Optimering af termoruders montering i vinduer Slutrapport omfattende fase 1 og fase 2 - J.nr /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af termoruders montering i vinduer Slutrapport omfattende fase 1 og fase 2 - J.nr. 75661/00-0020"

Transkript

1 Optimering af termoruders montering i vinduer Slutrapport omfattende fase 1 og fase 2 - J.nr / Udført for: Energistyrelsen Amaliegade København K Att.: Sergio G. Fox Udført af: Civilingeniør Robert Knudsen Diplomingeniør Pia Rostgaard Konsulent Claus T. Jensen Århus, den 28. december 2002, revideret 27. august 2003 Projekt nr.: Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse Byggekomponenter

2 Indholdsfortegnelse Baggrund side 1 Projektets formål side 1 Teoretiske overvejelser side 2 Parametre der har nedbrydende virkning på termoruder side 2 Hvad sker der, når en termorude "punkterer"? side 2 Hvorfor holder termoruder ikke lige så længe som vinduer? side 3 Kunstig ældning af termoruder monteret i vinduer side 3 Rudemontering side 4 Korrekt rudemontering side 4 Mangelfuld rudemontering side 5 Testrudernes indbygning i prøvestanden side 6 Klimapåvirkning side 7 Vurdering af klimapåvirkningen side 8 Klimapåvirkningens indflydelse på vandindholdet i ruderne side 8 Revision af klimapåvirkningen side 10 Kunstig ældning af termoruder side 12 Nedbrydningen af rammerne ved klimapåvirkningen side 13 Konklusion side 14

3 Optimering af termoruders montering i vinduer Denne rapport er en sammenfattende slutrapport for fase 1 og fase 2. Baggrund I Danmark er der kun én anerkendt måde at montere termoruder i vinduer på, og metoden er angivet i Glasindustriens monteringsanvisning. Manglen på alternative monteringsmetoder er med til at bremse produktudviklingen af nye og bedre ramme/karmprofiler hos vinduesproducenterne. Ved den anerkendte monteringsmetode er der mellem ruden og rammen/glaslisten et glasisætningsbånd af blødt gummi, som har til formål at modvirke koncentrerede laster på ruden. I de seneste år er der i praksis udført flere rudemonteringer uden det bløde glasisætningsbånd og med direkte kontakt mellem ruden og rammen (træ). Metodens indflydelse på rudernes holdbarhed er endnu ikke dokumenteret, og erfaringerne med rudernes holdbarhed er utilstrækkelige til officielt at ændre i den anerkendte monteringsmetode. Energistyrelsen har gennem Projekt Vindue ønsket at stimulere udviklingen af nye vinduer, og for at råde bod på de forannævnte uklarheder omkring ruders montering har Energistyrelsen finansieret dette projekt med j.nr / Projektets formål Formålet med projektets fase 1 har været at udvikle en prøvningsmetode, som med sikkerhed er i stand til at afgøre, om en ny monteringsmetode ville være skadelige for rudernes holdbarhed. Gennem teoretiske overvejelser og orienterende undersøgelser er der udarbejdet forslag til en metode, der antages at give accelererede og realistiske påvirkninger på ruden. Den udviklede prøvningsmetode er afprøvet i fase 1 på ruder monteret i trærammer dels efter den korrekte monteringsmetode og dels efter en ukorrekt montering, som erfaringsmæssig giver ruderne en kort levetid. Fase 1 gav mod forventningen - ikke en hurtig nedbrydning af de ukorrekt monterede ruder, hvorfor fase 2 efter samråd med følgegruppen blev ændret til at undersøge muligheden for at give klimasimuleringen en kraftigere nedbrydende effekt på ruderne. 1

4 Teoretiske overvejelser Parametre der har nedbrydende virkning på termoruder Termoruders holdbarhed er afhængig af mange forskellige parametre lige fra de materialer, der anvendes ved fremstillingen, til hvorledes ruden indbygges, og hvilken grad af vejrligseksponering vinduet får, samt hvorledes vinduet vedligeholdes. Disse parametre er belyst i efterfølgende afsnit, der er et uddrag fra rapporten Energiforbedringer af termoruder Fase 1. Hvad sker der, når en termorude "punkterer"? I daglig tale anvendes udtrykket, at en termorude er "punkteret", når den ikke længere er i stand til at forhindre kondensdannelse på hulrumssiden af det yderste stykke glas. De gængse termoruder, der anvendes i vinduer, er opbygget af mindst 2 stykker plant glas, der holdes adskilt af en afstandsskinne - normalt af aluminium eller stål. Glasset "limes" i de fleste rudekonstruktioner til afstandsskinnen med en tynd butylstreng og en rygdækning med en forseglingsmasse af polysulfid eller polyuretan. I fig. 1 er vist et snit i en traditionel termorudes kantkonstruktion. Glas Afstandsskinne Butylstreng Tørstof Forsegling Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Snit i traditionel kantkonstruktion Hulrummet mellem de 2 stykker glas er enten fyldt med almindelig atmosfærisk luft eller gas (argon eller krypton). Almindelig luft indeholder større eller mindre mængder vanddampe, som - hvis det ikke blev fjernet - ville give kondens på hulrumssiden af det yderste glas. Den forseglingsmasse, der anvendes ved samlingen af en rude, er ikke 100% tæt over for vanddampe, og gennem tiden diffunderer der meget langsomt en lille mængde vanddampe ind i hulrummet. For at sikre, at der altid er tør luft i hulrummet, indbygges der tørstof i de hule afstandsskinner. 2

5 I termoruder er der indbygget så meget tørstof, at det i mange år (50-100) er i stand til at opsuge den fugt, som måtte diffundere gennem den intakte forsegling. Svigter derimod vedhæftningen mellem forseglingsmassen og glasset, ændres situationen voldsomt, idet der nu bliver adgang for direkte luftstrømning ind og ud af rudens hulrum. Når der er atmosfærisk højtryk, eller det er koldt, vil der strømme luft ind i hulrummet på grund af undertrykket i ruden, og når der er atmosfærisk lavtryk, eller det er varmt, vil luften i ruden blive presset ud. Denne transport frem og tilbage af atmosfærisk luft resulterer i en transport af vanddampe ind i ruden, som i begyndelsen optages af tørstoffet, men når tørstoffet er mættet, vil der kunne ses kondensvand på hulrumssiden af det yderste glas. Denne proces dækker over det, der kaldes en "punkteret" termorude. Processen kan strække sig over et par år. Efterhånden er perioden med kondens så lang, at der begynder at ske en kemisk nedbrydning af glassets overflade, som resulterer i en mat hvid belægning, der ikke kan fjernes. Hvorfor holder termoruder ikke lige så længe som vinduer? I forrige afsnit er beskrevet den proces, der forløber, når en termorude "punkterer" og dermed mister en del af sin funktion. Erfaringer fra praksis viser, at der er meget store variationer i levetiden af termoruder. Der er flere årsager hertil. Nogle af årsagerne skal søges i vejrliget, som ruderne udsættes for, andre i måden, hvorpå ruden er monteret og andre i måden, hvorpå ruden er udført. Erfaringer fra praksis viser, at det er muligt at "slå gode termoruder ihjel" på få år, hvis de monteres, så der er risiko for ophobning af fugt omkring rudens forsegling. En korrekt montering med god dræning og ventilation af luftspalten langs termorudens kanter og med god UV-lys beskyttelse af kanten er med til at sikre en optimal levetid. En optimal montering kan dog ikke forhindre, at en mangelfuld udført termorude ikke nedbrydes, idet selv korrekt monterede ruder udsættes for vejrligets påvirkninger i form af variationer i lufttrykket og varierende temperaturer. Kunstig ældning af termoruder monteret i vinduer Der findes flere forskellige internationale prøvningsstandarder til accelereret ældning af termoruder i ikke-indbygget tilstand, bl.a. er der en europæisk harmoniseret produktstandard (pren ) for termoruder på vej. Fælles for disse prøvningsstandarder er, at de ikke tager hensyn til, at rudens kanter er beskyttet ved monteringen, så direkte sollys undgås og store vandmængder ledes bort. Der findes ingen kendte metoder til at undersøge monteringsmetodens indflydelse på rudernes holdbarhed. Første del af fase 1 har været gennem teoretiske overvejelser at udvikle en metode, der med stor sandsynlighed vil kunne afgøre, om en monteringsmetode er velegnet eller ej. 3

6 Den nye ældningsmetode tager i størst mulig udstrækning afsæt i de påvirkninger, som vinduerne og ruderne får i virkeligheden, ved at vinduernes yderside udsættes for et accelereret og intensiveret udeklima, mens vinduernes indvendige side udsættes for almindelig rumtemperatur. De påvirkninger, som prøvningsmetoden kaldet "de fire årstider" opererer med, har dannet grundlag for den nye ældningsmetode. Endvidere er der taget hensyn til de parametre, som, i de rene prøvningsmetoder for termoruder, vurderes at have den største nedbrydende indflydelse på termoruderne. Længden af den accelererede prøvning skal modsvare den nedbrydende påvirkning, som ruderne får, når de er indbygget i et traditionelt trævindue, og hvor erfaringerne viser, at ruderne har en lang levetid. Prøvningsperiodens varighed kan derfor først fastlægges, når resultaterne foreligger. Rudemontering Korrekt rudemontering Som reference for en god rudemontering blev anvendt et trævindue, hvor ruderne blev monteret efter den gældende anerkendte metode, som erfaringsmæssigt giver lang holdbarhed. I figur 2 og 3 er vist et principsnit i bund- og sideramme, hvor rudemonteringen er i overensstemmelse med den anerkendte metode. Ruden står på klodser, som giver 4 mm luft langs rudens kanter. Glasfalsen i bunden er med 7 % fald udefter, og glaslisten dækker 12 mm af rudens kanter. Luftspalten langs rudens kanter er trykudlignet til udvendig side via 2 drænhuller under bundglaslisten. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Snit i bundramme Figur Fejl! Ukendt argument for drænhuller parameter.. Snit i side- og overramme Rammerne var fremstillet af imprægneret træ og opfyldte kravene til klasse B i henhold til DS Rammernes overfladebehandling bestod af en grundmaling og en 4

7 færdigmaling med en samlet tykkelse på µm. Bundglaslisten blev valgt ubehandlet, for at variationerne i vandindholdet i hver prøvningscyklus skulle blive ca. 3 vægt% svarende til den fugtvariation, som normalt forekommer over året i en malet træglasliste. Mangelfuld rudemontering Instituttet har set mange eksempler på, at en ukorrekt rudemontering har resulteret i, at termoruderne punkterer i løbet af få år. Som regel er årsagen en mangelfuld eller ingen udluftning af luftspalten omkring rudens kanter. Som yderpunkt for en dårlig rudemontering blev anvendt den samme træramme, men med en montering, hvor bundglaslisten var uden drænhuller, og hvor listen blev limet til glasfalsen. Udformningen af montagen er vist på figur 4. Glaslisten limet i glasfalsen Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Ukorrekt monteret termorude uden trykudligning af glasfalsen 5

8 Testrudernes indbygning i prøvestanden I prøvestanden blev monteret en fast karm med plads til 12 rammer. Ud for hver ramme blev, i en afstand af 0,3 m, placeret en UV-lampe (Osram Ultra-Vitalux 300W). Vandpåsprøjtningen skete gennem et dysearrangement med en dyse ca. på midten af hver rude. Vandmængden blev justeret til ca. 0,75 l/min. pr. dyse. Ramme 1 Rude 3/- 1)* Ramme 2 Rude 16/- 2)* Ramme 3 Rude 8/11 1)* Ramme 4 Rude 2/20 2)* Ramme 5 Rude 9/12 1)* Ramme 6 Rude 18/24 2)* Ramme 7 Rude 10/15 1)* Ramme 8 Rude 17/21 2)* Ramme 9 Rude 1/7 1)* Ramme 10 Rude 14/23 2)* Ramme 11 Rude 4/22 1)* Ramme 12 Rude 19/5 2)* Rude 1. montering / 2. montering 1)* monteret efter GS' anvisninger med dræn 2)* monteret uden dræn Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. UV-lamper tændt i prøvestand Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Rudeplacering i prøvestand UV-lamper blev placeret ca. 300 mm fra rudens overflade og midt for rammen. Vanddyserne blev placeret over og foran lamperne, som det kan ses på figur 7. Figur 7. Placering af UV-lamper og vanddyser 6

9 Klimapåvirkning Instituttets erfaringer fra ældning af termoruder er, at høj luftfugtighed, varme og UV-lys specielt i kombination virker stærkt nedbrydende på termoruders forsegling, hvorfor disse parametre i videst mulig grad udgør metoden. I figur 8 er skematisk vist den påvirkning, som blev anvendt ved forsøgets start. Når rammerne har opnået en temperatur på 23 C påbegyndes en ½ times vandpåsprøjtning med almindeligt ledningsvand. I løbet af den ½ time opfugtes de ikke-malede bundglaslister ca. 3 vægt%. Herefter opvarmes rammerne med UV-lys til en overfladetemperatur på ca. 50 C, mens rumtemperaturen holdes på 30 C i en periode på 5 timer. For at kunne holde rumtemperaturen på 30 C var det nødvendigt at åbne og lukke for luger ind til klimaskabet. Efter perioden med høj temperatur blev temperaturen i løbet af ½ time sænket til 10 C, som blev holdt i 1 time. Efter en opvarmningsperiode på ½ time gentages ældningsprocessen. I løbet af et døgn gennemløber rammerne 2 ældningscykler. Ved at vælge en lang periode med UV-lys tændt og en høj temperatur efter en opfugtningsperiode forventedes det, at der ville være et meget stort damptryk på rudekanten, idet glasfalsen antages at være opfugtet Temperatur i C og RH% Temperatur Luftfugtighed Tid -20 Vand UV-lys Figur 8. Klimapåvirkning fra start 7

10 Vurdering af klimapåvirkningen I den kommende harmoniserede produktstandard for termoruder (pren 1279 del 2) er kravet til termoruder, at I-indekset - vandindholdet i rudens tørstof efter en accelereret ældning - ikke er øget mere end 20% af tørstoffets kapacitet. Ved leveringen havde tørstoffet i termoruderne et vandindhold på ca. 2,6 vægt%, og det maksimale vandindhold angives til 20 vægt%, hvilket giver, at ruderne vil blive betegnet som udtjente, når vandindholdet i tørstoffet når ca. 6,1 vægt% 1). Note 1. 20% af (20-2,6) + 2,6 = 6,1 % De samme kriterier er valgt som grundlag for vurderingen af ruderne i dette forsøg, og ældningsforsøget var planlagt at forløbe, indtil vandindholdet i de monterede ruder nærmede sig 6,1 vægt%. Varigheden for at nå denne fugtoptagelse kendes ikke, men med jævne intervaller blev der udtaget rammer fra prøvestanden, og nye blev monteret som erstatning for de udtagne. Herved opnås en dobbeltbestemmelse på hver periodelængde. Klimapåvirkningens indflydelse på vandindholdet i ruderne I starten blev der med ca. 5 ugers intervaller udtaget rammer med en korrekt og en ukorrekt monteret termorude. De udtagne rammer blev visuelt undersøgt, hvorefter ruden blev taget ud og ligeledes visuelt undersøgt for begyndende skader på forseglingen. Herefter blev ruderne adskilt og tørstoffet udtaget for bestemmelse af vandindholdet ved udtørring til 950 C. I tabel 1 er angivet resultaterne af de første 15 ugers påvirkning på ruderne. Rude placering i ramme nr. Antal Vandindhold i tørstoffet i vægt% uger Korrekt Ukorrekt montering montering ,6 Ingen ,7 Ingen ,6 Ingen ,7 Ingen ,8 Ingen ,7 Ingen Visuelle tegn på skader Bemærkninger Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Vandindhold i tørstoffet efter ældning i 15 uger Midlertidig stop De første tegn på begyndende nedbrydning kunne ses på de rammer, hvor ruderne var ukorrekt monteret. I løbet af få dage begyndte der at ske en udpresning af rammens bundstykke, og som det ses på figur 9 fortsatte udpresningen, indtil luftspalten mellem ramme og karm var nul. Resultatet blev, at rammen mistede sin tæthed, og vand kunne trænge igennem. Det samme fænomen kunne i starten ikke observeres i de rammer, hvor ruderne var monteret korrekt. 8

11 Efter uger kunne der på alle rammernes udvendige side ses flere tegn på nedbrydning. På figur 10 og 11 ses, at den ubehandlede bundglasliste var begyndt at revne i enderne, samt at de malede sideglaslister for neden begyndte at få små revner i malingslaget. På ruderne var der ingen tegn på begyndende nedbrydning. I starten blev der hver uge fra den indvendige side målt dugpunkt, når udetemperaturen var 23 C. Der blev ikke i de første 15 uger målt ændringer i dugpunktet. Figur 9. Udpresning af bundstykke ved ukorrekt rudemontering Figur 10. Revner i bundglasliste Figur 11. Revner i malingen på glaslisterne Figur 12. Slip mellem glasisætnings-bånd og rude i ukorrekt monteret I løbet af de første 15 ugers acceleret ældning kunne der ikke konstateres begyndende nedbrydning i nogen af ruderne. For at give en kraftigere påvirkning blev det besluttet at hæve overfladetemperaturen i prøvningscyklusen fra 50 C til 70 C. 9

12 I løbet af de efterfølgende 2 uger begyndte UV-lamperne at falde ud af soklen, og vandrørene begyndte at deformere. Prøvningen blev efter 2 uger stoppet for en mindre ombygning af udstyret, så det kunne tåle den kraftigere klimabelastning. For opnå større effekt på ruderne blev der først udtaget ruder igen efter yderligere 12 uger (sammenlagt 29 ugers ældning). Vandoptagelse efter 29 uger er angivet i tabel 2. I denne periode blev dugpunktet på ruderne målt regelmæssigt, men der kunne ikke konstateres stigning i dugpunktet. Rude placering i ramme nr. Antal uger Vandindhold i tørstoffet i vægt% Korrekt Ukorrekt montering montering Visuelle tegn på skader Bemærkninger Overfladetemperaturen hævet fra 50 C til 70 C 17 Stop for ombygning af udstyret ,7 Ingen ,8 Ingen Midlertidig stop Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Vandindhold i tørstoffet efter ældning i 29 uger Den højere overfladetemperatur resulterede ikke i en begyndende nedbrydning af ruderne, hvilket foranledigede et midlertidigt stop for at vurdere de opsamlede resultater, idet en accelereret ældningsperiode længere end 29 uger eller mere ikke vil være acceptabelt. Revision af klimapåvirkningen En kunstig ældningsprocedure, hvor der efter 29 ugers påvirkning endnu ikke kunne konstateres begyndende nedbrydning af ruderne, er ikke acceptabelt, hvorfor en markant ændring af metoden blev overvejet. En af grundene til, at der mod forventningerne ikke skete en begyndende nedbrydning af termoruderne i de ukorrekt monterede ruder antages at skyldes, at glasisætningslisterne rev sig løse med det resultat, at der skete en trykudligning mellem glasisætningsbånd og rude. Herved antages det, at der i perioden med UV-lys og høj temperatur skete en udtørring af glasfalsen på samme måde som i de korrekt monterede ruder med dræn og ventilation. Samtidig med at UV-lyset var tændt, blev rumtemperaturen holdt på den ønskede temperatur ved at åbne og lukke lugerne ind til skabet. Derfor var det ikke muligt at opfugte luften i perioden med UV-lys, hvorfor perioden mod hensigten - har virket kraftigt udtørrende på rammerne. Det blev et par gange forsøgt at måle luftfugtigheden i glasfalsene, men hver gang dannedes der kondens på sensorerne, som derved blev ødelagt. Det bekræftede, at der i løbet af perioden havde været 100% luftfugtighed i glasfalsene, både ved de 10

13 korrekt og de ukorrekt monterede ruder. Desværre var det ikke muligt at måle, hvor længe der var høj luftfugtighed i glasfalsene. Afslutningen på fase 1 blev, at der endnu ikke var udviklet en egnet accelereret ældningsmetode, som kunne afsløre, om en rudemontering var god eller dårlig for termorudernes holdbarhed. Derfor blev det aftalt med følgegruppen, at fase 2 blev ændret i bestræbelsen på at nå en brugbar ældningsmetode. I stedet for at gennemføre forsøg med nye monteringsmetoder blev den endnu ikke færdige metode forsøgt strammet op ved forskellige ændringer i klimapåvirkningen. For at modvirke den kraftige udtørring blev perioden med UV-lys gjort kortere og perioden med varme og høj luftfugtighed tilsvarende længere. Det nye forløb er vist i figur 13. Konstant temperatur på 60 C Vand UV-lys Temperatur Tid Figur 13. Revideret klimapåvirkning Tid i minutter I fase 2 påførtes termoruderne fra fase 1 yderligere 22 uger med den skærpede klimapåvirkning. Resultatet er angivet i tabel 3. Rude placering i ramme nr. Antal uger Vandindhold i tørstoffet i vægt % Korrekt Ukorrekt montering montering Visuelle tegn på skader Bemærkninger Klimapåvirkningen ændret i uge ,0 Ingen ,0 Ingen ,4 Ingen ,5 Ingen ,2 Ingen ,2 Ingen ,3 Ingen ,3 Ingen Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter..vandindhold i tørstoffet efter 51 ugers ældning 11

14 Efter 51 ugers accelereret klimapåvirkning var der ingen tegn på begyndende nedbrydning af termorudernes forseglingsmasse. Alle kantforseglinger var visuelt intakt. Vandindhold i tørstof 6 5,5 GS-montering Forkert montering 5 Vandindhold i vægt% 4,5 4 3,5 3 2, Eksponering i uger Figur 14. Vandindhold i tørstoffet i termoruder udsat for klimapåvirkning I figur 14 er vist vandindholdet i rudernes tørstof som funktion af klimapåvirkningens længde. Der ses ingen forskel i vandindholdet i tørstoffet mellem de korrekt og ukorrekte monterede ruder. Der ses dog en meget svag stigning i begge rudetypers vandindhold som funktion af eksponeringstiden. Kunstig ældning af termoruder For at kunne sammenligne den klimapåvirkning, som ruderne fik i vinduerne/rammerne med anden kendt accelereret klimapåvirkning, blev der sideløbende gennemført ældning af termoruderne efter den gældende danske standard for termoruder, DS , og efter den kommende europæiske standard, pren 1279 del 2. Ældningsperioden efter DS varer 5 uger, mens perioden efter pren 1279 del 2 varer 11 uger. 12

15 Nogle ruder blev endvidere ældet flere gange efter den i standarden angivne ældningsperiode. Måleresultaterne er gengivet i tabel 5. Ældningsmetode Ældningsperioden gentaget Start 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange DS ,6 vægt% 2,8 vægt% 2,7 vægt% 2,7 vægt% 2,6 vægt% pren 1279 del 2 2,6 vægt% 3,4 vægt% 3,9 vægt% I-index efter pren (<20%) 4,6 % 7,5 % Tabel 5. Vandindhold i tørstoffet i termoruder ældet efter DS og pren 1279 del 2 Af vandoptagelsen fremgår det tydeligt, at den nuværende ældningsmetode DS ikke resulterer i samme høje vandoptagelse som den kommende europæiske standard pren 1279 del 2. I pren 1279 del 2 er kravet for en bestået ældningstest, at I-indekset er mindre end 20%, hvilket for de aktuelle ruder ville give et maksimalt tilladeligt vandindhold i tørstoffet efter ældningen på 6,1 vægt%. I alle ruderne, der har været udsat for kunstig klimaeksponering monteret i en ramme, er vandindhold under 3,6 vægt%. Af figur 14 ses, at først efter ugers eksponering når vandindholdet i tørstoffet et niveau, der kan sammenlignes med det vandindhold, som 1 gang ældning efter pren 1279 del 2 giver anledning til. De anvendte ruder har været af meget høj kvalitet, hvilket fremgår af, at vandindholdet i tørstoffet efter pren 1279 del 2 - ældning kun var steget til 3,4 vægt%, svarende til et I-indeks på 4,6%, hvilket efter Instituttets erfaringer er meget lavt i sammenligning med andre typer dobbeltforseglede ruder. Det formodes, at ruder med et I-indeks tættere på de 20% ville have været mere følsomme over for den gennemførte kunstige ældning. Nedbrydningen af rammerne ved klimapåvirkningen På alle rammerne kunne der ses en mere eller mindre kraftig nedbrydning forårsaget af klimapåvirkningen. På bilag 1 er vist billeder af rammerne med 17 til 51 ugers klimapåvirkning. Efter uger begyndte der at kunne ses en nedbrydning af malingslaget, specielt på de nederste ender af sideglaslisterne, og flere steder slap malingen over en knast. Efter 36 ugers klimaeksponering var malingen så nedslidt, at rammerne trængte til en overmaling. 13

16 Allerede efter få uger skete der en udpresning af tapsamlinger i hjørnerne i de rammer, hvor ruderne var monteret ukorrekt. Det samme fænomen fremkom senere i de korrekt monterede rammer, og efter ugers eksponering var der ingen forskel i udpresningen, hvad enten der var tale om en ramme med en korrekt eller en ukorrekt rudemontering. Efter uger begyndte en udpresning af de isømmede glaslister. Der var ingen forskel mellem rammerne med de korrekt og de ukorrekt monterede ruder. Senere begynder sømmene at vokse ud af glaslisterne, og ved forsøgets afslutning efter 51 uger sidder flere søm så løse, at de kan trækkes ud med fingrene. Ved de ukorrekt monterede ruder var bundglaslisten limet fast uden dræn, og ingen af disse lister var løse, heller ikke efter 51 ugers klimaeksponering. Efter 41 ugers eksponering konstateredes begyndende revner i glasisætningsbåndet i de korrekt monterede termoruder, hvor bundglaslisten var valgt uden overflademaling. Revnedannelsen blev kraftigere, og efter 51 ugers eksponering var overfladen af glasisætningsbåndet stærkt revnet, som det ses på figur 15. Figur 15. Nærbillede af revnet glasisætningsbånd efter 51 ugers klimaeksponering En tilsvarende nedbrydning af glasisætningsbåndet i de ukorrekt monterede ruder med malede glaslister blev ikke observeret. En visuel bedømmelse af nedbrydningen af de eksponerede rammer tyder på, at der efter ugers klimapåvirkning er sket en så kraftig nedbrydning, at rammerne kræver en renovering med fastsømning af glaslister og ny maling for at undgå en varig forringelse af rammerne. Konklusion Fra praksis er det alment kendt, at korrekt monterede termoruder holder meget længe, mens ukorrekt monterede termoruder nedbrydes i løbet af få år. Projektets fase 1 havde til formål at udvikle og dokumentere en ny prøvningsmetode til accelereret ældning af indbyggede termoruder. Det var forventet, at der kunne 14

17 udvikles en prøvningsmetode, som ville kunne afsløre, om monteringen var god eller dårlig for termorudernes holdbarhed. Det var desværre ikke muligt under den accelererede ældning at skabe det samme mikroklima omkring ruden, som forekommer i praksis. Det var forventet, at der kunne opnås markante nedbrydninger af ukorrekte monterede termoruder efter ugers ældning, men dette var ikke tilfældet. Da den forventede effekt af prøvningsmetoden ikke var nået ved udgangen af fase 1 blev programmet for fase 2 ændret i bestræbelsen på at finde en kraftigere kunstig klimapåvirkning. Den nye kraftigere påvirkning forløb i yderligere 22 uger i alt 51 uger, hvorefter ældningen blev stoppet, da en laboratorieprøvning på op til 1 års varighed ikke er realistisk. Efter 51 ugers samlet ældning kunne der stadig ikke registreres forskelle i termorudernes nedbrydning. En væsentlig årsag til dette vurderes at være, at termorudernes kanter er så godt beskyttet, at det er svært at påføre en accelereret klimapåvirkning, som kan trænge ind til rudekanterne. På grund af ændringen i fase 2 blev der ikke som oprindeligt planlagt - gennemført afprøvninger af nye monteringsmetoder, bl.a. uden brug af glasisætningsbånd, fordi prøvningsmetoden ikke kunne afsløre dårlige monteringsmetoder. Gennem arbejdet med udvikling af prøvningsmetoden er der indsamlet erfaring om klimapåvirkningerne og mikroklimaet omkring termorudernes kanter, som tolkes derhen, at det ikke pt. er muligt ved laboratorieprøvning at simulere den påvirkning som termoruder får, når de er indbygget i et vindue. Selvom det ikke var muligt at udvikle den ønskede simuleringsmetode, vil erfaringerne fra udviklingsarbejdet blive anvendt ved udarbejdelse af en evalueringsmetode for rudemonteringer. Indtil videre bør en sådan evaluering basere sig på observationer og analyser af feltforsøg af flere års varighed sammenholdt med teoretiske bedømmelser af monteringssystemet. Udviklingsarbejdet afslørede behov for udvikling af udstyr og metode til registrering af mikroklimaet i luftspalten omkring en termorude. Gentagende forsøg på en sådan registrering mislykkedes, fordi det anvendte udstyr ikke kunne tåle 100% luftfugtighed. Det er vigtigt at vide, hvor hurtigt en udtørring foregår efter, at der er sket en opfugtning, som aldrig kan undgås. Grundlaget for at kunne bedømme nye monteringsmetoder vil være, at mikroklimaet ved disse kan sammenlignes med mikroklimaet ved den anerkendte monteringsmetode. Teknologisk Institut, Byggeri Robert Knudsen Projektleder 15

Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008

Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008 Høring Århus, 8.januar 2009 Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008 8.4.3 Konstruktiv udformning Note: Ved andre vandrette trækomponenter skal slagregn

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

INTERGLAS GLASPROGRAM

INTERGLAS GLASPROGRAM INTERGLAS GLASPROGRAM 3 lags Lavenergi termorude: Vare nr Opbygning udv. afstandl. Indv Tykkelse mm Vægt Kg / m2 Ug værdi W / m2k Lydreduktion db Lystransmission % g- Værdi % Fås med Varmkant 10.090 4

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

GLASLÅS TIL INDBRUDSSIKRING

GLASLÅS TIL INDBRUDSSIKRING Prospekt GLASLÅS TIL INDBRUDSSIKRING Glaslåsen er fleksibel og justerbar - så den kan tilpasses til det enkelte vindue. Nem og sikker montering. Testet og godkendt af Teknologisk Institut Godkendt af Glasindustrien

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Pilkington Pyrostop Pilkington Pyrodur. Monterings- og håndterings-anvisning for brandbeskyttende glas

Pilkington Pyrostop Pilkington Pyrodur. Monterings- og håndterings-anvisning for brandbeskyttende glas Pilkington Pyrostop Pilkington Pyrodur Monterings- og håndterings-anvisning for brandbeskyttende glas Monterings- og håndterings-anvisning for brandbeskyttende glas Inhold 1.0 Generel produktinformation

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen.

Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen. Udbudsbeskrivelse koblede vinduer. Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen. Der benyttes følgende trævinduestype: Vipo Vinduer Tlf.: 9794

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Byggeteknik TEKNOLOGISK INSTITUT

Byggeteknik TEKNOLOGISK INSTITUT Byggeteknik 66.251.6852 ps/ema 33/17 Sagsrapport : Prøvning af. tagkit Rekvirent: A/S Dankit Holtvej 69, 3230 Græsted Dato: 1985-09-09 Sagsbehandler: Peter Svane Civilingeniør Ernneord: Tag, tagkit, fugemasse,

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Problemer med vinduer og termoruder

Problemer med vinduer og termoruder Problemer med vinduer og termoruder Vinduer Kravet om totaløkonomi i det støttede byggeri medfører ønske om lave vedligeholdelsesudgifter Hvordan håndterer rådgivere og entreprenører opgaven?? Træ/alu,

Læs mere

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel)

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2008 Konklusion Tilstanden af vinduerne år tre efter malerbehandlingen, kan læses i koderne på

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Ændringshistorik for 7. udgave, januar 2008:

Ændringshistorik for 7. udgave, januar 2008: Udgaven ændres fra: VinduesIndustrien Tekniske Bestemmelser 6. Udgave, maj 2005 VinduesIndustrien Tekniske Bestemmelser 7. Udgave, januar 2008 Ændringshistorik for 7. udgave, januar 2008: Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Eksempel på montering af et vindue fortalt i ord og billeder!

Eksempel på montering af et vindue fortalt i ord og billeder! Eksempel på montering af et vindue fortalt i ord og billeder! Kontroller målet på det nye vindue, og udtag herefter det gamle vindue og rens hullet for snavs og gammel fugemasse. I dette tilfælde er der

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 Besigtigelsesdato: Den 25.10.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Vedligeholdelsesvejledning

Vedligeholdelsesvejledning Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium

Læs mere

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S

Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S Branddøre I vores udviklingsafdeling arbejder vi konstant på at udvikle vores sortiment af branddøre, der både opfylder Bygningsreglementets bestemmelser

Læs mere

7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16

7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16 7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16 Willab Garden 2016-08 VIGTIGT! Læs hele monteringsanvisningen, inden du påbegynder monteringen! Hvis anvisningerne ikke

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme 1. 2. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme Friskluftindtag øverst i den indvendigt gående ramme I overramme-stykket udfræses et friskluftindtag dim.: (l) (216+79) mm x (b) 12 mm iht. den

Læs mere

For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende.

For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende. Læggevejledning HØRNING Origin massive plankegulve For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende. Hørning

Læs mere

Dørbladet udføres som en rammedør til glasisætning. Under falsene udføres en række indskæringer således at falsen udluftes.

Dørbladet udføres som en rammedør til glasisætning. Under falsene udføres en række indskæringer således at falsen udluftes. NY TERRASSEDØR 1 - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lær dit inklimeter at kende

Lær dit inklimeter at kende Lær dit inklimeter at kende OPSTARTS- MANUAL Indholdsfortegnelse Lær dit inklimeter at kende...2 Hvad er et inklimeter?...2 Hvordan vurderes indeklimaet?...2 Anvisninger for ophængning...2 Montering...2

Læs mere

noraplan - monteringsvejledning

noraplan - monteringsvejledning noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning med henblik på sporing af årsag til manglende vandforsyning

Termografisk inspektion af bygning med henblik på sporing af årsag til manglende vandforsyning Termografisk inspektion af bygning med henblik på sporing af årsag til manglende vandforsyning Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 161 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 22 C Ude temperatur:

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober

Læs mere

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk.

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk. 1 NOTAT Sag nr.: 43.905 Bygherre: Brabrand Boligforening Byggesag: Afd. VI - Holmstrup-bebyggelsen Emne: Undersøgelse af eksisterende vinduespartier Dato: Den 2013.03.20. / Revideret den 2013.03.26. Nærværende

Læs mere

Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer

Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer December 2001 Udarbejdet af Lis Winther Funch 238 1 5200/50 Træteknik Indholdsfortegnelse 1. Rekvirent... 2 2. Prøvningens formål... 2 2.1 materiale...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Ryttermarken 4 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-025195-001 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 8095. 1. Rådangreb i vinduer. Der er rådangreb i følgende vinduer:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 8095. 1. Rådangreb i vinduer. Der er rådangreb i følgende vinduer: SKØNSERKLÆRING J.nr. 8095 Oversigt over klagepunkter: 1. Rådangreb i vinduer 2. Punkteret termorude 3. Gulv i badeværelse 4. Eternittagdækning på bolig Klagers påstand: 1. Rådangreb i vinduer 2. Punkteret

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096

SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096 SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096 Besigtigelse d. 31. august 2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.l.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.s.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Vahle A/S - Fabriksvej 5 - DK-8544 Mørke Tlf. +45 86 37 24 77 Fax +45 86 37 24 78 www.jetrae.dk - jetrae@vahle.dk INDHOLD Montering af dør side 2 Montering af sideparti side 6 Montering

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere