Erhvervsrettet sprog fra første dag 6. Arbejdspladsdansk i klasseværelset 8. Ny erhvervsrettet danskuddannelse på vej 12. Nr november 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsrettet sprog fra første dag 6. Arbejdspladsdansk i klasseværelset 8. Ny erhvervsrettet danskuddannelse på vej 12. Nr november 2016"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr november flygtninge deltog i det frivillige arbejde på Smukfest - det satte handlinger bag sproget. Erhvervsrettet sprog fra første dag 6 Arbejdspladsdansk i klasseværelset 8 Ny erhvervsrettet danskuddannelse på vej 12

2 NOVEMBER 2016 Leder Erhvervsrettet dansk fra start til slut er en bunden opgave, der giver god mening, og som vi vælger at løse uden kompromisser. Lene Glyngø, centerchef Erhvervsrettet danskuddannelse Det arbejdsmarkedsrettede har altid været en væsentlig dimension i vores undervisning på sprogcentret, men det har været på linje med andre emner om danske kultur- og samfundsforhold. Nu kommer det til at indtage den absolut væsentligste plads fra start til slut i en danskuddannelse. Årsagen er, at der i trepartsaftalen mellem LO, DA og KL er en beslutning om, at danskuddannelserne skal erhvervsrettes. Det giver god mening. Især i betragtning af, at flygtninge og familiesammenførte skal i praktik inden for fire uger efter deres ankomst til kommunen, og at alle øvrige kursister enten er i arbejde eller på et tidspunkt vil komme det. Jeg har hørt nogen spørge, hvornår sprogcentrene skal få tid til at undervise i dansk, når der skal undervises så meget i det danske arbejdsmarked. Sådan ser vi ikke på det. Vi underviser ikke i dansk for dernæst at undervise i emnet arbejdsmarked. Vi bruger i stedet emnet til at undervise i dansk. Sprogets opbygning, grammatik, udtale og pragmatik kan læres inden for et hvilket som helst emne og ordforråd. På side 14 viser vi eksempler på, hvordan vi arbejder med at lægge en sammenhængende og læringsmålstyret danskundervisning ind under fire gennemgående erhvervsrettede emner. I dette temanummer om erhvervsrettet danskuddannelse fortæller vi, hvordan vi allerede nu griber opgaven an, hvad enten undervisningen foregår på sprogcentret eller på virksomhederne, og hvordan vi arbejder på at forberede vores kursister endnu bedre til at klare sig sprogligt på det danske arbejdsmarked. Så ser vi bare frem til, at ministeriet får udarbejdet tests og prøver, som afspejler det erhvervsrettede indhold i undervisningen Lene Glyngø, centerchef

3 SprogcenterNyt nr. 25- NOVEMBER 2016 Indhold 4 Job og drømme på skemaet Arbejdsmarkedskendskab på begyndertrinnet 6 6 Det erhvervsrettede sprog har høj prioritet fra første dag Arbejde er befordrende for sprogindlæringen 8 Sproget på arbejdspladsen flytter ind i klasseværelset Kursisterne lærer at bruge de sproghandlinger, de møder på arbejdspladsen 10 Frivilligt festivalarbejde sætter handlinger bag sproget 40 personer fra Eritrea og Syrien deltog i arbejdet med nedtagningen af Smukfest Ny erhvervsrettet danskuddannelse på vej Danskundervisningen skal ruste kursisterne til et arbejdsliv i Danmark 15 En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelse Fire gennemgående erhvervsrettede emner på alle tre Danskuddannelser 16 Nye studiecentre skal være en genvej til arbejdsmarkedet De gode erfaringer fra branchepakkerne kommer nu alle kursister til gode 18 Opslagstavlen Arbejde og hverdag Jobsøgning Netværk 15 i Danmark På job i Danmark

4 Job og drømme på skemaet Arbejdsmarkedskendskab i koncentreret form på begyndertrinnet Tekst og foto Kaare Holst Eilaf fra Syrien overvejer en fremtid inden for social- og sundhedsområdet. Side 4

5 Eilaf, 28, fra Syrien har benyttet lejligheden til at blive klogere på uddannelsen og arbejdet som sundhedsplejerske. En dansk bekendt arbejder som netop sundhedsplejerske, og det har skærpet Eilafs interesse for faget. På én måde er det let, men på en anden måde er det svært. De skolevante kursister på Danskuddannelse 3 prøver kræfter med jobansøgning som skriftlig genre på dansk allerede på modul 2. For nogles vedkommende er genren velkendt fra hjemlandet. For andre er der tale om en helt ny måde at søge job på. To uger med arbejde på skemaet Hold og 51 har indfundet sig i lokale 204 en tirsdag eftermiddag i oktober, og holdets lærer, Lone Glavind Power, kridter banen op. De næste par uger skal holdet beskæftige sig intensivt med det danske arbejdsmarked. Udgangspunktet er den enkeltes egne planer og ambitioner. Dagens program er nogle læse-, skrive- og mundtlige opgaver med udgangspunkt i en jobannonce og tre bud på en tilhørende ansøgning, og målet er at lære at skrive en enkel jobansøgning. Relevante ord Ungarske Bettina, 24, er færdig som bygningskonstruktør fra VIA University College, og for hende er det for længst blevet en del af hverdagens rutiner at skrive ansøgninger. Som dagpengemodtager er hun forpligtet til at skrive mindst to om ugen. Men det foregår på engelsk. Adspurgt hvad hun tænker om at skrive ansøgninger på dansk i klassen, svarer Bettina kort og godt: Jeg ELSKER det. Jeg lærer nye ord som ansvar, erfaring, udfordringer. Og det er tit de samme ord, man bruger ved en jobsamtale. Det er supergodt! På den måde er arbejdet med ansøgninger samtidig en forberedelse til jobsamtalen. Den første ansøgning på dansk Ved dagens afslutning har Bettina skrevet sin første ansøgning på dansk efter en enkel skabelon. Men først har hun nærlæst en jobannonce, øvet nye ord skriftligt og mundtligt, trænet udtale og diskuteret og forklaret annoncens indhold og ordforråd med en gruppe i klassen. Bettina er endnu ikke parat til at tage skridtet fuldt ud og skrive sine ansøgninger på dansk, men mails til mulige arbejdsgivere er på dansk, og det er en start. Finder selv information Bettina, Eilaf og deres klassekammerater bliver over en to ugers periode også mødt med kravet om at foretage yderligere undersøgelser om den uddannelse eller det arbejde, de drømmer om i Danmark. Målet er, at de bliver mere afklarede med hensyn til deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder og afprøver, om drømmene kan bære. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i interviews med vejledere eller studerende ved en undervisningsinstitution eller en medarbejder i en dansk virksomhed. Øvelsen skal træne kursisterne i selvstændigt at indsamle informationer og uddrage essensen. Resultatet skal fremlægges mundtligt for klassen i kort form. Syrisk sundhedsplejerske? Eilaf, 28, fra Syrien har benyttet lejligheden til at blive klogere på uddannelsen og arbejdet som sundhedsplejerske. En dansk bekendt arbejder som netop sundhedsplejerske, og det har skærpet Eilafs interesse for faget. Jeg har mange planer, siger hun og tilføjer, at hun godt kan forestille sig en fremtid inden for social- og sundhedsområdet, eventuelt som socialrådgiver. Men første skridt er en 10.-klasses eksamen. AD-projekt Klassens tematiske arbejdsmarkedsforløb har fået den lidt tekniske betegnelse AD-projekt (Arbejdsmarkedsdansk-projekt) og er en integreret del af danskuddannelsen. Afdelingsleder på Sprogcenter Midt i Silkeborg, Hanne Haahr Jensen, var tovholder under udarbejdelsen af projektets pædagogiske rammer. En lærergruppe satte sig sammen og producerede undervisningsmaterialer, kompendier med cases fra arbejdslivet, interviewguider, skabeloner for såvel jobansøgninger som CV og henvisninger til ressourcer på nettet. Her kan kursisterne læse om de emner, der interesserer dem, finde inspiration og lægge et solidt fundament til hver sit relevante ordforråd. Med AD-projektet skærper vi tidligt fokus på kursisternes individuelle sprogbehov samtidig med, at de bliver fortrolige med projekter som arbejdsform, siger Hanne Haahr Jensen. AD-projektet indgår også i skolens curriculum på Danskuddannelse 2, modul 3, det vil sige på det tidlige mellemtrin. Side 5

6 Det erhvervsrettede sprog har høj prioritet fra første dag At være en del af en dansk arbejdsplads giver flygtninge en tro på, at det kan lykkes at få arbejde. Det er motiverende og samtidig befordrende for sprogindlæringen Tekst Per Gregersen. Foto Danish Crown Når kursisterne har en hverdag på en dansk arbejdsplads, får sproget en stor og umiddelbar nytteværdi. Kursisterne er afhængige af at skulle bruge sproget aktivt i hverdagen, og derfor bliver behovet for at lære dansk og for at lære nogle bestemte fagudtryk hurtigt meget tydeligt. Det øger lysten til at lære. At sprogcentrets kursister skal være en del af en arbejdsplads på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har lært dansk, stiller ret håndfaste krav til sprogcentret: Det kan kun gå for langsomt med at lære sproget, og det erhvervsrettede sprog har størst prioritet fra dag ét - også selv om man er analfabet. - Vores opgave er fra første dag at lære kursisterne de sproghandlinger og det ordforråd, som er nyttigt i en arbejdssammenhæng. Som ny på en dansk arbejdsplads er der meget, du skal lære. Det rækker lige fra, hvad arbejdsredskaberne hedder, hvordan man taler sammen i pauserne, og om der er særlige krav til for eksempel hygiejne, til hvordan vi opnår hinandens tillid, og hvordan hierarkiet er skruet sammen for eksempel hvordan vi kan være dus med chefen og godt kan sige vores mening, siger underviser og virksomhedskonsulent Lisa Jo Enevoldsen. Både på sprogcentret Undervisningen kan sagtens være rettet mod en hel branche eller mod en enkelt virksomhed, selv om den foregår på sprogcentret. Sprogcentret har nemlig effektive metoder til, at kursisterne bringer virksomhedens virkelighed, krav og sprog med sig ind i klasselokalet. Her kan undervisningen tage afsæt i de ting, der sker i hverdagen på arbejdspladsen, de ting, der undrer, og det sprog, som kursisterne mangler, eller som de ikke forstår. - Når man for eksempel skal lære, hvordan man stiller spørgsmål på dansk, er den sproglige struktur ens uanset sammenhængen. Så vi underviser i sproget samtidig med, at vi underviser i de erhvervsrettede emner. Det er to sider af samme sag, forklarer Lisa Jo. og på arbejdspladsen Der er også eksempler på, at danskundervisningen rykker ud på virksomhederne. Før sommerferien underviste sprogcentret for eksempel 18 flygtninge på Danish Crown, hvor praktik på slagtegangen blev kombineret med erhvervsrettet sprogundervisning. Fra begyndelsen vidste kursisterne, at de skulle lære dansk, som knytter sig til produktionen - for eksempel lære navnene på forskellige udskæringer og de mange typer af knive og andre redskaber, som hverdagen på slagteriet er fyldt med. - Som underviser betyder det meget, at vi når at forberede os på opgaven via en grundig sprogbehovsanalyse, hvor vi kortlægger de sproglige sammenhænge og de forskellige fagudtryk, der er på netop den arbejdsplads. Når underviseren har afdækket sprogbehovene i de konkrete arbejdsfunktioner, bliver undervisningen også professionsrettet i yderste potens, siger Lisa Jo. 14 af kursisterne fik i øvrigt ansættelse på slagteriet, nogle af dem fast og andre som ferieafløsere. De sidstnævnte er nu blevet en del af slagteriets jobbank. Hvad er bedst? Men hvad er så bedst? Det spørgsmål kan Lisa Jo ikke svare entydigt på, men siger: - Der er ingen tvivl om, at den stærkt fag- og professionsrettede undervisning på Danish Crown var medvirkende til, at vi endte med så flot et resultat. Men vi havde også store udfordringer med at give kursisterne en kvalificeret sprogundervisning, fordi de 18 flygtninge var på vidt forskellige niveauer. De var udvalgt af kommunen efter helt fornuftige beskæftigelsesrettede kriterier, men de var sprogligt på mange forskellige moduler. Vi kunne godt lære dem fagudtrykkene, men vi kunne ikke undervise i læsning og skrivning med analfabeter og højtuddannede på samme hold. - På sprogcentret holdsætter vi derimod kursisterne efter deres sproglige forudsætninger, og det giver en meget målrettet og effektiv danskundervisning. Til gengæld kan vi ikke målrette undervisningen så meget mod de konkrete daglige arbejdsfunktioner fordi kursisterne i en klasse har vidt forskellige arbejdspladser og arbejdsfunktioner. Her kan vi i stedet målrette undervisningen efter det brede arbejdsmarked og de enkelte brancher. Det ville selvfølgelig være skønt, hvis vi kunne få det bedste af begge verdener, siger Lisa Jo. Side 6

7 Side 7

8 Sproget på arbejdspladsen flytter ind i klasseværelset Side 8 Jóse Guerrero fra Ecuador på besøg hos Karin Ellebyes nuværende hold på Sprogcenter Midt i Skanderborg.

9 På Sprogcenter Midt i Skanderborg lærer kursisterne at bruge forskellige sproghandlinger, som de møder på deres arbejdsplads Tekst og foto Bolette Berliner - Jóse, kan du nå en hammer? Kollegaen venter forgæves på hammeren, mens jeg spekulerer på, hvad det egentlig er, jeg bliver bedt om, fortæller Jóse Guerrero fra Ecuador. Det var rigtig hårdt med sproget i starten! Jóse har først været ansat et år i et tømrerfirma og derefter fire måneder på Tranbjerg Naturcenter, sideløbende med Danskuddannelse 2, som han afsluttede i juni I sprogskolen lærer vi en masse ord at kende. Men på arbejdspladserne bliver ordene brugt på en helt anderledes måde og i en anden sammenhæng, så vi ikke forstår, hvad det handler om, og ikke kan svare, siger Jóse. Vi forstår ordene, men ikke meningen! - Derfor er det virkelig godt, når vi på modul 2.6. i undervisningen har et emne som arbejdspladskultur, siger han. Det er vigtigt, at vi kan tage eksempler med og spørge i klassen: Hvad betyder det, hvad mener de med det? Kursisternes sprogbehov - I undervisningen tager lærerne udgangspunkt i kursisternes sprogbehov og i de sproghandlinger, der er nødvendige at kende på en dansk arbejdsplads, fortæller Karin Ellebye, underviser på Danskuddannelse 2 i Skanderborg. - Det er vigtigt, at kursisterne lærer forskellige arbejdsrelaterede sproghandlinger, så de ved, hvad de skal sige, når de står i bestemte situationer på deres arbejde. Når de kommer med eksempler fra arbejdspladsen, hjælper lærerne dem med at snakke om eksemplerne og øve de aktuelle dialoger, så kursisterne kan gå tilbage på arbejdspladsen og bruge dem. - Hvorfor siger kollegerne velbekomme, når jeg sidder og spiser? Jeg er jo ikke færdig med at spise? Det er et af de spørgsmål, kursisterne kan komme med fra deres arbejdsplads. - Velbekomme er jo både et svar på tak for mad og betyder også god appetit. Det er måske en sproglig situation, der kan forekomme ubetydelig, men kursisten kan komme til at virke uhøflig, hvis hun ikke ved, at hun skal svare tak, når en kollega siger velbekomme, siger Karin Ellebye. Lærerne tager desuden fat i udtryk som god fornøjelse og god arbejdslyst og fortæller kursisterne, hvad man kan svare på dem, og hvordan de udtales. Hvilke sproghandlinger har kursisterne brug for? - Alle kursister har et ønske om at kunne deltage i samtaler på deres arbejdspladser. Det gælder både kursister i praktik og i fast arbejde. Nogle synes for eksempel, at pauserne er en svær situation, fordi de har svært ved at forklare sig og følge med i samtalen. Derfor har vi også fokus på samtaler, der kan foregå i pausen, siger Karin. - Kursisterne er meget tilfredse med at lære sproghandlinger, som de umiddelbart kan bruge på deres arbejdsplads, og de virker lettede, når de får opklaret misforståelser og får hjælp til, hvad de kan sige. - Klasselokalet er jo et øverum, hvor det er trygt at afprøve sproget, fortsætter Karin. Vi får snakket om mange eksempler fra arbejdspladserne, og vi griner af de sjove episoder. Kursisterne kan også lære rigtig meget af hinandens erfaringer. Gode resultater Kursisterne afslutter deres danskuddannelse med en mundtlig eksamen, hvor de skal diskutere et emne med en anden kursist. Til eksamen i juni scorede José Guerreros hold, der kort forinden havde haft temaet arbejdspladskultur og sproghandlinger, et flot resultat: 11 af de 17 kursister fik karakteren 12. Vi får ord til at kommunikere med - Vi kommunikerede hele tiden i klassen, fortæller Jóse, om alle mulige emner, for eksempel musik, kæledyr, sport, uddannelse, arbejde og indkøb. Det var på en måde, så vi ikke bare fik en masse ordforråd, men fik ord til at kommunikere med! Det kan virkelig bruges i hverdagen uden for skolen, både på arbejdspladsen med kolleger og i mange andre hverdagssituationer. - Det giver altså rigtig god mening at have fokus på sproghandlingerne i undervisningen, slutter Karin. Side 9

10 Frivilligt festivalarbejde sæt - Hvad hedder det, de der stoleben er lavet af? Hvad er forskellen på stål og aluminium? Hvordan siger man det? Snakker vi nu om stol eller stål? Tekst Bolette Berliner. Foto Anders Boll - Er der nogen, der har en skruemaskine, jeg kan låne?, spørger Daniel. Ja, det har jeg. Værsgo, svarer Germaj. Tak, du får den igen om lidt, svarer Daniel. Kursister på Danskuddannelse 1 modul 3 på sprogcentrets Skanderborg-afdeling er ved at øve, hvordan man kan bede om at låne noget som for eksempel værktøj. En del af holdets kursister har for nylig oplevet netop dette sprogbehov gennem deres arbejde som frivillige medhjælpere ved nedtagningen af Skanderborg Festival i august. Frivillige medhjælpere på lige vilkår - Det var rigtig sjovt. Alle folk var glade og dansede og råbte Skanderborg, Skanderborg, siger Senait fra Eritrea om sin festivaloplevelse. Hun var frivillig medhjælper på præcis samme betingelser som andre festivalmedhjælpere: gratis partout armbånd, T-shirt, fællesspisning morgen, middag og aften i arbejdsperioden mod levering af 42 timers oprydningsarbejde i ugen efter festivalen. Frivilliggruppen i Skanderborg under Dansk Flygtningehjælp har i samarbejde med festivalledelsen lavet aftalen for 40 personer fra Eritrea og Syrien, som ønskede at deltage i arbejdet med at pakke festivalen sammen. Fra sprog til handling Arbejdsviljen og humøret fejler ikke noget, men kommunikationen på en blanding af tigrinya, lidt dansk og meget lidt engelsk vanskeliggør processen. - Her skal vi lige have gulvet fjernet. Alle plader skal stables på langs på to paller klar til afhentning. Arbejdsformanden forsvinder igen hen ad en skovsti på scooter, mens arbejdsgruppen med otte mænd og en kvinde fra Eritrea står og tygger på beskeden. Den danske gruppeformand forklarer og viser, hvad der skal gøres og så går det tjept! Små 10 minutter senere er alle skruer fjernet og skovbunden ryddet for gulvplader i et effektivt samarbejde mellem tre-fire mænd, mens de øvrige kigger på og kommenterer. Side 10 Festivalpladsen forvandles til en kæmpestor, hektisk arbejdsplads

11 ter handlinger bag sproget med én overordnet fælles opgave: At få alt det, der ikke tilhører skoven, fjernet igen på én uge. Masser af mennesker og små og store køretøjer myldrer rundt mellem hinanden, og alle har ansvar for både at passe godt på sig selv og arbejde målrettet på opgaven. På nedtagningshold med dansk tolk - Det var virkelig en øjenåbner for mig at opleve, hvor stor en udfordring det er at kommunikere i en konkret arbejdssammenhæng, når man har et minimalt fælles sprog på dansk og engelsk, siger Rebecca Goldschmidt Andersen, som er med i Frivilliggruppen i Skanderborg. Under arbejdet på festivalen fungerede hun som en slags tolk for gruppen fra Eritrea. - De fleste var meget generte og holdt sig inden for deres egen gruppe, siger hun. De havde især svært ved at forstå, hvad de ældre danske medhjælpere sagde, når de gav instrukser om arbejdsopgaver, så jeg forklarede og viste dem det bagefter. Jeg lærte dem også nogle sætninger og øvede udtalen, så de selv kunne gå hen og bede om at låne for eksempel skruemaskiner. - Næste år håber jeg, vi kan få flygtningene fordelt i mindre grupper mellem danskerne, så der kan blive endnu mere direkte kommunikation. Øget sproglig opmærksomhed Deltagerne i det frivillige arbejde har en masse erfaringer med sig ind i undervisningen ved sprogcentrets opstart efter sommerferien. De undres og begejstres over den fredelige festival og det store arbejdsfællesskab bagefter, og de medbringer en skærpet sproglig opmærksomhed i forhold til de mange oplevede variationer af almindeligt dansk talesprog. Men allermest er motivationen for at kunne forstå, modtage og videregive informationer i et arbejdsfællesskab øget. Iveren og spørgelysten i klassen er stor: - Hvad hedder det, de der stoleben er lavet af? Hvad er forskellen på stål og aluminium? Hvordan siger man det? Snakker vi nu om stol eller stål? Side 11

12 Side 12 Ny erhvervsrettet danskuddannelse på vej

13 Danskundervisningen skal ruste kursisterne til et arbejdsliv i Danmark Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager På Sprogcenter Midt er undervisningens mål og indhold defineret i et curriculum for hver enkelt modul på de tre Danskuddannelser. Dette curriculum har kun et par år på bagen, men nu skal det revideres. Undervisningen skal nemlig rettes langt mere mod kursisternes deltagelse på det danske arbejdsmarked end før. Det nye curriculum er en konsekvens af, at kursisterne på sprogcentret fremover skal hurtigere ud på det danske arbejdsmarked, siger pædagogisk konsulent Stinne Wessberg. - Selvfølgelig er det ikke nyt for os at tænke arbejdsmarkedsrettet det har vi gjort i mange år. Men med det nye curriculum skruer vi op for det og kvalificerer vores nuværende curriculum, så lærerne får et endnu bedre arbejdsredskab, og kursisterne oplever en tydeligere sammenhæng mellem det sprog, de skal lære, og det sprog, de har brug for på arbejdsmarkedet, siger hun. Mulighed for sparring Formålet er at udvide kursisternes ordforråd og kompetencer i forhold til et dansk arbejdsliv. Fundamentet eller skelettet, om man vil er fire overordnede emner om arbejdslivet i Danmark (se faktaboksen), som går igen på alle tre Danskuddannelser og sætter rammerne for, hvad den enkelte kursist skal lære. Det sikrer også, at hver enkelt kursist kommer igennem de temaer, hun eller han skal. - Det vil give en kvalitetssikring, så kursisterne opøver de færdigheder, der skal til for at blive en god medarbejder og samtidig en velfungerende medborger i Danmark, siger Stinne Wessberg. - Når målene er fastsat i et curriculum, er det op til den enkelte lærer at finde den optimale undervisningsmetode. De kan koncentrere sig om, hvordan kursisterne bedst lærer. Samtidig giver det lærerne bedre muligheder for sparring på tværs af moduler og danskuddannelser, fordi alle arbejder ud fra det samme fundament, siger Stinne Wessberg. Sproghandlinger er nøglen Hun forklarer, at sproghandlinger er nøglen til at gøre det nye curriculum til en succes. - Det betyder for eksempel, at kursisterne lærer at give besked, at bede om noget eller forklare noget, og det kan bruges både på jobbet, derhjemme og i snakken med naboen over hækken. Vi skal ikke tænke i enkeltord, når vi underviser, men give kursisterne et sprog, der kan bruges i alle dele af hverdagen. Når først du har lært sprogligt at give en besked eller at forklare noget, kan du bruge disse sproghandlinger i mange andre sammenhænge end på en arbejdsplads, siger hun og fortsætter: - Den store udfordring er altså for os på sprogcentret at lære kursisterne de samme sproglige færdigheder som før, men at gøre det som en tematisk kontekst med arbejdsmarkedet. Når kursisterne skal kunne fungere på en arbejdsplads kort tid efter, de er kommet til Danmark, er det jo vigtigt, at vi klæder dem på til det. Samlet set skal det nye curriculum ikke blot skabe en klar sammenhæng og høj kvalitet i den daglige undervisning. Det skal også sikre, at den enkelte kursists danskkundskaber bliver brugbare både på arbejdspladsen og i hverdagen i øvrigt. Skelettet til det nye curriculum blev præsenteret på en pædagogisk dag i august, og herefter har forskellige arbejdsgrupper på sprogcentret arbejdet med at finpudse indholdet og de sproglige mål for hvert emne og til hvert modul. De fire gennemgående emner i curriculum fremover: Arbejde og hverdag herunder hverdagsrytme, familie og venner, sundhed samt bolig Netværk i Danmark herunder fritid og frivilligt arbejde, skole/hjem og lokalområdet, pausesnak på arbejdspladsen samt sociale medier Jobsøgning herunder præsentation, livshistorie, CV samt ansøgninger På job i Danmark herunder jobsamtalen, dansk arbejdspladskultur, det fagretlige system samt samarbejde og ledelseskultur Side 13

14 Figur 1 DE FIRE GENNEMGÅENDE ERHVERVSRETTEDE EMNER PÅ ALLE TRE DANSKUDDANNELSER Arbejde og hverdag Netværk i Danmark Jobsøgning På job i Danmark Hverdagsrytme og familie Sundhed og livsformer Ligestilling Økonomi og skat Fritid og frivilligt arbejde Skole/hjem og lokalområde Pausesnak på arbejdspladsen Sociale medier Præsentation Livshistorie CV og kvalifikationer Ansøgning og jobsamtale Brancher og arbejdsliv Dansk arbejdspladskultur Det fagretlige system Samarbejde og ledelseskultur Figur 2 Pausesnak Pausesnak om familie Pausesnak om hverdagen Pausesnak om fritid Pausesnak på arbejdspladsen - eksempler på sproglige læringsmål i begynderundervisningen At indlede en samtale, for eksempel - Hvordan går det? Hvor bor du? Det er godt/dårligt vejr i dag At give udtryk for ønsker, for eksempel - Jeg vil gerne bede om kaffe, tak At holde samtalen i gang, for eksempel - Hvad med dig? At spørge om lov, for eksempel - Må jeg låne...? Må jeg sidde her? Må jeg få fri på mandag? At lykønske, for eksempel - Tillykke med fødselsdagen At bede om hjælp, for eksempel - Kan du hjælpe mig? Jeg kan ikke finde x At fortælle om egen familie og at spørge andre om familie med korrekte spørgeord, for eksempel - Har du familie/børn/søskende...? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er de? At samtale om hverdagen med kolleger med vægt på - At anvende et lille ordforråd af verber i nutid, for eksempel hvad laver du efter arbejde? - At anvende korrekte personlige pronominer, for eksempel vi har fri kl. 16 At samtale om ferie/weekend med vægt på korrekt brug af ugedage, måneder og årstider, for eksempel - Hvornår har du ferie? Hvad laver du i weekenden? Jeg besøger familien Figur 3 Dansk arbejdspladskultur - eksempler på sproglige læringsmål i udslusningsundervisningen At bruge komparation til at sammenligne arbejdspladskultur her og i hjemlandet, for eksempel - I Polen driller kollegaer ikke hinanden så meget som i Danmark / I Polen melder man sig ikke så tit syg som i Danmark - Der er flere regler på en dansk arbejdsplads end på en polsk arbejdsplads / Chefen bestemmer mere i mit hjemland end i Danmark - Der er forskel på, hvordan man taler til hinanden i Polen og i Danmark / Der er forskel på, hvad man laver i pauserne i Polen og i Danmark Eksempel på opgave: Sammenlign og diskuter arbejdspladskulturen i Danmark og i jeres hjemlande, for eksempel forholdet til kollegaerne og mellem chef og medarbejder At bruge perspektivering i samtaler/oplæg om arbejdspladskultur Eksempel på opgave: Forbered en mundtlig præsentation af arbejdspladskulturen på dit arbejde. Dit oplæg skal indeholde en perspektivering, for eksempel at sammenligne: - På arbejdspladser i mit land har vi ikke så mange fester som i Danmark. Vi drikker bare en kop kaffe hos hinanden at skifte person: - jeg synes ikke, man skal sige nej til den slags arrangementer. Det kan hjælpe en til at få et bedre forhold til kollegerne at fortælle om noget, du har hørt/læst: - Jeg har hørt, at der er mange i Danmark, der bliver syge af stress på arbejdet Side 14

15 En fuldt ud erhvervsrettet Danskuddannelse På Sprogcenter Midt arbejdes der lige nu på højtryk med at erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre Danskuddannelser, og slutmålet er, at al undervisning fra første til sidste dag på en danskuddannelse er erhvervsrettet. Undervisningen vil komme til at tage udgangspunkt i de fire gennemgående erhvervsrettede emner, som fremgår af figur 1, uanset hvilken af de tre danskuddannelser det drejer sig om. Emnerne vil blive gradvis udfoldede og nuancerede i takt med kursisternes sprogudvikling op gennem modulerne. De sproglige læringsmål integreres under emnerne, som fungerer som en ordforrådsramme om sprogindlæringen. I figur 2 og 3 er der eksempler på, hvordan de erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om eller fundament for sprogindlæringen. Her kan man se, hvordan for eksempel emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål, pronominer og verber i nutid. - Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø. Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner og hvilke sproglige læringsmål, der skal arbejdes med på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skrives om for alle tre Danskuddannelser, således at de gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1. - Alt er stadig under udvikling, så vi ved endnu ikke med sikkerhed, om de fire emner og underemner ender, hvor de er nu. Vi ved heller ikke, hvordan lovgivningen og de formelle krav til den erhvervsrettede undervisning kommer til at se ud. Men nu er vi på forkant med udviklingen. Og som det ses, er vi gået ret kompromisløst til opgaven med at erhvervsrette undervisningen, slutter Lene Glyngø af. Side 15

16 Nye studiecentre skal være en genvej til arbejdsmarkedet De gode erfaringer fra branchepakkerne skal nu komme alle kursister til gode Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager Studiecentrene på Sprogcenter Midt er under forvandling. Fremover skal de i langt højere grad bidrage til, at kursisterne bliver forberedt på at søge ud på det danske arbejdsmarked i den branche, de har fokus på. - Hidtil har branchepakke-forløbene haft deres egne studiecentre, adskilt fra de andre kursister. Nu skal alle vores forløb være langt mere arbejdsmarkedsrettede, og det kommer studiecentrene naturligvis til at bære præg af, siger pædagogisk konsulent Stinne Wessberg. I Horsens er fem studiecentre nu blevet til to; ét hos Danskuddannelse 1 kursisterne på førstesalen og ét hos de øvrige kursister på anden sal. - Nogle af medarbejderne har selv udarbejdet det erhvervsrettede undervisningsmateriale, vi har brugt ved branchepakke-forløbene. Hidtil har det været relativt få, der fik adgang til det, men med de nye studiecentre kan alle dagskursister få glæde af materialet, og det er jo meget relevant for de fleste af vores kursister, siger Stinne Wessberg. - Jeg er overbevist om, at det vil komme alle kursister til gode, at de i forbindelse med deres egen danskuddannelse kan finde de oplysninger, de hver især har brug for til at søge job eller videre i uddannelsessystemet, siger hun. Plan om virksomhedskonsulent i studiecentre Med tiden er det planen at få en virksomhedskonsulent tilknyttet de nye studiecentre. Konsulentens opgave skal være at agere fødselshjælper for kursisternes fremtidsplaner. - Selvfølgelig lærer man meget af selv at gøre benarbejdet. Men det danske uddannelsessystem kan omvendt være svært at gennemskue hvilke krav skal man opfylde, og hvor skal jeg henvende mig? Uanset om du vil være tandtekniker eller tømrer, kan det være en god idé med en støtte til at finde den rigtige vej ind på uddannelsen. Én ting er de adgangskrav, du skal opfylde noget andet er alle de portaler, hvor du kan søge et relevant job eller oprette din egen profil. Det kan være meget svært at overskue, når man kommer ind i det danske samfund og ofte kun har et begrænset netværk at spørge om råd, siger hun. Giv dem en fiskestang Parallelt med studiecentrene hvor kursisterne altså kan søge og finde vej til det danske arbejdsmarked lærer kursisterne også at oprette og vedligeholde deres CV. - Vi vil også gerne give dem redskaberne, så de for eksempel kan skrive en ansøgning. Vi skal ikke gøre arbejdet for dem, men hjælpe dem på vej. Populært sagt giver vi dem en fiskestang, så de selv kan lære at fiske, siger Stinne Wessberg. Om branchepakkerne Branchepakkerne skal styrke integrationen gennem fagspecifik sprogundervisning og virksomhedspraktikker. Pakkerne er målrettet flygtninge og indvandrere med ressourcer til det danske arbejdsmarked, og skal hjælpe dem med at finde den branche, hvor de passer bedst. Pakken består af seks ugers introforløb til et antal brancher, hvor kursisterne introduceres til og besøger en virksomhed i branchen. Herefter følger op til tre praktikforløb, som hver kan vare op til fire måneder. I Horsens er det brancherne fødevarebranchen, butik/ handel, rengøring, bygge/anlæg, kantine, pleje/omsorg samt transport. I Silkeborg er det de samme brancher samt landbrug. Side 16

17 Side 17

18 Opslagstavlen Tilmeld dig SprogcenterMidts nyhedsbrev Tilmeld dig via vores hjemmeside få de gode historier på sprogcentermidt.dk Vil du også være den første til at modtage opdateringer om de seneste nyheder fra sprogcentret? Nyt studiecenter i Horsens I Horsens er flere mindre studiecentre lagt sammen til ét, som samtidig har fået en gennemgribende ansigtsløftning. Det nye studiecenter er indrettet med gode faciliteter og med fokus på trivsel, fordybelse og aktiv læring. Side 18

19 Sprogcenterprisen 2016 I juni modtog tre kvindelige kursister fra Danskuddannelse 1, 2 og Ungeuddannelsen sommerens Sprogcenterpris i Horsens. De blev hver især anerkendt for at yde en ekstraordinær indsats både fagligt og socialt. Zala Abdul Bari, Amal Mustafa og Natalia Grybak Nyt i Odder Hele sprogcentret i Odder er nu samlet på ét sted. Vi har samtidig fået både mere plads og bedre og mere attraktive rammer for vores undervisning. Integrationsprisen 2016 Daginstitution Langmark har vist en meget stor imødekommenhed i forbindelse med praktikforløb til vores kursister på Ungeuddannelsen og modtog som tak årets Integrationspris. Lise Hansen fra Daginstitution Langmark og centerchef Lene Glyngø. Sprogskolen i Skanderborg nomineret til Skanderborg Kommunes Arkitekturpris Side 19

20 Sprogcenter Midt Kejlstrupvej 99F 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt Grønlandsvej Skanderborg Silkeborg Skanderborg Samsø Sprogcenter Midt Tanderupvej 15 Onsbjerg 8305 Samsø Horsens Odder Sprogcenter Midt Skovdalsvej Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 1-3. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 1-3.sal 8700 Horsens Tlf sprogcentermidt.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Annemette Jebril Bolette Berliner Kaare Holst Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: November 2016 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

Indhold. Side 2 af 21

Indhold. Side 2 af 21 Forårskurser 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Stavning... 6 Læsning og læsestrategier... 7 Lyt til lyden... 8 Få styr på endelserne... 9

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

l æ r e r v e j l e d n i n g

l æ r e r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION Din virksomhed kan gøre en forskel for at opkvalificere flygtninge til at komme ude på det danske arbejdsmarked. ALLE KAN BIDRAGE Den bedste integration og læring

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december Delevaluering: Projekt BYG! - Med Flygtninge. Baggrund

Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december Delevaluering: Projekt BYG! - Med Flygtninge. Baggrund Returadresse: Køge Kommune, Center for Dansk og Integration Torvet 1, 4600 Køge Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december 2016. Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Center for Dansk og Integration

Læs mere

Ansøgningen: Skriv løs. Workshop

Ansøgningen: Skriv løs. Workshop Ansøgningen: Skriv løs Workshop Agenda Annoncer Ansøgningen Eksempler på blikfang Skriv løs Annonce analyse Læs annoncen grundigt Læs mellem linjerne Understreg vigtige ord som f.eks. kompetencer og værdier

Læs mere

Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen

Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen Agenda: 1. Integrationsindsatsen v. Katrine Rud - Branchepakker: Baggrund og målsætninger - Branchepakker: Organisering og resultater

Læs mere

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af Jobmål Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af styringen. Sådan er det også med jobsøgning. AS3 3 Jobmål

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Branchepakker i Horsens Kommune

Branchepakker i Horsens Kommune Branchepakker i Horsens Kommune JOBCENTER HORSENS INTEGRATION SKER PÅ ARBEJDSPLADSEN I Horsens Kommune tror vi på, at den bedste integration sker på arbejdspladsen. Derfor har vi valgt at benytte os af

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i Jobboxen 2016 januar februar marts Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Juni Kære alle i Jobbanken i Aarhus Sommeren er begyndt og vi ønsker alle

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'På vej til dansk - trin for trin'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'På vej til dansk - trin for trin' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation 1, s. 5-12 Snak om arbejde Øvelse 1. Spørgsmål og svar. Hvad passer sammen? Forbind med streger som vist. 1. Hvad hedder du? netto08@service.dk.

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

MAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE

MAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE MAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE Det danske sprog er en væsentlig kilde til at kunne begå sig i Danmark og blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet.

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

SKRIV DIG I JOB. Få konkrete tips til at skrive ansøgning og cv.

SKRIV DIG I JOB. Få konkrete tips til at skrive ansøgning og cv. SKRIV DIG I JOB Få konkrete tips til at skrive ansøgning og cv. SKRIV DIG I JOB I denne folder får du konkrete tips til at skrive jobansøgning og cv. Du får også viden om, hvad du skal gøre, før du sætter

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION FORORD Forord v. Andreas Boesen, formand, og Dan Ingemann Jensen, næstformand i Udvalget for Internationalisering

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

GLOBIZ 1 FRA LEDIG TIL JOB GLOBIZ 1

GLOBIZ 1 FRA LEDIG TIL JOB GLOBIZ 1 FRA LEDIG TIL JOB Dette hæfte beskriver de tolv indsatsfelter, som udgør vores Outplacement program. Indsatsfelterne inddrages alt efter dit behov. Fokus i programmet er, at bringe dig videre til et nyt

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Mangfoldighedstilbud August 2009

Mangfoldighedstilbud August 2009 Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Hvis du har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte kursusleder Merete Andersen, LandboNord på tlf: 9624 1884 eller 2010 6194

Hvis du har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte kursusleder Merete Andersen, LandboNord på tlf: 9624 1884 eller 2010 6194 Program for lederkursus 2009-10 På denne side finder du en samlet oversigt over modulernes indhold. På de følgende sider findes et detailprogram for hver af dagene. Hvis du har brug for at vide mere, er

Læs mere

Oversigt over sommerkurser

Oversigt over sommerkurser Sommerkurser 2017 Oversigt over sommerkurser Kursus Underviser Dato Kl Tilmeld 1. It for begyndere Trine Frederiksen 19/6-22/6 9:30-14:00 1/6 4 Side 2. Lyd og tryk på engelsk Søren Storm og Margretha Eyðfinnsdóttir

Læs mere

Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder. Værs go - tag gerne noget at drikke

Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder. Værs go - tag gerne noget at drikke Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder Værs go - tag gerne noget at drikke Dagens program 9.00 Velkomst 9.15 Oplæg om udsøgning af virksomheder og netværk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

LEDIGE MEDHJÆLPERJOBS

LEDIGE MEDHJÆLPERJOBS LEDIGE MEDHJÆLPERJOBS PÅ SMUKFEST 2015 HEGNSHOLDET SØGER MEDHJÆLPERE TIL OPSTILLING OG NEDTAGNING HVAD: Vi søger fysisk stærke folk, der ikke er bange for at tage fat og blive beskidte til en hård og drøj

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere