GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Transkript

1 GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016

2 DTU Miljø: Poul L. Bjerg, Gitte Lemming Søndergaard, Louise Rosenberg, Philip J. Binning og Luca Locatelli Miljøstyrelsen: Jens Aabling

3 Disposition o GrundRisk projektet? o Hvad ønsker ministeren at få ud af det? o Hvorfor laver Miljøstyrelsen et sådan projekt? o Hvorfor er GrundRisk en god ide/hvorfor er projektet sat i gang? o Hvilke forhold kræves for at kunne gennemføre GrundRisk? o Hvordan tænkes GrundRisk implementeret? o Hvilken effekt får GrundRisk? 3 / Miljøstyrelsen o Hvad er leverancen?

4 4 / Miljøstyrelsen Erstatter JAGG

5 Risikoscreening og risikovurdering (Delprojekt 1 og 2) Fokus: Vidensniveau 1 og 2 5 / Miljøstyrelsen

6 Delprojekt 1: Risikoscreening Data: DKJord database PC Jupiter Danmarks arealinformation DK modellen Beliggenhed (OSD/IO) Stoffer, brancher, aktiviteter Skæbne i dæklag Grundvand

7 Delprojekt 2: Risikovurdering + JAGG Data: DKJord database PC Jupiter Danmarks arealinformation DK modellen Lokalitetsspecifikke data Generelle erfaringer

8 Delprojekt 3 8 / Miljøstyrelsen Forventes at starte sept. 2016

9 Delprojekt 4 9 / Miljøstyrelsen Forventes at starte sept. 2016

10 Hvad ønsker ministeren at få ud af GrundRisk? Generelt har de skiftende ministrer alle haft en forståelse for: 1. At den offentlige indsats mod jordforureninger er stor og langvarig 2. At der er behov for at prioritere og sætte ind med afværge/oprensning der, hvor man får mest grundvand for pengene Men også forundring over misforholdet mellem kortlægningsindsatsen og oprydningsindsatsen jf. bl.a. samrådet fra Både miljøminister og opposition vil sikre, at regionerne bruger flere af deres penge på selve oprydningen efter jordforureninger 10 / Miljøstyrelsen At enkeltsager kan fylde utroligt meget for en minister (Collstrup, Høfde 42, Kærgård Plantage, Shell ). Dette har givet politisk incitament til at få ryddet op! (Kærgård Plantage)

11 Hvorfor laver Miljøstyrelsen et sådan projekt? Miljøstyrelsen/ministeriet har en forpligtigelse til (lovbemærkninger til 17 ): 1. At koordinere den offentlige indsats 2. Fastsætte kvalitetskriterier for jord/grundvand 3. Udstille data 4. Udarbejde vejledninger 5. Indsamle viden 6. Vedligeholde og videreudvikling af IT-værktøjer til at prioritere den offentlige indsats 11 / Miljøstyrelsen

12 Hvorfor er GrundRisk en god ide/hvorfor er GrundRisk sat i gang? Fordi vi mener, at vi i dag har en viden, der gør det muligt at sortere flere forureninger fra indenfor alle trin fra kortlægning, udvidet undersøgelser og frem til oprensning/afværge. At frasorteringen af visse forureninger vil kunne gennemføres uden at skade grundvandsbeskyttelsen GrundRisk vil sammen med screeningsværktøjet for overfladevand kunne give større fokus på den samlede fremdrift på området dermed er der håb om at mindske fokus på enkeltsager Med GrundRisk vil det blive lettere at forklare ministeren, politikere (FT/Region) og borgere, hvorfor fremgangsmåde for den offentlige indsats er rigtig 12 / Miljøstyrelsen

13 Hvilke forhold kræves for at kunne gennemføre GrundRisk? 1. Tæt samarbejde med regionerne (vidensdeling) 2. Udvikling af nye principper/forudsætninger 3. Udvikling af nye værktøjer 4. Villighed til at anvende nye principper, forudsætninger, værktøjer, arbejdsmetoder 5. Ændring af hidtidige vaner og rutiner 6. Anvendelse af eksisterende data og så skal data ift. screeningen være helst være landsdækkende 7. Risikovillighed 13 / Miljøstyrelsen

14 Hvordan skal GrundRisk implementeres? 14 / Miljøstyrelsen

15 DKJord datamodellen kan udbygges eller suppleres med et GrundRisk-model Eventuelt 15 / Miljøstyrelsen

16 Automatisk risikoscreening V1 bringes til V2 Koncept for risikoscreening og -beregning Data overføres V1/V2 Alle kortlagte arealer Manuel beregningsmodel til risikovurdering Placering Indenfor eller udenfor indsatsområde afklares. Forureningskilde Beregning af forureningsflux. Afklaring: J> I*A*C Faktiske stoffer, arealer og kildekoncentrationer Skæbne i dæklag - sprækkemodeller Konc. til grundvand Fastlægges af koncentrationer. Afklaring: Cgrundvand >GV-Kriterie Opblanding Konc. 100 m nedstrøms Opblanding i indvinding/default volumen Beregning i kontrolpunkt/transekt Skæbne i grundvand Risiko Cgrundvand > GVkvalitetskriterie V1 - risiko V1 eller V2 Ingen risiko V2 - risiko Frasorteres! Regionernes videre prioritering af grundvandsindsatsen

17 Hvilken effekt får GrundRisk? Forventningen er, at GrundRisk vil målrette og reducere det nuværende estimat for indsatsens omfang (udgifter og tidshorisont) GrundRisk vil gøre risikoberegninger mere realistiske/troværdige (Dette er ikke tilfældet ved anvendelse af JAGG?) Implementering af IT-værktøjer vil give god mulighed for at udstille data/resultater. Dermed vil den tidslige udvikling af jordforureningsindsatsen blive mere synlig.? 17 / Miljøstyrelsen

18 Effekt - Konsekvensanalyse af delprojekt 1 Det skal undersøges, hvor mange grunde der frasorteres for hvert af de fire trin i screeningen effekten af screeningen Derudover vil vi sammen med regionerne diskutere de administrative konsekvenser som GrundRisk forventes at give Trin 1?? lokaliteter Trin 2?? lokaliteter Trin 3?? lokaliteter?? lokaliteter frasorteres?? lokaliteter frasorteres?? lokaliteter frasorteres Trin 4?? lokaliteter?? lokaliteter frasorteres

19 Hvad kommer der ud af det en vejledning eller ny bekendtgørelse? Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenterer sammen med partierne bag aftalen NaturGrundRiskpakken for pressen. Foto: Uffe Weng 19 / Miljøstyrelsen

20 Hvad forventer vi at levere GrundRisk - risikoscreening Ensartet metode til at frasortere jordforureninger på V1 og V2 Tekniske beskrivelser/rapporter Konsekvensanalyse Automatisk screeningsværktøj placeret hos DMP Sandsynligvis en bekendtgørelsesændring 20 / Miljøstyrelsen

21 Hvad forventer vi at levere GrundRisk - risikovurdering Beregningsmodel til risikovurdering af de V2-kortlagte arealer evt. også til brug ifm private forureningssager, regionernes videregående undersøgelser m.m. Tekniske beskrivelser/rapporter Digital It-løsning placeret hos DMP og som er koblet til risikoscreeningen. Light vejledning 21 / Miljøstyrelsen

22 Tak for opmærksomheden Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016

23 Projekt: Risikovurdering af deponeringsanlæg og lossepladser Samarbejdsprojekt om udvikling af metodik til risikovurdering ved deponering af affald (deponeringsanlæg/lossepladser) 23 / Miljøstyrelsen Netværk for bæredygtig deponering

24 Projekt: Risikovurdering af deponeringsanlæg og lossepladser Beskrivelse af mængden af stof, der siver ud af deponeringsanlæggets bund/sider som funktion af tiden Beskrivelse af transport og skæbnen for forurening i grundvandet Konceptuel model: Overfladevand og Kildestyrke opblanding Transport Receptor Beskrivelse af opblandingen indenfor en defineret blandingszone Opblanding i vandløb Forureningsflux Indstrømningszone ATV Vintermøde: Fagsession om overfladevand og grundvand - 5. Marts / Miljøstyrelsen