Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012)."

Transkript

1 Følelser i ledelse

2 Hensigten med serien MODERNE ARBEJDSLIV er at sætte fokus på den betydning, vores arbejdsliv har for os som ledere, som medarbejdere og som mennesker i dag. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning. Men arbejdslivet sætter os også under pres med hurtigt vekslende krav og en forventning om stigende effektivitet og præstation. I hver udgivelse i serien inviteres en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden og med specifik kendskab til danskernes arbejde, til at belyse et centralt aspekt af det moderne arbejdsliv. Serien redigeres af forfatter og professor i psykologi, Svend Brinkmann, filosof og forfatter, Cecilie Eriksen, og religions historiker og salgschef, Joel Haviv. Dette er første bind i serien, og under forberedelse er: Ondskab i organisationer redigeret af Niels Christian Nickelsen (2012).

3 Claus Elmholdt & Lene Tanggaard (red.) Følelser i ledelse Klim

4 Claus Elmholdt & Lene Tanggaard (red.): Følelser i ledelse Forfatterne og Klim, 2011 Omslagsdesign: Thomas Simsby Skrift: ITC Garamond Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2011 Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N T: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte ramme.

5 INDHOLD Forord 7 Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv Følelser i ledelse introduktion 9 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt DEL I 1. Autentisk ledelse i den emotionelle organisation 25 Claus Elmholdt 2. Ledelse, følelser og empowerment 47 Poul Poder 3. Positivitet og emotionel make-up blandt døende på hospice 65 Niels Christian Nickelsen 4. Det møgbeskidte ledelsesteam 89 Anders Trillingsgaard & Kenneth Albæk 5. Teamledelse og regulering af følelser 111 Peter Musaeus 6. Følelser på godt og ondt 131 Svend Brinkmann DEL II 7. Intensiv dynamisk coaching 155 Laura Mott & Patricia Coughlin Della Selva 8. At navigere med sanserne som kompas, sekstant og ror 173 Jens Skou Olsen & Lene Tanggaard 9. Nærvær er kernen i sandt lederskab 197 Bo Heimann 10. Det empatiske menneske og den ansvarlige virksomhed 223 Steen Hildebrandt

6

7 Forord Arbejdslivet spiller en stor rolle i danskernes liv. Arbejdet giver både identitet, livsindhold, status, mad på bordet, mulighed for at bidrage til samfundet og ikke mindst et tilhørsforhold til et fællesskab uden for familien. Faktisk er det at have gode kollegaer et af de træk ved arbejds livet, danskerne sætter allermest pris på, og det overgår dermed betydningen af både løn, arbejdsindhold og anerkendelse. Danskerne er desuden et af de folkefærd i verden, som oplever den højeste grad af mening i deres arbejdsopgaver. Derfor er det ikke underligt, at arbejdslivet er en vigtig og positiv del af livet for de fleste mennesker i dag. Men arbejdslivet er ikke kun vigtigt for den enkelte dansker; det spiller også en central rolle i velfærdssamfundet, som skaber af sociale, økonomiske, materielle og immaterielle værdier. En rolle som vores protestantiske kultur har betonet i århundreder, og som de færreste af os derfor er blinde for, mindst af alt aktørerne i det politiske system. 7

8 Arbejdslivet bliver dog ikke bare hyldet og promoveret i disse år. I medierne tales der også meget om slagsider ved det moderne arbejdsliv om farerne for stress, umyndiggørelse, pressede familie liv og psykisk nedslidning. Det er derfor ikke overraskende, at der i et vidensamfund forskes meget i arbejdslivets forskellige facetter både blandt sociologer, filosoffer, økonomer og psykologer. Forskning, der undersøger alt fra miljø og flow, effektivisering og tillid til kreativitet og ledelse med både begejstring og kritisk brod. Det er vigtigt, at den spændende, relevante og til tider provokerende forskning i arbejdsliv, der foregår i det akademiske miljø i Danmark, samles og formidles ud til ledere og medarbejdere. Bogserien MODERNE ARBEJDSLIV er tænkt som en bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. God læselyst. Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv 8

9 Følelser i ledelse introduktion Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Det er moderne at knuse en tåre og vise sine følelser. Det, der engang var pinligheden selv, er nu blevet genstand for den allerstørste interesse. Det gælder ikke mere sex, i stedet er følelser blevet den store mode. (Suzanne Brøgger, 2010: 157) Vi er, vil nogle hævde, trådt ind i den emotionelle tidsalder. Rationalismen og det intellektuelle med eksistentialismen og marxismen er gået af mode. Nu jagter vi ikke analysen og refleksionen, men højdepunkter af intensitet og zapning for at fange et mål eller en sejrståre: Hvordan føler du det lige nu, siger sportsjournalisten i tv til den svedramte sportsstjerne. Følelser kommunikerer direkte og passer til den eksplosive billedkommunikation i vores mediebillede. Refleksionen er alt for langmodig i dette perspektiv. Denne bog henvender sig til dig, der har set og mærket det samme, og som ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i moderne organisationer. Når det gælder ledelse og organisationsudvikling, så er følelserne nemlig også kommet på mode. Ikke at de ikke altid har været der. Lindhardt (2010) beskriver, hvordan den vestlige kultur er grundlæggende patetisk. Vi er drevet af patos og trangen til at nå stadigt længere, udvikle os og kunne mere. Den vestlige kulturelle egenart 9

10 Følelser i ledelse er grænsesprængende og lidenskabelig, hvilket ytrer sig i, at vi bestandigt søger at nå ud over os selv i teknisk, psykologisk eller åndelig forstand. I denne optik er følelser eller det bredere begreb patos altså ikke noget nyt. Men noget er der alligevel sket. Hvor man i ældre tid opfattede følelser som passioner, der kom udefra, og som mennesker kunne blive grebet af (pigen optændte hans hjerte), så opfattes følelser i dag ofte i en psykologisk optik som indre rørelser. Hvor man før kunne blive opflammet af den anden, så er følelser i dag et behov, vi har, og en præmis, vi agerer ud fra. Jeg kan have kærligheds- eller anerkendelsesbehov, der kan blive frustreret, hvis de ikke opfyldes (Lindhardt, 2010: 136). Denne psykologiske selvforståelse er den, mennesker af i dag primært betjener sig af. Det betyder, at vi forventer, at vores følelsesbehov opfyldes på adækvat vis af kollegaer, ledere og chefer og af ægtefæller, kærester og børn. Vi er blevet begærlige som aldrig før på følelsernes vegne. Følelser i ledelse en neo-hippie tendens? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med følelser i ledelse? Er det ikke bare en neo-hippie tendens i kølvandet på finanskrisen, at vi pludselig begynder at interessere os for følelser, human trivsel og social ansvarlighed? Måske, og vi tror da heller ikke, at effektiviseringsparadigmet er skiftet ud, eller bliver skiftet ud i nærmeste fremtid. Det, at følelserne er kommet på mode, når det gælder ledelse, skal snarere anskues i effektiviseringsparadigmets optik. Man kan sige, at følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes egen skyld, men fordi følelserne i stigende grad betragtes som en produktivkraft, der kan og bør optimeres. Ledelse er dermed gået hen og blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Organisationernes effektivitet medieres af følelsesmæssige fænomener, både negative som stress og udbrændthed og positive som tillid, motivation og engagement. Den succesfulde leder formår at skabe engagerende og tillidsfulde fællesskaber, hvori man med åbenhed og ærlighed evner at forholde sig refleksivt til følelserne i organisationen. 10

11 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion I denne bog møder du forskellige perspektiver på følelsernes (nye) betydning i organisationernes virkelighed. Dels fortæller bidragene om, hvordan det at forholde sig til følelser i dag er blevet et uomgængeligt aspekt af ledelse. Du vil kunne læse om eksempler på følelsernes nye dominans som moderne styringsteknologi, og du vil i det hele taget blive klogere på, hvordan følelser spiller en rolle i organisationers og menneskers liv i dag, på godt og ondt. Inden da vil vi kort tage dig med på en tour gennem følelsernes landkort. For hvordan kan man forstå følelser? Er de blot private vedhæng, der forstyrrer den rationelle tænkning? Er de biologiske produkter, eller er de mon snarere skabt af tidlige fortrængte behov og lyster? Hvilken betydning har vores tænkning for følelserne, og hvordan påvirkes vores følelser af det sociale? Hvad er følelser? Forskning i følelser vinder stadigt mere frem. Hvor den tidlige kognitionsvidenskab frembragte et billede af mennesket som en slags avanceret computer, der kunne brillere i symbolprocessering, så er det igen gået op for de fleste, at følelser er med til at styre vores handlinger. Traditionelt set opdeler man følelser i primære og komplekse følelser. De primære har vi med fra fødslen, og de inkluderer vrede, sorg, afsky og glæde. De komplekse følelser er eksempelvis skam, skyld, jalousi eller taknemmelighed. Det er følelser, vi lærer at kende gennem opvæksten, og de er ofte mere diffuse end umiddelbar vrede eller glæde, fordi de etableres over tid i konkrete relationer til andre mennesker. Mammen beskriver i sin artikel Erkendelsen som objektrelation (1986), at følelser kan betragtes som et erkendelsesredskab. Det er således ikke muligt at skelne skarpt imellem følelser og tænkning eller imellem emotioner og rationalitet, som vi ellers har for vane. Følelser kan lede erkendelsen på vej, om end de har ry for at gøre det modsatte. Hvis vi om en mand siger, at han tabte hovedet, da han forelskede sig i den ti år yngre kvinde, så antyder vi, at følelserne og forelskelsen gjorde ham ude af stand til at tænke fornuftigt og rationelt. Følelserne løb af med ham. Hvad disse 11

12 Følelser i ledelse hverdagslige talemåder risikerer at viske væk fra vores bevidsthed er dog, at følelser også er dem, der gør det muligt for os at handle fornuftigt. Jeg handlede mest ud fra min mavefornemmelse, sagde investoren, der fik handlet i rette tid på aktiemarkedet, før finanskrisen buldrede derudad, og aktiekurserne raslede nedad. I dette eksempel er evnen til at handle intuitivt det mest rationelle og fornuftige, og det vender vores opfattelse af følelsernes irrationalitet på hovedet. Følelser har en helt grundlæggende betydning i menneskelivet, og det er erhvervslivet i stigende grad begyndt at erkende og udnytte. Jon Elster indfanger pointen fint i dette citat: Følelser betyder alt, for uden dem ville intet have betydning. Væsener uden følelser ville ikke opleve nogen mening med livet, eller for den sags skyld nogen mening med at begå selvmord. Følelser er livets energi. Følelser er det der binder os sammen. (Elster, 1999: 403 citeret i Fineman, 2007: 8, vores oversættelse) Følelser har altså fundamental betydning i menneskelivet, men hvordan har de betydning, og hvordan kan viden om følelsernes betydning anvendes i ledelse? Det er sådanne spørgsmål, denne bog belyser over ti kapitler, der fra forskellige teoretiske og praktiske perspektiver stiller skarpt på følelser i ledelse. De teoretiske perspektiver på følelser, som bogens kapitler bringer i spil, kan groft inddeles i følgende fire typer. Følelser som biologi Det biologiske perspektiv påpeger, at mange af vores mest basale følelsesmæssige responser er genetiske dispositioner. Vi er så at sige præprogrammeret til at respondere emotionelt. Evolutionspsykologer er optaget af at undersøge, hvordan basale emotionelle responser er blevet genetisk indkodet, fordi de har haft overlevelsesværdi i menneskets udviklingshistorie, som fx kamp/flugt-responsen, der reguleres af en lille mandelformet struktur i hjernestammen kaldet amygdala. Den identificerer ydre trusler og farer, og signalerer, at kroppen skal reagere emotionelt med vrede eller frygt, der udløser basale handleresponser som kamp eller flugt. Nogle emotionelle 12

13 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion responser er således, som de fire primære følelser, vrede, sorg, afsky og glæde, en del af vores neurofysiologiske hardware, men vores følelsesmæssige oplevelser og udtryk er også i høj grad påvirket af vores erfaringer og læring. Det er ikke sådan, at hver følelse har et unikt biologisk fingeraftryk. For eksempel er frygt, overraskelse og ophidselse adskilte følelsesmæssige oplevelser, men målt på fysiologisk respons er de tæt på at være identiske. Kognitive psykologiske processer medierer altså de fysiologiske processer. Forholdet mellem det kognitive og fysiologiske element i følelser har i århundreder givet anledning til diskussion. Er det den følelsesmæssige oplevelse, der skaber den kropslige respons, eller er det snarere den anden vej rundt? Bliver vi bange, fordi vi ryster, og kede af det, fordi vi græder? Psykologen og filosoffen William James ( ) fremsatte den hypotese, at det er de fysiologiske ændringer i kroppen, der stimulerer den følelsesmæssige oplevelse. I dag ved vi, at følelser er et komplekst sammensat fænomen, og at følelser ikke kan reduceres til biologi og fysiologi, selvom disse kropslige processer spiller en central rolle. Vi må inkludere flere perspektiver for at forstå følelsernes kompleksitet, fx perspektiver, der belyser, hvordan følelser påvirkes af tidligere erfaringer. Følelser som formet af tidligere erfaringer De følelser, vi oplever lige nu, kan være formet af tidligere erfaringer, der kan strække sig helt tilbage til barndommen. Det er i særdeleshed Sigmund Freud og hans psykodynamiske teori om følelser, der forbindes med dette perspektiv. Freud var optaget af at forstå, hvordan en emotionel reaktion på en pinefuld hændelse i barndommen, som fx skilsmisse eller død i den nærmeste familie, kan blive fikseret således, at den emotionelle respons fortsat udløses i bestemte situationer, selvom det oprindeligt udløsende objekt ikke længere er nærværende. Freud fandt endvidere, at den traumatiske oplevelse ofte fortrænges og gemmes væk i det ubevidste bag en mur af forsvarsmekanismer. Et eksempel kunne være den på overfladen frigjorte storbykvinde i trediverne, hvis fortrængte sorg over forældrenes skilsmisse tilbage i barndommen aldrig er blevet erkendt og bearbejdet, men alligevel 13

14 Følelser i ledelse eller måske derfor fortsætter med at udløse en invaliderende automatisk emotionel respons af frygt og ængstelse, når hun forsøger at etablere tætte følelsesmæssige relationer til en partner. Freuds indflydelse på vores samfund har været massiv, selvom den også har været kontroversiel, og mange forskere har stillet spørgsmålstegn ved validiteten af hans antagelser. Alligevel står den psykodynamiske idé om et ubevidst lag af fortrængte følelser tilbage som et stærkt styrende billede for den mening, vi tilskriver hændelser i det personlige og organisatoriske liv. Det psykodynamiske perspektiv er blevet udfoldet på gruppeniveau af en teoretiker som Wilfred Ruprecht Bion (1959), der er kendt for at skelne mellem et rationelt arbejdsniveau og et irrationelt grundantagelsesniveau i grupper. Antagelsen er, at begge niveauer til enhver tid er operationelle, men at grundantagelsesgruppen typisk vil tage over og blive dominerende, hvis gruppens eksistensvilkår opleves som truet af fx en organisatorisk forandring. Gruppen kan, som respons på en oplevet ydre trussel, regrediere til et funktionsniveau, hvor fortrængte følelser af frygt, sorg og vrede tager over og skaber en respons, hvor gruppen mister grebet om realiteterne, sygefraværet stiger og effektiviteten falder. Følelser som kognitiv vurdering Det kognitive perspektiv på følelser adskiller sig fra det psykodynamiske ved den antagelse, at følelser ikke på nogen meningsfuld måde er inde i os, før vi kognitivt har tilskrevet vores kropslige oplevelser en sproglig mening. Richard Lazerus (2006) har fremført en kognitiv teori om følelser, der identificerer to kognitive vurderingsprocesser, som former vores følelsesmæssige oplevelse og respons. I den primære kognitive vurderingsproces, der foregår lynhurtigt og automatisk, spørger personen sig selv: Er denne situation positiv eller negativ for mig? I den sekundære kognitive vurdering, der foregår langsommere og typisk er mere bevidst reflekteret, rejses spørgsmålet: hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg håndtere denne situation? Kvaliteten og intensiteten af vores emotionelle oplevelse og respons antages i Lazerus teori at være et produkt af samspillet mellem vores primære og sekundære kognitive vurdering af situationen. 14

15 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion Vi frygter altså slangen, fordi vi kognitivt vurderer, at den kan skade os. Den kognitive vurderingsteori antager, at de processer, hvorigennem vi tilskriver mening til situationer, spiller en væsentlig rolle for vores følelsesmæssige oplevelse og respons. Spørgsmålet er dog, om tænkning og følelser altid meningsfuldt kan adskilles på denne måde, eller om det ikke snarere forholder sig sådan, at vores tænkning ofte selv er følelsesmæssigt ladet. Eksempelvis at en kropslig indlejret følelse af frygt for slanger, kan være en medvirkende årsag til, at vi kognitivt vurderer, at frygt er en passende følelsesmæssig respons på slanger. Det kognitive perspektiv fremhæver, at følelser og tænkning er tæt sammenflettede processer, og bidrager således med et andet psykologisk perspektiv end det psykodynamiske. Ud over de biologiske og psykologiske aspekter af følelser, der er blevet fremhævet i de tre første perspektiver, påvirkes følelser af sociale processer, hvilket det sidste perspektiv sætter i fokus. Følelser som sociale Det sociale perspektiv sætter fokus på de kulturelle kontekster, hvori følelser læres og udtrykkes. I dette perspektiv er emotioner sociale konstruktioner. Snarere end at være underkastet evolutionsbiologien, eller tidlige traumatiske oplevelser, er følelser og emotionelle udtryk noget, vi lærer gennem livet og tilpasser specifikke kontekster. Social læring transformerer og overskriver genetiske dispositioner og giver mening til tidlige livserfaringer. Når vi fx går i terapi og genskaber en mere meningsfuld fortælling om vores liv, så er vi ikke i gang med at afdække den sande fortælling med dertil knyttede sande fortrængte følelser. Vi er i gang med socialt at konstruere en ny fortælling, med nye følelsesmæssige oplevelser og emotionelle udtryk, der bedre understøtter den ønskede fortælling. Tag fx lederen, der går i terapi for at gøre op med en fortælling om sig selv som vag og behagesyg og genskabe en ny og mere meningsfuld fortælling om sig selv som tydelig og gennemslagskraftig. Den nye tydelige og gennemslagskraftige version af lederen bliver vred, når hans grænser bliver overskredet, i modsætning til den gamle vage og behagesyge version af lederen, der blev skuffet og ked af det. 15

16 Følelser i ledelse Der findes ikke nogen indre skjult mening, der kan afkodes gennem de fysiologiske forandringer som fx en klump i halsen, ondt i maven eller muskelsammentrækninger i armene, der ledsager vores følelsesoplevelser. Den mening, vi tilskriver følelsesmæssige oplevelser og hændelser, er og bliver et socialt artefakt. Der findes ingen følelsesmæssig mening udenom eller ved siden af den kulturelle sproglige kontekst. En hændelse som det at tilberede og spise fårenosser er, om ikke en hverdagshændelse, så i hvert fald et delikat festmåltid for de fleste islændinge. Noget, som vil få smilet frem og mundvandet til at løbe, i glad forventning om det bombardement af herlige smagsindtryk, som er i vente. Præcist de samme syns- og lugteindtryk vil for mange danskere resultere i rynken på næsen, at halsen snører sig sammen, og kvalmen presser sig på. Om syns-, lugte- og smagsindtrykket af fårenosser resulterer i en følelsesmæssig oplevelse af begejstring og nydelse eller væmmelse og ubehag, afhænger ikke af genetiske prædispositioner eller tidlige traumatiske oplevelser. Det afhænger snarere af, om fårenosser passer ind i vores kulturelle antagelser om, hvad der er passende og acceptabel mad. Men eksemplet stopper ikke her, for også vores emotionelle udtryk er i høj grad præget af sociale konventioner. Enhver kultur rummer sociale konventioner for passende og upassende emotionelle udtryk i specifikke situationer. For eksempel sociale konventioner for, hvad der er passende og upassende emotionelle udtryk, hvis vi finder ubehag ved den mad, værten serverer. Det vil afhænge af, hvilke sociale konventioner personen har indlært, samt af hvordan han afkoder værtens sociale konventioner. Han kan i situationen vælge at give udtryk for sin følelsesmæssige oplevelse af ubehag, eller han kan i stedet vælge at smile, rose maden og spise rub og stub. Hvad skal lederen med følelser? Men hvad skal en leder eller en medarbejder bruge sine følelser til? Skal de opdages, opdrages og kultiveres, så de bliver fornuftige og produktive? Eller skal vi lære at udbasunere vrede, glæde, sorg eller simpelthen at sige ligeud og ærligt til vores kollegaer, hvad vi selv føler? Måske kunne en passende midterposition handle om, at 16

17 Lene Tanggaard & Claus Elmholdt Følelser i ledelse introduktion ledere skal lære at bruge følelser klogt, tilsat et stænk af fornuft. Lad os tage et konkret eksempel. I biografien om Stine Bosse, en af Danmarks mest anerkendte og magtfulde, i skrivende stund tidligere, erhvervsledere, beskrives hun som et meget sensitivt menneske (Hansen & Nørr, 2009). En opvækst præget af en mor, der i perioder forsvandt i depressionens dyb, opøvede på sin egen barske facon Stine Bosses evne til at registrere og at være sensitiv. Var det en god dag eller en af morens mere vanskelige? Bosse hævder selv, at denne noget barske baggrund har lært hende som direktør at være lynhurtig på aftrækkeren i forhold til sine medarbejdere og firmaets situation. Bosse bruger altså sine følelser og sin tillærte sensitivitet aktivt i lederrollen. Måske kan man ligefrem sige, at nogle ledere ganske enkelt har bedre forudsætninger end andre i forhold til at kunne bruge følelserne fornuftigt i deres eget lederskab? Og måske er det manglen på disse evner, der kan være med til at forklare de mange tilfælde af stress og depression på det moderne arbejdsmarked? Noget tyder på, at vi måske skal blive bedre til at bruge følelserne klogt på arbejdspladsen og i vores organisationer. Det er denne bogs ambition at hjælpe med til at sikre en sådan bestræbelse. Følelsesbegreber De ovenfor præsenterede perspektiver på følelser har rod i forskellige discipliner, der ofte bruger begreberne lidt forskelligt. Inden vi går videre, er det derfor på sin plads med en kort afklaring af de væsentligste følelsesbegreber. Forfatterne i denne bog skelner i de fleste tilfælde ikke mellem emotion og følelse, men bruger begreberne synonymt. I engelsksproget litteratur ses derimod ofte en skelnen mellem det subjektive element af emotioner det, vi føler (følelse) og det socialt fremviste element af emotioner det, vi viser (emotion) (Fineman, 2007: 8). Følelser og emotioner er typisk af kortere varighed og rettet mod specifikke objekter eller hændelser. Jeg er jaloux på min kollega, vred på min søn, eller begejstret for overraskelsen. Følelser kommer og går relativt hurtigt. Nogle er intense og voldsomme, som fx had, raseri og jalousi, og andre er mere afdæmpede. Mange følelser 17

18 Følelser i ledelse opleves som uklare, miksede og ambivalente, som fx kærlighed mikset med sorg eller ambivalens mellem begejstring og dårlig samvittighed. Humør er et begreb, der bruges om følelser, som bliver hængende i en længere periode, uden at de er rettet med et specifikt objekt eller en hændelse som fx når vi siger; Hun har været i dårligt humør hele ugen. Nogle mennesker udviser et relativt stabilt humør, mens andre i højere grad er præget af humørsvingninger. Det sidste begreb, der skal nævnes, er affekt. Det anvendes typisk som en samlebetegnelse for emotioner, følelser og emotionelle tilstande. Om bogens kapitler Bogens første del indledes med et kapitel af Claus Elmholdt, professor MSO i ledelses- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og partner i Udviklingskonsulenterne A/S. Kapitlet sætter fokus på ledelse i nutidens emotionelle organisation, hvor følelser betragtes som en ressource og produktivkraft, og mere specifikt på den udfordring det er at lede autentisk og strategisk samtidig. Det foreslås, med afsæt i en integration af et kropsfænomenologisk og socialt perspektiv, at autentisk ledelse skabes i det ekspressive udtryk, der formår at integrere kropslighed og social meningsskabelse ind i den specifikke organisatoriske kontekst. Den autentiske leder formår at opretholde en balance mellem, på den ene side overstyring af det emotionelle udtryk, der mister forankringen i den kropslige oplevelse, og dermed svækker medarbejdernes oplevelse af autenticitet, og på den anden side understyring af det emotionelle udtryk, der giver følelserne og handleimpulserne frit løb og dermed skaber en vilkårlighed, der kompromitterer medarbejdernes oplevelse af autenticitet. Poul Poder, lektor i sociologi ved Københavns Universitet, præsenterer et emotions-sociologisk perspektiv på empowerment i organisationer. I kapitlet beskrives empowerment som en interaktionel energiskabelse. Mere specifikt foreslås, at empowerment handler om en social skabelse af emotionel energi i form af selvtillid. Det påpeges, at gængse psykologiske og socio-strukturelle perspektiver på empowerment ikke forklarer, hvordan selvtillid tilvejebringes i 18

19 Lene Tanggaard & Claus Elmhold Følelser i ledelse introduktion sociale relationer. Poder viser i kapitlet, hvordan ledelsen kan bidrage til at skabe selvtillid i organisatorisk empowerment, ikke blot gennem anerkendende kommunikation, men også ved at give medarbejderne adgang til relevante handlingsressourcer. I kapitlet af Niels Christian Nickelsen, lektor i organisationspsykologi ved Københavns Universitet, undersøges med empirisk afsæt i observationer af en ressourcefokuseret og anerkendende ledelsesstil på et hospice netop konsekvenserne af en overstyring af det emotionelle udtryk. Ledelsen forsøger at tøjle de negative følelser og opfordrer medarbejderne til at vende sig mod og udtrykke positive følelser. Kapitlet viser slående konsekvenserne, i form af konflikter, dårlig trivsel og mistillid mellem ledelsen og medarbejderne af en emotionel overstyring, hvor de negative aspekter af det organisatoriske følelsesliv aktivt fortrænges og søges kontrolleret. Organisationspsykolog ph.d. Anders Trillingsgaard og direktør Kenneth Albæk, begge er partnere i Udviklingskonsulenterne A/S, fortsætter i deres kapitel, hvor Nickelsen slap, med en kritik af ledelseslitteraturen om effektive ledelsesteam, der bugner med anbefalinger om klare mål, stærk ledelse, effektiv processtyring, tillid, dialog og refleksion. Hvis det er opskriften på succes, hvorfor møder vi så meget sjældent disse træk i virkelighedens succesfulde ledelsesteam, spørges der i kapitlet. De viser, at forskrifterne er kædet sammen med urealistiske antagelser om stabile, harmoniske og ressourcerige idealteam. Det foreslås, at ledelsesteam hellere må øve sig på at håndtere den beskidte virkeligheds mange komplicerede følelser, uklare mål, mistillid, konflikt og konkurrence, frem for at skabe frustration og mismod i forsøget på at leve op til urealistiske idealer. Peter Musaeus, lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet, fortsætter tråden med team, men flytter fokus fra ledelsesteam til teamledelse og regulering af følelser i akutte beredskabsteam. Det er team, som er designet med henblik på at håndtere ulykker eller andre farefulde situationer, som ingen enkelt personer kan løse på egen hånd, men som kræver en koordineret teamrespons. Med afsæt i en case fra et medicinsk sikkerhedskritisk team vises, hvordan regulering af følelser i teamet tager afsæt i en kognitiv vurdering af situationen 19

20 Følelser i ledelse i forhold til, om den indebærer noget skadeligt eller gavnligt for den tilskadekomne person. Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, beskriver i sit kapitel den nutidige kontekst for ledelse som præget af en emotionel kapitalisme, hvor følelser og økonomi på godt og ondt er tæt sammenflettede størrelser. Brinkmann udfolder, fra et socialt perspektiv, seks teser om, hvad følelser er, og viser, hvordan disse teser specifikt har betydning for, hvordan vi forstår følelsernes rolle i relation til arbejdsliv og ledelse. Kapitaliseringen af følelserne beskrives som en på mange måder god og humaniserende udvikling i arbejdslivet, men det fremhæves også, at der er bagsider af medaljen, som vi skal være opmærksomme på både som ledere og medarbejdere. Bogens anden del, der er mere direkte anvisende i sit fokus, indledes med et kapitel af organisationspsykolog ph.d. Laura Mott og klinisk psykolog ph.d. Patricia Coughlin Della Selva, der fra et psykodynamisk og biologisk forankret perspektiv beskriver en metode til at arbejde med ubevidste og fortrængte følelser i coaching af ledere. I kapitlet tages afsæt i en antagelse om, at overdreven brug af forsvarsmekanismer, der blokerer lederens adgang til ægte følelser, skaber barrierer for læring, kreativitet og effektivitet i organisationen. Det foreslås, at ledere gennem mere direkte adgang til at opleve og udtrykke deres ægte følelser kan opnå øget handlefrihed og effektivitet i ledelsesarbejdet. Kapitlet af Jens Skou Olsen, docent ved det Rytmiske Musikkonservatorium i København, kontrabassist, komponist og forfatter og Lene Tanggaard, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, tematiserer, hvordan vi bedst kan genskabe forbindelsen mellem ledelse og følelser i udfoldelsen af kreative og lærende fællesskaber. I kapitlet foreslås en ledelsesprofil, der formår at navigere med sanserne i en sam-følelse med de mennesker, der sætter fællesskabets kreative udvikling i scene. Ledelse af kreativitet handler ikke først og fremmest om klassiske ledelsesopgaver som strategisk planlægning, kontrol og reduktion af usikkerhed, men snarere, og måske først og fremmest, om at mestre en følelsesledelse, der understøtter glæden ved at skabe noget nyt. 20

Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer

Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer Følelser i ledelse potentialer og dilemmaer Af Lene Tanggaard & Claus Elmholdt, redaktører af bogen Følelser i ledelse, som udkommer d. 17. juni på forlaget Klim, www.klim.dk De fleste ledere kender til

Læs mere

Følelser på godt og ondt. v/ Claus Elmholdt, Cand. Psych, Ph.d., aut., lektor, Aalborg Universitet, Faglig Direktør, LEAD A/S

Følelser på godt og ondt. v/ Claus Elmholdt, Cand. Psych, Ph.d., aut., lektor, Aalborg Universitet, Faglig Direktør, LEAD A/S Følelser på godt og ondt v/ Claus Elmholdt, Cand. Psych, Ph.d., aut., lektor, Aalborg Universitet, Faglig Direktør, LEAD A/S elmholdt@id.aau.dk Agenda ü Den følelsesmæssige vending ü Følelser hvad er det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

DET HANDLER OM MENNESKER

DET HANDLER OM MENNESKER DET HANDLER OM MENNESKER ORGANISATIONSPSYKOLOGI I PRAKSIS Foredrag på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Fredag d. 25. november 2011 V/ Morten Kuks Fogsgaard 1 DISPOSITION At arbejde med praksis

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere