BURresumi. 5 års prøv

Transkript

1 BURresumi 5 års prøv

2 5 års prøveeftersyn B UR har afsluttet et forsøgsprojekt vedrørende 5-års eftersyn med offentliggørelsen af rapporten 'Kvalitetsstyring i byggeriet - 5 års prøveeftersyn; der indeholder konklusionen på en række 5 års prøvesyn, der er blevet gennemført på nogle udvalgte offentlige bygninger og almenrryttige boligbebyggelser samt parcelhuse. Formålet med prøveeftersynet var primært at undersøge, om et 5 års eftersyn kan tilrettelægges i praksis, dvs. om de fleste skader og svigt kan afsløres på dette tidspunkt. Og konklusionen er, at det kan lade sig gøre, men også at omkostningerne ved et sådant eftersyn nok vil være relativt høje. Rapporten konkluderer imidlertid også, at der er konstateret en overraskende stor mængde skader og svigt, og at mange af disse kunne være undgået eller burde være opdaget på et tidligere tidspunkt under byggeriets projektering og udførelse. Ikke mindst derfor kan rapporten med sine mange eksempler på typiske skader og svigt på bygningsdele være nyttig læsning for byggeriets projekterende og udførende. Forsøgsprojektets baggrund I 1982 afgav en arbejdsgruppe nedsat af Byggestyrelsen en redegørelse om standardforbehold om 5" års entreprenøransvar. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Byggestyrelsen, Entreprenørforeningen og Håndværksrådet. giverens ansvar for mangler, der ikke er synlige ved afleveringen, ophører senest 5 år efter afleveringsforretningen. Arbejdsgruppen kortlagde i sin redegørelse fordele og ulemper ved et sådant standardforbehold, og konkluderede bl. a., at en anerkendelse af standardforbeholdet om begrænsning af entreprenøransvaret til 5 år indenfor byggeriet har samfundsmæssige fordele, men at det ud fra et bygherresynspunkt kan være betænkeligt at gå med til en isoleret gennemførelse af 5 års reglen. Arbejdsgruppen foreslog derfor, at en 5 års regel blev kombineret med en eftersynsordning indenfor byggeriet inden 5 års fristens udløb. Ved et sådant eftersyn mente arbejdsgruppen, at de fleste mangler og andre svigt i byggeriet kunne opdages, og byggeriet skulle således få en effektiv 5 års eftersyns og forældelsesperiode. For at få belyst brugbarheden af arbejdsgruppens forslag gennemførtes i samarbejde mellem BUR, Byggestyrelsen og Post- og Telegrafvæsenets Bygningstjeneste et prøveeftersyn af et antal bygninger, der havde en alder på ca. 5 år, regnet fra afleveringsforretningen. Forsøgsprojektets formål har således været at undersøge, hvilke skader og svigt, se figur 1, der kan konstateres ved et 5 års eftersyn, for derigennem at få belyst spørgsmålet: Kan et 5 års eftersyn afsløre de fleste skader og svigt i et byggeri? Herudover havde projektet til formål at opsamle erfaringer omkring et 5 års eftersyn med hensyn til administration, tilrettelæggelse, undersø~sesmetoder, tid samt økonomi. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse var organisationernes ønske om indførelse af et nyt standardforbehold, gående ud på, at tilbud- Forsideillustration af Nis Bangsbo. De følgende illustrationer viser eksempler på fgl der er registreret under prøveeftersynene. Illustrationerne er fra tidligere udsendte BYG-ERFA blade. Tillagsisolering af skunkvæg er ikke ført uden om varmerør, hvilket kan medføre frostsprængninger.

3 Den praktiske gennemførelse af prøveeftersynet Prøveeftersynet er blevet gennemført på nogle udvalgte offentlige bygninger og almennyttige boligbebyggelser samt parcelhuse. lalt 16 byggerier er blevet synet, fordelt på 3 administrationsbygninger med lagerhal, kontorer og personalefaciliteter 2 boligkomplekser med sædvanlige lejligheder 2 boligkomplekser af henholdsvis klyngehuse og rækkehuse 9 parcelhusbyggerier. Prøveeftersynene er gennemført på 5 niveauer, jfr. figur 2. Prøveeftersynene har omfattet en gennemgående registrering på niveau I suppleret med enkelte stikprøveundersøgelser på niveau II og III. I enkelte tilfælde er der desuden foretaget undersøgelser på niveau IV og V. For de udvalgte byggerier er prøveeftersynene blevet begrænset til følgende bygningsdele: Terrændæk. Støtte- og læmure i terræn. Ydervægge, vinduer og udvendige døre. Indervægge og indvendige døre. Indvendige dæk og trapper. Gulvbelægninger. Altaner og altangange. Udvendige trapper og ramper. Tage. Våde rul Kloak. VVS Røranlæg. Ventilation: Kanaler. adgangsforhold især i boligkomplekserne, dels af beklædninger og afdækninger. Hvor inspektion af bygningsdele krævede demontering af beklædninger m.v., udførtes alene stikprøvevis eftersyn. I hovedsagen er prøveeftersynene gennemført som en visuel inspektion, men som supplement er endvidere i enkelte tilfælde gennemført særundersøgelser, omfattende fx borekerneudtagning, thermografi, neutronmåling af fugt i isolering, TV-inspektion af kloak, laboratorieundersøgelse af udtagne rørstykker samt diverse opbrydninger. Før de enkelte eftersyn blev igangsat, indsamledes projektmateriale i form af tegninger og beskrivelser fra opførelsen af det pågældende byggeri. Det indsamlede materiale anvendtes til planlægning af eftersynet, herunder udfærdigelse af fortrykte checklister til registerering af skader og svigt under eftersynet. For hvert enkelt byggeri afsluttedes eftersynet med udarbejdelse af en registreringsrapport. Registreringsrapporten opdeltes efter bygningsdele i overensstemmelse med BPS's fælles tegningsprincipper, og for hver bygningsdel beskrives udformningen, de registrerede skader og svigt, og årsag og konsekvenser for de enkelte skader og svigt vurderes. De enkelte registreringsrapporter er ikke publiceret og kan ikke rekvireres, men er anvendt som grundlag for udarbejdelse af den endelige projektrapport, der er offentlig tilgængelig. Konklusioner fra de gennemførte prøveeftersyn Selvom prøveeftersynene har indskrænket sig til en gennemgang af 16 udvalgte bebyggelser, må det med den variation i planer, kon- I struktioner og materialer, som forekommer i de undersøgte byggerier antages, at bebyggelserne udgør et repræsentativt udsnit af nyere dansk byggeri. Da yderligere byggerierne var udvalgt uden forudgående kendskab til kvalitet eller tilstand, kan erfaringerne fra prøveeftersynene med en vis ret anses for at have alm~ gyldighed.... D Først og fremmest kan det konstateres, at der ved prøveeftersynene er fundet en overraskende stor mængde skader og svigt - som ovenikøbet for manges vedkommende er velkendte fra tidligere skadesregistreringer. Inventar, elinstallationer, teknikcentraler og en række indvendige finishc~.' -;,; arbejder indgik således ikke i prøve- ~,',~ 1'; :_'."'~' eltersynene. ";:..~~-:.,~s..:.".",.-.,7:-".-~,",-,,~i1".r-:-"""~.- 'l'1in-'~n'\~~>:;"~\:'_~!#~90':i'-p~w:~~~ ~ -_'L..~~,~_~.. :.;j-".~i';~--=,---"j,-==.",-,.c".~'.l-r~.;~~ ;-::"". Som det fremgår affigur 2, blev eftersynet for de eftersete bygningsdeles vedkommeri.de begrænset dels af 7 år gammelt vinduesparti. Tømmerkorkhdi har nedbrudt lodposiog undericarm på grund af uhensigtsmæssig konstruktion og mangelfuld imprægnering.

4 betydelig del af de regi æder og svigt af en sadan strered art, at r'e m" ~~e01,s som mindre rsfulde, men der resterer dog et ret stort antal skader og ;.vlktt som er væsentlige, 10m er ge :>yggeriet og som bør af- r1igt. hjælpes ~: C Det har ligget uden for prøveefrenynenes formal at tage stilling til ansvarsfomoldene ved de konmltercg svigt. Men det kan konstate at Amagerne dels skal gdfuld eller darlig projektering og udførelse, dels er et re ~ sultat af mangelfuldt vedligehold.,. O Mange af de skader og $Vigt, der er konstateret under eftersynene, ~eh~e~æret~daget~erede under byggeriets udf"rel,ved byggeriets aflevenng eller ved udløbet af gsperioden. Især i småhusbyg t!jynes der i vid ud stræknin t være tale om svigt, som t eftersyn kunne have afsløret ved afleveringen. En sætning der går igen og igen i registreringer været o De mange skader og svigt, der er hjndet, viser klart, at indførelse af et eftersyn vil have stor betydoirj,g for bygningers vedligehold Et standsvurderinger - give mulighed for tidlig udbedring af skader svigt me I ~ f' J l Iser i udgifte l senere reparation og vedligeh Det har d l' t uden for proj(' ts formål a an give ræcise tal l besparelser.. C Formålet med prøveeftersynene, har primært været at undersøge, om ftersyn kan tilrettelægges i praksi~ svigt 1 Og ko ringsafmit er: 'Burde have nstateret ved afleveringen'. sig gøre, men... vs om de fleste skader og afsløres på: dette tidspunkt. er, at det kan lade D Der ligger et problem i omkostningerne. t såkaldt generaleftersyn på niveau I med stikprøver på niveau II og III vil kunne gennemføres for en udgift på...i Vindueskonstruktion angrebet af Tømmerkorkhat. Der ses begyndende frugtlegemedannelse Projekt, ~s start bør der fore- nøje granslming af projektet. tages Udførelse siddet kr. pr. ml etageareal, "varende til 0,4-1,2 % af byggeudgiften. Et sådant generaleftersyn vil dog ndre grad kunne afsløre skade svigt i de mere utllgængelinpiele. Et nøjere eftersyn af d1sse områder vil nødvendiggøre en udvidelse af generaleftersynet med underf",.~j~,.. også på niveau IV og V, hvorved omkostningerne meget nemt VJ.1 bbve ceptabelt høje. :::J På den baggrund konkluderer undersøgelsen, at den billigste og mest effektiv~ vej frem er at sætte kraftigere ind med en forebyggende ind sats gennem en bedre kvalitetssty ring af byggeriet og en sikring af byggeriets vedli~ehold. Denne fore ldsats bør især omfatte følgende >mrådcr. U nder arbejdets udføre! foretages en systematisk og dokumenteret kvalitetsstyring. Vedligelwld I forbindelse med byg~riets start bør der udarbejdes pecifikatione-r for bygnmgsdele og matenaler med angivelse af funktionel levetid og nødvendigt vedligehold. Ved bygge- riets Ibrugtagning bør der etableren løbende eftersyn og vedligehold. En effektiv og dokumenteret indsat'! på disse 3 områder vj.1 medføre, at der ved et S-års eftersyn kan fremlægges dokumentation for kvalitetskontrollen under arbejdets udførelse' og for det efterfølgende vedligehold. Der vil hermed være skabt en betrdehg sikkerhed for, at bygningernes tilstand er i orden på j-års tidspunktet. Herved kan S-års eftersynet blive den a&luttende kontrol af, at tinl{ene er i orden, og ikke indled nmgen til en 'ambulancetjeneste', således som undersøgelsen nænnest indicerer vil blive tufældet, såfremt tingenes tilstand ikke ændres. Som skrevet står i forordet til den orte rapport om S-års prøvee tlyn. 'Rapporten er også påmindelse til by~riets parter om, at der stadigvæk er meg,..,. t "'1'lte i form af en bedre kvalil,, ~ større incbats under

5 byggeriets planlægning og udførelse. Byggeskader er ikke blot en risiko ved at prøve noget nyt, men skyldes i for mange tilfælde manglende omtanke, manglende omhu og manglende brug af kendt og som regel let tilgængelig viden'. Figur 1 Definitioner Fey"! Ved en fejl forstås den beslutning og/eller handling der har medført, at et funktionskrav til bygningen eller en bygningsdel ikke er blevet opfyldt. Begrebet fejl omfatter således både beslutningen (uanset hvem, der har truffet den) og dennes gennemførelse. RLlmedannelser opstået som følge af, at gulvkonstruktion og herpå hvilende skillevæg, har såt sig i jvrhold til ydervæg. Svigl Svigt betegner, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger, efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Skade Ved en skade forstås forringelse (brud, lækage, deformation, svækkelse, ødelæggelse etc.) af en bygnings eller bygningsdels brugsegenskaber (incl. udseende og holdbarhed) som følge af et svigt. Falsafslutningen på rulskiftet er nedbrudt bl. a. fordi, der ikke er muret med helt fyldte fuger. Kvalitetsstyring i byggeriet 5 års prøveeftersyn Forsøgsprojektet er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemodtager: Lemming & Eriksson Rådgivende ingeniører NS Lundtoftevej 1 F 2800 Lyngby tlf.: Følgegruppe: Arkitekt m.a.a. Kjeld Nielsen, P&T Kontorchef Flemming Lethan, Byggestyrelsen Sekretariatsleder Flemming Frydendal, BUR Ingeniør Halldor Gudmunsson, TI Lemming & Eriksson (konstruktionsarbejder) Rapport: Forsøgsprojektet er afsluttet med offentliggørelse af BUR-rapporten 'Kvalitetsstyring i byggeriet - 5 års prøveeftersyn', september sider, kr. 100,- incl. moms. ISBN ISSN

6 December Figur 2 Niveauer Ved prøveeftersynet er registreringen af skader og svigt blevet opdelt i følgende 5 niveauer: Niveau I Registrering af skader og svigt, som umiddelbart kan konstateres ved en visuel kontrol af bygværket. Niveau II Registrering af skader og svigt, der er skjult af demonterbare afdækninger (nedhængte lofter, lemme til rørskakter etc.), men som iøvrigt kan konstateres ved en visuel kontrol. Niveau III Undersøgelser foretaget med håndinstrumenter som fx covermeter, træfugtighedsmåler etc. Niveau IV Undersøgelser foretaget med specielt teknisk udstyr uden direkte indgreb i bygværket som fx TV-inspektion af kloak, røntgenmålinger, ultralydmålinger, neutronmålinger. Niveau V Undersøgelser, der kræver indgreb i bygværket og deraf følgende efterreparation som fx udboring af betonkerner, udtagning af rørstykker til laboratorieanalyse, aftagning af facadebeklædninger etc. Nedbrudt tra i ca. 7 år gammelt vindue. Dimensionsændringer i tagunderlaget foranlediget affugtophobning i tagkonstruktionen. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggen'ets Udviklingsråd er oprettet ved lov af 19. maj 1971 omfremme af byggeriets udvikling. BUR har til.opgave atfremme foranstaltninger, der kan,ge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl. a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder st#tte til gennemførelse affors,gsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede fors,g kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester VoldgatU 94, 1552 K,benhavn V, tif og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, ungangstradt 37A, DK-1468 K.benhavn K, tekjqn: KC-84 visaprint as ISSN