Befolkningsprognose 2013

Transkript

1 Bilag 1 Befolkningsprognose 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE PROGNOSEN FORUDSÆTNINGER FOR PROGNOSEN FORVENTET BOLIGUDBYGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE INDFLYTNINGSMØNSTRE FOR NYBYGGERIER FØDSELSTALLET SKOLEBØRN ÆLDRE HISTORIK SAMMENLIGNING MED SIDSTE ÅRS BEFOLKNINGSPROGNOSE UDGIFTSPRES DEN DEMOGRAFIBETINGEDE UDGIFTSUDVIKLING FORUDSÆTNINGER ÆNDRINGER I FORHOLD TIL SIDSTE ÅRS BEREGNINGSMODEL NIVEAUKORREKTION BUDGETEFFEKT AF UDGIFTSPRES INKL. NIVEAUKORREKTION USIKKERHEDER I PROGNOSEN Udarbejdet:

2 1. Prognosen Det samlede befolkningstal var 1. januar 2013 på personer. Befolkningstallet forventes at stige til borgere frem til 2017, som følge af den planlagte boligudbygning og fortætning i den eksisterende boligmasse. Herefter forventes befolkningstallet at falde igen i resten af prognoseperioden og at være på niveau med det nuværende befolkningstal omkring Befolkningstallet forventes således at være relativt stabilt i prognoseperioden. Der forventes imidlertid at ske forskydninger mellem aldersgrupperne. Befolkningsprognosen 2013 viser at: Antallet af børn i vuggestuealderen forventes at stige lidt frem til Herefter falder antallet svagt i resten af prognoseperioden. Antallet forventes dog ikke at nå tilbage på niveauet 1. januar 2013 inden for 10 år. For børn i børnehavealderen vil antallet falde frem til 2017, hvorefter den stiger frem til 2020 dog ikke til det niveau, der var 1. januar Herefter falder antallet småt. Antallet af børn i skolealderen forventes at falde i hele prognoseperioden. I 2024 forventes antallet at være ca. 440 personer lavere end 1. januar Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes at stige med ca. 108 personer fra 1.januar 2013 og frem til Herefter forventes antallet at falde med 308 personer i resten af prognoseperioden. Antallet af årige forventes at stige med 289 personer frem til 2017, hvorefter antallet forventes at falde med ca. 209 i resten af prognoseperioden. Samtidig forventes antallet af 80+ årige at stige jævnt i hele prognoseperioden. Den prognosticerede befolkningsudvikling fordelt på relevante aldersgrupper er gengivet neden for i tabel 1. Tabel 1 Udvikling på aldersgrupper Faktisk Prognose 1. januar årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Budgetperioden De mest markante udviklingstendenser prognosen viser, er et fald i antallet af erhvervsaktive og skolebørn på den ene side og en stigning i antallet af ældre borgere på den anden (se tabel 2). 2

3 Tabel 2 Befolkningens fordeling på aldersgrupper i pct. i dag og om 10 år 1. januar årige 0,7 0,8 0-2 årige 2,3 2,5 3-5 årige 3,3 3, årige 13,6 11, årige 8,5 8, årige 46,7 45, årige 19,0 19, årige 6,5 8,6 2. Forudsætninger for prognosen 2.1 Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Boligudbygningen i Hørsholm Kommune er en væsentlig forudsætning for kommunens befolkningsudvikling. Af de parametre, det er muligt at påvirke, er boligudbygningsplanen den parameter, der har størst indflydelse på befolkningsprognosen. Hørsholm Kommunes boligudbygningsplan for årene 2013 til 2022 er sidst opdateret den 7. februar Planen er vedlagt i bilag 2. Boligudbygningsplanens effekt på prognosen opgjort i personer fremgår af tabel 3. Tabel 3 boligudbygningsplanens effekt i antal personer Effekt af boligudbygningsplan Boligudbygningsplanen indeholder en samlet udbygning på 227 boliger i perioden Det er en stigning på 33 boliger i forhold til sidste års boligudbygningsplan for de samme år (se tabel 4). Dette hænger bl.a. sammen med en forventning om nybyggeri på arealerne, hvor det nu nedlagte Hannebjerg plejecenter lå. Tabel 4 forskel på dette års boligudbygningsplan og udbygningsplanen ved sidste års prognose I alt Forventet antal boliger februar Forventet antal boliger februar Forskel I dette års udbygningsplan er en del af udbygningerne imidlertid skudt længere ud i årene. Således har det vist sig at selv sidste års kraftigt nedjusterede forventning til boligudbygningen var for optimistisk. Det er følgelig administrationens anbefaling fortsat at basere prognoserne på en meget moderat forventning til boligudbygningen. 2.2 Indflytningsmønstre for nybyggerier Administrationen foretager analyser af indflytningen i de nybyggerier, der er opført i kommunen de senere år, for at skabe et bedre grundlag for at vurdere, hvordan indflytningen i de kommende boligbyggerier vil blive. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde giver mere præcise overslag over indflytningen i nybyggerierne. 3

4 Administrationen justerer således forventningen til indflytningen i de planlagte nybyggerier på baggrund af de tendenser, der kan ses i de fuldførte nybyggerier, samt de oplysninger administrationen har til rådighed om det planlagte byggeri og det geografiske område det opføres i. 2.3 Fødselstallet Udviklingen i antallet af spædbørn afhænger primært af antallet af kvinder i aldersgruppen år, og hvor mange børn de får (fertilitetskvotienten). Nogen af de afgørende faktorer for antallet af fødsler er, dels et attraktivt boligudbud og dels om kvinderne vælger at få flere børn, hvis de overhovedet vælger at få børn. Antallet af nul-årige 1. januar 2012 var det laveste antal i mange år (se tabel 5). I 2012 er flere børn blevet født, og et lidt højere fødselstal forventes fremadrettet, selvom tidligere høje fødselsrater (før 2008) ikke kan forventes. Tabel 5 levendefødte børn i Hørsholm Kommune pr. kvartal Antal 0-årige Fødsler K1 K2 K3 K4 I alt 1/1 året efter * 173** Gennemsnit 44,6 47,6 48,0 39,0 179,2 186,0 * forventet antal nulårige på baggrund af sundhedsplejens oplysninger ** prognosticeret antal nul-årige 1. januar 2014 Fertilitetskvotient Fertilitetskvotienten viser det antal børn kvinder forventes at få i løbet af deres liv baseret på antallet af fødsler fordelt på alder i indeværende år. I 2011 havde Hørsholm Kommune landets laveste fertilitetskvotient, men fertilitetskvotienten steg herefter hvilket betød, at Hørsholm Kommune havde den trettende laveste fertilitetskvotient i Den lave fertilitetskvotient er meget atypisk i forhold til det, der har været normalen de sidste 20 år (se figur 1). Mellem 1993 og 2010 har der kun været et enkelt år, hvor fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune var lavere end landsgennemsnittet, og forskellen var ikke markant. I 2012 var fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune 4 pct. lavere end landsgennemsnittet mod 17 pct. I

5 Figur 1 fertilitetskvotienter fra 1990 og frem Fertilitetskvotient de sidste 30 år 2400 Samlet fertilitetskvotient, antal børn pr kvinder Hele landet Hørsholm Årsagen til, at en kommune som Hørsholm normalt har en højere fertilitetskvotient end landsgennemsnittet, er, at Hørsholm har en høj andel af familieboliger. I universitetsbyer og byer med en større andel mindre lejligheder vil der i højere grad være en tendens til, at der bor mange kvinder i den fødedygtige alder, som ikke vælger at få børn. I en kommune med en boligsammensætning som den Hørsholm har, vil boligerne normalt blive købt af etablerede par, hvorfor kvinderne i den fødedygtige alder normalt vælger at få børn i højere grad end det er tilfældet f.eks. i de store universitetsbyer. Tilbage i 80 erne lå fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune imidlertid generelt lavere end landsgennemsnittet (se figur 1). Hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en boligsammensætning bestående af store og relativt dyre boliger, påvirker fertilitetskvotienten i negativ retning, når økonomien opleves som usikker. I år ser fertilitetskvotienten at blive på niveau med Dvs. stadig relativt lav selvom det er en forbedring i forhold til På baggrund af sundhedsplejens oplysninger om forventede fødsler skønner administrationen, at antallet af nul-årige 1. januar 2014 vil komme til at ligge omkring 173. Dvs. næsten det samme som sidste år, men stadig et lavt antal spædbørn sammenlignet med det vi har set frem til og med 1. januar Ind til videre har administrationen valgt at betragte den lave fertilitetskvotient som et midlertidigt fænomen, og har derfor i prognosen udelukkende valgt at nedjustere forventningen til antallet af nul-årige 1. januar 2014 på baggrund af oplysningerne om fødsler i indeværende år. Herefter forudsætter prognosen, at fertilitetskvotienten igen vil komme op på det gennemsnitlige niveau for de seneste fem år. Om denne forudsætning holder afhænger bl.a. af hvor længe krisen varer og i hvor høj grad den kommer til at påvirke de hørsholmske familiers valg om at få børn. Kvinder i den fødedygtige alder Antallet af kvinder i den fødedygtige alder (19 til 50 år) 1. januar 2013 var en smule højere end antallet 1. januar I Hørsholm Kommune er det imidlertid primært de 26-5

6 40-årige, der får børn, og denne aldersgruppe har været faldende de senere år (se figur 2). Figur 2 Udvikling i antallet af kvinder i alderen år Udvikling i antal kvinder Antal kvinder årige årige årige Prognosen for de kommende år viser at antallet af årige kvinder først stiger lidt og derefter forbliver nogenlunde konstant. Antallet af årige kvinder forventes også at stige lidt for derefter at falde igen, og antallet årige kvinder forventes af falde frem til 2019 for derefter at stige lidt igen. Samlet set medfører det en forventning om at antallet af kvinder i den fødedygtige alder de kommende år vil være jævnt faldende i hele prognoseperioden. Alt andet lige vil det medføre, at fødselstallet må forventes at forblive lavt de kommende år også selv om fertilitetskvotienten kommer tilbage på et normalt niveau fra 2013 og frem. Forventning til antallet af børn i daginstitutionsalderen Udviklingen i antallet af kvinder og fertilitetskvotienten betyder tilsammen, at administrationen forventer et lavt antal børn i daginstitutionsalderen de kommende år. Figur 3 viser den historiske og forventede udvikling i antallet af børn i daginstitutionsalderen omregnet til enheder. Figuren viser, at der forventes et fald i antallet af enheder i daginstitutioner frem til første januar Efterfølgende forventes en let stigning i antallet af enheder i daginstitutioner, hvilket er baseret på en forudsætning om, at fertilitetskvotienten fra 2014 og frem vil nå op på gennemsnittet for de sidste fem år. 6

7 Figur 3 udvikling i antallet af enheder i daginstitution* Børn omregnet til antal enheder Enheder i dagsinstitution Prognose Normeret kapacitet Max kapacitet (inkl. 10 pct merbelægning) * Antallet af enheder er beregnet ud fra den forudsætning, at børnene i gennemsnit kommer i daginstitution, når de er 10½ måned gamle, og at dækningsprocenten er Skolebørn Antallet af skolebørn er steget fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013 og forventes derefter at falde i resten af prognoseperioden. Udviklingen i nettotilflytningen de senere år tyder på, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i boligpriserne og nettotilflytningen af børn i skolealderen. Således vil udviklingen på boligmarkedet de kommende år formentlig få betydning for, hvor mange børn i den skolesøgende alder, vi får. Som udgangspunkt for planlægning på skoleområdet og budgettering af den demografiafhængige udvikling i udgifterne på skoleområdet, er det imidlertid ikke nok, at se på udviklingen i antal børn i den skolesøgende alder. Man er også nødt til at se på, hvordan børnenes fordeling på alder og skoledistrikt påvirker det antal klasser, der er behov for på kommunens skoler. Figur 4 viser, at det faldende antal børn i den skolesøgende alder samlet set vil medføre behov for færre klasser på kommunens folkeskoler. I alt vil der være et fald på 13 klasser fra 2013 til Fordelingen på alder og distrikter medfører imidlertid, at klassekvotienten vil være svagt faldende i prognoseperioden (se figur 5). Dvs. at der bliver færre børn i klasserne. Hvilket igen betyder, at det bliver dyrere at drive skoler i Hørsholm Kommune, idet hovedparten af udgifterne i folkeskolen er afhængig af antallet af klasser frem for antallet af elever. 7

8 Figur 4 prognose for behovet for klasser i folkeskolerne Prognose for antal klasser pr skole Antal klasser Hørsholm Usserød Rungsted Vallerød Figur 5 prognose for udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient Gennemsnitlige klassekvotienter 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 Hørsholm Usserød Rungsted Vallerød I alt 18, Ældre Den ældre del af befolkningen flytter typisk mindre rundt end de yngre aldersgrupper. Det betyder, at det fremtidige antal af ældre i kommunen hovedsageligt afhænger af antallet af borgere sidst i den erhvervsaktive alder og antallet af de yngre ældre, samt hvor længe vores borgere kan forventes at leve. Gennemsnitslevealderen de senere år har været stigende. Det betyder, at forventningen til antallet af ældre borgere typisk opjusteres lidt, hver gang der udarbejdes en ny prognose særligt på længere sigt. Dette kunne friste til at opjustere antallet af ældre i prognosen. Imidlertid er trenden ikke altid 8

9 lige så entydig på kort sigt. Dvs. at der er risiko for at budgettere med for mange ældre i budgetperioden, hvis levealderen justeres for at få den mere langsigtede effekt af den stigende levealder med i prognosen. I forbindelsen med beregningen af dette års prognose har vi medregnet en afledt effekt af pleje- og ældreboligbyggeriet Louiselund. Opførelsen af pleje- og ældreboliger medfører i nogen grad frigørelse af boliger til f.eks. familier. Denne effekt er undersøgt på baggrund af flytninger til Louiselund, der er foretaget før 1.januar Der regnes med en moderat effekt i forhold til indflytning af familier da undersøgelsen har vist, at det hovedsageligt er andre ældre, som overtager boligerne efter de ældre. Af de indflyttede på Louiselund kommer ca. en fjerdedel fra en anden kommune og en mindre andel af indflytterne fra Hørsholm har ikke en tom bolig, hvilket bidrager til at mindske effekten af Louiselund i prognosen. 2.6 Historik Prognosen beregnes på baggrund af historiske flyttemønstre og levealder. På baggrund af oplysninger om, hvordan flytning, dødsfald etc. fordeler sig på bl.a. alder og boligstørrelser, beregnes gennemsnitlige kvotienter for, hvor længe borgere i bestemte aldre kan forventes at blive boende i deres boliger. Disse kvotienter anvendes til at prognosticere den fremadrettede befolkningsudvikling. Administrationen har igen i år valgt at anvende udviklingen de sidste fem år som udgangspunkt for fremskrivningen af befolkningstallet. En historikperiode på fem år vurderes at give et fornuftigt udgangspunkt for en fremskrivning i forhold til både fertilitetskvotienten og boligmarkedet de senere år. Endvidere er levealderen stigende og følgelig vil prognosen i for høj grad komme til at undervurdere udviklingen i antallet af ældre borgere, hvis vi regner med en for lang historikperiode. 3. Sammenligning med sidste års befolkningsprognose Prognosen fra marts sidste år anslog, at befolkningen i Hørsholm Kommune ville udgøre personer 1. januar Det faktiske folketal 1. januar 2013 var på personer. Dvs. at den prognosticerede befolkningsudvikling afveg med 196 personer i forhold til det faktiske befolkningstal 1. januar

10 Tabel 9 - Sammenligning af faktisk og prognosticeret befolkningstal pr. 1. januar januar Faktisk 2013 Prog Diff Diff i pct 0 årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige ,07 I alt ,80 Afvigelsen mellem det faktiske antal borgere 1. januar 2013 og det prognosticerede antal er på 0,8 procent. Sidste år var afvigelsen på 0,2 promille. Afvigelsen er derfor noget større i år end sidste år. De senere år har afvigelsen på første prognoseår generelt ligget omkring en halv procent. Afvigelsen kan begrundes med en nettotilflytning i 2012 der er på 193 større end i Der er tale om nettotilflytning, som ikke kan forklares med boligudbygning, og som adskiller sig fra tendensen de senere år. Derfor er den ikke blevet forudsagt i sidste års prognose. Figur 6: Øget nettotilflytning i 2012 Nettotilflytning fra 2007 til Antal tilflyttere minus fraflyttere årige 0-2 årige 3-5 årige 6-15 årige årige årige årige 80 - årige I alt Frem til og med den prognose, der blev udarbejdet i 2008 har afvigelsen på andet prognoseår været omkring en procent, og på tredje og fjerde prognoseår på omkring to pro- 10

11 cent. Størrelsen på afvigelserne på andet, tredje og fjerde prognoseår var i høj grad en effekt af udskudte boligudbygningsplaner de senere år. Fra og med den prognose, der er udarbejdet i 2009, er den forventning omkring boligudbygning, der er lagt ind i prognosen nedjusteret betydeligt. Det betyder, at prognoserne har ramt betydeligt bedre på andet og tredje prognoseår. Tabel 10 Afvigelser på de sidste års prognoser 1. januar Prognose for 2013 og frem 0,80 Prognose for 2012 og frem -0,02-0,0 1 Prognose for 2011 og frem 0,49-0,26 0,39 Prognose for 2010 og frem 0,57-0,04-0,42-0,1 1 Prognose for 2009 og frem -0,42-1,18-1,83-2,66-2,2 9 Prognose for 2008 og frem -0,59-1,07-1,93-2,11-2,30-1,3 9 Sammenlignet med den prognose, der sidste år blev udarbejdet for 2013 og frem, viser den nye prognose: En forventning om et højere befolkningstal i alle årene. Dette er primært grundet den uforudsete nettotilflytning og lidt flere boliger i boligudbygningsplanen. En lille nedjustering i de 0-2 årige, hvilket skyldes det lave antal fødsler i 2011 og 2012, og på sigt også en lidt lavere andel af 3-5 årige. Flere børn i skolealderen, hvilket skyldes den uforudsete nettotilflytning. En højere andel af borgere i den erhvervsaktive alder på nær i Faldet her og stigningen året efter skyldes udskydelse af boligudbygninger. en højere stigning i antallet af ældre, hvilket skyldes en højere gennemsnitlig levealder i de fem års historik, vi fremskriver dette års prognose på baggrund af. Tabel 11 Forskel på dette års prognose og sidste års prognose årige årige årige årige årige årige årige årige I alt

12 4. Udgiftspres den demografibetingede udgiftsudvikling På baggrund af befolkningsprognosen beregner administrationen den demografibetingede udvikling i udgiftsniveauet (udgiftspresset). Udgiftspresset beregnes ud fra en forudsætning om konstant serviceniveau. Det viser altså det fald eller den stigning, som udviklingen i de relevante aldersgrupper vil betyde på de forskellige udgiftsområder, hvis serviceniveauet holdes på det nuværende politisk vedtagne serviceniveau i den kommende budgetperiode. Udgiftspresset budgetteres på en række centrale konti og udmøntes for et år ad gangen på de områder, hvor udgiftsniveauet er demografiafhængigt. Tabel 12 viser det udgiftspres, der er beregnet på baggrund af prognosen for 2014 og frem. Tabel 12 - Udgiftspresset Daginstitutioner og skole Daginstitutioner Skoler SFO Ældre Hjemmepleje Plejehjem og dagcentre Hjælpemidler Sundhed Genoptræning Somatisk Sygesikring Udgiftspres i alt Forudsætninger Marginalbudgettering Udgiftspresset marginalbudgetteres. Dvs. at det kun er mer- eller mindre udgifter ved forskellen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper, der beregnes. På de områder, hvor der pris-/mængdebudgetteres, anvendes de samme stk-priser til udgiftspresbudgetteringen (f.eks. pengene-følger-barnet taksten). På de områder, hvor der ikke pris-/mængde budgetteres, beregnes gennemsnitlige stk-priser for de relevante aldersgrupper ud fra korrigeret budget eller regnskabstal. Stk-priserne anvendes til at beregne effekten af udviklingen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper fremadrettet. Hvilke udgifter medregnes i udgiftspresset Beregningen af udgiftspresset omfatter kun de direkte brugerafhængige udgifter. F.eks. lønomkostninger, aktivitetsrelaterede udgifter etc. Omkostninger til kapacitet f.eks. husleje, vedligeholdelse af bygninger etc. er ikke medregnet i udgiftspresset. Justering af kapaciteten i forhold til udviklingen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper kræver derfor særskilt politisk stillingtagen, som det f.eks. var tilfældet med kapaciteten på dagsinstitutionsområdet sidste år. 12

13 4.2 Ændringer i forhold til sidste års beregningsmodel I år har administrationen foretaget enkelte ændringer i forhold til udgiftspresmodellen. De mest markante er: En ændring af udgiftspresbudgetteringen på skoleområdet, således at omkostningerne pr. klasse opdeles på indskoling, mellemskole og udskoling. Denne fremgangsmåde er valgt, idet omkostningerne pr. klasse varierer en del afhængig af om der er tale om de små eller de store skolebørn. På SFO-området er beregningen ændret så den følger pengene-følger-barnet modellen på samme måde som på institutionsområdet. På ældreområdet er vi holdt op med at beregne udgiftspres på boligydelse, idet det har vist sig, at denne udgift ikke varierer i takt med antallet af borgere i tilstrækkeligt omfang til at retfærdiggøre demografiregulering af midlerne. 4.3 Niveaukorrektion Afvigelserne mellem det prognosticerede og faktiske antal borgere i bestemte aldersgrupper har betydning for udgiftspresberegningen på enkelte områder. Den øgede nettotilflytning i 2012 betyder, at det beregnede udgiftspres for 2013 har været for lavt for alle de aldersgrupper, hvor der er tilflyttet flere borgere end forventet. Hvilket har været alle aldersgrupper på nær de ældste ældre. Den øgede nettotilflytning vil dog også betyde øgede skatteindtægter, hvilket ikke indgår i den beregnede effekt på udgiftspresset. Det er således kun udgiftssiden og ikke indtægtssiden, der er opgjort i denne forbindelse. Endvidere vil der i forbindelse med afregningen med de relevante områder ikke kun blive taget hensyn til udviklingen i antallet af borgere, men også om de ekstra borgere genererer det forudsatte aktivitetsniveau. Derfor vil den faktiske niveaukorrektion først kunne beregnes senere på året. Administrationen har dog beregnet et overslag over niveaukorrektionen for Når den endelige niveaukorrektion er beregnet vil den få effekt i hele den kommende budgetperiode. Niveaukorrektion (overslag) Daginstitutioner Skoler SFO Ældre Hjemmepleje Plejehjem og dagcentre Hjælpemidler Sundhed Genoptræning Somatisk Sygesikring Udgiftspres i alt Budgeteffekt af udgiftspres inkl. niveaukorrektion Budgeteffekten beregnes som det nye beregnede udgiftspres minus sidste års beregnede udgiftspres plus niveaukorrektionen. Budgeteffekten er ikke endeligt opgjort, idet niveaukorrektionen ikke er endeligt opgjort endnu (jf. afsnit 4.3). 13

14 Ud over niveaukorrektionen er der en budgeteffekt på 9 mio. kr., som skyldes ændrede forudsætninger for befolkningsprognose og udgiftspres (punkt C i figur 8), samt at det sidste budgetår i en budgetperiode først demografireguleres med ændringen i befolkningssammensætningen i forhold til det næstsidste budgetår i forbindelse med den nye udgiftspresberegning (punkt B i figur 8). Disse tal er endeligt beregnet. Dvs. at de ikke på samme måde som niveaukorrektionen justeres senere i år. Beregnet budgeteffekt Effekt af ny prognoseberegning Figur 8 illustrerer de forskellige årsager til budgeteffekten. A. Er niveaukorrektionen, som er opstået fordi antallet af borgere 1. januar 2013 i de aldersgrupper, som har betydning for udgiftspresset, var større end prognosen fra sidste år viste. Det betyder, at det niveau, vi beregner ud fra, skal justeres op til det faktiske niveau. (Fra den stiplede røde linje til den røde linje.) B. Når en ny budgetperiode første gang oprettes i økonomisystemet. Kopieres det sidste år fra sidste budget for at skabe det sidste år i den nye budgetperiode. Dvs. at 3. og 4. budgetår i en ny budgetversion er helt ens, og at effekten af befolkningsprognosen, derfor i første omgang ikke er medregnet i sidste budgetår. Derfor vil beregning af udgiftspres for en ny budgetversion altid medføre en korrektion af det sidste budgetår. Med Hørsholm Kommunes befolkningssammensætning vil denne korrektion næsten altid medføre et større udgiftspres i sidste budgetår. C. Ændrede forudsætninger i prognosen medfører et ændret udgiftspres. F.eks. har den højere nettotilflytning i 2012 og den nye boligudbygningsplan medført en prognose med lidt højere befolkningstal end sidste år. Endvidere vil ændringer i de beregnede priser pr borger i de relevante aldersgrupper og ændringer i udgiftspresmodellen (jf. afsnit 4.2) også have indflydelse her. Figur 8 budgeteffektens sammensætning 80 Udgiftspres C B A Sidste års prognose Forventet niveau indeværende år Faktisk niveau indeværende år Rullet budget Ny prognose Ny prognose med ændrede forudsætninger 0 Sidste år Indeværende år 1. budgetår 2. budgetår 3. budgetår 4. budgetår 14

15 5. Usikkerheder i prognosen Det relativt lille antal årlige fødsler i Hørsholm Kommune gør det vanskeligt at prognosticere antallet af spædbørn i de kommende år med en tilstrækkelig præcision til at planlægge daginstitutionskapaciteten så præcis, som det er ønskeligt. I afsnit 2.3 er en række usikkerheder i forhold til at prognosticere antallet af spædbørn på nuværende tidspunkt gennemgået. Udviklingen på boligmarkedet de sidste år har også medført, at der er sket en ophobning af unge familier med børn i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ser man på de traditionelle mønstre for udflytning af unge par og unge familier fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, er det muligt, at den øgede nettotilflytning i 2012 er udtryk for at denne tendens er ved at vende. På den anden side er det også i højere grad blevet moderne at bo inde i de store byer med børn. Det er for tidligt at vurdere om den øgede nettotilflytning er en blivende tendens. Fortsætter tilflytningen på 2012-niveauet de kommende år vil det have betydning for både befolkningstallet og befolkningssammensætningen. Udviklingen på boligmarkedet og den økonomiske situation vil generelt kunne medføre at flyttemønstrene både internt i kommunen og mellem kommuner ændrer sig betydeligt i forhold til det, der har været tilfældet inden finanskrisen og krisen på boligmarkedet. I Hørsholm Kommune har der været en stigning i folketallet fra 1. januar 2009 til 1. januar 2013 på trods af, at der ikke ud over Louiselund har været større nybyggeri i perioden. Denne tendens adskiller sig fra det vi så inden finanskrisen. Om denne tendens fortsætter eller er udtryk for en midlertidig situation vil vise sig i løbet af de kommende år. Da administrationen regner med fem års historik beregnes flyttemønstre og forblivelse på nuværende tidspunkt på baggrund af en periode, hvor til og fraflytning har været påvirket finanskrisen, den deraf følgende træghed på boligmarkedet og senest meget lave renter på boliglån (se figur 6). Dette kunne friste til at vælge, at beregne historik for en så lang periode som muligt. Det er imidlertid vanskeligt at gisne om, hvordan boligmarkedet og flyttemønstrene kommer til at se ud i fremtiden. Udviklingen i priserne fra 2004 og frem er tydeligvis helt uden for den trend, der fra været normalen fra 1992 til Muligheden er til stede for, at priserne finder et andet leje og/eller at befolkningens præferencer med hensyn til, hvornår de flytter ud fra København og Frederiksberg, ændrer sig. Samtidig betyder den stigende levealder, at man konsekvent vil komme til at undervurdere antallet af ældre borgere, hvis der anvendes en meget lang historikperiode. Det skyldes, at gennemsnitslevealderen i prognosen også fremskrives på baggrund af gennemsnittet for den historikperiode, man anvender. 15

16 Figur 6 Prisudviklingen for parcel og rækkehuse fra 1995 i Hørsholm Udvikling i priser for parcel- og rækkehuse i Hørsholm Kommune Realiseret handelspris (kr. pr. kvadratmeter) K1 1993K2 1994K3 1995K4 1997K1 1998K2 1999K3 2000K4 2002K1 2003K2 2004K3 2005K4 2007K1 2008K2 2009K3 2010K4 Med henblik på at kunne justere prognosen, så den bliver så korrekt som muligt, og dermed giver de bedst mulige budgetteringsforudsætninger, følger administrationen løbende op på: antallet af fødsler udviklingen i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper udviklingen på boligmarkedet boligudbygningsplanen 16