Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport"

Transkript

1 Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODE Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed Modellering af betalingsvillighed TRAFIKKEN OVER KRONPRINS FREDERIKS BRO Geografisk fordeling af trafikanterne Rejsefrekvens Rejseformål Sammenfatning omkring trafikken på Kronprins Frederiks Bro TRAFIKKEN EFTER ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE Trafikspring og overflyttet trafik BETALINGSVILLIGHED Person- og varebiler Trafikken ved forskellige takstniveauer Provenu ved forskellige takstniveauer Lastbiler Trafikken ved forskellige takstniveauer Provenu ved forskellige takstniveauer Samlet vurdering af betalingsvilligheden RABATMODELLER Overvejelser omkring takst- og rabatsystem Opkrævningsomkostninger Rabatscenarier...19 Side 3/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

4 6.3.1 Månedskort Rabat til lokale brugere af broerne BRUGERBETALING PÅ NY FORBINDELSE, GRATIS PASSAGE PÅ KRONPRINS FREDERIKS BRO SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATER AF UNDERSØGELSEN Side 4/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

5 1. Indledning I overensstemmelse med den stillede opgave har foretaget en nærmere analyse af potentialet i en brugerfinansieringsmodel, der omfatter både den nye og den eksisterende fjordforbindelse. I den sammenhæng afdækkes betalingsviljen hos de potentielle brugere. I det følgende beskrives først i afsnit 2 de metoder og modeller, der er anvendt til at analysere betalingsvilligheden. Afsnit 3 indeholder en gennemgang af den nuværende trafik over Kronprins Frederiks Bro, fordelt geografisk, efter rejsefrekvens og efter rejseformål. Det fremgår, at trafikken for en stor del er højfrekvent trafik, hvor turformål som pendling til/fra arbejde og indkøb dominerer. I afsnit 4 findes en prognose for trafikken over fjorden på begge forbindelser efter åbningen af en ny bro, men uden brugerbetaling. Mulighederne for opkrævning af betaling for brug af forbindelsen analyseres i afsnit 5, idet det her forudsættes, at der opkræves samme takst på både den nye og den gamle bro. Det konkluderes, at der er mulighed for fuld brugerfinansiering af den nye bro. Afsnit 6 indeholder en analyse af rabatmodeller, idet der er udvalgt to modeller. Den ene indebærer rabat til alle brugere i form af et månedskort til de højfrekvente rejsende. I den anden model gives der kun rabat til lokale brugere af forbindelsen. Det fremgår, at en rabatmodel ved det samme gennemsnitlige takstniveau giver stort set samme trafik over fjorden og samme trafikindtægter som ved en tilsvarende enhedstakst. Endelig redegøres der i afsnit 7 for konsekvenserne af at der alene opkræves betaling for brug af den nye bro, mens det fortsat er gratis at benytte Kronprins Frederiks Bro. Analysen viser, at en sådan løsning ikke vil være hensigtsmæssig, hverken økonomisk, trafikalt eller samfundsmæssigt. Afsnit 8 indeholder en sammenfatning af hovedresultater af undersøgelsen samt konklusioner af denne. Det bemærkes, at de i denne delrapport anførte tal for tilbagebetalingstider er baseret på en gennemførelse af projektet med en statsgarantimodel, jf. nærmere herom i delrapport om Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Som det fremgår af denne rapport, bygger beregningerne på en række forudsætninger om anlægs- og driftsomkostninger, realrente m.v. Der er efter sagens natur knyttet en række usikkerheder til disse forudsætninger, hvilket er illustreret med følsomhedsberegninger, der er indeholdt i den nævnte delrapport. Side 5/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

6 2. Metode For at kunne estimere effekterne af brugerbetalingen har det været nødvendigt at forbedre data- og modelgrundlaget. COWI har i samarbejde med Accent gennemført en række undersøgelser og baseret på disse estimeret nogle modeller, der kan belyse trafikken ved forskellige niveauer af brugerbetaling. Grundlaget er fortsat OTM-modellen 1, idet denne vurderes at være den mest valide til at beskrive trafikale effekter af ændringer i infrastrukturen i dette område. I denne sammenhæng benyttes modellen til dels at fremskrive trafikken til 2018 uden en ny forbindelse, dels at beregne, hvilken indvirkning på trafikken det vil have at anlægge en ny fjordforbindelse i en situation uden brugerbetaling. OTM-modellen er imidlertid ikke designet til at belyse effekterne af en brugerbetaling på dele af infrastrukturen, ligesom den heller ikke vil være velegnet til at belyse fordelingen af trafikken mellem de to broer, såfremt der indføres brugerbetaling på den ene eller begge broer. Der er derfor udviklet et nyt modelkompleks, der kan belyse, hvor meget trafikken reduceres på de to broforbindelser, såfremt der indføres brugerbetaling på den ene eller begge forbindelser Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed For at kunne etablere de nye modeller er der gennemført spørgeskema- undersøgelser i maj og juni 2011, hvor der er blevet rekrutteret 949 respondenter ved uddeling af spørgekort på og ved Kronprins Frederiks Bro. Selve undersøgelsen er gennemført online, og her er respondenterne blevet præsenteret for en række Stated Preference spørgsmål, hvor de skulle vælge mellem forskellige rutealternativer, hvor brotakst og rejsetid er blevet varieret. Undersøgelsen har tillige indeholdt nogle Stated Intention spørgsmål, hvor respondenterne skulle svare på, hvor meget de ville køre på de to forbindelser, givet forskellige takstniveauer, kørselsomkostninger og rejsetider. Spørgeskemaundersøgelsen blev tilrettelagt således, at det er muligt at håndtere forskellige betalingsniveauer på de to forbindelser, ligesom modellerne kan håndtere forskellige typer af rabatter, herunder f.eks. rabat til de højfrekvente rejsende eller de lokale rejsende (defineret som bosiddende i Frederikssund Kommune). 1 Ørestadstrafikmodellen. Modellen er udviklet til brug for analyser af trafikken i Hovedstadsområdet. Den kan beregne trafikken og fordelingen på transportmidler under givne forudsætninger vedrørende infrastruktur og trafikbetjening m.v. Side 6/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

7 Der er også lavet en Stated Preference undersøgelse for godstrafikken over broen, hvor der på forskellig vis er rekrutteret respondenter blandt chauffører og transportører. Der er delt spørgekort ud samt indsamlet telefonnumre fra de lastbiler, der passerede. Disse virksomheder er blevet kontaktet flere gange telefonisk/per mail for at få dem til at svare. Frederikssund Erhverv har været behjælpelig med at sende s ud, hvor de har opfordret udvalgte respondenter til at deltage i analysen, ligesom A/S Storebælt s salgsafdeling telefonisk har kontaktet de store operatører, der benytter broen ved Frederikssund. Der er også udsendt s til ca. 130 af Storebælts lastbilskunder på Sjælland for at få dem til at deltage. Resultatet af alle disse anstrengelser blev 27 besvarelser, hvilket har givet et beskedent datagrundlag til analysen af godstrafikkens betalingsvillighed. Det har dog været muligt at estimere en rimelig robust model, og det vurderes, at denne kan anvendes som grundlag for analysen af betalingsvilligheden for godstrafikken Modellering af betalingsvillighed Baseret på de indsamlede data er der etableret en række modeller, der kan estimere effekterne af indførelse af brugerbetaling på den ene eller begge broer. Modelkomplekset består af 5 delmodeller: fire modeller for person- og varebilstrafikken og en model for lastbiltrafikken. Person- og varebilstrafikken er opdelt i følgende segmenter: - Lavfrekvente lokale rejsende - Højfrekvente lokale rejsende - Lavfrekvente ikke lokale rejsende - Højfrekvente ikke lokale rejsende Denne segmentering er baseret på analyser af de indsamlede data, og afspejler, at der er tale om en forbindelse, hvor de rejsende typisk har blandede rejseformål samt en relativ høj månedlig frekvens. En mere traditionel segmentering, baseret på rejseformål, er derfor ikke optimal, når man skal belyse effekterne af brugerbetalingen, herunder især effekten af lokale rabatter eller rabatter til de højfrekvente rejsende. COWI og Accent har designet og forestået undersøgelsen samt etableringen af modelgrundlaget. Der er udarbejdet en detaljeret teknisk rapport, der beskriver metode, undersøgelse, modeller samt resultaterne af analysen. Denne rapport kan rekvireres af interesserede. Side 7/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

8 3. Trafikken over Kronprins Frederiks Bro For at kunne analysere betalingsvilligheden og tolke resultaterne af modelarbejdet har det været nødvendigt at udarbejde en analyse af den eksisterende trafik på broen ved Frederikssund. Det har således været vigtigt at skabe indgående kendskab til dem, der i dag benytter broen, for at kunne segmentere markedet, og efterfølgende opstille forskellige takst- og rabatmodeller, der afvejer brugernes behov og interesser og det økonomiske råderum. I gennemgangen af markedet fokuseres på den geografiske fordeling af trafikken, rejsefrekvens, rejseformål samt omfanget af de nuværende kapacitetsproblemer på og omkring Kronprins Frederiks Bro Geografisk fordeling af trafikanterne Brugere med bopæl i Frederikssunds kommune står for 59 procent af trafikken på Kronprins Frederiks Bro. De lokale brugere af forbindelsen er hyppigere brugere af forbindelsen end de ikke lokale brugere. Lokale kører i gennemsnit 62 enkeltture om måneden, mens ikke lokale i gennemsnit kører 46 enkeltture Rejsefrekvens Trafikken over Frederikssundsforbindelsen er således domineret af højfrekvente rejsende. Dette gælder såvel de lokale som de ikke lokale brugere af forbindelsen. Den gennemsnitlige frekvens for alle brugere af broen er på 55 enkeltture pr. måned. Tabel 1 Gennemsnitligt antal enkeltture pr. måned Højfrekvente Lavfrekvente Lokale Ikke lokale Samtlige højfrekvente kører i gennemsnit 60 enkeltture pr. måned, mens lavfrekvente kører 15 ture. I undersøgelsen er grænsen mellem høj- og lavfrekvent sat til 30 enkeltture pr. måned. De højfrekvente står for knapt 88 pct. af trafikken, heraf lokale højfrekvente ca. 51 pct. og ikke lokale højfrekvente 37 pct.. De lavfrekvente udgør således 12 pct. af den totale trafik, fordelt med 7 pct. for lokale og 5 pct. for ikke lokale. Side 8/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

9 3.3. Rejseformål Trafikken over Kronprins Frederiks Bro består fortrinsvis af pendling til/fra arbejde og indkøbsture. Fritidstrafikken udgør også en pæn del af turene fordelt på formål (blandt ikke lokale ). En meget stor del af pendlerne (93 pct.) kører mindst 8 enkeltture over broen om ugen. Til sammenligning kører 41 pct. af fritidsturene og 56 pct. af indkøbsturene mindst 8 enkeltture over broen om ugen. Blandt de lokale bosiddende i Frederikssund Kommune kører 79 pct. mindst 8 enkeltture over broen om ugen, mens det tilsvarende tal for ikke lokale er 43 pct.. I løbet af de seneste 30 dage før gennemførelsen af interview undersøgelsen kørte pendlere flest ture (57 i gennemsnit). De blev efterfulgt af erhvervsture (54), indkøbsture (42) og fritidsture (35). Figur 1 Primære formål med turen fordelt efter om respondenten har bopæl lokalt eller ej Pendling til/fra arbejde Indkøb Personligt gøremål Fritid Besøge venner/familie Kørsel for andre Andet Kørsel i arbejdstid Pendling til/fra uddannelse lokale ikke lokale Note: Antal respondenter: Lokale: 546, ikke-lokale: 315. % Ovenstående figur tegner imidlertid ikke et helt dækkende billede af rejseformålet, idet de rejsende ofte har flere formål med turen f.eks. indkøb i Frederikssund i forbindelse med pendling til/fra arbejde. Hvis man medtager det sekundære formål med turen, kommer indkøb til at indtage en mere dominerende position i rejseformålsstatistikken. Hele 59 pct. af turene involverer indkøb, mens pendling til/ fra arbejde samt fritidsture er primært eller sekundært formål med 58 pct. af turene, jf. Figur 2 nedenfor. Side 9/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

10 Figur 2 Alle formål med turen (primære formål og stop undervejs) Indkøb Fritid Pendling til/fra arbejde Besøge venner/familie Personligt gøremål Kørsel for andre Kørsel i arbejdstid Pendling til/fra uddannelse Samlet Bil Van Note: Antal respondenter: Samlet: 949, (bil 861, varevogn 88) % De hyppigste formål, indkøb, fritid, pendling og besøg, må formodes at have interne overlap i nogen, og måske betydelig, grad, da en del af fritid f.eks. kan have overlap med besøg og indkøb og måske kombineres med (hjem-) pendling. Det er således en stor del af turene, der har mere end et formål, hvorfor en traditionel opdeling af trafikken efter rejseformål ikke vil være særlig relevant Sammenfatning omkring trafikken på Kronprins Frederiks Bro Den nuværende trafik på Kronprins Frederiks Bro er for en stor del højfrekvent lokaltrafik, hvor turformål som pendling til/fra arbejde og indkøb dominerer. Disse turformål kombineres ofte, således at indkøb f.eks. klares på vejen fra arbejde. Frederikssund er hovedbyen i området, og der er meget trafik fra Hornsherred til Frederikssund centrum i forbindelse med både indkøb, arbejde og fritidsformål. Dette giver en meget høj frekvens for en stor del af brugerne af forbindelsen, idet de ikke kun benytter broen til et enkelt rejseformål, men til mange formål. Det gælder først og fremmest indbyggere i Frederikssund kommune, men der er også en stor del af brugerne af forbindelsen, der ikke har bopæl i kommunen, og som også i gennemsnit har så høj en turfrekvens, at de kan karakteriseres som højfrekvente brugere. Højfrekvente lokale udgør således 51 pct. af trafikken og tegner sig i gennemsnit for 69 enkeltture pr. måned, mens højfrekvente ikke lokale udgør 37 pct. og i gennemsnit kører 50 ture. Side 10/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

11 4. Trafikken efter etablering af en ny fjordforbindelse Etableringen af en ny forbindelse syd for Frederikssund vil give øget tilgængelighed, mindre trængsel og kortere rejsetid for en del af dem, der i dag benytter Kronpris Frederiks Bro. Den øgede tilgængelighed vil alt andet lige øge trafikken over fjorden i form af ture, der i dag bliver udeladt på grund af trængsel. Men også ture, der i dag går syd om fjorden, vil kunne blive overflyttet til forbindelserne over fjorden ved Frederikssund. Endvidere vil den nye bro i nogle tilfælde have en mere fordelagtig beliggenhed i forhold til rutevalg. Undersøgelsen viser således, at der i dag er ture over Kronprins Frederiks Bro, der ikke bliver gennemført på grund af trængsel/forventning om trængsel, og der er derfor en undertrykt efterspørgsel, der vil blive realiseret, når kapacitetsrestriktionerne fjernes, og tilgængeligheden øges. Der er tillige rejsende, der skal til og fra områder syd for Frederikssund, der vil opleve kortere rejsetid, hvilket også må forventes at udløse en stigning i trafikken Trafikspring og overflyttet trafik Baseret på OTM-modellen og den gennemførte undersøgelse, er der udarbejdet en prognose for trafikken efter åbningen af den nye bro syd for Frederikssund. Prognosen er baseret på en forventet trafikvækst på knap 1,8 pct. p.a., og det er lagt til grund, at den nye forbindelse åbner i I en situation uden brugerbetaling forventes det, at der i 2018 vil køre biler pr. hverdagsdøgn 2 over de to broer ved Frederikssund, hvilket er 30,4 pct. mere, end der ville have været i en situation med kun Kronprins Frederiks Bro. Ud af de køretøjer pr. hverdagsdøgn er de overflyttet fra ruten syd om fjorden, mens de køretøjer er trafikspring som en følge af den bedre tilgængelighed. 2 Generelt er trafikprognoserne udarbejdet for trafikken i hverdagsdøgn. I beregninger af provenu fra brugerbetaling ganges trafiktallene med 340 for at få trafikken for et helt år. Denne omregningsaktor er baseret på trafiktællinger på Kronprins Frederiks Bro. Side 11/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

12 Tabel 2. Trafikprognose 2018 uden brugerbetaling på begge broer Trafik 2018 pr. hverdagsdøgn Trafik Trafikvækst Trafik 2018 uden ny bro Overflyttet trafik Trafikspring Prognose 2018 inkl. ny bro Analyserne viser, at trafikken vil fordele sig med på Kronprins Frederiks Bro og på den nye bro syd for Frederikssund i en situation uden brugerbetaling på begge forbindelser. Fordelingen af trafikken mellem de to broer er i høj grad geografisk betinget, idet personer (bosiddende på Hornsherredsiden) ved ture til og fra Frederikssund centrum, herunder indkøbsture, fortsat vil have fordel af at benytte den gamle bro, ligesom den ligger mere fordelagtigt for ture med udgangspunkt eller destination nord for Kronprins Frederiks Bro. Den nye bro giver tilsvarende en fordel for de rejsende, der har udgangspunkt eller destination syd for den eksisterende bro. Den nye bro vil derfor tiltrække en stor del af pendlertrafikken mellem Hornsherred og Københavnsområdet samt sommerhustrafikken fra København til Hornsherred Side 12/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

13 5. Betalingsvillighed Indledningsvist analyseres betalingsvilligheden uden at inddrage rabatmodeller af forskellig art. Formålet er at skabe et overblik over, om der er en tilstrækkelig betalingsvillighed til, at en hel eller delvis finansiering af en ny forbindelse over fjorden er relevant. I afsnit 6 beskrives rabatmodeller, der kunne mindske eventuelle negative konsekvenser af en brugerbetaling. Baseret på undersøgelser og de analyser, der er blevet foretaget tidligere, opdeles trafikken i personbiler og lastbiler. Varebiler håndteres under personbiler, idet det vurderes, at det vil være vanskeligt at opkræve en højere takst for disse, såfremt man ønsker en ubemandet betalingsløsning. Disse køretøjer adskiller sig ofte ikke fysisk (højde, længde, bredde) fra almindelige personbiler. Busser indgår under lastbiltrafikken, og det antages, at de betaler samme takst som lastbiler. Rutebusser passerer broen ca. 110 gange dagligt. Disse antages at være fritaget for betaling, og indtjeningen korrigeres herfor. Alle taksterne, bortset fra månedskort, er angivet som taksten for en enkelttur. Prisniveauet er 2011 priser 5.1. Person- og varebiler Trafikken over Kronprins Frederiks Bro består, jf. afsnit 3, for en stor del af meget højfrekvent og lokal trafik, hvor selv en relativt lav brugerbetaling på broerne over fjorden vil indebære en væsentlig udgift. Det er derfor ikke overraskende, at der er en ganske betydelig modstand mod brugerbetaling blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Når denne modstand ikke slår mere igennem på trafikken ved indførelse af brugerbetaling, skyldes det, at brugerne er meget afhængige af at kunne benytte fjordforbindelsen, da der ikke er brugbare alternative ruter og transportmidler. I mange tilfælde er de nødt til at foretage turen, enten fordi deres job er på den anden side af fjorden, eller fordi der ikke findes tilsvarende fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder i Hornsherred. Trafikprognoserne med brugerbetaling afspejler således ikke kun en villighed til at betale, men også en stor afhængighed af at kunne krydse fjorden Trafikken ved forskellige takstniveauer Analysen viser, at betalingsvilligheden generelt er relativt høj, men at trafikken dog reduceres signifikant ved indførelsen af brugerbetaling. Side 13/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

14 Ved en takst på 10 kr. for en enkelttur i 2011 priser vil trafikken blive reduceret med 15 pct. i forhold til en situation uden brugerbetaling, og vil ligge på person- og varebiler på begge broer. Sættes taksten til 20 kr. for person og varebiler, vil trafikken udgøre , hvilket er 29 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Trafikken falder således signifikant ved indførelsen af brugerbetaling, men vil ved en takst på under 16 kr. for person- og varebiler stadig ligge over den trafik der ville være i 2018, såfremt den nuværende løsning med én bro uden brugerbetaling blev videreført. Dette betyder, at brugerne alt andet lige oplever en bedre overordnet tilgængelighed, og derfor vil køre mere over broerne trods brugerbetalingen. Faldet i trafikken ved stigende takst sker over en bred kam. Både de høj- og lavfrekvente brugere reagerer på taksten, idet det dog er de lavfrekvente ikke lokale rejsende, der reagerer mindst på brugerbetalingen. Figur 3 Sammenhæng mellem takst og trafik, person og varebiler Provenu ved forskellige takstniveauer Provenuet fra brugerbetalingen for person- og varebiler udgør i åbningsåret 73 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt taksten er 10 kr. inkl. moms i 2011 priser, og stiger til 122 mio. kr. ved en takst på 20 kr. Side 14/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

15 Beregningerne viser, at det største provenu opnås ved en takst for person- og varebiler på mellem 35 og 40 kr., og ved denne takst udgør provenuet knapt 150 mio. kr. Trafikken ligger i dette takstscenarie ca. 50 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Figur 4 Sammenhæng mellem takst og provenu, person og varebiler Det skal bemærkes, at usikkerheden i estimaterne øges signifikant, når taksten for de højfrekvente rejsende overstiger 30 kr. pr. enkelttur, idet dette ligger udenfor de scenarier, respondenterne er blevet præsenteret for i undersøgelsen Lastbiler Analysen af godstrafikkens betalingsvillighed har været vanskelig, da chauffører og virksomheder som nævnt i afsnit 2 kun i begrænset omfang har villet deltage i analysen. Det skal i den forbindelse nævnes, at lastbilstrafikken udgør mindre end 8 pct. af trafikken på forbindelserne over fjorden i en situation uden brugerbetaling. Dermed er konsekvenserne af en større usikkerhed omkring lastbiltrafikken ved brugerbetaling tilsvarende begrænsede for det samlede projekt Trafikken ved forskellige takstniveauer Analyserne viser, at lastbilstrafikken også har en relativt høj betalingsvillighed, og at den er højere, end hvad der blev estimeret på basis af OTM-modellen i Side 15/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

16 Ved en takst på 30 kr. i 2011 priser vil trafikken blive reduceret med 8 pct. i forhold til en situation uden brugerbetaling, og vil ligge på 1439 lastbiler og busser pr. hverdagsdøgn på begge broer. Sættes taksten til 60 kr., vil trafikken udgøre 1.238, hvilket er 21 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Figur 5 Sammenhæng mellem takst og trafik, lastbiler og busser Det skal bemærkes, at lastbil- og bustallene indeholder 110 rutebusser, der som nævnt antages friholdt for betaling Provenu ved forskellige takstniveauer Provenuet fra brugerbetalingen for lastbiler og busser udgør i åbningsåret 11 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt taksten udgør 30 kr. inkl. moms i 2011 priser og 18 mio. kr. ved en takst på 60 kr. Det største provenu opnås ved en takst for lastbiler og busser på 105 kr., og ved denne takst udgør provenuet 22 mio.kr. årligt. Analysen viser således, at lastbil- og bustrafikken ved en takst på ca. tre gange taksten for personbiler m.v. bidrager med ca pct. af provenuet ved indførelse af brugerbetaling på forbindelserne over fjorden. Side 16/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

17 Figur 6 Sammenhæng mellem takst og provenu, lastbiler og busser 5.3. Samlet vurdering af betalingsvilligheden Betalingsvilligheden synes overordnet set at være tilstrækkelig til, at en fuld brugerfinansiering af den nye bro ved Frederikssund er mulig. Sættes taksterne til 13 kr. for person- og varebiler og 39 kr. for lastbiler og busser, er tilbagebetalingstiden beregnet til at være 25 år, og den vil dermed holde sig indenfor en samlet ramme på 30 år (4 års anlæg og 26 års drift), jf. delrapport om Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Det maksimale provenu er beregnet at kunne opnås ved en takst for person- og varebiler på 35 kr. og en takst for lastbiler på 105 kr. pr. enkelttur i 2011 priser. Ved dette takstniveau vil det samlede provenu i åbningsåret udgøre 172 mio.kr. i 2011 priser ekskl. moms, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 14 år. Det er vigtigt at understrege, at etableringen af den nye forbindelse giver et løft af den infrastrukturelle tilgængelighed for området, hvilket medfører, at der sker en forøgelse af trafikken over fjorden. Når der indføres brugerbetaling reduceres fordelene, og den trafikale forøgelse falder sammenlignet med en situation uden brugerbetaling. Side 17/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

18 6. Rabatmodeller 6.1. Overvejelser omkring takst- og rabatsystem Analysen af betalingsvilligheden viser i sammenhæng med de finansielle beregninger, at det efter alt at dømme vil være muligt at finansiere en ny forbindelse over Roskilde Fjord med en brugerbetaling på både den gamle og den nye bro, men at dette vil medføre en reduktion af trafikken sammenholdt med en situation uden brugerbetaling. Som det fremgår af afsnit 5 reagerer de højfrekvente og lokale rejsende mest på brugerbetalingen, mens de lavfrekvente brugere, der bor udenfor området, reagerer relativt mindre. Brugerbetalingen vil således primært ramme de højfrekvente brugere af forbindelserne, der selv ved lave takstniveauer kan komme op på en betydelig månedlig merudgift. Den gennemsnitlige højfrekvente bruger kører 61 enkeltture pr. måned, hvilket ved en takst på 13 kr. i 2011 priser giver en månedlig udgift på knap 800 kr. Dette kunne tale for, at der udarbejdes en takstmodel, hvor der ydes rabat til lokale og/eller højfrekvente brugere, mens der opkræves en højere takst for de lavfrekvente brugere, der ofte ikke er bosat i lokalområdet. Der er imidlertid grænser for, hvor meget der kan opkræves for den gennemgående trafik, idet der er et gratis alternativ syd om fjorden, der i mange tilfælde er lige så hurtigt, trods en omvejskørsel. Der er derfor en øvre grænse for, hvor meget de ikke lokale rejsende vil være villige til at betale, og overskrides denne, så vil denne trafik falde bort, idet de så tager ruten syd om fjorden ved Roskilde. Ved vurderingen må tages i betragtning, at den lokale trafik (med bopæl i Frederikssund kommune) udgør knapt 60 pct. af trafikken på broen, og at de højfrekvente rejsende står for 88 pct. af turene over broen. Dette betyder, at rabatterne vil skulle gives til en stor del af trafikken, hvorved det får stor negativ effekt på provenuet Opkrævningsomkostninger Det er, jf. delrapport om Betalingsanlæg, vigtigt, at takstmodellerne medvirker til at minimere opkrævningsomkostningerne. Det vigtigste element er, at takstsystemet skal fremme en så høj andel af automatisk betaling (On Board Unit, OBU) som muligt. Der regnes med en OBU-andel på 85 pct. i rentabilitetsberegningerne, hvilket er på niveau med det man ser i Bomringen omkring Oslo. For at sikre sig en høj OBU-andel skal taktsystemet motivere brugerne til at anskaffe sig en OBU, ligesom det er særligt vigtigt, at de højfrekvente rejsende benytter OBU. Side 18/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

19 Et andet væsentligt element er antallet af opkrævninger, idet der typisk er en minimums enhedsomkostning pr. opkrævning. Dette betyder, at en model med månedsbetaling alt andet lige giver lavere opkrævningsomkostninger end en model, hvor brugeren opkræves for hver transaktion Rabatscenarier For at belyse mulighederne for at tilgodese forskellige hensyn er der opstillet en række takstscenarier. Der er ikke tale om udkast til endelige takstmodeller, men om scenarier, der belyser det økonomiske og takstmæssige råderum, der er til stede i projektet. Udgangspunkt for disse scenarier er fuld finansiering af den nye forbindelse via en brugerbetaling på begge broer. Herved menes, at projektet skal være tilbagebetalt i løbet af maksimalt 26 driftsår. Analyserne viser, jf. afsnit 5.3. ovenfor, at projektet er rentabelt ved en takst på 13 kr. for person- og varebiler og 39 kr. for lastbiler og busser. Det betyder, at basistaksten uden rabat skal ligge signifikant over 13 kr. for en enkelttur, i størrelsesordenen kr., idet der ellers ikke vil være råderum til at yde rabatter til de højfrekvente brugere. For lastbiler og busser er der i det følgende indregnet en fast pris på 45 kr. ved beregningen af de trafikale og økonomiske konsekvenser af rabatmodellerne Månedskort Et rabatteret månedskort er som nævnt et godt redskab til at minimere antallet af transaktioner/opkrævninger, idet det indebærer færre transaktioner og en høj OBU-andel, da højfrekvente rejsende står for en stor del af trafikken på broerne. Ved en basistakst på 20 kr. for person- og varebiler og en fast pris for månedskort på 600 kr. vil det være fordelagtigt for alle rejsende, der kører mere end 30 enkeltture, at gøre brug af månedskortet. Ved en frekvens på 60 enkeltture, som ligger tæt på den gennemsnitlige frekvens for de højfrekvente rejsende, vil gennemsnitsprisen pr. tur udgøre 10 kr., og hvis man kører mere, vil gennemsnitsprisen falde yderligere. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige pris for person- og varebiler vil komme til at ligge på 12,20 kr. i 2011 priser, og at der vil blive solgt ca månedskort pr. måned. Trafikken vil i dette scenario ligge på køretøjer pr. hverdagsdøgn. Trafikken ligger på niveau med scenariet, hvor der er en fast takst på 13 kr., hvilket skyldes, at brugere med en frekvens på 46 ture eller derunder oplever en højere takst, mens kun de højfrekvente brugere, der kører mere end 46 ture, opnår en takst under 13 kr. Side 19/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

20 Det skal dog bemærkes at trafikken for de højfrekvente brugere kan være undervurderet, idet den marginale pris er 0 kr. ved køb af månedskortet. Dette har imidlertid ikke konsekvenser for den finansielle analyse, da prisen pr. måned er fast, uanset hvor meget månedskortet benyttes. Tilbagebetalingstiden udgør i dette scenarie 26 år. Det skal bemærkes at den højere takst for enkeltture betyder, at lavfrekvente brugere vil blive stillet dårligere end i en situation med en fast pris på 13 kr. pr. enkelttur. Det er imidlertid ikke muligt at tilgodese de højfrekvente rejsende, uden at sikre indtjeningen gennem en højere takst for de lavfrekvente brugere. Økonomien i scenariet med et rabatteret månedskort er behæftet med en større usikkerhed end de øvrige beregninger, idet antallet af månedskortbrugere både afhænger af udviklingen i brugernes rejsefrekvenser, samt deres adfærd omkring valg af produkt. Det er i beregningerne antaget, at brugerne vælger rationelt, men erfaringerne fra andre projekter viser, at dette ikke altid er tilfældet, idet skiftende behov bl.a. kan bevirke, at brugerne ikke altid vælger det produkt, der giver den laveste pris Rabat til lokale brugere af broerne For at mindske den interne barriere i Frederikssund kommune, som brugerbetaling på broerne vil medføre, kunne der indføres en særlig rabat ved passage af broerne for de lokale rejsende, der står for næsten 60 pct. af trafikken. For at belyse effekterne af og mulighederne for en rabat til de lokale rejsende er der udført en række beregninger, hvor taksten differentieres alt efter om brugeren af broen er bosat i Frederikssund kommune eller udenfor kommunen. Beregningerne er udført for en takstmodel med en basistakst på 20 kr. pr. enkelttur for de ikke lokale i 2011 priser, og med 50 pct. rabat for de lokale brugere på denne pris, der således kommer ned på 10 kr. pr. enkelttur. Denne model giver en gennemsnitstakst for person- og varebiler på 14 kr. i 2011 priser, og den totale trafik på de to broer vil i dette scenarie udgøre køretøjer pr. hverdagsdøgn. Trafikken er også i dette scenarie på niveau med hvad den ville være, hvis alle skulle betale en fast takst på 13 kr. pr. enkelttur, Provenuet er lidt højere end ved en fast takst på 13 kr., og forbindelsen vurderes at kunne finansieres fuldt ud og med en tilbagebetalingstid på 23 år. Det skal bemærkes, at der er mange højfrekvente rejsende, der er bosat udenfor Frederikssund kommune, og disse vil opleve en relativt høj månedlig brugerbetaling, såfremt taksten udgør 20 kr. pr. enkelttur. De højfrekvente ikke lokale står således for hele 37 pct. af trafikken, og de vil med en gennemsnitlig frekvens på 50 ture pr. måned blive relativt hårdt ramt af en Side 20/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

21 takst på 20 kr. pr. enkelttur for de ikke lokale. Det er imidlertid ikke muligt at tilgodese de lokale rejsende, uden at sikre indtjeningen gennem en højere takst for de ikke lokale brugere. Side 21/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

22 7. Brugerbetaling på ny forbindelse, gratis passage på Kronprins Frederiks Bro Der er en betydelig modstand mod indførelse af brugerbetaling på den eksisterende bro, idet denne, som det fremhæves i debatten, hidtil har været gratis at benytte. Beregningerne viser, at såfremt der udelukkende indføres brugerbetaling på den nye bro, vil en betydelig del af trafikken skifte til den gamle bro. Uden brugerbetaling på begge broer vil 45 pct. af trafikken, svarende til køretøjer pr. hverdagsdøgn, vælge den eksisterende forbindelse, mens vil vælge den nye forbindelse. Hvis der indføres brugerbetaling alene på den nye bro, vil en stor del af trafikken blive flyttet over til Kronprins Frederiks Bro. Ved en takst på 13 kr. på den nye forbindelse vil således køretøjer pr. hverdagsdøgn benytte denne, mens trafikken på den gamle forbindelse vil være et niveau der er ca køretøjer under dagens trafik. En del brugere vil således vælge an anden og længere rute over den gamle bro for at undgå brugerbetalingen på den nye bro. Figur 7 Trafik på begge forbindelser uden betaling på Kronprins Frederiks Bro Det skal bemærkes at fordelingen af trafikken mellem de to broer er behæftet med betydelig usikkerhed, særligt når den ene forbindelse friholdes for brugerbetaling. Det må således forventes at brugerne alt efter trængsel og tilgængelighed på den gamle bro vil benytte det gratis alternativ, så snart der er en fordel herved. Der er derfor en risiko for at trafikken på den nye bro, og dermed provenuet overvurderes i ovenstående beregninger. Det skal i den sammen- Side 22/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

23 hæng nævnes, at trafikken på den nye bro er signifikant lavere i et tilsvarende scenario, såfremt beregningerne baseres på OTM modellen jf. de prognoser der blev udarbejdet til VVM redegørelsen. Såfremt der kun opkræves en relativt lav takst på den nye forbindelse, vil provenuet ikke kunne finansiere projektet, ligesom det formentlig ikke vil være samfundsmæssigt rentabelt at opkræve en lav takst for en ret begrænset del af trafikken. Beregningerne viser, at der maksimalt kan forventes et årligt provenu i åbningsåret på 63 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt der kun opkræves takster på den nye bro, og det sker ved et takstniveau på 25 kr. for person- og varebiler og 75 kr. for lastbiler. I så fald bliver trafikken reduceret til biler pr. døgn på den nye forbindelse og køretøjer på den eksisterende forbindelse. Ved dette provenu vil tilbagebetalingstiden udgøre 40 år, hvilket ikke anses for forsvarligt i lyset af usikkerhederne omkring forudsætningerne for beregningerne. Figur 8 Provenu uden betaling på Kronprins Frederiks Bro På det grundlag kan det ikke anbefales, at der vælges en løsning, hvor der kun etableres brugerbetaling på den nye forbindelse. Den største samfundsmæssige gevinst ved den nye forbindelse opnås ved at brugerne vælger den bro, der passer bedst til den pågældende tur, således at omvejskørsel og ventetid i videst muligt omfang undgås. Side 23/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Sammenfatningsrapport Indhold 1. Indhold 3 5. Forhold omkring betalingsanlæg 18 5.1. Teknisk løsning og organisering m.v. 18 2. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse September 2013 Sammenfatning 2. Indhold 1 Baggrund og introduktion... 3 1.1 Baggrund for brugerfinansieringsanalysen af en

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

at bestyrelsen tager BEST resultatet for hovedstadsområdet til efterretning.

at bestyrelsen tager BEST resultatet for hovedstadsområdet til efterretning. Politisk dokument uden resume Bestyrelsen 30. april 2015 Jesper Wibrand 23 BEST europæisk tilfredshedsundersøgelse: Resultat 2014 Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager BEST resultatet for hovedstadsområdet

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere