FORHØJET TOBAKSAFGIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORHØJET TOBAKSAFGIFT"

Transkript

1 en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade københavn ø FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU af Mickael Bech Nikolaj Malchow-Møller Gintautas Bloze Amra Rizvanovic

2 JUNI 2012 Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent Gintautas Bloze studentermedhjælp Amra Rizvanovic professor Nikolaj Malchow-Møller og professor Mickael Bech COHERE Centre of Health Economics Research Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

3 JUNI 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Resumé med hovedkonklusioner Udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark Resultater fra litteraturen Indenlandske studier/rapporter Egenpriselasticitet fra udenlandske studier Studier af grænsehandel og smugling Delkonklusion Konsekvenser af ændringer i tobaksafgiften Modelantagelser Resultater Aldersspecifikke beregninger Delkonklusion...28 BILAG...34 Bilag 1. Identifikation af empiriske studier...34 ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

4 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Forord Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der koster flest danskere livet. Omkring danskere dør hvert år af rygning, og det er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdom, kræft og lungesygdomme. Siden 70 erne har myndighederne arbejdet på at forebygge de skadelige effekter af rygning gennem kampagner, oplysning og tilbud om hjælp til rygestop. I de senere år har man i stigende grad også brugt strukturelle håndtag i kampen mod rygning. Et par eksempler er rygeloven, der blev indført i 2007, og forhøjelse af tobaksafgifterne. Der er god evidens for, at afgiftsforhøjelser er et af de mest effektive instrumenter til at få rygerne til at holde op og ikke mindst at forhindre folk i at starte med at ryge. Den 1. april 2012 blev tobaksafgiften sat op igen. Det betyder, at en pakke med 20 stk. cigaretter er steget med 3 kroner i gennemsnit. Det er noget mindre end de 10 kroner, som Forebyggelseskommissionen har anbefalet. Regeringens argumenter imod en mere markant afgiftsstigning er, at grænsehandlen vil vokse, og statens indtægt fra afgifter på tobak og moms vil blive mindre. Det har rejst debat om, hvad man egentligt ved om effekterne af afgiftsstigninger på tobak. Derfor besluttede Vidensråd for Forebyggelse i november 2011 at iværksætte en sundhedsøkonomisk analyse af, hvad der sker med grænsehandlen og statens provenu, når afgifterne på tobak sættes op. Resultaterne fremgår af denne rapport. Rapporten er lavet af COHERE (Centre of Health Economics Research, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi), Syddansk Universitet for Vidensråd for Forebyggelse. Vidensråd for Forebyggelse håber, at rapportens beregninger og konklusioner kan være med til at skabe mere klarhed i debatten om afgift som et instrument til at forbedre folkesundheden. Morten Grønbæk Formand for Vidensråd for Forebyggelse 1

5 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Resumé med hovedkonklusioner Den seneste debat om fastsættelse af tobaksafgifter og specielt afgiftsniveauets betydning for grænsehandlen har rejst en række spørgsmål omkring, hvad der p.t. vides om effekterne af afgiftsændringer på tobak. Formålet med denne rapport er at bidrage med et overblik over den relevante viden fra litteraturen. Rapporten vil specifikt afdække følgende tre spørgsmål: 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobak have på statens provenu? Svarene på de to første spørgsmål er baseret på et studie af den eksisterende litteratur på området. Litteraturstudiet identificerer og gennemgår eksisterende empiriske analyser omkring betydningen af pris og afgifter for den indenlandske efterspørgsel efter tobak og grænsehandlen med tobak. Dermed er man også i stand til at udlede effekten på det samlede forbrug af tobak. Svaret på det tredje spørgsmål vil naturligvis afhænge af svarene på de to første spørgsmål samt den konkrete indretning af afgiftssystemet. Til at besvare dette spørgsmål anvendes en simulationsmodel, der tager udgangspunkt i den model, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) har brugt i deres beregninger af statens provenu ved ændringer i tobaksafgiften. Modellen specificeres med udgangspunkt i de antagelser, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) tidligere har anvendt, men derudover anvendes en række alternative antagelser om forbruget og grænsehandlen baseret på de relevante erfaringer fra litteraturen indhentet i forbindelse med de to første spørgsmål. Modellen tjener desuden som en illustration af svarene på de to første spørgsmål i forbindelse med en række konkrete afgiftsstigninger i en dansk kontekst. 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? De eksisterende empiriske studier af tobaksforbrugets prisfølsomhed viser som forventet, at en stigning i prisen på tobak reducerer den indenlandske efterspørgsel efter tobak. Med andre ord, i forbindelse med en afgiftsstigning i Danmark vil de danske forbrugere købe mindre tobak i Danmark. Der er imidlertid stor variation i de effekter, der dokumenteres i litteraturen. Blandt de 39 identificerede studier, som udelukkende ser på effekterne af prisændringer på den indenlandske efterspørgsel, finder man således, at tobaksforbruget falder med mellem 0,13% og 0,82%, når prisen stiger med 1%. Disse udsving i estimaterne kan delvis tilskrives forskelle i typen af de anvendte data, forskellige oprindelseslande for data samt forskelle i de anvendte metoder. Således tenderer fx studier baseret på aggregerede data typisk til at finde 2

6 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 større effekter end studier baseret på individdata. Dette kan skyldes, at studierne baseret på individdata ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at en prisstigning påvirker ikke blot forbruget blandt rygere, men også prævalensen af rygere. Der er enkelte studier i litteraturen, som adskiller effekten af prisstigninger på sandsynligheden for at starte eller at være ryger fra effekten på det samlede forbrug. Disse studier finder, at prævalensen falder med mellem 0,06% og 0,6%, når prisen stiger med 1%. 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? Selvom det kan være nærliggende at fortolke de ovenstående effekter på den indenlandske efterspørgsel som effekter på forbruget, så har specielt nyere studier i litteraturen påpeget betydningen af at inddrage grænsehandel med og smugling af cigaretter, når man skal vurdere den samlede effekt på forbruget af fx en afgiftsstigning. Når prisen på tobak i Danmark bliver højere end i andre lande, så kan det betale sig for forbrugerne at henlægge dele af deres indkøb til disse lande. Denne såkaldte grænsehandel, som dækker over både afgiftsbelagt handel i andre lande og taxfree køb på rejser, betyder, at effekten af en afgiftsstigning på forbruget af tobak ikke behøver at være den samme som effekten på den indenlandske efterspørgsel efter tobak. Litteraturen vedrørende grænsehandel er meget heterogen, og langt de fleste studier stammer fra USA. Det er derfor vanskeligt at drage stærke konklusioner fra litteraturen, som direkte kan oversættes til en dansk sammenhæng. Der er dog enkelte generelle konklusioner. De studier, som tager højde for grænsehandel i deres analyser, finder således, at forbruget af tobak i befolkningen reduceres mindre end salget af tobak i hjemlandet, når prisen stiger. Det skyldes, at prisstigninger i ét land, og dermed større prisforskelle mellem to nærtliggende geografiske områder, også medfører større grænsehandel. Konkret finder litteraturen, at når prisforskellen stiger med 1%, så stiger omfanget af grænsehandlen med mellem 0,09% og 0,55%. Den negative effekt på den indenlandske efterspørgsel bør korrigeres for dette, når man ønsker at finde effekten på forbruget af en afgiftsstigning. Blandt de 11 studier, der tager højde for grænsehandel, finder man, at forbruget falder med mellem 0,03% og 0,85%, når prisen stiger med 1%. På trods af den metodisk mere korrekte tilgang, er estimaterne altså ikke markant anderledes end i den del af litteraturen, der ikke tager højde for grænsehandel. Enkelte studier har analyseret betydningen af afstanden til grænsen for omfanget af grænsehandlen, og her påvises der som forventet en negativ sammenhæng mellem afstand og grænsehandel. Det er imidlertid vanskeligt at omsætte disse estimater til en dansk kontekst. Endelig viser den meget sparsomme litteratur omkring omfanget af tobakssmugling, at de fundne effekter på forbruget bliver endnu mindre, når der også tages højde for smugling. Denne litteratur viser dog også, at der er betydelig variation i omfanget af smugling på tværs af forskellige lande, og at disse forskelle ikke udelukkende kan forklares ved det enkelte lands priser på tobak. Det tyder på, at omfanget af smuglingen også er afhængig af f.eks. de pågældende landes indsatser mod smugling. 3

7 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Sammenfattende viser litteraturstudierne, at retningen af effekterne på den indenlandske efterspørgsel, grænsehandlen og forbruget er som forventet: Afgiftsstigninger sænker den indenlandske efterspørgsel og forbruget, mens de øger grænsehandlen. Imidlertid er der stor usikkerhed omkring de præcise størrelser af disse effekter. 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobak have på statens provenu? Simulationsmodellen i rapportens afsluttende del, som anvendes til at analysere konsekvenserne af afgiftsstigninger for statens provenu, tager udgangspunkt i den model, som Skatteministeriet anvendte i forbindelse med beregninger for Forebyggelseskommissionen i Den af Skatteministeriet anvendte prisfølsomhed for forbruget ligger imidlertid i den lave ende i forhold til værdierne fra de gennemgåede studier. Skatteministeriet antager at forbruget falder med 0,115%, når prisen på tobak stiger med 1%. Denne prisfølsomhed kaldes her en lav prisfølsomhed. Der anvendes i rapporten også to alternative værdier for prisfølsomhed af forbruget: En middel værdi, der svarer til gennemsnittet af værdierne fra de gennemgåede studier samt en høj værdi, der svarer til et meget optimistisk scenarie, hvor forbruget af cigaretter er forholdsvis prisfølsomt. Desuden analyseres konsekvenserne under fire forskellige scenarier for grænsehandlens prisfølsomhed. De fire scenarier for grænsehandlen adskiller sig ved deres antagelser for tre parametre. Den første parameter er hvor følsom grænsehandlen i forhold til en afgiftsstigning, den anden parameter er antagelser om ved hvilken afgiftsstigning grænsehandlen sætter ind, og den sidste parameter er antagelser om køb af taxfree cigaretter. Formålet med at variere disse parametre er at analysere, hvor følsomme resultaterne er for ændringer i disse parametre. Modelberegningerne viser, at der ved den prisfølsomhed på -0,115, som Skatteministeriet har benyttet, vil være en positiv effekt på statens afgiftsprovenu ved alle de analyserede afgiftsstigninger under alle fire scenarier for grænsehandel. Det betyder, at staten vil få penge i kassen. Først ved afgiftsstigninger på 30% eller derover i det mest pessimistiske scenarie for grænsehandlen vil provenuet være negativt. Ved en middel værdi af forbrugets prisfølsomhed er effekterne betydeligt mere blandede og afhængig af antagelserne på de tre nævnte parametre. To af scenarierne for grænsehandlen giver anledning til negative provenueffekter for staten, mens de to andre scenarier stadig giver positive men mere beskedne provenugevinster til staten. Endelig vil provenueffekterne generelt være negative ved den høje prisfølsomhed. Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at der hersker betydelig usikkerhed omkring effekterne på statens provenu af en afgiftsstigning. Effekterne er således stærkt afhængige af antagelserne om forbrugets og grænsehandlens prisfølsomhed. Ved lave følsomheder vil staten få et højere afgiftsprovenu, og omvendt ved høje følsomheder. Rapporten viser også, at selvom gruppen af årige kun udgør omkring 16% af det samlede antal rygere, så vil de tegne sig for ca. en tredjedel af faldet i cigaretforbruget ved en afgiftsstigning. Denne tendens til, at de unges forbrug 4

8 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 falder relativt meget i forhold til de ældres, betyder for det første, at der er ekstra sundhedsmæssige gevinster at hente ved en afgiftsforhøjelse, idet de unge vil reducere deres forbrug kraftigere end den ældre del af rygerne. På lang sigt vil dette dog også gå ud over statens provenu fra tobaksafgifter, fordi andelen af rygere vil blive reduceret yderligere med tiden. Afslutningsvist skal det bemærkes, at afgifter på tobak kan betragtes som en regressiv skat, da det er velkendt, at prævalensen af rygere er højere blandt lavindkomstgrupper end blandt højindkomstgrupper. En stigning i afgifterne vil derfor ramme de laveste indkomstgrupper relativt hårdere. Et argument imod dette er, at de lave indkomstgrupper også får det største relative incitament til at stoppe deres rygning, når prisen stiger. Det er dog stadig debatteret i litteraturen, hvorvidt lavindkomstgrupperne rent faktisk også stopper med at ryge i højere grad end højindkomstgrupperne. Dette aspekt er ikke systematisk afdækket i dette litteraturstudie, men det må vurderes, at det bør indgår i en samlet vurdering af konsekvenserne af afgiftsændringer. 5

9 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI Indledning Det er veldokumenteret, at rygning er en af de alvorligste risikofaktorer for sundheden. Ifølge Forebyggelseskommissionen kan ca. en fjerdedel af alle årlige dødsfald henføres direkte til rygning. En forhøjelse af tobaksafgiften anses ofte for at være et af de mest effektive instrumenter til at reducere tobaksforbruget, til helt at forhindre rygestart blandt specielt unge samt til at motivere rygestop blandt nuværende rygere. Endelig er tobaksafgifter er også en vigtig indtægtskilde for staten. Forebyggelseskommissionen anbefalede i 2009 en forhøjelse af tobaksafgiften med 100%, hvorved man mente, at antallet af rygere ville kunne reduceres med 8%, samtidig med at man ville opnå et positivt afgiftsprovenu (Forebyggelseskommissionen, 2009). Danske regeringer har flere gange benyttet sig af afgiftsforhøjelser, og senest har S-SF-R-regeringen i finansloven for 2012 vedtaget en forøgelse af tobaksafgiften, som træder i kraft den 1. april Tobaksafgifterne omfatter cigaretter, cigarer, finskåren og grovskåren tobak, snus, cerutter, cigarillos, skrå og cigaretpapir. Afgiftsstigningen på cigaretter betyder, at en pakke med 20 stk. cigaretter vil stige med 3 kr. i gennemsnit. Den seneste diskussion om afgiftsstigninger og de forventede virkninger på tobaksforbruget, grænsehandlen og skatteprovenuet viser med stor tydelighed, at der er betydelige usikkerhed omkring de præcise forventninger til virkningerne. Den mest velkendte og observerbare effekt af en afgiftsstigning er, at det indenlandske salg af tobak falder. Det reducerede indenlandske salg kan skyldes tre effekter. Dels kan det skyldes, at der bliver færre rygere, dvs. prævalensen falder, enten ved at nuværende rygere stopper med at ryge, eller ved at færre starter med at ryge. Specielt prisens afskrækkende virkning på opstart er meget relevant for yngre personer. Dels kan det reducerede salg skyldes, at rygerne forbruger en mindre mængde. Endelig kan et lands afgiftsændringer medføre ændringer i grænsehandlen samt potentielt smugling, hvilket betyder, at reduktionen i forbruget af tobak bliver mindre end reduktionen i det indenlandske salg af tobaksvarer. Hvis der ikke tages højde for den sidste effekt, så overvurderes effekten af afgiftsstigningen på det samlede forbrug. Langt de fleste videnskabelige studier af tobaksefterspørgslens prisfølsomhed har ikke medtaget effekterne på grænsehandel og smugling, hvilket betyder, at tobaksforbrugets prisfølsomhed overvurderes, da en del af den indenlandske efterspørgsel erstattes af grænsehandel og smugling. Ændringer i grænsehandlen kan potentielt have stor betydning for det samlede forbrug, og de vil også være af central betydning for effekterne på statens afgiftsprovenu. En væsentlig usikkerhed ved forudsigelser af effekterne af ændringer i tobaksafgifterne skyldes usikkerheden om påvirkningen af grænsehandlen. I Velfærdskommissionens beregninger fra 2009 er der taget højde for grænsehandlen, men der er ikke taget højde for, at høje tobaksafgifter vil kunne medføre en såkaldt ketchup-effekt, som man har erfaret fra andre lande med store forhøjelser af afgiften på tobak. En ketchup-effekt betyder, at når afgifterne bliver tilpas høje, vil der pludselig ske en stor stigning i grænsehandlen samt blive skabt incitamenter til at handle illegalt, dvs. 6

10 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 købe smuglercigaretter. En sådan ketchup-effekt vil medføre, at skatteprovenuet bliver væsentligt lavere end forventet. Ketchup-effekten er set i bl.a. Storbritannien, Sverige og Norge, hvor henholdsvis lidt over 25%, 12% og 29% af cigaretforbruget nu stammer fra grænsehandel og smugling (Skatteministeriet, 2010). Det vides dog ikke, hvor høje tobaksafgifterne skal være, før en sådan ketchup-effekt indtræder. Udover over de direkte effekter på forbruget af tobak, så kan der også forekomme andre effekter, såsom at rygerne ændrer deres forbrug i retning af andre tobaksformer og cigaretmærker. Rygerne kan f.eks. skifte til billigere eller hjemmerullede cigaretter. Disse effekter vil have betydning for de sundhedsmæssige effekter af afgiftsændringen, og det vil også påvirke statens afgiftsprovenu, afhængigt af hvordan afgiften er sammensat. I Danmark er der sket en substitution over mod billigere mærker, men dette vil dog ikke have væsentlig betydning for afgiftsprovenuet. Formålet med denne rapport er overordnet at bidrage til debatten om effekterne af ændringer i tobaksafgiften med viden fra den videnskabelige litteratur. Rapporten baserer sig på resultater fra tidligere empiriske studier om de økonomiske konsekvenser af tobaksafgifter. Der foretages således ingen selvstændige empiriske analyser. Rapporten afdækker følgende spørgsmål: 1. Hvor meget påvirkes den indenlandske efterspørgsel efter tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobak? 2. Hvor meget påvirkes grænsehandlen med tobaksvarer af afgiftsstigninger på tobaksvarer? 3. Hvilken effekt vil en afgiftsstigning på tobaksvarer have på statens provenu? Rapporten indeholder et litteraturstudie samt en simulationsmodel, som vil bidrage med svar på disse spørgsmål. Litteraturstudiet identificerer og gennemgår de empiriske studier omkring betydningen af pris og afgifter for forbrug, efterspørgsel og grænsehandel med tobak. Resultaterne fra studierne rapporteres som elasticiteter, der er en økonomisk betegnelse for forbrugernes prisfølsomhed. Egenpriselasticiteten angiver således den procentvise ændring i tobaksefterspørgslen ved en ændring i prisen på én procent. En egenpriselasticitet på f.eks. -0,3 betyder, at tobaksforbruget falder med 0,3%, når prisen øges med 1%. Omfanget af grænsehandlen beskrives ved en såkaldt krydspriselasticitet, når det er muligt ud fra studiernes resultater. En krydspriselasticitet angiver den procentvise ændring i grænsehandlen ved en stigning i den indenlandske pris på tobak på én procent. Således betyder en krydspriselasticitet på 0,2, at omfanget af grænsehandlen stiger med 0,2%, når den indenlandske pris på tobak stiger med 1%. I enkelte tilfælde vil begrebet prævalenselasticitet også blive brugt som udtryk for, hvordan prisen på tobak påvirker antallet af rygere. Prævalenselasticiteten betegner således den procentvise ændring i antallet af rygere ved en stigning i prisen på tobak på én procent. I studier, som skelner mellem prævalens og forbrug for rygere, vil der også blive talt 7

11 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 om den betingede priselasticitet, som udtrykker rygernes prisfølsomhed. Den betingede priselasticitet angiver således den procentvise ændring i forbruget blandt rygere ved en ændring i prisen på tobak på én procent. I studier, som opdeler effekterne af prisændringer på hhv. prævalensen af rygere og forbruget blandt rygere, vil betegnelsen den totale egenpriselasticitet også forekomme. Den totale egenpriselasticitet er den samlede procentvise effekt på tobaksforbruget via en ændring i prævalensen af rygere og via et ændret forbrug blandt rygere ved en ændring i prisen på tobak på én procent. Ud fra erfaringerne fra de empiriske studier fra litteraturen opbygges afslutningsvis en simulationsmodel, der belyser den forventede effekt af en afgiftsstigning på det samlede cigaretforbrug, den indenlandske efterspørgsel efter cigaretter, grænsehandlen med cigaretter og statens afgiftsprovenu. Modellen formuleres med udgangspunkt i de antagelser og elasticiteter, som Skatteministeriet (2009) og Forebyggelseskommissionen (2009) har brugt i deres beregninger af statens provenu ved ændringer i tobaksafgifterne, men der anvendes også alternative antagelser baseret på de relevante erfaringer fra litteraturen. Det skal afslutningsvis nævnes, at fokus i denne rapport er på effekterne på forbrug, indenlandsk salg og afgiftsprovenu af en forøgelse af tobaksafgiften og ikke på de sundhedsmæssige aspekter, som er belyst i Forebyggelseskommissionens rapport (2009). Derudover er der heller ikke fokus på de afledte økonomiske konsekvenser, som f.eks. de reducerede sundhedsudgifter, der er analyseret i eksempelvis DSI s rapporter (Nørregaard 2011; Kilsmark & Würgler 2008). Det er velkendt, at afgiftsforhøjelser forårsager ulighed, idet det især er lavindkomstgrupper og mindre uddannede, der bliver hårdest ramt. Det skyldes, at prævalensen af rygere er højere blandt disse grupper. I denne forstand er afgiftsstigninger at betragte som en regressiv skat. En regressiv skat betegner en skat, som udgør en større andel af ens indkomst, jo mindre indkomst man har. Et modargument i litteraturen er, at de lavere indkomstgrupper også får det største relative incitament til at stoppe deres rygning. Det er dog stadig debatteret i litteraturen, hvorvidt de lavere indkomstgrupper rent faktisk også i højere grad stopper med at ryge i forhold til højindkomstgrupper. Dette aspekt er ikke systematisk afdækket i dette litteraturstudie. I forbindelse med simulationsmodellen vil der imidlertid blive lavet enkelte tentative forsøg på at fordele effekterne på forskellige aldersgrupper, da det er velkendt, at prisfølsomheden varierer på tværs af disse grupper. Resten af rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 skitserer udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark i grove træk. I kapitel 3 præsenteres resultaterne fra de identificerede studier fra litteraturen. Kapitlet uddyber udvalgte studier, mens resten er præsenteret i oversigtsform i tabeller. Kapitel 4 præsenterer simulationsmodellen og resultater fra denne. 8

12 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI Udviklingen i tobaksafgifter og tobakssalg i Danmark Afgiften på tobak er sammensat af værdiafgiften og stykafgiften, hvortil der også skal lægges moms som på andre varer. Siden 2003 har afgiften været ændret flere gange: > April 1986 september 2003: værdiafgiften 21,22%, stykafgiften 60,68 øre pr. stk. > Oktober 2003 december 2004: værdiafgiften 21,22%, stykafgiften 48,29 øre pr. stk. > Januar 2005 december 2009: værdiafgiften 13,61%, stykafgiften 63,66 øre pr. stk. > Januar 2010 juni 2010: værdiafgiften 20,08%, stykafgiften 62,98 øre pr. stk. > Juli 2010 marts 2012: værdiafgiften 21,65%, stykafgiften 67,5 øre pr. stk. > April : værdiafgiften 1%, stykafgiften 116,65 øre pr. stk. Hvis man omregner satserne til priser for en pakke Prince (20 stk.), så var den samlede tobaksafgift ekskl. moms på 19,24 kr. i Samme år blev afgifterne sat ned i forbindelse med afskaffelsen af 24-timers reglen, hvilket betød, at tobaksafgiften på en pakke Prince faldt til 16,04 kr. Sidenhen blev den gradvist forøget, og i starten af 2012 er den samlede tobaksafgift på 23,75 kr., givet at en pakke Prince (20 stk.) koster 42 kr. Figur 1 herunder viser prisindekset for cigaretter, som illustrerer op- og nedjusteringerne af afgifterne. Tabel 1 nedenfor viser prisudviklingen i forhold til Tyskland. 9

13 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Figur 1: Forbrugerprisindeks for cigaretter (2000=100) Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser udviklingen i det afgiftspligtige salg i Danmark samt omfanget af grænsehandel med tobak. Det afgiftspligtige salg havde et tydeligt ryk opad fra 2002 til 2004, som delvist kan tilskrives afgiftsnedsættelsen i oktober Det efterfølgende fald i salget skyldes delvist en forøgelse af afgifterne og delvist loven om rygeforbud på offentlige steder i

14 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Figur 2: Salg af tobak per indbygger i Danmark og grænsehandel, Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet Grænsehandlen faldt fra 900 mio. stk. i 2003 til 450 mio. stk. i De 450 mio. stk. cigaretter i 2009 bestod primært af taxfree cigaretter og cigaretter fra Syd- og Østeuropa. Grænsehandlen med cigaretter fra Tyskland er faldet siden 2002, hvor prisforskellen er blevet reduceret (se tabel 1), og den antages at have været ubetydelig i , hvor prisen i Tyskland i gennemsnit har været højere end i Danmark. 11

15 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Tabel 1. Prisudviklingen på en pakke Prince, 20 stk. (2010-priser) Danmark Tyskland Prisforskel Note: SKM s beregninger for , mens 2011 er egne beregninger, hvor pris for Tyskland baserer sig på Kilde: Skatteministeriets svar på spørgsmål nr. 701 af 15. september 2010 fra Skatteudvalget. 3. Resultater fra litteraturen Der er foretaget en litteratursøgning til identifikation af empiriske studier af, hvordan prisen på tobak påvirker den indenlandske efterspørgsel og forbruget af tobak, grænsehandlen med tobak samt smugling af tobak. Litteratursøgningen er beskrevet i bilag 1. Formålet med litteraturgennemgangen er dels at besvare spørgsmål 1 og 2 samt at give input til simulationsmodellen i næste kapitel, som anvendes til at besvare spørgsmål 3. Kapitlet gennemgår først de få danske studier i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 gennemgås studier af prisfølsomheden af det indenlandske salg af tobaksvarer med fokus på de estimerede egenpriselasticiteter. I afsnit 3.3 gennemgås studier omkring omfanget af grænsehandel og smugling, og det forklares, hvordan inddragelse af disse aspekter påvirker de estimerede effekter på forbruget. Endelig laves en opsamling og delkonklusion i afsnit Indenlandske studier/rapporter Der er meget få studier af prissensitiviteten af tobaksefterspørgslen og -forbruget i Danmark. Det eneste kendte forsøg på at estimere egenpriselasticiteten af det afgiftspligtige cigaretsalg i Danmark er af Jes Søgaard (Søgaard 2006). I dette studie estimeres egenpriselasticiteten til at ligge mellem -0,26 og -0,56 på baggrund af analyser af aggregerede salgs- og prisdata fra 1947 til Ved en egenpriselasticitet på -0,26 vil en stigning i prisen på tobak på 1% reducere forbruget af tobak med 0,26%. Det skal bemærkes, at der i dette studie ikke eksplicit er taget højde for forbrug af illegale cigaretter og grænsehandel med cigaretter. Ved afgiftsforhøjelser i Danmark vil en andel af forbrugerne som tidligere nævnt skifte til cigaretter købt i udlandet legalt eller illegalt. Dermed falder det samlede forbrug af cigaretter i Danmark mindre end salget af afgiftspligtige cigaretter i Danmark. Derudover skal det bemærkes, at Søgaards analyser er foretaget på aggregerede data, hvor der ikke er sondret mellem prævalenselasticiteter og betingede priselasticiteter. Erfaringsmæssigt er estimater af egenpriselasticiteter, der er baseret på aggregerede data større end estimater baseret på individdata. Disse indvendinger kan, som også omtalt i 12

16 FORHØJET TOBAKSAFGIFT -PÅVIRKNING AF TOBAKSFORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU JUNI 2012 Søgaard (2006), betyde, at estimaterne kan tendere til at overvurdere effekterne. I 2009 har Skatteministeriet i forbindelse med Forebyggelseskommissionens arbejde regnet på konsekvenserne af ændringer i tobaksafgiften. Disse beregninger tager højde for grænsehandel og udlændinges køb i Danmark, og på den baggrund blev cigaretforbrugets egenpriselasticitet vurderet til at være -0,115 altså betydeligt mindre end i Søgaard (2006). Dette var bl.a. baseret på observationer fra tidligere afgiftsnedsættelser og afskaffelsen af 24-timers reglen i På baggrund af antagelser om danskernes køb i udlandet og udlændinges køb i Danmark beregnede Skatteministeriet (2009), at en forøgelse af tobaksafgiften med 30% (svarende til at prisen på en pakke Prince forøges med ca. 6 kr.) ville medføre et reduceret forbrug på 200 mio. stk. cigaretter og give staten en nettoprovenugevinst på 899 mio. kr. I 2010 har Skatteministeriet genberegnet konsekvenserne ved en forøgelse af tobaksafgiften med lidt anderledes antagelser om grænsehandlen. Her beregner de nettoprovenugevinsten til at være 740 mio. kr. ved en afgiftsforøgelse på 6 kr. Antagelserne bag Skatteministeriets beregninger beskrives nærmere i kapitel Egenpriselasticitet fra udenlandske studier Litteraturen konkluderer entydigt, at en forøgelse af prisen på tobak reducerer det samlede forbrug af tobak. I dette afsnit rapporteres udelukkende resultater fra studier, som kun har set på, hvordan pris-/afgiftsændringer påvirker det indenlandske salg af tobak. Disse studier og de rapporterede egenpriselasticiteter tager således ikke højde for grænsehandel og smugling. Derfor må det forventes, at en række af studierne overvurderer tobaksforbrugets prisfølsomhed. Der er i alt identificeret 39 studier ved hjælp af søgeafgrænsningerne beskrevet i bilag 1, der udelukkende ser på den indenlandske efterspørgsel uden at tage højde for grænsehandel og smugling. De estimerede egenpriselasticiteter for cigaretter i disse studier spænder fra -0,13 til -0,82. Dog har Singleton (2008) estimeret egenpriselasticiteten til at være -1,37 i USA, hvilket er en del højere end de øvrige empiriske studier. Egenpriselasticiteterne fra de 39 studier fremgår af tabel 2. Gallet & List (2003) har i et metastudie beregnet en median egenpriselasticitet på -0,40 for den kortsigtede effekt samt en egenpriselasticitet på -0,44 for den langsigtede effekt. En egenpriselasticitet på -0,4 betyder, at efterspørgslen efter tobak reduceres med 0,40%, når prisen stiger med 1%. Metastudiet analyser også, hvordan forskellige metoder, datatyper og befolkningssegmenter påvirker estimaterne af egenpriselasticiteterne. Et af de interessante resultater er, at studier med aggregerede data generelt rapporterer højere estimater for egenpriselasticiteten. Gallet & List (2003) finder således en median egenpriselasticitet på -0,39 for studier, der har anvendt individdata, og en median 13

FORHØJET TOBAKSAFGIFT

FORHØJET TOBAKSAFGIFT en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Udvikling i det afgiftspligtige salg af tobaksvarer

Udvikling i det afgiftspligtige salg af tobaksvarer Tobak Tobaksafgifterne omfatter aretter, finskåren røgtobak, grovskåren røgtobak, arer, cerutter, arillos, aretpapir, skrå og snus. Mens aretpapir, skrå og snus beskattes efter forbrugsafgiftsloven beskattes

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning - 1 - Sammenfatning - 2 - Kapitel 1. Sammenfatning 1. Resumé Grænsehandlen med nydelsesmidler falder: Grænsehandlen med nydelsesmidler er faldende. Fra 2004 til 2005 vil grænsehandlen med nydelsesmidler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Status over grænsehandel

Status over grænsehandel Status over grænsehandel Maj 2010 Maj 2010 Status over grænsehandel Status over grænsehandel Udgiver: Skatteministeriet København maj 2010 E-post adresse: skm@skm.dk Hjemmeside: www.skm.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul. i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Status over grænsehandel

Status over grænsehandel Status over grænsehandel Status over grænsehandel Juni 2005 Udgiver: Skatteministeriet København 2005 Tryk: Schultz ISBN: 87-90922-63-8 ISBN: 87-90922-64-6 (Internet) Pris: 50 kr. Yderligere eksemplarer

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven

Forslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven Skatteministeriet J. nr. 2011-231-0053 Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Regulering af pakkerstørrelser på cigaretter) 1 I lov tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011 Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER

GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER 27. juni 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER Konkurrencestyrelsen har udsendt en rapport, hvor man har analyseret prisog konkurrenceforholdene

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 290 Offentligt 23. april 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet og holdbarhed

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2009-10. Fremsat den 5. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2009-10. Fremsat den 5. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen

Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen Esben Meulengracht Flachs Mette Bjerrum Koch Knud Juel Juni 2013 Udarbejdet til Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse Resumé En stigning i prisen

Læs mere