DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Transkript

1 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I ARKITEKTUR (CAND.POLYT.) AAU AALBORG UDARBEJDET AF

2 FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet 1. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2015 Dimittendundersøgelsen 2015 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2015 er dimittendundersøgelsen gennemført på 42 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Arkitektur (cand.polyt.), AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der udformes en samlet fakultetsrapport. Den næste samlede fakultetsrapport udformes i Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2015 Dimittendundersøgelserne for alle AAU s ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2015 blev den udsendt til 802 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene , altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 452 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på % (434 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (18 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Kandidatuddannelsen i Arkitektur (cand.polyt.) Specifikt for Kandidatuddannelsen i Arkitektur (cand.polyt.) dimitterede der i perioden kandidater, hvoraf 139 har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen ud af disse 139 kandidater valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 57. Grundlaget for rapportens 1 Bachelorer, som har holdt pause undervejs i deres uddannelse kan imidlertid optræde som respondenter, som nu har taget en kandidatgrad på AAU. Disse dimittender indgår i rapporten for kandidatuddannelserne og ikke i rapporterne for bacheloruddannelserne. Side 1

3 resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf bsb@adm.aau.dk Side 2

4 INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M JOBSØGNING STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING NUVÆRENDE JOBSITUATION FØRSTE JOB NUVÆRENDE JOB JOBBETS RAMMER JOBBETS INDHOLD VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED UDDANNELSENS ANVENDELIGHED TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE LEDIGHED DATAGRUNDLAG Side 3

5 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=75) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=75) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=75) Side 4

6 1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=75) Side 5

7 1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=75) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=75) Side 6

8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=75) Side 7

9 1.2 JOBSØGNING Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=75) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=75) Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannel sen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder måneder Over 2 år Inden 37,5 % 5,9 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 11,1 % 0,0 % 6,8 % påbegyndelsen af speciale/hovedopg ave/ba-projekt Inden afleveringen 50,0 % 5,9 % 15,0 % 11,1 % 14,3 % 11,1 % 33,3 % 16,4 % af speciale/hovedopg ave/ba-projekt Efter bestået 12,5 % 88,2 % 85,0 % 88,9 % 85,7 % 77,8 % 66,7 % 76,7 % afsluttende speciale/hovedopg ave/ba-projekt I alt I alt Side 8

10 1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=75) Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Jeg formår at fremstille mine evner på en god måde i form af et portfolio. (Ikke at AAU har noget af æren for dette) Vedholdenhed Fik hjælp gennem jobcenteret I volunteered as student representative on my master thesis semester God timing Mit første job efter endt uddannelse var et ufaglært job Jeg havde udvist den rigtige drivkraft og selv skabt et projekt. Jeg havde arbejdet der før Jeg havde været i praktik der Anden tidligere uddannelse, som var medvirkende faktor til ansættelsen (bygningskonstruktør) The job was not related to my field of expertise - and experience or studies were not required Løntilskud - de bliver betalt for det Side 9

11 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=75) Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? (N=58) Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. (N=58) Side 10

12 2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=75) Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=75) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=58) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=71) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=30) Side 11

13 2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=75) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter Studiejob Praktik Projektsamarbejde Side 12

14 Udlandsophold Side 13

15 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION Hvad er din nuværende jobsituation? (N=78) Side 14

16 4 FØRSTE JOB Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=60) Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=34) Hvad er årsagen til, at du stoppede som fultidsiværksætter/-selvstændig? (N=5) Hvad er årsagen til, at du stoppede som fultidsiværksætter/-selvstændig? Andet Jeg fik et job, men virksomheden koerer videre ved siden af Jeg fik fast job i privat virksomhed I do both now Side 15

17 4.1.5 Hvor søgte du job? (N=49) I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=49) Side 16

18 4.1.7 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Søgte job; Arkitektur (cand.polyt.) (N=49) Fik job; Arkitektur (cand.polyt.) (N=49) Region Hovedstaden 18% 59% Region Nordjylland 36% 57% Region Midtjylland 20% 49% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 4% 29% Region Syddanmark 6% 20% Region Sjælland 2% 20% Europa (ekskl. Norden) 12% 14% Øvrige udland 2% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 17

19 5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=60) I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=60) Side 18

20 5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Søgte job; Arkitektur (cand.polyt.) (N=60) Fik job; Arkitektur (cand.polyt.) (N=60) Region Midtjylland 18% 58% Region Nordjylland 25% 52% Region Hovedstaden 22% 47% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 17% 33% Region Syddanmark 7% 25% Region Sjælland 2% 25% Europa (ekskl. Norden) 7% 17% Øvrige udland 2% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 19

21 5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=60) Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse). Andet: Supplerende dagpenge Permanent employment contract, and a small privat business beside Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=60) Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=60) Side 20

22 5.1.8 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=60) Side 21

23 5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=50) Side 22

24 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: Architecture Arkitekt tegnestue Arkitektfirma Arkitektvirksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed Tegnestue Tegnestue, Arkitektur Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=6) Side 23

25 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=3) Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Region) (N=1) Side 24

26 5.2 JOBBETS INDHOLD Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=60) Side 25

27 5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: 3D tegning Analyse / design / konceptudvikling / projektering Architecture design and presentation Byggesagsbehandling Design Klassisk arkitektarbejde Konceptudvikling Konceptudvikling og design Konkurrence projekter, 3D visualisering Projekterende arkitekt Projekterende Arkitekts jobfunktioner Projektering af byggeprojekter Projektering byggeri Skitserende arkitektopgaver Tegne og udvikle Tegning Tegnings og dokuments ansvarlig Side 26

28 5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor Offentlig (Ansatte i Stat, region og kommune) Side 27

29 Privatansatte Side 28

30 5.2.4 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? 3D-konstruktør, produktudvikler Ac-lærer Architect / Parametric Designer - Cand.Polyt.Arch Arkitekt Arkitekt cand. arch, Arkitekt MSc-ark / Sagsarkitekt Business development manager assistant Byggesagsbehandler og byplanlægger Byplanlægger Civil Architect Civilingeniør Civilingeniør -BIM koordinator Civilingeniør/Arkitekt Indretningskonsulent Ingeniør Lab Leder MSc Architecture Product developer Projekt assistent Projektkoordinator Projektleder Teknisk konsulent Undervisningsassistent I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? 3D-SD 3XN / GXN Andersen & Sigurdsson Arkitekter Arkitekt Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitema Arkitema Architects ATRA arkitekter a/s BALTO LINK Brix & Kamp A/S Bygningstyrelsen c. f. møller Concrete&Design Solutions Creo arkitekter DemokraCity Den-jet Nordic Dissing+Weitling architecture Elbsand Architekten Friis & Moltke Architects Side 29

31 Grimshaw Guldborgsund Kommune GXN A/S Henning Larsen Architects Henning Larsen Architects Inform A/S ISOVER A/S Københavns tekniske skole Link arkitektur Link Arkitektur AS LOOP architects Møller & Grønborg NCC Construction Danmark A/S Projektafdelingen - Nyt Aalborg Universitetshospital Spinderihallerne, Vejle Kommune Strukton Rail Danmark Sønderborg Kommune Tegnestue/Rådgiver TREDJE NATUR Vahle A/S Vikanes Bungum Arkitekter ØKAW Arkitekter MNAL Aalborg Universitet Årstiderne Arkitekter AART Architects Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=60) Side 30

32 5.2.7 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=60) Jobbet ligger også i forlængelse af (N=59) Side 31

33 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=77) Side 32

34 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig i nogen/høj grad gennem dit studium? (N=77) Side 33

35 6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Samarbejde og kreativ proces Arkitekturforståelse (specielt fra arkitektur rejser) It-færdigheder Problemorienteret arbejde Tilegne ny viden Communications skills in groupwork Teamwork Creative methods God til at samarbejde på tværs af fagligheder, Viden omkring arkitektur og energioptimering, designprocesser og ideudvikling Evnen til at kunne se en løsning fra både arkitektens og ingeniørens synsvinkel Forståelse for sammenhæng mellem bygningsdesign og energiforbrug Evnen til at kunne formulere tekniske ting på en letforståelig måde. 1. Blandingen af arkitekten og ingeniørens færdigheder, der kan anvendes tidligt i designfasen. 2. Projektarbejde. 3. Dokumentere vores valg gennem analyse og viden samt visualisere dem til kunderne Project management Analytical ability Conceptual problem solving Evnen til at indgå i en gruppe - team work En bred forståelse for, hvilke elementer der kan tages i spil indenfor både bæredygtighed, energiforbrug, konstruktion mm. Evnen til at finde mere dybdegående viden, da jeg kender overordnede strategier Værktøjsstærkhed: Digitale værktøjer har for mig igennem hele studiet været fokus, da jeg til stadighed mener at det er kompetencer herunder der kan være med til at rykke arkitekturen. Konceptudvikling: Stærk evne til at skabe mening og historier i de projekter man arbejder med vil, og har altid været alfa - omega Tværfaglighed: Jo før jo bedre! Gerne allerede i konkurrence delen. Teamwork, creativity, communication Søge/forstå/bearbejde ny viden. At kunne sætte sig ind i nyt stof. At imødekomme nye arbejdsmetoder med et åbent sind. At forstå mange forskellige redskaber inden for sit felt. Helhedstænkning. At kunne relatere til en større kontekst. At kunne arbejde tværfagligt. At kunne arbejde integreret. Teknisk baggrund. At have forståelse for teknisk stof og arbejdsmetoder, både ingeniørteknisk, IT-teknisk og byggeteknisk. Evnen til at kunne analysere og rationalisere komplekse og tekniske problemstillinger. Communication Team work Self discipline Brug af digitale værktøjer i form af BIM-, CAD-, analyse og visualiseringsværktøjer. Side 34

36 Kunne arbejde i team med folk fra forskellige lande/kulturer. General faglig viden om arkitektfaget. Innovation Projektkoordinator Netværk Struktureret arbejde Projektorienteret arbejde Gruppearbejde Problemløsning, projektarbejde, samarbejde Nytænkning, problemløsning og lederevner Tværfaglighed Samarbejdsorienteret Kreativitet Arbejde løsningsorienteret Arbejde tværfagligt Teoretisk baggrund indenfor æstetiske og tekniske emner. Søge viden Gå på mod Kendskab til mange programmer 1. Academic competence 2. Team work 3. Presentation skill Kobling mellem arkitektur og bærende konstruktioner Selvlært i Rhino, grasshopper, programmering mv At kunne analyse et problem Gruppearbejde, it kompetencer, bæredygtighed. Team work Analytical thinking Project oriented skills - Parametric Design and Computer Scripting in Architecture and Design. (I was introduced to it, but found my own knowledge online and with fellow people with the same interest - The level at the University was to low) - A bog know how of several aspects of the building industry. (I learned a lot, but the most profound knowledge I got was through my internship and student jobs) - To have the ability to shift from teamwork to individual work. Gruppearbejde Teknisk forståelse Projekt formidling At arbejde tværfagligt At arbejde struktureret/metodisk At arbejde med integreret design Problemløsning Samarbejdsevne Netværk Kombinationen mellem det æstetiske og det tekniske SLP - gruppearbejde og projektstyring Videnshentning og deling Side 35

37 Samarbejde med kollegaer og med eksterne partnere. Vi er vant til at indgå i grupper og at skulle argumentere sagligt for valg og fravalg. En analytisk tilgang kombineret med en mere intuitiv, kreativ forståelse for rum. Teknisk forståelse (adskiller os fra de traditionelle arkitektskoler) Evne til at samarbejde Evne til at formulere mig skriftligt og mundligt Evne til at arbejde efter deadlines Tværfaglighed Løsningsorienteret Vidensdeling - At kunne arbejde tværfagligt og derigennem fokus på at nå et fælles mål i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. - Teknisk forståelse for konstruktioner indenfor arkitektfaget, og at have dette med i tidlige skitsefaser. - Præsentation af arkitekturkoncepter 1: Kan arbejde under pres. 2: Kan løse en opgave selvstændigt, men også i samarbejde med andre. 3: Jeg har styr på deadlines og kan lave en tidsplan for det arbejde der skal udføres inden deadline. - Praktisk viden indenfor fagområdet - Evnen til at tilegne mig ny viden - Evnen til at arbejde problemløsende Gruppearbejde, gode it-færdigheder og metodisk/analystisk vinkel på arbejdet. - At arbejde projektorienteret - at kunne håndtere komplekse problemstillinger, strukturere arbejdet og overholde deadlines. - At arbejde med kreative arbejdsprocesser - anskue problemstillinger ud fra en kreativ tilgang, hvor det måske ikke altid er den første løsning som er den bedste. - At arbejde med ingeniørfaglige problemstillinger - i forhold til arkitektuddannelserne står jeg stærkere vedr. en praktisk tilgang til arbejdet som arkitekt. Projektledelse, tværfaglighed, samarbejde Tværfaglighed, teamorienteret, pragmatisk - Evnen til at tilegne sig ny og relevant viden - Problemløsning - Tværfagligt gruppearbejde Evnen til at arbejde i en gruppe med fladt hierarki. Evnen til at præsentere et projekt med fokus på helhed og sammenhæng (præsentationsmateriale; fysisk/digital, mundtligt/skriftligt, grafisk, osv.) IT-færdigheder (kendskab til mange programmer, og evnen til at anvende mange forskellige og skifte i mellem dem). Teamwork, beacause of the large focus on teamwork. To do analysis. Tværfaglig viden omkring æstetiske og tekniske aspekter indenfor arkitektfaget. Gode ITmæssige kompetencer i forhold til at skitsere arkitektur i den digitale verden. Samarbejde og synergi. Metodiske kompetencer Arkitektonisk forståelse IT færdigheder Den vigtigste kompetence er erfaring, næste er IT færdigheder og tredje er arkitektonisk forståelse Side 36

38 Analysearbejde Gruppearbejde Teknisk forståelse - Evnen til at samarbejde - Evnen til at viderekommunikere mine ideer og løsninger - Evnen til at lede, fordele arbejde og have overblik At forstå et problem og finde løsningsmuligheder på det. At arbejde med forskellige faggrupper og forstå deres synsvinkel. At finde frem til det det bedste kompromis, hvor alle aktørers interesser bliver tilgodeset og formidle det så de forstår det. Gruppearbejde, integreret design - indtænke tekniske løsninger samtidig som det skitseres, tekniske beregninger/analyser Analyse, metode og design Group work, verbal presentasjoner, analystisk approach INNOVATIVE LØSNINGER, NYE OG INNOVATIVE PRÆSENTATIONSMETODER, VILJEN TIL AT LÆRE, UDVIKLE, BRUGE NYE METODER OG SÆTTE SIG IND I NYE TING. Analytic approach Independence Project management 1. Evner indenfor software. Der har aldrig været en test i hvor god man er til at håndtere et program, hvilket efterlader de "dovne" i stikken. Derimod er vi blevet godt introduceret for de fleste relevante programmer. 2. Gruppearbejde. Hvert semester byder på et gruppeprojekt. 3. Rationel sans indenfor byggeri. Problemløsende tilgang, mundtlig fremlæggelse, selvstændig videnssøgende Samarbejdet med andre både internt og eksternt. Formidling i forhold til aflevering af projekter Min tværfaglighed Tværfagligt samarbejde Struktureret/analytisk tilgang Bredt vidensfelt Bred viden om arkitektur (teknisk og æstetisk). Evnen til at arbejde analytisk. Evnen til at arbejde projektorienteret. Creative thinking. Understanding of both architectural and engeneering areas of work. Evnen til at arbejde sammen med andre. Evnen til at kommunikere og præsentere ideer og koncepter. Evnen til at arbejde med avanceret 3D-geometri og parametrisk design. Integreret design Skitsering & formgivning Energioptimeret arkitektur - Struktureret og analyserende arbejdsmetode - Evnen til at arbejde sammen med andre - Evnen til at kunne lære at bruge nye værktøjer 1: Problemløsende arbejde: Det er yderst relevant i næsten enhver opgave jeg arbejder med, hvad enten problemet er givet på forhånd eller der udvikles en problemformulering. Det er Side 37

39 grundkernen i hele designprocessen. 2: Integreret design, hvor kreativitet bruges i samspil med teknisk viden. (Æstetik, teknik og funktionalitet går op i en højere enhed) 3: Gruppearbejde/kommunikation/formidling: evnen til at samarbejde med kolleger, eksterne parter og kunder/bygherrer. Faglig og teknisk indsigt, projektrelaterede analyse- og løsninger, tværfaglig kommunikation Side 38

40 6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=76) Side 39

41 6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=31) Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: Danish God forståelse for de nordiske sprog i arbejdsmæssig sammenhæng Side 40

42 6.2.6 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Arkitektur (cand.polyt.) (N=76) Tilegnede; Arkitektur (cand.polyt.) (N=77) IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at formidle mundtligt At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at formidle skriftligt Relevant viden om projektledelse Evnen til at analysere Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde tværfagligt Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse Fremmedsprogsfærdigheder Generel kulturforståelse 17% 16% 24% 78% 76% 62% 74% 68% 64% 63% 74% 57% 57% 77% 54% 54% 54% 49% 43% 49% 49% 46% 43% 36% 65% 53% 91% 90% 94% 93% 91% 93% 96% 90% 95% 93% 91% 92% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 41

43 6.2.7 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Arkitektur (cand.polyt.) (N=76-77) Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at analysere Evnen til at arbejde tværfagligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til arbejde projektorienteret Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at tilegne mig ny viden Generel kulturforståelse Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at arbejde problemløsende At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines IT-færdigheder Evnen til at arbejde selvstændigt 49% 46% 45% 44% 42% 41% 39% 37% 36% 34% 29% 26% 20% 16% 13% 11% Relevant viden om projektledelse -6% Relevant praktisk viden inden for mit fagområde -14% Generel forretningsforståelse -19% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 42

44 6.2.8 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=76) Side 43

45 6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: Mere individuelt arbejde Mere formidling Mere om kontraktforhold, entrepriseform, ansvar og fordeling mellem samarbejdsparter Praktisk undervisning. Materialekendskab, detaljetegning, projektfaser, lovgivning etc. Langt mere praktisk erfaring! Bedre kendskab til de faser man arbejder i i faget, samt bedre forståelse for de fagligheder man arbejder tæt sammen med. UNDERVISNING I ØKONOMI Flere individuelle opgaver Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Mere konkret viden om hvordan et projekt i den virkelige verden, hvor der er penge og tid involveret, ser ud. Mere viden om det at drive en arkitekturforretning. Flere erhvervsrettede opgaver, der ligger tættere på de opgaver man får i virkeligheden. De opgaver, der har været på studiet har været for løse/frie. Opgaven kunne godt være konkret og så kunne de studerende lave en kreativ løsning til opgaven. 1-2 semestre, hvor der ikke var gruppearbejde og tvinge de studerende til at arbejde individuelt og dermed få føling med hele opgaven. Mere fokus på hvad den enkelte studerende kan. More accounting and project management Mere undervisning om byggeloven og planloven Jeg synes det var for sent at vi fik decideret undervisning i grundlæggende byggeteknik. Jeg synes at ulempen ved gruppearbejde er, at man ikke kan være med i det hele, og derfor går der noget viden tabt. Derfor kunne jeg godt have tænkt mig flere individuelle opgaver, for at tvinge folk ud i de ting der måske ikke helt var deres stærke side, som de skøjtede hen over i gruppearbejdet. More about economy Mere info omkring erhvervslivet generelt, og undervisere med erfaring fra erhvervslivet. Jeg er fra Arkitektur & Design, hvor der er krav om bred teknisk viden omkring byggeteknik. Vi får en bred viden indenfor byggeteknik, men har svært ved at dokumentere den. Måske være med i ehvervscertificeringer, kunne være en mulighed, så man står med en konkret kompetence i forhold til erhvervslivet. Generelt større fokus på de procedurer/arbejdsgange der normalt arbejdes efter i erhvervslivet Den eneste store forskel på studiet og arbejdslivet er, at der er penge/økonomi involveret i projekterne. Dette sætter begrænsninger, som ikke var til stede under studieprojekterne. IT skills, Knowledge about Job market Networking Mere dybde og mindre bredde For mange valgmuligheder holdes åbne Tidligere valg af retning mellem dels ark og urb og dels konstruktioner samt energi og Side 44

46 indeklima. F.eks. efter 4. semester Mere progression i teknikfagene som beskrevet ovenfor og endnu mere integration af faglighederne. Mere om kontrakter, udbud, entrepriser, tilbud, pq osv. Instead of spending so much time changing the curriculum with only internal knowledge, they should focus on integrating more people from the professional industry in the university environment. Praktisk erfaring: Det der tæller er hvor mange års erfaring man har. Når man er nyuddannet og kun har haft mulighed for 1/2 års erfaring under uddannelsen så er der langt op til de 5 år som de fleste stillingsopslag påkræver! Der mangler i høj grad større indsigt i de praktiske opgaver man vil få i et fast arbejde efter endt uddannelse. Dvs. at uddannelsen fokuserer meget på metoder og teori, og mindre på hvordan det egentlig foregår på tegnestuerne. F.eks. udviklingen af et projekt fra skitse til opførelse, og faserne/detaljeringen/sagsbehandlingen herimellem. Her bør man f.eks. få praktikere ind og fortælle om dagligdagen og hvad det f.eks. kræves af en arkitekt på en tegnestue. Fokuser på konkrete IT-værkstøjer. Have fokus på hvad det vil sige at udføre arkitektur herunder kendskab til byggeriets faseopdeling. Konkret viden og mindre projekter/opgaver fra starten. Senere større projekter og mere komplekse problemstillinger. Og desuden flere abstrakte og kunstnerisk funderede (små)opgaver. Og væsentlig mere konkret og praktisk viden. Undervisere og vejledere (på basisåret i særdeleshed) skal nødvendigvis ikke være bange for at sige ja og nej, forkert og rigtigt. Studerende skal selv finde svar bevares, nogle gange kan et svar gøre at man kommer videre. Det kan sågar være inspirerende. Helt generelt større adspredelse i projekternes udformning. Havde oplevelsen af, at syv af de ti semestre stort set var ens. Og det var spild af tid. Arkitektur og Design uddannelsen fokuserer meget på konceptudvikling og idégenerering. Mere projektering ville være en fordel, for at imødekomme de tekniske færdigheder man som uddannet fra Arkiektur og Design sælger sig selv på. Fokuser på IKKE at være et alternativ til arkitektskolerne, men sin egen uddannelse hvor tværfaglig viden, teknisk forståelse og evnen til at samarbejde med alle parter i et byggeri fra første tegning til færdigt byggeri. Der er vi meget stærke i Aalborg! - Mere viden om faserne i en byggeproces (skitsering, myndighed, projektering osv.) - Mere viden om udbudsformer og entrepriseformer - Mere viden om økonomi i en byggeproces Nogle gange bliver undervisningen for teoretisk, og omstændig. Det der ofte afgører om ens ideer bliver til noget er prisen/udbyttet for chefen eller den der betaler. Det er sjældent et parameter i undervisningen/eksamen. Bedre kendskab til lovgivning Der har været for høje, mere eller mindre ligegyldige, krav til tektonik. Det, som den studerende kan drage nytte af efterfølgende i erhvervslivet, er tekniske principper - ikke komplicerede beregninger, der tvinger den studerende til at forsømme den kunstneriske præsentation af et projekt - hvilket i virkeligheden er det man beskæftiger sig med på en tegnestue. Mange har efter endt studie savnet større færdigheder indenfor formgivning, komposition og Side 45

47 generel forståelse af arkitekturen som helhed. Det vil give mening at "swappe" dele af den svære tektonik med mere form. Langt mere praktisk erfaring ud fra princippet, man lærer først at køre bil når man har fået kortet. I stedet for miniprojekter så i stedet mulighed for praktiske opgaver ude i virksomhederne. Mere brancheforståelse: Undervisning i hvordan branchen er bygget op. Mere kendskab til forskellige aktører og samarbejdskonstellationer, herunder mere viden om virksomhedernes job-profiler. Eks. er jeg selv ansat som 'projektkoordinator' i en større entreprenørvirksomhed - en stilling, som passer godt til min faglige profil fra uddannelsen (Arkitektur & Design), men en stilling, som jeg ikke på forhånd vidste eksisterede. Derudover havde jeg ikke grundlæggende viden om (almindelige) samarbejdsformer i byggebranchen. Eks. entrepriseformer - samarbejde mellem arkitekt-, ingeniørvirksomhed og entreprenør. - Interaction with companies that can provide further jobs - to better understand what they need and how they function - More practical projects - competitions for real proposals, client based projects, projects that have the potential to really be built - also maybe the possibility to work with companies that built these projects More chance to specialize during studies. In other parts of the world it is common to take the master programme at a different school that the bachelors programme. This is a good opportunity to specialize your field of study. Almost everyone that comes out of Aalborg architecture has the same skills and no chance to twist the direction of study. Mass produced students. Mere praktisk og virksomhedsrelateret undervisning/projekter/samarbejde Ved i højere grad at ruste de studerende til arbejdet i et internationalt arkitekturmiljø og de arbejdsprocesser som anvendes på tegnestuerne. Ved en højere grad af ambition, hvad angår det kunstneriske niveau, men også den særlige integration af ingeniør- og arkitektfaglighed i en uddannelse med kant. Der savnes klarhed i uddannelsens målsætning sammenholdt med den professionelle virkelighed. Ved en højere grad af undervisning i projektledelse og arkitekturprojekters forskellige faser - måske især på kandidaten. Bedre kendskab af bygningsreglementet. Uddannelsen har rustet mig ganske godt til arbejdslivet, men drop nu alle de nedskæringer på undervisnings- og vejledningstimer! Side 46

48 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=) Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: Andet: Acceptere andres forslag og ikke kun se ud fra eget synspunkt Har aldrig hørt om PBL-modellen Side 47

49 7 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE Hvilken uddannelse er du indskrevet på? (N=6) Hvilken uddannelse er du indskrevet på? - Anden: Arkitektuddannelsen, Arkitektskolen Aarhus Bygningskonstruktør/byggetekniker Hvilket universitet er du indskrevet på? (N=6) Hvilket universitet er du indskrevet på? Andet: Arkitektskolen Aarhus UCN Side 48

50 7.1.5 Har du været i arbejde i perioden mellem din kandidatuddannelse på Aalborg Universitet og din nuværende uddannelse? (N=6) Side 49

51 8 LEDIGHED Er du aktiv jobsøgende? (N=11) Hvor har du søgt job? (N=9) Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (N=9) Side 50

52 8.1.4 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse Andet? I have been having difficulties finding out where to go in relation to job - and difficulties contacting people/companies har for nyligt været langtidssygemeldt og mangler stadigvæk overskud Har du været i job efter endt uddannelse (herunder job med løntilskud, vikariat mv.)? (N=11) Side 51

53 9 DATAGRUNDLAG Samlet status Side 52