Lokal undervisningsplan grundforløb 2

Transkript

1 Lokal undervisningsplan grundforløb 2 Industriteknikuddannelsen Indledning: Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet af lærerteamet samt af den ansvarlige uddannelseschef for industriteknikuddannelsen på Svendborg Erhvervsskole og er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg for industriteknikuddannelsen på Svendborg Erhvervsskole. Uddannelsesplanen er gældende for Grundforløb 2 på Svendborg Erhvervsskole. Undervisningsplanen er gældende fra den 1. august 2015 Undervisningsplanen er udarbejdet på grundlag af: Lov om erhvervsuddannelser (LBK 157) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK 1010) Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til industritekniker(bek 555) Uddannelsesordning for uddannelsen til industritekniker pr. 1. august 2015 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogdansk i erhvervsuddannelserne (BEK 1009) Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (BEK 539) Bekendtgørelser om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (BEK 41) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK 262) Formålet med denne lokale undervisningsplan er at sikre at: Undervisningen på industriteknikuddannelsen grundforløb 2 foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning Undervisningen foregår i overensstemmelse med Svendborg Erhvervsskoles strategi, samt skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Eleverne får en så god uddannelse som muligt på grundforløb 2, samt at de kan gennemføre hovedforløbet på industriteknikuddannelsen Formålet med uddannelsesplanen er desuden at give interesserede et overblik over, hvordan Svendborg Erhvervsskole strukturerer undervisningen på industriteknikuddannelsens grundforløb 2, og hvordan målene opfyldes på uddannelsen.

2 Vejledende uddannelsestid: Grundforløb 2 varer 20 uger for unge elever Voksne elever over 25 år EUV skal kompetencevurderes inden for de 2 første uger, og de skal have afkortet uddannelsen, hvis de har relevant erhvervserfaring. Fagets formål: Overgangskrav for til hovedforløb på grundforløb 2 er opdelt i: Uddannelsesspecifikke fag (viden, færdigheder og kompetencer) Grundfag med angivelse af niveauer og evt. karakterkrav Certifikater og lign. Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil Undervisningen er projektorienteret og tilrettelagt således at den enkelte elev selv er med til at sætte egne mål for de enkelte projekter. Eleven kan derved gennemføre de enkelte projekter med stigende taksonomi i forhold til opfyldelse af såvel egne som fagets mål. Undervisningen vil foregå som en kombination af praktisk arbejde, samt oplæg af såvel praktisk som teoretisk art. De for faget almindelige værktøjer, metoder og dokumentationsmetoder vil blive anvendt i undervisningen. I projektarbejdet arbejdes der tværfagligt med inddragelse af grundfag og valgfag i relevante sammenhænge. Anden faglig teori indarbejdes hvor det er hensigtsmæssigt. I de enkelte projekter gives der undervejs feedback på elevens arbejder for derigennem at synliggøre om eleven har behov for fordybelse i et emne eller om eleven kan sætte nye mål for sin læring. Dette gøres for at sikre målopfyldelse samt for at sikre størst mulig læring for den enkelte elev.

3 Undervisningen tilrettelægges således at eleverne er tilknyttet et hold og undervejs samarbejder med hinanden om målopfyldelsen herunder også evaluering af hinandens arbejder. Eleven dokumenterer sit forløb ved hjælp af en porte folie, for derigennem at styrke selvevalueringen af eget arbejde i forhold til de opstillede mål. Eleven vil få mulighed for at tage nødvendige certifikater i Førstehjælp, 26 og brandbekæmpelse undervejs i forløbet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for industriteknikuddannelsen. Normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning og fremstilling af enkle maskindele. Produktionsplanlægning af maskinarbejde. Brug af bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer. Forberedelse til produktion på en CNC maskine. Brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer. Fremstilling af emner og maskindele. Korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning. Maskinfundamenters nivellering, maskinsko og bolte samt brug af maskinvaterpas. Korrekt opretning og justering af konventionelle og CNC styrede værktøjsmaskiner. Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: Aflæsning og vurdering af 2D arbejdstegninger. Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger. Valg af skærehastighed i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. Valg af tilspænding i mm pr. min. eller mm. pr. omdrejning med henblik på ønsket overfladebeskaffenhed, i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. Udførelse af beregning af geometri koordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse- og boreoperationer med faglig sikkerhed på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner. Herunder valg af korrekte data for spåntagende Opmåling og kvalitetsvurdering med faglig sikkerhed af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. Justering og kalibrering af produktionens bearbejdnings- og måleværktøjer. Udførelse af opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. Udførelse af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. Formidling af og samarbejde med andre om videns søgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets og produktivitetsudvikling.

4 Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven har kompetence til grundlæggende niveau at kunne: Udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning. Bedømme om målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved fremstilling af enkle maskindele er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag. Opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed samt formler for værkstedstekniske beregn. og geometriberegning og ISO CNC program. Demonstrere viden om skæredataberegninger samt brug af CNC tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer. Planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion og udførelse af fremstillingsopgaver. Selvstændigt planlægge og udføre produktion af emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. Ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag. Planlægge og udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer. Planlægge og udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner og arbejde sikkerheds- og miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi. Certifikater, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): Kompetencer svarende til førstehjælp mellemniveau fagnr ved hjertestop, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse, efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Uddannelsesspecifikt fag: Fagteori (anslået) Første Hjælp: Brand: 60 lek. 16 lek. 6 lek. 26 kursus 8 lek. Arbejdsmiljø (anslået) Motion Værkstedstimer: 20 lek. 60 lek. 170 lek.

5 Grundfag: Grundfagsundervisningens indhold tilrettelægges i henhold til bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Grundfagene og uddannelsesspecifikke fag vil være integreret i hinanden i det omfang de har sammenfaldende mål. Grundfag Niveau** Tid Udbydes som Dansk* E 40 lek Valgfag Matematik D 120 lek Grundfag Fysik F 40 lek Valgfag Engelsk* E 40 lek VUC **Overgangskrav for at starte på hovedforløbet * Elever der kommer ude fra og ind på G2 *Elever tager engelsk på VUC inden start på hovedforløb Uddannelsen udbydes med EUX Overgangskrav for EUX til hovedforløb: Grundfag Niveau** Tid Udbydes som Dansk C 2,5 uge (G1) Engelsk C 3 uger (G1) Samfundsfag C 2,5 uge (G1) Matematik C 4 uger (G2) Fysik C 2 uger (G2) Teknologi C 2 uger (G2) Valgfag: I det omfang eleven vælger et grundfag som valgfag, vil undervisningens indhold være tilrettelagt i. h. t. Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Valgfag og uddannelsesspecifikt fag vil være integreret i hinanden i det omfang de har sammenfaldende mål. Dansk tilbydes som valgfag til de elever, som ikke opfylder overgangskravet i dansk. Den vejledende varighed er 2 uger?? Fysik tilbydes som valgfag de elever, som ikke opfylder overgangskravet i fysik. Den vejledende varighed er 2 uger?? Engelsk udbydes ikke på GF2 industriteknik, men skal tages på VUC

6 Støttefag: Støttefaget er valgfaget for den elev, som har brug for ekstra støtte til at opnå overgangskravene. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte elevs behov for støtte. Der kan være tale om støtte i både de faglige og de teoretiske fag. Varighed af støttefag ca. 4 uger, heraf kan op til 4 uger være integreret i de uddannelsesspecifikke fag. Bonusfag: Bonusfaget er valgfaget for den elev, som ønsker at dygtiggøre sig yderligere i sit fag end overgangskravene tilsiger. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte elev ønsker og behov. Der kan være tale om ekstraundervisning i såvel praktiske som i de teoretiske fag. Varighed af bonusfag ca. 4 uger, heraf kan op til 4 uger være integreret i de uddannelsesspecifikke fag. Anden undervisning: Kontaktlærer tid: Ca. 10 lektioner Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlærerens rolle er at støtte og vejlede den enkelte elev i sin uddannelse. Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr: For alle fag gælder at lærernes kvalifikationer skal opfylde reglerne i bekendtgørelse nr (bek. om EUD) kap. 3, 11 stk. 1 og 2. Lærerne skal opfylde skolens kvalifikationskrav til ansættelse som faglærer på en erhvervsskole. Det er skolens / afdelingens ansvar, at der er mulighed for en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer i relation til undervisningsområde og udvikling såvel pædagogisk som fagligt. Lærergruppen / teams sammensættes med henblik på, at eleverne kan nå de fastsatte mål for industriteknikuddannelsen. Kompetencevurdering og godskrivning: Forud for uddannelsesstart kompetencevurderes eleven på tidligere uddannelse og- eller erhvervserfaring. Formålet med dette er at eleven indplaceres på det korrekte grundforløb, samt at vurdere om eleven evt. kan få afkortet sin uddannelse. Kompetencevurdering foretages i overensstemmelses med Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til industriteknikker bilag 1 Se ligeledes under 5 for godskrivning og merit. Elevens personlige uddannelsesplan: Eleven skal udfylde sin personlige uddannelsesplan / uddannelsesbog i elevplan i løbet af den første undervisningsuge, og dette sker i samarbejde med en underviser på uddannelsen.

7 Såfremt eleven ikke allerede overholder overgangskravene til hovedforløb, dansk niveau E matematik Niveau D og engelsk niveau E Fysik niveau F, skal eleven vejledes i sit valgfag, således at eleven kan overholde overgangskravene til hovedforløb. For enkelte elever vil det ikke være muligt at opnå alle overgangskravene inden for den normale undervisningstid, disse elever skal vejledes til at opnå de manglende kompetencer / niveauer uden for den normale undervisningstid eventuelt på VUC eller lignende tilbud. Bedømmelsesplan og kriterier. I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven. Formålet med dette er at hjælpe og vejlede eleven, samt at evaluere undervisningens indhold og metode. Bedømmelsesplanen og kriterier for prøven i det uddannelsesspecifikke fag findes i Bilag 1 punkt 6 i denne undervisningsplan. Bedømmelsesplanen og kriterier for grundfag findes i den lokale undervisningsplan for det pågældende grundfag. Standpunktskarakterer. Der gives standpunktskarakter i alle grundfag efter 7 trins skalaen. Der gives standpunktskarakter i det uddannelsesspecifikke fag efter 7 trins skalaen. Der gives bestået / ikke bestået i følgende fag: Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk, Førstehjælp niveau mellem og Elementær brandbekæmpelse. Karakteren udtrykker elevens slutniveau i forhold til fagets mål og indhold. Eksamen og prøver: Der afholdes eksamen i et grundfag. Der gives eksamenskarakter efter 7 trins skalaen Gennemførelse og tilrettelæggelse eksamen sker i henhold til skolens eksamensregulativ. Der afholdes prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. Prøven er beskrevet i bilag 2 punkt 5 i denne undervisningsplan Den afsluttende prøve: Ved afslutningen af grundforløbet på industriteknikuddannelsen afholdes der en afsluttende prøve grundforløbsprøven inden for de sidste 2 uger af undervisningsforløbet. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som der er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør 3 stk. 2 i hovedbekendtgørelsen. Prøven består i at eleven fremlægger sit afslutningsprojekt. Som dokumentation for forberedelse og planlægning afleveres udover selve projektet en skriftlig dokumentation. (rapport) Under eksamen fremlægger eleven hvorledes projektet er udført, evt. kan eleven fremvise hvorledes opstillinger, bearbejdninger m.v. er udført i værkstedet.. Til fremlæggelsen er afsat 45 min. Vejledningen angiver at eksaminationen kan tage fra 30 min til 7 tim.

8 Prøven bedømmes bestået/ikke bestået Indstilling til den afsluttende grundforløbsprøve kan ske når skolen vurderer, at eleven har tilegnet sig de kompetencemål (overgangskrav), som der skal opfyldes ved overgang fra grundforløb til hovedforløb. 2.3 Fagligt indhold Opgaver og timefordeling på GF2: Planlagte opgaver og timefordeling. 1. Salt og peber bøsser 15 lek. 2. Terning 15 lek. 3. Kanon 25 lek. 4. Skruestik 25 lek. 5. Akselopgave 15 lek. 6. Bordskruestik 40 lek. 7. CNC opgave 30 lek. 8. Grundforløbsprojekt 20 lek. I alt. 170 lek. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige øvelser, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del.

9 3.4. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget I undervisningen lægges der vægt på at eleven oplever en sammenhæng mellem de enkelte fag og projekter. Der skal være tydeligt for eleven hvorledes det lærte kan anvendes i jobbet som industritekniker i dag og i fremtiden. Det er lærernes ansvar at sammenhæng og anvendelighed er tydelig for eleven. Indhold og arbejdsopgaver afspejler så vidt muligt praksis. Der veksles mellem klasseundervisning med teoretiske oplæg, praktiske øvelser og projektorienteret arbejde. Undervejs i uddannelsen sker der en progression i det projektorienterede arbejde som naturligt følger elevernes faglige udvikling og selvstændighed. Den daglige undervisning varetages af de lærere der er tilknyttet afdelingen. Hvor det er hensigtsmæssigt inddrages gæstelærere, enten udefrakommende eller fra skolens øvrige afdelinger. Undervisningens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i elevernes faglige, personlige behov og kompetencer. Det kræver at læreren differentierer i indhold og metode. Læreren skal kunne påtage sig forskellige professionelle roller fra den klassiske formidler til vejleder og inspirator dels overfor de enkelte elever, men også gennem forløbet. Det er vigtigt at elevernes selvstændighed og ansvarlighed udvikles gennem forløbet. Eleven skal tage et medansvar for at hans / hendes uddannelsesmål opfyldes eleven bliver altså en synligt lærende elev. Den enkelte elev skal opleve sig selv som centrum i uddannelsen, men skal også arbejde sammen med andre. Gennem arbejdet får eleven større forståelse for egne kompetencer, trænes i selvevaluering og lærer at finde veje mod nye mål. Bedømmelsesplan og kriterier: I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven. Formålet med dette er at hjælpe og vejlede eleven, samt at evaluere undervisningens indhold og metode. Bedømmelsesplanen og kriterier for prøven i det uddannelsesspecifikke fag findes i Bilag 1 punkt 6 i denne undervisningsplan. Bedømmelsesplanen og kriterier for grundfag findes i den lokale undervisningsplan for det pågældende grundfag. [Her beskriver skolen, hvordan fagets mål og indhold og de didaktiske principper danner grundlag for den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen, arbejdsformer og samspil med de øvrige fag i grundforløbets 2. del. ] 4. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt Krav til elevens dokumentation Dokumentationen på dette niveau består primært af udførelse af faglige opgaver. I værkstedet fremstilles emner med fokus på overholdelse af produktionsgrundlaget med hensyn til overholdelse af tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning. Teoretiske og skriftlige opgaver omfatter korrekte udførte tegninger, anvendelse af CAD programmer, planlægning af eget arbejde. Eleven skal på dette niveau primært kunne gentage og referere de stillede opgaver, kunne redegøre for sine valg samt kunne forklare de valgte løsninger. Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen indgår det fagligt produkt. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål.

10 5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse. Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål Afsluttende prøve Den afsluttende prøve tager udgangspunkt i grundforløbsprojektet. Grundforløbsprojektet tilrettelægges således, at eleven har mulighed for at vise sin grundlæggende viden indenfor faget. I projektet indgår bl.a. informationssøgning, planlægning og beregning. Samt dokumentation i form af tegninger m.v. Eleven skal i forbindelse med projektet vise at han/hun kan planlægge og udføre produktion af et emne, vha. af dreje-, fræseog boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. Eksaminationsgrundlag for den afsluttende prøve. Skolepraktik: Der udbydes skolepraktik til elever, som har gennemført industriteknikuddannelsens Grundforløb 2 på Svendborg Erhvervsskole. Skolepraktikken udbydes i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til industriteknikkeruddannelsen. For at blive optaget i skolepraktik kræver det, at eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning (EMMA-kriterierne). Læs mere på EMMA-kriterierne og skolepraktik på skolens hjemmeside: Ved indgåelse af skolepraktikaftalen som industriteknikker skal elev og praktikvejlederen i fællesskab vælge, hvilke moduler elevens hovedforløb skal bestå af. Overgangsordning: Elever der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015 kan vælge at: Fortsætte på den hidtidige erhvervsuddannelse til og med den 9/ og dermed afslutte sit grundforløb på hidtidige erhvervsuddannelse. Elever på den hidtidige industriteknikker uddannelse, der ikke er begyndt på H1 pr. 1. januar 2016, kan optages på hovedforløbet på den ny industriteknikker uddannelse. Eleven kan desuden vælge at overgå til denne erhvervsuddannelse fra den 1/ Der kan gives merit for undervisningen i allerede opnåede mål / fag. Ikrafttrædelse og ændringer: Denne lokale undervisningsplan er gældende fra 01. august 2015 Ændringer i denne lokale undervisningsplan kan foretages uden yderligere varsel. Ændringerne må ikke medføre, at igangværende elever forhindres i at gennemføre grundforløbet på den forventede tid. Ændringer i denne lokale undervisningsplan skal godkendes af det lokale uddannelsesudvalg på deres næstkommende møde. Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside Eller for yderligere oplysninger kontakt venligst:

11 Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej Svendborg Tlf: Fax: Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Kriterier for godskrivning Den fulde tekst Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015, og dels efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, jf. lovens 38, stk. 2, samt i medfør af 4, stk. 1 og 2, og 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, fastsættes: Formål og opdeling 1. Erhvervsuddannelsen til industritekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 2) Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg. 3) Produktion på integrerede anlæg. 4) Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion og fremstilling. 5) Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. 6) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning og kommunikation. 7) Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering. 8) Produktions- og økonomistyring, projektledelse. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin, jf. stk. 3, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, industriassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, med specialet, industritekniker-maskin, trin 2, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring eller med specialet industritekniker-produktion (trin 3), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 5. Uddannelsen udbydes med talentspor i trin 1 og 2. Stk. 6. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter uddannelsen til og med trin 2, industritekniker-maskin, med tilhørende kompetencemål. Varighed 2. Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 6 år, inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 3 varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13,5 uger. Uddannelsens trin 2,

12 industritekniker-maskin, varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 18 uger. Uddannelsens trin 3, industritekniker produktion, varer yderligere 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13,5 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på fire skoleperioder for industritekniker-maskin. Alle skole- og praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Stk. 6. En skole med et hertil tilstrækkeligt elevantal i eux-forløb skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne i et spor er i praktikuddannelse mens eleverne i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 2) Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning og fremstilling af enkle maskindele. 3) Produktionsplanlægning af maskinarbejde. 4) Brug af bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer. 5) Forberedelse til produktion på en CNC maskine. 6) Brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer. 7) Fremstilling af emner og maskindele. 8) Korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning. 9) Maskinfundamenters nivellering, maskinsko og bolte samt brug af maskinvaterpas. 10) Korrekt opretning og justering af konventionelle og CNC styrede værktøjsmaskiner. 11) Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Aflæsning og vurdering af 2D arbejdstegninger. 2) Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 3) Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger. 4) Valg af skærehastighed i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. 5) Valg af tilspænding i mm pr. min. eller mm. pr. omdrejning med henblik på ønsket overfladebeskaffenhed i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. 6) Udførelse af beregning af geometri koordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 7) Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse- og boreoperationer med faglig sikkerhed på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner. Herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast- og kompositmaterialer. 8) Opmåling og kvalitetsvurdering med faglig sikkerhed af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. 9) Justering og kalibrering af produktionens bearbejdnings- og måleværktøjer. 10) Udførelse af opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 11) Udførelse af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 12) Formidling af og samarbejde med andre om videns søgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets og produktivitetsudvikling. 13) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning, 2) bedømme om målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved fremstilling af enkle maskindele er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 3) opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed samt formler for værkstedstekniske beregninger og geometriberegning ved ISO CNC programmering, 4) demonstrere viden om skæredataberegninger samt brug af CNC tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer, 5) planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion og udførelse af fremstillingsopgaver, 6) selvstændigt planlægge og udføre produktion af emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner,

13 7) ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 8) planlægge og udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer, 9) planlægge og udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner og 10) arbejde sikkerheds- og miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Dansk på E-niveau, bestået. 3) Engelsk på E-niveau, bestået. 4) Matematik på D-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk. 8. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 9. Er der i stk. 5, fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Kompetencer m.v. i hovedforløbet 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Eleven kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Eleven kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 5) Eleven kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder. 6) Eleven kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder at agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 7) Eleven kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 8) Eleven kan udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. 9) Eleven kan planlægge og udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner. 10) Eleven kan planlægge, programmere og udføre produktion af emner på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 11) Eleven kan fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 12) Eleven kan udføre opbygning, programmering, fejlfinding og reparation af enkle styringstekniske systemer. 13) Eleven kan udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder og kundekrav. 14) Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. 15) Eleven kan udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner. 16) Eleven kan anvende CAM/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser. 17) Eleven kan foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. 18) Eleven kan udføre maskinopretning og montage af maskinkomponenter, herunder at foretage korrekt valg af transmissionstyper. 19) Eleven kan udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. 20) Eleven kan planlægge, programmere, optimere og gennemføre komplekse konstruktions- og fremstillingsopgaver ved anvendelse af CNC- og CAD/CAM systemer. 21) Eleven kan planlægge og udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding og reparation af maskiner og anlæg. 22) Eleven kan designe og fremstille prototyper ud fra givne specifikationer, herunder at foretage produktmodning og produktionsoptimering. 23) Eleven kan forestå styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter, herunder at udarbejde metodekvalitets- og økonomistyring.

14 24) Eleven kan designe, opbygge og idriftsætte automatiske produktionsenheder. 25) Eleven kan udarbejde procedurer for kvalitetskontrol og vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift. 26) Eleven kan udføre industritekniske produktudviklings- og produktionsmodningsopgaver. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-14, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr , jf. stk. 1, gælder for trin 2. Kompetencemålene nr , jf. stk. 1, gælder for trin 3. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 155 timer svarende til 6,2 uge. 2) Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 120 timer svarende til 4,8 uge. 3) Matematik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uge. 5) Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hfenkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 60 timer svarende til 2,4 uge. 6) Teknikfag på A-niveau Design og produktion, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 15 timer svarende til 0,6 uge. 8) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid er 25 timer svarende til 1 uge. 9) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde matematik på A-niveau som valgfag. Stk. 6. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning af både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 7. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Stk. 8. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 9. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Godskrivning og merit 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag 1. Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Stk. 3. Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau. Stk. 4. Elever, som har uddannelse på gymnasialt niveau, kan gennemføre uddannelsens to første trin på 3 år, hvoraf skoleundervisningen i grundforløbets 2. del udgør 10 uger og skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 26 uger. For voksne, der også opnår standardmerit jf. bilag 1, har skolen mulighed for at foretage en individuel vurdering, så der ikke opnås afkortning i et omfang, der er uforeneligt med opnåelse af uddannelsens faglige mål. Afsluttende prøve og gymnasial eksamen 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Stk. 2. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. Stk. 3. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til henholdsvis trin 2 og 3 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Stk. 4. For trin 2 består prøven dels af en projektorienteret prøve, hvorunder eleven kan indgå i en projektgruppe på op til fire eksaminander, og dels af to individuelle fremstillingsopgaver, henholdsvis en dreje- og en fræseopgave. Skuemestrene

15 deltager kun i bedømmelsen af prøven. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven løses inden for en varighed af 82 klokketimer. Stk. 5. For elever på trin 2 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra en faglig helheldsvurdering af projektet, projektrapporten samt elevens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. De individuelle fremstillingsopgaver omfatter dels de individuelle dreje- og fræseopgaver og desuden alle de produkter, som eleven har bidraget med til projektopgaven. Med produkter menes foruden de fremstillede maskindele, alle konstruktionsskitser, tegninger, opstillerkort, operationskort, programmer, værktøjs- og magasinlister, skæredatakort, målekort samt eventuelle hjælpeværktøjer, der har indgået i projektarbejdet. De individuelle fremstillingsopgaver bedømmes ud fra målfasthed, funktionalitet og kvaliteten af de fremstillede dele. Stk. 6. Ved beregning af karakteren for elever på trin 2 vægter den projektorienterede prøve med 25 pct. og den individuelle fremstillingsopgave med 75 pct. Stk. 7. For trin 3 består prøven af en individuel projektopgave. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven løses inden for en varighed af 74 klokketimer. Stk. 8. For elever på trin 3 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. Stk. 9. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle fag. Eleven skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Stk. 10. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven, og ved afslutning med trin 2 og 3 udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven. Stk. 11. For arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 7. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx -bekendtgørelsen. Stk. 2. Eux-elever skal, ud over hvad der følger af 6: 1) aflægge seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau, 2) udarbejde en større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser og 3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Stk. 3. Projektet efter stk. 2, nr. 3, udarbejdes i Teknik på A-niveau - Design og produktion og mindst et fag fra erhvervsuddannelsens uddannelsesspecifikke fag efter elevens valg. Efter elevens valg kan projektet udarbejdes i et yderligere fag. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Den afsluttende prøve må tidligst afholdes tre måneder før uddannelsens afslutning. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen udover det i 6, stk. 11, nævnte bevis et bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence. Beviset benævnes eux-bevis. Stk. 5. Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag på gymnasialt niveau, jf. stk. 2, nr. 1, karakteren for den større skriftlige opgave, karakteren fra prøven med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fag på gymnasialt niveau. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Undervisningsministeriet, den 28. april 2015 P.M.V. Lars Mortensen Afdelingschef / Silvia Fernandez Kriterier for godskrivning Bilag 1

16 1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring skal eleven inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning og udførelse af industritekniske fremstillingsopgaver og have erfaring hermed, som specificeret herunder: Tegningslæsning og produktionsgrundlag Erfaring med at udarbejde arbejdstegninger, styklister, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD - anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning. Ligeledes være fortrolig med produktionstegninger og at kunne fremstille korrekte operationsbeskrivelser indeholdende de valgte spåntagende værktøjer med tilhørende skæredata. Konventionel Spåntagende bearbejdning (Drejning og Fræsning) Arbejde selvstændigt og under hensyn til egen og andres sikkerhed, planlægge, opstille og udføre spåntagende bearbejdning på konventionelle drejebænke og fræsemaskiner (Drejning). Udføre langs- plan- og konusdrejning samt udboring, stikning, gevindskæring, boring og rivning. Udføre de til drejeopgaverne nødvendige matematiske beregninger. (Fræsning). Udføre plan-, spor-, delings- og faconfræsning samt udføre de til fræseopgaverne nødvendige matematiske beregninger. CNC Bearbejdning - programmering Udføre programmering og indlæsning af programmer til enkle bearbejdningsopgaver på datastyrede værktøjsmaskiner og desuden være fortrolig med anvendelse af faste bearbejdningscykler til programfremstilling og i øvrigt beregne talpars koordinater ved hjælp af trigonometriske funktioner. CNC Bearbejdning - maskinbetjening Betjene, opstille, programmere og indkøre emner til produktion på CNC styrede værktøjsmaskiner samt optimere et CNC-program til produktion. Måleteknik, kvalitet og dokumentation Udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål - og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser, herunder også udføre dokumentations arbejde i måle- og kvalitets rapportering. Reparation og maskinbygning Planlægge og udføre opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter Ud fra produktions- kvalitets- sikkerhedsmæssige og økonomiske parametre selvstændigt foretage opfølgning og løbende optimering af igangværende produktionsprocesser Ud fra givne specifikationer udvikle og fremstille prototyper og efterfølgende selvstændigt foretage modning af disse til produktion. Produktionsoptimering Med udgangspunkt i konkrete driftstekniske og -økonomiske styringsmål medvirke til at optimere virksomhedens produktionsprocesser samt udarbejde teknisk og økonomisk grundlag for gennemførelse af rationaliseringer i produktionsfunktionerne. 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (praktik måneder) Udarbejde arbejdstegninger og anvende produktionsdokumentation i forbindelse med metalindustriel fremstilling. Udføre konventionel spåntagende bearbejdning, hhv. drejning og fræsning 6 måneder måneder 4 2 Udføre programmering til CNC Bearbejdning 3 måneder 2 1½ Opstilling og indkøring af produktion på CNC maskiner 18 måneder 12 6 Udføre kvalitetskontrol af fremstillede emner, herunder 6 måneder 4 2