Anbefalinger til indhold og funktionalitet af en Kardiologisk Fællesdatabase og IT- platform
|
|
- Alma Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til indhold og funktionalitet af en Kardiologisk Fællesdatabase og IT- platform Organisatorisk rapport: d 12. december 2012 Dette dokument er en organisatorisk rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i forbindelse med etablering af en Kardiologisk Fællesdatabase (KFD). Formålet med udvalgsarbejdet har været at formulere principperne og en fælles holdning til en Kardiologisk Fællesdatabase og IT-platform med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser for hjertesvigt og hjerterehabilitering, men med mulighed for at udvide databasen til andre kardiologiske områder. Rapporten giver et bud på indhold og funktionalitet med henblik på at kunne udvikle en rationel og fleksibel databaseløsning, der i fremtiden kan integrere kvalitetsmålinger og klinisk arbejde. Rapportens indhold har været kommenteret ved høringsrunde i DCS og RKKP november 2012 Side 1 af 19
2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Forkortelser og ordforklaring...3 Problem...3 Formål og afgrænsning...4 Målgruppe...4 Resume af anbefalinger...4 Kvalitetsmål og principperne for Kardiologisk Fællesdatabase...4 Klinisk funktionalitet af Kardiologisk Fællesdatabase...5 Procedure ved etablering af nye databaser under Kardiologisk Fællesdatabase...5 Del I: Udviklings- og analysefase...5 Tidsforløb og workshops...5 Arbejdsgruppens sammensætning...6 Kommissorium...6 Resultat af SWOT analyse...6 Brugere af KFD...7 Erfaringer fra eksisterende systemer...7 Kvalitet og tidsafhængige variabler...8 Funktionalitet og effektivisering...8 Forskning...8 Del II: Løsningsmodel med udgangspunkt i hjertesvigt og rehabilitering...9 Brugerinterface i relation til sygdomsforløb...9 Variabler skal godkendes af koordinationsgruppe i KFD...9 Variablers definition...10 Ejerskab til variabler og forskning...10 Dataudveksling med EPJ...11 Datafangst og validering...11 Data er tidsafhængige...12 Videre implementering af KFD under RKKP...12 Tjekliste til overvejelse ved tilslutning af nyt sygdomsområde til KFD...12 Fase I Ansøgning om ny database/sygdomsområde...12 Fase II-Godkendelse af nyt databaseområde...13 Fase III- Koordinering og udvikling af databasen...13 Appendix...15 Perspektiver til senere versioner...15 Ideer til forskningsanvendelse...15 Patientindtastning...15 Overvejelser om alternative løsninger...15 Appendix med tabeller og figurer...16 Figur med IT platform og Kardiologisk Fællesdatabase...16 Eksempel på variabler til brug for hjertesvigt og rehabilitering...16 Eksempel på kodning af variabler...17 Tabel Eksempel med registre som bruger forskellige variabel definitioner...18 Side 2 af 19
3 Indledning Forkortelser og ordforklaring KFD Kardiologisk Fællesdatabase, er den database som indeholder alle de kardiologiske stamdata og specialdata. Data tilgås ved en fælles IT platform RKKP Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram NIP National Indikator Projekt DCS Dansk Cardiologisk Selskab ESC European Society of Cardiology DHR Dansk Hjerteregister DHD Dansk Hjertesvigts Database SWOT Strengths, weaknesses, opportunities, threats analyse af fordele og ulemper [v1] Elementer der anbefales implementeret i første version af Kardiologisk fællesdatabase [v2] Elementer til overvejelse i senere version af Kardiologisk fællesdatabase FMK Fælles medicinkort Problem Måling af kvalitet i sundhedsvæsenet kræver målbare og valide data. De eksisterende registre kan ikke levere dette, og derfor ønskes supplerende data fra behandlere i sygehusvæsenet. I forvejen indberettes til landsdækkende kvalitetsdatabaser inden for invasiv kardiologi, hjertesvigt, ablation for atrieflimren samt pacemaker og ICD behandling. Derudover anvendes i kardiologien mere end 35 forsknings- og kliniske databaser i ind- og udland. Det er et problem, at databaserne benytter forskellige IT-platforme, som ikke umiddelbart tillader samkøring eller genbrug af data på tværs af databaserne. Det er et problem, at den tid læger og sygeplejersker bruger på indtastning tages fra den tid, der er afsat til patientbehandlingen. Løsningen kunne være at samordne de kardiologiske forsknings- og kliniske databaser således at dobbeltindtastning undgås. Det kræver en omstrukturering af databaserne, som tillader kvalitetsmåling, helst uden at besværliggøre den kliniske arbejdsproces. Derfor besluttede RKKP og DCS i 2010 at udvikle en kardiologisk fællesdatabase (KFD), med udgangspunkt i Dansk Hjerterehabiliterings Database (DHRD) og Dansk Hjertesvigts Database (DHD). Økonomien til arbejdet blev sikret gennem bevilling i 2012 til etablering og drift på ca. kr. 2,0 mio., der administreres af RKKP. Tidshorisonten er, at en minimumsversion etableres i første kvartal I december 2011 nedsatte DCS en ad hoc arbejdsgruppe til samordning af databaseområdet. Få måneder senere blev gruppen udvidet til også at omfatte repræsentanter fra RKKP og bistand fra professionelle IT konsulenter. Side 3 af 19
4 Formål og afgrænsning Formålet med denne rapport har været at beskrive principperne i en Kardiologisk Fællesdatabase (KFD) og tilhørende IT-platform. Formålet er at beskrive en model, der kan indsamle valide kvalitetsdata som en delproces af det kliniske arbejde. I del I beskrives muligheder og holdninger (SWOT analyse) på basis af to afholdte workshop. I del II fokuseres på indhold og funktionalitet af KFD, med fokus på supportfunktioner og andre tiltag, som kan motivere klinikere til at bruge en fælles IT-platform. I arbejdet tages udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser for hjertesvigt og hjerterehabilitering, men hensigten er at udvide databasen trinvist, ud fra en af DCS prioriteret rækkefølge, så fællesdatabasen på sigt vil være dækkende for hele det kardiologiske område. Målgruppe Denne rapport er henvendt til DCS egne arbejdsgrupper, til regionerne, til RKKP og tilknyttede ITsamarbejdspartnere. DCS s arbejdsgrupper kan bruge rapporten ved udarbejdelse af nye kliniske databaser, idet der gives eksempler på hvilke elementer der skal overvejes ved etablering. Regionerne og RKKP kan bruge rapporten som en dokumentation for lægernes (DCS) holdning (ønsker og krav) til funktionalitet og anvendelse af de kliniske databaser. Det er et delmål at rapporten må inspirere og hjælpe kvalitetsdatabaser inden for andre lægevidenskabelige kliniske specialer, og som idekatalog for samarbejdende IT-leverandører. Resume af anbefalinger Det anbefales, at der udvikles en IT-platform, der fungerer som fælles indtastningsflade for de kardiologiske kvalitetsdatabaser således at alle indberettede data samles i en Kardiologisk Fællesdatabase (KFD). I rapporten markeres anbefalinger til implementering i første version med [v1], mens ideer til udvikling i senere versioner markeres med [v2]. Kvalitetsmål og principperne for Kardiologisk Fællesdatabase Det primære mål med KFD er at opsamle valide kvalitetsdata. Data indsamles via en fælles IT-platform, som er forberedt til at kunne udbygges med nye kardiologiske sygdomsområder. Fordelen ved kun at have én database, er at ændringer/opdateringer af variabler der foretages i én sammenhæng straks slår igennem i alle andre sammenhænge. Tidligere etablerede man forskellige databaser for hvert sygdomsområde, men nu defineres i stedet et tilhørende sæt af variabler for hvert sygdomsområde, men variabler deles på tværs af sygdomsområder. Kvalitetsforbedringer for de administrative brugere opnås ved at generere lister med patienter, som mangler opfyldelse af forskellige kvalitetsmål. En sidegevinst ved den foreslåede model er, at data også kan bruges i klinisk- og forskningsmæssig sammenhæng til fremme af kardiologiens udvikling i Danmark. Det er et ønske, at KFD også kan fungere som forskningsinfrastruktur, på samme måde som cancerdatabaserne, der både er kvalitets og forskningsdatabaser på cancerområdet. For eksempel har det været en del af DHRDs målsætning at kunne levere danske data til den europæiske database. Side 4 af 19
5 Klinisk funktionalitet af Kardiologisk Fællesdatabase Erfaringsmæssigt er det vanskeligt for hospitalsbrugere at finde tid og ressourcer til at indtaste valide kvalitetsdata, og derfor bliver IT-platformen nødt til at begunstige disse brugere. Begunstigelsen kan bestå i kliniske og administrative supportfunktioner, som giver brugerne tidsmæssigt råderum til at levere de påkrævede kvalitetsdata. Grundtanken er, at en IT-platform, der er tilpasset brugerne vil motivere til brug af systemet. Derfor må IT-platformen tilpasses specifikke situationer for et sygdomsforløb, f.eks.henvisning til klinikken/afdelingen, visitation, besøg ved læge og sygeplejerske. Supportfunktioner kan være tidsbesparende datafangst fra andre registre, genbrug af fællesdata (for at undgå dobbeltindtastning), bedre patientoverblik, beslutningsstøtte, udregning af risikoscore, og automatisk generering af journaltekster til den elektroniske patientjournal. Det er ikke ambitionen at skabe en elektronisk patientjournal, men at skabe et elektronisk register, der kan fremvise de indhentede kvalitetsdata så brugeren kan få et bedre overblik end gennem de eksisterende systemer. Selvom systemet baseres på datafangst og kliniske supportfunktioner må systemet kunne håndtere situationer hvor disse ikke slår til. Eksempelvis ved manglende patientfremmøde må systemet tillade en separat og hurtig indtastning af et minimum af kvalitetsdata. Procedure ved etablering af nye databaser under Kardiologisk Fællesdatabase Definition og dokumentation af variabler/datasæt for hvert sygdomsforløb udarbejdes ved de relevante DCS arbejdsgrupper. Definitioner skal følge etablerede standarder og være kompatible med andre vigtige registre, eksempelvis ESC. En koordinationsgruppe under DCS og RKKP skal udpeges for at vurdere de foreslåede variabler i relation til eksisterende variabler. En fælles variabeldefinition skal besluttes under hensyntagen til eksisterende databaser, databasebestyrelser og ved kontakt til de forskellige arbejdsgrupper under DCS. RKKP har det overordnede ansvar for styring af KFD med projektplaner, aftaler med IT-levarandør, og åbenhed vedrørende dokumentation. Det anbefales at der afholdes regelmæssige audit på udvalgte variabler for at sikre en høj datakvalitet. Del I: Udviklings og analysefase Tidsforløb og workshops Det første møde i arbejdsgruppen blev afholdt december 2011 med deltagelse af OW, SPJ og repræsentant fra IT firmaet Trifork. På mødet planlagdes arbejdsprocessen og efterfølgende workshop. Engagementet af eksternt IT firma muliggjorde en uafhængig vurdering af muligheder og brugernes behov. På de to workshops afdækkedes ønsker, krav, bekymringer, forhindringer og muligheder (SWOT analyse) i en kreativ proces. Den første workshop d 3.januar 2012 blev afholdt med temaet "Den ultimative løsning" med deltagelse fra alle inviterede arbejdsgrupper. På mødet diskuteredes spørgsmål som "Hvad skal vi kunne med systemet?", " Hvordan kan patientforløbene defineres?", "Hvad er behovet og fordelen ved strukturerede data?", "Hvordan kan et system hjælpe os ved patientovergange?". På den anden workshop (d. 7. februar 2012) gennemgik man konklusioner fra første workshop, og formulerede et udkast/forslag til Side 5 af 19
6 datastruktur opbygget over en simpel model. I April 2012 blev arbejdsgruppen omstruktureret til også at omfatte repræsentanter fra kompetencecentre under RKKP. I Juni indgik RKKP en aftale med det Århusbaserede firma, IT-Medico, om at udvikle den fælles IT-platform og danne den fælles database. Arbejdsgruppens sammensætning Forfattere: Olav W Nielsen og Søren Paaske Johnsen på vegne af arbejdsgruppen. De inviterede DCS arbejdsgrupper og deltagere fra udvalgs og høringsarbejde ses nedenfor Fra DCS DCS-bestyrelse - Olav W Nielsen, Dan Høfsten, DHR - Poul Erik Mortensen (thoraxkirurg), Anne Dorte Zwisler Arbejdsgrupperne for: - Iskæmi og interventionel kardiologi - Christian Juul Terkelsen, Mads Andersen - Arytmi - Christian Gerdes, Jens Brock Johansen - Hjertesvigt - Olav W Nielsen, Kenneth Egstrup, Lars Køber - Hjerterehabilitering - Ole May, Ida Gustafsson, Eva Prescott fra RKKP: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-vest (KCKS-Vest) - Anne Nakano Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik-Øst (KCEB-Øst) - Charlotte Cerqueira Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik-Nord (KCEB-Nord) Søren Paaske Johnsen Kommissorium DCS formulerede i december 2011 et oplæg til igangsættelse af processen: - Angiv hvilke fælles kardiologiske variabler fra forskellige hjertesygdomsgrupper der kan samles, og hvorledes de bør defineres, i en fælles database - Angiv hvilke variabler (med tilhørende definition) fra de specielle hjertesygdomsgrupper inden for hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom, arytmi, og rehabilitering, der bør tilgodeses i forskellige underdatabaser. I arbejdet ønskes Hensyntagen til variabler fra de nationale registre inden for hjerteinsufficiens, rehabilitering, arytmi, og iskæmisk hjertesygdom At data er kompatible med de europæiske surveys (EuroObservational Studies) i et omfang som muliggør eksport af alle eller dele af variabler til ESC-registre Forslag til hvorledes registrene kan indarbejdes og lette en klinisk hverdag, f.eks. implementering af scoringssystemer, henvisningsskemaer, og automatisk generering af tekst til patientjournal og epikrise. Kommissoriet har tjent som inspiration til udvalgsarbejdet og nærværende rapport. Men da valget af variabler er en pågående og iterativ proces har vi her valgt at beskrive principperne for proces, mens det konkrete valg af variabler og definitioner vil blive beskrevet i et parallelt udvalgsarbejde. Resultat af SWOT analyse Tabel 1 Definition af brugere på 4 niveauer. Politiske Repræsenteret ved regionerne (f.eks med ønske om redskab til kvalitetsmåling ) Administrative Brugere på hospitals/afdelingsniveau, der har ønske om at kunne lave statistik på patientforløb, visitere patienter og spare tid Patientnære Læger og sygeplejersker som skal levere data til systemet, og få noget tilbage fra systemet i form af bedre overblik og autogenerede tekstnotater Forskere Forskere der beskriver sammenhænge ved at koble databasen med andre registre Side 6 af 19
7 Brugere af KFD Ved omtale af systemet og funktionalitet skelnes mellem politiske, administrative, patientnære og forskningsorienterede brugere af systemet (Tabel 1). Erfaringer fra eksisterende systemer På baggrund af positive erfaringer (Tabel 2) og negative erfaringer fra ( Tabel 3) tidligere systemer kunne formuleres nogen ønsker for et nyt system: [v1] Skal være online, landsdækkende, tilpasset klinisk dagligdag, kunne eksportere tekstdata til EPJ, være let anvendeligt, og med mulighed for eksport af data til egen databehandling. [v1] Bør have en gennemskuelig organisation, kunne genbruge data fra andre databaser, og give mulighed for at opfange hvis data ændrer sig over tid. Konfliktområder ved udvikling af et nyt system blev også afdækket under workshoppen, f.eks. begrænsede tidsressourcer til indtastning, problemer med ejerskab af data, frygt for ringe datakvalitet, og om der kunne gives mulighed for at supplere med variabler til forskningsbrug (Tabel 4) Tabel 2 Positive elementer ved eksisterende systemer Dansk Hjerteregister Kombinerer data fra Østdanmark, Vestdanmark og Landspatientregister (DHR) Landsdækkende og online Webpats (kard.lab Østdanmark) Vestdansk hjertebase (kard.lab Vest DK) NIP har en lettilgængelig analyseportal. Er velfungerende og indarbejdet til klinisk brug, Data af høj validitet fordi de indtastes af speciallæger, Data kan eksporteres til EPJ ved automatisk tekstgenerator Webbaseret. Dataeksport til regneark Godt indarbejdet. Let anvendeligt NIP hjertesvigt har medført en generel bedre kvalitet på afdelingsniveau Tabel 3 Begrænsninger ved eksisterende systemer Organisatoriske Administrative problemer ved datafangst/låning fra andre systemer Skrøbelig organisation, baseret på få ildsjæle, begrænset økonomi De fleste databaser i dag er ikke nationale Flere databaser er uden sammenfald af variabler og uden datagenbrug Kvalitetsmæssige Ressourcekrævende DHR Indeholder kun invasive kardiologiske data (ikke anden vigtig information) Nogen databaser er vanskelig at få data fra pga "ejerskabsfølelse" fra ildsjæle Visse data i eksisterende databaser er indtastet i hast, og er ikke valide Uens datadefinition af samme typer variabler mellem forskellige databaser Ændringer af dynamiske variable opfanges ikke Indtastning er tidsrøvende og der kommer intet tilbage til brugeren i dag Databaserne er adskilt fra klinisk praksis, dårlig/ingen snitflade til EPJ Dobbeltregistrering i forskellige databaser tidsspilde og medfører risiko for fejl NIP kvalitetsdata anvendes ikke direkte af den patientnære bruger Tabel 4 De patientnære brugeres forbehold ved nyt register Hvordan skal vi finde tid og ressourcer til ekstra tidsforbrug ved indberetning/registrering? Hvordan undgår man sløset dataindberetning som i nogen af de eksisterende systemer? Hvordan sikres datakvalitet hvis man laver datafangst, eller hvis noget er indtastet sløset? Hvordan sikrer man at data er synkroniseret med (EPJ) og medicin modul? Hvordan sikres ejerskab og særinteresser i de enkelte data og databaser til forskningsbrug? Side 7 af 19
8 Kvalitet og tidsafhængige variabler En velfungerende IT-platform bør indeholde kvalitetsforbedrende funktioner for alle type af brugere (Tabel 5). En særlig styrke ved en dynamisk IT-platform og database er muligheden for at lave kvalitetsmål på tidsforløb, og forløbsorienterede data. Funktionalitet og effektivisering De patientnære brugere er i forvejen underlagt tidskrævende dokumentationskrav og kan ikke pålægges yderligere. Derfor anbefales: [v1] at systemet implicit skaber tidsmæssigt råderum og incitamenter for de patientnære brugere til at levere ekstra kvalitetsdata: F.eks. ved bedre patientoverblik, autogenerering af journaltekst til EPJ, og genbrug af data kan der spares tid til brug for mere dokumentation. (Tabel 6) Forskning Klinisk forskning er tæt associeret med kvalitetsområdet. Derfor ønskes at: [v2] basale kardiologiske data fra en fællesdatabase kan bruges i forskningssammenhæng. F.eks ved at data (efter godkendelse fra relevante myndigheder) kan kobles med andre registre (Tabel 7). Tabel 5 Eksempler på kvalitetsforbedrende funktioner i KFD i forhold til brugerne Sundhedspolitisk og Kunne måle varighed fra henvisninger til diagnose eller behandling [v2] Kunne kvalitetsmåle på indikatorer såvel som på tidsforløb [v1] forsker Krydse data til register og kohorteforskning (DHR, Euroheart survey) [v2] Afdelings administrator Patientnær behandler Udskrive løbende tjekliste af indikatorer, og mulighed for at lave for statistik herpå [v2] Give tilbagemelding om datakvalitet og tidsforløb [v2] Komplikationsregistrering [v2] Lave lister (evt sende warnings til egen læge / egne læger) mhp ekstra patientkontroller [v2] Lave lister på vilkårligt valg af variabler for at tjekke datakvalitet og indhold Få bedre overblik ved at følge tidsmæssig udvikling af variable (blodprøver, Blodtryk etc [v2] Få feedback i form af tjeklister mhp at øge kvalitet i behandling, F(.eks. huske at henvise til rehabilitering, eller ICD enhed ) [v2] Få beslutningstøtte ved mulighed for scoreberegning af risiko (ChadVasc, Hasbled) [v1] Få warnings/popup på patientniveau ved særlige afvigelser fra god kvalitet [v2] Tabel 6 Eksempler på rationaliseringsfunktioner ved KFD For patientnær Ved at data overføres til EPJ ved at autogenere resume til brug for indlæggelsesnotater, brugere epikriser, henvisninger, og oplæg ved tilsynsanmodning. [v1] [v2] (tidsbesparelse) Ved at få et bedre patientoverblik ved hurtig at præsentere kliniske relevante data eller ved automatiseret resume. (f.eks Stamdatablad med basisfelter plus udvalgte felter) [v1] [v2] Ved at levere og hente data fra FMK vs. EPM t(datafangst). Udnyt genbrug af data og undgå dobbeltindtastning i flere forskellige flere kliniske databaser [v2] For afdelingsadministration Ved at give straksmelding til brugeren vedrørende tjeklister [v2] Give bruger mulighed for selv at søge i databasen [v2] Give mulighed for statistik ved automatiserede søgninger (queries) [v2] Tabel 7 Eksempler på forskningsanvendelse og potentiale ved KFD Kunne eksportere og koble data med andre forskningsregistre/internationale surveys/ DHR [v2] Kunne identificere patienter til forskning ved screening af databaser [v2] Kunne ad hoc randomisere patienter til landsdækkende protokoller (mhp follow up studier) til at teste effekten af forskellige administrative patientforløb eller behandlinger [v2] Side 8 af 19
9 Del II: Løsningsmodel med udgangspunkt i hjertesvigt og rehabilitering De patientnære brugere forventes at blive pålagt indrapportering af data til systemet efter at have set patienten. Hvis man ønsker valide kvalitetsdata må systemet tilpasses disse brugere, så det kan bruges i de forskellige kliniske situationer. I det følgende beskrives en løsning for hjertesvigt og rehabilitering efter en generel model, med mulighed for senere at tilknytte nye underdatabaser. Tabel 8 Brugerinterface (Userinterface, UI) i relation til forskellige situationer i et sygdomsforløb Situation Version Bruger Henvisning [v1] [v2] Til læger, der henviser til afdelingen/klinikken Visitation [v2] Til lægen, der visiterer patienten til afdeling/klinikken Forløb læge [v1] Til lægen, der følger pt i klinkken Forløb sgpl [v1] Til sygeplejerske, der følger pt i hj.svigtklinikken Kvalitet [v1] Til kvalitetsperson, der tjekker målopfyldelse af kvalitetsindikatorer Patient [v2] Online formular til patienten indtaster før besøg/indlæggelse Forskning [v2] Til forskere kan defineres særvariabler Indlæggelse [v2] Til læger og sygeplejersker der modtager pt ved akut indlæggelse Epikriser [v2] Til læger og sygeplejersker der udskriver patient Brugerinterface i relation til sygdomsforløb Et sygdomsforløb kan opdeles i en række situationer med hver sin lægelige eller sygeplejefaglige procedure. Hver af disse situationer i et sygdomsforløb kræver et særlig brugerinterface med tilhørende variabler: [v1] IT-platformen må gengive et sygdomsforløb på en for brugeren meningsfuld og nyttig måde. (Tabel 8). Eksempelvis vil det for en ambulant hjertesvigtspatient gælde, at patienten skal 1) henvises, 2) visiteres, 3) se en læge, 4) se en sygeplejerske, og 5) en udnævnt kvalitetsmedarbejder (f.eks sygeplejerske) skal tjekke om alle kvalitetsindikatorer er indberettet for hver enkelt underdatabase. [v2] På sigt kan modellen udbygges med patientindtastede data, forskningsrelevante data, og data fra en hospitalsindlæggelse. Variabler skal godkendes af koordinationsgruppe i KFD [v1] Udvælgelse af hvilke variabler, der skal medtages i KFD, baseres på ensartede kriterier (Tabel 9). F.eks. ønsket om at måle og give bedre kvalitet i behandlingen. Et andet kriterium er at medtage variabler, som kan give de patientnære brugere mere tid eller bedre overblik, eller forskningspotentiale. [v1] Det endelige sæt variabler skal koordineres ved en koordinationsgruppe sammensat af RKKP og DCS. En sådan koordinationsgruppen skal identificere potentielle konflikter, og koordinere definitionen af variabler med de meste relevante arbejdsgrupper. Side 9 af 19
10 Tabel 9 Forslag til kriterier for at vælge variabler til KFD. Kvalitet Kvalitetsindikatorer, der er nøje beskrevet og dokumenteret i dokumentalistrapport. [v1] Resume Variabler, der er nødvendige for at kunne resumere patientens samlede sygdomsforløb ( f.eks. iskæmisk hjertesygdom, EF, NYHA, ACE i, EKG, ekko, hypertension, komorbiditet Klinisk Tværfagligt Score Forskning (lungesygdom, nyresygdom) [v1] Variabler, der er nødvendige for at generere et meningsfuldt journalnotat ud fra en konsultation, f.eks BT, puls, [v1] Variabler, der er nødvendig i forhold til sygepleje/fysioterapi (f.eks. patient uddannelse, hjemmesituation, sygdomsforståelse ) [v1] Variabler som kan bruges til at beregne en udvalgt risikoscore (f.eks. ChadVasc) [v1] Supplerende variabler mhp forskningsprojekter/registre (f.eks ESC) [v2] Tabel 10 Regler for variablers standard og definition Skal baseres på åbne standarder (data, udviklingsmiljø, kode osv) og følge internationale definitioner [v1] En ansvarlig arbejdsgruppe skal give forslag til definition på en basal og avanceret skala. Dette forslag skal i høring i andre relevante arbejdsgrupper[v1] Variable skal være tidsmarkerede så man kan følge dynamiske ændringer (gemmes med tidsstempel) [v1] Kilden og dato ved en datafanget variabel bør kunne rekonstrueres og evt vises [v1] Levetiden for en variabels gyldighed skal angives, (dvs hvor længe kan den accepteres før opdatering) [v1] Variabler skal være struktureret og defineret ens på tværs af underdatabaser [v1] En variabel skal have valideringsregler [v1] Variablers definition [v1] Definitionen må baseres på gældende internationale standarder tilpasset danske forhold, dvs åbne standarder, dannet i konsensus mellem relevante arbejdsgrupper, og så vidt muligt kompatible med internationale surveys/registre (Tabel 10). Det kan være en fordel at definere grupper af variable (moduler), som kan eksporteres og valideres en bloc (f.eks et sæt af livsstilsvariabler, der kan bruges i forskellige underdatabaser). Tabel 11 Problemområder vedrørende ejerskab til variabler Skal der være mulighed for Lokalt (afdeling) og for en arbejdsgruppe (nationalt) at indsamle data og kunne indtaste ekstra variable? Skal der være fagligt ejerskab til variable (til forskningsbrug) på basis af forskningsprotokoller indgivet til en koordinationsgruppe, evt en særlig styringskomite for hver kvalitetsdatabase? Skal særlig forskningsmæssige variabler kunne tilknyttes en ejer (evt i en tidsbegrænset periode)? Hvordan skal man kunne udtrække fællesvariabler, evt forskningsvariabler, til databehandling? Ejerskab til variabler og forskning Ejerskabet" til variabler har haft sin særlige diskussion, men rapporten giver ikke nogen løsning på det problem idet der afventes en politisk beslutning. På den ene side er der fremført ønsker om at data skal kunne anvendes til forskning. På den anden side ønsker enkelte interessegrupper et ejerskab til særlige variabler fordi der har været anvendt særlige ressourcer på dataindsamling. (Tabel 11). Side 10 af 19
11 [v2] Der er enighed om at KFD vil kunne reducere behovet for individuelle forskningsdatabaser. Derfor efterspørges en fleksibel løsning, hvor læger vil kunne definere supplerende forskningsvariabler der nemt kan implementeres af leverandøren. Dataudveksling med EPJ Det vil være motiverende for indtastning hvis de strukturerede data fra KFD kan give brugeren et bedre patientoverblik og spare tid. Det kan for eksempel gøres ved at data automatisk omsættes til journaltekst som efterfølgende eksporteres til en lokal EPJ: [v1] Der ønskes mulighed for at danne et summarisk kardiologisk overblik (a la det tidligere anvendte "resumeark" eller "hovedkort"). Automatisk tekstdannelse findes i dag i PATS, Vestdansk hjertedatabase, og fra medicinjournal til EPJ (OPUS i Region Hovedstaden). [v2] På sigt kan man forestille sig at data kan udveksles på variabelniveau, hvis den regionale EPJ vil tillade det. Men udveksling af data med EPJ er kontroversielt. De 5 regioner anvender forskellige EPJ systemer, og selv inden for samme region er der forskellige krav til strukturering af kliniske datatyper. De fleste regioner har en EPJ, der består af flad tekst med ikke-søgbare felter, mens andre eksempelvis kræver særlig indtastning af blodtryk og puls i strukturerede variabler. På grund af disse forskelligheder vil der være forskellige behov og ønsker, der ikke kan tilgodeses i første version af IT-platformen, men som der evt kan arbejdes på i efterfølgende versioner. Tabel 12 Overvejelser ved datafangst i KFD Konverterings Der må laves konverteringsalgortimer af historiske data, som skal med i ny fælles database algoritmer (f.eks.fra DHR, Rehab, NIP hjerteinsufficiens) [v1] Markering af Kilden til indhold af en variabel skal vises (f.eks. LPR ved datafangst, patient hvis en patient input kilde konfirmation har tastet data online) [v1] Lægen skal kunne overskrive datafangede data (evt på samme måde som medicin valideres i FMK eller smartere) [v2] Tabel 13 Forslag til tidspunkter for statusopdatering af variabler Forundersøgelse Hvis en patient har angivet basisoplysninger online [v2] og indlæggelse Hvis en læge/sgpl validerer data og taster nye ind. [v2] Afslutning Når (special) lægen opdaterer informationer ved afslutning [v2] Når der dannes struktureret resume af resultat i journalvenlig tekst til epikrise (evt henvisninger). [v2] Når Lægen kan redigere teksten inden eksport til EPJ [v2] Statustidspunkter ajourføring af KFD Når medicin opdateres i EPM/FMK, og datafanges til KFD og journaltekst ved [v1] Datafangst og validering Datafangst er en arbejdstidsbesparende proces, der eksempelvis kan gøres fra følgende kilder: Medicin (FMK/receptregister), EKG (EKG database), LPR diagnose (f.eks. tidligere PCI, Hjerteoperation, Pacemaker/ICD), biokemiske analyser. [v1] Datafangst anbefales i videst muligt omfang, men der vil være brug for at validere de indfangede oplysninger. Det betyder at alle variabler skal være mærket med en dato for opdatering og kode for seneste Side 11 af 19
12 kilde (Tabel 12). Automatisk datafangst fra PATS og vestdansk database til hjerterehabiliteringsformål kan være hensigtsmæssigt at prioritere tidligt. [v2] Det vil formentlig blive nødvendigt at definere et hierarki for hvilke datakilder, der er mest valide i henhold til enkelt variable, ligesom dato for fangsten er vigtig. Data er tidsafhængige Datavalidering er nødvendigt ved datafangst og ved variabler som kan ændre sig over tid. Der kan eksempelvis være brug for opdatering i henhold til bestemte tidspunkter. (Tabel 13) [v1] I første omgang besluttes at indføre en levetid eller varighed for gyldigheden af en variabel som må formodes at ændre sig med tiden. (f.eks. en blodprøveværdi, blodtryk, oplysning om hypertension) [v2] Tidsafhængighed af variabler er et komplekst område, som må granskes i senere versioner sammen med de IT-partnere som skal implementere systemet. Videre implementering af KFD under RKKP [v1] En minimumsløsning skal give mulighed for at indsamle og give oversigt af variabler som bruges til måling af kvalitetsindikatorer kunne vise en liste med patienter fra den basispopulationen som er målgruppe for et givent indikatorsæt, og/eller patienter som bare er henvist til klinikken [v1] En brugbar løsning skal bygge videre på ovenstående og kunne datafange fra LPR, DHR, FMK/receptregister tillade indtastning af data tilpasset det aktuelle patientforløb kunne præsentere og genbruge allerede gemte data give brugeren mulighed for at validere datafangede variabler [v1] En funktionel løsning skal bygge videre på ovenstående og ved afslutning/henvisning generere en automatiseret tekst på basis af de strukturerede indtastede/datafangede variabler (som evt kan overføres til journal via simpel cut-and-paste funktion) kunne generere lister med patienter der skal visiteres/indkaldes kunne forenkle henvisninger og beregning af risikoscore Ved udvikling af KFD kan det være en fordel at starte med få udvalgte og veldokumenterede variabler. ved en iterativ og agil proces at justere skærmbilleder (userinterfaces) og variabeldefinitioner. at generere henvisninger med eksport af data til PATS og vest dansk hj.database og arytmiregister. at give afdelinger løbende overblik af kvaliteten ved hjælp af automatiserede queries Tjekliste til overvejelse ved tilslutning af nyt sygdomsområde til KFD Fase I Ansøgning om ny database/sygdomsområde [v1] En arbejdsgruppe under DCS som vil etablere en kvalitetsdatabase skal primært definere problemstillingen og skitsere hvad der er god kvalitet på området. På dette grundlag kan der fremsendes ansøgning til først DCS og siden RKKP. Side 12 af 19
13 Fase II Godkendelse af nyt databaseområde [v1] Såfremt der opnås godkendelse fra DCS/RKKP til at tilslutte sig KFD kan følgende tjekliste anvendes: Udarbejde dokumentalistrapport, som beskriver den videnskabelige evidens for at valg af indikatorer (der henvises til dokumentalist rapport for Hjerteinsufficiens som eksempel) Udarbejde variabelliste for kvalitetsdatabasen med tilhørende udfaldsrum (svarmuligheder). Der skal defineres et simpel og basalt udfaldsrum for hver variabel (se senere under fase III) Beskriv de kliniske situationer, hvor de individuelle variabler kunne være relevante (Tabel 8) Overvej om der skal suppleres med andre variabler som kan skabe værdi for brugerne, der skal indtaste. Se evt forslag til kriterier for at vælge variabler (Tabel 9). Forbered variablers standard og definition så de kan koordineres med regionernes koordinationsgruppe for KFD (Tabel 10). F.eks. ved at sammenligne definitionen med eksisterende variabler i KFD og fra andre relevante forskellige danske og internationale databaser. (se eksempelvis TABEL APPENDIX -REGISTRE). Det vil være nødvendigt at modificere variabler til den mest dækkende/favnende definition. [v2] Forbered, at der på sigt kan inkluderes ekstra variabler med relevans for forskning Fase III Koordinering og udvikling af databasen [v1] I samarbejde med koordinationsgruppen uddybes og defineres variabler. Vær beredt på at koordinationsgruppen foretager høring om variabeldefinition fra andre relevante arbejdsgrupper under DCS. Definer i hvilke situationer det er relevant at efterspørge/fremvise variablen. Til hver situation vil der blive skabt et relevant skærmbillede (Userinterface, UI) (Tabel 8). Lav et flowdiagram (Figur appendix) som illustrerer hvorledes variabler 1,2, xx kan vises i forskellige patientforløb for hjertesvigtklinik og rehabiliteringsklinik. I appendix ses en tabel (Tabel 15) med eksempel på variabler, som optræder i 6 forskellige scenarier der kræver hver sit "context sensitive" skærmbillede (User Interfaces- UI). For hver variabel tilføjes en række metadata som bruges for at strukturere variablen i databasen (Tabel 14 og kolonner i Tabel 15, appendix): o Et unikt navn. o En dato for indtastning/redigering. (gives automatisk) o Et gruppenavn der samler en gruppe variable i samme familie (2.kolonne). Fordelen er at en sammenhørende gruppe data kan præsenteres sammen på skærmbillederne o Angiv hvilke udpegede primære arbejdsgrupper (3.kolonne) som skal høres vedrørende definition. o Angiv en varighed eller levetid for hvor længe en variabel skal kunne videreføres i databasen uden at blive afkrævet en opdatering. Når en varigheden for variablen er overskredet vil dette blive markeret i indtastningsfladen. (Tabel 13) o Lav en beskrivende tekst (eller spørgsmål) for variablen o Angiv udfaldsrum på basal skala. En forsimplet udgave (f.eks ryger: nej/ja) som er tilstrækkelig til generelle formål. (Tabel 14) o Angiv udfaldsrum på avanceret skala (f.eks. ryger: nej/ nej eksryger / ja ryger), som beskriver en øget detaljeringgrad til specielle formål (Tabel 14) o Angiv inputmetode, som giver mulighed for at nogen variabler kan indfanges ved datafangst (Tabel 12), mens andre må indtastes manuelt. Når ovenstående skemaer og figurer er lavet kan koordinationsgruppen i RKKP tage kontakt til ITfirma mhp implementering. Programmering og implementering foregår ved en iterativ agil proces hvor der må være tæt kontakt mellem koordinationsgruppen, relevante DCS arbejdsgruppe og IT-firma mhp at udvikle og afprøve systemet. Test af systemet foregår først ved betaversion og med simulerede patientsituationer. Senere test foregår på mindst to udvalgte afdelinger som hver indtaster 20 patienter. årlig afrapportering af kvalitetsindikatorer må påregnes Side 13 af 19
14 Tabel 14 For hver variabel angives oplysninger om detaljeringsgrad og metadata Unikt navn Et sigende og unikt navn for variablen Dato Gives automatisk for sidste ændring Gruppe på UI Hører variablen til i en særlig gruppe af variabler som skal vises sammen (f.eks. anamnese, organisatorisk, patient relateret, patientundervisning) DCS arb.gruppe Hvilke/n DCS arbejdsgruppe/r skal høres om variablens definition Levetid Hvor længe kan man acceptere en gyldighed af en indtastet variabel (f.eks. 1 dag ~ kan ændre sig dagligt ; 365 dage ~ bør opdateres én gang årligt) Tekst Hvilken beskrivende tekst/spørgsmål skal brugeren præsenteres for på skærmen (f.eks. Tidligere AMI?) Kodeudfald B Basale udfaldsværdier for variablen (f.eks. 0 nej; 1 ja) Kodeudfald A Avancerede udfaldsværdier for variablen (f.eks. 0 nej; 1.1 ja én gang; 1.2 ja flere gange) Udfald Tekst Hvis udfaldsværdien er en tekst angives tekstlængden, f.eks 30 karakterer Variabelbrug Er variablen en (B)asal variabel, (K)valitetsparameter eller til (F)orskningsbrug Datafangst Ikke forpligtende forslag til kilden hvor variablen evt kan datafanges. F.eks. LPR for iskæmidiagnoser, VHD hvis vestdansk hjertedatabase, LABKA hvis blodprøve, RECEPT hvis medicin fra receptregistret. Db_rehab På hvilke/n skærmbilleder (UI) inden for rehabiliterings sygdomsforløb ønskes variablen præsenteret? henvisning, visitation, startforløb, slut samtale, indikatortjek (her udfylder man kun for database svarende til egen arbejdsgruppe) Db_hjertesvigt Db_NYBASE På hvilke/n skærmbilleder (UI) inden for hjertesvigt sygdomsforløb ønskes variablen præsenteret? henvisning, visitation, lægeforløb, sgpl forløb, indikatortjek Det angives for hver af disse UI om variablen skal vises med basal/avanceret svarmulighed (her udfylder man kun for database svarende til egen arbejdsgruppe) På hvilke/n skærmbilleder (UI) inden for den nye databases sygdomsforløb ønskes variablen præsenteret? henvisning, visitation, startforløb, slut samtale, indikatortjek (her udfylder man kun for database svarende til egen arbejdsgruppe) Side 14 af 19
15 Appendix Perspektiver til senere versioner Ideer til forskningsanvendelse På sigt at den kardiologiske fællesdatabase også kan bruges til indsamling af forskningsdata via det samme kliniske værktøj, it-platformen, som benyttes til indsamlingen af kvalitetsdata. Et eksempel kunne være at undersøge om fysisk træning efter model A er bedre end træning efter model B, hvor arbejdsgruppen for rehabilitering har indsamlet den slags data jvf protokol. En sådan protokol må godkendes af styregruppen for databasen, og data skal primært publiceres af de protokolansvarlige. Ideelt vil databasen kunne randomisere patiententen til et af de to beskrevne træningsforløb Alle indsamlede data bør ideelt kunne tilgås på enkeltpatientsniveau, som idag hvor enhver kan læse i journalen. En undtagelse kan være ved tilsigtede blindede observationer/behandlinger. Hvis et større automatiseret dataudtræk planlægges må det være godkendt efter protokol fra en styringskomite og relevante myndigheder Patientindtastning På sigt kunne man lade patienten selv indberette data via et onlineskema, f.eks. baggrundsoplysninger før en forundersøgelse, eller blodtryksværdier målt hjemme. Sådanne data kan mærkes med kilden "patientdata", og kan eventuelt aktivt godkendes/valideres på samme måde som anden datafangst. Validering må ske i forbindelse med journaloptagelse. Overvejelser om alternative løsninger Alternativer til den foreslåede model har været overvejet men er fravalgt: Det gælder den øst (PATS) og vest danske hjertedatabase (VDH), det svenske Swedeheart, og KMS systemet der kendes fra NIP. Disse systemer findes dog begrænset af den statiske struktur, som ikke nemt tillader deling af underliggende variabler. Separate systemer uden datafællesskab vil vanskeliggøre muligheden for kontinuert variabelopdatering og genbrug Side 15 af 19
16 Appendix med tabeller og figurer Figur med IT platform og Kardiologisk Fællesdatabase For hvert sygdomsforløb defineres forskellige situationer svarende til et brugerinterface.(øverste halvdel af figuren) Situation med eget brugerinterface Sygdomsforløb Henvisning Visitation Læge Sgpl/fys/diæt Kvalitet Eksport til EPJ 1 hjerterehabilitering 2hjertesvigt Var 1 Var1-2 Var 1-5 Var 1-5 Var 1 x-1 AKS? Var 2 Var 4 Var 6 Var 10 Var 3 x Klapsygdom? Var 3 Var 5 Var 7 Var 11 Var 4 Var 8 Var 12 Var 22 Var 23 LPR /DHR (diagn), FMK (medicin), LABKA (biokemi), Pats -VHD Data Var 1 Data- Fangst Kardiologisk Var 2 Eksport Fælles- Var 3 Database Var.. Var.. Var xx pile angiver udveksling af data EPJ EuroHeart DHR Eksempel på variabler til brug for hjertesvigt og rehabilitering Eksemplet omfatter sygdomsforløbene hjertesvigt og rehabilitering. Tabel 15 angiver i hvilke situationer/sygdomsforløb den enkelte variabel skal optræde. Hjertesvigtsklinikken Henvisning af patienten Visitation af patienter til et forløb i klinikken Forløb ved læge Forløb ved sygeplejerske Indikator tjek hvor en kvalitetsperson (evt. sygeplejerske) kan tjekke om indikatorer er opfyldt/indberettet Rehabilitering Henvisning af patienten Visitation af patienter til et forløb i klinikken Startforløb ved læge Slutforløb ved sygeplejerske Indikator tjek hvor en kvalitetsperson (evt. sygeplejerske) kan tjekke om indikatorer er opfyldt/indberettet For hver af disse kolonner er angivet hvorledes variablen skal præsenteres (Tabel 14, Tabel 15) a. variablen kan kodes på avanceret niveau b. variablen kan kodes på basalt niveau Side 16 af 19
17 Eksempel på kodning af variabler Tabel 15 Eksempel med variabler og deres kodning i hjertesvigt og rehabiliteringsdatabasen 1.2: afli, persist 1.3: afli, kron.persist (Ved datafangst foreslås værdi 1 b) 1.4: afli, permanent EF_vaerdi gr_card_us CHF 360 Præsenter og angiv LVEF (0-hvis ukendt/ikke målt) " " procent a a a a a a a Ekko Hjælp hvis kategori: skriv 21% (for <25); 30 (25-35); 38 (36-40); 45 (41-50); 55 (>50) EF_dato gr_card_us CHF 360 Dato for sidste EF-bestemmelse ""dd-mm-åå" hvis < 6mdr a a Ekko (hvis EF_vaerdi > 0) kun "årstal" hvis > 6 mdr, 99 hvis ukendt 1: ja 1.1: afli, parox Foreslås ved datafangst (jvf datakomplethedsalgoritme) 1.2: ja, opfylder NIP-krit AMI_tidl gr_anamnese DHR 360 Har patienten haft AMI 0: nej a b a a ISK 1: ja 1.1: Ja, én gang (foreslået værdi 1 eller 2 fra datafangst) 1.2: Ja, flere AMI_dato gr_anamnese DHR 360 Dato for sidste AMI ""dd-mm-åå" hvis < 6mdr b b Isk (hvis AMI_tidl er ja) kun "årstal" hvis > 6 mdr, 99 hvis ukendt Atrieflimren gr_anamnese Ary 360 Har patienten atrieflimren 0: nej a b a niveauer) avancerede uddybes i 1: ja (skal 1.1: ja men ekskl til NIP (foreslået værdi 1 fra datafangst) 1.2: Ambulant diagn Hjertesvigt_dato gr_anamnese CHF 9999 Dato for diagnosen hjertesvigt ""dd-mm-åå" hvis < 6mdr b b b b (hvis hjsvigt_tidl er ja) kun "årstal" hvis > 6 mdr, 99 hvis ukendt hjsvigt_indikator gr_anamnese CHF 360 patient er nydiagnostiseret med hjertesvigt 0: nej b a a 1: ja 1.1: Ja, tidl indlagt Kons_anledn gr_organis KFD 360 Anledning til konsultation 0: rutine besøg- kendt i klinikken b b b 1: første besøg med aktionsdiagnose 2: forværring af aktionsdiagnose (relevansen følger patientforløbet og datoen) 3: afslutning på forløb Hjertesvigt_tidl gr_anamnese CHF 360 Har patienten hjertesvigt 0: nej a a a a a b b Unikt navn dato Gruppe til user-interface Arbejds Varighe gruppe d indtil med opdateri Tekst/spørgsmål på user-interface ansvar ng (med tilhørende hjælpetekst med blå skrift) b-basal udfald a-avanceret udfald *default værdi *default værdi Henvisning Visitation Forløb læge Forløb sgpl Indikator tjek Henvisning Visitation start forløb Koder for variabler i relation til Hjertesvigt Rehabiliter sygdomsforløb/klinikforløb option journal option journa Side 17 af 19
18 Tabel Eksempel med registre som bruger forskellige variabel definitioner EKSEMPLER på variable som går på tværs i alle her nævnte dataregistreringer Hjerterehabilitering DHRD Dansk Hjertesvigts Database Heart Failure Registry EURObervational Research Programme Ablation of Atrial Fibrillation Dansk Hjerteregister (DHR) Type of patient (hospital) Indlagt eller ambulant (I det aktuelle sygdomsforløb) Type of patient (Outpatient/ inhospital) Cardiology ward, Heart Failure Unit/clinic Køn: mand kvinde Køn: Kvinde/mand Sex: male female Gender: male female Dato for Date of indexdiagnose visit/hospitalisation Anamnese: hypertension, hjerteklapsygdom, AMI, ACS, UAP, AP, hjerteklapsygdom/oper ation, pacemaker Rygeanamnese (aldrig ryger, exryger>1/2 år, aktuel ryger, uoplyst) Har patienten kendt diabetes (ja, nej) Hvis ja, eller har nykonstateret diabetes, da behandlet med diæt eller diæt og medicin Fysisk aktivitetsniveau (antal dage med moderat/anstrengende fysisk aktivitet 1-7 dage>30min/dag Første fremmøde for patienten: Left Ventricular Ejection fraction (aktuelt %) Start på rehab: NYHA-classifikation; NYHA I; NYHAII; NYHAIII; NYHAIV Blodprøver (senest målte inden opstart på rehabilitering): Dato for indlæggelse/ambulant kontakt Status ved aktuelle sygdomsforløb: Akut myokardieinfarkt, apopleksi, behandlingskrævende COLD, behandling for hypertensio arterialis, s-crea>=150 µmol/l, Rygning: Ryger, tidligere ryger>1/2 år, aldrig røget, uoplyst Har pt. Kendt diabetes (ja, nej) Er der foretaget ekkokardiografi i relation til aktuelle forløb? (ja: tidspunkt; eksakt værdi, eller EF<25%;25% EF 35%; 35%<EF 40%; 40%<EF<50%; EF 50% NYHA-klassifikation: Hvilken klasse tilhørte patienten ved udskrivelsen/første ambulante kontakt, eller indenfor de første 12 uger af sygdomsforløbet Blodprøve: s-creatinin niveau 150 µmol/l Primary etiology: Hypertension; valve disease Only if patient is in hospital: Heart failure, Myocardial Ischemia, Atrial fibrillation, Bradyarrythmia, ACS, Ventricular arrythmia Smoking status (never, current, former) Diabetes (no, yes, newly diagnosed If yes or newly diagnosed diabetes, details; dietary control; oral medication, insulin; oral and insulin Physical activities (none, moderate, intensive) Last known ejection fraction available; if yes %. (Method: Echocardiogram, angiography, Scintigraphy, CMR) NYHA-class outpatient ; NYHA I; NYHAII; NYHAIII; NYHAIV Chemistry outpatient: s- creatinine mg/dl- µmol/l; Date of enrollment/date of admission Patient history: Hypertension Previous TIA, Previous stroke, coronary artery disease (AMI, AP), valvular disease, Smoking (no, yes, former>1 year, unknown) Diabetes mellitus (no, yes, unknown) If yes to diabetes, type 1; type 2 Ejection fracion available (no, yes, unknown). Date of evaluation If chronic heart failure, then: NYHAclassification; NYHA I; NYHAII; NYHAIII; NYHAIV Lab at admission: creatinine mg/dl Patienttype (hospital, udførelse af procedurer, sks koder) Køn: M/K Dato? Henvisningsmåde: Akut/subakut/elektiv <24 timer efter henvisning, under indlæggelse efter henvisning/ventelist e Indikation: Stabil AP, Ustabil AP (braunvalds klassifikation), STEMI (Primær PCI eller rescue PCI), Andet Rygning (aktiv/ophørt/aldrig) Diabetes (ja/nej) Anamnestisk diabetes mellitus uden hensyn til diabetes varighed eller behandling Nyreinsufficiens (ja, nej) Creatininn >200µmol/l SWEDEHEART Regelverk för swedeheart Patienttype (indlagt) Ankomstdato Tidligare hjärtsjukdom/tidliga re sjukdomer: Tidligare hjärt-infarkt (0 nej, 1 ja), tidligare hjärtkirurgi (avser ej pacemaker) (0 nej, 1 ja), Tidigare Stroke (0 nej, 1 ja) Rygning (aldrig rökare, Ex-rök>1mån, Rökare) Tidligere Diabetes (0 nej, 1 ja) Laboratorieuppgifter (ankomst) kreatinin, Side 18 af 19
19 FORTSAT: EKSEMPLER på variable som går på tværs i alle her nævnte dataregistreringer Hjerterehabilitering DHRD EKG (basis) Rytme: Hvad viser det aktuelle ekg: SR, afli/afla, pacerytme, andet Basis LVEF % Afsluttende LVEF % Basis: Patientens fysiske niveau: CCS1, NYHA-klassifikation Har patienten fået udført PCI/CABG AngiotensinII receptor blockers (ARB) (aktuelle medicin ved første besøg til rehabilitering) Betablokkere (aktuelle medicin ved første besøg til rehabilitering) Undervisning. Følger patienten et undervisningsprogram (ja på hold/ja individuelt/nej ikke relevant/nej/) Dansk Hjertesvigts Database Er der udført ekg på patienten (ja, nej) Hvilken hjerterytme har patienten (SR, afli/afla, andet) Se tidligere ekkokardiografi Hvilken NYHAgruppe tilhørte patienten ved udskrivelsen/første ambulante kontakt, eller indenfor de første 12 uger indenfor deres sygdomsforløb Betablokkere Var pt. I behandling ved indlæggelse/første ambulante kontakt (ja, nej) Hvis nej Er pt. Opstartet/forsøgt opstartet behandling under dette aktuelle forløb (ja, startet (dato), nej)) Undervisning Er pt. Påbegyndt et struktureret undervisningsprogram i hjertesvigtsklinik Heart Failure Registry EURObervational Research Programme ECG outpatient (performed/not performed) date Rhythm: Sinus, atrial fibrillation/flutter, paced, other ECHO-doppler outpatient? Performed/not performed (date EF%) ECHO-doppler discharge? Performed/not performed (date EF%) Ability to exercise, outpatient: no/yes/patient can not perform it, date Peak exercise, cycle ergometer (watt) PCI/CABG outpatient (performed/not performed) date AngiotensinII receptor blockers (ARB) (prior) (no/candesartan, losartan, valsartan, other/dose). (outpatients and hospitalised) Mangler I materialet der star fejlagtigt ARB, men det er betablokkere. Betablokkers (prior) (no/carvedilol, bisoprolol, metoprolol, nebivolol, other/dose). (outpatients and hospitalised) Education (no/yes) if yes, specify: heartfailurematters.org, national booklets, other websites, other Ablation of Atrial Fibrillation ECG qualifying AF date Rhythm: Atrial flutter Transthoracic echocardiography available (no/yes/unknown) date LVEF % Transthoracic echodoppler (performed/not performed)if performed, number date (12 months follow-up) ARB s before hospital admission (no/yes/unknown) Betablokkers before hospital admission (no/yes/unknown) Dansk Hjerteregister (DHR) EF % fra ventrikulografi eller ekkokardiografi SWEDEHEART Regelverk för swedeheart EKG Ankomststatus Rytm: 1 sinus, 2 Förmarksflimmer/fladder 8 övrigt kend nedsatt vänsterkammarfunkt ion (0 nej, 2 ja lätt ned-satt (40-49%), 3 ja måttligt nedsatt (30-39%), 4 ja kraftigt nedsatt (<30%), 5 ja men okänd grad Vänsterkammarfunk tion (LVEF) 1 Normalt ( 50%) 2 lätt nedsat (41-49%) 3 måttligt (31-40%) 4 uttalat nedsatt ( 30%) Tidigare PCI (0 nej, 1 ja) CABG 0 nej, 1 ja, akut CABG, 2 ja under vårdkedjan, 3 planerad efter utskrivningen A2-blockerare ved ankomsten (0 nej, 1 ja) Betablockerare ved utskrivningen (0 nej, 1 ja) Side 19 af 19
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereGAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
Læs mereHvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011
Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereKommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)
Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Stk.1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en del af den Kardiologiske Fællesdatabase under Dansk Cardiologisk
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mere5. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister
5. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Velkomst kl. 14.00 14.10 06-03-2019 5. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister Program for dagen 14.00-14.10
Læs mereDatakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI 2005 Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels Hvem slukker branden hos en brandmands datter, når en brandmand går og slukker
Læs mereEnsretning af variable for hjerteområdet Variable Population Indikatorer
Ensretning af variable for hjerteområdet Variable Population Indikatorer september 2018 Postadresse: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15,
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD
I bydes velkommen Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD På vegne af styregruppen for DHRD DAGENS PROGRAM 13.00 13.10 Velkomst 13.10 13.30 Kliniske kvalitetsdatabaser, hvorfor er det vigtigt? v/ Forskningsoverlæge
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereHvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen
Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Indhold Datakilder Dansk Apopleksiregister Præhospitalsdatabasen Database for Atrieflimren Dataflow Tidsplan Dansk Apopleksiregister 16 procesindikatorer,
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereProjekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering
Projekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering Projektrapport: 'Indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering' April 2018 Indhold 1. Baggrund for projektet...
Læs mere4. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister
4. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Velkomst kl. 14.00 14.05 25-04-2018 4. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister Program for dagen 14.00-14.05
Læs mereDATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens
DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne
Læs mereRKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013
RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere
Læs mereImplementeringskonference. Dansk Register for akut koronart syndrom DanAKS
Implementeringskonference Dansk Register for akut koronart syndrom DanAKS 14.00-14.30 Velkomst, præsentation af dagens program og kort om arbejdsgruppen v/ Formand for DANAKS, Christian Juhl Terkelsen
Læs mereNetværksmøde for indtastere. DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase 14. juni 2017
Netværksmøde for indtastere DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase 14. juni 2017 Kvalitetssikring af rehabiliteringsindsatsen Model Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida
Læs mereProgram orienteringsmøder ADHD database
Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2018 1. juli 2017 30. juni 2018 Version 7.0 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram www.rkkp.dk, Hvorfra udgår rapporten Indeværende rapport
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Vejledning til databasen
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Vejledning til databasen Version 1. April 2019 1 Vi vil gerne hjælpe dig bedst muligt i gang med at taste i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Ved hjælp af skærmprints
Læs mereForslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:
Læs mereEPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder
EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs merePID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5
Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:
Læs mereAudit på henvisninger
Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereVelkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP
Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP Tegning: Lars Andersen Introduktion Som patient eller pårørende har du et andet og vigtigt perspektiv på både dit eget og andres behandlingsforløb
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mere1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s.
VEJLEDNING til praktiserende øjenlæger Ny Sentinel Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning nyt i Sentinel s. 1 2. Hvis du ønsker historiske data slettet s. 2 3. Tag stilling til din opsætning af Sentinel
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2012 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2012 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen er udarbejdet af:
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database
Kommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (senest revideret april 2015) Organisering Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) er organiseret på følgende måde:
Læs mereErfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræftpatienter
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereSpecifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra
Læs mereBeregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)
Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.
Læs mereDMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereDansk Hjerteregister - Årsberetning 2011 von Kappelgaard, Lene Mia; Davidsen, Michael; Zwisler, Ann-Dorthe
Syddansk Universitet Dansk Hjerteregister - Årsberetning 2011 von Kappelgaard, Lene Mia; Davidsen, Michael; Zwisler, Ann-Dorthe Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2015 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2015 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2016 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2016 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen er udarbejdet af:
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs mereFLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser
2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereFAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond
FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond Journaler er gammeldags! Fri prosa Samme ting kan hedde forskelligt Lovkrav om journalføring (Sundhedsstyrelsen)
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen er udarbejdet af:
Læs mereHvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?
Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes
Læs mereHospitalsenheden VEST
EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen
Læs mereHurtigt patientoverblik
Digital Almen Praksis Hurtigt patientoverblik Funktionel beskrivelse af wireframes - 09. juli 2018 Indledning Dokumentet her samler en kort procesbeskrivelse for hvordan wireframen for projektet Hurtigt
Læs mereHvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed?
Hvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed? Konference om værdibaseret sundhed Mandag den 5. februar 2018 i Tivoli Hotel & Congress Center Opsummering Udviklingen
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2016 1. juli 2015 30. juni 2016 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Læs mereStatus på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereDen Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet
Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet 19 november 2014 Annmarie Lassen Professor i Akut Medicin SDU Overlæge Fælles Akutmodtagelse OUH Fælles Akutdatabase, RKKP Fælles Akutdatabase Præhospitale
Læs mereBrugervejledning AmbuFlex
Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata
Læs mereKliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk
Læs mereLangtved Data A/S Nyhedsbrev
Langtved Data A/S Nyhedsbrev Nr. 2 Indledning I denne udgave af nyhedsbrevet har vi valgt at sætte fokus på interessante faciliteter som allerede benyttes af nogle af vores kunder og som kunne være interessante
Læs mereNOVAX manual Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forløbsplaner... 2 KOL... 2 Type 2 Diabetes... 2 Aktivering af forløbsplaner... 3 Analyse og afsendelse af data til forløbsplaner... 4 Oprettelse af forløbsplaner... 7 Hent fra FMK...
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2013 1. juli 2012 30. juni 2013 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN
OKTOBER 2015 ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i
Læs mereBeskrivelse af RKKP-ydelser og udviklingspakker Version 1.0, 2. maj 2019
Beskrivelse af RKKP-ydelser og udviklingspakker Version 1.0, 2. maj 2019 Indledning Godkendte kliniske kvalitetsr skal leve op til en række bekendtgørelseskrav standardydelser krævet for sikre fortsat
Læs merePilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereModellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ
Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
BEK nr 851 af 02/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Statens Serum Institut, j.nr. 15/04514 Senere ændringer
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereOPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet
OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereVelkomst, introduktion og baggrund v. Erik Jylling Hvorfor behov for reorganisation af Dansk
Dagsorden 14.00-14.15 Velkomst, introduktion og baggrund v. Erik Jylling 14.15-14.30 Hvorfor behov for reorganisation af Dansk? v. Jens Flensted Lassen 14.30-14.45 Hvad er nyt Dansk? v. Gunnar Gislason
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mere