Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold"

Transkript

1 Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder: Anne Schjoldager, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Udarbejdet af: Sara Adel Rasmussen, eksamensnummer december 09. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Præsentation af årsregnskabsloven Teori Specialets målgruppe og centrale begreber Specialets opbygning Oversættelsesteori Makrostrategi Nords tekstanalyse Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Oversættelsesproblemer Oversættelsessituation Schjoldagers mikrostrategier Om juridiske tekster og konventioner Faktuel viden Tekstuel viden Tekstfunktion i det juridiske univers Om økonomiske tekster Analyse af kildeteksten Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Analyse af oversættelsen Ekstratekstuelle elementer Intratekstuelle elementer Oversættelsessituation Mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi Oversættelsesproblemer Mikrostrategier Makrostrategi Konklusion...61 Abstract...64 Litteraturliste...67 Bilagsliste...71 Antal tegn:

3 1. Indledning Gennem mit studie på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har jeg stiftet bekendtskab med årsregnskabsloven. Denne lov er stort set baggrund for hele andet semester af profilfaget økonomisk sprog. I undervisningen er der primært fokus på årsrapporter og oversættelse af disse, og årsregnskabsloven introduceres kort som baggrundsviden. Idet årsregnskabsloven, sammen med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) 1, fastsætter hvordan årsrapporter skal aflægges, kunne det være interessant at kigge nærmere på denne lov. Da jeg læser profilen translatør og tolk, var det derfor oplagt, at årsregnskabsloven og oversættelsen heraf kunne bruges som baggrund for et speciale. Desuden finder jeg det interessant, at årsregnskabsloven kan betegnes som en hybridgenre 2, da det er en juridisk tekst med økonomisk indhold, og den kombinerer dermed mine interesser for både juridisk og økonomisk sprog samt oversættelse. Derudover er det interessant, at man især inden for økonomisk sprog arbejder med tre officielle typer engelsk: international engelsk, amerikansk engelsk og britisk engelsk. Ifølge årsregnskabsloven skal erhvervsdrivende virksomheder indsende årsrapporter og loven definerer en erhvervsdrivende virksomhed som følger: I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag (Bilag 1: 2, l ). Det vil sige, at stort set alle virksomheder, store som små, skal indsende en årsrapport. Der gælder dog flere regler: størrelsen på en virksomhed og hvorvidt den er børsnoteret og hvorhenne den i så fald er det. Såfremt virksomheden kun har værdipapirer optaget til handel i Danmark, skal årsrapporten affattes på dansk. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel både i Danmark og i udlandet, skal indsende deres årsrapport på dansk og engelsk eller dansk og et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Hvis en virksomhed kun har værdipapirer til handel i udlandet, skal den indsende sin årsrapport på engelsk eller et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Såfremt virksomheden vælger et andet sprog end engelsk, skal årsrapporten desuden indsendes på enten dansk eller engelsk ifølge Indsendelsesbekendtgørelsen (bilag 3: 1, l. 16-2). 1 IFRS: International Financial Reporting Standards. 2 En hybridgenre er en blanding af etablerede genrer (EMU 0). 2

4 Virksomheder, og især større virksomheder, er ikke længere bare nationale, men internationale. Det betyder, at de bliver nødt til at markere sig udadtil og dermed benytte sig af andre sprog end dansk, der er et ganske lille sprog. En virksomhed vil ganske enkelt ikke kunne begå sig internationalt, såfremt den insisterer på kun at benytte sig af det danske sprog. Valg af udenlandsk sprog kan selvfølgelig afhænge af, hvor i verden virksomheden gør forretninger, men som oftest vil valget falde på engelsk og eventuelt et eller flere sprog derudover. Mange virksomheder opererer med engelsk som virksomhedssprog, hvorfor det også vil være naturligt for dem at indsende deres årsrapport på engelsk. De skal dog stadig følge de forskrifter, som årsregnskabsloven foreskriver. Da disse internationale virksomheder må formodes at have stakeholdere 3 i andre lande end Danmark, er det derfor oplagt at have en udenlandsk udgave af årsregnskabsloven, så disse stakeholdere kan orientere sig om den danske lovgivning på dette område og dermed orientere sig om, hvorvidt virksomheden leverer sin årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvilke valg oversætterne har foretaget i deres oversættelse af årsregnskabsloven, idet der som nævnt tidligere er tre forskellige versioner af engelsk at forholde sig til. En term på den ene type engelsk, betyder ikke nødvendigvis det samme på en anden type engelsk, til trods for at det er samme sprog. Det vil være interessant at undersøge disse valg og om der er konsekvens i brugen af engelsk, fordi virksomheder skal følge årsregnskabslovens ord, og det kunne tænkes, at de ville skele til oversættelsen, når de skal fremstille deres årsrapporter på engelsk. Såfremt der ikke er konsekvens i brugen af engelsk i oversættelsen, kan det lede til manglende konsekvens i brugen af engelsk i de engelske udgaver af årsrapporterne. Dette kan igen få virksomheden til at fremstå uprofessionel, hvilket i yderste konsekvens kan betyde manglende investorer og (udenlandske) samarbejdspartnere og dermed sende virksomheden ud i økonomiske problemer. For at kunne undersøge hvordan årsregnskabsloven blev oversat, har jeg udvalgt en række regnskabstermer, som er karakteristiske for økonomisk sprogbrug. Efterfølgende foretager jeg en analyse af disse termer, hvor fokus særligt er på hvilke mikrostrategier, der er anvendt i 3 Stakeholder er en betegnelse for de personer, virksomheder o.a., som kan have indflydelse på eller som er under indflydelse af en virksomheds aktiviteter (BusinessDictionary (ingen dato)). 3

5 oversættelsen af dem. Samtidig vil jeg også kigge på, om de udvalgte termer og oversættelsen heraf dækker over det samme meningsindhold, og i så tilfælde i hvilket omfang. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge dels hvordan årsregnskabsloven er blevet oversat ud fra en analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf, og dels ud fra hvilke mikrostrategier, der er anvendt. Min problemformulering lyder: Hvordan blev årsregnskabsloven oversat? For at kunne besvare dette spørgsmål anvender jeg følgende hjælpespørgsmål: - Hvorfor blev årsregnskabsloven mon oversat, med hvilket formål og til hvem? - Hvilke typer problemer har oversætteren mødt i oversættelsen af årsregnskabsloven, specielt i forbindelse med regnskabstermer? - Hvilke mikrostrategier har han/hun anvendt i løsningen af disse problemer? - Siger mikrostrategierne noget om den overordnede makrostrategi? - Hvilken makrostrategi har oversætteren anvendt? - Hvilken type engelsk er benyttet og har der været konsekvens i brugen? For at finde frem til svarene på ovenstående spørgsmål har jeg valgt at foretage en empirisk undersøgelse af mikro- og makrostrategier samt at foretage en komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen. Da årsregnskabsloven er ganske omfattende, har jeg udvalgt følgende dele til den mere dybdegående analyse: afsnit I (bilag 1: 2-11) som empiri til tekstanalyse, og 17, 18, 22, 78 og 2 samt bilagene til loven som empiri til analyse af mikrostrategier, da disse præsenterer de væsentligste termer inden for regnskabsaflæggelse i Danmark. Det er også her, der kan være størst forskel mellem de forskellige typer engelsk, og derfor er det interessant at kigge på netop disse dele. Samtidig er der her mulighed for at se på, om oversætteren har været konsekvent i brugen af engelsk. Tilsvarende dele er valgt i oversættelsen. 4

6 1.1. Præsentation af årsregnskabsloven I 1981 blev årsregnskabsloven oprettet under navnet Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som det fremgår af korrespondancen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 4). Denne lov var en forløber for årsregnskabsloven, som vi kender den i dag. I 01 blev Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) oprettet. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, skal indsende deres årsrapport på dansk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dag opererer mange virksomheder også i andre lande end Danmark og kan også have værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere EU/EØS-lande. Dette betyder, som tidligere nævnt, at virksomhederne også skal indsende deres årsrapport på et fremmedsprog, som oftest engelsk. Da engelsk er det mest udbredte internationale sprog, synes det nødvendigt at have en engelsk version af lovgivningen, altså årsregnskabsloven. Den engelske version er ikke retskabende og er mest af alt tænkt som en hjælp til ikke-dansktalende personer, der ønsker indblik i lovgivningen omkring årsrapporter i Danmark. Det var et ønske fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at årsregnskabsloven skulle oversættes til international engelsk med henvisning til de internationale regnskabsstandarder, jf. korrespondance med Lise Mourier (bilag ). Årsregnskabsloven fremsætter krav og specifikationer for, hvad en erhvervsdrivende virksomhed er, og for hvordan og hvorledes disse skal indsende deres årsregnskab. Kapitel 1 af loven forklarer, hvad der kendetegner en erhvervsdrivende virksomhed, hvilke typer, der er tale om og hvilke undtagelser, der måtte være hertil. Desuden forklares konceptet regnskabsklasser, som beskriver, hvad og hvor meget en virksomhed skal inkludere i deres årsrapport. Kapitel 2 af loven gør ledelsens rolle klar i forhold til aflæggelse af årsrapport. Kapitel 3 fremsætter de grundlæggende krav til årsrapporten, mens kapitel 4 angiver rækkefølgen af årsrapportens bestanddele. Herefter bliver årsregnskabsloven mere specifik, og de efterfølgende afsnit og kapitler henviser til de forskellige regnskabsklasser, hvad de skal have med og hvordan. Årsregnskabsloven er en slags byggeklodsmodel, hvor kravene til regnskabsklasse A er de mindste krav. Ved de efterfølgende regnskabsklasser bliver der fyldt mere og mere på for hvert trin, man tager op ad stigen. Jo større virksomhed, jo flere krav. Årsregnskabsloven fremsætter altså ikke kun krav til, hvad der skal være med i en årsrapport,

7 men også hvordan disse bestanddele skal angives. Det sker med henvisning til diverse skemaer i de bilag, der er til loven. Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm (ingen dato) Jeg har valgt at benytte årsregnskabsloven 01 som empiri, da det er denne version, der i sin tid blev oversat. Loven er blevet revideret et par gange siden da, men disse ændringer er ikke overført til oversættelsen Teori I dette speciale har jeg valgt at benytte Christiane Nords (1997 og 0) teori om tekstanalyse, oversættelsessituation og oversættelsesproblemer og Anne Schjoldagers (08) mikro- og makrostrategier. Andre teoretikere inddrages dog, hvor det findes nødvendigt og anvendeligt. Jeg har valgt at benytte Nord, da hendes teori er en god base for analyse af tekster. Hun samler mange idéer fra andre teoretikere, for eksempel Roman Jakobsons kommunikationsmodel og Katharina Reiss tekstfunktion, i en og samme teori og giver et godt overblik over disse idéer. Nord inddrager også skoposteorien, og hendes tekstanalyseteori kan 6

8 nærmest betegnes som universel på den måde, at den stort set indeholder alt, hvad der kan have relevans i forbindelse med tekstanalyse. Jeg har valgt at benytte Schjoldagers mikro- og makrostrategier, da disse favner bredere end for eksempel Vinay og Darbelnet, som hun har brugt som inspiration. Schjoldager har flere taksonomier, som giver flere valgmuligheder og flere nuancer i analysen og sammenligningen af kildeteksten og målteksten. Derudover mener jeg, at Nord og Schjoldager supplerer hinanden godt, hvor Nord giver det mere overordnede overblik og har fokus på selve analysen, har mikrostrategierne mere fokus på detaljerne og anvendes i forbindelse med sammenligningen og den egentlige undersøgelse af, hvordan der er blevet oversat Specialets målgruppe og centrale begreber Det tiltænkes at nye studerende på f.eks. translatør- og tolkelinjen i engelsk kunne have interesse i dette speciale, eftersom de i deres uddannelsesforløb skal arbejde med både juridisk sprog, økonomisk sprog og oversættelsesteori, hvilket bliver samlet i dette speciale og med henvisninger til studierelevant materiale. Desuden har jeg valgt både at bibeholde de centrale begreber på engelsk samt oversætte dem til dansk, for at læsere, der er knapt så erfarne ud i oversættelsesteori, stadig vil kunne forstå, hvad teorien går ud på. Hvor andet ikke er nævnt, er tabeller af egen produktion Specialets opbygning Ud over indledning og konklusion består dette speciale af et teorikapitel, hvor tekstanalysemodellen, makrostrategier, oversættelsessituationen, mikrostrategier, oversættelsesproblemer, juridiske tekstkonventioner og forskellige typer af økonomisk engelsk præsenteres. Derefter følger en analyse af kildeteksten i kapitel 3. Kapitel 4 omfatter analyse af oversættelsen og sammenligning af de to tekster, herunder oversættelsessituation og juridiske tekstkonventioner. I kapitel vil jeg kigge på mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi. 7

9 2. Oversættelsesteori I dette kapitel vil jeg præsentere den teori, jeg benytter i forbindelse med dette speciale. Først vil der være en gennemgang af den generelle oversættelsesteori, som jeg har anvendt, herunder Nords dikotomi for makrostrategier og hendes tekstanalysemodel samt Schjoldagers mikro- og makrostrategier. Dernæst vil der være et afsnit omkring juridiske tekster og konventioner og til sidst et afsnit omkring brugen af engelsk i økonomiske tekster Makrostrategi Siden man begyndte at oversætte, har man skelnet mellem om det var en ordret (literal) oversættelse eller en fri (free) oversættelse. De forskellige teoretikere har gennem tiderne valgt at kalde denne opdeling for noget forskelligt og måske med enkelte nuanceforskelle, men i bund og grund har opdelingen været den samme. I dag er der dog ikke nødvendigvis tale om en enten-eller tilgang, men nærmere en skala, hvor en oversættelse kan være en blanding, med mere vægt på for eksempel det ene valg (Schjoldager 08: 67-70). Den ordrette makrostrategi kan betegnes som kildesprogsorienteret makrostrategi, hvor man er styret af kildeteksten og gengiver denne på et andet sprog. Den fri oversættelse kan betegnes som målsprogsorienteret makrostrategi, hvor man har mere fokus på, at oversættelsen skal skabe samme effekt på målsproget, som den effekt kildeteksten skabte på kildesproget. Der er altså mere fokus på den nye modtager hér end ved en ordret oversættelse, hvor der er mere fokus på at gengive originalens ordlyd (Lundquist 1997: -32). Nord skelner mellem en dokumentarisk og en instrumental oversættelse. En dokumentarisk oversættelse gengiver kildeteksten som en kommunikativ interaktion, hvori (kilde)afsenderen kommunikerer med (kilde)modtager gennem kildeteksten i (kilde)kulturen (Nord 1997: 47). En instrumental oversættelse fungerer som et instrument for en ny kommunikativ interaktion mellem (kilde)afsenderen og en modtager i en anden kultur, hvor man bruger kildeteksten som model for denne kommunikation (Nord 1997: 47). Nord arbejder med en skala af forskellige grader af dokumentarisk eller instrumental oversættelse (Nord 1997: 47-2): 8

10 Dokumentarisk Instrumental interlinear literal philological exoticizing equifunctional heterofunctional - homologous Schjoldager (08: 71-74) skelner mellem en kildesprogsorienteret makrostrategi og en målsprogsorienteret makrostrategi. I en kildesprogsorienteret makrostrategi er fokus på indholdet i kildeteksten, og der produceres en overt (åbenbar, utilsløret) oversættelse, hvor modtageren er opmærksom på, at der er tale om en oversættelse. Der lægges altså ikke skjul på, at oversættelsen er en oversættelse og vægten er på, at oversætteren kommunikerer en andens tekst ud til læsere på et andet sprog end kildesproget. I en målsprogsorienteret makrostrategi er fokus på den effekt, oversættelsen skal have. Modtageren er ikke nødvendigvis opmærksom på, at der er tale om en oversættelse, da denne fremstår som en original på målsproget. Der er her tale om en covert (skjult, maskeret) oversættelse, hvor oversætteren fungerer som en slags mellemmand mellem afsender og modtager. Selvom Schjoldager ikke opstiller en skala på samme vis som Nord, så mener hun heller ikke at oversættelser er enten-eller. Der vil dog altid være en overvejende grad af den ene eller den anden makrostrategi. Kildesprogsorienteret overt Målsprogsorienteret covert 2.2. Nords tekstanalyse Nord bygger videre på Vermeers skoposteori, hvilket betyder, at formålet med målteksten vægter højere end andre faktorer i oversættelsesprocessen. Formålet (skopos) med oversættelsen skulle gerne fremgå af det translation brief (oversættelsesopdrag), som oversætteren gerne skulle få, inden denne skal til at oversætte. Derfor er det også vigtigt at analysere og forstå oversættelsesopdraget som noget af det første, inden man begynder selve oversættelsesprocessen. 9

11 Skoposreglen lyder som følger: Each text is produced for a given purpose and should serve this purpose. The Skopos rule thus reads as follows: translate/interpret/speak/write in a way that enables your text/translation to function in the situation in which it is used and with the people who want to use it and precisely in the way they want it to function. (Vermeer i Nord 1997: 29) Oversætteren skal altså producere en tekst, der er forståelig på målsproget, og som lever op til det formål, der ligger til grund for selve oversættelsen. Vermeer fremsatte yderligere to regler, coherence-reglen og fidelity-reglen. Disse kan dog fraviges, såfremt skopos kræver det. Coherence-reglen går på, at oversættelsen skal være kohærent med modtageren, det vil sige at modtageren skal kunne forstå oversættelsen, og at denne skal give mening i kommunikationssituationen. Fidelity-reglen går på, at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten. Når oversætteren har analyseret oversættelsesopdraget og besluttet hvilken oversættelsesstrategi, der skal anvendes, bør han/hun udføre en analyse af kildeteksten. En sådan analyse vil være en god base at have forud for de valg, oversætteren skal træffe i oversættelsesprocessen. Desuden vil en analyse kunne sikre, at oversætteren har forstået kildeteksten korrekt og dermed kan oversætte den korrekt. I hverdagen vil der dog næppe være tid til en grundig analyse, men en erfaren oversætter vil formodentlig kunne lave en sådan analyse, som processen skrider frem. Desuden vil oversættelsesprocessen næppe være stringent, som det godt kan fremstå her. Processen er nærmere rekursiv, hvor der springes frem og tilbage mellem de enkelte dele og hele tiden sammenholder det allerede analyserede med de nye informationer og analyser. På denne måde kan oversætteren få bekræftet sin viden eller få den korrigeret med ny viden.

12 (Nord 0: 39) Nords tekstanalyse består af to dele: ekstratekstuelle elementer og intratekstuelle elementer og er baseret på the New Rhetoric-formel, som stiller følgende wh-spørgsmål (Nord 0: 41): Who transmits to whom what for by which medium where when why a text with what function? On what subject matter does s/he say what (what not) in what order using which non-verbal elements in which words in what kind og sentences in which tone to what effect? Den første spalte repræsenterer de ekstratekstuelle elementer, mens anden spalte repræsenterer de intratekstuelle elementer. Herunder vil jeg præsentere de forskellige elementer: Ekstratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: 43-87). Det er vigtigt at have for øje, at analysemodellen ikke er lineær, men at det kan være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Nord opstiller en lang række spørgsmål, som kan bruges i forbindelse med analysen. Disse vil dog ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til ovennævnte bog. 11

13 (Nord 0: 84) o Sender: afsender Her skelnes der mellem den egentlige afsender og den, der har skrevet teksten. Det kan være én og samme person. Afsenderen er den person, der bruger teksten til at fremsætte en besked til andre og dermed er ansvarlig for indholdet i teksten. Forfatteren handler på vegne af afsenderen og producerer en tekst, der er i overensstemmelse med den generelle tekstproduktion på det pågældende sprog og i den pågældende kultur. o Sender s intention: afsenders hensigt med teksten Hensigten med teksten skal ses fra afsenderens synspunkt. Hvorfor har afsenderen skrevet teksten? Hvad vil afsenderen opnå med teksten? Afsenderens hensigt afspejles også i indhold og i tekstens funktion, og det er vigtigt, at oversætteren overfører denne hensigt til oversættelsen. Der kan selvfølgelig være tale om flere hensigter med en tekst, men der vil så ofte være en form for hierarki, hvor én hensigt er mere vigtig end de andre. Det kan være nødvendigt at kigge på de intratekstuelle elementer for at finde frem til afsenderens hensigt. 12

14 o Audience: modtager Modtageren er måske den vigtigste faktor i kommunikation, da modtageren bestemmer om kommunikationen lykkes, eller om den falder til jorden. Såfremt modtageren ikke fanger den rigtige hensigt med kommunikationen, er denne spildt og har ikke levet op til sin hensigt. Indholdet, såsom billeder og valg af sprog, afhænger ofte også af modtageren. I en oversættelsessituation er det desuden også vigtigt at skelne mellem måltekstmodtager og kildetekstmodtager. Disse to befinder sig i hver sin sproglige og kulturelle verden og skal derfor adresseres forskelligt. Foruden modtagere i forskellige kulturer, kan en tekst også have flere modtagere i samme kultur. Der er den primære modtager, som teksten er rettet mod, men der findes desuden også sekundære og tertiære modtagere, som kan være folk, der tilfældigt falder over teksten eller studerende, der bruger teksten i en undervisningssituation. o Medium: medie Her skelnes der overordnet mellem skriftligt og mundtligt medie. Det drejer sig om, hvor og hvordan en tekst bringes, hvilket vil have indflydelse på, hvordan teksten er bygget op. Valg af medie kan også have indflydelse på modtagerens forventninger, som igen kan have indflydelse på, hvorvidt afsenderens hensigt lykkes. o Place of communication: sted Sted for kommunikationen er vigtig i situationer, hvor sprog findes i forskellige variationer. Som det kan ses i afsnit 2.6 om engelsk inden for økonomisk sprog, så er engelsk ikke bare engelsk. Det kan have stor betydning, om teksten er skrevet i for eksempel USA eller England, eller om modtageren befinder sig i det ene eller det andet land. Der kan være kulturelle og sproglige forskelle i det, der ellers ligner et og samme sprog. Typen af engelsk kan have indflydelse på oversættelsesprocessen, hvad enten det er til eller fra engelsk, der skal oversættes. o Time of communication: tid Tidspunktet for kommunikationen kan have indflydelse på sproget og hvordan teksten er præsenteret. Der kan for eksempel være brugt visse udtryk, der er specifikke for en bestemt 13

15 tidsperiode og spørgsmålet vil så være, om dette skal bevares eller aktualiseres i en oversættelse. Hvad der er det rigtige valg, afhænger af initiativtagerens instrukser. o Motive for communication: motiv Motiv for kommunikation handler om, hvorfor teksten blev skrevet. Motivet kan også have indflydelse på indholdet og hvordan teksten er bygget op. Hvor motivet ved kildeteksten ofte findes hos afsenderen, vil motivet ved en måltekst ofte ligge hos initiativtageren eller ordregiveren. o Text function: tekstfunktion Nord fremsætter følgende funktioner på baggrund af Bühlers model, som Reiss også baserer sine teksttyper på: referentiel, ekspressiv og appelbetonede 4. Desuden tilføjer Nord en fjerde funktion, nemlig fatisk, taget fra Jakobsons kommunikationsmodel (Nord 1997: 40). Nords definition på de nævnte teksttyper ligger meget tæt på definitionerne i Jakobsons model, dog med den forskel, at Nord mener at nogle af typerne nærmere kan kategoriseres som værende underkategorier af hovedfunktionerne. Følgende definitioner er baseret på Nord (1997: 40-4). Den referentielle funktion drejer sig om fakta: om indholdet i teksten. Under tiden kaldes denne funktion også den informative funktion. Nord mener dog, at den informative funktion er en underkategori af den referentielle funktion, sammen med den metasproglige, den direktive og den didaktiske funktion 6. Den referentielle funktion er den objektive funktion, der kun er ude på at gengive og forklare genstande og fænomener. Den ekspressive funktion handler om afsenderens holdning til tekstens indhold. Også her mener Nord, at der kan tales om forskellige underkategorier, som er den emotive, 4 Reiss kalder teksttyperne for indholdsbetonede, formbetonede og appelbetonede (Lundquist 1997: 46). Se f.eks. Engberg (1998) for mere information omkring Jakobsons kommunikationsmodel og funktioner. 6 Metasproglig: siger noget om sproget selv (f.eks. ordbøger); Informativ: informerer læseren; Direktiv: prøver at påvirke modtageren til at gøre noget bestemt (f.eks. manualer og opskrifter); Didaktisk: belærer modtageren (f.eks. undervisning). 14

16 den evaluerende og den ironiske funktion 7. Den ekspressive funktion er mere subjektiv end den referentielle funktion, da der her er tale om en persons holdninger og meninger. Den appelbetonede funktion er rettet mod modtageren og dennes velvilje til at reagere på tekstens indhold. Afsenderen vil som oftest fremkalde en bestemt reaktion hos modtageren, mens denne skal forstå budskabet for at kunne reagere rigtigt. Som oftest ses denne funktion, hvor afsenderen gerne vil have modtageren til at gøre noget bestemt, som for eksempel at købe en vare. Alt efter hvad afsenderen ønsker af modtageren, kan han appellere til forskellige værdier og følelser hos modtageren. Den fatiske funktion bruges til at etablere, fastholde eller afslutte kontakt mellem afsender og modtager. Et eksempel herpå kan være at hilse på folk eller at gøre brug af small talk for at holde samtalen i gang. Tekster er sjældent mono-funktionelle, det vil sige, at de enkelte funktioner sjældent er til stede i ren form, men der vil som oftest være en dominerende funktion Intratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: ). I forbindelse med produktionen af en tekst vil rækkefølgen være som beskrevet herunder, hvor først indholdet specificeres og dernæst hvordan indholdet skal præsenteres. I praksis er det, ifølge Nord, mest effektivt at analysere elementerne i den rækkefølge de optræder i, men det kan dog stadig være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Rekursiviteten er altså også gældende her. Nord opstiller også en lang række spørgsmål for de intratekstuelle elementer, som kan bruges i forbindelse med analyse. Disse vil ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til hendes bog, som nævnt herover. 7 Emotiv: afsenderens holdninger og/eller følelser; Evaluerende: (objektiv) vurdering (en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier); Ironi: udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener 1

17 (Nord 0: 142) o Subject matter: emne eller emneområde Emnet eller emneområdet kan, for nogle teksttyper, udledes af titlen. Emnet er det centrale tema, som teksten drejer sig om. I visse tekster fremgår emnet tydeligt, hvor man i andre tekster er nødsaget til at lave en mere dybdegående analyse. o Content: indhold Indholdet i teksten er et slags resumé af teksten. Nogle teoretikere skelner ikke mellem emne og indhold, men har dette som et samlet punkt i deres analyser. Hvor emne er den mere overordnede overskrift på teksten, går indhold lidt mere i dybden og uddyber emnet. o Presuppositions: forudsætninger For at kommunikationen mellem afsender og modtager kan være succesfuld, er det nødvendigt at de begge har samme, eller næsten samme, forudsætninger eller baggrundsviden for at kunne 16

18 forstå teksten og dens budskab. Afsender skal derfor altid vurdere, hvor meget han kan forvente at modtageren ved på forhånd og eventuelt indrette sin tekst derefter. Som oversætter skal man kunne afkode disse forudsætninger i kildeteksten, men samtidig vurdere hvilke forudsætninger måltekstmodtageren måtte have og agere derud fra. Dette kan betyde at oversætteren bliver nødt til at ændre, tilføje noget eller fjerne noget fra teksten. o Text composition: Tekstens opbygning Her kigges der på, hvordan teksten er bygget op ved hjælp af kapitler, afsnit, indryk, punktopstillinger og så videre. Der kigges på hvorvidt der er brugt illustrationer, forskellige skrifttyper og typografi og hvordan disse understøtter hinanden. Der kigges altså på, hvordan eventuelle nonverbale elementer og suprasegmentale elementer arbejder sammen med selve teksten og hvordan disse anvendes i teksten opbygning og layout. o Non-verbal elements: nonverbale elementer Nonverbale elementer kan være billeder, figurer eller tabeller, der supplerer og underbygger teksten og, måske, er med til at lette forståelsen heraf. Tegnsætning hører både under nonverbale elementer og suprasegmentale elementer, alt efter hvordan tegnene er benyttet. For eksempel er anførelsestegn et nonverbalt element, såfremt det angiver eller introducerer et nyt ord eller begreb. Til gengæld er anførelsestegn et suprasegmentalt element, såfremt det indikerer ironi. o Lexis: leksik eller ordforråd Ordforrådet og brug af f.eks. metaforer, metonymi og forkortelser i en tekst kan være med til at afsløre emnet i teksten. Valg af medie og den tilsigtede modtager kan også have indflydelse på hvilke ord, der benyttes. Ordforrådet er påvirket af ekstratekstuelle elementer, såsom tid og sted, hvilket man også skal være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden kan samme ord have forskellige konnotationer i forskellige kulturer. Nord giver selv eksemplet med sol. I Nordeuropa er solen lig med glæde, varme og hygge, mens den i Sydeuropa står for noget man søger væk fra og prøver at undgå (Nord 0: 127). Genren eller teksttypen kan også have indflydelse på ordforrådet og eksempelvis juridiske tekster er ofte karakteriserede ved forældet, arkaisk sprogbrug. 17

19 Under leksik kan man også kigge på formalitetsniveauet af teksten. Der skelnes mellem kølig, formel, neutral, uformel og jargon (Albrecht 199: 9-111). Højt formalitetsniveau Lavt formalitetsniveau kølig formel neutral uformel jargon o Sentence structure: syntaks Syntaks kigger på sætningskonstruktioner, hvorvidt der kun benyttes hovedsætninger (simple sætninger) eller om der også benyttes ledsætninger (komplekse sætninger) og hvordan disse hænger sammen. Desuden kigges der på kompleksiteten og længden af sætningerne. o Suprasegmental elements: suprasegmentale elementer I mundtlig kommunikation er intonationen som oftest det mest benyttede suprasegmentale element. I skrevne tekster er suprasegmentale elementer markeret ved skrifttyper, typografi (kursiv, understreget, fed skrift, linjeafstand) og tegnsætning (udråbstegn, tankestreger, parenteser). Skrifttyper, typografi og tegnsætning kan også bruges til at markere intonation på skrift. Brugen af suprasegmentale elementer afhænger af genrekonventioner og kan også være kulturbundne. Det ses blandt andet i juridiske tekster, hvilket jeg vil komme ind på senere i dette kapitel Oversættelsesproblemer Nord skelner mellem oversættelsesproblemer og oversættelsesvanskeligheder (Nord 0: 166). Oversættelsesvanskeligheder er subjektive og har at gøre med oversætterens færdigheder og de arbejdsforhold oversætteren arbejder under, for eksempel hvilke hjælpemidler, der er til rådighed. Oversættelsesproblemer er objektive og noget enhver oversætter støder på i oversættelsesprocessen. Nord skelner mellem fire typer problemer: pragmatiske, konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke problemer. o Pragmatiske oversættelsesproblemer Pragmatiske oversættelsesproblemer findes i alle oversættelsessituationer, og de opstår, når der er forskel mellem den situation kildeteksten er i og den situation målteksten er produceret til. 18

20 Pragmatiske problemer kan identificeres gennem en analyse af de ekstratekstuelle elementer (Nord 0: , Nord 1997: 6, Schjoldager 08: 17). o Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer kaldes under tiden også for kulturrelaterede oversættelsesproblemer, og de opstår, når der er forskel i normer og konventioner for hvordan man for eksempel angiver ting. Det kan for eksempel være måleenheder, uddannelsessystemet eller hvordan visse tekster opstilles. Som med pragmatiske problemer findes konventionsrelaterede problemer i stort set alle oversættelsessituationer (Nord 0: , Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Lingvistiske oversættelsesproblemer Lingvistiske oversættelsesproblemer opstår, når der er strukturelle forskelle mellem kildesproget og målsproget. Disse forskelle ses ofte i ordforråd, syntaks og suprasegmentale elementer og findes ved at analysere de intratekstuelle elementer (Nord 0: , Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Tekstspecifikke oversættelsesproblemer Tekstspecifikke oversættelsesproblemer, såsom ordspil eller neologismer 8, knytter sig kun til den pågældende kildetekst. Hvordan disse problemer løses, er op til den enkelte oversætter og dennes kreativitet (Nord 0: , Nord 1997: 67, Schjoldager 08: 17) Oversættelsessituation I en oversættelsessituation er der flere aktører, der har indflydelse på oversættelsen. En aktør kan godt udfylde flere roller, men som udgangspunkt skelnes der mellem følgende: (Nord 1997: -22; Schjoldager 08: ) o Initiator: initiativtager Initiativtageren er den, der har brug for oversættelsen og som dermed tager initiativ til, at den pågældende tekst skal oversættes og med hvilket formål, den skal oversættes. 8 Neologisme: nydannelse af ord for at forklare et nyt fænomen eller ny betydning af eksisterende ord (Den Store Danske, ingen dato) 19

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Et nyt marked et nyt sprog? - En empirisk analyse af den sproglige og kulturelle tilpasning af danske virksomheders hjemmesider til deres

Et nyt marked et nyt sprog? - En empirisk analyse af den sproglige og kulturelle tilpasning af danske virksomheders hjemmesider til deres Et nyt marked et nyt sprog? - En empirisk analyse af den sproglige og kulturelle tilpasning af danske virksomheders hjemmesider til deres eksportmarkeder. Specialeafhandling Elsebeth Nielsen, 282571 Handelshøjskolen,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster

Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster En analyse af anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster på baggrund af et tekstkorpus sammensat af brugeroversat fra fransk til

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Oversætteren som forfatter

Oversætteren som forfatter Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Introduktion... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Metode... 2 1.4. Afgrænsning... 3 1.5. Specialets opbygning... 4 1.6. Forkortelser... 5 2. Litterær oversættelse...

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Ændringsforslag med bemærkninger. Ændringsforslag. Til 1. Til 5

Ændringsforslag med bemærkninger. Ændringsforslag. Til 1. Til 5 Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af : Til 1 1) I stk. 3 ændres 16, stk. 2, til: 16, stk. 3,. 2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: Til

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bedømmelsesplan for Engelsk C

Bedømmelsesplan for Engelsk C Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, september 201 Version 1.2 Erhvervsstyrelsen, september 201, Version 1.2 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Henrik Steffensen, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen & Jan Fedders. Årsrapporten

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Henrik Steffensen, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen & Jan Fedders. Årsrapporten Henrik Steffensen, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen & Jan Fedders Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven 7. udgave Henrik Steffensen, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen & Jan Fedders Årsrapporten

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til Koncernregnskaber Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til koncernregnskaber 13.

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere