Ansøgning om midler til dækning af en forsøgsordning for en Ungdomsmodtagelse/Ungdomsrådgivning

Transkript

1 Ansøgning om midler til dækning af en forsøgsordning for en Ungdomsmodtagelse/Ungdomsrådgivning i Frederiksberg og Halsnæs Kommuner efter svensk mønster. Deltagere: Koordinerende Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital Jesper Mehlsen, forskningschef - projektleder Lise Bjerre, ledende jordemoder Gabriela Rehfeld, jordemoder Ditte Herskind, jordemoder Marie Hessner, sekretær, cand.scient.pub.san. Frederiksberg Kommune Kim Natour Svendsen, Leder af klubber, gadepiloter & SSP, Børne- og Ungeområdet Bjarne Rasmussen, Specialkonsulent, Social-, Sundheds- & Arbejdsmarkedsområdet Halsnæs Kommune Pia Janni Nielsen, leder af familieafdelingen Marianne Ansbøl, faglig koordinator i Familieafdelingen

2 Indhold Baggrund, almen s. 3 4 Baggrund, aktuelt projekt s. 5 6 Detail-beskrivelse s. 7 9 Undervisning s. 7 Individuel rådgivning s. 8 Måleparametre s. 8 Metode s. 8 Materiale s. 9 Praktisk fremgangsmåde ( Hvem gør hvad, hvornår? ) s Lokaler og Kontaktpersoner s. 10 Tidsbestilling s. 10 Konsultation s. 10 Markedsføring s. 10 Undervisning s. 11 Monitorering og Evaluering s. 11 Øvrige praktiske forhold s. 12 Tidsplan s. 12 Økonomi s. 13 Projektdeltagere og reference s. 14 Bilag 1: Statistik fra Sundhedsstyrelsen, Frederiksberg og Halsnæs Kommuner s Bilag 2: Omfang af undervisning og individuel rådgivning s Bilag 3: Omkostningsanalyse med relation til ungerådgivning s Bilag 4: Indstillingen fra Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Kommune s

3 Baggrund, almen Abortfrekvensen Sundhedsstyrelsen publicerede i 2010 en undersøgelse af unge kvinder, der får provokeret abort. Af denne rapport fremgår det at der i de sidste knap 10 år har der været tendenser til øget antal uønskede graviditeter og dermed til stigende abortrater både blandt de årige og blandt de årige. Ved graviditet i en meget ung alder er det mest almindeligt at vælge abort, og således var fertilitetsraten blandt de årige 5,6 pr. 1,000, mens den tilsvarende abortrate var 16,4 i Blandt de årige var fertilitetsraten 42,4 og abortraten 24,8. Der er stort set ingen af de aborterende kvinder, der oplyser, at de aldrig har brugt prævention. Anvendelse af p-pille/minipille er klart dominerende i begge grupper, men der er også en stor andel, som har brugt og som evt. stadig bruger kondom med deres faste partner. Spiral anvendes sjældent. I følge undersøgelsen har under halvdelen af begge aldersgrupper svaret, at de har brugt prævention ved det samleje, hvor de mente, de var blevet gravide. Resultatet er tolket som, at den ene halvdel af de unge abortsøgende ikke har brugt prævention og den anden halvdel har brugt, men muligvis mangler kompetence til at anvende præventionen korrekt. I et forebyggelses-perspektiv peger det i retning af to forskellige typer aktiviteter for at mindske forekomsten af uønskede graviditeter. Undersøgelsen konkluderer, at det er væsentligt at forebygge den første provokerede abort, at der er behov for en forbedring både af viden om og færdighed i anvendelse af præventionsmidlet og at der er behov for mere oplysning om effektiviteten af nødpræventionen, De adspurgte kvinder har fået seksualundervisning i folkeskolen (ca. 90 %) og evt. under en ungdomsuddannelse (16 %). Disse resultater og den lave andel, der har fået seksualundervisning under en ungdomsuddannelse peger på en intensivering og målretning af oplysningen gennem disse institutioner. Forekomst af seksuelt overførbare infektioner Antallet af unge, der får konstateret klamydia er fordoblet de seneste 10 år. Sidste år blev der opdaget næsten klamydiatilfælde. Det reelle antal smittede vurderes dog til at være per år. Unge under 25 år udgør 72 % af de smittede. I mange tilfælde opdager man ikke, at man er smittet. Konsekvenserne af ubehandlet klamydia kan være underlivsbetændelse, ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. Kondom beskytter mod klamydia. Siden 2001 er det antal unge, der årligt bliver behandlet mod kønsvorter mere end fordoblet fra ca til ca Sundhedsstyrelsen vurderer, at stigningen i antallet af behandlinger afspejler en stigning i 3

4 antallet af smittede. Kønsvorter er en sygdom, der primært overføres ved seksuel kontakt. Kondomer beskytter mod smitte, hvis kønsvorterne er dækket af kondomet. Vores baggrund Frederiksberg Hospitals Koordinerende Forskningsenhed er landets største center for studier over vacciner mod livmoderhalskræft. Disse studier indeholder bl.a. fysiske undersøgelser for kønssygdomme og samtaler om seksuel adfærd med de unge. Vores deltagere er af begge køn i aldersgruppen år. Til dette er bl.a. en gruppe jordemødre ansat. Jordemødres grunduddannelse rummer mere seksualvejledning end nogen anden sundhedsfremmende uddannelse, og f.eks. bruges i Sverige udelukkende jordemødre til vejledning og undervisning af unge omkring seksualitet, prævention og kønssygdomme. Via samtaler med de unge, er vi blevet opmærksomme på, at mange ikke har tradition for naturlig samtale om sex og seksualitet, ligesom de oplysninger de har modtaget om prævention og dens bivirkninger er begrænset. Vi har gennem det seneste 1½ år været i dialog med: 1. Danske Regioners, Sundheds- og Socialpolitiske kontor (v/ Birgitte Harbo) 2. Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune (v/ Udvalgsformand Flemming Brank og Sundheds- og Omsorgschef Torben Lauren) 3. Forebyggelse og Sundhed, Halsnæs Kommune (v/sundhedschef Birgit Gundorph-Malling og Familiechef Jan Dehn) 4. Jordemoderforeningen (v/formand Lilian Bondo) Alle er positivt indstillede over for det skitserede projekt. Frederiksberg og Halsnæs Kommuner er indstillet på at tilvejebringe egnede lokaler og personaleressourcer til planlægning af og information om projektet. Det beskrevne projekt er godkendt i Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune den og tilsvarende godkendelse forventes ved førstkommende møde Udvalget for Familie og Børn, Halsnæs Kommune. 4

5 Baggrund, aktuelt projekt Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at den generelle abortkvotient har 30,0 25,0 Landsgennemsnit for aborthyppighed pr kvinder været stabil omkring 12,3 gennem de senere år. Der har været et lille fald i antallet af aborter i aldersgruppen år, en lille stigning hos de årige, mens frekvensen 20,0 15,0 10,0 5, blandt de øvrige ligger relativt konstant (figur th). 0,0 Alle Abortfrekvensen blandt de årige kvinder i Frederiksberg Kommune ligger noget over landsgennemsnittet, hvilket er mere udtalt for Halsnæs Kommune (figur nedenfor tv.). For de årige ligger tallene væsentligt over landsgennemsnittet for Halsnæs Kommune, mens de for Frederiksberg Kommunes vedkommende svarer til landsgennemsnittet (figur nedenfor th.) 60, årige 60, årige 50,0 50,0 40,0 40,0 Frb Frb 30,0 Halsnæs 30,0 Halsnæs DK DK 20,0 20,0 10,0 10,0 0, , Der må forventes en vis parallelitet mellem aborthyppighed og frekvensen af seksuelt overførbare sygdomme. Undersøgelsen Ung 99 en seksuel profil viser, at 8 % af pigerne og 6 % af drengene i Frederiksberg Kommune har haft klamydia mindst en enkelt gang (13 25 år). I 2009 blev 487 personer fundet klamydiapositive, hvilket giver en smitterate på 6,3. Opgørelse over det kommunale indsatsprojekt mod klamydiainfektioner Det behøver ikke gøre ondt konkluderede blandt andet: For at få bremset smittespredningen er det vigtigt at få endnu flere unge til at lade sig teste, behandle og bruge kondom. I modsat fald vil vi i bedste fald opleve, at antallet af nye smittede forblive på nuværende niveau på grund af stor risiko for gensmitte og i værste fald en stigning i antal smittede. Blandt undersøgelsens anbefalinger skal her nævnes, at man bør fastholde den 5

6 intensive indsats mod spredning af klamydia set ud fra både de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, at man bør have fortsat fokus på ungdomsuddannelserne i form af klamydiadage og at man bør have fokus på lærernes, sundhedsplejerskernes og klubmedarbejdernes efteruddannelse vedr. seksualundervisning. Forekomst af klamydiatilfælde i Frederiksberg og Halsnæs Kommuner pr testede unge i årene 2010 og 2011 fremgår af nedenstående. Den betydelige procentuelle stigning for Halsnæs Kommune kan være reel, men kan muligvis alene tilskrives øget testhyppighed. Klamydiatilfælde pr i alderen år Ændring (%) Hele landet 23,6 22,6-4,2 Halsnæs 20,0 24,7 23,5 Frederiksberg 21,0 20,7-1,4 På denne baggrund har projektet til formål at fremme af den seksuelle sundhed gennem et styrket samarbejdet mellem Regionen og Frederiksberg/Halsnæs Kommuner. Målet er at øge de unges kompetencer, at nedbringe abortraten og at reducere forekomsten af seksuelt overførbare sygdomme. Projektets mål skal opnås gennem to delprojekter: - Undervisning - Individuel rådgivning 6

7 Detailbeskrivelse Undervisning Vores vision er at fungere som Ungdomsrådgivning/Ungdomsmodtagelse med udbud af tidssvarende seksualundervisning til 10 klasses elever og elever på ungdomsuddannelserne. Vi har udarbejdet en ramme for seksualundervisning, som har til formål at give de unge værktøjer til selv at forholde sig til egen seksuelle sundhed og på baggrund heraf foretage adfærdsændringer. Vi ønsker at anerkende, at den sunde adfærd ikke afhænger af mængden af viden, men i højere grad af om man oplever at have muligheden for selv at agere. Den pædagogiske metode, tager udgangspunkt i personlig fortælling, og fungerer netop som værktøj til selv at omsætte viden til handling. Den personlige fortælling ( narrativ metode ) bruges som en mulighed for de unge til at overveje egen seksualitet og beslutninger omkring deres seksuelle sundhed. Teknikken bruges til at eksternalisere egen historie, og dermed at blive aktør i eget liv og seksualitet. Dette øger muligheden for handling og personlige valg. De obligatoriske emner, så som prævention og seksuelt overførte sygdomme, knyttes til præsentationen af den personlige fortælling. Det er vores forventning, at dette vil forsyne de unge med en mere meningsfuld ramme for de informationer, der gives. Desuden tilbyder metoden en naturlig vinkel på emner som porno, personlige grænser og andet, som vi mener, de unge har krav på samtale med voksne om. Vi vil besøge de unge på deres skoler og ved hvert besøg sikre dem muligheden for at stille anonyme spørgsmål og lægge op til debat om emner, de ønsker belyst. Den narrative metode er benyttet i andre sammenhænge i forbindelse med sundhedsfremmende indsatser, men endnu ikke målrettet i forbindelse med seksualundervisning. Undervisningen tilbydes til alle 10. klasser og alle klasser på ungdomsuddannelserne. Hver 10. klasse tilbydes to undervisningsmoduler med 2-3 ugers interval, da opfølgning og refleksion er vigtigt. Undervisningen på ungdomsuddannelser vil foregå i forbindelse med temadage om seksuelt overførbare sygdomme. Ved hver undervisning gøres de unge opmærksomme på muligheden for at henvende sig i klinikken. Dette kombineret med opslag i lokalpressen, plakater på skolerne og kontakt til tv medier, skal fungere som markedsføring af tilbuddet. En af de involverede jordemødre færdiggør sin master i sundhedspædagogik efteråret 2012 med emnet: - seksuel sundhed. 7

8 Individuel rådgivning Den individuelle rådgivning er det helt centrale i projektet og Ungdomsmodtagelsen skal - med udgangspunkt i ovenstående vinkling - fungere som reelt tilbud til unge i kommunen, hvor de kan tale om livet, seksualiteten, forventninger og erfaringer. De skal kunne blive testet for kønssygdomme, få foretage graviditetsprøver og modtage individuel rådgivning om prævention. Ved muligheden for at henvende sig uden tidsbestilling og ved den nye vinkel på undervisningen, mener vi at kunne imødese behovet for personlig vejledning hos flere af de unge, som af forskellige årsager ikke benytter egen læge. Udgangspunktet for rådgivningsklinikken er den svenske Ungdomsmottagningsmodel. Der vil være løbende kontakt med leder fra Ungdomsmottagningerne i Malmø hvor man har mere end 30 års erfaring med denne type rådgivning. Rådgivningsklinikken vil være et tilbud tre dage ugentligt i tidsrummet kl i Frederiksberg Kommune og en dag ugentlig i samme tidsrum i Halsnæs Kommune. Personalet vil primært være specialuddannede jordemødre med tilknyttede speciallægekonsulenter og i tæt relation til kommunernes socialrådgivere, socialpædagoger og psykologer. To af de involverede jordemødre færdiggjorde første del af uddannelse i klinisk sexologi juni Den ene jordemoder fortsætter på anden del af uddannelsen og afslutter denne i første halv del af Alle de tre, involverede jordemødre har opnået svensk certifikat i spiraloplægning og i information om og udskrivning af præventive midler. Måleparametre Det primære, langsigtede mål er at nedbringe abortfrekvensen og smitteraten for kønssygdomme blandt de 15- til 19-årige i Frederiksberg Kommune. Det sekundære mål er at få de unge til at benytte sig af tilbudet om åben adgang til rådgivning. Metode En tidssvarende seksualundervisning til elever på ungdomsuddannelserne samt et reelt tilbud til unge i kommunen om et sted, hvor de kan henvende sig personligt ved specifikke behov. Undervisningen af elever danner udgangspunkt for den individuelle rådgivning og undervisningen planlægges gennemført på de ungdomsuddannelser, der er placeret i Frederiksberg og Halsnæs Kommune, som anført i nedenstående tabel. 8

9 Uddannelsesinstitution Antal elever Antal klasser Frederiksberg Gymnasium Falkoner Gymnasium Johannesskolens Gymnasium TEC - HTX TEC-Erhvervsuddannelserne Klasse Tre Falke Skole Klasse - Johannesskolen 50 2 Frederiksværk Gymnasium og HF klasse Arresø skole, Magleblik 10. Klasse - Halsnæs Heldagsskole, Hundested Samlet Parallelt med undervisningen gives tilbud til alle unge i alderen år med bopæl i Frederiksberg og Halsnæs Kommune om gratis kondomer efter grundig information i henhold til ovenstående, således at de unge kan træffe et informeret valg. Materiale Bedømt ud fra Frederiksberg og Halsnæs Kommuners beregning af befolkningssammensætningen er der aktuelt henholdsvis ca og ca unge i alderen år. Der er i alt tilmeldt elever på de ungdomsuddannelser, der har til huse i de to kommuner, men det er ikke muligt at få et sikkert estimat af, hvor mange af disse der bor i de pågældende kommuner. På basis af en årlig abortfrekvens på 25,3 pr og en antagelse af, at der er kvinder i alderen år i de to kommuner, vil den reelle abortfrekvens med 95 % s sandsynlighed være mellem 19,8 og 32,1 pr pr. år. Målet med den aktuelle intervention er at reducere abortfrekvensen blandt de årige kvinder i de to kommuner fra godt 25 pr pr år til knapt 20 pr pr. år. Hvis det antages, at 33 % af målgruppen benytter sig af det givne tilbud, tager det godt 3 år at verificere en sådan reduktion i abortfrekvensen. Skulle 50 % af målgruppen benytte sig af tilbuddet, tager verificering godt 2 år. Evaluering bliver foretaget i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse, Frederiksberg Hospital. 9

10 Praktisk fremgangsmåde Lokaler og kontaktpersoner Frederiksberg og Halsnæs kommuner stiller lokaler til rådighed i tæt tilknytning til kommunernes aktuelle unge- og familierådgivning dvs. henholdsvis Peter Bangs Vej 24, 4. sal, Frederiksberg og Vognmandsgade 12, Frederiksværk. Begge steder er der ansat socialrådgivere og psykologer, hvilket letter adgangen til disse områder, hvis der skulle opstå behov herfor i forløbet på Ungdomsmodtagelsen. Kontaktpersonerne er for Frederiksberg Kommune: Kim Natour Svendsen, Leder af klubber, gadepiloter & SSP, Børne- og Ungeområdet og Bjarne Rasmussen, Specialkonsulent, Social-, Sundheds- & Arbejdsmarkedsområdet. For Halsnæs Kommune er kontaktpersonerne: Pia Janni Nielsen, leder af familieafdelingen, Marianne Ansbøl, faglig koordinator i Familieafdelingen. Koordinerende forskningsenhed, Frederiksberg Hospital vil sørge for specialindretning af lokaler dvs. leje til gynækologiske undersøgelse og utensilier til prøveudtagning med henblik på seksuelt overførbare infektioner. Tidsbestilling Koordinerende Forskningsenhed anskaffer mobiltelefon med sekretærbemanding i tiden mandag til fredag, hvor der kan bestilles tid til samtale i Ungdomsmodtagelsen i henholdsvis Frederiksberg og Halsnæs kommuner. Der vil også være mulighed for i akutte tilfælde at få umiddelbar kontakt til en af projektets jordemødre. Koordinerende Forskningsenhed anskaffer et web-baseret booking system til tidsaftaler. Et tilsvarende system anvendes allerede på Koordinerende Forskningsenhed og giver mulighed for dels journalføring og dels statistisk analyse af f.eks. antal henvendelse, alder, køn, bopæl og problemstilling. Konsultation Der vil være åbent for personlig henvendelse efter tidsbestilling tre hverdage ugentligt i Frederiksberg Kommune og en hverdag ugentligt i Halsnæs Kommune. Der vil begge steder være mulighed for viderevisitering til socialrådgiver eller psykolog. Til projektet knyttes lægefaglige konsulenter i gynækologi/obstestrik, urologi, psykiatri/misbrug, venerologi. Foreløbigt er der opnået positivt tilsagn fra: speciallæge i gynækologi/obstetrik Morten Lebech, speciallæge i urologi Hans Stimpel. De lægefaglige konsulenter vil stå til rådighed dels i planlægningsfase og dels i forbindelse med konkrete lægefaglige problemstillinger. Markedsføring Koordinerende Forskningsenhed udarbejder sammen med de to kommuner informationsmateriale om Ungdomsmodtagelserne. Der udarbejdes en informationsfolder med kommunens logo og informationen lægges ud på kommunens hjemmeside under de relevante afsnit ligesom den lægges ud på regionens/frederiksberg Hospitals hjemmeside med relevante links. 10

11 I samarbejde med kommunerne tages tidlig kontakt til sundhedsplejersker og praktiserende læger med henblik på information om tiltaget og med henblik på gensidig visitation og samarbejde. I forbindelse med åbning af Ungdomsmodtagelsen bliver der taget kontakt til lokale politikere og medier med henblik på at skabe en event. Undervisning Skemaerne for undervisningsåret er fastlagt og der er ikke mulighed for at få plads i skoleundervisningen før skoleåret I første del af projektet vil undervisningen derfor være rette mod ungdomsklubberne i de to kommuner. Det drejer sig om følgende klubber: Frederiksberg Kommune Fritids- og Ungdomsklubben Cassiopeia, Finsensvej 39A. Fritids- og Ungdomsklubben Huset, Skt. Knuds Vej 7. Fritids- og Ungdomsklubben Jokeren, Mariendalsvej 27. Fritids- og Ungdomsklubben Fortet, Edisonsvej 3. Fritids- og Ungdomsklubben Tempeltræet, Bülowsvej 14A. Fritids- og Ungdomsklubben Norden, Hoffmeyersvej 40. Fritids- og Ungdomsklubben Louis P, Guldborgvej 22. Fritids- og Ungdomsklubben Filippa, Filippavej 5. Halsnæs Kommune Bøgebjerggård Ungdomsklub, Industrivej 17, 3390 Hundested. Melby Ungdomsklub, Melby skole, blok C, 3370 Melby. Frederiksværk Ungdomsklub, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk. Ølsted Ungdomsklub Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted. Monitorering og evaluering Der vil blive foretaget registrering af antal opkald, antal akutte telefonkonsultationer og antallet af fysiske konsultationer. Det web-baserede bookingsystem giver herudover mulighed statistisk analyse af alder, køn, bopæl og problemstilling blandt de, der opsøger Ungdomsmodtagelsen. I samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse udfærdiges et spørgeskema til nærmere belysning af de problemstillinger, der har ført til henvendelse. Tilsvarende udarbejdes spørgeskemaer med henblik på vurdering af den undervisningsmæssige indsats. Besvarelse af spørgeskemaerne vil være anonymiseret. 11

12 Øvrige praktiske forhold Den aktuelle, konstruktive dialog med verksamhetschef ved Ungdomsmottagningarne i Malmø - Elisabeth Nellbeck - fortsætter, ligesom der er mulighed for de involverede i projektet at komme på fokuserede ophold ved forskellige Ungdomsmottagningar i Malmø med henblik på erfaringsudveksling. Tidsplan Udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale påbegyndes, når endelig bekræftelse af bevillingen foreligger. Informations- og undervisningsmateriale er udarbejdet ultimo december 2012/primo januar Telefoni, bookingsystem og spørgeskemaer er klargjort primo februar Indretning af lokaler påbegyndes, når endelig bekræftelse af bevilling foreligger. Lokalerne er klar til indvielse medio februar Undervisning i ungdomsklubber påbegyndes ultimo februar Ungdomsmodtagelserne markedsføres februar/marts 2013 gennem informationsfoldere på skoler og andre ungdomsuddannelse samt gennem pressedækning af indvielse og gennem beskrivelse på de kommunale hjemmesider. 12

13 Økonomi Undervisning Undervisningen planlægges i moduler á 1½ time med tillæg af 37,5 % til forberedelse. Der planlægges deltagelse af to undervisere pr. modul. Ungdomsuddannelserne i Frederiksberg Kommune omfatter 40 tiende klasser/klasser på 1-års gymnasium/hf-trin. Der er ingen produktionsskoler i Frederiksberg Kommune de nærmeste er produktionsskolerne på Høffdingsvej 22, 2., 2500 Valby og Enghavevej 82 B, 2450 København SV. Ungdomsuddannelserne i Halsnæs Kommune omfatter 11 tiende klasser/klasser på 1-års gymnasium/hf-trin. I Halsnæs Kommune findes en produktionsskole - Nordsjællands Uddannelsescenter, Hundested - som også optager elever fra de omkringliggende kommuner. Individuel vejledning Samlet set vil der være åbningstid fire gange ugentligt med deltagelse af to jordemødre. Der beregnes ca. 1½ time til klargøring, lukning og administrative opgaver. Driftsomkostninger pr år Lønudgifter Sekretær Jordemødre, konsultation Jordemødre, konsultation Administration, øvrige Undervisning Løn i alt Øvrige driftsomkostninger Booking system, & prøvemateriale Årlige driftsomkostninger Driftsomkostninger for hele perioden Anlægsudgifter, første år Anskaffelser herunder IT-hardware/telefon Samlet udgiftsbudget I alt pr 3 år Der er foretaget estimat over omkostningseffektiviteten ved oprettelse af Ungerådgivning som angivet i bilag 4 13

14 Projektdeltagere Projektansvarlig Jesper Mehlsen, Forskningschef, Koordinerende Forskningscenter, Frederiksberg Hospital Projektkoordinatorer Lise Bjerre, ledende jordemoder, Koordinerende Forskningscenter, Frederiksberg Hospital Kim Natour Svendsen, Leder af klubber, Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Kommune Jan Dehn, Familiechef, Halsnæs Kommune Øvrige projektdeltager Gabriella Rehfeld, jordemoder, Koordinerende Forskningscenter, Frederiksberg Hospital Ditte Herskin, jordemoder, Koordinerende Forskningscenter, Frederiksberg Hospital Marie Hessner, cand. scient. san. pub., Koordinerende Forskningscenter, Frederiksberg Hospital Bjarne Rasmussen, specialkonsulent, Sundhedscenteret, Frederiksberg Kommune Pia Janni Nielsen, leder af familieafdelingen, Halsnæs Kommune Marianne Ansbøl, faglig koordinator i Familieafdelingen, Halsnæs Kommune Referencer Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af professor Lisbeth B. Knudsen, Aalborg Universitet. Abortregisteret Sundhedsstyrelsen. Ung99 En seksuel profil. Forebyggelsessekretariatet. Frederiksberg Kommune m.fl. Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af professor Lisbeth B. Knudsen, Aalborg Universitet. 14

15 Bilag 1: Statistiske oplysninger fra Sundhedsstyrelsen og Frederiksberg Kommune Årsager til uønsket graviditet Sundhedsstyrelsen publicerede i 2010 en undersøgelse af unge kvinder, der får provokeret abort. Ifølge undersøgelsen har under halvdelen af begge aldersgrupper svaret, at de har brugt prævention ved det samleje, hvor de mente, de var blevet gravide. Kvindens alder I alt år år % Mente ikke, jeg kunne blive gravid 28,7 23,8 25,8 Glemte det, tænkte ikke over det 47,4 36,4 40,9 Tog chancen 27,5 26,9 27,2 Var fulde/skæve/påvirkede af stoffer 17,4 6,6 11,1 Havde ikke noget prævention 15,0 7,7 10,7 Stolede på afbrudt samleje 8,5 13,7 11,6 Stolede på sikre perioder 8,9 10,6 10,9 Antal kvinder, der ikke brugte prævention Brug af prævention Anvendelse af p-pille/minipille er klart dominerende i begge grupper, enten aktuelt eller som et middel, der har været anvendt tidligere. Brug af præventionsmidler. Kvindens alder I alt år år % P-piller eller minipiller Nej 27,5 8,1 16,1 Har brugt, men er holdt op 50,5 62,0 57,3 Bruger stadig 21,9 29,9 26,6 Antal, der har besvaret P-ring, p-plaster, p-stav Nej 90,4 86, Har brugt, men er holdt op 9,0 11,3 10,3 Bruger stadig 0,7 2,6 1,8 Antal, der har besvaret Spiral Nej 98,9 95,0 96,6 Har brugt, men er holdt op 0,9 4,3 2,9 Bruger stadig 0,2 0,8 0,5 Antal, der har besvaret Kondom Nej 23,6 35,2 30,5 Ja, har brugt (bruger evt. stadig) 76,4 64,8 69,5 Antal, der har besvaret

16 Årsag til ophør med prævention Kvindens alder Ialt år år % P-piller eller minipiller Ønskede at blive gravid 1,7 6,9 5,0 Blev gravid, selvom jeg tog dem 9,1 14,3 12,4 Skiftede til anden metode 6,0 10,1 8,6 Oplevede bivirkninger 28,3 32,8 31,0 Var bange for bivirkninger 4,3 8,4 6,9 Havde ikke råd 15,1 7,9 10,5 For besværligt at tage dem hver dag 27,5 14,8 19,4 Ophør af kæresteforhold 14,2 18,2 16,8 Antal, der er holdt op med at bruge p-pille eller minipille Kondom Ønskede at blive gravid 2,1 1,5 1,8 Blev gravid, selvom jeg anvendte kondom 14,9 13,9 14,4 Skiftede til anden metode 17,1 21,0 19,2 Kondom ødelægger fornøjelsen ved at dyrke 26,7 21,7 13,9 sex Det er for besværligt at bruge 13,5 14,5 14,1 Partner bryder sig ikke om det 14,9 11,9 13,3 Partners problemer med at få rejsning 2,1 1,5 1,8 Allergisk reaktion 1,4 1,8 1,6 Havde ikke råd 2,8 1,5 2,1 Antal, der er holdt op med at bruge kondom med deres faste partner Undervisning Modtaget seksualundervisning. Kvindens alder I alt 15-19år år % % - I folkeskolen 90,0 89,8 89,9 Heraf: fra en lærer 69,1 71,5 70,5 fra sundhedsplejerske, skolelæge 59,0 53,5 55,8 fra Ung-til-ung underviser 17,1 13,5 15,0 fra andre 9,3 6,9 7,9 Antal kvinder På en ungdomsuddannelse 16,3 16,4 16,3 Heraf: fra en lærer 81,6 81,7 81,6 fra Ung-til-ung underviser 18,2 17,4 17,7 fra andre 6,5 5,5 5,9 Antal kvinder

17 Seksuelt overførbare sygdomme Diagnosticerede tilfælde af klamydia Antal personer under 25 år, der har modtaget behandling for kondylomer 17

18 Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 2010 til år år år år år år år år år I alt Befolkningsudvikling i Halsnæs Kommune 2010 til år år år år år år år år I alt Der vil således være ca og personer i målgruppen i henholdsvis Frederiksberg og Halsnæs Kommune svarende til fordeling på 3:1. 18

19 Bilag 2: Omfang af undervisning Uddannelsesinstitution Antal elever Antal klasser Antal 1.års-klasser Frederiksberg Gymnasium Falkoner Gymnasium Johannesskolens Gymnasium TEC - HTX TEC-Erhvervsuddannelserne Klasse Tre Falke Skole Klasse - Johannesskolen Frederiksværk Gymnasium og HF klasse Arresø skole, Magleblik 10. Klasse - Halsnæs Heldagsskole, Hundested* Samlet * Specialskole med samlæsning for 2-3 klassetrin og specialpædagogisk indsats Moduler Antal timer Forberedelse Timer inkl. forberedelse Samlet timetal Undervisningsuger Timer pr uge Alle 1. års klasser ,7 Ved at vælge alle 1.års klasser med to undervisere pr modul skal der afsættes 7½ timer pr uge. Forudsætningen for nedenstående økonomiske beregning er en åbningstid fra 16-19, fire gange ugentligt med to jordemødre tillagt 1 time pr. åbningsdag til klargøring og afrydning/lukning. Med to jordemødre vil det være muligt at have samtale af minutters varighed med op til unge per uge i 46 uger per år afhængigt af problemets omfang. I den aktuelle pilotfase vil man således under optimale omstændigheder - kunne nå ud til mellem 25 og 30 procent af målgruppen per år. Der tillægges endvidere arbejdstimer til administrative opgaver (journalføring, kvalitetssikring og -udvikling, varebestilling, prøveforsendelse, svarafgivelse, telefonisk kontakt o.a.) 19

20 Driftsomkostninger pr år Lønudgifter Sekretær, booking/visitering Jordemødre, konsultation Jordemødre, konsultation Administration, øvrige Undervisning Løn i alt Øvrige driftsomkostninger Booking system, & prøvemateriale Årlige driftsomkostninger Driftsomkostninger for hele perioden Anlægsudgifter, første år Anskaffelser herunder IT-hardware/telefon Samlet udgiftsbudget I alt pr 3 år

21 Bilag 3: Omkostningsanalyse med relation til ungerådgivning Indledning Usikker sex medfører pga. aborter og infektioner årligt indlæggelser, ambulante konsultationer og 300 dødsfald. Klamydia er en særdeles udbredt sygdom blandt unge og det skønnes således, at personer mellem 18 og 25 år er inficerede med klamydia. Størsteparten af infektionerne er symptomløse, hvilket medfører en vedvarende smittespredning og fare for komplikationer. Klamydia kan medføre ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter, men opdages infektionerne i tide, kan patienterne behandles med en simpel antibiotikakur. Human Papilloma Virus (HPV) kan udover livmoderhalskræft, som der vaccineres i mod - give kønsvorter, som ofte kræver langvarig og gentagen behandling. Infektionen er særdeles hyppigt forekommende. Mycoplasma genitalium er en nyopdaget bakterieart, der kan give betændelse i bitekstiklerne hos mænd og underlivsbetændelse hos kvinder. Ligesom klamydia menes den at kunne medføre ufrivillig barnløshed, men omfanget af denne risiko er endnu ikke fastlagt. Ca. 20 % af den voksne befolkning er smittet med seksuelt overført herpes simplex og oftetst bliver infektionen kronisk, og dermed dyr i både lægehjælp og medicin. HIV kan i dag holdes under kontrol med medicin, men der er stadig ikke udsigt til en helbredende behandling. Som følge af bl.a. længere levetid, vedbliver antallet af HIV-smittede at vokse. Aktuelt er ca. 0,1 % af den danske befolkning HIV-smittede og der påvises ca. 300 nye tilfælde hvert år. Screening for seksuelt overførbare infektioner Klamydia er den kvantitativt mest betydende seksuelt overførbare infektion og det er påvist, at screening er omkostningseffektiv ved en forekomst på mellem 5 og 6 procent og ved anvendelse af en sikker testmetode. Det antages, at forekomsten af klamydiainfektion ligger mellem 5 og 6 procent i Danmark i aldersgruppen 15 til 25 år. Referencemetoden for klamydiatestning er baseret på Polymerase Chain Reaction PCR-metoden af podninger, men indebærer følgende ulemper: 1) svartiden er relativ lang, hvilket forsinker behandlingsstart og 2) kræver to besøg hos lægen med risiko for udeblivelse. Den aktuelt bedste point-of-care metode er Chlamydia Rapid Test (CRT) en antigenbaseret metode, der kan anvendes på såvel podning- som urinprøver (1, se eventuelt Bilag 1). I forhold til referencemetoden har CRT en sensitivitet på 80 procent (identificerer 80% af de positive prøver korrekt) og en specificitet på 99 procent (identificerer de 99% af de negative prøver korrekt). Som illustreret på figur 1 betyder det, at hvis man screener en gruppe på personer med en infektionsforekomst på 5 procent, så vil 50 være inficerede og 950 vil være raske. Med denne infektionsforekomst og den givne metode (CRT, blå tal i Figur 1) vil 40 af de 50 inficerede blive identificeret korrekt, 10 vil have et såkaldt falsk negativt resultat, 940 af de 950 raske vil blive identificeret korrekt mens 10 vil have et såkaldt falsk positivt resultat. Hvis infektionsforekomsten i stedet var 2 procent,, ville de tilsvarende resultater være som illustreret med de røde tal. Det ses at ved en forekomst af klamydiainfektion på 5 procent, vil 1 ud af 4 positive prøver være falsk, mens dette kun gælder 1 ud af 94 negative prøver. Ved en forekomst af klamydiainfektion på 2 procent vil mere en dobbelt så mange positive prøver være falske frem for sande og præcis dette 21