FORHØJET TOBAKSAFGIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORHØJET TOBAKSAFGIFT"

Transkript

1 en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade københavn ø FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU af Mickael Bech Nikolaj Malchow-Møller Gintautas Bloze Amra Rizvanovic

2 JUNI 2012 Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent Gintautas Bloze studentermedhjælp Amra Rizvanovic professor Nikolaj Malchow-Møller og professor Mickael Bech COHERE Centre of Health Economics Research Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

3 JUNI 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Resumé med hovedkonklusioner Udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark Resultater fra litteraturen Indenlandske studier/rapporter Egenpriselasticitet fra udenlandske studier Studier af grænsehandel og smugling Delkonklusion Konsekvenser af ændringer i tobaksafgiften Modelantagelser Resultater Aldersspecifikke beregninger Delkonklusion...28 BILAG...34 Bilag 1. Identifikation af empiriske studier...34 ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

4 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Forord Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der koster flest danskere livet. Omkring danskere dør hvert år af rygning, og det er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdom, kræft og lungesygdomme. Siden 70 erne har myndighederne arbejdet på at forebygge de skadelige effekter af rygning gennem kampagner, oplysning og tilbud om hjælp til rygestop. I de senere år har man i stigende grad også brugt strukturelle håndtag i kampen mod rygning. Et par eksempler er rygeloven, der blev indført i 2007, og forhøjelse af tobaksafgifterne. Der er god evidens for, at afgiftsforhøjelser er et af de mest effektive instrumenter til at få rygerne til at holde op og ikke mindst at forhindre folk i at starte med at ryge. Den 1. april 2012 blev tobaksafgiften sat op igen. Det betyder, at en pakke med 20 stk. cigaretter er steget med 3 kroner i gennemsnit. Det er noget mindre end de 10 kroner, som Forebyggelseskommissionen har anbefalet. Regeringens argumenter imod en mere markant afgiftsstigning er, at grænsehandlen vil vokse, og statens indtægt fra afgifter på tobak og moms vil blive mindre. Det har rejst debat om, hvad man egentligt ved om effekterne af afgiftsstigninger på tobak. Derfor besluttede Vidensråd for Forebyggelse i november 2011 at iværksætte en sundhedsøkonomisk analyse af, hvad der sker med grænsehandlen og statens provenu, når afgifterne på tobak sættes op. Resultaterne fremgår af denne rapport. Rapporten er lavet af COHERE (Centre of Health Economics Research, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi), Syddansk Universitet for Vidensråd for Forebyggelse. Vidensråd for Forebyggelse håber, at rapportens beregninger og konklusioner kan være med til at skabe mere klarhed i debatten om afgift som et instrument til at forbedre folkesundheden. Morten Grønbæk Formand for Vidensråd for Forebyggelse 1

5 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Resumé med hovedkonklusioner Den seneste debat om fastsættelse af tobaksafgifter og specielt afgiftsniveauets betydning for grænsehandlen har rejst en række spørgsmål omkring, hvad der p.t. vides om effekterne af afgiftsændringer på tobak. Formålet med denne rapport er at bidrage med et overblik over den relevante viden fra litteraturen. Rapporten vil specifikt afdække følgende tre spørgsmål: 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobak have på statens provenu? Svarene på de to første spørgsmål er baseret på et studie af den eksisterende litteratur på området. Litteraturstudiet identificerer og gennemgår eksisterende empiriske analyser omkring betydningen af pris og afgifter for den indenlandske efterspørgsel efter tobak og grænsehandlen med tobak. Dermed er man også i stand til at udlede effekten på det samlede forbrug af tobak. Svaret på det tredje spørgsmål vil naturligvis afhænge af svarene på de to første spørgsmål samt den konkrete indretning af afgiftssystemet. Til at besvare dette spørgsmål anvendes en simulationsmodel, der tager udgangspunkt i den model, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) har brugt i deres beregninger af statens provenu ved ændringer i tobaksafgiften. Modellen specificeres med udgangspunkt i de antagelser, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) tidligere har anvendt, men derudover anvendes en række alternative antagelser om forbruget og grænsehandlen baseret på de relevante erfaringer fra litteraturen indhentet i forbindelse med de to første spørgsmål. Modellen tjener desuden som en illustration af svarene på de to første spørgsmål i forbindelse med en række konkrete afgiftsstigninger i en dansk kontekst. 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? De eksisterende empiriske studier af tobaksforbrugets prisfølsomhed viser som forventet, at en stigning i prisen på tobak reducerer den indenlandske efterspørgsel efter tobak. Med andre ord, i forbindelse med en afgiftsstigning i Danmark vil de danske forbrugere købe mindre tobak i Danmark. Der er imidlertid stor variation i de effekter, der dokumenteres i litteraturen. Blandt de 39 identificerede studier, som udelukkende ser på effekterne af prisændringer på den indenlandske efterspørgsel, finder man således, at tobaksforbruget falder med mellem 0,13% og 0,82%, når prisen stiger med 1%. Disse udsving i estimaterne kan delvis tilskrives forskelle i typen af de anvendte data, forskellige oprindelseslande for data samt forskelle i de anvendte metoder. Således tenderer fx studier baseret på aggregerede data typisk til at finde 2

6 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 større effekter end studier baseret på individdata. Dette kan skyldes, at studierne baseret på individdata ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at en prisstigning påvirker ikke blot forbruget blandt rygere, men også prævalensen af rygere. Der er enkelte studier i litteraturen, som adskiller effekten af prisstigninger på sandsynligheden for at starte eller at være ryger fra effekten på det samlede forbrug. Disse studier finder, at prævalensen falder med mellem 0,06% og 0,6%, når prisen stiger med 1%. 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? Selvom det kan være nærliggende at fortolke de ovenstående effekter på den indenlandske efterspørgsel som effekter på forbruget, så har specielt nyere studier i litteraturen påpeget betydningen af at inddrage grænsehandel med og smugling af cigaretter, når man skal vurdere den samlede effekt på forbruget af fx en afgiftsstigning. Når prisen på tobak i Danmark bliver højere end i andre lande, så kan det betale sig for forbrugerne at henlægge dele af deres indkøb til disse lande. Denne såkaldte grænsehandel, som dækker over både afgiftsbelagt handel i andre lande og taxfree køb på rejser, betyder, at effekten af en afgiftsstigning på forbruget af tobak ikke behøver at være den samme som effekten på den indenlandske efterspørgsel efter tobak. Litteraturen vedrørende grænsehandel er meget heterogen, og langt de fleste studier stammer fra USA. Det er derfor vanskeligt at drage stærke konklusioner fra litteraturen, som direkte kan oversættes til en dansk sammenhæng. Der er dog enkelte generelle konklusioner. De studier, som tager højde for grænsehandel i deres analyser, finder således, at forbruget af tobak i befolkningen reduceres mindre end salget af tobak i hjemlandet, når prisen stiger. Det skyldes, at prisstigninger i ét land, og dermed større prisforskelle mellem to nærtliggende geografiske områder, også medfører større grænsehandel. Konkret finder litteraturen, at når prisforskellen stiger med 1%, så stiger omfanget af grænsehandlen med mellem 0,09% og 0,55%. Den negative effekt på den indenlandske efterspørgsel bør korrigeres for dette, når man ønsker at finde effekten på forbruget af en afgiftsstigning. Blandt de 11 studier, der tager højde for grænsehandel, finder man, at forbruget falder med mellem 0,03% og 0,85%, når prisen stiger med 1%. På trods af den metodisk mere korrekte tilgang, er estimaterne altså ikke markant anderledes end i den del af litteraturen, der ikke tager højde for grænsehandel. Enkelte studier har analyseret betydningen af afstanden til grænsen for omfanget af grænsehandlen, og her påvises der som forventet en negativ sammenhæng mellem afstand og grænsehandel. Det er imidlertid vanskeligt at omsætte disse estimater til en dansk kontekst. Endelig viser den meget sparsomme litteratur omkring omfanget af tobakssmugling, at de fundne effekter på forbruget bliver endnu mindre, når der også tages højde for smugling. Denne litteratur viser dog også, at der er betydelig variation i omfanget af smugling på tværs af forskellige lande, og at disse forskelle ikke udelukkende kan forklares ved det enkelte lands priser på tobak. Det tyder på, at omfanget af smuglingen også er afhængig af f.eks. de pågældende landes indsatser mod smugling. 3

7 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Sammenfattende viser litteraturstudierne, at retningen af effekterne på den indenlandske efterspørgsel, grænsehandlen og forbruget er som forventet: Afgiftsstigninger sænker den indenlandske efterspørgsel og forbruget, mens de øger grænsehandlen. Imidlertid er der stor usikkerhed omkring de præcise størrelser af disse effekter. 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobak have på statens provenu? Simulationsmodellen i rapportens afsluttende del, som anvendes til at analysere konsekvenserne af afgiftsstigninger for statens provenu, tager udgangspunkt i den model, som Skatteministeriet anvendte i forbindelse med beregninger for Forebyggelseskommissionen i Den af Skatteministeriet anvendte prisfølsomhed for forbruget ligger imidlertid i den lave ende i forhold til værdierne fra de gennemgåede studier. Skatteministeriet antager at forbruget falder med 0,115%, når prisen på tobak stiger med 1%. Denne prisfølsomhed kaldes her en lav prisfølsomhed. Der anvendes i rapporten også to alternative værdier for prisfølsomhed af forbruget: En middel værdi, der svarer til gennemsnittet af værdierne fra de gennemgåede studier samt en høj værdi, der svarer til et meget optimistisk scenarie, hvor forbruget af cigaretter er forholdsvis prisfølsomt. Desuden analyseres konsekvenserne under fire forskellige scenarier for grænsehandlens prisfølsomhed. De fire scenarier for grænsehandlen adskiller sig ved deres antagelser for tre parametre. Den første parameter er hvor følsom grænsehandlen i forhold til en afgiftsstigning, den anden parameter er antagelser om ved hvilken afgiftsstigning grænsehandlen sætter ind, og den sidste parameter er antagelser om køb af taxfree cigaretter. Formålet med at variere disse parametre er at analysere, hvor følsomme resultaterne er for ændringer i disse parametre. Modelberegningerne viser, at der ved den prisfølsomhed på -0,115, som Skatteministeriet har benyttet, vil være en positiv effekt på statens afgiftsprovenu ved alle de analyserede afgiftsstigninger under alle fire scenarier for grænsehandel. Det betyder, at staten vil få penge i kassen. Først ved afgiftsstigninger på 30% eller derover i det mest pessimistiske scenarie for grænsehandlen vil provenuet være negativt. Ved en middel værdi af forbrugets prisfølsomhed er effekterne betydeligt mere blandede og afhængig af antagelserne på de tre nævnte parametre. To af scenarierne for grænsehandlen giver anledning til negative provenueffekter for staten, mens de to andre scenarier stadig giver positive men mere beskedne provenugevinster til staten. Endelig vil provenueffekterne generelt være negative ved den høje prisfølsomhed. Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at der hersker betydelig usikkerhed omkring effekterne på statens provenu af en afgiftsstigning. Effekterne er således stærkt afhængige af antagelserne om forbrugets og grænsehandlens prisfølsomhed. Ved lave følsomheder vil staten få et højere afgiftsprovenu, og omvendt ved høje følsomheder. Rapporten viser også, at selvom gruppen af årige kun udgør omkring 16% af det samlede antal rygere, så vil de tegne sig for ca. en tredjedel af faldet i cigaretforbruget ved en afgiftsstigning. Denne tendens til, at de unges forbrug 4

8 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 falder relativt meget i forhold til de ældres, betyder for det første, at der er ekstra sundhedsmæssige gevinster at hente ved en afgiftsforhøjelse, idet de unge vil reducere deres forbrug kraftigere end den ældre del af rygerne. På lang sigt vil dette dog også gå ud over statens provenu fra tobaksafgifter, fordi andelen af rygere vil blive reduceret yderligere med tiden. Afslutningsvist skal det bemærkes, at afgifter på tobak kan betragtes som en regressiv skat, da det er velkendt, at prævalensen af rygere er højere blandt lavindkomstgrupper end blandt højindkomstgrupper. En stigning i afgifterne vil derfor ramme de laveste indkomstgrupper relativt hårdere. Et argument imod dette er, at de lave indkomstgrupper også får det største relative incitament til at stoppe deres rygning, når prisen stiger. Det er dog stadig debatteret i litteraturen, hvorvidt lavindkomstgrupperne rent faktisk også stopper med at ryge i højere grad end højindkomstgrupperne. Dette aspekt er ikke systematisk afdækket i dette litteraturstudie, men det må vurderes, at det bør indgår i en samlet vurdering af konsekvenserne af afgiftsændringer. 5

9 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI Indledning Det er veldokumenteret, at rygning er en af de alvorligste risikofaktorer for sundheden. Ifølge Forebyggelseskommissionen kan ca. en fjerdedel af alle årlige dødsfald henføres direkte til rygning. En forhøjelse af tobaksafgiften anses ofte for at være et af de mest effektive instrumenter til at reducere tobaksforbruget, til helt at forhindre rygestart blandt specielt unge samt til at motivere rygestop blandt nuværende rygere. Endelig er tobaksafgifter er også en vigtig indtægtskilde for staten. Forebyggelseskommissionen anbefalede i 2009 en forhøjelse af tobaksafgiften med 100%, hvorved man mente, at antallet af rygere ville kunne reduceres med 8%, samtidig med at man ville opnå et positivt afgiftsprovenu (Forebyggelseskommissionen, 2009). Danske regeringer har flere gange benyttet sig af afgiftsforhøjelser, og senest har S-SF-R-regeringen i finansloven for 2012 vedtaget en forøgelse af tobaksafgiften, som træder i kraft den 1. april Tobaksafgifterne omfatter cigaretter, cigarer, finskåren og grovskåren tobak, snus, cerutter, cigarillos, skrå og cigaretpapir. Afgiftsstigningen på cigaretter betyder, at en pakke med 20 stk. cigaretter vil stige med 3 kr. i gennemsnit. Den seneste diskussion om afgiftsstigninger og de forventede virkninger på tobaksforbruget, grænsehandlen og skatteprovenuet viser med stor tydelighed, at der er betydelige usikkerhed omkring de præcise forventninger til virkningerne. Den mest velkendte og observerbare effekt af en afgiftsstigning er, at det indenlandske salg af tobak falder. Det reducerede indenlandske salg kan skyldes tre effekter. Dels kan det skyldes, at der bliver færre rygere, dvs. prævalensen falder, enten ved at nuværende rygere stopper med at ryge, eller ved at færre starter med at ryge. Specielt prisens afskrækkende virkning på opstart er meget relevant for yngre personer. Dels kan det reducerede salg skyldes, at rygerne forbruger en mindre mængde. Endelig kan et lands afgiftsændringer medføre ændringer i grænsehandlen samt potentielt smugling, hvilket betyder, at reduktionen i forbruget af tobak bliver mindre end reduktionen i det indenlandske salg af tobaksvarer. Hvis der ikke tages højde for den sidste effekt, så overvurderes effekten af afgiftsstigningen på det samlede forbrug. Langt de fleste videnskabelige studier af tobaksefterspørgslens prisfølsomhed har ikke medtaget effekterne på grænsehandel og smugling, hvilket betyder, at tobaksforbrugets prisfølsomhed overvurderes, da en del af den indenlandske efterspørgsel erstattes af grænsehandel og smugling. Ændringer i grænsehandlen kan potentielt have stor betydning for det samlede forbrug, og de vil også være af central betydning for effekterne på statens afgiftsprovenu. En væsentlig usikkerhed ved forudsigelser af effekterne af ændringer i tobaksafgifterne skyldes usikkerheden om påvirkningen af grænsehandlen. I Velfærdskommissionens beregninger fra 2009 er der taget højde for grænsehandlen, men der er ikke taget højde for, at høje tobaksafgifter vil kunne medføre en såkaldt ketchup-effekt, som man har erfaret fra andre lande med store forhøjelser af afgiften på tobak. En ketchup-effekt betyder, at når afgifterne bliver tilpas høje, vil der pludselig ske en stor stigning i grænsehandlen samt blive skabt incitamenter til at handle illegalt, dvs. 6

10 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 købe smuglercigaretter. En sådan ketchup-effekt vil medføre, at skatteprovenuet bliver væsentligt lavere end forventet. Ketchup-effekten er set i bl.a. Storbritannien, Sverige og Norge, hvor henholdsvis lidt over 25%, 12% og 29% af cigaretforbruget nu stammer fra grænsehandel og smugling (Skatteministeriet, 2010). Det vides dog ikke, hvor høje tobaksafgifterne skal være, før en sådan ketchup-effekt indtræder. Udover over de direkte effekter på forbruget af tobak, så kan der også forekomme andre effekter, såsom at rygerne ændrer deres forbrug i retning af andre tobaksformer og cigaretmærker. Rygerne kan f.eks. skifte til billigere eller hjemmerullede cigaretter. Disse effekter vil have betydning for de sundhedsmæssige effekter af afgiftsændringen, og det vil også påvirke statens afgiftsprovenu, afhængigt af hvordan afgiften er sammensat. I Danmark er der sket en substitution over mod billigere mærker, men dette vil dog ikke have væsentlig betydning for afgiftsprovenuet. Formålet med denne rapport er overordnet at bidrage til debatten om effekterne af ændringer i tobaksafgiften med viden fra den videnskabelige litteratur. Rapporten baserer sig på resultater fra tidligere empiriske studier om de økonomiske konsekvenser af tobaksafgifter. Der foretages således ingen selvstændige empiriske analyser. Rapporten afdækker følgende spørgsmål: 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobaksvarer? 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobaksvarer have på statens provenu? Rapporten indeholder et litteraturstudie samt en simulationsmodel, som vil bidrage med svar på disse spørgsmål. Litteraturstudiet identificerer og gennemgår de empiriske studier omkring betydningen af pris og afgifter for forbrug, efterspørgsel og grænsehandel med tobak. Resultaterne fra studierne rapporteres som elasticiteter, der er en økonomisk betegnelse for forbrugernes prisfølsomhed. Egenpriselasticiteten angiver således den procentvise ændring i tobaksefterspørgslen ved en ændring i prisen på én procent. En egenpriselasticitet på f.eks. -0,3 betyder, at tobaksforbruget falder med 0,3%, når prisen øges med 1%. Omfanget af grænsehandlen beskrives ved en såkaldt krydspriselasticitet, når det er muligt ud fra studiernes resultater. En krydspriselasticitet angiver den procentvise ændring i grænsehandlen ved en stigning i den indenlandske pris på tobak på én procent. Således betyder en krydspriselasticitet på 0,2, at omfanget af grænsehandlen stiger med 0,2%, når den indenlandske pris på tobak stiger med 1%. I enkelte tilfælde vil begrebet prævalenselasticitet også blive brugt som udtryk for, hvordan prisen på tobak påvirker antallet af rygere. Prævalenselasticiteten betegner således den procentvise ændring i antallet af rygere ved en stigning i prisen på tobak på én procent. I studier, som skelner mellem prævalens og forbrug for rygere, vil der også blive talt 7

11 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 om den betingede priselasticitet, som udtrykker rygernes prisfølsomhed. Den betingede priselasticitet angiver således den procentvise ændring i forbruget blandt rygere ved en ændring i prisen på tobak på én procent. I studier, som opdeler effekterne af prisændringer på hhv. prævalensen af rygere og forbruget blandt rygere, vil betegnelsen den totale egenpriselasticitet også forekomme. Den totale egenpriselasticitet er den samlede procentvise effekt på tobaksforbruget via en ændring i prævalensen af rygere og via et ændret forbrug blandt rygere ved en ændring i prisen på tobak på én procent. Ud fra erfaringerne fra de empiriske studier fra litteraturen opbygges afslutningsvis en simulationsmodel, der belyser den forventede effekt af en afgiftsstigning på det samlede cigaretforbrug, den indenlandske efterspørgsel efter cigaretter, grænsehandlen med cigaretter og statens afgiftsprovenu. Modellen formuleres med udgangspunkt i de antagelser og elasticiteter, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) har brugt i deres beregninger af statens provenu ved ændringer i tobaksafgifterne, men der anvendes også alternative antagelser baseret på de relevante erfaringer fra litteraturen. Det skal afslutningsvis nævnes, at fokus i denne rapport er på effekterne på forbrug, indenlandsk salg og afgiftsprovenu af en forøgelse af tobaksafgiften og ikke på de sundhedsmæssige aspekter, som er belyst i Forebyggelseskommissionens rapport (2009). Derudover er der heller ikke fokus på de afledte økonomiske konsekvenser, som f.eks. de reducerede sundhedsudgifter, der er analyseret i eksempelvis DSI s rapporter (Nørregaard 2011; Kilsmark & Würgler 2008). Det er velkendt, at afgiftsforhøjelser forårsager ulighed, idet det især er lavindkomstgrupper og mindre uddannede, der bliver hårdest ramt. Det skyldes, at prævalensen af rygere er højere blandt disse grupper. I denne forstand er afgiftsstigninger at betragte som en regressiv skat. En regressiv skat betegner en skat, som udgør en større andel af ens indkomst, jo mindre indkomst man har. Et modargument i litteraturen er, at de lavere indkomstgrupper også får det største relative incitament til at stoppe deres rygning. Det er dog stadig debatteret i litteraturen, hvorvidt de lavere indkomstgrupper rent faktisk også i højere grad stopper med at ryge i forhold til højindkomstgrupper. Dette aspekt er ikke systematisk afdækket i dette litteraturstudie. I forbindelse med simulationsmodellen vil der imidlertid blive lavet enkelte tentative forsøg på at fordele effekterne på forskellige aldersgrupper, da det er velkendt, at prisfølsomheden varierer på tværs af disse grupper. Resten af rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 skitserer udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark i grove træk. I kapitel 3 præsenteres resultaterne fra de identificerede studier fra litteraturen. Kapitlet uddyber udvalgte studier, mens resten er præsenteret i oversigtsform i tabeller. Kapitel 4 præsenterer simulationsmodellen og resultater fra denne. 8

12 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI Udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark Afgiften på tobak er sammensat af værdiafgiften og stykafgiften, hvortil der også skal lægges moms som på andre varer. Siden 2003 har afgiften været ændret flere gange: > April 1986 september 2003: værdiafgiften 21,22%, stykafgiften 60,68 øre pr. stk. > Oktober 2003 december 2004: værdiafgiften 21,22%, stykafgiften 48,29 øre pr. stk. > Januar 2005 december 2009: værdiafgiften 13,61%, stykafgiften 63,66 øre pr. stk. > Januar 2010 juni 2010: værdiafgiften 20,08%, stykafgiften 62,98 øre pr. stk. > Juli 2010 marts 2012: værdiafgiften 21,65%, stykafgiften 67,5 øre pr. stk. > April : værdiafgiften 1%, stykafgiften 116,65 øre pr. stk. Hvis man omregner satserne til priser for en pakke Prince (20 stk.), så var den samlede tobaksafgift ekskl. moms på 19,24 kr. i Samme år blev afgifterne sat ned i forbindelse med afskaffelsen af 24-timers reglen, hvilket betød, at tobaksafgiften på en pakke Prince faldt til 16,04 kr. Sidenhen blev den gradvist forøget, og i starten af 2012 er den samlede tobaksafgift på 23,75 kr., givet at en pakke Prince (20 stk.) koster 42 kr. Figur 1 herunder viser prisindekset for cigaretter, som illustrerer op- og nedjusteringerne af afgifterne. Tabel 1 nedenfor viser prisudviklingen i forhold til Tyskland. 9

13 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Figur 1: Forbrugerprisindeks for cigaretter (2000=100) Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser udviklingen i det afgiftspligtige salg i Danmark samt omfanget af grænsehandel med tobak. Det afgiftspligtige salg havde et tydeligt ryk opad fra 2002 til 2004, som delvist kan tilskrives afgiftsnedsættelsen i oktober Det efterfølgende fald i salget skyldes delvist en forøgelse af afgifterne og delvist loven om rygeforbud på offentlige steder i

14 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Figur 2: Salg af tobak per indbygger i Danmark og grænsehandel, Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet Grænsehandlen faldt fra 900 mio. stk. i 2003 til 450 mio. stk. i De 450 mio. stk. cigaretter i 2009 bestod primært af taxfree cigaretter og cigaretter fra Syd- og Østeuropa. Grænsehandlen med cigaretter fra Tyskland er faldet siden 2002, hvor prisforskellen er blevet reduceret (se tabel 1), og den antages at have været ubetydelig i , hvor prisen i Tyskland i gennemsnit har været højere end i Danmark. 11

15 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Tabel 1. Prisudviklingen på en pakke Prince, 20 stk. (2010-priser) Danmark Tyskland Prisforskel Note: SKM s beregninger for , mens 2011 er egne beregninger, hvor pris for Tyskland baserer sig på Kilde: Skatteministeriets svar på spørgsmål nr. 701 af 15. september 2010 fra Skatteudvalget. 3. Resultater fra litteraturen Der er foretaget en litteratursøgning til identifikation af empiriske studier af, hvordan prisen på tobak påvirker den indenlandske efterspørgsel og forbruget af tobak, grænsehandlen med tobak samt smugling af tobak. Litteratursøgningen er beskrevet i bilag 1. Formålet med litteraturgennemgangen er dels at besvare spørgsmål 1 og 2 samt at give input til simulationsmodellen i næste kapitel, som anvendes til at besvare spørgsmål 3. Kapitlet gennemgår først de få danske studier i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 gennemgås studier af prisfølsomheden af det indenlandske salg af tobaksvarer med fokus på de estimerede egenpriselasticiteter. I afsnit 3.3 gennemgås studier omkring omfanget af grænsehandel og smugling, og det forklares, hvordan inddragelse af disse aspekter påvirker de estimerede effekter på forbruget. Endelig laves en opsamling og delkonklusion i afsnit Indenlandske studier/rapporter Der er meget få studier af prissensitiviteten af tobaksefterspørgslen og -forbruget i Danmark. Det eneste kendte forsøg på at estimere egenpriselasticiteten af det afgiftspligtige cigaretsalg i Danmark er af Jes Søgaard (Søgaard 2006). I dette studie estimeres egenpriselasticiteten til at ligge mellem -0,26 og -0,56 på baggrund af analyser af aggregerede salgs- og prisdata fra 1947 til Ved en egenpriselasticitet på -0,26 vil en stigning i prisen på tobak på 1% reducere forbruget af tobak med 0,26%. Det skal bemærkes, at der i dette studie ikke eksplicit er taget højde for forbrug af illegale cigaretter og grænsehandel med cigaretter. Ved afgiftsforhøjelser i Danmark vil en andel af forbrugerne som tidligere nævnt skifte til cigaretter købt i udlandet legalt eller illegalt. Dermed falder det samlede forbrug af cigaretter i Danmark mindre end salget af afgiftspligtige cigaretter i Danmark. Derudover skal det bemærkes, at Søgaards analyser er foretaget på aggregerede data, hvor der ikke er sondret mellem prævalenselasticiteter og betingede priselasticiteter. Erfaringsmæssigt er estimater af egenpriselasticiteter, der er baseret på aggregerede data større end estimater baseret på individdata. Disse indvendinger kan, som også omtalt i 12

16 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Søgaard (2006), betyde, at estimaterne kan tendere til at overvurdere effekterne. I 2009 har Skatteministeriet i forbindelse med Forebyggelseskommissionens arbejde regnet på konsekvenserne af ændringer i tobaksafgiften. Disse beregninger tager højde for grænsehandel og udlændinges køb i Danmark, og på den baggrund blev cigaretforbrugets egenpriselasticitet vurderet til at være -0,115 altså betydeligt mindre end i Søgaard (2006). Dette var bl.a. baseret på observationer fra tidligere afgiftsnedsættelser og afskaffelsen af 24-timers reglen i På baggrund af antagelser om danskernes køb i udlandet og udlændinges køb i Danmark beregnede Skatteministeriet (2009), at en forøgelse af tobaksafgiften med 30% (svarende til at prisen på en pakke Prince forøges med ca. 6 kr.) ville medføre et reduceret forbrug på 200 mio. stk. cigaretter og give staten en nettoprovenugevinst på 899 mio. kr. I 2010 har Skatteministeriet genberegnet konsekvenserne ved en forøgelse af tobaksafgiften med lidt anderledes antagelser om grænsehandlen. Her beregner de nettoprovenugevinsten til at være 740 mio. kr. ved en afgiftsforøgelse på 6 kr. Antagelserne bag Skatteministeriets beregninger beskrives nærmere i kapitel Egenpriselasticitet fra udenlandske studier Litteraturen konkluderer entydigt, at en forøgelse af prisen på tobak reducerer det samlede forbrug af tobak. I dette afsnit rapporteres udelukkende resultater fra studier, som kun har set på, hvordan pris-/afgiftsændringer påvirker det indenlandske salg af tobak. Disse studier og de rapporterede egenpriselasticiteter tager således ikke højde for grænsehandel og smugling. Derfor må det forventes, at en række af studierne overvurderer tobaksforbrugets prisfølsomhed. Der er i alt identificeret 39 studier ved hjælp af søgeafgrænsningerne beskrevet i bilag 1, der udelukkende ser på den indenlandske efterspørgsel uden at tage højde for grænsehandel og smugling. De estimerede egenpriselasticiteter for cigaretter i disse studier spænder fra -0,13 til -0,82. Dog har Singleton (2008) estimeret egenpriselasticiteten til at være -1,37 i USA, hvilket er en del højere end de øvrige empiriske studier. Egenpriselasticiteterne fra de 39 studier fremgår af tabel 2. Gallet & List (2003) har i et metastudie beregnet en median egenpriselasticitet på -0,40 for den kortsigtede effekt samt en egenpriselasticitet på -0,44 for den langsigtede effekt. En egenpriselasticitet på -0,4 betyder, at efterspørgslen efter tobak reduceres med 0,40%, når prisen stiger med 1%. Metastudiet analyser også, hvordan forskellige metoder, datatyper og befolkningssegmenter påvirker estimaterne af egenpriselasticiteterne. Et af de interessante resultater er, at studier med aggregerede data generelt rapporterer højere estimater for egenpriselasticiteten. Gallet & List (2003) finder således en median egenpriselasticitet på -0,39 for studier, der har anvendt individdata, og en median 13

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Status over grænsehandel. Bilagsrapport 2012

Status over grænsehandel. Bilagsrapport 2012 Status over grænsehandel Bilagsrapport 2012 Bilagsrapport Status over grænsehandel 2012 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Afgiftsændringer i og omkring Danmark... 5 1.1. Afgiftsændringer i Danmark... 5 1.1.2

Læs mere

Status over grænsehandel

Status over grænsehandel Status over grænsehandel Juni 2007 Publikationen er elektronisk og kan hentes på www.skm.dk ISBN: 87-90922-80-8 - 1 - Indholdsfortegnelse Indledning...3 Kapitel 1. Sammenfatning...4 1. Resumé...4 2. Elementer

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Anbefalinger til udformning af sukkerafgift

Anbefalinger til udformning af sukkerafgift Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 268 Offentligt damvad.com info@damvad.dk Tel.: +45 3315 7554 Badstuestræde 20 1209 København K Anbefalinger til udformning af sukkerafgift Regeringen har sammen

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Rapport om grænsehandel 2001

Rapport om grænsehandel 2001 Rapport om grænsehandel 2001 Indholdsfortegnelse I. Indledning II. Sammenfatning og anbefalinger 1. Denne rapport indeholder 2. Hovedresultaterne 3. Grænsehandelsfølsomme varer 4. Afgiftspolitiske konsekvenser

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark Marlene Willemann Würgler Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere