Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012)."

Transkript

1 Følelser i ledelse

2 Hensigten med serien MODERNE ARBEJDSLIV er at sætte fokus på den betydning, vores arbejdsliv har for os som ledere, som medarbejdere og som mennesker i dag. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning. Men arbejdslivet sætter os også under pres med hurtigt vekslende krav og en forventning om stigende effektivitet og præstation. I hver udgivelse i serien inviteres en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden og med specifik kendskab til danskernes arbejde, til at belyse et centralt aspekt af det moderne arbejdsliv. Serien redigeres af forfatter og professor i psykologi, Svend Brinkmann, filosof og forfatter, Cecilie Eriksen, og religions historiker og salgschef, Joel Haviv. Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012).

3 Claus Elmholdt & Lene Tanggaard (red.) Følelser i ledelse Klim

4 Claus Elmholdt & Lene Tanggaard (red.): Følelser i ledelse Forfatterne og Klim, 2011 Omslagsdesign: Thomas Simsby Skrift: ITC Garamond Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2011 Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N T: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte ramme.

5 INDHOLD Forord 7 Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv Følelser i ledelse introduktion 9 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt DEL I 1. Autentisk ledelse i den emotionelle organisation 25 Claus Elmholdt 2. Ledelse, følelser og empowerment 47 Poul Poder 3. Positivitet og emotionel make-up blandt døende på hospice 65 Niels Christian Nickelsen 4. Det møgbeskidte ledelsesteam 89 Anders Trillingsgaard & Kenneth Albæk 5. Teamledelse og regulering af følelser 111 Peter Musaeus 6. Følelser på godt og ondt 131 Svend Brinkmann DEL II 7. Intensiv dynamisk coaching 155 Laura Mott & Patricia Coughlin Della Selva 8. At navigere med sanserne som kompas, sekstant og ror 173 Jens Skou Olsen & Lene Tanggaard 9. Nærvær er kernen i sandt lederskab 197 Bo Heimann 10. Det empatiske menneske og den ansvarlige virksomhed 223 Steen Hildebrandt

6

7 Forord Arbejdslivet spiller en stor rolle i danskernes liv. Arbejdet giver både identitet, livsindhold, status, mad på bordet, mulighed for at bidrage til samfundet og ikke mindst et tilhørsforhold til et fællesskab uden for familien. Faktisk er det at have gode kollegaer et af de træk ved arbejds livet, danskerne sætter allermest pris på, og det overgår dermed betydningen af både løn, arbejdsindhold og anerkendelse. Danskerne er desuden et af de folkefærd i verden, som oplever den højeste grad af mening i deres arbejdsopgaver. Derfor er det ikke underligt, at arbejdslivet er en vigtig og positiv del af livet for de fleste mennesker i dag. Men arbejdslivet er ikke kun vigtigt for den enkelte dansker; det spiller også en central rolle i velfærdssamfundet, som skaber af sociale, økonomiske, materielle og immaterielle værdier. En rolle som vores protestantiske kultur har betonet i århundreder, og som de færreste af os derfor er blinde for, mindst af alt aktørerne i det politiske system. 7

8 Arbejdslivet bliver dog ikke bare hyldet og promoveret i disse år. I medierne tales der også meget om slagsider ved det moderne arbejdsliv om farerne for stress, umyndiggørelse, pressede familie liv og psykisk nedslidning. Det er derfor ikke overraskende, at der i et vidensamfund forskes meget i arbejdslivets forskellige facetter både blandt sociologer, filosoffer, økonomer og psykologer. Forskning, der undersøger alt fra miljø og flow, effektivisering og tillid til kreativitet og ledelse med både begejstring og kritisk brod. Det er vigtigt, at den spændende, relevante og til tider provokerende forskning i arbejdsliv, der foregår i det akademiske miljø i Danmark, samles og formidles ud til ledere og medarbejdere. Bogserien MODERNE ARBEJDSLIV er tænkt som en bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. God læselyst. Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv 8

9 Følelser i ledelse introduktion Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Det er moderne at knuse en tåre og vise sine følelser. Det, der engang var pinligheden selv, er nu blevet genstand for den allerstørste interesse. Det gælder ikke mere sex, i stedet er følelser blevet den store mode. (Suzanne Brøgger, 2010: 157) Vi er, vil nogle hævde, trådt ind i den emotionelle tidsalder. Rationalismen og det intellektuelle med eksistentialismen og marxismen er gået af mode. Nu jagter vi ikke analysen og refleksionen, men højdepunkter af intensitet og zapning for at fange et mål eller en sejrståre: Hvordan føler du det lige nu, siger sportsjournalisten i tv til den svedramte sportsstjerne. Følelser kommunikerer direkte og passer til den eksplosive billedkommunikation i vores mediebillede. Refleksionen er alt for langmodig i dette perspektiv. Denne bog henvender sig til dig, der har set og mærket det samme, og som ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i moderne organisationer. Når det gælder ledelse og organisationsudvikling, så er følelserne nemlig også kommet på mode. Ikke at de ikke altid har været der. Lindhardt (2010) beskriver, hvordan den vestlige kultur er grundlæggende patetisk. Vi er drevet af patos og trangen til at nå stadigt længere, udvikle os og kunne mere. Den vestlige kulturelle egenart 9

10 Følelser i ledelse er grænsesprængende og lidenskabelig, hvilket ytrer sig i, at vi bestandigt søger at nå ud over os selv i teknisk, psykologisk eller åndelig forstand. I denne optik er følelser eller det bredere begreb patos altså ikke noget nyt. Men noget er der alligevel sket. Hvor man i ældre tid opfattede følelser som passioner, der kom udefra, og som mennesker kunne blive grebet af (pigen optændte hans hjerte), så opfattes følelser i dag ofte i en psykologisk optik som indre rørelser. Hvor man før kunne blive opflammet af den anden, så er følelser i dag et behov, vi har, og en præmis, vi agerer ud fra. Jeg kan have kærligheds- eller anerkendelsesbehov, der kan blive frustreret, hvis de ikke opfyldes (Lindhardt, 2010: 136). Denne psykologiske selvforståelse er den, mennesker af i dag primært betjener sig af. Det betyder, at vi forventer, at vores følelsesbehov opfyldes på adækvat vis af kollegaer, ledere og chefer og af ægtefæller, kærester og børn. Vi er blevet begærlige som aldrig før på følelsernes vegne. Følelser i ledelse en neo-hippie tendens? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med følelser i ledelse? Er det ikke bare en neo-hippie tendens i kølvandet på finanskrisen, at vi pludselig begynder at interessere os for følelser, human trivsel og social ansvarlighed? Måske, og vi tror da heller ikke, at effektiviseringsparadigmet er skiftet ud, eller bliver skiftet ud i nærmeste fremtid. Det, at følelserne er kommet på mode, når det gælder ledelse, skal snarere anskues i effektiviseringsparadigmets optik. Man kan sige, at følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes egen skyld, men fordi følelserne i stigende grad betragtes som en produktivkraft, der kan og bør optimeres. Ledelse er dermed gået hen og blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Organisationernes effektivitet medieres af følelsesmæssige fænomener, både negative som stress og udbrændthed og positive som tillid, motivation og engagement. Den succesfulde leder formår at skabe engagerende og tillidsfulde fællesskaber, hvori man med åbenhed og ærlighed evner at forholde sig refleksivt til følelserne i organisationen. 10

11 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion I denne bog møder du forskellige perspektiver på følelsernes (nye) betydning i organisationernes virkelighed. Dels fortæller bidragene om, hvordan det at forholde sig til følelser i dag er blevet et uomgængeligt aspekt af ledelse. Du vil kunne læse om eksempler på følelsernes nye dominans som moderne styringsteknologi, og du vil i det hele taget blive klogere på, hvordan følelser spiller en rolle i organisationers og menneskers liv i dag, på godt og ondt. Inden da vil vi kort tage dig med på en tour gennem følelsernes landkort. For hvordan kan man forstå følelser? Er de blot private vedhæng, der forstyrrer den rationelle tænkning? Er de biologiske produkter, eller er de mon snarere skabt af tidlige fortrængte behov og lyster? Hvilken betydning har vores tænkning for følelserne, og hvordan påvirkes vores følelser af det sociale? Hvad er følelser? Forskning i følelser vinder stadigt mere frem. Hvor den tidlige kognitionsvidenskab frembragte et billede af mennesket som en slags avanceret computer, der kunne brillere i symbolprocessering, så er det igen gået op for de fleste, at følelser er med til at styre vores handlinger. Traditionelt set opdeler man følelser i primære og komplekse følelser. De primære har vi med fra fødslen, og de inkluderer vrede, sorg, afsky og glæde. De komplekse følelser er eksempelvis skam, skyld, jalousi eller taknemmelighed. Det er følelser, vi lærer at kende gennem opvæksten, og de er ofte mere diffuse end umiddelbar vrede eller glæde, fordi de etableres over tid i konkrete relationer til andre mennesker. Mammen beskriver i sin artikel Erkendelsen som objektrelation (1986), at følelser kan betragtes som et erkendelsesredskab. Det er således ikke muligt at skelne skarpt imellem følelser og tænkning eller imellem emotioner og rationalitet, som vi ellers har for vane. Følelser kan lede erkendelsen på vej, om end de har ry for at gøre det modsatte. Hvis vi om en mand siger, at han tabte hovedet, da han forelskede sig i den ti år yngre kvinde, så antyder vi, at følelserne og forelskelsen gjorde ham ude af stand til at tænke fornuftigt og rationelt. Følelserne løb af med ham. Hvad disse 11

12 Følelser i ledelse hverdagslige talemåder risikerer at viske væk fra vores bevidsthed er dog, at følelser også er dem, der gør det muligt for os at handle fornuftigt. Jeg handlede mest ud fra min mavefornemmelse, sagde investoren, der fik handlet i rette tid på aktiemarkedet, før finanskrisen buldrede derudad, og aktiekurserne raslede nedad. I dette eksempel er evnen til at handle intuitivt det mest rationelle og fornuftige, og det vender vores opfattelse af følelsernes irrationalitet på hovedet. Følelser har en helt grundlæggende betydning i menneskelivet, og det er erhvervslivet i stigende grad begyndt at erkende og udnytte. Jon Elster indfanger pointen fint i dette citat: Følelser betyder alt, for uden dem ville intet have betydning. Væsener uden følelser ville ikke opleve nogen mening med livet, eller for den sags skyld nogen mening med at begå selvmord. Følelser er livets energi. Følelser er det der binder os sammen. (Elster, 1999: 403 citeret i Fineman, 2007: 8, vores oversættelse) Følelser har altså fundamental betydning i menneskelivet, men hvordan har de betydning, og hvordan kan viden om følelsernes betydning anvendes i ledelse? Det er sådanne spørgsmål, denne bog belyser over ti kapitler, der fra forskellige teoretiske og praktiske perspektiver stiller skarpt på følelser i ledelse. De teoretiske perspektiver på følelser, som bogens kapitler bringer i spil, kan groft inddeles i følgende fire typer. Følelser som biologi Det biologiske perspektiv påpeger, at mange af vores mest basale følelsesmæssige responser er genetiske dispositioner. Vi er så at sige præprogrammeret til at respondere emotionelt. Evolutionspsykologer er optaget af at undersøge, hvordan basale emotionelle responser er blevet genetisk indkodet, fordi de har haft overlevelsesværdi i menneskets udviklingshistorie, som fx kamp/flugt-responsen, der reguleres af en lille mandelformet struktur i hjernestammen kaldet amygdala. Den identificerer ydre trusler og farer, og signalerer, at kroppen skal reagere emotionelt med vrede eller frygt, der udløser basale handleresponser som kamp eller flugt. Nogle emotionelle 12

13 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion responser er således, som de fire primære følelser, vrede, sorg, afsky og glæde, en del af vores neurofysiologiske hardware, men vores følelsesmæssige oplevelser og udtryk er også i høj grad påvirket af vores erfaringer og læring. Det er ikke sådan, at hver følelse har et unikt biologisk fingeraftryk. For eksempel er frygt, overraskelse og ophidselse adskilte følelsesmæssige oplevelser, men målt på fysiologisk respons er de tæt på at være identiske. Kognitive psykologiske processer medierer altså de fysiologiske processer. Forholdet mellem det kognitive og fysiologiske element i følelser har i århundreder givet anledning til diskussion. Er det den følelsesmæssige oplevelse, der skaber den kropslige respons, eller er det snarere den anden vej rundt? Bliver vi bange, fordi vi ryster, og kede af det, fordi vi græder? Psykologen og filosoffen William James ( ) fremsatte den hypotese, at det er de fysiologiske ændringer i kroppen, der stimulerer den følelsesmæssige oplevelse. I dag ved vi, at følelser er et komplekst sammensat fænomen, og at følelser ikke kan reduceres til biologi og fysiologi, selvom disse kropslige processer spiller en central rolle. Vi må inkludere flere perspektiver for at forstå følelsernes kompleksitet, fx perspektiver, der belyser, hvordan følelser påvirkes af tidligere erfaringer. Følelser som formet af tidligere erfaringer De følelser, vi oplever lige nu, kan være formet af tidligere erfaringer, der kan strække sig helt tilbage til barndommen. Det er i særdeleshed Sigmund Freud og hans psykodynamiske teori om følelser, der forbindes med dette perspektiv. Freud var optaget af at forstå, hvordan en emotionel reaktion på en pinefuld hændelse i barndommen, som fx skilsmisse eller død i den nærmeste familie, kan blive fikseret således, at den emotionelle respons fortsat udløses i bestemte situationer, selvom det oprindeligt udløsende objekt ikke længere er nærværende. Freud fandt endvidere, at den traumatiske oplevelse ofte fortrænges og gemmes væk i det ubevidste bag en mur af forsvarsmekanismer. Et eksempel kunne være den på overfladen frigjorte storbykvinde i trediverne, hvis fortrængte sorg over forældrenes skilsmisse tilbage i barndommen aldrig er blevet erkendt og bearbejdet, men alligevel 13

14 Følelser i ledelse eller måske derfor fortsætter med at udløse en invaliderende automatisk emotionel respons af frygt og ængstelse, når hun forsøger at etablere tætte følelsesmæssige relationer til en partner. Freuds indflydelse på vores samfund har været massiv, selvom den også har været kontroversiel, og mange forskere har stillet spørgsmålstegn ved validiteten af hans antagelser. Alligevel står den psykodynamiske idé om et ubevidst lag af fortrængte følelser tilbage som et stærkt styrende billede for den mening, vi tilskriver hændelser i det personlige og organisatoriske liv. Det psykodynamiske perspektiv er blevet udfoldet på gruppeniveau af en teoretiker som Wilfred Ruprecht Bion (1959), der er kendt for at skelne mellem et rationelt arbejdsniveau og et irrationelt grundantagelsesniveau i grupper. Antagelsen er, at begge niveauer til enhver tid er operationelle, men at grundantagelsesgruppen typisk vil tage over og blive dominerende, hvis gruppens eksistensvilkår opleves som truet af fx en organisatorisk forandring. Gruppen kan, som respons på en oplevet ydre trussel, regrediere til et funktionsniveau, hvor fortrængte følelser af frygt, sorg og vrede tager over og skaber en respons, hvor gruppen mister grebet om realiteterne, sygefraværet stiger og effektiviteten falder. Følelser som kognitiv vurdering Det kognitive perspektiv på følelser adskiller sig fra det psykodynamiske ved den antagelse, at følelser ikke på nogen meningsfuld måde er inde i os, før vi kognitivt har tilskrevet vores kropslige oplevelser en sproglig mening. Richard Lazerus (2006) har fremført en kognitiv teori om følelser, der identificerer to kognitive vurderingsprocesser, som former vores følelsesmæssige oplevelse og respons. I den primære kognitive vurderingsproces, der foregår lynhurtigt og automatisk, spørger personen sig selv: Er denne situation positiv eller negativ for mig? I den sekundære kognitive vurdering, der foregår langsommere og typisk er mere bevidst reflekteret, rejses spørgsmålet: hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg håndtere denne situation? Kvaliteten og intensiteten af vores emotionelle oplevelse og respons antages i Lazerus teori at være et produkt af samspillet mellem vores primære og sekundære kognitive vurdering af situationen. 14

15 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion Vi frygter altså slangen, fordi vi kognitivt vurderer, at den kan skade os. Den kognitive vurderingsteori antager, at de processer, hvorigennem vi tilskriver mening til situationer, spiller en væsentlig rolle for vores følelsesmæssige oplevelse og respons. Spørgsmålet er dog, om tænkning og følelser altid meningsfuldt kan adskilles på denne måde, eller om det ikke snarere forholder sig sådan, at vores tænkning ofte selv er følelsesmæssigt ladet. Eksempelvis at en kropslig indlejret følelse af frygt for slanger, kan være en medvirkende årsag til, at vi kognitivt vurderer, at frygt er en passende følelsesmæssig respons på slanger. Det kognitive perspektiv fremhæver, at følelser og tænkning er tæt sammenflettede processer, og bidrager således med et andet psykologisk perspektiv end det psykodynamiske. Ud over de biologiske og psykologiske aspekter af følelser, der er blevet fremhævet i de tre første perspektiver, påvirkes følelser af sociale processer, hvilket det sidste perspektiv sætter i fokus. Følelser som sociale Det sociale perspektiv sætter fokus på de kulturelle kontekster, hvori følelser læres og udtrykkes. I dette perspektiv er emotioner sociale konstruktioner. Snarere end at være underkastet evolutionsbiologien, eller tidlige traumatiske oplevelser, er følelser og emotionelle udtryk noget, vi lærer gennem livet og tilpasser specifikke kontekster. Social læring transformerer og overskriver genetiske dispositioner og giver mening til tidlige livserfaringer. Når vi fx går i terapi og genskaber en mere meningsfuld fortælling om vores liv, så er vi ikke i gang med at afdække den sande fortælling med dertil knyttede sande fortrængte følelser. Vi er i gang med socialt at konstruere en ny fortælling, med nye følelsesmæssige oplevelser og emotionelle udtryk, der bedre understøtter den ønskede fortælling. Tag fx lederen, der går i terapi for at gøre op med en fortælling om sig selv som vag og behagesyg og genskabe en ny og mere meningsfuld fortælling om sig selv som tydelig og gennemslagskraftig. Den nye tydelige og gennemslagskraftige version af lederen bliver vred, når hans grænser bliver overskredet, i modsætning til den gamle vage og behagesyge version af lederen, der blev skuffet og ked af det. 15

16 Følelser i ledelse Der findes ikke nogen indre skjult mening, der kan afkodes gennem de fysiologiske forandringer som fx en klump i halsen, ondt i maven eller muskelsammentrækninger i armene, der ledsager vores følelsesoplevelser. Den mening, vi tilskriver følelsesmæssige oplevelser og hændelser, er og bliver et socialt artefakt. Der findes ingen følelsesmæssig mening udenom eller ved siden af den kulturelle sproglige kontekst. En hændelse som det at tilberede og spise fårenosser er, om ikke en hverdagshændelse, så i hvert fald et delikat festmåltid for de fleste islændinge. Noget, som vil få smilet frem og mundvandet til at løbe, i glad forventning om det bombardement af herlige smagsindtryk, som er i vente. Præcist de samme syns- og lugteindtryk vil for mange danskere resultere i rynken på næsen, at halsen snører sig sammen, og kvalmen presser sig på. Om syns-, lugte- og smagsindtrykket af fårenosser resulterer i en følelsesmæssig oplevelse af begejstring og nydelse eller væmmelse og ubehag, afhænger ikke af genetiske prædispositioner eller tidlige traumatiske oplevelser. Det afhænger snarere af, om fårenosser passer ind i vores kulturelle antagelser om, hvad der er passende og acceptabel mad. Men eksemplet stopper ikke her, for også vores emotionelle udtryk er i høj grad præget af sociale konventioner. Enhver kultur rummer sociale konventioner for passende og upassende emotionelle udtryk i specifikke situationer. For eksempel sociale konventioner for, hvad der er passende og upassende emotionelle udtryk, hvis vi finder ubehag ved den mad, værten serverer. Det vil afhænge af, hvilke sociale konventioner personen har indlært, samt af hvordan han afkoder værtens sociale konventioner. Han kan i situationen vælge at give udtryk for sin følelsesmæssige oplevelse af ubehag, eller han kan i stedet vælge at smile, rose maden og spise rub og stub. Hvad skal lederen med følelser? Men hvad skal en leder eller en medarbejder bruge sine følelser til? Skal de opdages, opdrages og kultiveres, så de bliver fornuftige og produktive? Eller skal vi lære at udbasunere vrede, glæde, sorg eller simpelthen at sige ligeud og ærligt til vores kollegaer, hvad vi selv føler? Måske kunne en passende midterposition handle om, at 16

17 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion ledere skal lære at bruge følelser klogt, tilsat et stænk af fornuft. Lad os tage et konkret eksempel. I biografien om Stine Bosse, en af Danmarks mest anerkendte og magtfulde, i skrivende stund tidligere, erhvervsledere, beskrives hun som et meget sensitivt menneske (Hansen & Nørr, 2009). En opvækst præget af en mor, der i perioder forsvandt i depressionens dyb, opøvede på sin egen barske facon Stine Bosses evne til at registrere og at være sensitiv. Var det en god dag eller en af morens mere vanskelige? Bosse hævder selv, at denne noget barske baggrund har lært hende som direktør at være lynhurtig på aftrækkeren i forhold til sine medarbejdere og firmaets situation. Bosse bruger altså sine følelser og sin tillærte sensitivitet aktivt i lederrollen. Måske kan man ligefrem sige, at nogle ledere ganske enkelt har bedre forudsætninger end andre i forhold til at kunne bruge følelserne fornuftigt i deres eget lederskab? Og måske er det manglen på disse evner, der kan være med til at forklare de mange tilfælde af stress og depression på det moderne arbejdsmarked? Noget tyder på, at vi måske skal blive bedre til at bruge følelserne klogt på arbejdspladsen og i vores organisationer. Det er denne bogs ambition at hjælpe med til at sikre en sådan bestræbelse. Følelsesbegreber De ovenfor præsenterede perspektiver på følelser har rod i forskellige discipliner, der ofte bruger begreberne lidt forskelligt. Inden vi går videre, er det derfor på sin plads med en kort afklaring af de væsentligste følelsesbegreber. Forfatterne i denne bog skelner i de fleste tilfælde ikke mellem emotion og følelse, men bruger begreberne synonymt. I engelsksproget litteratur ses derimod ofte en skelnen mellem det subjektive element af emotioner det, vi føler (følelse) og det socialt fremviste element af emotioner det, vi viser (emotion) (Fineman, 2007: 8). Følelser og emotioner er typisk af kortere varighed og rettet mod specifikke objekter eller hændelser. Jeg er jaloux på min kollega, vred på min søn, eller begejstret for overraskelsen. Følelser kommer og går relativt hurtigt. Nogle er intense og voldsomme, som fx had, raseri og jalousi, og andre er mere afdæmpede. Mange følelser 17

18 Følelser i ledelse opleves som uklare, miksede og ambivalente, som fx kærlighed mikset med sorg eller ambivalens mellem begejstring og dårlig samvittighed. Humør er et begreb, der bruges om følelser, som bliver hængende i en længere periode, uden at de er rettet med et specifikt objekt eller en hændelse som fx når vi siger; Hun har været i dårligt humør hele ugen. Nogle mennesker udviser et relativt stabilt humør, mens andre i højere grad er præget af humørsvingninger. Det sidste begreb, der skal nævnes, er affekt. Det anvendes typisk som en samlebetegnelse for emotioner, følelser og emotionelle tilstande. Om bogens kapitler Bogens første del indledes med et kapitel af Claus Elmholdt, professor MSO i ledelses- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og partner i Udviklingskonsulenterne A/S. Kapitlet sætter fokus på ledelse i nutidens emotionelle organisation, hvor følelser betragtes som en ressource og produktivkraft, og mere specifikt på den udfordring det er at lede autentisk og strategisk samtidig. Det foreslås, med afsæt i en integration af et kropsfænomenologisk og socialt perspektiv, at autentisk ledelse skabes i det ekspressive udtryk, der formår at integrere kropslighed og social meningsskabelse ind i den specifikke organisatoriske kontekst. Den autentiske leder formår at opretholde en balance mellem, på den ene side overstyring af det emotionelle udtryk, der mister forankringen i den kropslige oplevelse, og dermed svækker medarbejdernes oplevelse af autenticitet, og på den anden side understyring af det emotionelle udtryk, der giver følelserne og handleimpulserne frit løb og dermed skaber en vilkårlighed, der kompromitterer medarbejdernes oplevelse af autenticitet. Poul Poder, lektor i sociologi ved Københavns Universitet, præsenterer et emotions-sociologisk perspektiv på empowerment i organisationer. I kapitlet beskrives empowerment som en interaktionel energiskabelse. Mere specifikt foreslås, at empowerment handler om en social skabelse af emotionel energi i form af selvtillid. Det påpeges, at gængse psykologiske og socio-strukturelle perspektiver på empowerment ikke forklarer, hvordan selvtillid tilvejebringes i 18

19 Lene Tanggaard & Claus Elmhold Følelser i ledelse introduktion sociale relationer. Poder viser i kapitlet, hvordan ledelsen kan bidrage til at skabe selvtillid i organisatorisk empowerment, ikke blot gennem anerkendende kommunikation, men også ved at give medarbejderne adgang til relevante handlingsressourcer. I kapitlet af Niels Christian Nickelsen, lektor i organisationspsykologi ved Københavns Universitet, undersøges med empirisk afsæt i observationer af en ressourcefokuseret og anerkendende ledelsesstil på et hospice netop konsekvenserne af en overstyring af det emotionelle udtryk. Ledelsen forsøger at tøjle de negative følelser og opfordrer medarbejderne til at vende sig mod og udtrykke positive følelser. Kapitlet viser slående konsekvenserne, i form af konflikter, dårlig trivsel og mistillid mellem ledelsen og medarbejderne af en emotionel overstyring, hvor de negative aspekter af det organisatoriske følelsesliv aktivt fortrænges og søges kontrolleret. Organisationspsykolog ph.d. Anders Trillingsgaard og direktør Kenneth Albæk, begge er partnere i Udviklingskonsulenterne A/S, fortsætter i deres kapitel, hvor Nickelsen slap, med en kritik af ledelseslitteraturen om effektive ledelsesteam, der bugner med anbefalinger om klare mål, stærk ledelse, effektiv processtyring, tillid, dialog og refleksion. Hvis det er opskriften på succes, hvorfor møder vi så meget sjældent disse træk i virkelighedens succesfulde ledelsesteam, spørges der i kapitlet. De viser, at forskrifterne er kædet sammen med urealistiske antagelser om stabile, harmoniske og ressourcerige idealteam. Det foreslås, at ledelsesteam hellere må øve sig på at håndtere den beskidte virkeligheds mange komplicerede følelser, uklare mål, mistillid, konflikt og konkurrence, frem for at skabe frustration og mismod i forsøget på at leve op til urealistiske idealer. Peter Musaeus, lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet, fortsætter tråden med team, men flytter fokus fra ledelsesteam til teamledelse og regulering af følelser i akutte beredskabsteam. Det er team, som er designet med henblik på at håndtere ulykker eller andre farefulde situationer, som ingen enkelt personer kan løse på egen hånd, men som kræver en koordineret teamrespons. Med afsæt i en case fra et medicinsk sikkerhedskritisk team vises, hvordan regulering af følelser i teamet tager afsæt i en kognitiv vurdering af situationen 19

20 Følelser i ledelse i forhold til, om den indebærer noget skadeligt eller gavnligt for den tilskadekomne person. Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, beskriver i sit kapitel den nutidige kontekst for ledelse som præget af en emotionel kapitalisme, hvor følelser og økonomi på godt og ondt er tæt sammenflettede størrelser. Brinkmann udfolder, fra et socialt perspektiv, seks teser om, hvad følelser er, og viser, hvordan disse teser specifikt har betydning for, hvordan vi forstår følelsernes rolle i relation til arbejdsliv og ledelse. Kapitaliseringen af følelserne beskrives som en på mange måder god og humaniserende udvikling i arbejdslivet, men det fremhæves også, at der er bagsider af medaljen, som vi skal være opmærksomme på både som ledere og medarbejdere. Bogens anden del, der er mere direkte anvisende i sit fokus, indledes med et kapitel af organisationspsykolog ph.d. Laura Mott og klinisk psykolog ph.d. Patricia Coughlin Della Selva, der fra et psykodynamisk og biologisk forankret perspektiv beskriver en metode til at arbejde med ubevidste og fortrængte følelser i coaching af ledere. I kapitlet tages afsæt i en antagelse om, at overdreven brug af forsvarsmekanismer, der blokerer lederens adgang til ægte følelser, skaber barrierer for læring, kreativitet og effektivitet i organisationen. Det foreslås, at ledere gennem mere direkte adgang til at opleve og udtrykke deres ægte følelser kan opnå øget handlefrihed og effektivitet i ledelsesarbejdet. Kapitlet af Jens Skou Olsen, docent ved det Rytmiske Musikkonservatorium i København, kontrabassist, komponist og forfatter og Lene Tanggaard, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, tematiserer, hvordan vi bedst kan genskabe forbindelsen mellem ledelse og følelser i udfoldelsen af kreative og lærende fællesskaber. I kapitlet foreslås en ledelsesprofil, der formår at navigere med sanserne i en sam-følelse med de mennesker, der sætter fællesskabets kreative udvikling i scene. Ledelse af kreativitet handler ikke først og fremmest om klassiske ledelsesopgaver som strategisk planlægning, kontrol og reduktion af usikkerhed, men snarere, og måske først og fremmest, om at mestre en følelsesledelse, der understøtter glæden ved at skabe noget nyt. 20

Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer

Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer Af Lene Tanggaard & Claus Elmholdt, redaktører af bogen Følelser i ledelse, som udkommer d. 17. juni på forlaget Klim, www.klim.dk De fleste ledere kender til

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

autentisk leder i ledelsesarbejdet. Kapitalismen er blevet emotionel, skriver sociologen Eva Illouz i bogen Cold

autentisk leder i ledelsesarbejdet. Kapitalismen er blevet emotionel, skriver sociologen Eva Illouz i bogen Cold Bliv en intimacies the making of emotional capitalism [1]. Sat på spidsen kan man sige, at følelser er blevet lederens nye redskab i jagten på øget effektivitet og bedre bundlinje, og derfor bliver lederens

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION Større medarbejdertrivsel og øget effektivitet er gevinsten for virksomheder, der arbejder aktivt med at udvikle medarbejdernes personlige styrker.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere