- Personalefunktionen er dét, en leder skal prioritere allerhøjest. Det er dér, væksten ligger. Det kræver empati og psykisk tæft.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Personalefunktionen er dét, en leder skal prioritere allerhøjest. Det er dér, væksten ligger. Det kræver empati og psykisk tæft."

Transkript

1 - Personalefunktionen er dét, en leder skal prioritere allerhøjest. Det er dér, væksten ligger. Det kræver empati og psykisk tæft. Og ikke mindst en reflekterende praksis, som de fleste ledere ikke er bekendt med. Ole Fogh Kirkeby, professor, CBS (civiløkonomen, 5/2004)

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Diagnose Konsulenter arbejdsmarkedets gulvkanoner Menneskelige ressourcer Problemstilling Vores betænkning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode og læsevejledning Teoretisk fremgangsmåde - Dekonstruktion og konstruktion Empiri og analyse Afgrænsning Oversigt over projektet Teori Selvets genealogi Psykologiseringen af tilværelsen Psykologien som konstrukt Behandling af galenskab Fra ydre til indre disciplinering Magtviden Bekendelse og individualisering Neoliberale styringsrationaler i individualismens tidsalder Governementalitet Neoliberalismen, det autonome, frie og vælgende subjekt Sandhedsregimer og ekspertise Teknologier Psykologien Psykologi som ekspertise (expertise): Humanteknologi og psy discipliner

3 5.2.8 Etik og psy ekspertise Det selvrealiserende individ Selvets psykoteknologier Udfordringerne ved Foucault og Roses poststrukturalistiske projekt Sekundærteori Diskurspsykologi Positioneringsteori Narrativer Genstandsfelt System- og organisationsteori Videnskabsteoretisk og metodisk klinkevals Iagttagelse Differentiering Organisatorisk autopoiesis HRM - nye krav til virksomhederne HRM et hologram Hvorfor HRM? Udvikling af medarbejderen Værdier i HRM Brugen af konsulenter Konsulenthuset MacMann Berg Systemisk ledelse Fra teori til praksis Tankeværktøjer Fra tankeværktøjer til handleværktøjer Fagbladet Indsamling af empiri Interview metode Kritiske og etiske overvejelser Analyseapparat Analyse Casebeskrivelse af Fagbladet

4 9.2 Fra teori til praksis Psy ekspertisen Teknologien Grus teknologi Den anerkendende teknologi Splitting Forandringens kunst Målrationale, implementering & betingelser Team perspektivet Al den modstand En afsluttende bemærkning Diskussion Den systematiske eller systemiske ledelse? Tankeværktøjer og situationsfornemmelse Tragtens aggregat Rationel kommunikation - det bedre arguments tvangløse tvang Udlicitering af psy ekspertise MacMann Berg og poststrukturalisme Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Internetsider Bilag Bilag 1. Brev sendt til konsulenthuse Bilag 2. Kontrakt vedrørende adgang samt anvendelse af resultater Bilag 3. Interviewguide Interviewspørgsmål til MacMann Berg Konsulenthus Interviewspørgsmål til Malte, leder af Fagbladet Interviewspørgsmål til Jette, medarbejder på Fagbladet

5 2 Indledning Vi har i udarbejdelsen af dette projekt været igennem en lang refleksionsproces. Udgangspunktet for projektet har været en grundlæggende og bredspektret interesse for det senmoderne menneske i en arbejds- og organisationspsykologisk optik, og herunder brugen af konsulenter til optimering af de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi vil i det følgende, bl.a. med hjælp fra en række nutidige kritiske sociologiske og psykologiske teoretikere, søge at fremskrive vores overvejelser, om den erkendelsesproces vi har gennemgået, på vejen frem mod den endelige konkretisering af vores problemstilling. 2.1 Diagnose I en karakteristik af den aktuelle samtid er det efterhånden blevet svært at manøvrere uden om buzzwords som selvrealisering, selvudvikling og selveffektivisering. Disse begreber figurerer ofte som trækplastre i diverse jobbeskrivelser og i ansøgninger fra håbefulde jobsøgende, der rent karrieremæssigt ønsker at placere deres arbejdskraft i organisationer med attråværdige visioner, missioner og værdier, som kan medvirke i realiseringen af deres professionelle ambitioner. Arbejdspladsen synes således at være blevet en platform eller et fundament for udviklingen af faglige og personlige kompetencer, der skal bringe det enkelte menneske nærmere sit individuelle kald og formål med tilværelsen, og i denne ligning optræder personlig udvikling ofte som et almenmenneskeligt krav og kriterium (Brinkmann, 2005: 50). Derfor tilkendegiver mange arbejdspladser efterhånden en helhjertet, men også politisk korrekt interesse i, ikke blot at benytte sig af medarbejdernes instrumentelle kapacitet de lægger ligeledes vægt på, hvor højt de, i det daglige virke, prioriterer et sundt arbejdsmiljø med plads til udvikling og forbedring af professionelle og personlige kompetencer. Interessen for personaleudvikling har gennem de sidste 30 år været temmelig omfattende, og adskillige virksomheder, særligt i Europa og USA, har ligefrem motiveret og fremmet medarbejderes ønsker om personlig udvikling ved at tilbyde personlighedsudviklende kurser Bovbjerg, 2004: 11). Årsagen til denne generelle opprioritering af medarbejderudvikling, synes ikke blot at skulle findes i et alment folkeligt ønske om selvudvikling, men kan ligeledes begrundes i de betingelser virksomheder står med. Behovet for at dygtiggøre sig og øge sine produktionsforhold, i henhold til en arbejdsmæssig realitet, hvor den senmoderne tidsalders globale 5

6 konkurrenceparametre sætter dagsordenen for kvalitets- og kvantitetskriterier, er i højsæde. Denne konkurrence kan ikke længere betragtes som vestligt etnocentrisk funderet, men må vurderes ud fra en større international skala, hvilket ydermere skærper kravene til de mange virksomheder, der forsøger at bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. For at danske virksomheder fortsat kan opretholde en respektabel yde- og konkurrenceevne, fordrer udviklingen innovativ tænkning samt kontinuerlig udvikling og forbedring af produktionens kvalitet (Brinkmann & Eriksen, 2006). Dette stiller naturligvis omfattende krav til både ledelse og medarbejdere i virksomheder, hvis vigtigste ressource og kapacitet i videnssamfundet er mennesket i organisationen. Med dette perspektiv på de ansatte følger dog ligeledes, at de er en knap samt dyr ressource, idet den altdominerende omkostning er medarbejdere (ibid.). I dag udgør lønnen ca. 80 % af produktionsomkostningerne, og derfor er det essentielt at menneskematerialet fungerer (Steno 2006), hvorfor medarbejderudvikling atter sættes i fokus. Det hævdes således, i bl.a. Brinkmanns og Willigs antologier samt af Bovbjerg, at arbejdsmarkedets konkurrencebetonede udvikling, på flere måder, kan forsyne selvudviklingshungrende medarbejderes ambitioner om udvikling med ekstra brændstof og samtidig drage fordel og udbytte af denne tendens (Bovbjerg, 2004, Brinkmann & Eriksen, 2006, Willig & Østergaard 2005). Herved synes efterspørgslen efter selvudvikling og virksomhedernes behov for kompetent og kvalificeret arbejdskraft umiddelbart at gå op i en højere enhed. Man kan dog opstille den hypotese, at idet det almenmenneskelige ønske om selvudvikling og arbejdsmarkedets behov for højtkvalificeret arbejdskraft udvikler sig i et tæt gensidighedsforhold, må det nødvendigvis også bidrage, reproducere og tilskynde til den opskærpede konkurrence, der tilsyneladende befinder sig i en udviklingsspiral uden finitet (Willig 2005, 29). I relation til ovenstående forekommer der ydermere, aktuelt set, en bemærkelsesværdig kritisk og teoretisk tendens indenfor bl.a. sociologien og socialpsykologien, der retter skarpe skyts mod selvrealiseringsfænomenet og erhvervslivets (kapitalismens) udnyttelse af det senmoderne menneskes tilsyneladende behov for personlig selvudvikling. Gennem de seneste år, er der publiceret en række samfundskritiske bidrag, som viderefører arven fra bl.a. Webers Protestantiske etik og Durkheims og Marx overvejelser om den samfundsmæssige og kapitalistiske udvikling. Fælles for den overensstemmende kritik er, at den behandler, især den videnstunge del af arbejdsmarkedet, som det fremtoner sig efter afskaffelsen af den klassisk Tayloristiske model, der hovedsagligt tager afsæt i en arbejdsmentalitet med begrænset råderum og initiativ. Altså fokuseres der på de konsekvenser, den moderne arbejdsform - med sin fleksibilitet og generelle frihed - 6

7 afstedkommer, og hvorledes dette implicerer forskellige omstændigheder for udviklingen af den samfundsmæssige tilstand og for menneskelig identitet. I denne sammenhæng optræder primært kritisk teoretiske bud samt socialkonstruktionistiske, poststrukturalistiske perspektiver, der skildrer og dekonstruerer disse forhold ud fra en overvejende negativistisk synsvinkel. I det samstemmige ensemble, af kritikere, ses flere nylige danske udgivelser - herunder en række antologier, bøger og publikationer (Tynell 2001, Bovbjerg, 2004, Brinkmann & Eriksen, 2006, Willig & Østergaard 2005), hvis brændpunkter bl.a. centreres om selvudvikling og arbejdsmarkedet. Udviklingen afstedkommer, ifølge denne optik, et overhængende pres på de menneskelige faktorer, der figurerer i en given videnstung virksomhed. Kompetenceoptimering, udvikling og fleksibilitet, der kendetegner de stadigt flere arbejdstimer og dage, er nu at forstå som et underliggende krav og begynder at sætte sine spor på de berørte ressourceindehavere (Sennett, 1998), hvilket i stigende grad kommer til udtryk som stress og udbrændthed, der efterhånden kan anskues som deciderede folkesygdomme (Willig, 2005). 2.2 Konsulenter arbejdsmarkedets gulvkanoner Man kan historisk set skitsere en overgang fra tidligere tiders industrisamfund - hvor der blev stillet store krav til faglighed - til nutidens videnssamfund, hvor virksomheder ikke blot efterspørger faglighed men ydermere, og i højere grad, kræver mere generelle og bredspektrede kompetencer hvilket eksempelvis vil sige evnen til hurtigt at sætte sig ind i kompliceret stof, til at organisere sit eget arbejde, til team-samarbejde og ikke mindst evnen til konstant at omstille sig (Steno 2006). Et højt IT-kompetenceniveau og muligheden for hurtigt at kunne dele sin viden med andre, er ligeledes en forudsætning for at fungere godt i den moderne virksomhed. I dag er det fleksibilitet og omstillingsparathed, der kendetegner gode arbejdsmoralske dyder og det aktuelle arbejdsmarked sætter desuden, og i stigende grad, krav om, at ansatte skal være i forandring og under udvikling. Medarbejdere er altså nødsaget til og må være villige til at reflektere over sig selv og samtidig bearbejde personlig adfærd og holdninger til arbejdet (Bovbjerg, 2004: 12). Måden, hvorpå disse færdigheder og holdninger oparbejdes og raffineres, betragtes ofte som et job for særlige aktører på arbejdsmarkedet med en professionel ekspertise i at udvikle og optimere disse generelle kompetencer. Denne funktion kendetegner efterhånden et lukrativt marked, hvorfor disse aktører successivt konstituerer rammen om en ekspanderende brancheform. 7

8 Kompetenceoptimeringsfunktioner bliver således ikke kun varetaget alene af disse videnstunge virksomheder, indenfor den offentlige og private sektor, men udliciteres derimod i højere grad til konsulenthuse med speciale i Management strategi (Linnet, 2007). Mange af de metoder, der anvendes i dette regi, finder sin oprindelse i psykologien, og er løbende blevet udviklet som mere eller mindre selvstændige fagdiscipliner, der specifikt kan anvendes i arbejdet med virksomheder. I denne sammenhæng spiller eksempelvis arbejdspsykologien og Human Ressource Management (HRM 1 ) nogle væsentlige roller. De eksterne konsulenter beskæftiger sig hovedsagligt med diverse former for strategi, der kan ansigtsløfte og ommøblere interne strukturer og optimere arbejdsforløb. Dette gøres ofte ved hjælp af adskillige ledelsesværktøjer i form af eksempelvis assessment (vurdering af forhold og personalefærdigheder), personlighedstests, økonomisk revision og skøn af kommunikative processer. Konsulenterne kan altså helt grundlæggende bidrage med en ekstern iagttagelse og vurdering af, hvorledes en given virksomhed kan opkvalificere sin effektivitet og ydeevne. Selve konsulentfunktionen foregår gerne i tæt samarbejde med ledelse og personalestab og baserer sine æstimater og ideudvikling på denne kontakt og erfaringsdannelse. Ydermere assisterer konsulenterne ofte i implementeringen af de fastsatte målsætninger og metoder. I denne sammenhæng anvendes der en række forskellige metoder, der som grundprincip søger at sikre både merproduktion og merværdi til de virksomheder/kunder, der anvender de omtalte ydelser Menneskelige ressourcer Overordnet set kan vi hermed fastslå, at management strategi spiller en stadig større rolle indenfor erhvervslivet, idet næsten 70 % af danske virksomheder, i dag, betjener sig af en Human Ressource Management strategi, og næsten halvdelen af danske virksomheder involverer HRM i vigtige beslutningsprocesser (Bech, 2007). Disciplinen har efterhånden udviklet sig i en række forskellige retninger, som ikke blot holder fokus på medarbejdernes faglige kvalifikationer men, som nævnt, også på, hvorledes det er muligt at udvikle personlige egenskaber, der ligger udover de faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer (Bovbjerg, 2004: 17). Det er interessant, at se hvordan 1 HRM begrebet bliver yderligere defineret i et senere afsnit. 2 Aktuelt set forefindes der en særlig hype omkring Management redskaber som Change Management (forandringsledelse), værdibaseret ledelse, Lean Management, samt forskellige former for coaching og teambuilding. 8

9 medarbejderes indre potentiale dermed synes at blive placeret i brændpunktet for den strategiske tilgang. Denne form for personlighedsudvikling, der, ifølge Bovbjerg, også går under betegnelsen personlig-vækst orienteringen (Bovbjerg, 2004: 16), ser udvindingen af menneskeligt potentiale som et effektiviseringsredskab og anskuer menneskelige ressourcer ud fra én overordnet betragtning. Jørgensen anviser, i relation hertil, menneskets formål med tilværelsen er at realisere sig selv og udnytte alle sine ressourcer, og jobbet bliver da, i denne sammenhæng, betragtet som vejen til selvrealisering (Brinkmann, 2004: ). Idegrundlaget for denne forståelse knytter an til en forestilling om, at mennesket besidder en indre kerne, hvis iboende potentialer skal frigøres, udvikles, pudses og galvaniseres. Forståelsen af mennesket som bærer af en indre kilde eller latente potentialer og behovet for selvaktualisering eller realisering kan, ifølge Honneth, mest hensigtsmæssigt anskues som et sociokulturelt fænomen, der grundlæggende udspringer af en række sideløbende historiske transformationsprocesser, der i særdeleshed siden oplysningstiden har overladt det vestlige menneske en større frihedsgrad og valgfrihed i dagligdagen (Willig, ). En frihed og autonomi, der samtidig er blevet et normativt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af det senmoderne menneskes virksomme og selvrealiserende livsprojekt 5 (Rose 1996). Denne emancipatoriske udvikling har tilsyneladende skabt grobund for, at mennesket relativt frit kan tilrettelægge sine individuelle livsvalg ud fra en personlig vurdering af, hvad der bekommer den pågældende person bedst. Disse valg træffes gerne ud fra personlige granskninger af selvet, der tilsyneladende anviser, hvad man fra naturens side er blevet tildelt af evner og potentialer. Det øgede fokus på selvet, og hvorledes dette skal forvaltes, plejes og udvikles, kan hos ovenstående teoretikere ses som et kulturelt fænomen, der i de vestlige samfund gennemsyrer samtlige sociale sfærer, hvilket manifesterer sig som en livslang læringsproces. Denne tager allerede sit afsæt i barnets første møder med offentlige institutioner i form af børnehave, skole og senere i kontakten med uddannelsessystem og arbejdsliv (Brinkmann & Eriksen 6, 2006, Heede, 2004, Rose 1996). Personlig optimering og realisering udgør således, 3 Artikel af Carsten Rene Jørgensen. 4 Artikel af Alex Honneth. 5 Disse forandringsprocesser bliver, blandt andet med udgangspunkt i Foucault og Roses analyser, behandlet mere indgående i et senere kapitel. 6 Artikel af Klaus Nielsen. 9

10 hvad der bedst kan betegnes som en performancekultur, hvor selvudvikling figurerer som en bred institutionaliseret fordring for det senmoderne menneske (Brinkmann, ). 2.4 Problemstilling Som tidligere berørt befinder arbejdsmarkedet sig i en rivende global vækstudvikling, der stiller konstante krav til både virksomheder og medarbejdere, hvilket de facto også bemærkes i forskellige arbejdsmiljøundersøgelser af vidensarbejde (Forskningscenter for arbejdsmiljø 8 ). Diverse symptomer på stress, overanstrengelse, præstationsangst og udbrændthed er gradvist ved at blive anerkendt som den senmoderne tidsalders sociale patologier og udgør, ifølge en række teoretikere og fagfolk, en alvorlig sundhedsmæssig problematik for det danske erhvervslivs fremtid. Kravene om fleksibilitet, frihed, ansvar og personlig udvikling synes på flere områder at volde medarbejdere problemer (Tynell 2001), (Sennett 1998). Det forekommer ofte, store dele af arbejdsstyrken, vanskeligt at definere sin rolle på arbejdspladsen og ikke mindst at skelne mellem arbejde og privatliv, hvis grænse er blevet udflydende og svær at håndhæve (Schwarz & Nardi & Whittaker 1999). Den benhårde konkurrence figurerer ikke kun mellem virksomheder, men mellem teams internt i organisationerne, og succes såvel som nederlag står tit for egen regning som en generel konsekvens af ansvarsudlicitering (Ibid.). Ydermere foreligger det kategoriske imperativ om selvudvikling og realisering, der via psykologisk inspirerede metoder ofte annoncerer stresshåndtering, konfliktløsning og udvinding af personlige ressourcer til firmaets og medarbejderens fordel. Her finder adskillige teoretikere det nærliggende at diskutere motivation og ledetråd for de konsulenter, der benytter sig af grundidéerne i HRM og har specialiseret sig i integrering af såkaldte bløde værdier og samtidig bygger sit fundament på at levere bæredygtighed og effektivisering af medarbejdere. Det er øjensynligt vitalt for virksomheder at opretholde et sundt, positivt og funktionelt arbejdsmiljø, der konstant kan akklimatisere sig nye og krævende forhold og synes da også at være en rammende funktionsbeskrivelse af moderne konsulentvirksomhed. Som det fremgår af flere aktuelle kritisk teoretiske udgivelser assisterer principperne i HRM dog i overhængende grad ved at bidrage til en opadgående bundliniediskurs gemt bag maskerede tiltag som implementering af bløde værdier (eksempelvis Tynell 2001). 7 Artikel af Axel Honneth

11 Kritikken er primært rettet mod de omfattende krav, der stilles til medarbejdere, nyuddannede og til offentlige uddannelsesinstitutioner, der alle spæder til etableringen og reproduktionen af den sociale og samfundsmæssige fordring om selveffektivisering (Brinkmann & Eriksen, 2006). Dette fokus, der mere og mere kan anskues som en folkepsykologisk 9 forståelse, der taler for præstationsoptimering som moderne livsstilsdoktrin, vækker nu spontane associationer til stress, præstationsangst, depression og andre sociale lidelser. Til trods for denne udvikling udmærker de fleste HRM baserede firmaer sig ved at prædike for, hvorledes erhvervslivet bør promovere sig selv for at indfange den kommende og ekstremt værdifulde talentmasse af unge nyuddannede akademikere som det også fremgår af Mandag Morgens særnummer; Talentkampen Firmaernes rekrutteringsstrategi reklamerer og taler stadig for en sammensmeltning af privat- og erhvervsliv samt øgede ansvarsområder, selvudvikling og optimering af personlige færdigheder og indre potentiale i et erhvervsmæssigt øjemed. Det er netop denne konstante fordring om selveffektivisering og opgradering af præstationsevne, der bliver dadlet i fortættet grad af sociologiske og socialpsykologiske debattører, der alle anser selvrealisering og selveffektiviseringstrenden som et tænkbart onde for den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling. Den øgede individualisering og selvansvarlighed, der kendetegner den aktuelle sociale og samfundsmæssige tilstand, stiller omfattende krav til alle, der har ambition om en professionel karriere og kan, ud fra den socialpsykologiske kritik, afstedkomme psykiske problemstillinger, der gradvist flyder til overfladen i kølvandet på den konstante jagt efter selvrealisering. De mange konsulentvirksomheder ses altså, ifølge den omtalte kritik, som værende reproducenter af fordringen om selveffektivisering, der efterhånden er blevet et almenmenneskeligt behov. Selveffektivisering er, som tidligere behandlet, ikke længere blot et spørgsmål om at blive lidt bedre til sit instrumentelle hverv, det forventes ligeledes, at man gennem sit arbejde får identificeret sine latente iboende potentialer. Når det er gjort, bør disse evner fremelskes og anvendes til kontinuerlig forbedring. Dette fænomen ses hos adskillige konsulenthuse, der som nævnt taler for, at man skal finde sin indre kilde eller personlige ressourcer gennem en til tider religiøst inspireret praksis, hvor meditation og gruppebekendelse står højt på dagsordenen (Bovbjerg, 2004: 20) som det eksempelvis fremgår af Pathfinders kursusprogrammer (Internetside 1). Selvhjælpslitteratur som Tør du kysse frøen (Kastebjerg & Hauen & Soden 1999) og aktuelle coaching- og ledelses 9 Begrebet Folkepsykologi låner vi i en fri fortolkning fra psykologen Jerome Bruner (Bruner, 1999) 11

12 instruktionsbøger (Sofia Manning 2005, John Whitmore 2004, m.fl.) fungerer i tiltagende grad som teoretisk fundament for sammensætningen af diverse kursusformer. Den anvendte terminologi og metaforik er ofte inspireret af elitesportens semiotik, og derfor kommer teambuildings-, talent- og ledelsesudviklingskurser yderligere til at fremstå som en metode til at udvikle medarbejdere som toptrænede og veldresserede fuldblodsvæddeløbsheste. De fleste af disse HRM orienterede konsulenthuse anlægger altså en psykologisk orienteret profil, der generelt set baserer sig på faglighed og anciennitet. Produktet er forholdsvis ligetil, og kurserne kan tage udgangspunkt i både medarbejdertilfredshed og simpel cost/benefit bundlinielogik. Koncepterne centrerer sig om forbedring af en personlig og teambaseret indsats gennem refleksion og introspektion, der kan øge tilhørsforholdet til arbejdspladsen og loyalitetsfølelsen (Tynell 2001). På trods af det umiddelbare positive indtryk, fremhæver flere kritiske kommentatorer, at det er væsentligt og rimeligt at stille sig spørgende overfor det almene kompetenceniveau. Det konkrete teoretiske fundament kan karakteriseres som et metateoretisk potpourri af forskellige psykologiske fagtraditioner, hvis betragtninger ofte bliver anvendt udenfor oprindelig kontekst og uden hensyn til metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Man ser således en psykologisk hybridteori, der knytter an til humanistisk, kritisk psykologisk, kritisk teoretisk, konstruktionistisk, psykoanalytisk og personlighedspsykologisk samt behavioristisk teori m.fl., der anvendes i alternative kontekstuelle sammenhænge, der alle taler for selveffektivisering (Brinkmann & Eriksen, 2006), (Bovbjerg, 2004), (Rose, 1996: 87). 2.5 Vores betænkning Ovenstående problematik tager som det fremgår udgangspunkt i en kritisk stillingstagen til grundsætningerne i HRM og personlig selvudvikling i et erhvervsmæssigt øjemed. Kritikken figurerer således i en akademisk polemik, der ligeledes vinder indpas i mediemæssige sammenhænge, men kendetegnende for denne diskussion er, at det på flere måder må siges at være en noget ensidigt rettet diskussion. Debatten er ikke udsat for en reel pennefejde med debattører på begge sider af bordet, idet repræsentanter fra HRM ikke synes at være repræsenteret. Den samstemmende kritik af moderne management synes yderligere at forekomme som en akademisk abstraktion, der baserer sig på etablerede og anerkendte sociologiske og socialpsykologiske antagelser, men kun i begrænset omfang kan siges at komme med forslag til konkrete ændringer af HRM praksissen. 12

13 Ud fra ovenstående betragtninger finder vi det interessant at undersøge feltet teoretisk såvel som empirisk. I denne sammenhæng anerkender vi feltets metodiske bredde og mangfoldighed som vi på baggrund af ovenstående finder udsat for en noget unuanceret og generaliserende kritik. Den behandlede kritik centrerer sig hovedsagligt om HRM strategier der knytter an til et essentialistisk menneskesyn der som nævnt sætter udvindingen af indre potentiale i højsæde. Denne HRM praksis synes at præge markedet i omfattende grad men repræsenterer langt fra hele branchen. En alternativ tilgang med fokus på ledelse og coaching vinder gradvist og støt indpas i det danske erhvervsliv og retleder via en omfattende efterspørgsel fremtidens HRM. Denne praksis baserer sig på en konstruktionistisk videnskabsteori der har øje for relationel praksis og kommunikation frem for indre menneskelige ressourcer. Den nye approach indenfor HRM ses bl.a. repræsenteret af danske firmaer som Attractor, DIEU, MacMann Berg og DISPUK. Vores undersøgelse centrerer sig således om en forgrening af HRM orienteret konsulentarbejde der, til trods for sit indtog på det danske konsulentmarked ikke er blevet behandlet i den anførte kritiske udredning. Vi finder det derfor nærliggende at beskæftige os med denne nye udløber indenfor moderne HRM hvorfor vi har taget kontakt til konsulenthuset MacMann Berg (MMB) der arbejder ud fra et systemisk princip 10. Denne undersøgelse nødvendiggør, at vi dykker ned i det valgte felts fundament og forudsætninger, for således at kunne åbenbare, hvilke konsekvenser denne fører med sig. Derved skabes muligheden for iværksættelsen af en eventuel forandring, forbedring om man vil, og efterlader os i en position, hvor vi ikke blot stemmer i med de førnævnte kritikere, men forholder os åbent og neutralt til undersøgelsens resultater, for derigennem at kunne fremføre en velkendt konstruktiv kritik - det er således imperativt for projektets udarbejdelse, at vi systematisk favner evt. ambivalente og nuancerede forhold ved MMBs koncept. I denne sammenhæng finder vi det, ud fra en psykologisk optik, værd at diskutere, hvilken rolle den systemiske konsulentvirksomhed spiller i henhold til arbejdsmarkedets udvikling. Vi har på denne baggrund derfor etableret kontakt til en organisation benævnt som Fagbladet 11, der har benyttet sig 10 MMB arbejder med det de kalder systemisk ledelse. 11 Organisationen er anonymiseret (jf. Indsamling af empiri). 13

14 af MacMann Bergs ydelser. Dette er med henblik på at favne ikke blot et konsulentorienteret men ligeledes ledelsesmæssigt samt medarbejderrelateret perspektiv i behandlingen af vor problemstilling. I denne sammenhæng bør det pointeres, at vi ikke har til hensigt at udfærdige en RoI analyse (Return on Investment) men snarere er interesserede i at identificere symptomer på udarbejdelsen og implementeringen af det systemiske princip. I en undersøgelse af konsulenthuset MacMann Bergs tilgange til ledelsespraksis og organisationsudvikling, ud fra deres teoretiske fundament systemisk ledelse, vil vi derfor i en konkret organisatorisk sammenhæng, belyse fordele og ulemper i denne form for psy 12 relateret konsulentarbejde. 3 Problemformulering Hvilke konsekvenser implicerer implementeringen af systemisk ledelse for Fagbladets organisatoriske og ledelsesmæssige strategi og hvorledes influerer disse på personaleforhold? 3.1 Arbejdsspørgsmål Til denne problemformulering har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan er det muligt at koble og operationalisere den poststrukturalistiske forståelse af psy discipliner samt deres relation til styringsrationaler i senmoderne avancerede liberale demokratier, med en række socialkonstruktionistiske perspektiver på interpersonelle relationer samt en systemteoretisk forståelse af organisationer? Hvilke problemstillinger/udfordringer rummer MMBs praksis og hvorledes kan disse behandles konstruktivt? 12 Psy discipliner er alle de videnskaber der starter med psy herunder bl.a. psykologi og psykiatri. Begrebet præsenteres og uddybes i projektets teoriafsnit. 14

15 4 Metode og læsevejledning Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan vi konkret har til hensigt at besvare den ovenstående problemformulering, hvorfor dette afsnit både indeholder videnskabsteoretiske overvejelser, en specifikation af hvilke teorier vi beskæftiger os med, en redegørelse for hvilken fremgangsmåde og analysestrategi vi benytter os af samt en afgrænsning i henhold til vores problemstillinger. I bestræbelserne på at skabe gennemsigtighed i fremstillingen, har vi valgt, at redegøre for videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser løbende igennem projektrapporten. Dette afsnit repræsenterer således primært en overordnet beskrivelse af projektets metode og indeholder afslutningsvis en grafisk oversigt over hele projektet. 4.1 Teoretisk fremgangsmåde - Dekonstruktion og konstruktion Vi tillægger os i dette forskningsprojekt bl.a. en poststrukturalistisk optik, repræsenteret ved teoretikerne Michel Foucault (Foucault, 2003a, 2003b, 2003c) (Heede 2004) og Nikolas Rose (Rose, 1996, 1999a, 1999b, 2003, 2004). Vi ser dermed, som udgangspunkt, al viden og menneskelig forståelse som afhængigt af det verdenssyn, der eksisterer inden for en given historisk periode. Dette lægger således op til et epistemologisk perspektiv, forankret i tesen om at sandhed ikke bygger på en objektiv ontologisk forudsætning, men anskuer begrebet som et produkt af historiske, kulturelle og sociale faktorer. Sandheder er, med Foucaults ord fiktioner, som, trods deres kontingens, dog er virkelige, idet de har konkrete konsekvenser for skabelsen eller sammenføjningen af mennesket. Udledt af denne epistemologiske optik, finder vi det hensigtsmæssigt at anvende den videnskabsteoretiske samt metodiske ad hoc fremgangsmåde (Olsen, 2004: 150). Denne tilgang indebærer løbende synliggørelse af vores overvejelser om teoriernes indbyrdes relationer, herunder kohærens og inkongruens samt hvorledes de kan bringes i anvendelse. I denne sammenhæng betinges også nødvendigheden af en løbende kritisk forholden til egne subjektive antagelser, erfaringer og videnstilegnelse. Denne approach tilsigter således at tildele projektet en gennemsigtighed hvor læseren på egen hånd kan validere resultater og konklusioner. I teori afsnittet fremskrives, ved Foucault og Rose, hvorledes mennesker subjektiveres samt, på hvilken vis, de såkaldte psy discipliner spiller en rolle i udformningen og reguleringen af det 15

16 moderne vestlige subjekt. Inden for den poststrukturalistiske optik, søger man via den genealogiske metode at udlede og dekonstruere forskellige fænomeners historiske fremkomst og funktion, blandt andet påvises det, hvorledes videnskaben, og de dertilhørende dogmer, er diskursivt frembragt. En sådan dekonstruktion kan således muliggøre iværksættelser af forskellige transformationsprocesser. Omdrejningspunktet for vores projekt er at undersøge, hvordan konsulenter, som trækker på forskellige psykologiske tilgange i deres arbejde, og derved kan anskues som repræsentanter for en psykologisk ekspertise, indvirker på samt gennemsyrer forskellige dele af en organisation. Vi vil, ud fra dette perspektiv, anvende vores dekonstruktionistiske optik, til at åbne for feltet, men ikke blot gå Foucault og Roses ærinde ved alene at anvise tingenes kontingens. Det ligger ydermere i vores tilgang, at vi søger at fremlægge konstruktive bud på forandringer og forbedringer af konsulentpraksissen. Derfor ophører vore opløsende bevægelser på et tidspunkt, hvor de samlede resultater opsummeres samt diskuteres for således at byde ind med et konstruktivt bud på forandring og forbedring. Vi inddrager, i afsnittet sekundær teori, en række socialkonstruktionistiske teorier, disse værende henholdsvis diskurspsykologi (Jørgensen & Phillips 1999), narrativ psykologi (Polkinghorne 1988) og positioneringsteori (Harré & Davies, 1990, Harré & Van Langhoven 1999) for at få mere konkrete analyseredskaber der kan anvendes i behandlingen af vores empiri. I forlængelse af dette, præsenterer vi, i afsnittet Genstandsfelt, vores forståelse af organisationer som åbne sociale systemer ud fra W, Richard Scott, og dette perspektiv kombineres med Niklas Luhmanns sociologiske teori om hvordan disse systemer opererer (Kneer et al. 2004). Både de poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske teorier samt Luhmanns systemteori deler en række fælles berøringsflader, herunder en række videnskabsteoretiske idealer der tildeler kommunikation og sprog en central position. I Genstandsfeltet gives desuden en præsentation af de overordnede principper i ledelsesstrategien Human Ressource Management (HRM). Herefter redegøres for hvorledes MMB bidrager til at forme Fagbladets HRM strategi. Ydermere præsenteres vores case, herunder en fremstilling af MacMann Berg og deres ledelsestilgang systemisk ledelse samt Fagbladet, hvis leder har gennemført en systemisk lederuddannelse hos MacMann Berg. Afslutningsvis redegøres der for, hvorledes vores empiri er blevet indsamlet. Desuden fremstilles række etiske og kritiske overvejelser. 16

17 4.2 Empiri og analyse Vi har i projektet anlagt en kvalitativ forskningsmetode. Empirien består af interview, der er indsamlet ud fra en halvstruktureret, åben og deltagerstyret tilgang (Kvale, 2004) (Staunæs & Søndergaard, 2005), hvor prædefinerede spørgsmål kun har udgjort en rettesnor for interviewene. Vi vil, som nævnt undersøge konsulentpraksis i forhold til en organisatorisk kontekst. Vi har derfor valgt både at inddrage interview med konsulenter fra MacMann Berg, med lederen fra Fagbladet samt med en af medarbejderne i lederens afdeling/organisation. Dette sker med henblik på at favne de forskellige positioner og subjektive perspektiver på det komplekse felt, som konsulentydelsen indgår i. Kvalitativ forskning kan kritiseres for dets generaliserende konklusioner, der ofte knytter an til et spinkelt empirisk grundlag. Det anfægtes i denne sammenhæng at de såkaldte repræsentative resultater således savner validitet, om dette skriver Flyvbjerg: Man kan ofte med fordel generalisere på grundlag af en enkelt case, og case studiet kan udmærket bidrage til videnskabelig udvikling via generalisering som supplement eller alternativer til andre metoder. Men formel generalisering er overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, hvorimod det gode eksempels magt er undervurderet (Flyvbjerg 1996: 149). Målet med nærværende projekt er således, som tidligere nævnt, ikke at opstille universelle lovmæssigheder, men derimod at eksemplificere en række omstændigheder ved den systemiske ledelsesform. Vores analysestrategi og analysetemaer vil blive præsenteret og uddybet i afsnittet Analyseapparat umiddelbart inden analysen. Efterfølgende vil vi ligeledes foretage en kritisk refleksiv gennemgang af de forhold der evt. kan have haft en indvirkning på interviewsituationerne og de fremstillinger, der heri blev produceret. Herunder indgår også etiske overvejelser. Diskussion I Diskussionen tilsigter vi at angive nogle konstruktive perspektiver på MacMann Bergs metodiske praksis. I denne sammenhæng fremlægges en behandling af analysens centrale problemstillinger. 17

18 4.3 Afgrænsning Vi har, som tidligere nævnt, valgt at arbejde med en række teorier, som alle kan siges at være forholdsvis omfattende. Af denne årsag har vi valgt kun at redegøre for de dele af teorierne, som er relevante i henhold til vores problemstilling. Desuden har vi afgrænset os fra en omfattende præsentation af MacMann Bergs ledelsestilgang systemisk ledelse, grundet det aspekt, at vi, i vores eget projekt, ligeledes trækker på socialkonstruktionisme og systemteori, og derfor, langt hen af vejen, undersøger vores genstandsfelt med dets egne teorier 13. Til trods for vores kvalitative forskningsmetode har vi ikke til hensigt at generalisere analysens resultater i henhold til den almene anvendelse af principperne i HRM. Vi koncentrerer os således udelukkende om videnstunge organisationer hvis primære ressource er højtuddannede medarbejdere. 13 Systemisk ledelse trækker bl.a. på Harré og Davies positioneringsteori og Luhmanns systemteori. Der er dog den vigtige forskel, at vi har en poststrukturalistisk optik, og at systemisk ledelse bl.a. arbejder med en teori om værdsættende og anerkendende samtaleformer, jævnfør afsnittet om systemisk ledelse. 18

19 4.4 Oversigt over projektet Del 1 Indledning Kap. 1-2: Problemfelt, problemformulering og metode Del 2 Redegørende teori Kap. 3 Foucault og Rose Kap. 5 System- og organisationsteori samt HRM Kap. 4 Diskurspsykologi, Narrativitets- og Positioneringsteori Kap. 5 MacMann Berg, systemisk ledelse og Fagbladet Del 3 Analyseapparat og analyse Kap. 6 Analyseapparat Kap. 7 Analyse ud fra de redegørende afsnit og empirien Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser ad hoc Del 4 Diskussion og konklusion Kap. 8-9 Diskussion og konklusion 19

20 5 Teori I dette kapitel fremskrives hvorledes mennesker subjektiveres samt hvorledes psy discipliner påvirker udformningen og reguleringen af det moderne vestlige subjekt. Dette afsnit tager derfor afsæt i Michel Foucaults og Nikolas Roses teorier om Governmentality. Vi redegør i kapitlets anden del for en række socialkonstruktionistiske teorier herunder, diskurspsykologi, narrativ psykologi og positioneringsteori. I forlængelse heraf, præsenteres vores forståelse af organisationer som åbne sociale systemer ud fra Scotts betragtninger, dette perspektiv kombineres med Luhmanns sociologiske teori om hvordan disse systemer opererer gennem kommunikation. Desuden gives der en præsentation af de overordnede principper i ledelsesstrategien Human Ressource Management (HRM). Ydermere præsenteres vores case; konsulenthuset Macmann Berg og Fagbladet. Afslutningsvis redegøres der for, hvorledes vores empiri er blevet indsamlet samt for en række etiske og kritiske overvejelser forbundet hermed. 5.1 Selvets genealogi Psykologiseringen af tilværelsen Som tidligere behandlet, knytter moderne management strategi ofte an til den psykologiske fagdisciplin, hvilket får en række konsekvenser for både menneskesyn og metode (Rose, 1996: 87, 160). Den moderne psykologi kan dog på ingen måde betragtes som en entydig og uforanderlig størrelse, da fagbetegnelsen historisk set rummer en facetteret forståelse af, hvorledes det er muligt at undersøge og forholde sig til menneskets væren og adfærd. Teorierne kredser som udgangspunkt om overvejelser vedrørende menneskets psyke eller indre psykologiske natur/liv, og søger grundlæggende at anvise praktikker og teknikker til et bedre og sundere liv (Jørgensen 2006). Foucault og Rose taler i denne forbindelse om psy disciplinerne, der dækker samtlige fagområder, hvis benævnelse starter med angivelsen psy, herunder eksempelvis psykologi, psykiatri og psykoterapi. Psykologien spiller, ifølge en række aktuelle teoretiske perspektiver, til stadighed, endog i større omfang end tidligere, en væsentlig rolle indenfor adskillige aspekter i den senmoderne tilværelse, og gør sig således gældende indenfor privat- såvel som erhvervslivet. Denne 14 I vores forståelse af Foucault tager vi primært udgangspunkt i Dag Heedes Det tomme menneske (Heede, 2004) 20

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer ADHD-BOOMET - et samfundskritisk blik på ADHD Udarbejdet af: Vejleder: Johan Fischer Katrine Ibsen Larsen Mikkel Elmenhoff Bindesbøl Alexander Sebastian Barang Stephanie Thornfeldt 1 Optakten: I Danmark

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

1. Indledning...2 2. Metode...5 Projektets opbygning...6 Vores tilgang til projektet...10 Depression som problemstilling...11 Afgrænsning...11 3.

1. Indledning...2 2. Metode...5 Projektets opbygning...6 Vores tilgang til projektet...10 Depression som problemstilling...11 Afgrænsning...11 3. 1. Indledning...2 2. Metode...5 Projektets opbygning...6 Vores tilgang til projektet...10 Depression som problemstilling...11 Afgrænsning...11 3. Menneskesyn...12 Kognitiv Psykologi...13 Poststrukturalisme...18

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere