PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA

2 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed

3 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed

4 Formålet med PISA Måle, hvor godt unge kan bruge deres kompetencer i forhold til fremtidens udfordringer. Hvordan kompetencerne udvikler sig over tid. Sammenligne lande og regioner. Forhold af betydning for kompetencerne.

5 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed

6 Resultater fordelt på domæner Naturvidenskab Læsning Matematik

7 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika

8 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika

9 Hvordan måles socioøkonomiske baggrundsforhold Køn Forældreuddannelse Forældre stillingskategori Indvandrerbaggrund/sprog talt i hjemmet ESCS-indekset

10 PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) er sammensat af følgende komponenter: Forældrenes højeste uddannelsesniveau (målt i antal år) Forældrenes højeste erhvervsmæssige stillingskategori Familiens velstandsniveau Familiens kulturelle besiddelser Uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet Antallet af bøger i hjemmet De endelige ECSC-værdier beregnes således, at den gennemsnitlige OECD-elev har scoren 0, og standardafvigelsen for OECDelevpopulationen er 1.

11 Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? Domæne Forklaret variation ud fra ESCS-indekset Naturvidenskab 10,4 Læsning 10,1 Matematik 10,9

12 Sammenholdt med andre lande ,4 8,2 Forklaret variation i naturfagsscoren 16,8 12, ,1 4,9 7,8 12,9

13 Udvikling over tid ,6 10,4 Forklaret variation i naturfagsscoren 2006 og ,6 8,2 1,2 12,2 11-0,4 1,8 8,2 10-2,6 7,5-1,4 14,4 12,9 6 4, Danmark Norge Sverige Finland Island OECD-gns

14 Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? Naturvidenskab Læsning Matematik Laveste fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel Øverste fjerdedel

15 Sammenholdt med andre lande Forskel i naturfagsscoren laveste og højeste fjerdedel

16 Naturfagscore efter indvandrerbaggrund Uden indvandrer baggrund 1. gen. indvandrere 2. gen. indvandrere Forskel uden og 1. gen Forskel uden og 2. gen Danmark Norge Sverige Finland Island OECD gns

17 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika

18 Betydning af skolens elevsammensætning Sammenhængen mellem elevernes naturfagsscore og elevsammensætningen på deres skole Tre kategorier: 1. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har svage socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger lavest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land. 2. Skoler, hvor den socioøkonomiske baggrund af eleverne ligger omkring landsgennemsnittet, er defineret som de to fjerdedele af skoler, som ligger i den anden og tredje kvartil på skolernes ESCS-indeks for det enkelte land. 3. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har stærke socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger højest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land.

19 Skolens elevsammensætning og naturfagsscoren i Danmark Fortrinsvis svage socioøkonomiske baggrunde Gennemsnitlige socioøkonomiske baggrunde Stærke socioøkonomiske baggrunde

20 Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD 64 Forskel ml. gennemsnits/blandede og svage Forskel ml. stærke og gennemsnits/blandede

21 Varians i naturfagsscoren Mål for spredningen i scoren Lav varians: eleverne scorer mere ens Høj varians: eleverne scorer mere forskelligt

22 Land Total varians Danmark 90,9 Norge 103,3 Sverige 117,1 Finland 103,2 Island 92,8 Singapore 119,7 Japan 97,4 Estland 88,1 OECD 100,0

23 Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD Varians imellem skoler Varians inden for skolerne

24 Opsamling Social baggrund betyder generelt mindre i de nordiske lande end i OECD som gennemsnit I Sverige betyder den noget mere; på Island noget mindre end i Danmark Danmark har generelt stor lighed og scorer samtidig over OECD gennemsnittet

25 Tak for opmærksomheden!

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab Jane Greve og Karl Fritjof Krassel PISA Etnisk 2015 Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab PISA Etnisk 2015 Hvordan elever

Læs mere

International sammenligning af elevers forældrebaggrund

International sammenligning af elevers forældrebaggrund Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

LÆSEVEJLEDNING SÅDAN LÆSES EN FIGUR MED OVERSIGT OVER GENNEMSNIT

LÆSEVEJLEDNING SÅDAN LÆSES EN FIGUR MED OVERSIGT OVER GENNEMSNIT LÆSEVEJLEDNING SÅDAN LÆSES EN FIGUR MED OVERSIGT OVER GENNEMSNIT Spørgsmål stillet til alle pilotkommuner indenfor det givne område. Kommunen og dens gennemsnit for det givne spørgsmål. Det vægtede (således

Læs mere

REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI

REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Rapport April 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 Introduktion PISA er en meget vigtig temperaturmåling på læringen i skolen Vi vil gøre os umage for klart at

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: HAB@UCC.dk Siden den første PISA rapport udkom i december

Læs mere

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag?

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag? 66 AKTUEL ANALYSE PISA naturfag 2009 Eva Davidsson PISA 2009 Vi skal nu se lidt nærmere på hvad PISA-undersøgelserne egentlig kan fortælle om elevers kundskaber i naturfag. Jeg vil først i korthed redegøre

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

OECD: Education at a Glance 2018

OECD: Education at a Glance 2018 OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80% Antal besvarelser: 36 Bøgen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80% Antal besvarelser: 36 Bøgen FORÆLDRETILFREDSHED 2019 Daginstitutionsrapport Svarprocent: 80% Antal besvarelser: Bøgen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Danmark - Fra et kundeperspektiv

Danmark - Fra et kundeperspektiv Danmark - Fra et kundeperspektiv EPSI Kunde 2015 OM VORES KUNDEUNDERSØGELSER 2015 - Et sammendrag af undersøgelser foretaget i 2015 Vi fanger kundeoplevelsen, dvs. det som kunderne oplever, ser og hører

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 63,3% Antal besvarelser: 19 Solen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 63,3% Antal besvarelser: 19 Solen FORÆLDRETILFREDSHED 20 Daginstitutionsrapport Svarprocent: 63,3% Antal besvarelser: Solen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse

Læs mere

Social arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU

Social arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Social arv og den udvidede familie Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Baggrund #1 Jeg er sociolog, og min forskning handler om social arv Hvad er social arv? Den omstændighed, at børn ligner deres

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011

BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 April 2011 UDKAST BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 Afgivet af Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Klausuleret indtil den 4. maj

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DAGTILBUD, SKOLE OG SFO

VALLENSBÆK KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DAGTILBUD, SKOLE OG SFO VALLENSBÆK KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DAGTILBUD, SKOLE OG SFO 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden med dagtilbud, skole og SFO i Vallensbæk Kommune - 2016 Vallensbæk Kommune

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere