Odense Tunneldalsystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 141

Transkript

1 Odense Tunneldalsystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 141

2 Fotos fra registreringspunktet Foto fra kontrasterende delområde omkring Fangel Hede 2

3 Foto fra kontrasterende delområde omkring Fangel Hede Foto af udsigt til Åsystemet SV for Lundegård hovedgård Nøglekarakter Ekstensivt dyrkede jordbrug, åer og vådområder, skovområder, småplantninger og krat, spredt bebyggelse og sammensat kompleksitet. Beliggenhed og afgrænsning Odense Å Tunneldalssystem dækker et areal, som udgør ca ha og er beliggende SV for Odense i forlængelse af Odense Smeltevandsdal. Området strækker sig i en NØ-SV retning over ca. 11 km og varierer i bredde mellem 0,6 km og 8 km. Mod NV afgrænses området af en højere liggende moræneflade med dødispræg, mod SV af Synebjerg Bakker, mod SØ af Sallin-ge Dødis- og Åslandskab og mod øst af Vejle-Egeskov Moræneflade. Karakterområdet er beliggende i Odense, Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner. Landskabstype Tunneldal/dyrket/klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: Jhfb (Tunneldal, smeltevandssand, bølgede bløde bakker markeret i terrænet/ komplekst mht. jord og terrænet) Geomorfologi Området er dannet som en tunneldal under sidste istid i forbindelse med, at en subglacial flod har skåret sig ned i morænefladen. I denne forbindelse er der dannet nogle åssystemer nede i tunneldalen, som løber parallelt med tunneldalens udbredelsesretning. Disse er særligt markan-te i den SV del af karakterområdet. Jordtype Den overvejende jordtype i karakterområdet er smeltevandssand. Dog findes en stor andel ferskvandsdannelser i 3

4 Landskabskarakteren Landskabskarakteren er betinget af en bølget tunneldal, som har været grundlaget for udbredelsen af ekstensivt drevne jordbrug, mindre skovområder, kratbevoksning omkring vådområder samt husmandssteder og mindre til middelstore gårde langs og tilbagetrukket fra vejene. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen. Skovområderne og småplantningerne betinger, sammen med det bølgede terræn, en lukket afgrænsning og et landskab af lille skala. Variationen i arealanvendelse betinger en meget sammensat kompleksitet. Området er ikke præget af noget bestemt mønster, og strukturen i karakterområdet er præget af flader. Landskabskarakteren fremstår som visuel rolig med et afdæmpet støjniveau. Umiddelbart NV og nord for Nørre Broby er skalaen og afgrænsningen anderledes end for resten af karakterområdet, idet terrænet her er helt fladt. I den SV del af karakterområdet er der ofte udsigt til Synebjerg Bakker, og afgrænsningen af de overordnede landskabsrum, som skabes af disse, er her meget tydelig. Omkring Fangel Hede og Ulvebæk findes to mindre delområder, da landskabsrummene her er mere lukket afgrænsede og mindre end i resten af karakterområdet. I området mellem Lundegård og Sølung syd for Ulvebæk ligger et åssystem, som træder markant frem i landskabet. Hovedgårdene Lundegård og Brobygård fremstår lokalt markant med deres karakteristiske bygninger, haveanlæg, alléer og samspillet med de omkringliggende vådområder. De større skove og gårde/husmandssteder har stort set beholdt størrelse og udformning. Næsten alle hegn og diger er forsvundet og mønstrene fra udskiftningstiden er blevet udvisket. Den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er reduceret. De op-rindelige engarealer omkring åerne er stort set alle drænet, og de fleste åer er blevet udrettet. Nørre Broby og Brobyværk er vokset anseeligt i størrelse, og Vøjstrup er vokset sammen med Nørre Broby. En del bebyggelse er kommet til området omkring år Bebyggelsen i området er velholdt, mens engarealer mange steder præges af manglende afgræsning og dermed tilgroning. Væksthusene virker som forstyrrende elementer, og synes en smule misligholdte. Højspændingsledningerne som gennemskærer området, forstyrrer jævnligt i landskabet. områderne omkring Odense Å, Vittinge Å og Ulvebæk samt i forbindelse med moseområder. Enkelte morænelersaflejringer findes omkring Nørre Broby. I den nordlige del findes større områder med ferskvandssand, som stammer fra Odense Smeltevandsdal. Terræn Terrænet er bølget, med områder hvor dalbunden dog er helt flad. Dalbunden ligger overordnet set ca m.o.h. I dalbunden findes en del bakker som udgøres af åse. Åsene er generelt ca m høje. Kompleksitet Kompleksitet mht. jordbund og terræn. Hydrologi Odense Å, Ulvebæk og Vittinge Å, Borreby Møllebæk, Holmehave Bæk, Skelbæk samt en del mose- og mindre søområder. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningen i området domineres af mange mindre skovområder, småbeplantninger, sump-skov og krat og få levende hegn og bevoksede diger. Skovområderne varierer i størrelse mellem ca. 2 ha og 45 ha og udgøres af blandet løv- og nå-letræsbevoksning. Flægskov, Vejle Skov og Præsteskov er områdets største og mest sammenhængende skovområder. Resten af skovområderne er relativt små og ligger spredt ud over hele karakterområdet. Småplantninger, sumpskov og krat findes især omkring vådområder (åer, moser, småsøer og enge) og udgøres som oftest af løvtræsbevoksning. Spredt i området findes enkelte levende hegn og bevoksede diger. I den sydlige del er det karakteristisk at disse udgøres af tætte syrenhegn. Enkelte nåle- og pyntegrøntsplantager findes i området ofte i forbindelse med småskovene. Dyrkningsform Dyrkningsformen i karakterområdet er overvejende ekstensiv og drevet af deltids- og fritidsbrug. Et mindre antal fuldtidsbrug ligger spredt i området og er typisk husdyrbrug eller væksthusgartneri. Enkelte engområder findes langs åerne, som ofte afgræsses af kvæg og får. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af landsbyer og mindre byer samt mindre til middelstore gårde og husmandssteder. 4

5 Af landsbyer findes Solevad, Borreby og Vittinge. Nørre Broby og Brobyværk er områdets største byer, der er oprindelige gårdsamfund, som med tiden er vokset ved opførelsen af parcelhusområder. Begge er kirkebyer og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 3 km i den sydlige del af området. Solevad udgøres af en samling af mindre huse, hvoraf en del ser ud til at fungere som fritidshuse. Borreby og Vittinge udgøres af en samling gårde. Det er typisk, at en del af gårdene i byerne, stadig er i landbrugsmæssig drift. I området findes et mindre antal små til middelstore gårde, som er opført i en blanding af ældre bindingsværk eller nyere mursten (omkring år 1900). Gårdene er beliggende både langs og tilbagetrukket fra vejene samt i byerne. Spredt i hele karakterområdet ligger der langs bivejene husmandssteder, som er husmandssteder fra udskiftningstiden, opført i bindingsværk. Derudover er der kommet nyere statshus-mandssteder til omkring år Kulturhistoriske mønstre og anlæg Af hovedgårde findes Brobygård, Lundegård og Vejlegård. Brobygårds hovedbygning består af et flerfløjet anlæg, som er opført i 1673 og Avlsbygningerne er genopført i Til Brobygård hører et ca. 1,3 ha stort haveanlæg med fredet lysthus og enkelte skovområder. Ejerlavet er friholdt for nybebyggelse. Brobyværk Mølle som har hørt under Brobygård omkring Lundegårds hovedbygning består af tre fløje, som er opført i og i Avlsbygninger består af en lade fra 1632 og en stald fra Til gården hører et haveanlæg på ca. 6 tdr. land og en mølle (Lundegårds Mølle). Ejerlavet er friholdt for nybebyggelse. Vejlegårds hovedbygning er genopført i 1854 og nye avlsbygninger er genopført i Til Vejlegård hører et haveanlæg, skovområder, nord for hovedbygningen et voldsted (Slotsholmen) og NV for findes en mølle, Vejle Mølle, som har hørt under hovedgården omkring år Ejerlavet er blevet bebygget med tiden. Omkring Fangel Hede findes et kamudskiftningsmønster, som afspejles i hegnsstrukturen. Tekniske anlæg Mellem Nørre Broby og Brobyværk samt mellem Nørre Broby og Langsted gennemskæres karakterområdet af højspændingsledninger. Området gennemskæres fra NØ til SV af en landevej. Spredt i området findes et større antal væksthuse. Disse er primært koncentreret omkring Fangel Vestermark og omkring Vejle Skov. Et større antal findes desuden på den nordlige brink af Odense Å nord for Borreby. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen. I forbindelse med udskiftningen blev jorden fordelt ved blokudskiftning i utallige små jordlodder, som blev adskilt af levende hegn og diger. Omkring åerne, som snoede sig i sit naturlige forløb, fandtes store engområder, som blev afgræsset af kreaturer og får. Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer udgøres af en bølget tunneldal, ekstensivt drevne jordbrug, mindre skovområder, kratbevoksning omkring vådområder, få byer samt husmandssteder og mindre til middelstore gårde langs og tilbagetrukket fra vejene. Skovområderne og småplantningerne danner, sammen med det bølgede terræn (og dalsiderne), rammerne om et landskab af lille skala stedvist middel skala. Skovområderne, småplantningerne og terrænet skaber både de overordnede og underordnede rum, da opdeling af de overordnede rum, vha. af f.eks. levende hegn og bevoksede diger, ikke er udbredt i området. Afgrænsningen er lukket. Der er en stor variation i arealanvendelsen, dvs. i landbrugstyper og beboelsestyper, som bevirker, at landskabskarakteren fremstår med en meget sammensat kompleksitet. Manglen på en overordnet hegnsstruktur samt den mere eller mindre tilfældige placering af landskabselementerne får landskabskarakteren til at fremtræde uden noget bestemt mønster. Dog findes omkring Fangel Hede en hegnsstruktur hvori den oprindelige blokudskiftning er erkendelig. Strukturen i karakterområdet er præget af landbrugsflader og skovflader. Der findes ingen tekniske elementer i området, som skaber visuel uro i landskabet. Pga. at der er relativt få veje i området, og disse derfor er ret befærdede og dermed støjende, er støjniveauet afdæmpet. Højspændingsledningerne virker ikke markante i landskabet. 5

6 I den SV del af karakterområdet er der ofte udsigt til Synebjerg Bakker, og afgrænsningen af de overordnede landskabsrum, som skabes af disse, er her meget tydelig. Omkring Fangel Hede og Ulvebæk findes to mindre delområder, der er præget af mindre landskabsrum, som er meget lukket afgrænset. Omkring Fangel Hede skyldes dette, at der findes mange hegn og bevoksede diger, idet den oprindelige hegnsstruktur er bevaret og fungerer som rumskabende element. Til forskel fra det øvrige karakterområde er hegnene her som oftest meget tætte og markante, hvilket skaber mere lukket afgrænsede rum. Omkring Ulvebæk er terrænet mere kuperet, især i den SV-ligste del af området, og her udgør terrænet sammen med de mindre skovområder de rumskabende elementer. Det er typisk for delområderne omkring Fangel Hede og Ulvebæk, at disse præges af et større antal småskove samt en del kratbevoks-ning omkring vådområderne. Disse bevoksninger forstærker den lukkede afgrænsning af landskabsrummene. Fælles for delområderne er, at beboelsestypen primært udgøres af hus-mandssteder. Arealanvendelsen bærer præg af, at næsten alle jorder indgår i fritids- eller deltidsbrug. I området mellem Lundegård og Sølung syd for Ulvebæk ligger et åssystem, som træder markant frem i landskabet. Oplevelsen af disse geotoper er særligt god fra området syd for Lundegård. Mellem åssystemet og umiddelbart NV og nord for Nørre Broby er terrænet helt fladt, hvilket bevirker at der også her er udsyn åssystemet og de omkringliggende områder, idet denne flade stort set er friholdt for bebyggelse og bevoksning. Lundegård fremstår markant i landskabet med sine karakteristiske bindingsværksbygninger. Både hovedbygninger og avlsbygningerne fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand og ensartet stil, og der er godt samspil mellem hovedgårdens beliggenhed ned mod åen og engarealerne i SV og jordbrugsarealerne mod NØ og øst. Brobygård fremstår ligeledes markant i landskabet med sine karakteristiske hoved- og avlsbygninger i høj vedligeholdelsesmæssig stand og ensartet stil, velholdte stendiger omkring hovedgårdens arealer, parkanlægget og alléerne. Desuden er der god synergi mellem hovedgårdens sø, Odense Å og vådområderne. Igennem tiden har de større skove og gårde/husmandssteder stort set beholdt størrelse og udformning. Næsten alle hegn, med undtagelse af området omkring Fangel Hede, er forsvundet, således at markfelterne er blevet større og mere åbne. Dette har medført, at mønstrene fra udskiftningstiden er blevet udvisket. Den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er reduceret, idet mange husmandssteder og mindre gårde nu fungerer som ren beboelse uden tegn på tilknytning til landbruget. Derudover er de oprindelige engarealer omkring åerne, nu stort set alle drænet og inddraget til jordbrug. De fleste åer er, i forbindelse med dræningen af engarealerne, blevet udrettet mange steder, og forløbet blevet strømlinet i modsætning til de naturligt mæandrerende forløb. Nørre Broby og Brobyværk er vokset anseeligt i størrelse, og Vøjstrup er vokset sammen med Nørre Broby. En del nybebyggelse er kommet til området omkring år Bebyggelsen i området er velholdt, mens engarealer mange steder præges af manglende afgræsning og dermed tilgroning. Væksthusene virker som forstyrrende elementer, idet de typisk ikke er afskærmet af bevoksning og derfor ligger frit og markant i landskabet. En del af disse væksthuse virker en smule misligholdte og bærer præg af ikke at være i funktion. Højspændingsledningerne som gennemskærer området, forstyrrer jævnligt i landskabet og er særligt synlige i den sydlige del af karakterområdet. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner tilopretholdelse/styrkelse/ genopretning af landskabskarakteren Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den ekstensive jordbrugsdrift samt den udbredte bevoksning i form af småskove og mose/krat områder. Afgræsning af engarealer og naturgenopretning, i form af at tilbageføre naturlige åforløb, samt at gendanne engområder vil styrke landskabskarakteren, idet den derved vil fremstå med en større tidsdybde og bedre sammenhæng mellem natur og kulturgrundlag. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Potentielle vådområder jf. VMP II Et stort område, som dækker ca. 950 ha, fra Borreby i en bred zone langs Odense Å ned om-kring Ulvebæk og Sølung samt hele det flade område NV og N for Nørre Broby. Derudover omkring Odense Å s forløb mellem Nørre Broby og Brobyværk. Skovbyggelinie, 300 m byggelinie Omkring Flægskov, Vejle Skov, Præsteskov og det grønne område som ligger mellem bebyggelsen N for Vøjstrup og parceludstykningerne, som ligger i en cirkel nord for. Fredede områder > ½ ha Området omkring Odense Å nord for Borreby og op til Bellinge samt langs Odense Å s forløb fra Brobyværk og i NV retning til Åmose. Områder hvor skovrejsning er uønsket Alle områder som er udpeget som potentielle vådområder 6

7 jf. VMP II, langs Odense Å s forløb gennem Brobyværk samt den nordlige brink af Odense Å som er beliggende mellem Borreby og Bellinge. Skovrejsningsområde Omkring bækken, som løber mellem Fangel og Vester Torp, samt omkring de tre mindre søer, som er beliggende i Fangel Hede nord for Bjerget. Fremtidig byvækstområde N og S for Vøjstrup omkring Fladbjerg, NØ for Nørre Broby samt ved Orelund i Brobyværk. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af områderne omkring Fangel Hede og Ulvebæk De ekstensivt dyrkede jordbrug, åer og vådområder, skovområderne, småplantningerne og krat, den spredte bebyggelse og den sammensatte kompleksitet, som alle er nøgleelementer, fremstår tydeligt i hele karakterområdet med undtagelse af områderne omring Fangel Hede og Ulvebæk. Relationen mellem natur og kulturgrundlaget afspejles i udbredelsen af de ekstensivt dyrkede landbrugsflader, variationen i arealanvendelse og den sammensatte kompleksitet. Landskabska-rakteren vurderes som karakteristisk. Kontrasterende Området omkring Fangel Hede og Ulvebæk I områderne omkring Fangel Hede og Ulvebæk betinges landskabskarakteren af hegnsstruktu-ren og terrænet, som bevirker at skalaen er mindre og afgrænsningen er mere lukket end i re-sten af karakterområdet. Bebyggelsen præges primært af husmandsbebyggelser. Landskabska-rakteren vurderes som kontrasterende (K). Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Åssystemet mellem Lundegård og Sølung syd for Ulvebæk Dette åssystem træder markant frem i landskabet, som en geotop dannet under sidste istid. Åssystemet giver et tydeligt indblik i dannelseshistorien af Odense Tunneldal. Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmuligheder Lundegård Lundegård fremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder, idet den træder markant frem i landskabet med sine karakteristiske bindingsværksbygninger. Både hovedbygninger og avlsbygningerne fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand og ensartet stil, og der er godt samspil mellem hovedgårdens beliggenhed ned mod åen og engarealerne i SV og jordbrugsarealerne mod NØ og øst. Brobygård Brobygård fremstår ligeledes som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder, idet den også træder markant frem i landskabet med sine karakteristiske hoved- og avlsbygninger. Brobygård fremstår i høj vedligeholdelsesmæssig stand og med en ensartet bygningsstil stil, velholdte stendiger omkring hovedgårdens arealer, parkanlæg og alléer. Derudover er der godt samspil mellem hovedgårdens sø, Odense Å og vådområderne. Vurdering af tilstand Middel Hele karakterområdet Intaktheden af landskabskarakteren vurderes som middel, idet den kun delvist afspejler landskabet, som det blev udformet under udskiftningen. De større skove og gårde/ husmandssteder har stort set beholdt størrelse og udformning. Ændringerne i landskabskarakteren består i, at næsten alle hegn er forsvundet, og mønstrene fra udskiftningstiden dermed er blevet udvisket. Derudover er den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag reduceret, og de oprindelige engarealer omkring åerne nu stort set alle drænet og inddraget til jordbrug. De fleste åer er, i forbindelse med dræningen af engarealerne, blevet udrettet mange steder. Byerne er vokset anseeligt i størrelse, og en del nybebyggelse er kommet til området omkring år Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af bebyggelsen i området er god, mens engarealer mange steder præges af manglende afgræsning og dermed tilgroning. Landskabskarakteren forstyrres jævnligt af højspændingsledningerne som gennemskærer området, og er særligt synlige i den sydlige del af karakterområdet. Sårbarhedsvurdering Da hele karakterområdet karakteriseres ved at fremstå med stor variation i arealanvendelse, vil nye former for arealanvendelse ikke virke forstyrrende på landskabskarakteren. Opførelsen af tekniske elementer vil virke forstyrrende i begrænset omfang, da karakterområdet ikke er præget af vide udsigter. Åssystemerne, som er særligt fremtrædende mellem Lundegård og Sølung, samt området i den SV del, hvor der er udsyn til Synebjerg Bakker, vurderes som sårbare over for opførelsen af tekniske anlæg og skovrejsning, som 7

8 vil sløre terrænformerne og blokere udsigterne. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Med undtagelse af de udpegede potentielle vådområder jf. VMP II, vil ingen af de planlagte tiltag, som fremgår af Regionplan 2005 påvirke landskabskarakteren nævneværdigt. De udpegede potentielle vådområder jf. VMP II vil styrke karakteren, idet disse områder føres tilbage til deres oprindelige funktion. Dette vil medføre at landskabskarakteren vil komme til at fremstå med et mere ensartet og homogent præg, samt at karakterområdets oprindelse og tidsdybde fremhæves. Den planlagte skovrejsning omkring Fangel Hede vurderes til ikke at påvirke landskabskarakteren, da det drejer sig om relativt små områder, som i forvejen er præget af småskove og ikke slører udsigter over tunneldalen. Registreringspunkt: Nr. 1. UTM 32 U N , E Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/MBJ 8

9 Vurdering af karakter Skalbjerg Holmstrup e Vejsmark Brændekilde Render SKT KLEMENS Stenløse Lindve Frøbjerg Bellinge Volderslev Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg sbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Radby Køng Gummerup Ståby Ølsted Heden Akkerup Vantinge Hårby Trunderup Sallinge Lyndelse Hillerslev Strandby Jordløse 0 2,5 5 mose kilometer Gammel Stenderup Øster Hæsinge Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 9

10 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Sa derum Dalum Skalbjerg Holmstrup Orte Vejsmark Brændekilde Render SKT KLEMENS Stenløse L Frøbjerg Bellinge Volderslev Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg up amsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Radby Køng Gummerup Ståby Ølsted Heden fte Akkerup Vantinge Sallinge rup Hårby Trunderup arup Lyndelse Hillerslev ældemose Strandby Jordløse 0 2,5 5 kilometer Gammel Stenderup Øster Hæsinge Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 10

11 Vurdering af tilstand Skalbjerg Holmstrup Sanderum Dalum Orte Vejsmark Brændekilde Render SKT KLEMENS Stenløse Lin Frøbjerg Bellinge Volderslev Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg p msbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Radby Køng Gummerup Ståby Ølsted Heden e Akkerup Vantinge p Hårby Trunderup Sallinge rup Strandby demose kilometer Jordløse 0 2,5 5 Lyndelse Hillerslev Øster Hæsinge God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 11

12 Vurdering af sårbarhed Skalbjerg Holmstrup Sanderum Dalum Orte Vejsmark Brændekilde Render SKT KLEMENS Stenløse L Frøbjerg Bellinge Volderslev Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg up amsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Radby Køng Gummerup Ståby Ølsted Heden fte Akkerup Vantinge rup Hårby Trunderup Sallinge arup Strandby ældemose kilometer Jordløse 0 2,5 5 Lyndelse Hillerslev G l St d Øster Hæsinge Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD