KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2008/09

2 Indhold 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Vedr. vikardækningen: Vi har på skolen haft 2 ansatte vikarer. Dette har den positive effekt, at eleverne til en hver tid kender den person, som kommer ind i klassen. Ligeledes har det stor betydning for en videreførelse af det allerede planlagte undervisningsprogram. Det er altid ønskeligt at have flere ressourser til div. undervisningsmaterialer. På EDB-siden har vi oprustet de seneste 1½ år. Vi har bl.a. investeret i en total trådløs skole, samt en etablering af Hot Spot, hvilket vil sige, at elever kan bruge deres egen computer til at arbejde med. Dette er på lang sigt en kæmpe fordel for vores elever. Vi har i vores pædagogiske proces fordelt alle undervisningsmidler til alle faggrupper ud fra en tildelingsnøgle. En nøgle som Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere baseres på antallet at årlige lektioner. Forbrugs. og eksamensfag vægtes højest. Vi har altså tildelt ressourcer og ikke materialer. Dette har i den grad højnet ansvarligheden for undervisningsmidlerne. Det giver en større forståelse for egen økonomi. Med de øgede udgifter til IT og eks. CopyDan er det ønskeligt at der tildeles flere midler til undervisningen, ellers vil denne konto blive endnu mere udhulet de nærmeste år. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 10

11 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Vores læsetest svarer generelt til gennemsnittet, med de udfald der kan væree fra år til år. Vi oplever ind imellem årgange som falder ud til enten den lave side eller den høje side. Begrundelse for dette kan ikke gives. Generelt kan jeg kun være tilfreds med det opnåede resultat. Et total gennemsnit på 7,02 er yders tilfredsstillende. Lærerne har haft de fornødne kompetencer. Der har været afsat ekstra tid til de lærere som havde mulighed for udtræksfag. Dette kunne bruges til egen kompetenceudvikling, samt en indføring i selve prøven samt prøveoplæg. Vi har de sidste 3 år været meget målrette på ansættels at lærere med de rette liniefag. Sammenlignet med de 2 forrige kvalitetsrapportet er det tydeligt, at vi nu har en væsentlig bedre liniefagsdækning. Der er stadig områder hvor vi skal være opmærksomme. Det er bl.a. de eksamenrelaterede fag. Vi har i skoleåret haft 2 lærere på 1. del af biblioteksuddannelsen, 1 lærer på læsevejlederuddannelsen samt en lærer som har taget liniefag i biologi. En stor del af ressourserne er som tidligere år brugt til at kompetenceudvikle personalet til den anerkendende pædagogik samt konflikthåndtering. Ligeledes er der brugt ekstra ressourser på mange måder at lære på. Lærerne ytrer et stort ønske om fagrelaterede uddannelser. Dette er altid en prioritering. Jeg forventer at dette vil komme i spil i de kommende år. Vi har haft en mindre stigning i elevernes sygefravær. Det kan skyldes vores lidt specielle situation i forhold til skimmelsvampe. Vi har haft en fordobling i elevernes lovlige fravær. Det er bekymrende, at flere og flere elever tages ud af dagligdagen for at komme på ferie. Vi gør altid forældren opmærksomme på det uhensigtsmæssige i dette, men føler os lidt magtesløse. Det er et stigende problem for os. Vedr. URS. Vi bruger en del flere ressourcer på dette område. Vi har i en lang årrække haft en AKT funktion. Med de tildelte URS-ressourcer kan AKT - delen ikke indeholdes her. Bl.a. på grund af den egenbetaling der er når der tildeles ekstra ressourcer fra PPR. Vi kan mærke, at Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere det er en belastet område, et område hvor det bliver sværere og sværere at leve op til vors krav. Vi får flere og flere forældre som kræver flere og flere ressourcer til netop deres barn. Vores URS-team er pt. under opbygning. 11

12 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I mindre grad 2008/09 I mindre grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Vi har de sidste 2 år haft dette som et indsatsområde. Vi arbejder på at elevplanen kan blive et redskab, hvor eleven direkte er involveret. Vi har i sidste skoleår på et fokusmøde kortlagt det som de enkelte årgange arbejdede med i forhold til den systematiske løbende evaluering. Det var vigtigt at de blev bredt ud. Generelt er det ikke de samme alle årgange praktiserer, men det har heller ikke været vigt at ensrette dette. Som ledelse oplevede vi et stort og engageret arbejde i forhold til den løbende evaluering. Der er bl.a. udarbejdet et konkret evalueringshæfte for den systematiske evaluering i dansk og matematik. Ved disse evalueringer deltager URS-lærere og bl.a. vores læsevejledere i opfølgningen. Status: at eleverne en gang om året bliver evalueret i forhold til de forskellige trinmål e- planer skolen har en plan for test i dansk/læsning/stavning og matematik for alle klassetrin hvert år at der på udvalgte områder inden for de enkelte fag i elevplanen bliver nedskrevet handleplaner et udvalg har arbejdet med o elevplanernes udformning og elevinddragelse Mål: at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen ved at anvende forskellige evalueringsredskaber at elevplanen rummer den løbende evaluering af hvordan eleven klarer sig i skolen. at der bliver udarbejdet planer for, hvordan elev, forældre og Hvordan sikres det, at der arbejdes med lærere vil følge op på resultaterne af den løbende evaluering at flere resultater omsættes i den løbende evaluering? handling at eleverne er meget mere aktive i arbejdet med elevplanerne Tiltag: at personalet i det kommende skoleår øver sig i at bruge en anden og mere dynamiske model for udarbejdelse af e-planer, da skoleåret 0910 er det sidste skoleår. at der forsat vil øves i anvendelsen af forskellige evalueringsredskaber at der mindst to gange i skoleåret bliver arbejdet med forløb, hvor før-og eftertest indgår at ledelsesteamet inden teamsamtalerne udarbejder spørgsmål Tegn: at den løbende evaluering især eplaner ikke opleves som et stort arbejdsmæssigt pres for personalet, men bliver et godt redskab, som giver mening at eleverne og forældre får andel af en handleplan nedskrevet i e-planerne 12

13 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjem-samarbejdet gfedcb se hjemmesiden: Konflikthåndtering med forældre gfedcb se hjemmesiden: Elevplanens form og indhold gfedcb Elevplanen er pt. Fra skoleåret til den elevplan som er tilgængelig via vores kommunale Intranet. Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Status:Ledelsen deltager ved alle forældremøder Da forældresamarbejdet i forhold til AKT/SPC elever ofte kan være præget af svære samtaler er ledelsen repræsenteret ved de fleste af disse møder. Er med ved konsultationer omhandl. AKT-elever, hvor forældre og teamet er med. Er repr. i spc.teamet, som mødes hver 14. dag Målet:Det overordnede mål er at øge børnenes trivsel og deres faglige og sociale kompetencer. Et velfungerende skole/hjem samarbejde er en væsentlig faktor for, at ovenstående lykkes At videreudvikle den: gensidig vilje til dialog gensidig respekt for en rollefordeling karakteriseret ved lærerens/pædagogens faglige og pædagogiske ansvar for klassen og forældrenes dybtgående kendskab til det enkelte barns baggrund og potentiale ligeværdighed og gensidig respekt for hinandens kompetencer Tiltag:At ledelsen er repr. ved mindst to teammøder næste skoleår, hvor skole/hjem samarbejdet er temaet. At skole/samarbejdet tages op på et fokusmøde for hele personalegruppen. At der forsat udbydes kurser i den anerkendende dialog Tegn:At elevers trivsel øges At eleverne oplever de lærer mere At der kommer færre negative henvendelser fra forældre til ledelsen (klager) At der er (90%) opbakning til møder og arrangementer At personalet føler sig bedre rystet til de svære samtaler Evaluering:At punktet tages op ved MUS-samtalerne. Optælling af familier, som er repr. ved møder og arrangementer skrive ud og bede om tallene 13

14 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med Vi har valgt at tildele ekstra ressourcer, således at vores AKT-del ligger uden for URSressourcen. ca. 75% bruges som faglig specialundervisning. Resten bruges så til koordinering, forældresamarbejde samt kollegial samarbejde. Det er svært at sætte konkret procenttal på, da vi jo arbejder i decentrale enheder, som er selvstyrende. Da vi har helhedsaftaler vi det kun være et skøn. Vores AKT-del andrager ca. 1/3 af URS-ressourcen, men som sagt har vi ekstra tildelt dette. I stort omfang løser vi de opgaver vi har, dog er der ved de svært rummelig elever ogte problematikker, hvor PPR og/eller kommunens ressourcecentre hjælper os. Når vi har ADHD-børn, Autisme-børn eller børn som bevæger sig i grænsefelterne har vi brug for Specialpædagogisk bistand eksterne hjælp, hvilket vi også benytter os af. Ind i mellem har vi også brug for hjælp til børn som er voldsomt udadreagerende, og so pt. ikke har en diagnose - hvis der er en. Generelt arbejder vi med den anerkendende pædagogik, men specifikt uddanner vi enkeltpersoner til at varetage AKT-opgaven - Ligeledes har vi stor gavn af vores nye psykolog, so giver personalet supervision. Vi er i gang med at beskrive de overordnede retningslinier for arbejdet med URSbørnene. Der er udarbejder retningslinier for udarbejdelse af handleplaner for alle elever som på den ene eller anden måde har tilknytning til specialcentret. Dette har skolen og forældrene allerede haft stor gavn af. Ca 50% af timerne er på klassen. 40% foregår på hold Den resterende tid går til Dansk som andetsprog forældresamarbejde, kollegialt samarbejde samt kontakt til det kommunale system. har i en lang årrække arbejdet hen i mod selvstyrende team. Seelvstyrende team er en svær størrelse. Vores team fungerer lige fra "arbejdsgrupper" til selvstyrende. Som Selvstyrende teams ledelse er vi med til teammøder, her har vi bl.a. fokus på teamets opgaver. Vores fokus er: dagsorden, referater, struktur, børn og konkliktløsning. Vi har i år tillagt de selvstyrende team omlægning og vikardækning i større omfang end tidligere. Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: Alle team i helhedsskolen er organiseret på den måde at 4 lærere og 2 pædagoger er tilknyttet en årgang. De har fælles planlægning af undervisningen. Ligeledes er et af vores krav, at de i fællesskab skal udarbejde en fælles årsplan for årgangen. Enetimerne skal i stor grad være en del af denne årsplan. Der er generet en stor vilje til at dette skal lykkes, dog er Fælles planlægningen af dele af det stadig svært. Vi oplever ind imellem lidt manglende forståelse for at træde over hinandens undervisningen faggrænser. Dette arbejder vi ihærdigt på at udvikle. Vi oplever, at det kan være svært at holde på pædagogerne. Hvis de har en fuldtidsstilling, er deres tidsmæssige arbejdsvilkår således at de skal være fuld tids i SFO'en og dette kan være svært for en børnefamilie. Modsat er det ikke mange pædagoger som er tilfredse med deltidansættelser. Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Årgangsteamene består af alle undervisere på en årgang Overordnet målsætning: At lærere og pædagoger kan finde ud af at udvikle skolen i fællesskab. At der udvikles en tredje form for pædagogik. Status Der bliver afholdt ugentlige teammøder På teammødet planlægges den overordnede undervisning Der bliver i nogen grad aftalt tiltag for enkelte elever Der bliver i nogen grad aftalt den enkeltes rolle i undervisningen At årgangens bliver delt op i to hovedgrupper mindst 3 gange om året SFO-leder og lederen med ansvar for indskoling sidder sammen til MUS-samtalerne Mål At teamet udarbejder et aftalepapir, som indeholder mødefrekvens, mødestruktur, mødeindhold og konflikthåndtering At der i udstrakt grad bliver aftalt hvilken rolle den enkelte skal have At der arbejdes hen mod mere holddeling At der arbejdes hen mod et bredere læringsbegreb Indretning af de fysiske rammer Tiltag Fælles kurser Målrettede kurser for pædagogerne i læse/skrive indlæring At ledelsen oftere kommer på besøg i klassen At ledelsen jævnligt er med til teammøderne At afdelingsmøderne indeholder punkter som rollefordeling, læringsbegreb, inklusion og evaluering Tegn At man kan se at holddeling bliver en del af hverdagen At der oftere forekommer undervisning som ikke er røv til stol undervisning At der er planlagt mere differentiering ind i de enkelte undervisningsforløb Evaluering På afdelingsmødet den 13. april Fælles evaluering af dele af undervisningen Dette sker i de ugentlige samarbejdsmøder i årgangsteamet Eleverne skal udvikle: evnen til at håndtere følelser evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt nysgerrighed og lyst til at lære evnen til at tænke og handle kreativt evnen til aktivt at indgå i fællesskaber evnen til at lede og samarbejde ansvarligt evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer Status Der arbejdes med flg. At børns evne til aktivt at indgå i fællesskabet udvikles o skiftende grupperinger o løsning af opståede konflikter o legeaktiviteter o venskabsklasser At det enkelte barn oplever sig som en del af skolens fællesskab og kultur At skolen synliggør værdier o fælles start/afslutning på Elevens alsidige personlige udvikling skoleåret o fællessamling o fælles juleafslutning o skolernes motionsløb o sociale arrangementer i klassen o juleklippedag o skolefest At børns ansvarsfølelse overfor sig selv og andre udv. o ansvarsområder i klassen o dukseordning o mindre selvvalgte opgaver o ansvar for erstatning af ødelagte ting o klasseregler udarbejdet af klassen o fokus på medansvar for egen læring Mål At skolen videreudvikler metoder og organisering af undervisningen i et miljø med gensidig tillid og respekt. At skolen giver børnene udfordring At børnenes ydre omgivelser er i harmoni At skolen styrker børnenes selvværd At skolen vedkender sig at børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi Tiltag Flere fællseemner i de 6 k-uger Kurser i mange måder.. Vi oplever pt. en positiv udvikling. En udvikling hvor både lærerne og pædagogerne kan se Andet fordelen af hinandens eksistens i helhedsskolen. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: 14

15 Faglighed og inklusion Evalueringskultur Ledelse Skolebibliotek. Fra Pædagogiske servicecenter til Læringscenter. Lokale indsatsområder Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer Status: Faglighed/inklusion har i en lang årrække været vores primære indsatsområde. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på den inkluderende pædagogik. Jeg synes vi er nået langt. Vi beholder i stor udstrækning vores elever i nærmiljøet, og vi oplever generelt at det er det rigtige. Fagligt viser vores test og afgangsprøver, at vores elever er godt med. Mål:at fortsætte med den rummelighed vi pt. har. Det er svært, da vi oplever i stigende grad at personalet kan være magtesløse. Samtid er det et mål, at vores forældregruppe for en større forståelse for at svært rummelige børn skal være på skole og at disse forældre og deres børn også har en opgave i at det lykkes. Tegn: at færre børn udskilles Tiltag: Større åbenhed over for hele forældregruppen, samt en fortsat uddannelse af skolens personale. Evaluering: Dette sket løbende i PR og MED Vi har i indeværende år udarbejdet en status på årgangenes systematiske evalueringsformer. Kendetegnende er, at der arbejdes med en mangfoldighed i evalueringerne. Ligeledes har vi systematiseret vores test, så både fag, årgange samt tidspunkt er fastlagt. Status: Vi har i indeværende år arbejdet med vores ledelsesgrundlag. Dette er færdigt, kommenteret i MED, PR samt bestyrelsen. Det bliver så spændende at se resultaterne nå udmyntningen nu er i gang. Processen for et nyt ledelsesteam har været godt og konstruktivt. Mål:at vi arbejder på en implementering af ledelsesgrundlaget. Primært at vi bliver mere synlige in dagligdagen Tegn:At personalet tilkendegiver, at vi lever op til vores ledelsesgrundlag Tiltag:Beskrevet i ledelsesgrundlaget Evaluering: I med i slutningen af skoleåret Vi har 3 skolebibliotekarer. De 2 er netop i gang med bibliotekaruddannelsen, men er i skoleåret 2009/10 på pause, da der pt. efter deres mening ikke gives nok tid til uddannelsen. Vi har 1 uddannet skolebibliotekar. Der har i skoleåret været arbejdet ihærdigt på en model hvor alle funktioner på biblioteket har været til debat. Indretningen har taget meget tid, bla.a. er vi igang med at etablere et stort IT-område med tilhørende storskærm til biblioteksundervisning. Vi har i enkelte omflytningsperioder været nødt til at lukke for udlån, da det har krævert en stor indsats fra bibliotekarerne. Der er i året etablet et godt samarbejde med skolens pædagogiske IT-ansvarlige. ForældreIntra er næsten fuldt etableret (98% af forældrene er på) - næste indsatsområde her er etablering af ElevIntra på alle klassetrin. Trivsel: Dette er en fortsættelse fra forrige år. Vi har haft afsat 5 hele skoledage, med forskellige tiltag. Venskabsklasser, mobberoller, trivsel generelt, klassemøder etc. Det hele mundede ud i en fælles "mobbedag" hvor elevrådet var hovedansvarlig. Dette arbejde vil fortsætte de næste år, men på et lavere plan. Information og kommunikation har I indeværende år været et indsatsomreåde for ledelsen og personalet. Vi har haft ekstern konsulent på. Dette har været en god proces for hele skolen. Vedr. biblioteket fortsætter vi med et udvidet samarbejde mellem biblioteket og IT-vejlederne. Vores trivselsprojekt har været en stor succes, dette vil fortsætte i skoleåret 2009/10, men på årgangenes egne præmisser. Eneste kommentar er at vi i slutningen af skoleåret 2009/2010 skal have udarbejde en ny arbejdsmiljøundersøgelse for eleverne. De seneste års afgangsresultater har markant været over landsgennemsnittet. 2007/08: 7,2, 2008/09: 7,1. Som tidligere beskrevet vil der altid være udfald, både til den ene side og den anden side. Jeg kan ikke se en sammenhæng mellem det at have liniefag og ikke have liniefag - desværre. Vedr. læseresultater har vi uddannet en ny læsevejleder. Vi har nu 3 læsevejledere, hver med fokus på sin afdeling. Dette vil helt klart sætte fokus på læsningen i de enkelte årgangsteam. Skolebestyrelsen har ingen kommentarer 15

16 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) 2008/09 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) Overordnede rammer Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,6 8,6 Antal spor ,5 Antal elever i normalundervisningen ,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen Gennemsnitlig klassekvotient ,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev ,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev Antal lærerstillinger i normalundervisningen Antal lærerstillinger i specialundervisningen 16 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 41,9 41,2 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 2,2 2,4 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 8,9 8,6 6,7 8,5 16

17 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/ /09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Sjældent Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Altid Ofte øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Aldrig Aldrig Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Sjældent Eleverne får fri Sjældent Sjældent Holdlæreren tager mere end sit eget hold Sjældent Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Sjældent Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 0,2 0,3 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 85% 85% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra klasse

18 Resultater og faglighed Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 53% 73% Dansk som andetsprog 50% 55% Kristendomskundskab 6% 22% Historie 12% 44% Samfundsfag 67% 64% Geografi 20% 60% Biologi 60% 76% Matematik 63% 67% N/T 10% 42% Fysik/kemi 100% 83% Idræt 60% 68% Billedkunst 80% 65% Musik 100% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 100% 58% Håndarbejde 100% 70% Engelsk 60% 80% Tysk 100% 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 5% 57% 18

19 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 29% 22% Dansk som andetsprog 50% 33% Kristendomskundskab 50% 50% Historie 42% 28% Samfundsfag 18% Geografi 40% 14% Biologi 20% 12% Matematik 32% 22% N/T 60% 28% Fysik/kemi 14% Idræt 40% 19% Billedkunst 20% 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 22% Håndarbejde 15% Engelsk 40% 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 25% 26% 19

20 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 382 Kr. 425 Kr. 442 Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Typer af fravær Sygdom 3,3% 4,5% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 1,2% 2,1% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 0,1% 0,5% 0,7% 1% Fravær i alt 4,6% 7,1% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 96% 100% 88% 64% 33% 14% 20

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Elkjærskolen

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Elkjærskolen KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Gadbjerg Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Gadbjerg Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Hældagerskolen

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Hældagerskolen KVALITETSRAPPORT 2008/09 Hældagerskolen Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Højen Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Højen Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Pedersborg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Pedersborg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Pedersborg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten...3 1.1 Formål og indhold...3 1.2 Metode...3 1.3 Opbygning af skolerapporten...4 2.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere