Psykomotorisk behandling af gravide klienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykomotorisk behandling af gravide klienter"

Transkript

1 Psykomotorisk behandling af gravide klienter En kvalitativ undersøgelse af stresshåndtering og prænatal tilknytning Bachelorprojekt udarbejdet af Lea Barner Stokholm Pmu1195 Vejleder: Siff Lillian Elena Skovenborg Psykomotorikuddannelsen i Hillerød 9. januar 2015 Antal tegn eksl. mellemrum: af 44

2 Abstract Dette bachelorprojekt handler om psykomotorisk behandling af gravide klienter med fokus på stressreduktion og prænatal tilknytning. Begreberne operationaliseres ud fra Daniel Stern og Margareta Brodéns udlægninger af prænatal tilknytning, samt ud fra en interaktionistisk stressmodel. Fire semistrukturerede interviews undersøger oplevelser af, hvordan psykomotorisk behandling under en graviditet påvirker fysiske gener, søvnkvalitet, fødselsangst og fosterbevægelser. Flere perspektiver diskuteres, herunder hvorvidt interviewpersonernes oplevelser af forandring har en fysiologisk betydning for fosteret. Opgaven peger også på et muligt potentiale i at arbejde med den kvalitative oplevelsesdimension af fosterbevægelser med henblik på understøttelse af den prænatale tilknytning. På baggrund af en god kvalitet i interviewene, men et lille antal interviewpersoner konkluderes det, at søvnkvalitet og fysiske gener kan påvirkes positivt gennem en psykomotorisk intervention med fokus på ro-hvile-behandling og at fødselsangst kan påvirkes positivt gennem en intervention med fokus på kropslige handlemuligheder og self-efficacy. - Abstract in English This bachelor project concerns psychomotor treatment of pregnant clients, focusing on stress reduction and prenatal attachment. Based on Daniel Stern s and Margareta Brodén s presentations of prenatal attachment, as well as an interactionistic stress model, the concepts are operationalized. Four semi structured interviews investigate experiences as to how psychomotor treatment during a pregnancy affect; physical discomfort or pain, sleep quality, anxiety related to childbirth, and fetal movements, in a qualitative perspective. Several perspectives are discussed, among them whether the experiences of change, expressed by the participants, have a physiological effect on the fetus. The project also points toward a possible potential in addressing the qualitative experience of fetal movement with the intent of supporting prenatal attachment. Based on a good quality in the interviews, but a small number of participants, it is concluded that sleep quality, and physical discomfort or pain can be positively affected through a psychomotor intervention focusing on relaxation and rest (method called ro-hvile-behandling) and that anxiety related to childbirth can be positively affected through an intervention focusing on bodily solutions and self-efficacy. 2 af 44

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Min inspiration Problembaggrund Sundhedsstyrelsens anbefalinger Prænatal tilknytning og fosterbevægelser Stress under graviditeten Problemformulering Opgavens opbygning Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Teoriafsnit Den psykomotoriske ramme En fænomenologisk tilgang til krop og psyke Klientcentrering Kropsbevidsthed og kropsoplevelse Den teoretiske ramme Om ro-hvile-behandling Om den interaktionistiske stressmodel Om prænatal tilknytning Metodeafsnit Dataindsamlingsmetode Det semistrukturerede interview Operationalisering fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål Interviewpersoner Udførelse af interviews Analysemetode Transskription Systematisk tekstkondensering Analyseresultater Oplevelsen af fosterbevægelser Pause fra smerter og ubehag At sove bedre At føde det kan jeg godt Lyst til ro og langsomhed Delkonklusion Diskussionsafsnit af 44

4 7.1 Diskussion af forventelige analyseresultater Påvirkning af smerteoplevelsen Forbedring af søvnen Lysten til ro og langsomhed Tiltroen til kroppen i fødslen Delkonklusion Diskussion af uventede analyseresultater Overkommelse af fødselsangst Positive oplevelse af fosterbevægelser Delkonklusion Metodekritik Interviewenes kvalitet Repræsentativitet Teoretiske indvendinger Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Liste over bilag Bilag 1: Forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål. 38 Bilag 2: Interviewguide 40 Bilag 3: Samtykkeerklæring. 42 Bilag 4: Teksteksempel fra transskription 43 Bilag 5: Oversigt over Malteruds systematiske tekstkondensering af 44

5 1. Introduktion Denne bacheloropgave handler om psykomotorisk behandling af gravide klienter med fokus på, hvordan stresshåndtering og prænatal tilknytning kan fremmes til gavn for kvinden såvel som barnet. 1.1 Min inspiration Sidste forår havde jeg fornøjelsen af at følge en håndfuld gravide kvinder på vej mod fødslen af deres første barn og deres nye liv som forælder. Det er på mange måder en udfordrende tid, men også en tid for indadskuen, refleksion og stille forberedelse. Sådan oplevede jeg de kvinder jeg mødte under mit praktikforløb og jeg observerede, at selv om det var ressourcestærke, reflekterede kvinder med ønskebørn i maven, viden om sundhed og KRAM-faktorer, så var det også kvinder med ambivalente følelser, kvinder som oplevede konflikter mellem deres egne og omverdenens sædvanlige krav på den ene side, og helt nye krav og fordringer som viste sig inde fra, fra maven og i form af nye tanker og værdier, der opstod i deres indre. En kvindes første graviditet er en udfordring på mange planer. Både udefra og indefra stilles der krav om adfærdsforandringer og -tilpasninger. For disse kvinder handlede det ikke om at stoppe med at ryge, at holde sig fra alkohol eller at frygte for om barnet ville kunne vokse op i et trygt miljø eller med de nødvendige fysiske fornødenheder. Udfordringen lå i at svare på kroppens tydelige signaler om at sætte tempoet ned i at lade nogle ting være som de var, for til gengæld at få stunder af ro. Når jeg mødte kvinderne til psykomotorisk behandling udtrykte de bekymringer over kropsligt ubehag, over ikke at kunne leve op til egne forventninger eller ikke at skabe tilstrækkeligt gode forhold for barnet i maven. I min egenskab af behandler kunne jeg desuden observere problemerne som de manifesterede sig rent kropsligt i form af eksempelvis muskulær anspændthed, høj talehastighed eller overfladisk vejrtrækning. For mig gav mødet med disse kvinder anledning til tanker om, hvordan gravide klienter bedst kan støttes i deres oplevede problemer, samt en nysgerrighed omkring hvordan de ufødte børn mon bliver påvirket af deres mødres tilstand. Det er disse tanker og denne nysgerrighed som nærværende opgave forholder sig til. 1.2 Problembaggrund Inden jeg præsenterer den konkrete problemformulering, vil jeg uddybe problembaggrunden. Margareta Brodéns Graviditetens muligheder (2014) udgør en teoretisk velargumenteret og klinisk underbygget udlægning af, hvilke faktorer der er i spil og påvirke kvinden og det ufødte barn i løbet af graviditeten. Brodéns pointer udgør derfor den røde tråd i den følgende fremstilling og 5 af 44

6 understøttes ved at introducere Sundhedstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen, Daniel Sterns moderskabskonstellation med fokus på prænatal tilknytning og en introduktion til stress under graviditeten Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen (2009) danner grundlag for den offentlige sundhedsindsats omkring gravide, nybagte mødre og deres familier. Det er et omfattende dokument på godt tohundrede sider, hvor kapitlet Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel blot fylder otte sider og omfatter områderne prænatal tilknytning, fødselsoplevelsen, barselsperioden samt patologiske psykiske reaktioner. Oplevelsen af sammenhæng i graviditets- og fødselsforløbet, samt genkendelighed i personalet en fast jordemoder fremhæves som elementer, der understøtter en positiv psykologisk udvikling og samtidig understreges det, at der savnes forskning i og dokumentation for, hvordan den psykologiske forberedelse bedst understøttes i graviditeten. (Sundhedsstyrelsen 2009, s 182). I løbet af de seneste år har undersøgelser vist, at kvaliteten af den prænatale tilknytning er en stærk indikator for kvaliteten af tilknytningen mellem moderen og det spæde barn (Brodén 2014; Fuller 1990), samt at tilknytningmønsteret, som det etableres i de første år af barnets liv, er afgørende for flere aspekter af den psykiske trivsel og evnen til at indgå i relationer hele livet igennem (Broberg et al 2008) Prænatal tilknytning og fosterbevægelser Med værket Moderskabskonstellationen præsenterer Daniel Stern (1997) en samlet teori om de psykologiske ændringer, der knytter sig til en kvindes første graviditet i den moderne vestlige verden. Hans hovedpointe er, at terapi med gravide eller nybagte mødre skal tage højde for denne udvikling, da den udgør et nyt organiserende princip, som adskiller sig fra det psykologiske liv i øvrigt. Kvindens identiet ændrer sig i retning af moderrollen og hendes tanker begynder at kredse mere om hendes baby og mindre om næsten alt andet (Stern 1997, s. 218). Forestillingerne påvirkes dels af den opfattelse, som kvinden har af sig selv og af barnets far. Men Stern pointerer også, at når kvinden er omkring fire måneder henne, vil der typisk ske en voldsom udvikling i forestillinger og tanker om barnet, som er ansporet af registreringen af fosterbevægelser, og det er i den forbindelse at den prænatale tilknytning tager fart. Brodén (2014) peger på, at fosteret giver sig til kende gennem fosterbevægelserne, og at det ufødte barn ingen andre kommunikationsmåder har (som fx lyde og grimasser i spædbarnsperioden). Fosterbevægelserne med deres mønster, tempo, 6 af 44

7 intensitet og rytme er altså der, hvor fosteret kan kommunikere 1 og bliver derfor en helt essentiel kilde til forestillinger om barnet Stress under graviditeten En anden vigtig pointe hos Brodén (2014, s.119) er, at stress under graviditeten er en risikofaktor, der kan have negative konsekvenser for det ufødte barn på lang sigt. Moderens fysiologiske stressrespons kan nemlig påvirke dannelsen af barnets stressresponssystem og dermed gøre det ekstra sensitivt og mindre modstandsdygtigt over for stresspåvirkninger livet igennem (Brodén 2014; Hart 2009). HPA-aksen (hypothalamus, hypofyse og binyrebark) er ansvarlig for regulering af kroppens indre stressrespons i relation til ydre påvirkninger og fungerer under sunde forhold via feedback, som et fleksibelt og selvregulerende system (Schibye & Klausen 2010). HPA-aksen kan miste sin reguleringsevne ved en kronisk stresspåvirkning (ibid) og en sådan ubalance hos en gravid kvinde kan videregives til fosteret ved hormonoverførsel over placenta (Brodén 2014). Sidst i graviditeten kan det påvirke hjernens forbindelser, og få betydning for barnets emotionelle funktioner (O'Connor et al 2002 i Brodén 2014) og evne til at regulere sig selv i forhold til stresspåvirkninger (Hart 2009). Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan stress under graviditeten kan reduceres. Stresspåvirkninger sker på mange forskellige planer individuelt, arbejdsrelateret, kulturelt og det er vigtigt for mig at påpege, at jeg ikke søger at placere ansvaret for stresshåndtering udelukkende hos individet. Jeg mener, at stressproblematikken må adresseres på alle involverede planer. Denne opgave fokuserer på stress på individplan, da det er her psykomotorisk behandling kan intervenere. Sundhedsstyrelsen peger på, at søvnkvaliteten spiller en særlig rolle i diagnosticeringen såvel som forebyggelsen af stress (Sundhedsstyrelsen 2007). Under graviditeten resulterer den øgede vægt på forsiden af kroppen i muskulære ændringer, som kan medføre smerter og ubehag (Bruun- Rasmussen 2 ). Udsigten til fødslen opleves forskelligt, men vækker hos nogle angst (Brodén 2014). Disse forandringer kan forstås som graviditetsrelaterede stresspåvirkninger. I teoriafsnittet uddybes yderligere den forståelse af stress og prænatal tilknytning, som ligger til grund for undersøgelsen. Den prænatale tilknytning og den gravide kvindes stressniveau har stor betydning for både kvinden selv og for det ufødte barn. Jeg vil arbejde med nedenstående problemformulering og dermed yde et lille bidrag til det hul i forskningen, som Sundhedsstyrelsen påpeger i forhold til den psykiske udvikling i forbindelse med en graviditet. 1 Kommunikationen er næppe bevidst, men opfattes af de fleste gravide som en form for kommunikation. En undersøgelse viser i øvrigt, at der er overensstemmelse mellem børns fosterbevægelser og deres bevægemønstre i barndommen (Piontelli 1992 i Brodén 2014) 2 I mangel af kendskab til udgivet litteratur, refererer jeg til et kompendium. 7 af 44

8 1.3 Problemformulering Hvordan oplever gravide klienter, at fosterbevægelser, søvnkvalitet, fødselsangst og fysiske gener påvirkes i et psykomotorisk behandlingsforløb? Hvilke psykomotoriske behandlingsinterventioner har betydning for disse oplevelser? 1.4 Opgavens opbygning I det følgende redegøres først for opgavens videnskabsteoretiske tilgang og for de anvendte litteratursøgningsmetoder. Derpå introduceres nogle grundlæggende psykomotoriske begreber, som karakteriserer min for-forståelse. Teoretisk gennemgås 1) den interaktionistiske stressmodel, 2) prænatal tilknytning og 3) interventionsmetoden ro-hvile-behandling, samt fysiologiske implikationer af denne. Problemformuleringens første spørgsmål undersøges empirisk gennem fire semistrukturerede interviews. Dataindsamlingsmetoden beskrives og efterfølges af en gennemgang af den systematiske tekstkondensering (Malterud 2013), der benyttes som analysemetode til behandlingen af de empiriske data. Resultaterne af analysen diskuteres ud fra de gennemgåede teorier med henblik på at besvare problemformuleringens andet spørgsmål. Her inddrages forskningsresultater fra andre videnskabelige undersøgelser, samt det sundhedspædagogiske begreb self-efficacy 3, som er med til at belyse interviewpersonernes oplevelser fra forskellige vinkler og afdække, hvilke interventionsformer, der har betydning for disse. Den metodiske tilgang diskuteres derpå i et afsnit for sig. Afslutningsvis opsummeres undersøgelsens resultater i en konklusion, og der peges på fremtidige perspektiver i forhold til den psykomotoriske praksis samt inden for forskningen. 2. Videnskabsteoretisk tilgang Enhver forsker tilgår sit forskningsfelt med en for-forståelse, som ifølge den hermeneutiske filosofi vil præge både metodevalg samt antagelser og rationaler i forskningsprocessen. For-forståelsen hverken kan eller bør sættes ud af spil, men er nødvendig for al videnskabelse (Gadamer i Dahlager & Fredslund 2007). Ifølge Hans-Georg Gadamer skal den hermeneutiske cirkel forstås som en vekslen mellem for-forståelse og ny forståelse, hvor forskeren og undersøgelsesobjektet ikke kan adskilles, men viden om objektet afhænger af forskeren, og dermed hverken er objektivt sand eller reproducerbar (ibid). Disse pointer er vigtige i vurderingen af kvalitativ forskning, som altså ikke kan gøres til genstand for kvantitative og positivistiske kvalitetskriterier som reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (Dahlager & Fredslund 2007). Ved at redegøre for min for-forståelse i de 3 Den engelske term bruges, da der ikke findes en god dansk oversættelse 8 af 44

9 indledende teoriafsnit, samt ved at benytte Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering, som er en velbeskrevet og systematisk analysemetode, er det mit håb at forskningsprocessen fremstår gennemskuelig og forståelig. Malteruds systematiske tekstkondensering er et eksempel på den klassiske forståelse af den hermeneutiske cirkel, som handler om en vekslen mellem tekstdele og teksthelhed (ibid), og som samtidig søger at mindske for-forståelsens indflydelse på resultaterne (Malterud 2013). En undersøgelse af denne størrelse kan ikke give definitive svar på effekterne af psykomotorisk behandling eller føre til konkrete handleanvisninger for praksis, men den kan belyse nogle interessante elementer af klienternes oplevelsesverden og på den vis danne grundlag for videre undersøgelser af feltet. Den kan således betragtes som et præ pilot-studie, der afsøger elementer af, hvad der er på spil inden for feltet psykomotorisk behandling af gravide. 3. Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget i flere tempi, hvilket følger naturligt af den hermeneutiske tilgang. Afhængigt af formålet, har jeg benyttet forskellige søgemetoder. I tilfælde hvor jeg på baggrund af min uddannelse har et relativt godt indblik i en teori eller et vidensfelt, har jeg taget udgangspunkt i uddannelsens pensum og benyttet kædesøgning (Hørmann 2011), hvorved jeg har fundet frem til bagvedliggende forskningsartikler for at kunne forholde mig mere nuanceret til feltet og den forskningsmæssige baggrund. I tilfælde hvor der er tale om nyere forskningsfelter eller hvor uddannelsen ikke har indeholdt en indføring i emnet, har jeg benyttet biblioteket samt hovedsageligt søgedatabaserne PubMed, PsycInfo og CINAHL til at søge bredt og danne mig overblik over forskningsstatus. Jeg har desuden brugt mere specifikke søgemetoder med kombinationer af søgeord for yderligere at indkredse krydsfelter og nuancer (Bjerrum 2005), fx: fetal movement AND attachment. Litteratursøgningen viste, at der findes et andet psykomotorisk bachelorprojekt om prænatal tilknytning i relation til PMB (Lindskov 2014). Vinklen er anderledes end den jeg anlægger og jeg mener desuden, at flere belysninger af feltet er vigtige for vidensudvikling på området. 4. Teoriafsnit Den psykomotoriske praksis bygger på mange forskellige videnskaber og teoretiske retninger (Akasha 1998). I de følgende afsnit vil jeg først kort redegøre for de begreber, som jeg mener, er de vigtigste i den grundlæggende psykomotoriske tilgang og som karakteriserer min fundamentale faglige for-forståelse. Jeg mener, at begreberne til sammen tegner de vigtigste linier i den ramme som psykomotorisk behandling udspiller sig indenfor. 9 af 44

10 Teoretisk introduceres derpå den interaktionistiske stressmodel, som forståelsesramme for stresspåvirkninger og reaktioner samt den prænatale tilknytning. De to teorier ligger til grund for udarbejdelsen af interviewguiden. Den psykomotoriske metode ro-hvile-behandling introduceres med en redegørelse for interventionen og nogle af de fysiologiske mekanismer der er i spil. Både de psykomotoriske rammebegreber og metoden ro-hvile-behandling anvendes til belysning af analyseresultaterne i diskussionsafsnittet. 4.1 Den psykomotoriske ramme En fænomenologisk tilgang til krop og psyke Der hersker ikke længere tvivl om at krop og sjæl hænger sammen; det er en almindeligt anerkendt sandhed (Moberg 2006, s. 28) Selv om det kan diskuteres, hvorvidt det faktisk er en almindeligt anerkendt sandhed, er Mobergs holdning udtryk for en af grundtankerne inden for den psykomotoriske forståelsesramme, nemlig at krop og psyke må betragtes og behandles som en helhed (Jørgensen 1984 og 2002, Røder 2004; Johansen 2002). Merleau-Ponty (i Rasmussen 1996, s. 94) skriver om kroppen, at den er et knudepunkt af levende betydninger (ibid) hvor man, ligesom i kunst, ikke kan adskille udtrykket fra det udtrykte, og hvis mening kun er tilgængelig ved direkte kontakt (ibid). Forstår man kroppen som udtrykket og psyken som det udtrykte indebærer det, at observation og sansning af kroppen giver indsigt i psyken. Direkte kontakt peger på forankringen i tid og sted og dermed det at forholde sig til kroppen i nuet. Den fænomenologiske forståelse indebærer også, at bestemte kropslige tilstande ikke svarer til en bestemt psykisk tilstand, men er individuel fra menneske til menneske. Dette indebærer at klientens forståelse af sig selv altid må være udgangspunktet for behandlingen Klientcentrering Det afgørende ved behandlingsforløbet er, at eleven kommer til at føle sig så tryg ved pædagogen som muligt (Jørgensen, s. 62) Her understreger Grethe Jørgensen vigtigheden af relationen mellem terapeut og klient for et vellykket behandlingsforløb. De relationelle faktorer menes at være ansvarlig for 30% af den terapeutiske udvikling, mens kun 15 % tilskrives den benyttede metode (Mathiasen 2006). Med betoningen af terapeutens kongruens, ubetingede accept og empatiske indstilling over for klienten 10 af 44

11 peger Carl Rogers på elementer som er afgørende for at skabe en god terapeutisk relation (Rognes 1979). Kongruens vil sige, at terapeuten skal være sig selv på integreret og gennemsigtig vis i forholdet til klienten, den ubetingede accept kommer til udtryk ved værdsættelse af alle klientens følelser og den empatiske indstilling opleves af klienten gennem terapeutens udtryk for sin forståelse af ham eller hende (ibid). De tre elementer understøtter den fænomenologiske tilgang og kendetegner praksis inden for psykomotorisk behandling Kropsbevidsthed og kropsoplevelse Kropsopfattelsen kan være realistisk og bygge på en god kropsbevidsthed eller være urealistisk og ( ) præget af kropsoplevelse (Moltke 2000, s. 175) Helt centralt inden for psykomotorikken er arbejdet med sansningen og oplevelsen af kroppen. Kropsbevidsthed defineres af Ane Moltke som en nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder (Moltke 2000, s. 174). Kropsbevidstheden bygger på sansning af kroppen via ydre og indre sanser. Den omfatter bl.a. basale fysiologiske behov og kropslige tilstande som smerte, musklernes spændingstilstand og kropslige reaktioner på emotioner. Kropsbevidstheden kan siges at være objektiv, hvor kropsoplevelsen er præget af subjektivitet. Eksempelvis kan det at bære en pose hjem fra indkøb registreres på kropsbevidsthedsplanet som et let flekteret albueled og fingrene bøjet ind mod håndfladen, på kropsoplevelsesplanet kunne det fx give anledning til en følelse af styrke. Kropsoplevelsen udgøres altså af følelser, drømme, forestillinger og fantasier knyttet til kroppen (Moltke 2000, s. 175). Denne skelnen giver et nyttigt begrebsapparat i arbejdet med gravide, da kroppen under graviditeten bliver bolig for mange nye sansninger såvel som fantasier og forestillinger. 4.2 Den teoretiske ramme Om ro-hvile-behandling PMB kan handle om aktivering så vel som afspænding (Jørgensen 1984; Johansen 2002). Begrebet ro-hvile-behandling dækker over den del af behandlingen, som har til formål at fremme afspænding (Røder 2004; Skovenborg 2012). - Intervention Ro-hvile-behandling karakteriseres i praksis ved langsomme og blide berøringer i et roligt fremadskridende tempo. Typisk vil klienten befinde sig liggende i en komfortabel stilling og være modtagende og passiv, alt imens behandleren giver manuelle impulser i form af tryk og stræk i 11 af 44

12 muskulaturen, samt bevægelser af leddene (Jørgensen 1984; Røder 2004; Johansen & Nikolaisen 2009). Formålet er hele tiden at optimere muligheden for, at muskulaturen kan spænde af og klienten dermed opnå ro og hvile (Jørgensen 1984; Røder 2004; Johansen & Nikolaisen 2009; Skovenborg 2012). - Fysiologi Fysiologisk aktiverer ro-hvile-behandling den parasympatiske del af det autonome nervesystem. Nyere forskning om CT-fibre giver en teoretisk forklaring på, hvordan berøring kan påvirke det autonome nervesystem. Man har fundet, at CT-fibrene ulig de øvrige taktile nerver ikke synes at informere om det ydre miljø (McGlone et al 2007). CT-fibrene er nemlig langsomtledende, umyeliniserede og sender ikke signal til den sensoriske cortex, men i stedet til den insulare cortex (McGlone et al 2007; Craig 2003). CT-fibrenes signaler løber til det centrale nervesystem på en måde, som ligner interoceptive sansesignaler mere end exteroceptive, hvilket yderligere tolkes som, at CT-fibrenes formål er at bidrage til kroppens indre regulering. A.D. Craig (2003), forsker ved Atkinson Pain Research Laboratory, har formuleret en teori, som siger, at hvor de exteroceptive sansninger giver et billede af kroppens placering i det ydre miljø, giver de interoceptive og herunder CT-fibrene et billede af kroppens indre tilstand, det kropslige selv. I det billede bidrager CT-fibrene med information om, at personen befinder sig i et trygt miljø og dermed at kroppen kan fokusere på parasympatiske aktiviteter (Vallbo, Olausson & Wessberg 1999; Vallbo et al 1999 i McGlone et al 2007). Craigs teori synes anerkendt af andre forskere på området (McGlone et al 2007). CT-fibrene er i denne forståelse kommunikationsleddet mellem huden og det centrale nervesystem. Hormonet oxytocin ser ud til at være ansvarlig for mange af de effekter, der ses ved aktiveringen af det parasympatiske system, altså for kommunikationen fra det centrale nervesystem ud til resten af kroppen (Moberg 2006). Oxytocin produceres i hypothalamus (som kommunikerer med den insulare cortex) hvorfra det frigives både som neurotrasmitter og som hormon. Oxytocin sænker kroppens kortisolniveau (Moberg 1997; Yang, Wang, Han & Wang 2013), styrker immunsystemet (Moberg 1997; Yang, Wang, Han & Wang 2013), virker afspændende (Moberg 2006), og fremmer evnen til at danne sociale bånd samt tilliden til andre mennesker (Moberg 1997 og 2006). I et review uddyber Miranda Olff et al. (2013) at især evnen til at aflæse ansigtsudtryk forbedres via oxytocin om det medfører større tillid eller øget fjendtlighed afhænger af, hvad vi aflæser i ansigtsudtrykkene og af situationen i øvrigt. For PMB understreger denne pointe vigtigheden af at den PMT sikrer et trygt miljø og en god relation til klienten for at understøtte de positive virkninger oxytocin så kan have på kroppens indre miljø. 12 af 44

13 4.2.1 Om den interaktionistiske stressmodel I Sundhedsstyrelsens udgivelse Stress i Danmark hvad ved vi? fra 2007 understreges det, at stress i den videnskabelige forskning anskues fra mange forskellige vinkler, som i ringe grad kommunikerer med hinanden. Jeg mener, at en gyldig stressmodel må forholde sig til årsager såvel som effekter, samt inkludere det psykiske og fysiske plan. Et bud på en sådan stressmodel er den interaktionistiske, som understreger individets indstilling over for stresspåvirkninger som afgørende for hvilke konsekvenser belastningerne får (tilpasset efter Nielsen 2011, s. 63): Ydre belastninger kognitive processer stress fysiologiske reaktioner emotioner og adfærd Modellen illustrerer sammenhængene mellem påvirkninger fra omverdenen (ydre belastninger), individets tanker om påvirkningerne og om egen evne til at håndtere dem (kognitive processer), samt hvordan disse gennem stressresponsen udmønter sig i fysiologiske reaktioner samt emotioner og adfærd (som kan være mere eller mindre hensigtsmæssig). Som det fremgår af modellen sker påvirkningerne cirkulært. Stressbelastninger kan komme i mange former. Man kan skelne mellem enestående traumer, som kan virke akut og voldsomt stressende for hele organismen, både krop og psyke (Hart 2011) og på den anden side den mere stilfærdige, men ofte langvarige stress, som tilhører dagligdagen i vores moderne kultur (Sundhedsstyrelsen 2007a og 2007b). Her handler det ikke om, at vi gennemlever naturkatastrofer, vold på egen krop, at miste familiemedlemmer i krig eller lignende traumer. Vi lever trygt, men i kraft af samfundets krav, som i høj grad internaliseres (Hassmén, Hassmén & Plate 2005), under mere eller mindre konstant stressende forhold. Denne påvirkning gør sig gældende for kvinder i den fertile alder i lige så høj grad som for befolkningen generelt 24,5-33,0% af kvinder i alderen år har et højt stressniveau (Sundhedsstyrelsen 2013). Problemformuleringens kategorier søvn, fødselsangst og fysiske gener kan i kraft af modellens cirkulære karakter både være konsekvenser af stress og bidrage til enten at sænke eller øge stressniveauet Om prænatal tilknytning For at forstå betydningen af den prænatale tilknytning er det lettest at tage udgangspunkt i 13 af 44

14 tilknytningsteorien, som udviklet af John Bowlby fra 1950'erne (Bowlby 1994). Tilknytningsteorien er en psykologisk teori, som adskiller sig fra den klassiske psykoanalyse og understreger vigtigheden af nære emotionelle bånd for en sund psykisk udvikling (Rechenbach 2003). Man taler om forskellige former for tilknytningsmønstre, som hovedsageligt afhænger af barnets primære omsorgspersons evne og villighed til at reagere med beskyttelse og tilgængelighed, når barnet er bange og udtrykker behov for hjælp eller omsorg (Broberg et al 2008). I langt de fleste tilfælde vil det sige moren. Et trygt tilknytningsmønster er det, som giver de bedste vilkår for barnets psykiske udvikling. For et trygt tilknyttet barn vil moren fungere som en sikker base (Ainsworth i Bowlby 1994), som det kan tage udflugter fra og altid vende tilbage til. Denne vekslen mellem at søge en sikker base og undersøge verden fortsætter i større og større skala hele livet igennem. Under graviditeten begynder moren som omtalt, at forholde sig til det barn hun venter (Stern 1997). En god prænatal tilknytning er karakteriseret ved mange og positive tanker om barnet. Jeg har allerede betonet betydningen af fosterbevægelserne i denne sammenhæng, men også andre faktorer spiller ind: ifølge Brodén (2014) eksempelvis ultralyds-scanninger, morens tilfredshed med sit parforhold og graden af social støtte, hun oplever. Til gengæld er den uafhængig af socioøkonomiske forhold og om barnet er planlagt eller ej. Brodén (2014) rapporterer, at 85-95% af alle gravide betragter deres barn som en person, som de har en relation til, inden det bliver født, og hun understreger, at det giver et fundament for den videre udvikling af tilknytningen, når barnet er kommet til verden. Da den gode prænatale tilknytning er associeret med, at barnet udvikler et trygt tilknytningsmønster, er det relevant at undersøge om psykomotorisk behandling kan understøtte den prænatale tilknytning. Af de omtalte faktorer, er fosterbevægelser de mest fremtrædende i tegningen af den prænatale tilknytning, og med tanke på kropsbevidsthedsbegrebet og ro-hvile-behandling kan man forestille sig, at psykomotorisk behandling kan fremme registreringen af disse. 5. Metodeafsnit I det følgende redegøres for den empiriske metode henholdsvis dataindsamlingsmetoden og analysemetoden. Der redegøres for principperne bag de valgte metoder, mine overvejelser over deres styrker og svagheder, samt de forholdsregler der er taget for at mindske svaghederne bedst muligt. 5.1 Dataindsamlingsmetode Her redegøres for valget af det semistrukturerede interview som dataindsamlingsmetode, samt for operationaliseringsprocessen fra begreberne prænatal tilknytning og stress til interviewguidens spørgsmål. 14 af 44

15 Det semistrukturerede interview Når undersøgelsesfeltet handler om menneskers oplevelser er interview velegnet til indsamling af data. Det semistrukturerede interview giver mulighed for at følge op på de temaer, der viser sig i løbet af det enkelte interview og dermed undersøge i dybden frem for i bredden (Kvale & Brinkmann 2009). Da formålet med denne opgave er at undersøge hvilke oplevelser, der knytter sig til psykomotoriske behandlingsforløb under en graviditet, er det semistrukturerede interview velegnet. Det semistrukturerede interview kritiseres bl.a. for at være forskerafhængigt, ensidigt og upålideligt, men denne kritik affødes oftest af manglende forståelse for processen, eller et traditionelt positivistisk videnskabssyn (ibid). Kritikken peger i nogle tilfælde på svagheder ved metoden, men ikke desto mindre er det den bedste metode, vi har til at belyse menneskers oplevelser, tanker og forestillinger, som hverken lader sig indfange via spørgeskema eller fysiologiske målinger. Det semistrukturerede interview har en styrke i at kunne undersøge et felt med en vis systematik kombineret med muligheden for at forfølge perspektiver, der viser sig undervejs (både i interviewsituationen og analyseprocessen) og det er dermed i tråd med denne opgaves hermeneutiske tilgang Operationalisering fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål I planlægningen af et interview er det vigtigt at huske, at interviewpersonerne ikke skal besvare problemformuleringen, men at besvarelsen skal foretages af forskeren gennem en analyse af interviewpersonernes oplevelser, som de deler via interviewet (Glasdam 2011). Et vigtigt arbejde består derfor i at omsætte problemformuleringens spørgsmål til interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg gjorde dette arbejde gennem en operationalisering af begreberne prænatal tilknytning og stress på baggrund af den introducerede teori. Ifølge Brodén (2014) er der flere elementer, som kan påvirke kvaliteten af den prænatale tilknytning, og stress kan som omtalt opleves og påvirkes på mange måder. Jeg valgte fysiske gener, søvnkvalitet og fødselsangst som parametre for stress og fosterbevægelser som parameter for prænatal tilknytning, da det er konkrete ting, som der er en vis sandsynlighed for, at interviewpersonerne vil have erindringer om. Mere diffuse parametre, som fx energiniveau eller humør, er sværere at indfange, når der spørges retrospektivt, og netop tidsfaktoren måtte tages i betragtning, da der var gået næsten seks måneder mellem behandlingsforløbene og interviewene. På baggrund af operationaliseringen formulerede jeg fire forskningsspørgsmål som jeg omsatte til en række interviewspørgsmål, der omhandlede konkrete oplevelser, tanker, følelser og adfærd i løbet af graviditeten, samt under og umiddelbart efter behandlingssessionerne 4 (se Bilag 1 for forsknings- og interviewspørgsmål). Disse spørgsmål 4 Jeg søgte inspiration til formulering af spørgsmålene i Lindskov af 44

16 organiserede jeg tematisk, men også i en sådan rækkefølge, at de mest enkle og konkrete spørgsmål kom først og de mere dybdegående senere. Dette med henblik på at understøtte interviewets flow som ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er et vigtigt element i planlægningen af interviews. Denne organisering af spørgsmålene udgjorde min interviewguide (se Bilag 2 for interviewguide) Interviewpersoner Interviewpersonerne er fire kvinder, som fødte deres første barn i begyndelsen af sommeren Under deres graviditet havde de psykomotoriske behandlingsforløb hos mig i perioden april-juni Forløbene strakte sig over tre til otte sessioner og var tematisk forskellige. Forskelligheden giver mulighed for at belyse forskellige dele af problemformuleringen (Brinkmann 2013). Fælles for forløbene var, at ro-hvile-behandling var fremtrædende som metode. Kvinderne er veluddannede, socioøkonomisk velstillede og har alle opsøgt og tilmeldt sig fødselsforberedelsesundervisning i privat regi. De meldte sig til psykomotorisk behandling på baggrund af et opslag, som fortalte, at behandlingen ville kunne reducere fysiske graviditetsgener. Klienternes evne til at sætte ord på kropslige oplevelser har haft betydning for udvælgelsen som interviewpersoner 5. Mere overordnet har tilgængelighed været afgørende, da etiske hensyn taler imod brugen af klienter ved andre psykomotoriske terapeuter. Den forudgående relation mellem interviewpersonerne og mig giver en stor risiko for bias. Omvendt er en tryg relation afgørende for kvaliteten af data (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007). I næste afsnit gennemgås de skridt jeg har taget for at reducere risikoen for bias og understøtte kvaliteten af data Udførelse af interviews Jeg tog kontakt til mine tidligere klienter via sms, som var det kommunikationsmedie vi havde benyttet tidligere. Ved at tage kontakt skriftligt gav jeg dem mulighed for at overveje, om de ville deltage og svare, når de var afklarede. De bekræftede alle deres deltagelse inden for et døgn. Jeg foreslog at mødes i den enkeltes hjem både for at gøre det nemt i forhold til deres små børn, men også for at markere forskellen på behandlingssituationen og interviewsituationen, ved at være i et andet miljø. Hjemmet, som ramme, kan også skabe tryghed og påvirke magtbalancen positivt, da interviewpersonen har kontrol over miljøet (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007). I løbet af den følgende uge lavede vi de fire interviews. I alle tilfælde var barnet tilstede, hvilket betød varierende grader af afbrydelser pga. ble-skift, amning og lignende. Interviewene varede 5 Under praktikken havde jeg to andre kvinder i behandlingsforløb. Den ene blev fravalgt som interviewperson, da hun var andengangsfødende, den anden pga. ringe verbaliseringsevne og en vurdering af, at hun derfor ikke ville være i stand til at give indblik i sin oplevelsesverden. 16 af 44

17 mellem 55 og 85 minutter og blev efter aftale med den enkelte interviewperson optaget på min computer, som var placeret ved siden af os for at forstyrre relation og samtale mindst muligt. Der var ingen problemer med optagelsen. Jeg informerede om interviewets overordnede formål og indhentede samtykke med information om anonymitet (se Bilag 3 for samtykkeerklæring). På forhånd gjorde jeg mig tanker om, hvad der kunne påvirke informanternes svar. Jeg havde en forventning om, at interviewpersonerne kunne have svært ved at huske behandlingsforløbene, da der som nævnt var gået flere måneder siden de blev afsluttet, jeg forestillede mig at de kunne overdrive deres svar i en positiv retning for at opretholde en god relation til mig (deres tidligere behandler) samt give et positivt billede af sig selv i moderrollen. Kvale & Brinkmann (2009) påpeger også tendensen til høflighed i interviews. Da alle informanterne deltog i psykomotorisk fødselsforberedelse parallelt med behandlingsforløbene, overvejede jeg desuden, om de ville kunne adskille oplevelser i behandlingen fra oplevelser i fødselsforberedelsen. For at imødekomme disse forbehold gjorde jeg følgende. I interviewets briefing understregede jeg, at de ikke skulle opfinde svar, hvis der var noget de ikke kunne huske at det var helt ok, simpelthen at sige, at de ikke kunne huske det. Jeg gjorde mig også umage for at tydeliggøre, at der ikke var hverken rigtige eller forkerte svar på mine interviewspørgsmål, men at jeg blot kom med en nysgerrighed omkring deres graviditet og hvilke oplevelser, de havde haft i forbindelse med behandlingerne. Jeg bad dem ikke eksplicit adskille oplevelser, som knyttede sig til fødselsforberedelsesundervisningen fra dem, som knyttede sig til behandlingerne, men spurgte i tvivlstilfælde uddybende, om der var en forskel. Jeg lavede ikke pilot-interview, da Malterud (2013) påpeger, at de indledende interview kan være præget af en begejstring og umiddelbarhed fra forskerens side, som netop kan være frugtbar for interessant data. De data, som indsamles i de første interview, kan være ligeså vigtige, som de senere indsamlede, og bliver samtidig til en del af forskerens forståelse i senere dele af interviewog forskningsprocessen (jf Gadamers hermeneutiske cirkel). Antallet af mulige interviewpersoner var som udgangspunkt lille, hvilket også er et argument for ikke at spilde data ved at sortere det eller de første interview fra som metodeforberedelse. 5.2 Analysemetode Analysen skal bygge bro mellem rådata og resultater ved at materialet bliver organisert, fortolket og sammenfattet (Malterud 2013, s. 91) Malterud påpeger, at kvaliteten i kvalitativ forskning i stor udstrækning beror på systematik og 17 af 44

18 gennemskuelighed i den fortolkningsproces, som ligger til grund for resultaterne. I Kvalitative metoder i medisinsk forskning (Malterud 2008 og 2013) beskriver hun en sådan systematisk metode til analyse af kvalitative rådata. Christensen, Schmidt & Dyhr (2007) påpeger at Malteruds praktiske metodebeskrivelse ikke forudsætter, at forskeren har omfattende viden om fænomenologisk filosofi, men muliggør på et praktisk plan at undersøge data på en måde, som sætter for-forståelsen i parentes og dermed er i tråd med den fænomenologiske tilgang Transskription Inden det egentlige analysearbejde kan gå i gang, skal lydoptagelserne fra interviewene omsættes til tekstmateriale via transskription. Allerede på dette niveau sker en begyndende fortolkning og påvirkning fra forskerens side (Malterud 2013), og jeg valgte derfor at transskribere markante pauser i talestrømmen, latter, gråd, supplerende kropssprog og en del bekræftelser, grynt og lignende for at bevare stemningen i det sagte og fornemmelsen af interaktionen mellem interviewer og interviewperson. Det centrale i udsagnene er indholdet og meningen, hvilket træder tydeligst frem, hvis sætningerne ikke er for fragmenterede derfor udelod jeg de fleste øh, øhm, altså sådan og lignende. Transskriptionen mundede ud i 77 tætskrevne sider tekstmateriale, eller rådata i Malteruds terminologi Systematisk tekstkondensering Til den videre analyse fulgte jeg Malteruds systematiske tekstkondensering i fire trin (Malterud 2008 og 2013). Processen forløb over ti dage vekslende mellem fordybelse og afstand, for at bringe friske øjne til arbejdet. For at tydeliggøre analyseprocessen og illustrere, hvordan jeg trinvis har bevæget mig fra rådata til analyseresultater, vil jeg gennemgå processens fire trin med et eksempel fra det transskriberede materiale, som er fra knap tyve minutter inde i interviewet og udgør den del, hvor der blev spurgt til søvn se Bilag 4 6. En oversigtlig gennemgang af Malteruds systematiske tekstkondensering findes i Bilag Helhedsindtrykket: Jeg foretog første gennemlæsning af de fire transskriberede interviews i løbet af en dag. Jeg gjorde mit bedste for at abstrahere fra forskningsspørgsmålene og simpelthen læse med et åbent nysgerrigt blik for at opdage, hvad der egentlig fyldte og hvilke temaer, der tegnede sig, når udgangspunktet var tekstmaterialet. Efter læsningen noterede jeg fem temaer: fødslen, berøring og samtale, kropsfornemmelser knyttet til barnet, kropsfornemmelser knyttet til klientens 6 De fire transskriberede interviews er ikke bilagt i deres fulde længde, da BA-underviser har frarådet dette af hensyn til interviewpersonernes anonymitet. Ved behov kan de fremvises til den mundtlige prøve. 18 af 44

19 egen krop og moderskabskonstellationen. 2. Meningsbærende enheder: Jeg gennemlæste derpå materialet igen og markerede de dele, som ikke indeholdt mening i relation til nogen af de foreløbige temaer. De meningsbærende enheder blev hver især markeret med forkortelser (koder) for det tema de knyttede sig til. Her var de transskriberede følelsesudtryk, pauser, etc. en hjælp til at vurdere hvilke dele, der var vigtige og hvilke udsagn, der ikke havde den store vægt bag sig. I eksemplet blev ll. 1-6 markeret som ikke meningsbærende og resten i første omgang markeret med koden for temaet kropsfornemmelser knyttet til klientens egen krop. Inden jeg var færdig med denne anden gennemlæsning, kunne jeg se, at flere meningsbærende enheder kunne passe under mere end ét tema og at mange tekststykker virkede vigtige, men ikke umiddelbart passede under nogen af de foreløbige temaer. For eksempel sætningen i ll : Også i hovedet, jeg kunne ikke finde roen som ikke kunne betegnes som en kropsfornemmelse, men alligevel syntes vigtig, med tanke på denne undersøgelses fokus på stress. Jeg måtte altså revidere temaerne hvilket gentog sig flere gange. Jeg forsøgte mig så med en mere overordnet inddeling under to temaer; kropsfornemmelser og konsekvenser i livet. I eksemplet blev ll kodet under kropsfornemmelser og ll under konsekvenser i livet. Da jeg gik videre i processen, viste denne kodning sig dog at være for grovmasket, så da jeg forsøgte at identificere underkategorier inden for de to temaer, var jeg lige så vidt som før. Jeg valgte så at prøve med en teoristyret kodning, ud fra temaerne; søvn, fødsel, fosterbevægelser og fysiske gener. Den største del af de meningsbærende enheder kunne umiddelbart placeres entydigt under et af disse temaer således også eksemplet, som blev placeret under temaet søvn. De enheder som var tilbage, handlede i stor udstrækning om oplevelser af kropslig ro eller en lyst til at bevæge sig langsomt, og jeg lavede derfor et tema med betegnelsen ro og langsomhed. Kigger man igen på eksemplet, kan ll kodes både under søvn og ro og langsomhed. Overlapningerne temaerne imellem var dog få og ikke markante nok til, at jeg mente, at temaerne skulle revurderes. Det syntes naturligt, at nogle af temaerne var forbundet og derfor ikke kunne adskilles fuldstændigt. Udover de fem temaer: søvn, fødsel, fosterbevægelser, fysiske gener samt ro og langsomhed var der nogle meningsbærende enheder tilbage, som stod indholdsmæssigt alene eller var for langt fra undersøgelsesfeltet og derfor blev sorteret fra. Jeg gennemlæste igen de ikke-meningsbærende dele af tekstmaterialet og inkluderede derfra et enkelt tekststykke. 19 af 44

20 3. Kondensering: Jeg forholdt mig så til et tema af gangen og konstruerede et kunstigt citat for hver (et kondensat). Jeg sammenholdt hver enkelt meningsbærende enhed under temaet med det kunstige citat for at sikre, at alle pointer var repræsenteret. I relation til eksemplet var et udsnit af det kunstige citat for søvn udformet som følger: Jeg sov bedre natten efter, at jeg havde været til behandling. Der var ro i hovedet og ro i lænden og så var det bare meget nemmere at falde i søvn. Jeg følte mig også mere udhvilet, når jeg så vågnede om morgenen. Nogen gange var jeg plaget af migræne og der hjalp det i forhold til at sove, for når jeg havde hovedpine var det meget svært at falde i søvn, men efter en behandling var hovedpinen mildere og så var det også nemmere at falde i søvn. (sidste del om migræne refererer til en anden interviewperson). Jeg valgte desuden et eller to rigtige citater fra hver kodegruppe, som eksemplificerede de vigtigste pointer under temaet. Eksempelvis var ll illustrativt for hovedpointerne i temaet søvn. 4. Sammenfatning: Ifølge Malteruds metode var der nu kun tilbage at skrive den analytiske tekst på baggrund af de kunstige citater, hvilket jeg gjorde uden yderligere vanskeligheder. Da jeg afslutningsvis sammenholdt transskriptionen med den analytiske tekst, fandt jeg ingen mangler eller modsigelser, og jeg nåede således frem til analyseresultaterne under fem temaer: 1) søvn, 2) fødsel, 3) fosterbevægelser, 4) fysiske gener samt 5) ro og langsomhed. 6. Analyseresultater Ovenstående gennemgang af analysemetoden illustrerer, hvordan jeg har bevæget mig fra 77 siders transskription til analyseresultater inddelt i fem temaer. Analyseresultaterne gennemgås under de enkelte temaer, men med en smule mere illustrative og inspirerende overskrifter: 1) At sove bedre, 2) At føde det kan jeg godt, 3) Oplevelsen af fosterbevægelser, 4) Pause fra smerter og ubehag, samt 5) Lyst til ro og langsomhed. 6.1 Oplevelsen af fosterbevægelser Alle interviewpersonerne fortalte, at det at mærke fosterbevægelser gav en tryghed i form af en bekræftelse af, at deres barn var i live og en fornemmelse af, at alt var som det skulle være. At mærke barnet dagligt var helt normalt for interviewpersonerne. Nogle af dem havde børn med en regelmæssig døgnrytme, så de bevægede sig enten om morgenen, når moderen vågnede eller om aftenen, når hun lagde sig for at sove. Dette gav en stor tryghed for de pågældende mødre. Hvis bevægelse udeblev på det forventede tidspunkt, gav det omvendt anledning til nærmest øjeblikkelig bekymring. Interviewpersonerne brugte alle ordet fantastisk i beskrivelsen af det at mærke barnet bevæge sig i maven. For et par af kvinderne var der dog en ambivalens knyttet til 20 af 44

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere