidspensionister faldet med 7,2 %. Der ses altså en væsentlig ændring i typen af forsørgelsesgrundlag borgerne modtager i Rudersdal Kommune og hvilke problemstillinger de står med. Det har direkte indvirkning på de udfordringer forvaltningen og de praktiserende læger står over for ikke mindst i relation til samarbejdet med syge borgere, hvorfor dette nummer af nyhedsbrevet har fokus på det gode samarbejde. Bl.a. ved at lave en kort gennemgang af lovgrundlaget på området. God fornøjelse Nyhedsbrevene kan også ses på Rudersdal Kommunes hjemmeside: ale_beskaeftigelsesrad/aktuelle_projekter.aspx Indhold i dette nyhedsbrev: Sidetal - Når lægen videregiver oplysninger til jobcentret 3 - Når jobcentret indhenter oplysninger hos læger 4 - Sorg- og krisegrupper i Rudersdal Kommune 5 - Den Arbejdsmarkedsorienterede Depressionsskole 5 - Når en borger bliver sygemeldt 6 - Adresser til krisecentre, misbrugsbehandling og distriktspsykiatri 7

3 Når læger videregiver oplysninger til jobcentret del 1 For at lette kommunikationen mellem de praktiserende læger og jobcentret, har vi lavet en kort gennemgang af lovgrundlaget på området. Det er Sundheds- og Retssikkerhedsloven, der anvendes i relation til videregivelse af oplysninger fra den praktiserende læge til jobcentret, da disse love giver personen en bedre beskyttelse end de generelle bestemmelser i Persondataloven. Sundhedslovens 43 handler om lægens mulighed for at videregive oplysninger om en persons helbred, private forhold og andre fortrolige oplysninger. Hovedreglen er, at personen skal give sit samtykke til, at oplysninger om helbred og andre private og fortrolige forhold gives videre til jobcentret. Der skal være tale om et informeret samtykke. Det vil sige, at personen skal have oplyst hvilke oplysninger, der sendes videre, hvem der modtager oplysningerne, og hvad oplysningerne skal bruges til. I hovedreglen skal samtykket være skriftligt og gives til den læge, der har oplysningerne og som vil sende oplysninger om personen videre. Samtykket gælder højest 1 år efter, at personen har givet det. Endelig skal det noteres i journalen, hvilke oplysninger der er sendt videre, til hvilke formål og hvem oplysningerne er sendt til. Endelig kan den praktiserende læge i særlige tilfælde på eget initiativ uden personens samtykke rette henvendelse til et jobcenter, når han vurderer videregivelse af oplysninger er berettiget ud fra væsentlige hensyn til personen. Rækkevidden af den praktiserende læges initiativ beror i hvert enkelt tilfælde på en fortolkning af ordet berettiget, som angiver, at der skal være alvorlige interesser på spil, før en sådan videregivelse kan finde sted. Den praktiserende læge kan således videregive oplysninger om fx sociale forhold, der vurderes relevante ud fra en bredere betragtning. I andre situationer kan lægen anføre generelle problemstillinger, så kommunen på baggrund heraf kan indhente konkrete oplysninger hos personen. I de sjældne situationer, hvor personen ikke ønsker, at den praktiserende læge videregiver konkrete oplysninger, må den praktiserende læge ud fra en samlet vurdering afgøre, hvorvidt oplysningerne skal videregives. Der skal gøres opmærksom på, at personen i langt de fleste tilfælde vil blive gjort bekendt med indholdet af erklæringen ved eksempelvis jobcentrets lovpligtige partshøring af vedkommende.

4 Når jobcentret indhenter oplysninger hos læger del 2 Det fremgår af sundhedslovens 43, at videregivelse af oplysninger om en person uden personens samtykke kan ske, når det fremgår af lov og videregivelsen har væsentlig betydning for jobcentrets sagsbehandling. Efter retssikkerhedslovens 11a kan et jobcenter, der har indhentet samtykke fra en person forlange, at personens praktiserende læge udleverer oplysninger, som er nødvendige for jobcentrets behandling af sygedagpengesagen. I dette tilfælde er der tale om en pligt for den praktiserende læge til at udlevere oplysninger. Bestemmelsen regulerer alle former for fortrolige oplysninger og siger udtrykkeligt, at det også gælder oplysninger fra lægejournaler. Pligten til at videregive personfølsomme oplysninger gælder kun, hvis jobcentret beder om det og præciserer, hvilke oplysninger fra den praktiserende læge, der er brug for og oplysningerne skal have konkret relevans for behandling af sagen. Derfor skal den praktiserende læge fx ikke videregive oplysninger om et længst overstået misbrug, om helbredte sygdomme eller om samlivsproblemer, hvis oplysningerne ikke har betydning for sagen. Det er således ofte nødvendigt, at den praktiserende læge foretager en frasortering af de oplysninger, som ikke har relevans for anmodningen fx i form af overstregning af visse oplysninger eller ved at udfærdige en erklæring til jobcentret om det anmodede. Den pligtmæssige videregivelse af oplysninger skal den praktiserende læge notere i personens journal, men der er derudover ingen yderligere informationspligt. Andre aktører: Kommunen kan som led i opfølgningsindsatsen på sygedagpengeområdet overlade opgaver til andre aktører, dog ikke myndighedsudøvelsen, jf. sygedagpengelovens 19 stk. 1, hvorfor de heller ikke kan indhente lægelige oplysninger. Hvis opfølgningsindsatsen på beskæftigelsesområdet overlades til andre aktører er hovedreglen ligeledes, at de er afskåret fra at indhente lægelige oplysninger, jf. vejl. om sygedagpenge 2008 pkt For yderligere information: bl.a. pjecen socialt-lægeligt samarbejde om dagpengeopføgningen herunder landsoverenskomsten om socialt-læge søg på Socialt-lægeligt samarbejde 2005 og LÆ-165

5 Sorg- og krisegrupper Rudersdal Kommune har oprettet sorg- og krisegrupper til borgere, der er ramt af sorg, krise, alvorlig sygdom eller psykiske problemer. Der tilbydes 10 fortrolige samtaler i en gruppe, der mødes hver 14. dag i ca. 1½-2 timer. Grupperne ledes af en psykolog og hver gruppe er et lukket forløb, så deltagerne starter og afslutter med de samme mennesker. Tid: Der starter løbende nye grupper. Sted: Mødelokalet hos Psykiatri og Handicap, Administrationscentret Stationsvej 36 i Birkerød. Tilmelding: tlf eller mail psykiatrioghandicap@rudersdal.dk Kontakt: Psykolog Anja Hummer tlf eller pr. mail anhu@rudersdal.dk depressionsskole De praktiserende læger kan nu henvise patienter til det 4. forløb af depressionsskole, der starter til september. Målgruppen er borgere med let til moderat depression eller borgere, der tidligere har haft en depression og er i risiko for at få tilbagefald. Borgerne er enten i arbejde, sygemeldte eller ledige. depressionsskole er støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd, hvorfor det er gratis for borgerne at deltage. Tilmelding og oplysninger: Jobkonsulent Mette Dahl Lorentzen i Beskæftigelse pr. tlf.nr eller mail melo@rudersdal.dk depressionsskole består af 6 undervisningsgange á 3 timer (om eftermiddagen) fordelt over 5 uger. Undervisningen varetages af PsykiatriFonden. Læs folderen på: /Nyheder/2008/~/media/CEF C5477CAF8F5E4116E92EDF.as hx

6 Når en borger bliver sygemeldt Samarbejdet med lægerne spiller en stor og væsentlig rolle i kommunens sygedagpengesager, idet et godt fælles arbejde kan støtte borgeren i hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forord Når kommunen anmodes om sygedagpengerefusion Når en borger bliver syg, betaler arbejdsgiver som regel fuld løn i de første 15 dage af sygdomsforløbet (forventes ændret til 21 kalenderdage fra den 2. juni). Hvis forløbet forventes at være af længere varighed, skal arbejdsgiver anmelde sygefraværet og refusionskravet til medarbejderens hjemkommune. Kommunen vurderer så, om borgeren har ret til sygedagpenge, dvs. om vedkommende har været ansat hos arbejdsgiveren i mere end 13 uger og over 120 timer. Der er ikke noget formelt krav om en lægeerklæring i den forbindelse, så sagen baseres udelukkende på borgerens eget udsagn i en tro og love - erklæring. Opfølgning Det er Sygedagpengeopfølgning i jobcentret, der sikrer opfølgning i sagen hver 4. eller 8. uge afhængig af borgerens sygdom enten i form af, at borgeren møder personligt til samtale eller kontaktes pr. telefon/mail. Det undersøges, om borgeren følger den behandling som egen læge eller andre har fastlagt. Er der tvivl om borgerens fremtidige arbejdsevne, kan der iværksættes arbejdsprøvning. Lægeoplysninger Sygedagpengeopfølgningen indhenter løbende lægeoplysninger. Gode fyldestgørende attester er medvirkende til at give et overblik over borgerens ressourcer og over hvornår en raskmelding/afklaring kan iværksættes. De oftest stillede spørgsmål handler om redegørelse for diagnose, behandling samt prognosen for borgerens tilbagevenden til jobbet, gerne med en konkret dato. Det er ligeledes vigtigt, at de fastsatte tidsfrister for besvarelse af attester overholdes, for undersøgelser viser, at hvis en sygemelding varer mere end 13 uger er der en stærk øget risiko for, at den sygemeldte udstødes af arbejdsmarkedet. Kontakt gerne kommunen Den praktiserende læge kan understøtte borgerens tilbagevenden til jobbet ved selv at tage initiativ til at kontakte Sygedagpengeopfølgningen, hvis der kommer nye oplysninger i sagen, eller hvis der er behov for en mere helhedsorienteret behandling af borgeren. Målet er at afklare borgerne hurtigst muligt, så sygeperioden forbliver en parentes og ikke sætter sig langvarige spor i deres arbejdsliv. For nogle borgere vil deres sygemelding resultere i, at de ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet som hidtil, men de fleste borgere vender tilbage til deres hidtidige fag og genoptager arbejdet.

7 Krisecentre Krisecentre for voldsramte kvinder: Dannerhuset, Nansensgade 1, 1366 København K, tlf. nr Boligfondens krisecenter, Callisensvej 11, 2900 Hellerup, tlf. nr Kvindehuset, Slotsvænget 23B, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. nr Krisecenter for mænd: Mandecentret, Overgaden neden Vandet 17, 1414 København K, tlf.nr Misbrug ilyngbytorv 16 Center for Rådgivning og Forandring (CROF) er Rudersdal Åbningstider: Kommunes tilbud til borgere med Man: 9-12 og misbrugsproblemer, hvor borgere Tirs.: Lukket kan henvende sig om misbrug af Onsdag: alle typer rusmidler. Torsdag: 9-12 og Fre.: Lukket CROF Lør.: 9-11 Bygstubben Vedbæk tlf. nr Mandag fredag Lyngby Lænken Lyngby Torv 16, 2800 Lyngby Tlf Man , ons , tors og , lør lyngby@laenke-ambulatorierne.dk På kommunens hjemmeside er der en række links til andre tilbud til misbrugere: e_selvbetjening/sundhed/misbrug/be handling.aspx Distriktspsykiatri Lyngbytorv Distriktspsykiatrien i Lyngby-Taarbæk/Søllerød Åbningstider: Toftebæksvej 8 Man: Lyngby og Tirs.: Tlf. 45 Lukket Onsdag: Torsdag: Distriktspsykiatrien 9-12 og i Gentofte Fre.: Maltegårdsvej Lukket 9 Lør.: Gentofte Tlf Hovedstadsregionens Distriktspsykiatri Psykiatrisk Sygehus Hillerød - indgang 20 Dyrehavevej Hillerød Tlf