Kirkens Korshær nr. 2 februar Ung og udsat

Transkript

1 Kirkens Korshær nr. 2 februar 2012 Ung og udsat

2 korshærsnyt Forstander på Kirkens Korshærs herberg i Aarhus Jette Sølvhøj tiltrådte 1. Januar 2012 som forstander på Kirkens Korshærs herberg, Tre Ege, ved Aarhus. Jette Sølvhøj har stor erfaring med til dette arbejde. Hun har i en årrække været leder af Aarhus krisecenter, der tager imod voldsramte kvinder og deres børn. Vi glæder os til samarbejdet med Jette Sølvhøj og er overbevist om, at hun vil tilføre Kirkens Korshærs arbejde vigtige, nye indsigter. Indhold Korshærsnyt 2 Frem med fejekosten 3 Flere unge hjemløse 4 Gadebussen samler op 5 Flest hjemløse unge i København 6 18 år og hjemløs 7 Unge hjemløse tages alvorligt i Randers 8 Socialt udsatte unge er også sat ud af boligmarkedet 10 Få billige boliger tilbage 11 Fodboldtræning blev til lektiecafe 12 Ingen uddannelse med dårlige skolekundskaber 14 De gule sider års jubilæum i en krisetid 20 Redaktørskifte på De gule sider Efter otte år som redaktører af De gule sider har Irene Søndergaard Friis og Bent Friis ønsket at nedlægge hvervet. Januarudgaven af Korshæren indeholdt deres sidste bidrag. Gennem årene har Irene og Bent Friis på disse sider bragt et fornemt teologisk og diakonalt materiale, både værdsat i Korshærens interne brug på arbejdsstederne ved andagter og gudstjenester og af mange mennesker, hvor det har været til personlige opmuntring og trøst. Kirkens Korshær siger tak til Irene og Bent Friis for denne store indsats. De gule sider redigeres fra dette nummer og resten af 2012 af Johannes Holst Hansen, som er tidligere mangeårig medarbejder i Kirkens Korshær, bl.a. i arresthustjenesten. Han er ikke ubekendt med opgaven, idet han i sin tid overdrog den til Irene og Bent Friis. Vi glæder os til at møde Johannes Holst Hansen igen i denne funktion. Helle Christiansen Forsiden: I denne udgave sætter Korshæren fokus på unge, der er stødt ud fra arbejds- og boligmarkederne. Mange flere unge er hjemløse, og især unge med en anden etnisk baggrund end dansk har det svært i skolen, som er vejen til arbejdsmarkedet.. Nikolaj Plads København K Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13 Telefon Girokonto kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen, Tlf poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk Helle Christiansen (ansv.) De Gule Sider: Johannes Holst Hansen, Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning, Tlf jobhansen@mail.tele.dk Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington, Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktørerne Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Læs mere på: Kontakt: Korshærschef: Pastor Helle Christiansen. Tlf helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen. Tlf jrsimonsen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Administrationschef: Lene Andreasen Tlf lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Kampagneleder: Heiner Lützen Ank Tlf heiner@kirkenskorshaer.dk Informationssekretær: Vibeke Lind Tlf vibeke@kirkenskorshaer.dk Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby. Tlf

3 korshærschefen skriver: Frem med fejekosten Februar er tid for vinterferie og fastelavn, der markerer fastetidens begyndelse. Lyset kommer stærkt tilbage og afslører det skjulte i de inderste hjørner. Fastetiden er en tid, hvor vi skal give plads, give afkald, holde hovedrengøring og feje ud fra krogene. Det er der behov for med jævne mellemrum, både individuelt og samfundsmæssigt. Kirkens Korshær trækker de gemte og glemte sociale problemer frem i lyset. Senest har det været med opfordringen til at gøre noget langsigtet for at forbedre forholdene for de europæiske fattigdomsmigranter, der samler flasker i gaderne. Det har ikke været populært hos de ansvarlige politikere at blive mindet om ansvar for disse menneskers vilkår, men Kirkens Korshær og de andre deltagende organisationer bliver ved med at opfordre den danske regering til at tage emnet på EU's dagsorden i dette forår. Meget kunne forbedres i de hjemegne, fattigdomsvandrerne kommer fra. Et rådgivningscenter kunne forbedre deres situation. Udsatte unge Kirkens Korshær er talerør for udsatte mennesker, der kommer til vores dør, uanset, hvor de kommer fra. Det seneste år er varmestuer og natcaféer i stigende grad blevet opsøgt af unge, der kun lige har rundet 18 år. De bliver taget godt imod, men det er en alt for tidlig alder at begynde et liv som varmestuebruger og hjemløs. En meget væsentlig årsag til det stigende antal udsatte unge er de kommunale besparelser, der rammer institutionsanbragte unge. Kommunerne sparer på pladser på institutioner, der kunne give et udsat barn og ungt menneske et bedre fundament for voksentilværelsen. Besparelserne har ramt længerevarende ophold og det såkaldte efterværn, hvor et ungt menneske fortsat følges og støttes efter at være flyttet ud fra institution. Derfor ser vi et stærkt stigende antal unge på godt 18 år, der tumler rundt uden at kunne få fodfæste. De skal følges og støttes i deres spæde voksenliv, men det bliver de ikke, når de nære relationer mangler eller ikke magter opgaven. Langtidsvirkninger I slutningen af 2011 modtog jeg rapport om projekt Fremskudt Ambulant Afklaring. Projektet har udfoldet sig i Odense, bl.a. i samarbejde med Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade. De meget positive resultater af projektet skyldes, at mennesker i varmestuen har fået langt nemmere ved at få afklaring af deres problemer i kontakt til bl.a. psykolog, når de har kunnet træffe aftaler og mødes gennem varmestuen. Af særlig relevans for emnet unge er, at 76% af dette projekts målgruppe er mennesker, som blev ramt af ungdomsarbejdsløsheden i 1980 erne og op gennem 1990 erne. Med i bagagen har de desuden tunge sociale og personlighedsmæssige traumer fra deres tidlige opvækst. Nu er en stor del af dem blevet tildelt førtidspension. Det giver ro omkring økonomien for den enkelte, men det viser samtidig, hvad perspektivet samfundsmæssigt er, når der ikke sættes ind med hjælp til de helt unge. Betroede talenter I Danmark er vi ved at forberede en permanent udstødelse af en stor gruppe unge mennesker. Det hedder så fint, at de skal lære at være selvstændige, og at de selv må tage ansvar, men når maskerne falder, handler det om fordeling af kroner og ører til andre formål, hvor resultatet hurtigere ses. De udsatte unge har kendt til svigt og nederlag gennem hele deres opvækst. Er det så realistisk og forsvarligt at forvente, at de kan klare sig selv, når de bliver 18? Mens vi taler om ældrebyrden, tikker ungebomben under os. Og den består af tusindvis af unge mennesker, som vi burde tage os bedre af. En søndag i februar hører vi i evangeliet lignelsen om de betroede talenter (Matthæusevangeliet 25, 14 ff.) Børn og unge er samfundsmæssigt set betroede talenter. Vi har som enkeltpersoner og som fællesskab til opgave at pleje og passe og give rum for udfoldelse, så deres liv kan vokse med dem. Af Helle Christiansen Korshærschef 3

4 Tema ung og udsat Hvis du bare står i København og skal finde en bolig, så kan det være en meget svær situation at overskue, samtidig med at du har psykiske lidelser og måske et misbrug, siger forskningsassistent Heidi Hesselberg Lauritzen, SFI. Flere unge hjemløse Antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år er vokset dramatisk En kortlægning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at flere unge i Danmark er blevet hjemløse siden Gruppen af hjemløse årige er steget fra 633 i 2009 til 1002 i Psykisk sygdom og et tidligt misbrug af både hash og hårde stoffer er væsentlige årsager til, at de unge bliver hjemløse. En tredje årsag er økonomien. Unge på kontanthjælp eller SU ikke har råd til boliger i dag. SFI s rapport Hjemløshed i Danmark er en opfølgning på den nationale kortlægning af hjemløshed, som også førte til rapporter i 2007 og Rapporten giver et samlet billede af hjemløsheden i Danmark. Det billede afslører et alvorligt socialt problem i samfundet: Flere unge bliver hjemløse. Rapporten giver ikke noget entydigt svar på, hvad der er gået galt, og hvorfor der er så mange flere unge, der bliver hjemløse. Vi kan ikke på baggrund af rapporten give et endegyldigt svar. Men vi kan se, at de har utroligt komplekse problemstillinger, siger forskningsassistent Heidi Hesselberg Lauritzen, SFI, som er en af forfatterne til rapporten. Økonomi spiller ind Hun tilføjer, at de unge hjemløse har problemer med psykiske sygdomme og misbrug. Det gælder også ældre hjemløse. På et punkt adskiller de unge mellem 18 og 25 år sig fra de øvrige hjemløse: Langt flere angiver økonomiske vanskeligheder som en årsag til, at de er hjemløse. Deres økonomi rækker ikke til, at de kan ikke finde en bolig, siger Heidi Hesselberg Lauritzen. Det kendetegner også de unge hjemløse, at langt flere af dem modtager kontanthjælp. 81 procent af de unge hjemløse modtager kontanthjælp for alle hjemløse er det 66 procent. Når man er under 25 år, får man en nedsat ydelse. Så de unge står i en vanskelig økonomisk situation udover de andre problemer. Det er vanskeligt at komme i gang med en uddannelse, hvis man har psykiske lidelser. Hvis man befinder dig i København og skal finde en bolig, så kan det være en meget svær situation at overskue, samtidig med at man 4 korshærsbladet 02/2012

5 Gadebussen samler op Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus mærker til flere unge hjemløse 15% af brugerne om natten i Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Nørre Alle i Aarhus, er mellem 18 og 30 år. Der er en del unge på 20 år og opefter, som ikke har så mange andre netværk end det i varmestuemiljøet. Det er ikke så mange af dem, der kommer om natten i den døgnåbne varmestue. De fleste kommer i aftentimerne, fortæller daglig leder af døgnvarmestuen, Birgitte Thorup, fra Kirkens Korshær i Århus. Men de kommer ofte i aftentimerne mellem 16 og Der er mange i begyndelsen af 20 erne. De lever jo om natten også. De ligger måske på en sofa et sted, finder en overnatning hos nogen, tilføjer hun. Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue er etableret med støtte fra Hjemløsestrategien. Det gælder også Aarhus Kommunes Opsøgende Team af gadeplanmedarbejdere. I det opsøgende team har de fået øjnene op for, at der er mange hjemløse unge i Aarhus kommune. har psykiske lidelser og måske et misbrug, uddyber Heidi Hesselberg Lauritzen. Sofasovere Langt flere unge hjemløse overnatter hos familie og venner. Det kan lyde meget hyggeligt, men Heidi Hesselberg Lauritzen understreger, at begrebet familie og venner i rapporten ikke dækker over, at de unge vender hjem i trygge omgivelser hos mor og far, den nærmeste familie eller venner, som støtter og hjælper gennem den svære tid. Tværtimod. Det er typisk unge mennesker, der ikke kommer fra de bedste forhold, og som samtidig har nogle misbrugsproblemer. Og det er hos andre i det miljø, de overnatter, siger hun. Omkring halvdelen af de unge er sofasovere. Det er en betegnelse for de mennesker, som ikke har eget hjem og ikke bor på et forsorgshjem, men som prøver at undgå at sove i gaden ved at tilbringe natten rundt omkring, hvor de kan få lov at være. Det er ikke en problematik, vi afdækker i rapporten, men det er en kendt sag, at kvinder, der sover hos venner og bekendte, ofte betaler med nogle seksuelle ydelser, tilføjer Heidi Hesselberg Lauritzen. PSN Mindre synlige Det handler om, at vi er kommet ud på et andet tidspunkt, end vi gjorde før. Vi har arbejdet meget med socialt udsatte misbrugere, men vi har kunnet se det på dem. De unge socialt udsatte ligner alle andre unge, siger Jakob Storm fra Center for Socialt Udsatte. han er ansvarlig for gadebussen, som kører rundt i hele kommunen mandag til fredag mellem 17:00-00:30. Efter at de er begyndt at køre rundt i den aarhusianske nat, har det vist sig, at der er flere hjemløse unge, som sover hos hinanden på skift. De har fundet overnatningsmuligheder, og derfor har de hidtil været usynlige Om de unge hjemløse siger Jakob Storm: Når man roder i gløderne kommer de frem. I og med, at vi har fået bussen ud at arbejde sammen med andre tilbud, har vi set dem. De unge hjemløse opholder sig på steder, som typisk opsøges af socialt udsatte. Det er blandt andet i Mølleparken (en central plads foran hovedbiblioteket i Aarhus, red.) på hovedbanegården og andre steder rundt om i midtbyen. Han fortæller videre, at når kommunens Opsøgende Team kommer i kontakt med unge, så henviser de dem til Ungeindsatsen i Aarhus kommune, som skal yde de unge den hjælp, de har brug for. PSN 5

6 Tema ung og udsat Flest hjemløse unge i København De søger ikke herberget, men opholder sig andre steder. Antallet af unge hjemløse er steget voldsomt på landsplan. Problemet er størst i de store byer. I København er der talt 228 hjemløse mellem 18 og 24 år i 2011 mod 150 i 2009, oplyser SFI. De unge hjemløse har en anden adfærd end de ældre. For eksempel søger de ikke i samme udstrækning ly på herberger og forsorgshjem. Derfor er den voldsomme stigning i antallet af unge ikke i særlig grad blevet bemærket på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Det fremgår ikke af SFI e rapport Hjemløshed i Danmark 2011, hvordan måden, som unge er hjemløse på, adskiller fra den måde, voksne er hjemløse på. I opgørelsen over de hjemløse i alle aldersgrupper i København fremgår det, at 35 procent bor på herberg. Det gælder formentligt kun få af de unge mellem 18 og 24, som så må fordele sig på de øvrige situationer: Ni procent bor på gaden, ni procent i natvarmestuer, tre procent på hospitaler, 4 procent er under udslusning, en procent bor på hotel, 1 procent under kriminalforsorgen, 19 procent hos familie og venner og 19 procent er uoplyst. Andre beskrivelser af de unge hjemløses adfærd peger på, at de fleste hører under de sidste to kategorier. En af årsagerne til, at så få unge hjemløse søger til herbergerne, er økonomien. Herberger er dyre Når en meget stor del af de unge hjemløse angiver økonomien som årsag til, at de er hjemløse, giver det ikke mening at lade sig visitere til at være på et herberg eller et forsorgshjem, for det koster lige så meget som et værelse ude i byen. Jeg tror ikke, de ser sig selv som målgruppen, der skal bo her. De har gang i andre løsninger, og herberget er ikke så fordelagtigt økonomisk, siger Signe Larsen, som er leder af Natcafeen, et natvarmestuetilbud, som drives af Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Natcafeen er et tilbud, som de unge hjemløse er begyndt at få øjnene op for. I den seneste tid er de helt unge begyndt at dukke op. Der har været en håndfuld unge mennesker de sidste tre måneder, og der har været nogle, som har været her en enkelt nat, og som måske ikke har haft flere venner og bekendte at trække på. Lige nu kommer her tre stykker, og der har været flere på mellem 18 og 20 år, fortæller Signe Larsen. Mangel på tilbud De, der er her lige nu, har været her i 2-3 måneder. Det er ret frustrerende, der er mangel på tilbud at henvise til. For når der kommer så unge mennesker, er min første tanke, at de ikke Der mangler tilbud at henvise unge hjemløse til i København, siger Signe Larsen. skal videre i huset. De skal ikke bo på herberget, siger hun. Ifølge Hjemløsestrategien skal unge ikke bo på herberg. De skal videre i en ungdomsbolig. Der er Kofods skoles ungdomsboliger, hvis det er københavnerborgere. Men der er rigtig lang ventetid. Og det er ikke sikkert, de er fra Københavns kommune. Der er et par andre tilbud, som jeg vil se nærmere på. Men jeg vil nødig sende dem et sted hen, hvor der for eksempel er udbredt misbrug, siger Signe Larsen. Hun oplever, at de unge hjemløse, der kommer, har været i systemet i deres barndom og ungdom. Fra ung til voksen Indtil man fylder 18 er der mange støttemuligheder. Når man fylder 18 er der ikke noget. Overgangen fra at være ung til at være voksen er vanskelig i det kommunale system, siger Signe Larsen. Hun har tidligere arbejdet i hjemløseenheden i Københavns Kommune. Hun vurderer, at to unge mennesker, der er i Natcafeen lige nu, på mange måder er rimeligt velfungerende unge mennesker, som ikke har brug for et særlig stort kærligt skub for at komme videre. Men alligevel er de havnet her. De er begge smidt ud hjemmefra og har intet sted at tage hen. Den ene er på kontanthjælp, den anden går uden forsørgelse. Vi prøver at hjælpe ham med at få kontanthjælp, siger Signe Larsen. Hun prøver at skærme dem mod at komme i en form for oplæring hos garvede hjemløse. Så bliver man en del af et hjemløsemiljø, hvor man skal være mere og mere hård for at klare sig, og man kommer til at låne penge af nogle, man måske ikke burde låne af. Det er også et miljø, hvor der er lettere adgang til stoffer, siger Signe Larsen. Hun mener også, at en del at problemet er, at det er meget svært, når man pludselig som 18-årig skal til at gebærde sig i det offentlige system med dets forskellige sagsbehandlere. PSN 6 korshærsbladet 02/2012

7 Alle kan komme i den døgnåbne varmestue i Aarhus. 18 år og hjemløs Ung mand kommer stadig i Kirkens Korshær 18 år, alene og hvad så? Overgangen fra barn til voksen er altid en svær alder. Men den er særlig svær for unge, der ikke har en tryg og velfungerende familie at støtte sig til. Der er unge, som slet ikke har nogen familie, og som reelt har været det offentliges børn. De er vokset op på institutioner, hvor den støtte, de har fået, har været professionel. Derfor forsvinder støtten som dug for solen på 18 års fødselsdagen. Nu er de voksne og skal klare sig selv. Andre har det svært, fordi forældrene også er socialt udsatte. Der er måske misbrug, psykiske sygdomme og andre alvorlige problemer med i bagagen. Mange problembørn er netop blevet problembørn, fordi deres forældre ikke magtede dem. Forpligtelsen på dem ophører også, når de bliver 18. Så er de voksne mennesker, som kan smides ud hjemmefra. Ung, hjemløs og varmestuebruger Men problemerne bliver jo ikke mindre og forsvinder som dug for solen på en enkelt dag, bare fordi cpr-nummeret viser at man er blevet voksen. En ung mand på 18 begyndte at komme i Kirkens Korshærs varmestue, dengang der var sådan en i Mejlgade. Han var rodløs, svær at finde ud af. Somme tider kunne han bo hjemme hos sin mor, somme tider gik det bare ikke. Hvis han heller ikke kunne være hos nogle venner, sov han i Nattjenesten hos Kirkens Korshær. Han var kvik nok at få en praktikplads inden for et håndværksfag. Det er ellers svært. Og fast arbejde kan være endnu sværere at holde fast i, når man lever et ustabilt liv, hvor nogle af aftenerne på venners sofaer også er aftener, hvor fællesskabet er et fællesskab om brug af nogle stoffer, som ikke ligefrem gør det nemmere at komme op om morgenen. På vej ud af markederne Så farvel job. Den unge mand var på vej helt ud af arbejdsmarkedet og boligmarkedet fik han aldrig et fast forhold til. Men han kom stille og roligt i gang med aktivering i Kirkens Korshær. Her arbejdede han med genbrug, som blev gjort klar til salg. Han er efterhånden blevet et par og tyve. Har været hos os til og fra i nogle år. Nu er han endelig kommet så langt, at han er startet igen med at gå på Teknisk Skole, fortæller Birgitte Thorup fra Kirkens Korshær i Aarhus. Han kommer stadig i Kirkens Korshær, hvor han har bevaret kontakten til medarbejdere. Han har været både bruger, i aktivering og med i varmestue under åben himmel. Jeg tror, det er godt for ham, at han kan komme her og fortælle, hvordan det går. Han kan også få lidt mad og et godt råd med på vejen. For eksempel: Ryg nu ikke for meget hash i aften. Tænk på, du skal op i morgen og i skole, fortæller Birgitte Thorup. 7

8 Tema ung og udsat Unge hjemløse Planer om at følge projekt med boliger og værested op med udslusningsboliger Kirkens Korshær i Aarhus hjælper også folk i gang med aktivering i forbindelse med genbrugsalget. Nu har han fået sin egen bolig. Det er med til at give lidt stabilitet i tilværelsen. Mange problemer at tage højde for I forbindelse med Hjemløsestrategien blev der nogle boliger til rådighed for unge i Aarhus. Strategien arbejder ud fra et princip, der hedder Housing First, som betyder, at de hjemløse først skal have tilbudt en bolig, derefter tager man fat om problemerne. Men de boliger, der var råd til, blev vist hurtigt fyldt op. Problemet er større end som så. Der er er forskel på socialt udsatte mennesker. De er lige så forskellige mennesker på godt og ondt som alle andre, siger Birgitte Thorup. Hun erkender, at den store forskel, der er på unges rådighedsbeløb og huslejen på en bolig i dag, er et stort problem. Men der er også andre problemer, som der skal tages højde for. For nogle er det måske ikke lykken bare at få en lejlighed, hvor man kan sidde for sig selv. Det er ensomt. Så søger de ud for at være sammen med andre, og så ender de måske alligevel med at lade være at betale husleje og gå ned i Mølleparken til de andre - eller med at være på andres sofaer, siger hun. Værdifulde Birgitte Thorup mener, at mange socialt udsatte mennesker hellere vil være ude i gadebilledet og møde andre mennesker. Det er jo mødet med andre mennesker, der giver mening for vores liv. Der er jo ikke nogen af os, der ønsker at være usynlige og sidde og ikke være værdifulde. Vi skal have nogle muligheder for at komme frem med de ressourcer, vi har. Hvis man bliver flyttet ud i en lejlighed alene, bliver man jo usynlig. Hvad betyder det så for et menneske, hvis man ikke trives der, siger hun. Derfor mener hun, det er vigtigt at overveje: Hvad er det for nogle boformer, der i virkeligheden er brug for. Er det kollektiver, er det opgangsfællesskaber? PSN Den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark tyder på, at Randers kommune går imod landstendensen. Ifølge SFI er der tale om et fald i antallet af unge hjemløse fra 24 til 20. Det er dog et forholdsvist lille tal, som er behæftet med statistisk usikkerhed, og det er heller ikke sådan, at de jubler over at have fundet en løsning på problemet i Randers kommune. Tværtimod. Både i Kirkens Korshærs herberg Hjørnestenen og i forvaltningen er hjemløse unge et problem, der bliver taget alvorligt. Således tilbydes i Randers tilbuddet Stop Struggling Along, som er et tilbud under Hjørnestenen. Stop Struggling Along er et midlertidigt afklarende tilbud til unge socialt udsatte mellem 18 og 25 år. Det kan være unge, som er hjemløse eller i fare for at blive det og derfor har behov for vejledning og støtte for at sikre en mere stabil tilværelse. Stop Struggling Along har tre tilbud. Der er både lejligheder, værested og bostøtte til unge i egen bolig. Mange af de unge har allerede oplevet menneskelivet fra dets værste side. De er vokset op med mobning i skolen, døgnanbringelse, misbrug, ludomani, svage familiære relationer og misbrug. Mange får en diagnose Mange af de unge har været døgnanbragte tidligere på den ene eller anden måde. Det er sårbare unge. Der er selvskadende piger og udadvendte drenge. Flere af dem bliver diagnosticeret i psykiatrien. Vi laver en decideret udredning på dem for at finde ud af, hvor de skal høre til, siger afdelingsleder Lene Lomborg om de unge hjemløse, der kommer til projekt Stop Struggling Along. De fleste unge i projektet har misbrugsproblemer. Vores projekt er midlertidigt afklarende. Det er grundtanken i projektet. Så hjælper vi dem videre. Der kan gå et halvt til et år. Næsten 50 procent af de unge ender med at få en diagnose, så der er en forklaring på deres misbrug, siger hun. Projektet handler om at guide de unge videre ud i et normalt fungerende liv i en lejlighed eller i et tilbud. De kommer måske i gang med noget aktivering. Nogle får ikke engang kontanthjælp, fordi de ikke magter at sætte sig ind i kontanthjælpssystemet. Så hjælper vi dem til at få et økonomisk fundament, så de kan klare at betale for at være i egen lejlighed. Nogle stykker er 8 korshærsbladet 02/2012

9 tages alvorligt i Randers Også her er der mange unge, som ikke kan finde ud af livet, siger Solveig Steen Schultz. I Randers planlægger de at flytte Stop Struggling Along tættere på Kirkens Korshærs herberg Hjørnestenen og anvende de bygningerne, hvor projektet har til huse, som udslusningsboliger. så dårlige, at de kommer til en institution, fortæller Lene Lomborg. Unge på herberg Forstander på Hjørnestenen, Solveig Steen Schultz fortæller, at i Randers har mange unge hjemløse faktisk søgt ind på herberget. Der har også boet en del af dem på Hjørnestenen på trods af, målsætningen med Stop Struggling Along netop er, at de unge ikke at skulle bo på herberget. Der har været 33 unge hjemløse på Hjørnestenen i kortere eller længere tid de første ni måneder af 2011, fortæller hun. På Stop Struggling Along er der 11 lejligheder i forbindelse med boligdelen. På værestedsdelen var det meningen, at der over fire år skulle have været 32 brugere. Efter tre et halvt år havde der været 83. En tredjedel af dem er mellem 18 og 19 år, siger Solveig Steen Schultz. En mere målrettet indsats Torben Rugholm er socialchef for Udsatte-, Handicap- og Psykiatriområderne i Randers Kommune. Han mener, at projektets succes er med til at trække for mange unge til sig. Derfor ønsker han, at det i fremtiden målrettes mere mod unge, der virkelig er hjemløse eller er truet af hjemløshed. Der er nogle, som har henvendt sig og gerne ville bo der, selv om de ikke var hjemløse. De har åbenbart fået det indtryk, at der var tale om ungdomsboliger med lidt højt til loftet, siger han og tilføjer: Da vi begyndte på det her, frygtede vi, at hvis de unge var for tæt på de ældre hjemløse, så kunne de lære noget af de gamle. Nu har jeg konstateret, at tværtimod: De unge kan det hele. Torben Rugholm fortæller, at Randers kommune undersøger, om der er noget i forbindelse med hjemløsestrategien, som kommunen kan gøre bedre. I første omgang er planen altså at lægge Stop Struggling Along tættere på Hjørnestenen og etablere 11 udslusningslejligheder der, hvor tilbuddet for de unge er nu. Desuden vil vi gøre mere for at få nogle lejligheder rundt omkring. Der er egentlig mange billige lejligheder at få i Randers, men de ligger prismæssigt alligevel lige lidt over det, som unge på SU eller kontanthjælp kan betale, fortæller Torben Rugholm. Solveig Steen Schultz konkluderer, at det korte af det lange er, at unge i Randers ikke adskiller fra unge i resten af landet: Også her er der mange unge, som ikke kan finde ud af livet! PSN 9

10 Tema ung og udsat Socialt udsatte unge er også sat ud af boligmarkedet Byggeri af ungdomsboliger har i mange år været mest for studerende De unge stiller generelt meget høje krav til en bolig. Kvaliteten i ungdomsboligerne er også blevet væsentligt forbedret over en årrække. Men de er også blevet dyrere, og de nye ungdomsboliger blev bygget først og fremmest for at skaffe boliger til studerende. Det er med til at sætte unge socialt udsatte, som ikke har opbakning hjemmefra og ikke er i stand til at tage en uddannelse, udenfor boligmarkedet. Jesper Nygård, som er administrerende direktør i KAB, Danmarks største almennyttige boligselskab, mener dog, at Københavns kommune, hvor stigningen i antallet af hjemløse unge er størst, efterhånden har fokus på problemet. Vores foreløbige erfaringer er, at Københavns kommune har større fokus på, at de her mennesker skal kunne fungere i det boligmarked, siger han. I øjeblikket hjælper KAB og de andre boligselskaber Københavns kommune med at Det har de unge at leve for Om kontanthjælpen for unge under 25 år oplyses følgende takster på Borger.dk: Hjemmeboende kr. (2012) Udeboende kr. (2012) Gravid og er mindst 12 uger henne i graviditeten kr. (2012) Med egne børn i hjemmet kr. (2012) Hvis man betaler børnebidrag, får man et tillæg oveni hjælpen, der svarer til normalbidraget (børnebidrag) på kr. (2012) Man kan max få kr. (2012), afhængigt af hvor mange børn man betaler børnebidrag til. Hvis man fx betaler børnebidrag til et barn, vil man være berettiget til kr. (Svarende til kr. som udeboende under 25 år kr. - normalbidrag for et barn). Beløbene er skattepligtige. Almene ungdomsboliger udlejes kun til unge under uddannelse eller unge med et særligt behov, siger administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård. FOTO:KAB bosætte unge med lav betalingsevne. Det vil sige unge på pension, som med de nye regler har svært ved at betale husleje på mere end kroner, og unge på kontanthjælp, som har samme problem. Mere fokus på boligproblemer Det betyder, at vi får nogle ind, som nogle gange er sværere at have som naboer, det giver særlige udfordringer, og nogle gange er vi nødt til at sætte nogle på gaden, men kommunen har i dag mere fokus på det end den længe har haft. Netop af den grund er det ikke et eskalerende problem, siger Jesper Nygård. Han tilføjer, at der ikke er ret mange unge, der sættes på gaden. Nogle kommer i restance, men der er få udsættelser blandt de unge. Men til gengæld har der været en generel stigning i udsættelser i familieboligerne. Faktisk har vi igen i år oplevet en meget stor stigning i antallet af udsættelser, men vi oplever ikke gruppen af unge som et særskilt problem, siger Jesper Nygård. Han fortæller, at alle boligselskaber i 2012 skal stille 250 boliger til en husleje på under kroner om måneden ekstraordinært til rådighed for Københavns kommune for at hjælpe unge mennesker med en lav betalingsevne. Almene ungdomsboliger udlejes kun til unge under uddannelse eller unge med et særligt behov. Hvornår man har et særligt behov, er defineret af en konkret vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold. Boligorganisatio- 10 korshærsbladet 02/2012

11 nen skal opsige beboeren med tre måneders varsel, når beboeren er ophørt med sin uddannelse eller ikke er studieaktiv, siger Jesper Nygård. Ventelister Han fortæller videre, at efter at der er i 2007 slet ikke blev opført nye almene ungdomsboliger, har der i 2010 været en markant stigning i det samlede antal tilsagn til almene ungdomsboliger på landsplan (3.530 stk.). Og det samlede antal opførte ungdomsboliger i perioden er For KAB er antallet nok gået lige op. I Københavnsområdet har antallet været svagt opadgående, mens der er nedlagt ungdomsboliger i Lyngby og Høje-Taastrup. Der er senest opført ungdomsboliger i Lille Friheden, og AKB, Frederiksberg, opfører p.t. ungdomsboliger i Flintholm. Men derudover har vi for vores boligsøgende, som er skrevet op til det, mange små og billige familieboliger i København og Frederiksberg, siger Jesper Nygård. Han fortæller, at der derfor sker lidt i København omkring ommærkning af små familieboliger til ungdomsboliger. Her tilbydes også de tomme ældreboliger og puljeboliger til de unge. Men hvor let er det at få en ungdomsbolig? Er der ventelister? Ja, der er ventelister. I København og på Frederiksberg er der ofte ventetid på op til et par år. Fra periferien af København aftager ventetiden. Men man kan lade sig skrive op, før man er studerende, så man er på ventelisten. Men normalt tilbyder vi først boliger til studerende, der er 18 år og opefter, siger Jesper Nygård. Det er gratis at stå på venteliste til en ungdomsbolig. Det er Centralindstillingsudvalget og ikke KAB der anviser til ungdomsboliger i København. Det er et krav, at man er under uddannelse, og der er studiekontrol en gang årligt. Men i de fleste kommuner har kommunen også anvisning til en del af ungdomsboligerne. Boliger anvises I København er det 33 %. I Ballerup 25 %. Hertil kan anvises unge, der ikke er under uddannelse, og som er udsatte på forskellig måde. Hvis der opstår problemer med disse unge i bebyggelserne, er der normalt en god dialog mellem boligorganisationen/kab og kommunen, og sidstnævnte reagerer oftest på problemerne. Og det er helt afgørende, at kommunen følger op, fortæller Jesper Nygård. For kollegieboliger: Ved studiestart er der lang ventetid på op mod et år på et kollegieværelse. Senere på året, er der måske kun 1-3 måneders ventetid. En SU for udeboende på en videregående uddannelse ligger på kr. Det betyder, at man formentlig ikke kan klare sig på SU alene, men skal supplere med et studiejob for at have råd til at bo i en af KAB s ungdomsboliger. Unge på kontanthjælp tjener omtrent det samme, så de har heller ikke råd til en almen bolig. Kollegieboliger er billigere, de koster omkring kr. PSN Få billige boliger tilbage Ungdomsboligerne er blevet bedre, men også dyrere Der er sket et skred på boligmarkedet de sidste 30 år, så der er færre af de helt billige boliger til rådighed. Det er noget af det, som gør det sværere for unge på kontanthjælp og SU at finde en bolig, de har råd til. Der er meget færre loftsværelser og værelser hos enkefru Hansen. Det er ikke, fordi den slags boliger er forsvundet, men der er ikke nær så mange af dem, som der var før i tiden. Til gengæld er der kommet andre boliger til unge, men de er dyrere, fortæller landssekretær Henrik Stougaard fra Danmarks Lejerforeninger. Han tilføjer, at der var mange problemer omkring udlejningen af loftsværelserne og kælderværelserne i villaerne. I nogle tilfælde var der tale om det rene optrækkeri. I forhold til det lejedes værdi, var der eksempler på urimelige huslejer, og nogle værelser var dårligt nok egnede til beboelse. Men de gjorde det nemmere at finde en billig bolig, siger han. Sats på kollegieværelser Mange steder er de kommunale boliganvisninger nedlagt. Sådan en havde man især i byer med mange studiepladser. Anvisningen hjalp til med at formidle boliger til unge, og der blev lavet pjecer til både lejer og udlejer. Det er ikke en bevidst politisk prioritering, der er sket. Det er bare noget, der er ophørt, fordi ønsket har været, at unge skal have nogle ordentlige boliger. Man har fjernet støtten til den kommunale boliganvisning og satset på kollegieværelser i stedet. Men det er boliger, som er meget dyrere og mere kontrollerede, siger Henrik Stougaard. Som repræsentant for en lejerforening savner han ikke de problemer, den noget brogede skare af udlejere kunne forårsage for lejerne. Men han erkender, at der tidligere var et større marked for unge mennesker med problemer. Et ungt menneske, der var flyttet hjemmefra, havde i den form for boligmarked nemmere ved at finde en niche at komme ind på. Det er sværere med de strømlinede ungdomsboliger, siger han. PSN 11

12 Tema ung og udsat Fodboldtræning blev til lektiecafe Drenge fra Nørrebro knækker koden til det danske uddannelsessystem Nørrebros Børne- og Ungdoms-komité uddelte i 2011 en helt særlig pris på kroner til en ildsjæl fra Blågårds Plads på Indre Nørrebro i København. Den gik til Muhammad Jarkass, som er bedre kendt som Mudi. Sammen med andre frivillige driver han Kirkens Korshærs klub i Blågårdsgade for de lokale drenge, som han også træner i fodbold i Kirkens Korshærs regi. Det startede en dag efter fodboldtræning i Korsgadehallen på Nørrebro. Mudi fik en snak med drengene, og han fandt ud af, at mange af dem havde problemer med lektierne. Da de opdagede, at han er i gang med en uddannelse som ingeniør, bad de om hjælp. Først tog han en snak med lærerne på Blågårds skole. Derefter talte han med Annemette Nyfos, som er leder af Kirkens Korshærs byarbejde på Nørrebro, og hun gik i gang med at søge penge til en klub for drengene, hvor de kunne få lektiehjælp. Der skal stadig findes penge, men det er lykkedes at få åbnet en klub for drengene på Blågårds Plads, og det er lykkedes at skaffe frivillige lektiehjælpere, som er studerende eller har en videregående uddannelse. Det har de kunnet mærke på den lokale Blågård Skole. Det var skoleleder Klaus Mygind, som indstillede Mudi til prisen. Rummer de vanskelige Jeg indstillede ham til prisen, fordi jeg kunne se, han har været rigtig god til at arbejde med de unge. Det virker, som om Kirkens Korshær er rigtig god til at rumme de vanskelige børn. Dem, der kunne have haft det svært andre steder, siger Klaus Mygind. I kraft af sin egen baggrund har han en personlig forståelse for, hvad de børn har brug for, og så er han god til at signalere, at han vil de her unge. Han vil også være der i det øjeblik, de har brug for ham, tilføjer han. Klaus Mygind nævner som eksempel, at Mudi og de andre frivillige i lektiecafeen også tager drengene med til FCK s kampe. De får opbygget en tillid til de drenge og engagerer sig også selv i det. En af hovedopgaverne for vores skole er, at vi skal gå fra at være en skole, som primært har de vanskeligt stillede Ibrahim Ziyani, Muhammad Jarkass, Annemette Nyfos og Casper Linnet i Blågårdsgade på Nørrebro, hvor klubben ligger børn og unge til at favne hele kvarteret. Vi ønsker, at børn og unge mødes i folkeskolen. Det er hele vores udfordring siger Klaus Mygind. Gode skolekammerater Han har oplevet, at nogle af de mere velstillede familier på Indre Nørrebro har været tilbøjelige til at vælge andre skoler. Men han oplever også en positiv udvikling i retning af, at også flere velstillede og etnisk danske familier vælger den lokale folkeskole. Hvis vi skal have vendt den udvikling, så skal de børn, der er på skolen og de unge, som er i kvarteret der, være nogle gode og attraktive klassekammerater. Mudi er med til at give drengene mere selvtillid og et løft, så de klarer sig bedre i skolen og også bliver bedre til at indgå i andre sammenhænge. Det er med til, at forældre kan se, at hov, de her er jo gode klassekammerater for vores børn. Derfor er det vigtigt, at de børn, som har det vanskeligt, får hjælp og kommer til at fungere i skolen, mener Klaus Mygind. Han beskriver Indre Nørrebro som et kvarter med mange yderpunkter, hvor der er meget stor forskel på de mennesker, der bor i kvarteret. Det er et meget attraktivt kvarter for studerende, intellektuelle og familier, som vil bo tæt på byen og har den 12 korshærsbladet 02/2012

13 "Det vigtigt, at de børn, som har det vanskeligt, får hjælp og kommer til at fungere i skolen, mener skoleleder Klaus Mygind fra Blågårds skole modernitet. Men det er også et kvarter med en masse almennyttige boliger, som i de seneste år har fået en mere og mere skæv beboersammensætning. Der er masser af familier med gode ressourcer, modernitet og et multikulturelt præg. Men der er også en hel del unge, som har svært ved at fastholde ungdomsuddannelser, de klarer sig ikke så godt i skolen. Der er stor ungdomsarbejdsløshed. Området er præget af bandekrig mellem såkaldte indvandrerbander og rockere, siger skoleleder Klaus Mygind. Ikke til grin i cafeen Det kan måske være svært at forstå for andre, hvorfor drengene i Lektiecafeen har så svært ved det med skolearbejdet. Drengene kommer fra familier, hvor det er pigerne, der er de kloge til det med skolearbejdet. Når de spørger mor eller far, er det ikke sikkert, at de kan få hjælp, siger Muhammad Jarkas, som altså er bedst kendt som Mudi. Han tilføjer: Hernede ved de, at der ikke er nogen, der griner af dem. Der ligger en sproglig barriere, siger en af de andre frivillige i Lektiecafeen, den danske seminariestuderende Casper Linnet. Han forklarer: Drengene mangler nogle sproglige begreber, som de ikke har fået med. Nogle gange er det bare den sidste bekræftelse på, at de godt kan finde ud af det, som de har brug for, siger han. Efter at drengene er blevet ældre, er der også begyndt at komme drenge, som går i gymnasiet. Det er typisk det danske sprog, de lige trænger til at få repeteret, fortæller Casper Linnet. Andre projekter på Nørrebro har fat i pigerne, også i piger med andre etniske baggrunde end dansk. Men det er meget sværere at få drengene til at koncentrere sig om skolearbejdet. Som det vel efterhånden er velkendt, så er skolesystemet indrettet mere på piger, som sidder stille, lytter og rækker hånden op end på drenge, der har krudt et vist sted, spiller fodbold og i det hele taget gerne vil bevæge sig. Det er drengene, der ender med at holde til i gaden og let bliver rekrutteret til banderne. 13

14 Tema ung og udsat Drengene kommer fra familier, hvor man har accepteret, at det er pigerne, der er kloge, siger Mudi. Muhammad Jarkas er fodboldtræner og fandt ud af, at spillerne havde brug for hjælp til lektierne. Drengene kommer fra familier, hvor man har accepteret, at det er pigerne, der er kloge, siger Mudi. Store problemer at tumle med En af de andre unge voksne frivillige, Ibrahim Ziyani, supplerer: I mange af drengenes familier er det almindeligt, at det er pigerne, der læser. Forældrene har efterhånden opbygget nogle andre forventninger til drengene. De regner med, at de kan blive håndværkere, og så håber de, at pigerne måske kan få en lang uddannelse, siger Ibrahim Ziyani. Mange af de drenge, der kommer i klubben og får lektiehjælp, har store problemer at tumle med. Det er i øvrigt forståeligt, at forældrene vil blive glade, hvis drengene får uddannelser som håndværkere. For statistikkerne taler et helt andet sprog: De siger, at børn med problemer fra det område i Danmark typisk slet ingen uddannelse får. Men lektiehjælpen i klubben hjælper dem til at komme i gang. Klubben er for de drenge, som går til fodbold i Kirkens Korshær. Men selv om nogle af drengene måske falder fra og holder op med at spille fodbold, så er de stadig velkomne i klubben, hvor der også er mulighed for at spille computerspil mest populært er selvfølgelig fodboldspil á la FIFA 11 og 12. Det hører også med til historien, at Kirkens Korshærs fodbolddrenge fra Nørrebro samarbejder med Østerbroklubben B93, så drengene træner og spiller turneringskampe i B93. Hvad prisen fra Nørrebros Børne- og Ungdoms- komité angår, så standsede det ikke der. Sammen med Musa Al- Ghazali, som var initiativtager til, at drengene begyndte at spille fodbold i Korsgadehallen, har Muhammad Jarkass også fået Nørrebro Lokaludvalgs ildsjælepris. PSN Ingen uddannelse med dårlige skolekundskaber Undersøgelsen viser at lektiecafeen er et vigtigt projekt Næsten dobbelt så mange nydanske mænd med ikke-vestlig oprindelse som mænd med dansk oprindelse falder fra på erhvervsuddannelserne. Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført for Social- og Integrationsministeriet. Det høje frafald skyldes blandt andet ressourcesvage forældre og dårlige skolekundskaber fra grundskolen. Samtidig peger undersøgelsen på, at mangel på praktikpladser får mange nydanske mænd til at falde fra på erhvervsuddannelserne. Vi vil bryde den negative sociale arv med uddannelse og skabe lige muligheder for alle unge. Derfor skal vi have betydeligt flere nydanske unge til at gennemføre deres uddannelser, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er afgørende for integrationen. Vi må ikke tabe nogen på gulvet, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini mener, at det er vigtigt at hjælpe især drengene: De etniske minoritetspiger er godt på vej. Nu skal vi give drengene et skub i den samme retning. Vi skal sørge for, at vi får en fagligt stærk folkeskole for alle, så de unge får de færdigheder, som en ungdomsuddannelse kræver. I regeringens udspil til folkeskolereform vil der være særligt fokus på et fagligt løft af drenge og børn og unge med anden etnisk baggrund. Samtidig vil vi skabe flere praktikpladser, så alle får gode muligheder for at afslutte deres uddannelse, siger hun. PSN 14 korshærsbladet 02/2012

15 2. sektion Nr. 2 februar 2012 Redigeret af Johannes Holst Hansen En gæst er en velsignelse Da jeg var i Tanzania i 2005 blev jeg ofte mødt af ordet karibu, det betyder velkommen. Her i landet mener man, at enhver gæst bringer en velsignelse til hjemmet. I Kirkens Korshærs varmestuer modtager vi mange gæster - eller brugere. Alle har hver deres grunde for at benytte varmestuerne. Det kan være en stor glæde at få lov til at give et måltid mad eller være et lyttende øre til en, der har brug for det. Men hvem er egentlig giver og hvem er modtager - er det så tydeligt? Der findes en træskulptur fra Uganda, der beskriver dette spørgsmål ganske godt( - se billedet). Personen til venstre bøjer sig frem med en skål, og personen til højre lægger sin hånd ned i skålen. Det er dog ikke tydeligt at se, hvem der giver noget, og hvem der modtager. Personen til venstre kan både være den, der tilbyder noget, og samtidig kan det være den, der får givet. Og modsat kan personen til højre både være en, der tager noget fra skålen, men det kan ligeså vel være personen til højre, der lægger noget ned i skålen. Træskulpturen hedder: Udveksling af gaver. Vi rækker vore hænder frem Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! Din nådes skaberværk skal ske i tomme hænder. O Gud, al godheds giver: Kom, tag bolig i vor fattigdom! At give og at modtage Skulpturen vil fortælle, at i ethvert møde mennesker imellem er enhver person både giver og modtager, gæst og vært. Ja, i ethvert sandt møde bringer enhver noget uvurderligt til den anden, og det er uanset, om det handler om mødet med den fattige i Afrika eller om mødet med den nødstedte i Danmark. Alle er vi mennesker, skabt af Gud og sat her på jorden med en opgave, og derfor står der også i Hebræerbrevet 13,2: Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster. Gæstfrihed kræver mod, for vi ved ikke, hvem vi lukker ind - måske det er her, Kristus viser sig i skikkelse af en umiddelbart fremmed, som en udsending (engel) fra Gud, ligesom Kristus viste sig for disciplene på deres vandring til byen Emmaus (Luk 24, 13-35), da de bød ham indenfor. Lad os derfor tage imod ethvert menneske som en gæst og dermed som en velsignelse, der rækkes til os fra Gud. Hvad enten det er i varmestuen, i genbrugsbutikken, på gaden eller i vort hjem. De Gule sider DDS nr. 367 Svein Ellingsen Korshærspræst Christina Helene Ørskov Slagelse og Korsør De gule sider 02/2012 1

16 De Gule sider De Gule sider Et bitte barn bliver døbt hos Ivers Det banker på vinduet i den blæsende sorte nat. Forsigtigt. Undskyldende. Man er kommet sent i seng og først for nylig faldet i søvn og vil altså ikke rigtig tro på forstyrrelsen. Man lægger sig om på den anden side. Så banker det atter, højere, mere indtrængende. Hallo! Ja. Hvad er der? Om man vil komme ned til Ivers og døbe et bitte barn. Der er noget så særdeles frydefuldt for en præst i at blive revet op af sin søde søvn midt om natten, fordi der er brug for ham. Et øjeblik føler han sig som et lige så samfundsnyttigt element som en læge. Før han selv ved af det, er han i bukser og jakke og har ritualbogen fat. Der er ikke engang tid til at lange efter præstekjolen; den lader han hænge. Det gælder jo menneskeliv. Faderen dukker op med den etårige på armen, den er også blevet vækket af nattens usædvanligheder og forstår øjensynlig ikke, hvad det skal betyde, at der formenes den adgang til mor. Så toner jordemoderen frem og aflaster den forlegne mand. Og vi bøjer hovedet i den lave dør og går ind til selve valpladsen. Inde i den trange stue med de mange senge, to store og fem små, befinder der sig fire personer. Jeg ser dem straks alle fire. Iver, der følger efter mig, ser vist kun de to. Der ligger hans kone, allerede i sirligt hvidt, men endnu med sved på panden, rødspættet i ansigtet og med øjnene halvt forvildede af den angst og kval, hun har stået igennem. Hun prøver at smile til mig, men det vil ikke rigtig lykkes. Min tilstedeværelse røber hende noget om, at det ikke er ganske sikkert, sejren er vunden; den kunne vristes hende af hænde endnu. Og der ligger så sejren i en gammeldags byss på hjul, helt pakket ind i varme tæpper, og ved siden af ham, bøjet ind over ham, står Livets Engel, åndende ham varme ind i kroppen og hidsende det spæde hjerte til at blive ved med de uvante slag. Men henne i krogens mørke står der en anden, jeg kender ham godt, jeg har set ham så tit, når jeg er kommen ud til mine sognebørn, de gamle og de syge af dem; fra de tomme øjenhuler tilkaster han Livets Engel et strengt og forskende blik: Hvor stærk mon du er, hvis jeg nu bestemmer mig til at prøve kræfter med dig. Men englen besvarer ikke blikket, lægger tilsyneladende slet ikke mærke til ham, fortsætter blot sit arbejde med barnet. Der er hældt lunkent vand op i et vaskefad, et rent håndklæde er lagt frem, den hellige handling kan begynde. Jeg ved ikke, hvad dåb betyder. Jeg kender en masse forklaringer på den, og jeg kender en endnu større masse indvendinger imod den. Jeg ved, at hverken David eller Sokrates eller Ghandi er døbt; at barnet, der dør i mors liv, kan have mindst lige så meget krav på en evighed som gubben; og at det er en oprørende tanke, at Gud skulle hævne sig på de børn, hvis forældre har forsømt eller forment dem dåben. Men i dette øjeblik, da jeg bøjer mig ned over det nyfødte drengebarn, ved jeg næsten ikke andet end, at det er en stor og hellig stund. Uddrag af fortællingen fra: Kaj Munk, Mindeudgave: "Dagen er inde - og andre artikler Du kommer Jesus i vor dåb Du kommer, Jesus, i vor dåb. Her rækker du os mod og håb. Alene er vi svage. Nu lover du at være med, at være med os hvert et sted i dag og alle dage. Johannes Johansen, DDS nr. 450 Nu tager du os i din hånd. Du skænker os din gode Ånd i ordet og i vandet. Du vil, at ingen skal gå tabt. Til frelse blev vi alle skabt og af Guds fingre dannet. Al magt i Himmel og på jord blev givet dig. Kun med et ord gør du for Gud os rene. Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene! 2 De gule sider 02/2012

17 Jakobs kamp I 1. Mosebog hører vi om patriarken Jakob, der på rejsen mod sit hjem er nået til et vadested. Og der kæmper han i nattens mørke med en skikkelse, han ikke kan se, men fornemmer, er Gud. Da kampen er ovre hen under morgen, har Jakob fået et slag på hoften, men han har også fået den velsignelse, han forlangte og han har fået sit nye navn, Israel, for som skikkelsen siger: du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret. Med sit nye navn halter han fra vadestedet, da solen står op, og med lyset i ryggen halter han ind i sin fremtid. Den nat kæmpede Jakob mod Gud og mod sig selv. Han blev mærket af mødet, og han, der var vant til at snyde sig frem, fik mod til at være i sit liv, åbent og ærligt og ikke gemt bag hverken bedrag eller gode undskyldninger. Han opdagede, at det at være menneske i Guds hånd er set og velsignet af Gud at vove sig ud i det liv, der venter. At være ansigt til ansigt med sin fortid og sin skyld og være ansigt til ansigt med de mennesker, vi deler livet med. Den nat kæmpede Jakob, jeg tror også, man kunne sige, at han bad. Og den Gud, han kæmpede med, den Gud, han bad til, var ham, der siger: Jeg ved, hvilke planer jeg har for dig, planer om lykke - ikke om ulykke planer om at give dig en fremtid og et håb. Til eftertanke Du kan ikke få en anden til at leve dit liv. Søren Kierkegaard Vinteren er en hård tid for alle smådyr, men for fattige mennesker er den endnu værre. Den er et helvede, som de skal igennem to gange. Først går de og er bange for den. Bagefter skal de klare sig igennem den. Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, Jorden er fuld af dit skaberværk. Sl. 104,24 De Gule sider Gud, som stiller os på livets side. Den Gud, som mange år efter, at Jakob var haltet ud for at tage livet op, lod sit ord blive kød, så mennesker ikke blot kunne høre det, men se det og røre det. Jesus blev en af os, og han gik med sin kærlighed direkte ind i de livskampe, vi kender, for at kæmpe med os der, på livets side mod døden. Han kæmpede mod udelukkelse og nedgørelse af andre, han kæmpede mod sygdom og ensomhed, han kæmpede mod dæmoner og livstruende kræfter, og til sidst tog han skridtet fuldt ud og gik lige ind i døden med sin tro, sin kærlighed og sit håb. Og livet vandt. Jesus opstod påskemorgen. Det er i hans navn, vi får lov til at bede. I det navn kan vi, der er undervejs, lægge vore liv i Guds hænder, i visheden om, at der intet mørke findes, uden at han vil være med os også der. Kæmpe med os og for os, også når vi synes, han kæmper mod os. I Jesus har vi set Gud ansigt til ansigt, og vi har set, at hans ansigt lyser af kærlighed. I Jesu navn er og bliver vi indenfor kærlighedens zone. Som det hedder i en sang: Mørket kan larme og mørket er tyst, sorgen er nem nok at lære, jeg ved en zone, hvor mørket er lyst. Der vil jeg synge og være. Og vi er der aldrig alene. Korshærspræst Lena Bentsen, Aalborg Fri eller bundet To munke på en pilgrimsrejse kom til en flodbred. Der så de en pige iklædt sit fineste tøj, der åbenbart ikke vidste, hvordan hun skulle komme over, for floden var dyb, og hun ønskede ikke at få tøjet ødelagt. Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op på ryggen og bar hende tværs over floden og satte hende ned på den tørre jord. Derefter gik munkene videre. Men den anden munk begyndte snart at beklage sig: Det kan ikke være rigtigt at røre en kvinde, det er imod reglerne at have tæt kontakt med en kvinde. Hvordan kan du handle imod reglerne for munke? Og sådan fortsatte han i en rum tid. Munken, der havde båret pigen, gik stille ved siden af, men endelig sagde han: Jeg satte hende ned ved floden, men du bærer stadigvæk på hende. Oprindelse ukendt Foto: JHH De gule sider 02/2012 3

18 De Gule sider Og bliver glæden lys og stor Og bliver glæden lys og stor, så søger den mod store ord, som gør den endnu større, et sted, hvor den får vingefang og løfter sig i tak og sang til Gud, fra hvem den kommer. Og mangler tanken rast og ro så det, der bryder frem, kan gro og finde form og farve, så søger den et stille sted, hvor ånd og skønhed kendes ved den Gud, der skaber i os. Og stemmer stormen mod mit sind og vil, at noget lukkes ind, som vælter gamle gærder, så søger jeg et sted i hast, hvor én med mig står last og brast, den Gud, der aldrig vakler. Og bliver presset alt for stort, så arbejdsglæden siver bort og knuges ned i afmagt, så søger jeg et fristed, hvor jeg trygt kan pleje mine sår hos Gud, der heler smerten. Og bliver sorgen silkesort, så søger jeg at komme bort og være helt alene et sted, hvor jeg må være stum i stilhedens refugium og vente på min trøster. Og vakler troen askegrå, så søger jeg et sted at stå, hvor tvivlen går til grunde; det findes i det høje rum i kirkens evangelium, hvor Kristus er iblandt os. Dér bliver glæden lys og stor, der finder vi de store ord, som gør den endnu større, de ord, der gir os vingefang og løfter os i tak og sang til Gud, fra hvem alt kommer. Kunsten at være til stede Tid Ingen kan være sammen med en anden hele tiden. Derimod er det muligt at være sammen hele tiden i den tid, vi mødes. Afmagt At have mod til at turde være hos et menneske, når der intet håb og ingen fremtid findes, er noget af det største, vi kan gøre for hinanden. Modet til at være, når ingenting kan gøres. Trøst Trøsten findes i relationen, ikke i det som gøres eller siges. At give og modtage Når vi møder nogen, som er ramt af det sværeste i livet, har vi ofte ikke noget at give. Indser vi det, åbnes muligheden for et dybt og inderligt møde. Et samvær, hvor ingen har overtaget, og ingen kræver noget. Mødets gave er tid og rum. Den findes der allerede, inden samtalen er begyndt, og den kræver ingen bekræftelse under samtalen. Det er så let at få overtaget i en samtale. Den, som vil hjælpe, er ofte den stærkeste og kan forlade lidelsens rum og gå hjem til sit eget, men den, som søger hjælp, savner flugtveje og kan på ingen måde undvige smerten. Det afgørende er, at den, jeg møder, bliver bekræftet i sin livssituation. Citater fra Lars Björklund: "Mod til at gøre ingenting",unitas Forlag Bøn Kære Gud Tak for dagen du har skabt tak for hvert enkelt lille møde, for samtaler, for uventede smil og venlige bemærkninger. Hjælp os til at se ethvert menneske med dine øjne, for i dit billede er vi alle skabt. Lær os at åbne os, så vi ser længere end os selv, så vi ser dem, der har brug for os og handler derefter. Hjælp os til at se, der hvor din rige velsignelse rækkes til os gennem vores næste. Gud, du sender engle til vores døre, hjælp os til at lukke op. Amen Salmen er skrevet af Holger Lissner i 2011 til Løgumkloster Refugiums 50 års jubilæum Christina Helene Ørskov, Korshærspræst 4 De gule sider 02/2012

19 Her finder du Kirkens Korshær: HOVEDKONTORET: Nikolaj Plads 15, 1067 København K Åbningstid: Kl. 8-16, fredag Tlf Bankgiro: Telefax: kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Korshærschef: Helle Christiansen, tlf , helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen, Tlf , jrsimonsen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Administrationschef: Lene Andreasen, lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk Organisationskonsulent: Michael Wulff, tlf , michael.wulff@kirkenskorshaer.dk Kampagneleder: Heiner Lützen Ank, tlf heiner@kirkenskorshaer.dk Relationsmedarbejder: Sune Bak Wessel, tlf , sune@kirkenskorshaer.dk Informationssekretær: Vibeke Lind, tlf / , vibeke@kirkenskorshaer.dk Redaktør: Poul Struve Nielsen, Journalist DJ, tlf , poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf LANDSSEKRETÆRER ØST (Sjælland og øvrige østlige øer): Heiner Lützen Ank, tlf heiner@kirkenskorshaer.dk SYD (sydlige Jylland og Fyn): Lone Kofod Jensen, Langelandsvej 59, 6100 Haderslev, tlf , lonekofod.jensen@kirkenskorshaer.dk NORD (Midt og Nordjylland): Dorte Tranberg-Krab, Rodskovvej 4, 8543 Hornslet, tlf GENBRUGSKONSULENTER NORD (nordlige Jylland) Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30, Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf , Peter.h@kirkenskorshaer.dk ØST (Sjælland og øvrige østlige øer) Ove Elboth, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk, tlf , elboth@post.tele.dk SYD (sydlige Jylland og Fyn) Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf , bodil@kirkenskorshaer.dk KORTSALGET Hovedkontoret, tlf ARRESTHUSTJENESTEN Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Sverigesvej 31, 4293 Dianalund, tlf Fyn og Jylland syd: Ove Lauritsen, Marselis Boulevard 16, 1. tv., 8000 Århus C, tlf Jylland nord og midt: Jens Anders Brogaard, jab@kirkenskorshaer.dk, tlf KORSHÆRSPRÆSTER Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16 G, 3000 Helsingør, tlf , jih@km.dk Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15, 7500 Holstebro, tlf Horsens: Jakob Hjørnholm, St. Blickersvej 79, 1., 8210 Aarhus V, tlf , jahj@km.dk København: Olav Poulsen, Vendersgade 10, 1363 København K, tlf Birgitte Jeppesen, Valdemarsgade 27, 1665 København V, tlf Odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 Odense C, tlf Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald, 8983 Gjerlev, tlf Silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17, 8600 Silkeborg, tlf anette_kortegaard@mail.tele.dk Slagelse og Korsør: Helle Viuf, tlf , hev@km.dk Sønderborg: Annette Birk-Sørensen, Kegnæsvej 5, 6470 Sydals, tlf , abi@km.dk Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen, Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle, tlf Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård, Vinkel, 8800 Viborg, tlf Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup, tlf Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus C, tlf BYARBEJDET 9700 Brønderslev Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A, tlf Helle Toftegård Nielsen, Fristedet@korshaeren.dk 6700 Esbjerg Varmestuen, Exnersgade 39, tlf Lars Lindinger, kk.esbjerg@esenet.dk 7000 Fredericia: Varmestuen, Danmarksgade 79, tlf Inge Pilegaard Thomsen, Ipt@km.dk 4891 Guldborgsund Sønderskovhjemmet, Skovstræde 7, Toreby L, tlf Flemming Jantzen 3000 Helsingør Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10, tlf Anette Lauritsen, kkhelsingor@post.tele.dk Nicolaigården: Rosenkildevej 33, tlf Herning Fruehøjvej 33, tlf Verner Madsen, herning@kirkenskorshaer.dk Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236, Gullestrup, tlf Hanne Ottow, lyngblomsten@kirkenskorshaer.dk 4300 Holbæk Varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5, tlf Karen Skydsgaard 8700 Horsens Varmestuen, Fugholm 6, tlf Pia Bjørnhart, horsens.kk@stofanet.dk Holstebro: Varmestuen, Nygade 14, tlf Linda Hatfeldt, holstebro@kirkenskorshaer.dk 4220 Korsør: Havnegade 13, tlf , giro Søren Bruun Christensen, kk.korsoer@yahoo.dk København: Christianshavn: Torvegade 53, 1400 København K, tlf Ingrid Flye Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven Vandet 6A, 1415 København K, tlf Sharon Parker Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40, 2200 København N, tlf Annemette Nyfos Dagvarmestue: Tlf Alice Petersen Natcafeen: Tlf Hanne Merete Pedersen Vesterbro: Varmestuen, Istedgade 100, 1650 København V, tlf Ingrid Nielsen Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K Giro Tlf Pastor Olav Poulsen, sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk Mariatjenesten: Mariakirken, Istedgade 20, 1650 København V. Giro Tlf Korshærspræst Birgitte Jeppesen, bj@km.dk Ole Andersen, mariatjenesten@kirkenskorshaer.dk Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg for kvinder: Valdemarsgade 89, 1665 København V. Tlf Mariann Ditlevsen Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6, 2400 København NV. Giro Fax Tlf Inger Marie Warncke, kksocarb@post 12. tele.dk Kirkens Korshærs Herberg: Hillerødgade 62-64, 2200 København N. Tlf Bjørn Bendorff, bb@kkherberg.dk KKUC Kirkens Korshærs Udviklings og Behandlingscenter: Bremerholm 18, 1069 København K. Tlf , kkuc@kkuc.dk 6430 Nordborg: Café 93. Tlf Odense: Nørregade 48, tlf , fax , Kaj Skjølstrup, kkodense@gmail.com Varmestuen: Pantheonsgade 6, Tlf / Heinz Wolf Natvarmestue: Østergade 55, tlf Herberget: Benediktsgade 23, tlf , fax John Skovhus Nielsen, herberg@odense.dk 8900 Randers: Byarbejdet: Vestertorv 16, tlf , fax , giro Karen Kviesgaard Rytterknægten: Marienborgvej 28, 8930 Randers NØ, tlf Jens Aage Andersen Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud, Søren Møllersgade 5b, tlf , fax Solveig Steen Schultz, solveig.steen.schultz@randers.dk Være og aktivitetssted: Slotsgården 5, tlf Kaj Laustsen 4100 Ringsted: Kirkens Korshær, Sct. Bendtsgade 10, tlf / Michael Grøtta Raasig, ringsted@kirkenskorshaer.dk 4000 Roskilde: Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4, tlf Gitte Dueholm, roskilde.kirkenskorshaer@gmail.com 8600 Silkeborg: Varmestuen, Lille Søgade 10, tlf / Birger Storgaard Rask 4200 Slagelse: Varmestuen: Herrestræde 26, tlf , tlf Minna Justesen, kk.slagelse@yahoo.dk 5700 Svendborg: Hjørnestuen, Ørkildsgade 27, tlf Vibeke Bjørk 6400 Sønderborg: Vølundsgade 8, tlf Viggo Sørensen, kk@kksonderborg.dk 7100 Vejle: Flegmade 10-12, 7100 Vejle, tlf Jens Lundsgaard, mail@kkvejle.dk Genbrugscentret og Centercafeen: Tlf , genbrugscentret@kkvejle.dk Caféen: Tlf Tove Hertz Mikkelsen, cafeen@kkvejle.dk Tlf Bettina Bøgelund: Tlf , kvisten@kkvejle.dk Værestedet, Grønnedalen 18B, tlf Merete Nielsen 8800 Viborg: Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8, tlf Mads Bæk, Aalborg: Korsgade 44, tlf , giro jonas jacobsen Herberget: Forchhammersvej 13, tlf Poul Jensen Varmestuen: Østerbro 20, tlf Eva Lillelund Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56, ww9400 Nørresundby, tlf Poul Martin Michno, norresundby@kirkenskorshaer.dk Natvarmestuen: Korsgade 44, tlf Ida Morell Skurbyen: Stenosvej 8, tlf / priv Finn Christiansen Gårdprojektet: Nørkæret 75, 9270 Klarup, tlf Annemette Andersen 8000 Aarhus: Nørre Allé 25, postboks 5026, giro , tlf / priv Richard M. Pedersen, Annelise R. Lassen Varmestuen: Birgitte Thorup Aktivering og genbrug: Ingrid Kristensen, tlf Fællesgården: Lergravvej 11, 8380 Trige, tlf Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand, tlf Jette Sølvhøj Slusen: Dr. Sells Vej 19, 4293 Dianalund, tlf Ebbe Fosgerau 19

20 Id nr.: års jubilæum i en krisetid I 1922 kunne Kirkens Korshær fejre sit ti års jubilæum. Det var det år, senere statsminister Anker Jørgensen blev født, og den danske modtager af Nobels fredspris Frederik Bajer døde. Det var også året, hvor en anden dansker, Niels Bohr, modtog Nobels fredspris i fysik. Samfundet var i en krise, som havde visse træk fælles med den økonomiske krise, der præger Danmark i dag. Det var året, hvor Rigsdagen nedsatte Bankkommissionen af 1922, som skulle undersøge den kriseramte Landsmandsbanken. Kommissionen afsluttede sit arbejde i 1923 og afdækkede omfattende spekulationsforetagender, der var finansieret af Landmandsbanken under og efter 1. Verdenskrig. Bankens tab, der blev opgjort til millioner kroner det var et gigantisk beløb dengang, måtte med statens deltagelse dækkes gennem flere rekonstruktioner. Det lyder da bekendt, ikke? Den daværende Venstreregering gennemførte en vigtig socialreform med vedtagelsen af aldersrenten, forløberen for folkepensionen, til trods for modstand i partiets bagland fra folk, der frygtede, at aldersrenten ville fjerne motivationen for at arbejde. 100 i uniform Korshærschef H.P. Mollerup skrev i Korshæren, at nu er vi lige ved 100 i uniform og flere hundreder brødre og søstre, som hjælpes ad. For korshærsbrødre og -søstre bar uniformer dengang. Han konstaterer, at: Vi har jo et årligt budget på kroner og står i øjeblikket ret vanskeligt i pekuniær henseende. Pengene er små blandt folk, og arbejdet kræver udvidelser for at kunne lykkes. Ingen tvivl om det. Arbejdsløsheden i Danmark var på 33 procent! Der var virkelig armod, små kår og stort behov for Kirkens Korshær. Det sociale arbejde voksede også hurtigt. Vi har oprettet et redningshjem for kvinder og et for mænd, Vi har et pensionat for unge kvinder, spisehuse og aftenhjem, ja, vi har udvidet vor virksomhed til Aarhus og har et meget stort arbejde i gang derovre. Kvinderne var i Korsly i Charlottenlund, som var indviet i 1916, og mændene i Korsdal i Rødovre. Desuden var der oprettet et Christianshavns Korps, og arresthustjenesten havde fået sin spæde start, idet Kirkens Korshær også i løbet af sit første årti fik tilladelse til at aflægge besøg hos fangerne på Christianshavns straffeanstalt. Beværtningsmission Nat- og Beværtningsmissionen var en del af Kirkens Korshær fra begyndelsen og fejrede 10 års jubilæum den 13. Oktober H.P. Mollerup ser tilbage på dette arbejde med ordene: Det var med underlige, lidt ængstelige følelser, vi drejede håndtaget om i den første beværtning og gik ind, idet den ene af søstrene sagde: På dit ord, Herre! Bag døren fandt de første korshærsfolk skarer af mennesker, trælbundne i syndens lænker uden håb om befrielse. Kirkens Korshær var fra starten en afholdsbevægelse, så det har været en alvorlig overvindelse at træde ind på beværtningen. Udover at drive mission på beværtningerne var der også et alvorligt socialt sigte med missionerne. Mænd skulle tales fra at drikke hele hyren op, så der var noget at leve af for familien resten af måneden. Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads København K.