Elevplansværktøjet 3.0.

Transkript

1 Brugervejledning Elevplansværktøjet 3.0. Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 3 Hvad siger loven?... 5 Lærerens arbejdsredskab... 7 Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål... 7 De faglige begreber... 8 Forløbet omkring elevplanen... 8 Sammenkædning mellem elevplan og årsplan... 9 Læring hos den enkelte elev Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde Grundlag for et godt teamsamarbejde Sådan bruger du Elevplansværktøjet Log ind Forsiden Hvordan kommer du i gang Læse/redigere Overfør udsagn Skrivefelt til kommentarer Kopier elevplan til andre elever Integration med SkoleIntra Print elevplaner Arkiv Vejledning til skolens administrator Kontrol af og redigering af stamdata Opdater klasse, elev eller lærer Elevernes alsidige udvikling Fagene i Elevplanværktøjet Billedkunst Biologi Børnehaveklassen Dansk Engelsk Fransk/Tysk Fysik/kemi

2 Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab Matematik Musik Natur og Teknik Samfundsfag Sløjd De tværfaglige kompetencer i Elevplanværktøjet

3 Forord Fra skoleåret 2006/07 har udarbejdelse af elevplaner for alle elever i folkeskolen været en del af skolens lovgrundlag. Der har været en del debat om elevplanerne, men efterhånden har lærere, forældre og politikere givet udtryk for, at det er et godt arbejdsredskab i forbindelse med udfordringen af den enkelte elev. Men det er specielt fra lærerside betonet, at arbejdet med elevplaner ikke må gå ud over den tid, der skal afsættes til undervisning. Lovgrundlaget er uændret, men der er fra ministerens side åbnet op for forsøg med elevplaner, der skal efterleve lovens krav om end i en mere rummelig tolkning Samtidig er det nye skoleår begyndt med, at der er kommet nye trinmål i samtlige fag. ( aal%202009/alfabetisk.aspx) nye trinmål, hvor ønsket om mere fokus på læsning i alle fag (faglig læsning) er tænkt ind i trinmål og læseplaner. I denne version af Mikro Værkstedets elevplanværktøj har vi på mange måder forsøgt at tænke kravene om tidsforbruget, nye trinmål, nye veje for elevplanerne ind i Version 3.0. Denne version foreligger derfor i fire forskellige udgaver fire forskellige måder at skrive og tænke elevplaner på. Tre forskellige måder at arbejde med elevplaner Den første er den udgave, der lægger sig meget tæt op ad de nye trinmål med alle skolens fag.(undtagen er dog valgfag som arbejdskendskab, edb, drama, filmkundskab). Det siger sig selv, at denne trinmålsudgave er meget omfattende, men den lærer, der vil ud i alle hjørner af sit fag, når elevplanen skal skrives, vil have et komplet redskab her. Til læreren, der søger de store linjer i fagene, har vi udarbejdet en trinmål-light-udgave, der indeholder fagets centrale dele. Elevplanen skrevet ud fra trinmål-light vil ikke blive så omfattende, som den, der tager afsæt i trinmålene. Light-udgaven imødekommer ønsker fra de lærere (og forældre) der ønsker en kort, men præcis elevplan, der straks kommer til sagens kerne. De faglige udgaver følger fagenes systematik og forløbsinddelinger. Elever i 4. klasse vurderes i første omgang ud fra trinmålene for 4. klasse, men den elev, der allerede behersker disse mål, kan vurderes efter trinmål for 6. klasse. Omvendt vil der også være behov for at lade elever, der har sværere ved det, blive bedømt efter målene for 2. klasse. Status og nye mål skal gerne ramme ind i zonen for nærmeste udvikling og hvis den ligger i målene for et andet klassetrin, må mål og opfølgende handlinger naturligvis rette sig ind efter dem. Nye veje: Tværfaglige kompetencer Så er vi meget glade for også at kunne præsentere vores bidrag til at afprøve nye veje for arbejdet med elevplaner. Vi har lukket fagene op og tænkt dem ind i tværfaglige kompetencer, som går igen fra fag til fag. Afsættet har været forventningen om, at alle lærere i skolens boglige fag deltager i elevernes læseudvikling. Ikke for at støtte danskfaget, men for at give eleverne læsefærdigheder, der kan gøre dem bedre til at lære i de andre boglige fag. Læsning er altså ikke længere en opgave for dansklæreren alene. Også historielærereren, matematiklæreren, naturfagenes - og sprogfagenes lærere skal tænke klassens læsemål ind i deres undervisning og være klar over, hvor den enkelte elev er i sin læseudvikling og bruge den viden i sit fag. Det samme kunne med god ret siges om det at skrive i alle fag, tale og lytte m.m. Tænkningen bag de tværfaglige kompetencer er udførligt omtalt i forbindelse med det faglige indhold (side 54), men ganske kort drejer det sig om, at centrale kompetencer optræder i mange fag. I stedet for at vurdere elevens status, mål samt opfølgende 3

4 handlinger i de enkelte fag, lægger de tværfaglige kompetencer op til at tænke færdigheder ind i alle fag. Det drejer sig derfor om at udvikle kompetencer inden for at læse i alle fag skrive i alle fag bruge matematik i alle fag tale og lytte i alle fag arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag bruge it i alle fag udvikle sig alsidigt og personligt i alle fag. Der undervises stadigvæk i fagene (og i tværfaglige sammenhænge), men når der skal udarbejdes status og sættes mål for den enkelte elev samt følges op på disse mål i den daglige undervisning, tænkes der tværfagligt, og i stedet for at udarbejde 8-12 elevplaner, (afhængig af antal fag, eleven har) kan lærerne omkring en klasse nøjes med at udarbejde elevplaner i de 7 tværfaglige kompetencer. Det er en ny måde at tænke elevplan på, men også en ny måde at arbejde sammen på, da målene fra elevplanen jo skal følges op i alle fag, hvor fx læsning, matematik, den praktiskmusiske dimension, it m.m. indgår. Historielæreren skal tænke læsning ind i sit fag, dansklæreren skal forholde sig til elevens praktisk-musiske udvikling, og naturfagslæreren skal være med til at fastholde målene for mundtlig fremstilling for den enkelte elev. Elevplanens opbygning Men om man arbejder med fagligt eller tværfagligt, så er Elevplansværktøjet bygget sådan op, at man først samler iagttagelser, elevarbejder, resultatet af elevsamtale, indsats, interesse m.m. i en status, der fortæller, hvor eleven står nu. Der foreligger en lang række faglige/tværfaglige udsagn, som eleven vurderes i forhold til. Som regel i en flerpunktvurdering. NN har meget svært ved har svært ved er god til er meget god til er usædvanlig god til eller hvis det drejer sig om vidensområder: NN har et meget stort stort nogenlunde stort begrænset Værktøjet består derfor overordnet af: 1. En samling faglige/tværfaglige udsagn, der skal anvendes til udarbejdelsen af elevens status. Udsagnene udvælges og kan redigeres, så de passer mere præcist til den enkelte elev. 2. En samling faglige/tværfaglige mål som skal anvendes til at sætte mål for den enkelte elev. 3. En række forslag til opfølgende handlinger, der foreslår, hvordan eleven kan arbejde frem mod de opstillede mål. 4

5 Udspil, medspil og samspil De mange faglige/tværfaglige udsagn følger fagenes og kompetencernes systematik og giver læreren et udspil. Man kan vælge at bruge disse udspil direkte, tilpasse køn og navn eller bruge dem som medspil ved at tilføje eller fjerne ord/udtryk, så sproget bliver mere personligt, men stadigvæk præcist og hurtigt at få skrevet ned. I sit faglige afsæt må Elevplansværktøjet nødvendigvis være fagligt dækkende, men det er op til læreren (i samarbejde med elever, forældre og sit team) at afgøre, hvilke faglige områder der skal sættes fokus på. God elevplan på et kvarter Når en elevplan er udarbejdet, kan den kopieres og hurtigt tilpasses elever, der minder meget om den beskrevne elev. Brugere af værktøjet fortæller om, hvordan denne funktion - sammen med de faglige udsagn - gør det muligt at udarbejde en god og operationel elevplan i fx store fag som dansk og matematik på et kvarters tid. Betydeligt mindre tid for de mindre fag. Kvaliteten af elevplanen har mange fx tjekket ved at spørge forældre og elever, om de kan kende sig selv i beskrivelsen i elevplanen, og så få det faglig tilfredsstillelse svar, at det kan de sagtens. Teknisk er det derfor centralt, at værktøjet bliver så let og fleksibelt at anvende som muligt det skal ikke være en tidsrøver at sætte sig ind i og bruge. Elevplan i flere versioner I løbet af et skoleår (august til august) oprettes der elevplaner til alle elever. På den enkelte skole og i det enkelte skolevæsen tager man stilling til, hvor ofte elevplanen skal udleveres til forældre, fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Men Elevplansværktøjet lægger op til en løbende opfølgning med mulighed for at tilføje og slette i det dokument, der udgør en given version af elevplanen for den enkelte elev. Lærerne, der er aktive omkring klassen afgør, hvor mange nye versioner, der skal udarbejdes i løbet af skoleåret. Men alle lærere kan gennem skoleåret gå ind og redigere i den aktuelle og aktive elevplansversion. Arkiv Elevplansværktøjet fungerer som en database til arkivering og opbevaring af de elektroniske elevplaner, der er udarbejdet i værktøjet. Lærerne kan altid hente gamle versioner af en elevplan frem fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler, hvor elevens fremskridt over en årrække kan dokumenteres. Elevens alsidige og personlige udvikling Elevens alsidige og personlige udvikling er et centralt element i danske læreres opfattelse af, hvad man som voksen, ansvarlig skal forholde sig til i elevens opvækst. I alle fag og kompetencer indgår elevens holdning og interesse altid som et fast punkt, man kan forholde sig til og vurdere eleven efter. Som tværfaglig kompetence har de personlige og alsidige kompetencer fået sit eget kapitel, hvor lærerne og eleven gør status og sætter mål for udvikling af personlige og alsidige udvikling i alle fag. Vælger man at udarbejde elevplaner med fagene som udgangspunkt, er der et selvstændigt afsnit om elevernes alsidige og personlige udvikling. Hvad siger loven? I foråret 2006 vedtog Folketinget Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen. 5

6 Hovedpunkterne i bekendtgørelsen er: 1. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Stk. 2. En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter 3. Elevplanen skal indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag Stk. 2. Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin og om eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Stk. 4. Elevplanen kan indeholde andre oplysninger... f.eks. 1) aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt 2) oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. 5. Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre.. Hver elev skal altså have en elevplan, som indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå i alle fag og på alle klassetrin. Men tolkningen af bekendtgørelsen og ministerens egne udsagn peger tydeligvis i retning af, at hvert fag ikke nødvendigvis skal optræde med egne dækkende status, mål og opfølgende handlinger i alle elevplaner. Den løsning, som introduceres i denne version med tværfaglige kompetencer, passer således udmærket til den noget bredere fortolkning af loven, idet fagene er fint dækket ind med de syv kompetencer. Mange fagfolk har således været omkring kompetencerne og har fundet deres fag godt repræsenteret. Elevplanen og resultater af test og prøver Elevplanen kan også indeholde resultaterne af de 10 obligatoriske it-baserede test i fagene dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klassetrin), matematik (3. og 6. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), samt geografi, biologi og fysik/kemi (8. klassetrin). Papir eller elektronisk En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter Fra bekendtgørelsen Bekendtgørelsen fastslår, at elevplanen skal foreligge i en skriftlig form, som kan være elektronisk eller trykt på papir. Elevplanen er således et officielt dokument, som skolen skal udarbejde og arkivere, så lærere, elever og forældre siden kan referere til en given elevplan udarbejdet på et givet tidspunkt. Derfor har Elevplansværktøjet også sikret, at den enkelte elevplan arkiveres og gemmes. En færdig elevplan kan sendes som elektronisk fil til elevens forældre via Skole-Intra, men elevplanerne kan også udprintes som almindelige dokumenter eller som pdf-fil. 6

7 Lærerens arbejdsredskab Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Den bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Lærerens opgave er altså i elevplanen at sammenfatte iagttagelser, vurderinger fra den daglige undervisning, fra elevprodukter, prøveresultater og elevsamtaler. En dokumentation, der kan hentes via: systematiske iagttagelser samt elevsamtaler testresultater lærerens skriftlige respons/vurderinger på opgavebesvarelser, produkter og præstationer lærernotater elevernes portfolio m.m. Disse elementer udgør tilsammen den løbende evaluering, der har til hensigt at se fremad og fastlægge passende nye læringsmål for den enkelte elev i forhold til trinmål, men også i forhold til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Med Elevplansværktøjet skal læreren på en rimelig tid (tilstræbt ca. 15 minutter pr elev pr fag) kunne udarbejde en elevplan, som hun/han kan anvende til at: gøre faglig status, opstille nye mål og handleplan for den enkelte elev dokumentere sin faglighed gå i dialog med elever og forældre tage afsæt i og udbygge efter egne behov etablere en fælles platform for samarbejdet i et team omkring en klasse og den enkelte elev I afsnittet Sådan bruger du Elevplansværktøjet nedenfor i denne vejledning får du en grundig indførsel i, hvordan programmet anvendes. Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål Elevplansværktøjet indeholder en lang række faglige og tværfaglige udsagn bygget op omkring de enkelte fag eller de tværfaglige kompetencer. De faglige udsagn tager udgangspunkt i fagets trinmål, men er skrevet ud i mere operationelle udsagn, så de ændrer karakter fra at være undervisningsmål, der gælder for hele klassen, som det er tilfældet for trinmålene, til at være individuelle læringsmål, der retter sig mod den enkelte elev. De fleste udsagn kan gradueres fra fx mindre god til særdeles god, så man kan ramme den enkelte elevs niveau så præcist som muligt, uden at det får karakter af en standpunktsbeskrivelse. Når læreren udarbejder elevplanen for en given elev, vælger han/hun de passende udsagn på det niveau, der svarer til elevens nuværende status. Fx kan han i faget dansk, det skrevne sprog - læsning, læsefærdigheder klikke ind på: læser lydrette ord ved at lydere og i dropdown-boksen vælge det niveau, der passer til eleven: 7

8 læser som regel lydrette ord ved at lydere Derudover kan læreren evt. tilføje egne kommentarer: læser som regel lydrette ord ved at lydere op til tre stavelser. Når udsagnet er færdigredigeret, flyttes det med et enkelt klik over i elevplanen. Elevplansværktøjet indeholder mange faglige udsagn, men læreren vælger kun de udsagn, der er relevante for netop denne elev. Har man haft fokus på læsning, vil det være naturligt, at elevplanen også fokuserer herpå. Den skriftlige dimension vil da fx fylde mere i den næste elevplan. Når læreren har skrevet sin statusvurdering af en elev, bruges de samme udsagn til at angive nye mål inden for samme kategorier: skal blive helt sikker i at læse alle lydrette ord ved at lydere Endelig slutter elevplanen med forslag til opfølgende handlinger, altså direkte handlingsforslag til elev, lærer og forældre. Det kunne fx være: få hjælp til at finde passende udfordrende bøger læse mindst 15 minutter hver dag læse højt for nogen hver dag læse sammen med nogen hver dag Igen har læreren en lang række udsagn at vælge mellem, og igen kan han/hun supplere med egne kommentarer: få hjælp til at finde passende udfordrende bøger i bibliotekstimen om torsdagen læse mindst 15 minutter hver dag far eller mor hjælper hver dag. Nedenfor, i afsnittet Vejledninger til de enkelte fag og tværfaglige kompetencer, kan du læse korte introduktioner til det faglige indhold i Elevplansværktøjet for de enkelte fag og for de mere grundlæggende principper bag arbejdet med de tværfaglige kompetencer. De faglige begreber Hvert fag har sine fagudtryk, som ikke alle forældre forstår. Ikke alle forældre ved, hvad lydrette ord, ligedannethed og kongruens eller kommunikationsstrategier betyder. Vi har tilstræbt at holde sproget på et niveau, hvor de fleste kan være med, men omvendt er der nogle faglige begreber, som ikke kan omskrives. Her kan man som lærer evt. tilføje sine egne forklaringer, hvor man måtte finde det nødvendigt, og desuden kan man gøre forældrene opmærksomme på, at de faglige udtryk vil blive forklaret til skole-hjem samtalen. En løsning kan også være, at man opretter versioner til lærerkolleger, forældre og evt. eleverne selv ved at tilpasse ordvalg til diverse modtagergrupper. (Se under Versioner) Forløbet omkring elevplanen Proceduren omkring elevplanen fastlægges af skolens ledelse, men kunne fx være: 8

9 1. læreren samtaler med eleven om udbyttet af skolegangen (fagligt, personligt, socialt) 2. læreren udarbejder sammen med kolleger fra de andre fag et udkast til elevplanen. 3. udkastet sendes (elektronisk eller på papir) til forældrene ( evt via Skole-Intra) 4. ved skole-hjem-samtalen drøftes udkastet til elevplan, og den endelige elevplan besluttes af lærere og forældre. Til næste skole-hjem-samtale vil det være naturligt at bygge videre på den første elevplan (evt. kaldt Skole-hjem-samtale oktober), men den skal i givet fald være som en ny version (evt. kaldt Skolehjem-samtale maj), der placeres elektronisk i en ny version. Når skoleåret er ovre, flyttes årets versioner til Arkiv, hvorfra de kan hentes efter behov. Det betyder, at eleven i 9. klasse og dennes lærer kan gå tilbage i mappen og følge elevens status og mål gennem en årrække. Ønsker man at bruge elevplanen mere aktivt i sit kollegiale samarbejde omkring klassen og den enkelte elevs udvikling (et samarbejde som specielt tværfaglige kompetenceudgaven lægger op til) kan man oprette versioner til lærerne (fx kaldt Teammøde oktober) og en anden til eleverne (fx kaldt Teammøde oktober - elev). Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved skole-, klasse- eller lærerskift. Sammenkædning mellem elevplan og årsplan Da eleven ikke skal måles på noget, man ikke har arbejdet med i undervisningen, er det relevant at foretage en vis sammenkædning af årsplanen og elevplanen. Her giver det tomme felt til kommentarer øverst i Elevplansværktøjets skema mulighed for at kopiere over fra årsplaner, så man kan holde elevens status og mål op mod, hvilke faglige emner, man har arbejdet med i den periode der vurderes. Eksempel på kommentarer til faget dansk i en 8. klasse Dansk læsning Fagligt læsekursus Læsning af Alting og Ulla Vilstrup To individuelt læste romaner Fokus på læsehastighed og sikkerhed. Individuelt læst: i alt 2500 sider Dansk skrive Tre afleverede større skriftlige arbejder (se porteføljen) Intensivt stavekursus i tre hold Fokus på komma i forbindelse med ledsætning Dansk sprog, litteratur og kommunikation Dansk guldalder Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson Romanlæsning: parlæsning og fremlægning af selvvalgt roman Arbejde i hold med grammatik Dansk - tale og lytte Tre større fremlæggelser 9

10 Fokus på kontakt med tilhørere (kontakt) Fokus på brug af talekort og tydelig tale Arbejde med notatteknik i forb med fremlæggelse Læring hos den enkelte elev Undervisning nytter ikke meget, hvis ikke eleven lærer noget. Denne åbenlyse pointe fortæller lidt om ideen med elevplaner, nemlig at flytte fokus fra undervisningen og dens indhold til elevens udbytte heraf. Det har været understreget i folkeskoleloven siden 1992, at undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger og det er lige netop, hvad elevplanen skal indeholde: sikkerhed for, at den enkelte elev får mest muligt ud af undervisningen. Beskrivelser af de mange intelligenser og læringsstile har været med at åbne lærernes øjne for, hvordan den enkelte elev bedst muligt udnytter sine potentialer og derfor vil elevplanerne for de enkelte elever i en klasse blive forskellige. Ofte vil man under udarbejdelsen opleve, at det man noterede som status for Lucas også gælder for Maria og Rasmus. Men den samme status for en række elever kan nemt udmøntes i forskellige forslag til læringsmål og handleplan. Når eleven er klar over målet og forstår, hvorfor handleplanen foreslår, at han fx skal læse mindst 15 minutter hver dag, oplever han et medansvar for sin egen læring. I en periode vil der være fokus på, hvad han skal gøre, og han ved det, læreren ved det og ligeså forældrene. Denne afklaring rummer store muligheder for hans læring, hvis udfordringerne er tilpasset elevens behov og forudsætninger, og hvis han selv indvilger i elevplanens udsagn. Og skal det lykkes, er det centralt, at: eleven inddrages aktivt i udarbejdelsen af mål og handleplan eleven accepterer læringsmål og handleplan eleven oplever læringsmål og handleplan som relevante, og at de er synlige for eleven læringsmål og handleplan jævnligt (i nogle tilfælde dagligt) evalueres (hvordan går det med..?) forældrene støtter eleven og skolen Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen. Sådan siger bekendtgørelsen om elevplaner. I dagens skole er samarbejdet mellem skole og hjem helt centralt, hvilket også fremgår af folkeskoleloven. Forældre og lærere skal sammen støtte eleven i hans læring, og elevplanen kan opfattes som en yderligere formalisering og markering af dette. Når der i elevplanen indgås aftaler mellem skolen og hjemmet, er begge parter forpligtigede over for disse aftaler. Hvis elevplanen fx siger, at eleven skal læse mindst 15 minutter hver dag hjemme, er det forældrenes ansvar, at han også gør det. På samme måde kan forældrene forvente, at skolen i de enkelte fag lever op til læringsmål og handleplan. 10

11 Dette samarbejde forudsætter samtaler og forhandling, og der er næppe tvivl om, at skriftligheden vil opleves som forpligtigende. Med Elevplansværktøjet er der skabt et grundlag for, at skole-hjem-samtalen kan tage afsæt i en konkret beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau. Herudfra kan forældre, lærer og elev aftale, hvordan de hver især kan følge op på elevens resultater: hvad skal arbejdet for den næste periode/skoleår pege frem mod? hvad skal eleven gøre? hvordan kan forældre og lærere støtte? Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre, men det er en stadig diskussion, hvad der forstås ved regelmæssig. Elevplansværktøjet lægger op til, at elevplanerne udarbejdes i forbindelse med skole-hjem-samtalerne. Materialet er dog så smidigt, at også kortere eller længere intervaller kan bruges. Flere mål er således beskrevet, så de kan opfyldes på mindre end et halvt år. Dette kan især være hensigtsmæssigt i de yngste klasser. På den anden side fremgår det af debatten om elevplaner, at flere og flere skoler foretrækker (og får tid afsat til) en elevplan om året. Og Elevplansværktøjet er velegnet til at sætte etårige læringsmål for eleverne altså en model, hvor skoleårets afslutning/begyndelse bruges til at udarbejde status for året, der gik og sætte mål for det kommende skoleår. Arbejder et team omkring klassen med den tværfaglige kompetenceudgave, er det nemt at forestille sig et teamsamarbejde i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvor de tværfaglige kompetencer tænkes ind i årsplanerne. Grundlag for et godt teamsamarbejde Alle skolens lærere har adgang til Elevplansværktøjet og kan følge status, mål og opfølgende handlinger for alle skolens elever. Det er oplagt, at man som lærer i andre boglige fag end dansk, holder sig underrettet om elevernes læsefærdigheder, ser hvad der står om mundtlighed i forhold til fremlæggelser i natur-teknik, historie og matematik, eller noterer sig, hvem der kan støtte andre, når der skal udarbejdes et cirkeldiagram. Men ønsker man som team at arbejde sammen om elevernes faglige udvikling, kan det anbefales, at man anvender de tværgående kompetencer. Dels når elevplanen skal udarbejdes, men også når målene skal følges op i undervisningen. Et tværfagligt mål som: NN skal lære med sine egne ord at referere skriftligt og mundtlig. hvad der står i en tekst (4. klasse læse i alle fag), skal følges op i alle boglige fag på samme måde som: Han skal blive bedre til at notere systematiske iagttagelser også er en kompetence, der indgår i mange forskellige faglige sammenhænge. Eleverne kender sine mål og ved, at de gælder i alle fag, hvor alle faglærerne støtter indlæringen. De tværfaglige kompetencer bliver nu omdrejningspunkter for teamets samarbejde omkring en klasse/årgang. 11

12 Sådan bruger du Elevplansværktøjet Log ind Du logger ind på Elevplansværktøjet ved at indtaste adressen i din browser. For at logge ind skriver du dit brugernavn og adgangskode fra Uni-Login. 12

13 Forsiden Når du har logget ind, kommer du ind på forsiden af Elevplansværktøjet. De syv øverste knapper (Opret version, Overfør til andre elevplaner, Arkiv, Print elevplan, PDF, Publicer elevplan, Admin) er dem, du bruger til selve arbejdet med elevplanerne. Desuden indeholder forsiden en Information med nyheder om værktøjet samt generel information om at arbejde med elevplaner. Hvordan kommer du i gang Det første, du skal tage stilling til, når du skal begynde at udarbejde elevplaner, er om, du vil arbejde i fagene (Trinmål) eller om du vil arbejde med tværfaglige kompetencer (Tværfaglig). 13

14 Nu står alle skolens klasser oplistet, og du klikker på den klasse, du vil oprette elevplan til og alle elever i din klasse dukker op. Du klikker på den elev, du vil oprette elevplan til, og hvilket fag/tværfaglig kompetence du skal skrive elevplan i. I begge tilfælde kan du vælge mellem to udgaver: en ordinær og udtømmende udgave (ligger i alle fag meget tæt på de nye trinmål) samt en light-udgave med de mest dækkende udsagn og centrale dele af faget test forskellen i dit/dine fag ved at klikke de faglige udsagn frem). Hvis du ønsker at skifte mellem ordinær og light-udgaven, kan det lade sig gøre at skifte mellem udgaverne undervejs. 14

15 Læse/redigere Alle skolens lærere kan i princippet gå ind og i samtlige elevplaner i alle fag. Efter således at have valgt Trinmål eller Tværfaglig indgang, valgt fag eller tværfaglig kompetence, taget stilling til ordinær eller light-udgave, vælges klasse og den elev, man vil begynde med. De punkter i elevplanen der har følgende baggrundsfarve, når musen passere henover, er de punkter, som kan tilføjes tekst. Ved at klikke, starter en editor op under punktet og det er nu muligt at indtaste tekst eller overfører tekst for Udsagn. 15

16 Overfør udsagn Vælg det punkt i elevplan, hvor der skal indsættes tekst. I højre side vil det nu være muligt at gennemse de udsagn der hører til det valgte punkt i elevplanen. Klik på pilen umiddelbart til venstre for de enkelte udsagn. Udsagnene overføres nu til redigeringsfeltet og er klar til om nødvendigt at blive uddybet, tilrettet, tilført elevens navn, sat op på en anden måde m.v. Det faglige område, du arbejder med, står anført øverst i redigeringsfeltet. Gem elevplan Tryk på i editoren for at gemme indholdet i editoren. Hvis du ønsker, at lukke editoren, tryk da på, nu lukkes editoren, plus at indholdet i editoren gemmes. For at editerer næste punkt i elevplanen, behøver du ikke først, at lukke editoren eller gemme, men blot vælge det næste punkt, da systemet automatisk gemmer indholdet. Dvs. ligegyldigt, hvilke valg du træffer, når editoren er åben, vil indholdet i editoren, altid blive gemt.. 16

17 Opret Version Elevplanen er et aktivt dokument, der i løbet af et skoleår, kan gemmes i flere versioner. Du opretter en ny version ved at klikke på Opret version. Du bør navngive versionen, så du senere kan finde den (fx efter første elevsamtale, efter klassekonference i august, teammøde før første skole-hjem-samtale, første/anden/tredje elevplan (dato og person der opretter noteres automatisk)). Du finder de forskellige versioner ved at klikke på Version. Årets gang med versioner I løbet af juli måned vil elevplaner fra skoleåret hvert år blive overført til arkivet og gemt sammen med elevplaner fra de foregående år. Det nye skoleår begynder til august, hvor man begynder en ny runde med elevplaner. Versionerne fra året/årene før vil kunne hentes i Arkiv. Vil man tage afsæt i den sidste version fra sidste skoleår, er det nemt at kopiere fra versionen i arkivet. 17

18 Skrivefelt til kommentarer Ved at klikke på feltet Kommentarer øverst i elevplansskemaet får du et tomt felt, hvor du kan skrive særlige kommentarer til en elevplan ind. Du kan fx kopiere ind fra årsplanen, hvad I har arbejdet med i løbet af den foregående periode, og hvad I skal arbejde med i den næste. Det gør du ved at kopiere fra et dokument, fx årsplanen, markere med cursoren i redigeringsfeltet, og indsætte den pågældende tekst. Kopier elevplan til andre elever Elevplansværktøjet giver mulighed for at udarbejde en elevplan, som (i sit afsæt) kan gælde for flere elever, der skal have identiske eller næsten identiske elevplaner. Så hvis du fx ved, at Idas elevplan kommer til at minde meget om den, du skal i gang med at lave til Mads, Trine, Poul Erik, Lone kan du kopiere Idas elevplan over til de andre. Tekst, du har udformet til Ida, ligger klar, når du åbner de andres elevplan. Herefter kan du redigere i teksten, så den passer præcist på Ida. Det kan også dreje sig om kommentarer fra årsplanen, emner I har arbejdet med, eller de faglige områder, der skal fokuseres på i denne elevplan. 18

19 Vælg de elever på listen som skal modtage indholdet fra den valgte og tryk Gem og luk Når du har overført indholdet fra en elev til en anden, kan du redigere og tilpasse, så det passer præcist til den enkelte elev. Det, du retter i elevplanen for de enkelte elever efterfølgende, bliver ikke overført til de andre. Integration med SkoleIntra Du kan lægge udvalgte elevplaner ud på ForældreIntra og ElevIntra, så forældre og elever kan få adgang til elevplanerne via SkoleIntra. Det kunne være i forbindelse med en skole/hjem-samtale, hvor du har opfordret forældre og elever til at studere elevens elevplan inden mødet på skolen. Forældre og elever kan naturligvis kun de elevplan, der angår den enkelte elev. Fra forsiden trykker du knappen Publicer elevplaner. Vælg klassen og herefter de elever der skal have deres elevplan publiceres. Når en elevplan først er publiceret én gang, vil senere revideringer af elevplanen slå automatisk igennem i elevplanen på SkoleIntra. Du skal altså ikke publicere en elevplan på ny, hver gang du har foretaget ændringer i den. 19

20 Print elevplaner På forsiden vælger du knappen Print. Vælg først klasse, herefter elever og til sidst fag / kompetencer. Når du klikker på Udskriv udskrives elevplanen/elevplanerne. Du kan vælge den mere printvenlige pdf-version, men her kan du kun udprinte en elevplan ad gangen. Vær opmærksom på, at det tager computeren noget tid at skabe et PDF-dokument. Adobe Reader skal være installeret på din computer for at benytte denne funktion. Du kan hente programmet gratis på 20

21 Arkiv Gamle elevplaner kan genfindes under arkiv, som du finder ved at tykke på ARKIV. Når du har trykket på arkiv, vil siden åbne i en ny browser / eller et faneblad. I arkivet finder du den ønskede elevplan ved at vælge en elev og klassen eleven gik i. Nu vil der i det midterste felt blive vist alle de fag indeholdende elevplaner, eleven havde i den pågældende klasse. Ved at trykke på et fag vil man få vist den indholdet fra den nyeste version, man kan også vælge ældre version ved at tykke på de viste versioner til højre. Man kan enten udskrive hele elevplanen eller udskrive det enkelte fag. 21

22 Vejledning til skolens administrator Her får du en vejledning til, hvad du skal sørge for som din skoles administrator af Elevplansværktøjet. Kontrol af og redigering af stamdata De stamdata om elever, klasser og lærere, der indgår i Elevplansværktøjet, er hentet fra UNI-C. Der kan være fejl i disse data, og det er din skole selv, der skal sørge for, at UNI-C har de rigtige data. Det er en god ide, at tjekke de stamdata der indgår i værktøjet igennem. Er der fejl, er proceduren følgende: Ret fejl hos UNI-C Gå ind i administrationen til Elevplansværktøjet og opdater Kommer der nye elever i løbet af skoleåret, eller går der elever ud af en klasse, kan du tilføje eller fjerne dem på samme måde. Det samme gælder for nye lærere samt lærere er forlader skolen. Når du har ændret data hos UNI-C, skal du selv opdatere data i programmet. Se vejledningen under punktet Opdatering af data. Ved hvert skoleårs start opdateres data automatisk fra UNI-C. Administratoren vil få nærmere besked forud for opdateringen via mail. Opdater klasse, elev eller lærer Er der ændringer i data omkring elever, klasser eller lærere, skal du, som nævnt ovenfor, foretage ændringerne hos UNI-C. Du skal dog opdatere data i værktøjet, før de træder i kraft. Det gør du ved at gå ind i administrationsmodulet og trykke på Opdatere Elevplansværktøjet. Når opdateringen er færdig, skal du lukke alle browsere og logge ind igen, for at se ændringerne. Grunden til dette, skyldes at browseren gemmer data for at øge hastigheden. 22

23 Elevernes alsidige udvikling Bekendtgørelsen om elevplaner åbner mulighed for, at de kan indeholde oplysninger og aftaler om andre forhold end de rent faglige, der kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Det er baggrunden for, at Elevplansværktøjet indeholder materiale, der kan støtte lærer, elev og forældre i udarbejdelsen af en dækkende elevplan, der også omfatter elevens personlige og sociale udvikling. Elevplansværktøjet følger opdelingen fra faghæfte 47. Det drejer sig om hovedområderne: Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Disse tre hovedkategorier bruges i tre forløb: klasse klasse /10. klasse Elevplansværktøjets indhold i forhold til vurdering af og målsætning for elevens alsidige udvikling adskiller sig fra indholdet til vurdering og målsætning i fagene. Det skyldes, at dette område kan være følsomt at berøre, og at præformulerede udsagn derfor kan komme til at virke hårde og unuancerede. Desuden skal eleven i højere grad selv være aktiv i forhold til at vurdere sin status, da man som lærer i princippet ikke kan udtale sig om, hvordan fx eleven befinder sig i klassen. Indholdet til Alsidig udvikling består derfor af: 1. Et skema med udsagn, som eleven skal forholde sig til. Læreren printer skemaet ud, og eleven får det med hjem til udfyldning. Skemaerne ligger som word-dokumenter i det felt, hvor udsagnene normalt ligger. 2. Udsagn, som kan bruges som inspiration til at opstille mål for den kommende periode, ligger i værktøjet og kan indgå i udfyldelsen af den elektroniske elevplan ligesom indholdet til fagene. For hvert hovedområde er der i det skema, eleven får med hjem, en lang række udsagn, som eleven skal forholde sig til. Da det at udarbejde elevplaner er en tilbagevendende begivenhed, kan det blive noget anstrengt, hvis alle punkter skal medtages hver gang. Læreren/lærerteamet kan derfor vælge at fokusere på udvalgte områder for klassen eller den enkelte elev. Det gøres ved at slette de punkter i skemaet, der ikke skal medtages, når eleven gør status 1. 1 Du sletter de rækker, du ikke vil inddrage, ved at markere dem, vælge Tabel i den øverste menulinje, vælge Slet og herefter vælge Rækker. 23

24 Eleven gør status ved at sætte kryds i det felt, der passer bedst på, hvordan han arbejder og trives i skolen. Fx: Mange måder at lære på aldrig nogle gange altid Jeg kan lide at arbejde alene Jeg er aktiv i timerne Jeg kan koncentrere mig Jeg er god til at lave små projekter Jeg kan godt lide praktisk arbejde Jeg rydder op efter mig selv Jeg kan sidde stille i lang tid Lyst til at lære aldrig nogle gange altid Jeg er nysgerrig Jeg har mod på at lære noget nyt Jeg er glad for at gå i skole Jeg tør tro på mig selv Jeg føler mig godt tilpas i min klasse Jeg møder veloplagt og til tiden At lære sammen med andre aldrig nogle gange altid Jeg holder det, jeg lover Jeg er en god kammerat Jeg overholder reglerne i skolen Jeg er god til at få ideer Jeg lytter til andres forslag og ideer Afkrydsningen kan foregå på papir eller computer. Elevens status bør derefter være genstand for samtale med læreren/lærerteamet. Det udfyldte skema indgår derfor i en dialog mellem lærer og elev og evt. forældre i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Her formuleres elevens status, som skrives ind i feltet Status i elevplansskemaet. Ved skole-hjem-samtalen sættes også målene for den næste periode. Her tilbyder Elevplansværktøjet forslag til, hvordan målene for elevens alsidige udvikling kan lyde. Fx: Jeg skal lære at arbejde alene Jeg skal være mere aktiv i timerne Jeg skal blive bedre til at have mine ting parate Jeg skal lære at lave små projekter 24

25 Som det generelt er gældende for Elevplansværktøjet, giver redigeringsfeltet mulighed for, at man kan skrive sine egne sætninger ind, og at man kan uddybe og nuancere de sætninger, der ligger som forslag. Fagene i Elevplanværktøjet - alfabetisk rækkefølge De reviderede mål og indholdsbeskrivelser er udtryk for en faglig styrkelse og en tidssvarende præcisering af kravene til undervisningens indhold. Der er ikke tale om at øge omfanget af indholdet i undervisningen, og målene er stadig fastsat ud fra det vejledende timetal for de enkelte fag. Uddrag af undervisningsminister Bertel Haarders forord til Fælles Mål 2009 Billedkunst Undervisningsvejledningen er disponeret i forhold til fagets tre hovedområder: Billedfremstilling, Billedkundskab og Visuel kommunikation, som også betinger dispositionen i trin- og slutmål samt i læseplanen for faget. De tre områder beskrives hver for sig Fra vejledningen til billedkunst Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i billedkunst skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæfte 8 Billedkunst fra Der er således taget udgangspunkt i faghæftets opdeling af skoleforløbet for den obligatoriske undervisning i billedkunst i to faser: Begyndertrin klasse Mellemtrin klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er: Billedfremstilling Billedkundskab Visuel Kommunikation Dertil kommer en bedømmelse af elevens interesse og deltagelse i undervisningen. Indenfor hvert af disse områder kan du evaluere på delmålene i trinmålsversionen. Hvis du ønsker at gøre brug af billedkunst-light er de tre ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter: Status 25

26 Mål for eleven Forslag til, hvordan målene kan nås Biologi selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i perioder gennemfører undervisningsforløb sammen. Der er fastsat i alt elleve trinmål, der er enslydende med fysik/kemi og/eller geografi, men også andre trin- og slutmål fra fagene vil med fordel kunne indgå i flerfaglige undervisningsforløb. Fra vejledningen i Biologi 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i biologi er opdelt i to faser, som følger trinmålene i Fælles Mål 2009: klasse 9. klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Hvis du ønsker at gøre brug af biologi-light er de fire ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område ligesom 7-9. klasse vurderes under et. Elevplanen udarbejdes efter følgende disponering: Status Mål for eleven Forslag til, hvordan målene kan nås Resultat af faglige prøver Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen undervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. 26

27 Børnehaveklassen Med udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år er børnehaveklassen en fuldt integreret del af folkeskolens undervisningstilbud. Børnehaveklasseåret bevarer fortsat karakter af et overgangsår, der bygger bro mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Uddrag fra vejledning om børnehaveklassen 2009 (Faghæfte 23) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i børnehaveklassen er opdelt i de seks indholdstemaer, som der er opsat mål for i Fælles mål for børnehaveklassen. Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk-musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Hvert indholdstema er delt op i: Status Mål for eleven i den kommende periode Forslag til, hvordan målene kan nås Status Afsnittets indhold giver grundlag for en evaluering af elevens interesse, arbejdsvaner og kompetencer inden for det pågældende indholdstema. Det er muligt at anvende alle udsagnene inden for et indholdstema, men det vil give en meget lang og tung elevplan. Det anbefales derfor, at man fokuserer på de ting, der har særlig betydning for den enkelte elev både i forhold til elevens styrker og vanskeligheder inden for et område. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du desuden vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangspunkt i planen for den kommende periode. Under punktet Er særligt glad for. under Det praktisk-musiske område kan du uddybe, hvilke aktiviteter eleven måtte have en særlig interesse for. Som udgangspunkt føres alle aktiviteterne op i redigeringsfeltet, og herefter kan du så slette de aktiviteter, der ikke skal medtages. Du kan også tilføje aktiviteter, som ikke er nævnt i listen, hvis du finder det relevant. Mål for eleven Afsnittet indeholder forslag til mål for elevens interesse, arbejdsvaner samt kompetencer inden for det enkelte indholdstema. 27

28 Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Ikke mindst, fordi legen er en væsentlig del af undervisningen i børnehaveklassen, som det fremgår af folkeskolelovens 11, stk. 1. Målene skal således ikke fremstilles som absolutte krav, som eleven skal presses til at nå frem til. Baggrunden for formuleringen fastholde sin evne til er, at elever, der allerede har opnået et mål, bør blive gjort opmærksom på det betydningsfulde af, at den opnåede færdighed skal vedligeholdes og også gerne videreudvikles. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder gives der forslag til, hvordan eleven selv kan arbejde, og hvordan lærer og forældre kan støtte barnet. Generelt vil der, alderstrinnet taget i betragtning, være tale om, at eleven skal støttes af lærer og forældre. Derudover er der udsagn, hvor det er særligt defineret, hvad eleven skal støttes med, både i skolen og derhjemme. Som lærer kan du vurdere, hvor meget du kan forlange af de enkelte forældre i forhold til at støtte barnet. Kommentarer Øverst i elevplanen ligger feltet Kommentarer. Under dette felt kan man indskrive oplysninger, som det er væsentligt at nævne omkring barnet, og som har betydning for barnets skolegang. Det kan fx være oplysninger fra forældre, sundhedsplejerske eller fra børnehaven omkring problemer, man skal være opmærksom på. Fx oplysninger om farveblindhed, øreproblemer, taleproblemer, fysiske handicap m.m. Under Kommentarer kan man også notere, hvad klassen har arbejdet med i den sidste periode, og hvad man skal arbejde med i den kommende periode. Anbefaling Børnehaveklassen foreligger kun i trinmålsudgaven altså ingen light-udgave. Det anbefales, at børnehaveklasselederen selv vælger sine fokusområder, idet børnehaveklassen trods obligatorisk- stadig er et overgangsår mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Dansk Læsningen er opprioriteret i danskfaget Fra vejledning Trinmål 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk skal ses i sammenhæng med trinmålene for faget og af faghæftet fra Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet: klasse klasse klasse klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne: Læsning (det skrevne sprog læse) 28

29 Skrivning (det skrevne sprog skrive) Tekstarbejde (sprog, litteratur og kommunikation) Talt sprog (det talte sprog) Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for læsning opdeles i: læsevaner og læseholdning læsefærdigheder viden om verden og sprog De samme områder indgår i udarbejdelsen læringsmålene. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. To udgaver Trinmålsudgaven følger strukturen fra de trinmål, som er gældende fra august Men trinmålene er desuden meget bredt formuleret og rummer slet ikke de nuancer, man må bruge, når man professionelt skal beskrive mål og status for en elev i en læringsproces på de to til tre år, som forløbene dækker. Det kræver nuancer, og der er således i Elevplansværktøjet fx 23 udsagn, man som lærer kan forholde sig til, når barnets læsning i 1. forløb skal beskrives. Denne detaljeringsgrad gør det også muligt at beskrive hver enkelt elev, så elevplanen tager højde for elevernes forskellige behov og forudsætninger en pointe, der er baggrunden for elevplanerne. Det skal både være muligt at beskrive den elev, der har svært ved at honorere trinmålene i det alderssvarende forløb, og den elev, der skal hente sine læringsmål i det næste forløb. Læringsmålene skal vælges med omhu, og der skal ikke vælges for mange på en gang. De skal være tydelige for alle parter i skolen, og mange elever vil næppe kunne fokusere på mere end tre-fire mål inden for hvert område. Det kunne fx være, at eleven i den kommende periode skal lære at: koncentrere sig om at læse 15 minutter hver dag korrigere sig selv under læsning stille enkle spørgsmål til en tekst. Trinmål-light-udgaven følger strukturen fra Trinmålene, men er betydeligt kortere. Det giver læreren mulighed for selv at tilføje nuancer til de mest centrale dele af faget. Strukturen er dog for overskueligheden den samme med Læsning Skrivning Tekstarbejde Talt sprog Opfølgende handlinger I de opfølgende handlinger gives anvisninger til, hvordan målene kan nås. Så de ovennævnte mål kan nås, ved at eleven fx: øver sig i at koncentrere sig om læsning i længere tid 29

30 læser 15 minutter hver dag med far eller mor opmuntres til at korrigere sig selv, hvis han læser forkert snakker med far og mor, læreren eller læsemakkeren om det, han læser. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen undervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Dansk som andetsprog Med den reviderede udgave af Fælles Mål for dansk som andetsprog er der lagt vægt på fagets status som sprogfag. Dansk som andetsprog i skolens fag er blevet tydeliggjort. Der er fokus på læsning i alle forløbene. Udd af vejledning for Dansk som andetsprog 2009 Undervisningen og vurderingen af eleverne bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund. Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk som andetsprog skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009 (Faghæfte 19). Elevplansværktøjet følger faghæftets opdeling af skoleforløbet: klasse klasse klasse klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne: Kommunikative færdigheder, Det skrevne sprog - Det talte sprog Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog- læse og skrive opdeles i: læsevaner og læseholdning læse- og skrivefærdigheder 30

31 Målene følger strukturen for statusdelen. To udgaver Trinmålsudgaven følger strukturen fra de trinmål, som er gældende fra august 2009 med en del tilføjelser, der giver mulighed for at nuancere inden for de to til tre år forløbene varer. Trinmål-light-udgaven følger strukturen fra Trinmålene, men er betydeligt kortere. Det giver læreren mulighed for selv at tilføje nuancer til de mest centrale dele af faget. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen undervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Engelsk Centrale problemstillinger i faget engelsk: Hvordan kan engelsk som klasseværelsessprog fremmes? Hvordan sikres en tydeligere progression gennem forløbet? Hvordan kan forskellige former for evalueringer hjælpe til at styrke den enkelte elevs faglige niveau? Hvordan kan undervisningsdifferentieringen udvikles, så undervisningen har mere at tilbyde både den svage og den dygtige elev? Hvordan kan undervisningen organiseres, så der skabes mulighed for fordybelse og større indsigt i sproget? Hvordan kan undervisningen organiseres, så den i højere grad understøtter elevens sprogproduktion, herunder den skriftlige sprogproduktion og den sproglige korrekthed? Hvordan kan elevernes motivation og deres muligheder for at anvende engelsk uden for skolen udnyttes bedst muligt for at styrke elevernes sproglige niveau? Hvordan kan faget medvirke til at styrke folkeskolens internationale dimension? Hvordan kan medierne, herunder de elektroniske medier, integreres bedst muligt i engelskundervisningen? Uddr. af vejledningen i engelsk 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i engelsk skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009 (Faghæfte 2). Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet: klasse klasse klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne: 31