Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold"

Transkript

1 Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder: Anne Schjoldager, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Udarbejdet af: Sara Adel Rasmussen, eksamensnummer december 09. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Præsentation af årsregnskabsloven Teori Specialets målgruppe og centrale begreber Specialets opbygning Oversættelsesteori Makrostrategi Nords tekstanalyse Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Oversættelsesproblemer Oversættelsessituation Schjoldagers mikrostrategier Om juridiske tekster og konventioner Faktuel viden Tekstuel viden Tekstfunktion i det juridiske univers Om økonomiske tekster Analyse af kildeteksten Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Analyse af oversættelsen Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Oversættelsessituation Mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi Oversættelsesproblemer Mikrostrategier Makrostrategi Konklusion...61 Abstract...64 Litteraturliste...67 Bilagsliste...71 Antal tegn:

3 1. Indledning Gennem mit studie på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har jeg stiftet bekendtskab med årsregnskabsloven. Denne lov er stort set baggrund for hele andet semester af profilfaget økonomisk sprog. I undervisningen er der primært fokus på årsrapporter og oversættelse af disse, og årsregnskabsloven introduceres kort som baggrundsviden. Idet årsregnskabsloven, sammen med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) 1, fastsætter hvordan årsrapporter skal aflægges, kunne det være interessant at kigge nærmere på denne lov. Da jeg læser profilen translatør og tolk, var det derfor oplagt, at årsregnskabsloven og oversættelsen heraf kunne bruges som baggrund for et speciale. Desuden finder jeg det interessant, at årsregnskabsloven kan betegnes som en hybridgenre 2, da det er en juridisk tekst med økonomisk indhold, og den kombinerer dermed mine interesser for både juridisk og økonomisk sprog samt oversættelse. Derudover er det interessant, at man især inden for økonomisk sprog arbejder med tre officielle typer engelsk: international engelsk, amerikansk engelsk og britisk engelsk. Ifølge årsregnskabsloven skal erhvervsdrivende virksomheder indsende årsrapporter og loven definerer en erhvervsdrivende virksomhed som følger: I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag (Bilag 1: 2, l ). Det vil sige, at stort set alle virksomheder, store som små, skal indsende en årsrapport. Der gælder dog flere regler: størrelsen på en virksomhed og hvorvidt den er børsnoteret og hvorhenne den i så fald er det. Såfremt virksomheden kun har værdipapirer optaget til handel i Danmark, skal årsrapporten affattes på dansk. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel både i Danmark og i udlandet, skal indsende deres årsrapport på dansk og engelsk eller dansk og et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Hvis en virksomhed kun har værdipapirer til handel i udlandet, skal den indsende sin årsrapport på engelsk eller et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Såfremt virksomheden vælger et andet sprog end engelsk, skal årsrapporten desuden indsendes på enten dansk eller engelsk ifølge Indsendelsesbekendtgørelsen (bilag 3: 1, l. 16-2). 1 IFRS: International Financial Reporting Standards. 2 En hybridgenre er en blanding af etablerede genrer (EMU 0). 2

4 Virksomheder, og især større virksomheder, er ikke længere bare nationale, men internationale. Det betyder, at de bliver nødt til at markere sig udadtil og dermed benytte sig af andre sprog end dansk, der er et ganske lille sprog. En virksomhed vil ganske enkelt ikke kunne begå sig internationalt, såfremt den insisterer på kun at benytte sig af det danske sprog. Valg af udenlandsk sprog kan selvfølgelig afhænge af, hvor i verden virksomheden gør forretninger, men som oftest vil valget falde på engelsk og eventuelt et eller flere sprog derudover. Mange virksomheder opererer med engelsk som virksomhedssprog, hvorfor det også vil være naturligt for dem at indsende deres årsrapport på engelsk. De skal dog stadig følge de forskrifter, som årsregnskabsloven foreskriver. Da disse internationale virksomheder må formodes at have stakeholdere 3 i andre lande end Danmark, er det derfor oplagt at have en udenlandsk udgave af årsregnskabsloven, så disse stakeholdere kan orientere sig om den danske lovgivning på dette område og dermed orientere sig om, hvorvidt virksomheden leverer sin årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvilke valg oversætterne har foretaget i deres oversættelse af årsregnskabsloven, idet der som nævnt tidligere er tre forskellige versioner af engelsk at forholde sig til. En term på den ene type engelsk, betyder ikke nødvendigvis det samme på en anden type engelsk, til trods for at det er samme sprog. Det vil være interessant at undersøge disse valg og om der er konsekvens i brugen af engelsk, fordi virksomheder skal følge årsregnskabslovens ord, og det kunne tænkes, at de ville skele til oversættelsen, når de skal fremstille deres årsrapporter på engelsk. Såfremt der ikke er konsekvens i brugen af engelsk i oversættelsen, kan det lede til manglende konsekvens i brugen af engelsk i de engelske udgaver af årsrapporterne. Dette kan igen få virksomheden til at fremstå uprofessionel, hvilket i yderste konsekvens kan betyde manglende investorer og (udenlandske) samarbejdspartnere og dermed sende virksomheden ud i økonomiske problemer. For at kunne undersøge hvordan årsregnskabsloven blev oversat, har jeg udvalgt en række regnskabstermer, som er karakteristiske for økonomisk sprogbrug. Efterfølgende foretager jeg en analyse af disse termer, hvor fokus særligt er på hvilke mikrostrategier, der er anvendt i 3 Stakeholder er en betegnelse for de personer, virksomheder o.a., som kan have indflydelse på eller som er under indflydelse af en virksomheds aktiviteter (BusinessDictionary (ingen dato)). 3

5 oversættelsen af dem. Samtidig vil jeg også kigge på, om de udvalgte termer og oversættelsen heraf dækker over det samme meningsindhold, og i så tilfælde i hvilket omfang. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge dels hvordan årsregnskabsloven er blevet oversat ud fra en analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf, og dels ud fra hvilke mikrostrategier, der er anvendt. Min problemformulering lyder: Hvordan blev årsregnskabsloven oversat? For at kunne besvare dette spørgsmål anvender jeg følgende hjælpespørgsmål: - Hvorfor blev årsregnskabsloven mon oversat, med hvilket formål og til hvem? - Hvilke typer problemer har oversætteren mødt i oversættelsen af årsregnskabsloven, specielt i forbindelse med regnskabstermer? - Hvilke mikrostrategier har han/hun anvendt i løsningen af disse problemer? - Siger mikrostrategierne noget om den overordnede makrostrategi? - Hvilken makrostrategi har oversætteren anvendt? - Hvilken type engelsk er benyttet og har der været konsekvens i brugen? For at finde frem til svarene på ovenstående spørgsmål har jeg valgt at foretage en empirisk undersøgelse af mikro- og makrostrategier samt at foretage en komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen. Da årsregnskabsloven er ganske omfattende, har jeg udvalgt følgende dele til den mere dybdegående analyse: afsnit I (bilag 1: 2-11) som empiri til tekstanalyse, og 17, 18, 22, 78 og 2 samt bilagene til loven som empiri til analyse af mikrostrategier, da disse præsenterer de væsentligste termer inden for regnskabsaflæggelse i Danmark. Det er også her, der kan være størst forskel mellem de forskellige typer engelsk, og derfor er det interessant at kigge på netop disse dele. Samtidig er der her mulighed for at se på, om oversætteren har været konsekvent i brugen af engelsk. Tilsvarende dele er valgt i oversættelsen. 4

6 1.1. Præsentation af årsregnskabsloven I 1981 blev årsregnskabsloven oprettet under navnet Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som det fremgår af korrespondancen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 4). Denne lov var en forløber for årsregnskabsloven, som vi kender den i dag. I 01 blev Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) oprettet. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, skal indsende deres årsrapport på dansk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dag opererer mange virksomheder også i andre lande end Danmark og kan også have værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere EU/EØS-lande. Dette betyder, som tidligere nævnt, at virksomhederne også skal indsende deres årsrapport på et fremmedsprog, som oftest engelsk. Da engelsk er det mest udbredte internationale sprog, synes det nødvendigt at have en engelsk version af lovgivningen, altså årsregnskabsloven. Den engelske version er ikke retskabende og er mest af alt tænkt som en hjælp til ikke-dansktalende personer, der ønsker indblik i lovgivningen omkring årsrapporter i Danmark. Det var et ønske fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at årsregnskabsloven skulle oversættes til international engelsk med henvisning til de internationale regnskabsstandarder, jf. korrespondance med Lise Mourier (bilag ). Årsregnskabsloven fremsætter krav og specifikationer for, hvad en erhvervsdrivende virksomhed er, og for hvordan og hvorledes disse skal indsende deres årsregnskab. Kapitel 1 af loven forklarer, hvad der kendetegner en erhvervsdrivende virksomhed, hvilke typer, der er tale om og hvilke undtagelser, der måtte være hertil. Desuden forklares konceptet regnskabsklasser, som beskriver, hvad og hvor meget en virksomhed skal inkludere i deres årsrapport. Kapitel 2 af loven gør ledelsens rolle klar i forhold til aflæggelse af årsrapport. Kapitel 3 fremsætter de grundlæggende krav til årsrapporten, mens kapitel 4 angiver rækkefølgen af årsrapportens bestanddele. Herefter bliver årsregnskabsloven mere specifik, og de efterfølgende afsnit og kapitler henviser til de forskellige regnskabsklasser, hvad de skal have med og hvordan. Årsregnskabsloven er en slags byggeklodsmodel, hvor kravene til regnskabsklasse A er de mindste krav. Ved de efterfølgende regnskabsklasser bliver der fyldt mere og mere på for hvert trin, man tager op ad stigen. Jo større virksomhed, jo flere krav. Årsregnskabsloven fremsætter altså ikke kun krav til, hvad der skal være med i en årsrapport,

7 men også hvordan disse bestanddele skal angives. Det sker med henvisning til diverse skemaer i de bilag, der er til loven. Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm (ingen dato) Jeg har valgt at benytte årsregnskabsloven 01 som empiri, da det er denne version, der i sin tid blev oversat. Loven er blevet revideret et par gange siden da, men disse ændringer er ikke overført til oversættelsen Teori I dette speciale har jeg valgt at benytte Christiane Nords (1997 og 0) teori om tekstanalyse, oversættelsessituation og oversættelsesproblemer og Anne Schjoldagers (08) mikro- og makrostrategier. Andre teoretikere inddrages dog, hvor det findes nødvendigt og anvendeligt. Jeg har valgt at benytte Nord, da hendes teori er en god base for analyse af tekster. Hun samler mange idéer fra andre teoretikere, for eksempel Roman Jakobsons kommunikationsmodel og Katharina Reiss tekstfunktion, i en og samme teori og giver et godt overblik over disse idéer. Nord inddrager også skoposteorien, og hendes tekstanalyseteori kan 6

8 nærmest betegnes som universel på den måde, at den stort set indeholder alt, hvad der kan have relevans i forbindelse med tekstanalyse. Jeg har valgt at benytte Schjoldagers mikro- og makrostrategier, da disse favner bredere end for eksempel Vinay og Darbelnet, som hun har brugt som inspiration. Schjoldager har flere taksonomier, som giver flere valgmuligheder og flere nuancer i analysen og sammenligningen af kildeteksten og målteksten. Derudover mener jeg, at Nord og Schjoldager supplerer hinanden godt, hvor Nord giver det mere overordnede overblik og har fokus på selve analysen, har mikrostrategierne mere fokus på detaljerne og anvendes i forbindelse med sammenligningen og den egentlige undersøgelse af, hvordan der er blevet oversat Specialets målgruppe og centrale begreber Det tiltænkes at nye studerende på f.eks. translatør- og tolkelinjen i engelsk kunne have interesse i dette speciale, eftersom de i deres uddannelsesforløb skal arbejde med både juridisk sprog, økonomisk sprog og oversættelsesteori, hvilket bliver samlet i dette speciale og med henvisninger til studierelevant materiale. Desuden har jeg valgt både at bibeholde de centrale begreber på engelsk samt oversætte dem til dansk, for at læsere, der er knapt så erfarne ud i oversættelsesteori, stadig vil kunne forstå, hvad teorien går ud på. Hvor andet ikke er nævnt, er tabeller af egen produktion Specialets opbygning Ud over indledning og konklusion består dette speciale af et teorikapitel, hvor tekstanalysemodellen, makrostrategier, oversættelsessituationen, mikrostrategier, oversættelsesproblemer, juridiske tekstkonventioner og forskellige typer af økonomisk engelsk præsenteres. Derefter følger en analyse af kildeteksten i kapitel 3. Kapitel 4 omfatter analyse af oversættelsen og sammenligning af de to tekster, herunder oversættelsessituation og juridiske tekstkonventioner. I kapitel vil jeg kigge på mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi. 7

9 2. Oversættelsesteori I dette kapitel vil jeg præsentere den teori, jeg benytter i forbindelse med dette speciale. Først vil der være en gennemgang af den generelle oversættelsesteori, som jeg har anvendt, herunder Nords dikotomi for makrostrategier og hendes tekstanalysemodel samt Schjoldagers mikro- og makrostrategier. Dernæst vil der være et afsnit omkring juridiske tekster og konventioner og til sidst et afsnit omkring brugen af engelsk i økonomiske tekster Makrostrategi Siden man begyndte at oversætte, har man skelnet mellem om det var en ordret (literal) oversættelse eller en fri (free) oversættelse. De forskellige teoretikere har gennem tiderne valgt at kalde denne opdeling for noget forskelligt og måske med enkelte nuanceforskelle, men i bund og grund har opdelingen været den samme. I dag er der dog ikke nødvendigvis tale om en enten-eller tilgang, men nærmere en skala, hvor en oversættelse kan være en blanding, med mere vægt på for eksempel det ene valg (Schjoldager 08: 67-70). Den ordrette makrostrategi kan betegnes som kildesprogsorienteret makrostrategi, hvor man er styret af kildeteksten og gengiver denne på et andet sprog. Den fri oversættelse kan betegnes som målsprogsorienteret makrostrategi, hvor man har mere fokus på, at oversættelsen skal skabe samme effekt på målsproget, som den effekt kildeteksten skabte på kildesproget. Der er altså mere fokus på den nye modtager hér end ved en ordret oversættelse, hvor der er mere fokus på at gengive originalens ordlyd (Lundquist 1997: -32). Nord skelner mellem en dokumentarisk og en instrumental oversættelse. En dokumentarisk oversættelse gengiver kildeteksten som en kommunikativ interaktion, hvori (kilde)afsenderen kommunikerer med (kilde)modtager gennem kildeteksten i (kilde)kulturen (Nord 1997: 47). En instrumental oversættelse fungerer som et instrument for en ny kommunikativ interaktion mellem (kilde)afsenderen og en modtager i en anden kultur, hvor man bruger kildeteksten som model for denne kommunikation (Nord 1997: 47). Nord arbejder med en skala af forskellige grader af dokumentarisk eller instrumental oversættelse (Nord 1997: 47-2): 8

10 Dokumentarisk Instrumental interlinear literal philological exoticizing equifunctional heterofunctional - homologous Schjoldager (08: 71-74) skelner mellem en kildesprogsorienteret makrostrategi og en målsprogsorienteret makrostrategi. I en kildesprogsorienteret makrostrategi er fokus på indholdet i kildeteksten, og der produceres en overt (åbenbar, utilsløret) oversættelse, hvor modtageren er opmærksom på, at der er tale om en oversættelse. Der lægges altså ikke skjul på, at oversættelsen er en oversættelse og vægten er på, at oversætteren kommunikerer en andens tekst ud til læsere på et andet sprog end kildesproget. I en målsprogsorienteret makrostrategi er fokus på den effekt, oversættelsen skal have. Modtageren er ikke nødvendigvis opmærksom på, at der er tale om en oversættelse, da denne fremstår som en original på målsproget. Der er her tale om en covert (skjult, maskeret) oversættelse, hvor oversætteren fungerer som en slags mellemmand mellem afsender og modtager. Selvom Schjoldager ikke opstiller en skala på samme vis som Nord, så mener hun heller ikke at oversættelser er enten-eller. Der vil dog altid være en overvejende grad af den ene eller den anden makrostrategi. Kildesprogsorienteret overt Målsprogsorienteret covert 2.2. Nords tekstanalyse Nord bygger videre på Vermeers skoposteori, hvilket betyder, at formålet med målteksten vægter højere end andre faktorer i oversættelsesprocessen. Formålet (skopos) med oversættelsen skulle gerne fremgå af det translation brief (oversættelsesopdrag), som oversætteren gerne skulle få, inden denne skal til at oversætte. Derfor er det også vigtigt at analysere og forstå oversættelsesopdraget som noget af det første, inden man begynder selve oversættelsesprocessen. 9

11 Skoposreglen lyder som følger: Each text is produced for a given purpose and should serve this purpose. The Skopos rule thus reads as follows: translate/interpret/speak/write in a way that enables your text/translation to function in the situation in which it is used and with the people who want to use it and precisely in the way they want it to function. (Vermeer i Nord 1997: 29) Oversætteren skal altså producere en tekst, der er forståelig på målsproget, og som lever op til det formål, der ligger til grund for selve oversættelsen. Vermeer fremsatte yderligere to regler, coherence-reglen og fidelity-reglen. Disse kan dog fraviges, såfremt skopos kræver det. Coherence-reglen går på, at oversættelsen skal være kohærent med modtageren, det vil sige at modtageren skal kunne forstå oversættelsen, og at denne skal give mening i kommunikationssituationen. Fidelity-reglen går på, at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten. Når oversætteren har analyseret oversættelsesopdraget og besluttet hvilken oversættelsesstrategi, der skal anvendes, bør han/hun udføre en analyse af kildeteksten. En sådan analyse vil være en god base at have forud for de valg, oversætteren skal træffe i oversættelsesprocessen. Desuden vil en analyse kunne sikre, at oversætteren har forstået kildeteksten korrekt og dermed kan oversætte den korrekt. I hverdagen vil der dog næppe være tid til en grundig analyse, men en erfaren oversætter vil formodentlig kunne lave en sådan analyse, som processen skrider frem. Desuden vil oversættelsesprocessen næppe være stringent, som det godt kan fremstå her. Processen er nærmere rekursiv, hvor der springes frem og tilbage mellem de enkelte dele og hele tiden sammenholder det allerede analyserede med de nye informationer og analyser. På denne måde kan oversætteren få bekræftet sin viden eller få den korrigeret med ny viden.

12 (Nord 0: 39) Nords tekstanalyse består af to dele: ekstratekstuelle elementer og intratekstuelle elementer og er baseret på the New Rhetoric-formel, som stiller følgende wh-spørgsmål (Nord 0: 41): Who transmits to whom what for by which medium where when why a text with what function? On what subject matter does s/he say what (what not) in what order using which non-verbal elements in which words in what kind og sentences in which tone to what effect? Den første spalte repræsenterer de ekstratekstuelle elementer, mens anden spalte repræsenterer de intratekstuelle elementer. Herunder vil jeg præsentere de forskellige elementer: Ekstratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: 43-87). Det er vigtigt at have for øje, at analysemodellen ikke er lineær, men at det kan være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Nord opstiller en lang række spørgsmål, som kan bruges i forbindelse med analysen. Disse vil dog ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til ovennævnte bog. 11

13 (Nord 0: 84) o Sender: afsender Her skelnes der mellem den egentlige afsender og den, der har skrevet teksten. Det kan være én og samme person. Afsenderen er den person, der bruger teksten til at fremsætte en besked til andre og dermed er ansvarlig for indholdet i teksten. Forfatteren handler på vegne af afsenderen og producerer en tekst, der er i overensstemmelse med den generelle tekstproduktion på det pågældende sprog og i den pågældende kultur. o Sender s intention: afsenders hensigt med teksten Hensigten med teksten skal ses fra afsenderens synspunkt. Hvorfor har afsenderen skrevet teksten? Hvad vil afsenderen opnå med teksten? Afsenderens hensigt afspejles også i indhold og i tekstens funktion, og det er vigtigt, at oversætteren overfører denne hensigt til oversættelsen. Der kan selvfølgelig være tale om flere hensigter med en tekst, men der vil så ofte være en form for hierarki, hvor én hensigt er mere vigtig end de andre. Det kan være nødvendigt at kigge på de intratekstuelle elementer for at finde frem til afsenderens hensigt. 12

14 o Audience: modtager Modtageren er måske den vigtigste faktor i kommunikation, da modtageren bestemmer om kommunikationen lykkes, eller om den falder til jorden. Såfremt modtageren ikke fanger den rigtige hensigt med kommunikationen, er denne spildt og har ikke levet op til sin hensigt. Indholdet, såsom billeder og valg af sprog, afhænger ofte også af modtageren. I en oversættelsessituation er det desuden også vigtigt at skelne mellem måltekstmodtager og kildetekstmodtager. Disse to befinder sig i hver sin sproglige og kulturelle verden og skal derfor adresseres forskelligt. Foruden modtagere i forskellige kulturer, kan en tekst også have flere modtagere i samme kultur. Der er den primære modtager, som teksten er rettet mod, men der findes desuden også sekundære og tertiære modtagere, som kan være folk, der tilfældigt falder over teksten eller studerende, der bruger teksten i en undervisningssituation. o Medium: medie Her skelnes der overordnet mellem skriftligt og mundtligt medie. Det drejer sig om, hvor og hvordan en tekst bringes, hvilket vil have indflydelse på, hvordan teksten er bygget op. Valg af medie kan også have indflydelse på modtagerens forventninger, som igen kan have indflydelse på, hvorvidt afsenderens hensigt lykkes. o Place of communication: sted Sted for kommunikationen er vigtig i situationer, hvor sprog findes i forskellige variationer. Som det kan ses i afsnit 2.6 om engelsk inden for økonomisk sprog, så er engelsk ikke bare engelsk. Det kan have stor betydning, om teksten er skrevet i for eksempel USA eller England, eller om modtageren befinder sig i det ene eller det andet land. Der kan være kulturelle og sproglige forskelle i det, der ellers ligner et og samme sprog. Typen af engelsk kan have indflydelse på oversættelsesprocessen, hvad enten det er til eller fra engelsk, der skal oversættes. o Time of communication: tid Tidspunktet for kommunikationen kan have indflydelse på sproget og hvordan teksten er præsenteret. Der kan for eksempel være brugt visse udtryk, der er specifikke for en bestemt 13

15 tidsperiode og spørgsmålet vil så være, om dette skal bevares eller aktualiseres i en oversættelse. Hvad der er det rigtige valg, afhænger af initiativtagerens instrukser. o Motive for communication: motiv Motiv for kommunikation handler om, hvorfor teksten blev skrevet. Motivet kan også have indflydelse på indholdet og hvordan teksten er bygget op. Hvor motivet ved kildeteksten ofte findes hos afsenderen, vil motivet ved en måltekst ofte ligge hos initiativtageren eller ordregiveren. o Text function: tekstfunktion Nord fremsætter følgende funktioner på baggrund af Bühlers model, som Reiss også baserer sine teksttyper på: referentiel, ekspressiv og appelbetonede 4. Desuden tilføjer Nord en fjerde funktion, nemlig fatisk, taget fra Jakobsons kommunikationsmodel (Nord 1997: 40). Nords definition på de nævnte teksttyper ligger meget tæt på definitionerne i Jakobsons model, dog med den forskel, at Nord mener at nogle af typerne nærmere kan kategoriseres som værende underkategorier af hovedfunktionerne. Følgende definitioner er baseret på Nord (1997: 40-4). Den referentielle funktion drejer sig om fakta: om indholdet i teksten. Under tiden kaldes denne funktion også den informative funktion. Nord mener dog, at den informative funktion er en underkategori af den referentielle funktion, sammen med den metasproglige, den direktive og den didaktiske funktion 6. Den referentielle funktion er den objektive funktion, der kun er ude på at gengive og forklare genstande og fænomener. Den ekspressive funktion handler om afsenderens holdning til tekstens indhold. Også her mener Nord, at der kan tales om forskellige underkategorier, som er den emotive, 4 Reiss kalder teksttyperne for indholdsbetonede, formbetonede og appelbetonede (Lundquist 1997: 46). Se f.eks. Engberg (1998) for mere information omkring Jakobsons kommunikationsmodel og funktioner. 6 Metasproglig: siger noget om sproget selv (f.eks. ordbøger); Informativ: informerer læseren; Direktiv: prøver at påvirke modtageren til at gøre noget bestemt (f.eks. manualer og opskrifter); Didaktisk: belærer modtageren (f.eks. undervisning). 14

16 den evaluerende og den ironiske funktion 7. Den ekspressive funktion er mere subjektiv end den referentielle funktion, da der her er tale om en persons holdninger og meninger. Den appelbetonede funktion er rettet mod modtageren og dennes velvilje til at reagere på tekstens indhold. Afsenderen vil som oftest fremkalde en bestemt reaktion hos modtageren, mens denne skal forstå budskabet for at kunne reagere rigtigt. Som oftest ses denne funktion, hvor afsenderen gerne vil have modtageren til at gøre noget bestemt, som for eksempel at købe en vare. Alt efter hvad afsenderen ønsker af modtageren, kan han appellere til forskellige værdier og følelser hos modtageren. Den fatiske funktion bruges til at etablere, fastholde eller afslutte kontakt mellem afsender og modtager. Et eksempel herpå kan være at hilse på folk eller at gøre brug af small talk for at holde samtalen i gang. Tekster er sjældent mono-funktionelle, det vil sige, at de enkelte funktioner sjældent er til stede i ren form, men der vil som oftest være en dominerende funktion Intratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: ). I forbindelse med produktionen af en tekst vil rækkefølgen være som beskrevet herunder, hvor først indholdet specificeres og dernæst hvordan indholdet skal præsenteres. I praksis er det, ifølge Nord, mest effektivt at analysere elementerne i den rækkefølge de optræder i, men det kan dog stadig være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Rekursiviteten er altså også gældende her. Nord opstiller også en lang række spørgsmål for de intratekstuelle elementer, som kan bruges i forbindelse med analyse. Disse vil ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til hendes bog, som nævnt herover. 7 Emotiv: afsenderens holdninger og/eller følelser; Evaluerende: (objektiv) vurdering (en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier); Ironi: udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener 1

17 (Nord 0: 142) o Subject matter: emne eller emneområde Emnet eller emneområdet kan, for nogle teksttyper, udledes af titlen. Emnet er det centrale tema, som teksten drejer sig om. I visse tekster fremgår emnet tydeligt, hvor man i andre tekster er nødsaget til at lave en mere dybdegående analyse. o Content: indhold Indholdet i teksten er et slags resumé af teksten. Nogle teoretikere skelner ikke mellem emne og indhold, men har dette som et samlet punkt i deres analyser. Hvor emne er den mere overordnede overskrift på teksten, går indhold lidt mere i dybden og uddyber emnet. o Presuppositions: forudsætninger For at kommunikationen mellem afsender og modtager kan være succesfuld, er det nødvendigt at de begge har samme, eller næsten samme, forudsætninger eller baggrundsviden for at kunne 16

18 forstå teksten og dens budskab. Afsender skal derfor altid vurdere, hvor meget han kan forvente at modtageren ved på forhånd og eventuelt indrette sin tekst derefter. Som oversætter skal man kunne afkode disse forudsætninger i kildeteksten, men samtidig vurdere hvilke forudsætninger måltekstmodtageren måtte have og agere derud fra. Dette kan betyde at oversætteren bliver nødt til at ændre, tilføje noget eller fjerne noget fra teksten. o Text composition: Tekstens opbygning Her kigges der på, hvordan teksten er bygget op ved hjælp af kapitler, afsnit, indryk, punktopstillinger og så videre. Der kigges på hvorvidt der er brugt illustrationer, forskellige skrifttyper og typografi og hvordan disse understøtter hinanden. Der kigges altså på, hvordan eventuelle nonverbale elementer og suprasegmentale elementer arbejder sammen med selve teksten og hvordan disse anvendes i teksten opbygning og layout. o Non-verbal elements: nonverbale elementer Nonverbale elementer kan være billeder, figurer eller tabeller, der supplerer og underbygger teksten og, måske, er med til at lette forståelsen heraf. Tegnsætning hører både under nonverbale elementer og suprasegmentale elementer, alt efter hvordan tegnene er benyttet. For eksempel er anførelsestegn et nonverbalt element, såfremt det angiver eller introducerer et nyt ord eller begreb. Til gengæld er anførelsestegn et suprasegmentalt element, såfremt det indikerer ironi. o Lexis: leksik eller ordforråd Ordforrådet og brug af f.eks. metaforer, metonymi og forkortelser i en tekst kan være med til at afsløre emnet i teksten. Valg af medie og den tilsigtede modtager kan også have indflydelse på hvilke ord, der benyttes. Ordforrådet er påvirket af ekstratekstuelle elementer, såsom tid og sted, hvilket man også skal være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden kan samme ord have forskellige konnotationer i forskellige kulturer. Nord giver selv eksemplet med sol. I Nordeuropa er solen lig med glæde, varme og hygge, mens den i Sydeuropa står for noget man søger væk fra og prøver at undgå (Nord 0: 127). Genren eller teksttypen kan også have indflydelse på ordforrådet og eksempelvis juridiske tekster er ofte karakteriserede ved forældet, arkaisk sprogbrug. 17

19 Under leksik kan man også kigge på formalitetsniveauet af teksten. Der skelnes mellem kølig, formel, neutral, uformel og jargon (Albrecht 199: 9-111). Højt formalitetsniveau Lavt formalitetsniveau kølig formel neutral uformel jargon o Sentence structure: syntaks Syntaks kigger på sætningskonstruktioner, hvorvidt der kun benyttes hovedsætninger (simple sætninger) eller om der også benyttes ledsætninger (komplekse sætninger) og hvordan disse hænger sammen. Desuden kigges der på kompleksiteten og længden af sætningerne. o Suprasegmental elements: suprasegmentale elementer I mundtlig kommunikation er intonationen som oftest det mest benyttede suprasegmentale element. I skrevne tekster er suprasegmentale elementer markeret ved skrifttyper, typografi (kursiv, understreget, fed skrift, linjeafstand) og tegnsætning (udråbstegn, tankestreger, parenteser). Skrifttyper, typografi og tegnsætning kan også bruges til at markere intonation på skrift. Brugen af suprasegmentale elementer afhænger af genrekonventioner og kan også være kulturbundne. Det ses blandt andet i juridiske tekster, hvilket jeg vil komme ind på senere i dette kapitel Oversættelsesproblemer Nord skelner mellem oversættelsesproblemer og oversættelsesvanskeligheder (Nord 0: 166). Oversættelsesvanskeligheder er subjektive og har at gøre med oversætterens færdigheder og de arbejdsforhold oversætteren arbejder under, for eksempel hvilke hjælpemidler, der er til rådighed. Oversættelsesproblemer er objektive og noget enhver oversætter støder på i oversættelsesprocessen. Nord skelner mellem fire typer problemer: pragmatiske, konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke problemer. o Pragmatiske oversættelsesproblemer Pragmatiske oversættelsesproblemer findes i alle oversættelsessituationer, og de opstår, når der er forskel mellem den situation kildeteksten er i og den situation målteksten er produceret til. 18

20 Pragmatiske problemer kan identificeres gennem en analyse af de ekstratekstuelle elementer (Nord 0: , Nord 1997: 6, Schjoldager 08: 17). o Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer kaldes under tiden også for kulturrelaterede oversættelsesproblemer, og de opstår, når der er forskel i normer og konventioner for hvordan man for eksempel angiver ting. Det kan for eksempel være måleenheder, uddannelsessystemet eller hvordan visse tekster opstilles. Som med pragmatiske problemer findes konventionsrelaterede problemer i stort set alle oversættelsessituationer (Nord 0: , Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Lingvistiske oversættelsesproblemer Lingvistiske oversættelsesproblemer opstår, når der er strukturelle forskelle mellem kildesproget og målsproget. Disse forskelle ses ofte i ordforråd, syntaks og suprasegmentale elementer og findes ved at analysere de intratekstuelle elementer (Nord 0: , Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Tekstspecifikke oversættelsesproblemer Tekstspecifikke oversættelsesproblemer, såsom ordspil eller neologismer 8, knytter sig kun til den pågældende kildetekst. Hvordan disse problemer løses, er op til den enkelte oversætter og dennes kreativitet (Nord 0: , Nord 1997: 67, Schjoldager 08: 17) Oversættelsessituation I en oversættelsessituation er der flere aktører, der har indflydelse på oversættelsen. En aktør kan godt udfylde flere roller, men som udgangspunkt skelnes der mellem følgende: (Nord 1997: -22; Schjoldager 08: ) o Initiator: initiativtager Initiativtageren er den, der har brug for oversættelsen og som dermed tager initiativ til, at den pågældende tekst skal oversættes og med hvilket formål, den skal oversættes. 8 Neologisme: nydannelse af ord for at forklare et nyt fænomen eller ny betydning af eksisterende ord (Den Store Danske, ingen dato) 19

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser - herunder indvirkningen af deres ekspertviden og tildelte makrostrategi Lena Nørgård Madsen Cand.ling.merc Tolk og translatør (engelsk)

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Oversættelse af EU-dokumenter

Oversættelse af EU-dokumenter Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter

Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Speciale Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Sine Marie Lodahl Kirkegaard Tine Strøm Cand.ling.merc. tysk, TT Vejleder: Tina Paulsen Christensen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Taksonomi vejledning for digitale årsrapporter

Taksonomi vejledning for digitale årsrapporter Taksonomi vejledning for digitale årsrapporter Indledning... Valg af taksonomi... 3 Generelt om udfyldelse af elementer... 3 4 Forside... 4 5 Virksomhedsoplysninger... 5 6 Ledelsespåtegning... 8 7 Revisor

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Oversættelse af ordspil

Oversættelse af ordspil Oversættelse af ordspil - En analyse af oversættelsesstrategier i forbindelse med ordspil i Alice i Undreland Maria Boel Olsen Cand.ling.merc i engelsk (Translatør og Tolk) Vejleder: Rita Lenstrup Institut

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed UDKAST Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed I medfør af 148 a, 155, stk. 1-3, 155 a, 155 b, 157, stk. 1

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012 Lovtidende A 2012 Udgivet den 26. januar 2012 24. januar 2012. Nr. 52. Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse Copenhagen Business School CLM Engelsk og Translatør & Tolk Speciale om Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse - en kvalitativ undersøgelse af brugen af de to oversættelsesstrategier i

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave?

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? At oversætte litteratur - det (u)muliges kunst eller et muligt håndværk Hvordan er det muligt at forene to forskellige sprog ud fra den samme tekst. Er oversættelse

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut

Læs mere

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of Business Communication Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Overblik Program 28. maj

Overblik Program 28. maj Overblik Program 28. maj Opbygning af planche Brand & identitet Tekst til planche Tekst til planche Overvej målgruppen - Hvem er målgruppen for produktet? - Hvordan signaleres det i skrifttyper? Tekst

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3

Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Af Theis Hansen og Morten Hedetoft, 1.3 Typografier: Typografier er er punkt inden for design, som omfatter skrifttyper, linjeafstand/opsætning og linjeafstand altså en hel masse inden for skrift eller

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Bilag ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Udkast til et eventuelt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget: Æ n d

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere