Bygningsreglementet, med fokus på vinduer

Transkript

1 Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet og de bevaringsværdige bygninger. Først en kort gennemgang af hvor langt man kan sænke energiforbruget i bevaringsværdige bygninger. Dernæst en grundig forklaring på vinduer i forhold til Bygningsreglementet Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 1

2 Hvorfor begrænse energiforbruget Klimaforandringer samt ønske om forsyningssikkerhed gør at samfundet opstiller klare mål om at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler om få årtier. Der er derfor allerede nu et massivt krav om at begrænse energiforbruget i vores bygningsmasse, som også må forvendtes at komme til at gælde de bevaringsværdige og fredede bygninger. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 2

3 Der er mange veje at vælge I dette UNDP projekt skifter man alle de oprindelige vinduer og monterer nye ikke specielt effektive vinduer og laver franske altaner hvor der hverken kommer lys eller varme ned. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 3

4 Hvor skrappe bliver de kommende krav? Endnu er der undtagelser for bevaringsværdige bygninger fra de skrappe energikrav i det nuværende Bygningsreglement - men hvor længe? Hvad med Hvad klasse med klasse 4 5? 4 Hvad 5? med klasse 44 5? 5? Ved ændret anvendelse skal alle krav opfyldes Parcelhus fra 1963 energirenoveret så der opnås et varmetab på 1/13 af det oprindelige men husets arkitektur et totalt forvandlet Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 4

5 Køgehuset, energirenoveret murermesterhus Dette hus blev energirenoveret i 2004 til et niveau der var rentabelt på daværende tidspunkt. Energiforbruget faldt 36 % fra 386 til 246 kwh/m 2 (fra 6030 til 3800 liter olie) - uden tab af bevaringsværdier. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 5

6 Opnåede teoretiske besparelser Energitiltag Ingen tiltag Gennemførte besparelser Ny varmeforsyning Kælderdæk Ventilation og varmerør med varmegen vinding Solfanger vand, varme Indvendig facade isolering Isolering af kælder Udvendig facade isolering Isolering af kælder Energibehov, kwh Energibehov, kwh/m2 386,3 246,0 150,8 106,1 93,7 82,6 63,4 50,8 57,8 45,7 Energimærkning (A-G) G F D C C B B A A A Energibesparelse, pct Liter olie Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 6

7 Livscyklusanalyser, Bygningsreglement? Rive ned og bygge nyt eller energirenovere nænsomt? Samfundet står overfor at anvende meget store ressourcer på at nedbringe energiforbruget i vores bygningsmasse for at begrænse klimaforandringer og forøge forsyningssikkerhed. Den eksisterende bygningsmasse vil derfor opleve yderligere krav om nedsættelse af energiforbruget som bl.a. vil kunne opfyldes med udvendig isolering eller nedbrydning og nybyg. Disse tiltag vil dog også kræve ressourcer og når de lave frugter er plukket kræves der relativt mere for at opnå relativt mindre resultater. Det er derfor afgørende at få et overblik over hvordan ressourcerne anvendes bedst set både med hensyn til arkitekturen, energiforbruget når bygningen er i brug, men også at tage hensyn til de miljøeffekter energirenovering/nybyggeri og senere nedbrydning medfører. Før man skærper kravene til energiforbruget i de kommende Bygningsreglementer bør man medtage en samlet livscyklusvurdering. En livscyklusanalyse vil sammen med en værdisætning af ældre bygninger skulle i spil før der kan træffes en kvalificeret beslutning om nedrivning og nybyg fremfor istandsættelse/transformation Energiforbrug Miljøbelastning, inklusiv varmetab ( i 40 år) mpe Materialeforbrug Klimapåvirkning. Luftforurening Affald Total miljøpåvirkning Livscyklusanalyse udført for vinduer. Fire typiske vinduer er undersøgt, og det ses at det oprindelige energiforbedrede vindue medføre en langt mindre miljøbelastning i forhold til nye vinduer som træ, træ/alu samt plastvinduer. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 7

8 Hvorfor beskæftige sig med vinduer Omkring 40 % af vores energi går til opvarmning og heraf forsvinder ca. 33 % ud gennem vinduerne. Vinduer er dermed en af de vigtigste områder for at begrænse energiforbruget samtidig med at vinduer udskiftes massivt, selv i bevaringsværdige huse. Resultatet er en massiv mængde affald, dårligt isolerende nye vinduer og ikke mindst en forarmelse af den danske bygningskultur med uskønne vinduer til følge. Dette skyldes til dels at BR 2010 og dets forgængere BR 2006 og 2008 fremmer udskiftning fremfor energiforbedring og istandsættelse. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 8

9 Vinduer, energiforhold Forsats vindue Træ/alu vindue Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 9

10 BR 2010, generelt og krav til forsatsvinduer 7. Energiforbrug Stk Stk. 2 Vejledning 7.1 Generelt Bestemmelse Bestemmelse Stk. 1 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning.. undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. Krav til isolering af klimaskærm og linjetab: Skema over U-værdier: Vælges at udskifte.. vinduer.. gælder stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 uanset rentabilitet. Kravene i stk. 2 gælder for de faktiske størrelser.. forsatsvinduer.. Forsatsvinduer er her nye eller renoverede vinduer med en ekstra ramme. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 10

11 BR 2010 krav til nye energirude vinduer Stk. 4 Bestemmelse 7.4.2, stk. 4-8 Vejledning Stk. 7 Bestemmelse 7.4.2, stk. 7 Vejledning Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end 33 kwh/m² pr. år. Energitilskuddet beregnes som angivet i bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes med producentens standardrude. Lydruder og andre funktionsglas kan frit anvendes i forbindelse med vinduesudskiftning forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. I særlige situationer er der behov for anvendelse af særlige glastyper, der så kan medføre, at det pågældende vindue ikke opfylder kravet ved Udskiftning i stk.4-6, men forudsat vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne, kan vinduet alligevel anvendes.. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af vinduer i erhvervsbygninger. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 11

12 DTU Byg forudsætning for BR 2010 DTU Byg blev bedt om at undersøge forskellige vinduer fra små til store, for at se om rangordenen af energitilskuddet blev ændret med størrelse af vinduerne - det gjorde de ikke, kurverne krydser ikke hinanden. Men de blev ikke bedt om at set på koblede/ forsatsvinduer. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 12

13 Krydser kurverne hvis man ser på forsats? De grønne kurver viser forsatsvinduer, man ser tydeligt at de er tilnærmelsesvis vandrette og altså nogenlunde ens energitilskud uafhængig af antal rammer, sprosser og lyddæmpning. Nye A-mærkede trelags vinduer er markeret med trekant medens firkant viser nye tolags energimærkede vinduer. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 13

14 Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 14

15 Monsterskema Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 15

16 Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 16

17 Ingen minimumskrav til nye vinduers 7.6, stk. 1 Mindstekrav til U-værdi for vinduer: 1995: 1,8 2006: 2,3 2008: 2,0 2010: Ingen krav! Man skal bedømme vinduer ud fra et et-rammet vindue som for flere vinduers vedkommende ikke kan laves med kun en ramme! Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 17

18 Aftale ved indførelse af BR 2010 Aftale mellem Vinduesindustrien og Klima- og energiministeren / Energistyrelsen om energimærkning af nye vinduer: Energimærkningen skal på en ikke diskriminerende måde være åben for alle producenter og vinduesløsninger Derfor skal kunderne - som et supplement til energimærkningen - i forbindelse med indhentning af tilbud på konkrete vinduer fra et mærket produktsystem, udover Eref for produktsystemet have oplyst de energimæssige data (Ew1, uværdi for vinduet, g-værdi for ruden samt glasandelen) for de vinduer, der gives tilbud på. Vinduesindustrien etablerer en hjemmeside, som bl.a. skal: Informere om energimærkning af nye vinduer, herunder om de mulige energibesparelser mv. Informere om de energimæssige forhold ved installering af nye vinduer set i forhold til alene at udskifte ruden eller at etablere en energiforsatsløsning. Indeholde en oversigt over alle de energimærkede produktsystemer med angivelse af Eref, uværdi for vinduet, data for standardruden, glasandelen, kvaliteten af sprosser, mv. Give brugerne mulighed for at beregne energitilskuddet i aktuelle udformninger og orienteringer for vinduer fra de energimærkede produktsystemer. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 18

19 Er BR 2010 brugbart til at finde det rigtige? Hvilken type vindue præsenterer man BR 2010 og mærkningsordningen med? Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 19

20 Nærmest umuligt at få oplysninger før køb %C3%B8geresultat.asp x?q=energiberegner Energiberegner Lorem ipsum dolor sit amet Aenean ultricies magna sit amet odio ullamcorper aliquet. Mauris semper nibh nec nibh molestie vel ullamcorper velit ullamcorper. Nunc in felis nibh Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 20

21 Konklusion For alle vinduer med mere end en ramme er forsats/koblede systemer de mest energieffektive. BR 2010 samt mærkningsordningen for vinduer kan ikke bruges til at finde de mest energieffektive vinduer tværtimod bliver man som rådgiver og almindelige bruger vildledt. Det er dog et fremskridt at vinduer, i hvert fald energirudevinduer, bedømmes ud fra energitilskud og ikke kun U-værdi. Ordningen er kun retvisende for store etfags vinduer som i parcelhuse. Emnet er kompliceret, desværre er det nuværende system både ulogisk, unødig kompliceret og giver tilmed forkerte resultater. Ordningen fremmer udskiftning af vinduer og dermed generering af store mængder affald. Inspiration hentet fra Velfac katalog Den massive vinduesudskiftning forarmer den danske bygningskultur. Det er nærmest umuligt at finde reelle oplysninger om energiforhold på nettet men der findes masser af vildlede energiberegnere der på uklar måde bruger standardværdier som lokker med energibesparelser der måske slet ikke kan opnås. Thomas Kampmann, arkitekt maa, civilingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole 21