Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport"

Transkript

1 Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODE Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed Modellering af betalingsvillighed TRAFIKKEN OVER KRONPRINS FREDERIKS BRO Geografisk fordeling af trafikanterne Rejsefrekvens Rejseformål Sammenfatning omkring trafikken på Kronprins Frederiks Bro TRAFIKKEN EFTER ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE Trafikspring og overflyttet trafik BETALINGSVILLIGHED Person- og varebiler Trafikken ved forskellige takstniveauer Provenu ved forskellige takstniveauer Lastbiler Trafikken ved forskellige takstniveauer Provenu ved forskellige takstniveauer Samlet vurdering af betalingsvilligheden RABATMODELLER Overvejelser omkring takst- og rabatsystem Opkrævningsomkostninger Rabatscenarier...19 Side 3/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

4 6.3.1 Månedskort Rabat til lokale brugere af broerne BRUGERBETALING PÅ NY FORBINDELSE, GRATIS PASSAGE PÅ KRONPRINS FREDERIKS BRO SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATER AF UNDERSØGELSEN Side 4/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

5 1. Indledning I overensstemmelse med den stillede opgave har foretaget en nærmere analyse af potentialet i en brugerfinansieringsmodel, der omfatter både den nye og den eksisterende fjordforbindelse. I den sammenhæng afdækkes betalingsviljen hos de potentielle brugere. I det følgende beskrives først i afsnit 2 de metoder og modeller, der er anvendt til at analysere betalingsvilligheden. Afsnit 3 indeholder en gennemgang af den nuværende trafik over Kronprins Frederiks Bro, fordelt geografisk, efter rejsefrekvens og efter rejseformål. Det fremgår, at trafikken for en stor del er højfrekvent trafik, hvor turformål som pendling til/fra arbejde og indkøb dominerer. I afsnit 4 findes en prognose for trafikken over fjorden på begge forbindelser efter åbningen af en ny bro, men uden brugerbetaling. Mulighederne for opkrævning af betaling for brug af forbindelsen analyseres i afsnit 5, idet det her forudsættes, at der opkræves samme takst på både den nye og den gamle bro. Det konkluderes, at der er mulighed for fuld brugerfinansiering af den nye bro. Afsnit 6 indeholder en analyse af rabatmodeller, idet der er udvalgt to modeller. Den ene indebærer rabat til alle brugere i form af et månedskort til de højfrekvente rejsende. I den anden model gives der kun rabat til lokale brugere af forbindelsen. Det fremgår, at en rabatmodel ved det samme gennemsnitlige takstniveau giver stort set samme trafik over fjorden og samme trafikindtægter som ved en tilsvarende enhedstakst. Endelig redegøres der i afsnit 7 for konsekvenserne af at der alene opkræves betaling for brug af den nye bro, mens det fortsat er gratis at benytte Kronprins Frederiks Bro. Analysen viser, at en sådan løsning ikke vil være hensigtsmæssig, hverken økonomisk, trafikalt eller samfundsmæssigt. Afsnit 8 indeholder en sammenfatning af hovedresultater af undersøgelsen samt konklusioner af denne. Det bemærkes, at de i denne delrapport anførte tal for tilbagebetalingstider er baseret på en gennemførelse af projektet med en statsgarantimodel, jf. nærmere herom i delrapport om Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Som det fremgår af denne rapport, bygger beregningerne på en række forudsætninger om anlægs- og driftsomkostninger, realrente m.v. Der er efter sagens natur knyttet en række usikkerheder til disse forudsætninger, hvilket er illustreret med følsomhedsberegninger, der er indeholdt i den nævnte delrapport. Side 5/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

6 2. Metode For at kunne estimere effekterne af brugerbetalingen har det været nødvendigt at forbedre data- og modelgrundlaget. COWI har i samarbejde med Accent gennemført en række undersøgelser og baseret på disse estimeret nogle modeller, der kan belyse trafikken ved forskellige niveauer af brugerbetaling. Grundlaget er fortsat OTM-modellen 1, idet denne vurderes at være den mest valide til at beskrive trafikale effekter af ændringer i infrastrukturen i dette område. I denne sammenhæng benyttes modellen til dels at fremskrive trafikken til 2018 uden en ny forbindelse, dels at beregne, hvilken indvirkning på trafikken det vil have at anlægge en ny fjordforbindelse i en situation uden brugerbetaling. OTM-modellen er imidlertid ikke designet til at belyse effekterne af en brugerbetaling på dele af infrastrukturen, ligesom den heller ikke vil være velegnet til at belyse fordelingen af trafikken mellem de to broer, såfremt der indføres brugerbetaling på den ene eller begge broer. Der er derfor udviklet et nyt modelkompleks, der kan belyse, hvor meget trafikken reduceres på de to broforbindelser, såfremt der indføres brugerbetaling på den ene eller begge forbindelser Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed For at kunne etablere de nye modeller er der gennemført spørgeskema- undersøgelser i maj og juni 2011, hvor der er blevet rekrutteret 949 respondenter ved uddeling af spørgekort på og ved Kronprins Frederiks Bro. Selve undersøgelsen er gennemført online, og her er respondenterne blevet præsenteret for en række Stated Preference spørgsmål, hvor de skulle vælge mellem forskellige rutealternativer, hvor brotakst og rejsetid er blevet varieret. Undersøgelsen har tillige indeholdt nogle Stated Intention spørgsmål, hvor respondenterne skulle svare på, hvor meget de ville køre på de to forbindelser, givet forskellige takstniveauer, kørselsomkostninger og rejsetider. Spørgeskemaundersøgelsen blev tilrettelagt således, at det er muligt at håndtere forskellige betalingsniveauer på de to forbindelser, ligesom modellerne kan håndtere forskellige typer af rabatter, herunder f.eks. rabat til de højfrekvente rejsende eller de lokale rejsende (defineret som bosiddende i Frederikssund Kommune). 1 Ørestadstrafikmodellen. Modellen er udviklet til brug for analyser af trafikken i Hovedstadsområdet. Den kan beregne trafikken og fordelingen på transportmidler under givne forudsætninger vedrørende infrastruktur og trafikbetjening m.v. Side 6/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

7 Der er også lavet en Stated Preference undersøgelse for godstrafikken over broen, hvor der på forskellig vis er rekrutteret respondenter blandt chauffører og transportører. Der er delt spørgekort ud samt indsamlet telefonnumre fra de lastbiler, der passerede. Disse virksomheder er blevet kontaktet flere gange telefonisk/per mail for at få dem til at svare. Frederikssund Erhverv har været behjælpelig med at sende s ud, hvor de har opfordret udvalgte respondenter til at deltage i analysen, ligesom A/S Storebælt s salgsafdeling telefonisk har kontaktet de store operatører, der benytter broen ved Frederikssund. Der er også udsendt s til ca. 130 af Storebælts lastbilskunder på Sjælland for at få dem til at deltage. Resultatet af alle disse anstrengelser blev 27 besvarelser, hvilket har givet et beskedent datagrundlag til analysen af godstrafikkens betalingsvillighed. Det har dog været muligt at estimere en rimelig robust model, og det vurderes, at denne kan anvendes som grundlag for analysen af betalingsvilligheden for godstrafikken Modellering af betalingsvillighed Baseret på de indsamlede data er der etableret en række modeller, der kan estimere effekterne af indførelse af brugerbetaling på den ene eller begge broer. Modelkomplekset består af 5 delmodeller: fire modeller for person- og varebilstrafikken og en model for lastbiltrafikken. Person- og varebilstrafikken er opdelt i følgende segmenter: - Lavfrekvente lokale rejsende - Højfrekvente lokale rejsende - Lavfrekvente ikke lokale rejsende - Højfrekvente ikke lokale rejsende Denne segmentering er baseret på analyser af de indsamlede data, og afspejler, at der er tale om en forbindelse, hvor de rejsende typisk har blandede rejseformål samt en relativ høj månedlig frekvens. En mere traditionel segmentering, baseret på rejseformål, er derfor ikke optimal, når man skal belyse effekterne af brugerbetalingen, herunder især effekten af lokale rabatter eller rabatter til de højfrekvente rejsende. COWI og Accent har designet og forestået undersøgelsen samt etableringen af modelgrundlaget. Der er udarbejdet en detaljeret teknisk rapport, der beskriver metode, undersøgelse, modeller samt resultaterne af analysen. Denne rapport kan rekvireres af interesserede. Side 7/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

8 3. Trafikken over Kronprins Frederiks Bro For at kunne analysere betalingsvilligheden og tolke resultaterne af modelarbejdet har det været nødvendigt at udarbejde en analyse af den eksisterende trafik på broen ved Frederikssund. Det har således været vigtigt at skabe indgående kendskab til dem, der i dag benytter broen, for at kunne segmentere markedet, og efterfølgende opstille forskellige takst- og rabatmodeller, der afvejer brugernes behov og interesser og det økonomiske råderum. I gennemgangen af markedet fokuseres på den geografiske fordeling af trafikken, rejsefrekvens, rejseformål samt omfanget af de nuværende kapacitetsproblemer på og omkring Kronprins Frederiks Bro Geografisk fordeling af trafikanterne Brugere med bopæl i Frederikssunds kommune står for 59 procent af trafikken på Kronprins Frederiks Bro. De lokale brugere af forbindelsen er hyppigere brugere af forbindelsen end de ikke lokale brugere. Lokale kører i gennemsnit 62 enkeltture om måneden, mens ikke lokale i gennemsnit kører 46 enkeltture Rejsefrekvens Trafikken over Frederikssundsforbindelsen er således domineret af højfrekvente rejsende. Dette gælder såvel de lokale som de ikke lokale brugere af forbindelsen. Den gennemsnitlige frekvens for alle brugere af broen er på 55 enkeltture pr. måned. Tabel 1 Gennemsnitligt antal enkeltture pr. måned Højfrekvente Lavfrekvente Lokale Ikke lokale Samtlige højfrekvente kører i gennemsnit 60 enkeltture pr. måned, mens lavfrekvente kører 15 ture. I undersøgelsen er grænsen mellem høj- og lavfrekvent sat til 30 enkeltture pr. måned. De højfrekvente står for knapt 88 pct. af trafikken, heraf lokale højfrekvente ca. 51 pct. og ikke lokale højfrekvente 37 pct.. De lavfrekvente udgør således 12 pct. af den totale trafik, fordelt med 7 pct. for lokale og 5 pct. for ikke lokale. Side 8/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

9 3.3. Rejseformål Trafikken over Kronprins Frederiks Bro består fortrinsvis af pendling til/fra arbejde og indkøbsture. Fritidstrafikken udgør også en pæn del af turene fordelt på formål (blandt ikke lokale ). En meget stor del af pendlerne (93 pct.) kører mindst 8 enkeltture over broen om ugen. Til sammenligning kører 41 pct. af fritidsturene og 56 pct. af indkøbsturene mindst 8 enkeltture over broen om ugen. Blandt de lokale bosiddende i Frederikssund Kommune kører 79 pct. mindst 8 enkeltture over broen om ugen, mens det tilsvarende tal for ikke lokale er 43 pct.. I løbet af de seneste 30 dage før gennemførelsen af interview undersøgelsen kørte pendlere flest ture (57 i gennemsnit). De blev efterfulgt af erhvervsture (54), indkøbsture (42) og fritidsture (35). Figur 1 Primære formål med turen fordelt efter om respondenten har bopæl lokalt eller ej Pendling til/fra arbejde Indkøb Personligt gøremål Fritid Besøge venner/familie Kørsel for andre Andet Kørsel i arbejdstid Pendling til/fra uddannelse lokale ikke lokale Note: Antal respondenter: Lokale: 546, ikke-lokale: 315. % Ovenstående figur tegner imidlertid ikke et helt dækkende billede af rejseformålet, idet de rejsende ofte har flere formål med turen f.eks. indkøb i Frederikssund i forbindelse med pendling til/fra arbejde. Hvis man medtager det sekundære formål med turen, kommer indkøb til at indtage en mere dominerende position i rejseformålsstatistikken. Hele 59 pct. af turene involverer indkøb, mens pendling til/ fra arbejde samt fritidsture er primært eller sekundært formål med 58 pct. af turene, jf. Figur 2 nedenfor. Side 9/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

10 Figur 2 Alle formål med turen (primære formål og stop undervejs) Indkøb Fritid Pendling til/fra arbejde Besøge venner/familie Personligt gøremål Kørsel for andre Kørsel i arbejdstid Pendling til/fra uddannelse Samlet Bil Van Note: Antal respondenter: Samlet: 949, (bil 861, varevogn 88) % De hyppigste formål, indkøb, fritid, pendling og besøg, må formodes at have interne overlap i nogen, og måske betydelig, grad, da en del af fritid f.eks. kan have overlap med besøg og indkøb og måske kombineres med (hjem-) pendling. Det er således en stor del af turene, der har mere end et formål, hvorfor en traditionel opdeling af trafikken efter rejseformål ikke vil være særlig relevant Sammenfatning omkring trafikken på Kronprins Frederiks Bro Den nuværende trafik på Kronprins Frederiks Bro er for en stor del højfrekvent lokaltrafik, hvor turformål som pendling til/fra arbejde og indkøb dominerer. Disse turformål kombineres ofte, således at indkøb f.eks. klares på vejen fra arbejde. Frederikssund er hovedbyen i området, og der er meget trafik fra Hornsherred til Frederikssund centrum i forbindelse med både indkøb, arbejde og fritidsformål. Dette giver en meget høj frekvens for en stor del af brugerne af forbindelsen, idet de ikke kun benytter broen til et enkelt rejseformål, men til mange formål. Det gælder først og fremmest indbyggere i Frederikssund kommune, men der er også en stor del af brugerne af forbindelsen, der ikke har bopæl i kommunen, og som også i gennemsnit har så høj en turfrekvens, at de kan karakteriseres som højfrekvente brugere. Højfrekvente lokale udgør således 51 pct. af trafikken og tegner sig i gennemsnit for 69 enkeltture pr. måned, mens højfrekvente ikke lokale udgør 37 pct. og i gennemsnit kører 50 ture. Side 10/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

11 4. Trafikken efter etablering af en ny fjordforbindelse Etableringen af en ny forbindelse syd for Frederikssund vil give øget tilgængelighed, mindre trængsel og kortere rejsetid for en del af dem, der i dag benytter Kronpris Frederiks Bro. Den øgede tilgængelighed vil alt andet lige øge trafikken over fjorden i form af ture, der i dag bliver udeladt på grund af trængsel. Men også ture, der i dag går syd om fjorden, vil kunne blive overflyttet til forbindelserne over fjorden ved Frederikssund. Endvidere vil den nye bro i nogle tilfælde have en mere fordelagtig beliggenhed i forhold til rutevalg. Undersøgelsen viser således, at der i dag er ture over Kronprins Frederiks Bro, der ikke bliver gennemført på grund af trængsel/forventning om trængsel, og der er derfor en undertrykt efterspørgsel, der vil blive realiseret, når kapacitetsrestriktionerne fjernes, og tilgængeligheden øges. Der er tillige rejsende, der skal til og fra områder syd for Frederikssund, der vil opleve kortere rejsetid, hvilket også må forventes at udløse en stigning i trafikken Trafikspring og overflyttet trafik Baseret på OTM-modellen og den gennemførte undersøgelse, er der udarbejdet en prognose for trafikken efter åbningen af den nye bro syd for Frederikssund. Prognosen er baseret på en forventet trafikvækst på knap 1,8 pct. p.a., og det er lagt til grund, at den nye forbindelse åbner i I en situation uden brugerbetaling forventes det, at der i 2018 vil køre biler pr. hverdagsdøgn 2 over de to broer ved Frederikssund, hvilket er 30,4 pct. mere, end der ville have været i en situation med kun Kronprins Frederiks Bro. Ud af de køretøjer pr. hverdagsdøgn er de overflyttet fra ruten syd om fjorden, mens de køretøjer er trafikspring som en følge af den bedre tilgængelighed. 2 Generelt er trafikprognoserne udarbejdet for trafikken i hverdagsdøgn. I beregninger af provenu fra brugerbetaling ganges trafiktallene med 340 for at få trafikken for et helt år. Denne omregningsaktor er baseret på trafiktællinger på Kronprins Frederiks Bro. Side 11/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

12 Tabel 2. Trafikprognose 2018 uden brugerbetaling på begge broer Trafik 2018 pr. hverdagsdøgn Trafik Trafikvækst Trafik 2018 uden ny bro Overflyttet trafik Trafikspring Prognose 2018 inkl. ny bro Analyserne viser, at trafikken vil fordele sig med på Kronprins Frederiks Bro og på den nye bro syd for Frederikssund i en situation uden brugerbetaling på begge forbindelser. Fordelingen af trafikken mellem de to broer er i høj grad geografisk betinget, idet personer (bosiddende på Hornsherredsiden) ved ture til og fra Frederikssund centrum, herunder indkøbsture, fortsat vil have fordel af at benytte den gamle bro, ligesom den ligger mere fordelagtigt for ture med udgangspunkt eller destination nord for Kronprins Frederiks Bro. Den nye bro giver tilsvarende en fordel for de rejsende, der har udgangspunkt eller destination syd for den eksisterende bro. Den nye bro vil derfor tiltrække en stor del af pendlertrafikken mellem Hornsherred og Københavnsområdet samt sommerhustrafikken fra København til Hornsherred Side 12/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

13 5. Betalingsvillighed Indledningsvist analyseres betalingsvilligheden uden at inddrage rabatmodeller af forskellig art. Formålet er at skabe et overblik over, om der er en tilstrækkelig betalingsvillighed til, at en hel eller delvis finansiering af en ny forbindelse over fjorden er relevant. I afsnit 6 beskrives rabatmodeller, der kunne mindske eventuelle negative konsekvenser af en brugerbetaling. Baseret på undersøgelser og de analyser, der er blevet foretaget tidligere, opdeles trafikken i personbiler og lastbiler. Varebiler håndteres under personbiler, idet det vurderes, at det vil være vanskeligt at opkræve en højere takst for disse, såfremt man ønsker en ubemandet betalingsløsning. Disse køretøjer adskiller sig ofte ikke fysisk (højde, længde, bredde) fra almindelige personbiler. Busser indgår under lastbiltrafikken, og det antages, at de betaler samme takst som lastbiler. Rutebusser passerer broen ca. 110 gange dagligt. Disse antages at være fritaget for betaling, og indtjeningen korrigeres herfor. Alle taksterne, bortset fra månedskort, er angivet som taksten for en enkelttur. Prisniveauet er 2011 priser 5.1. Person- og varebiler Trafikken over Kronprins Frederiks Bro består, jf. afsnit 3, for en stor del af meget højfrekvent og lokal trafik, hvor selv en relativt lav brugerbetaling på broerne over fjorden vil indebære en væsentlig udgift. Det er derfor ikke overraskende, at der er en ganske betydelig modstand mod brugerbetaling blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Når denne modstand ikke slår mere igennem på trafikken ved indførelse af brugerbetaling, skyldes det, at brugerne er meget afhængige af at kunne benytte fjordforbindelsen, da der ikke er brugbare alternative ruter og transportmidler. I mange tilfælde er de nødt til at foretage turen, enten fordi deres job er på den anden side af fjorden, eller fordi der ikke findes tilsvarende fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder i Hornsherred. Trafikprognoserne med brugerbetaling afspejler således ikke kun en villighed til at betale, men også en stor afhængighed af at kunne krydse fjorden Trafikken ved forskellige takstniveauer Analysen viser, at betalingsvilligheden generelt er relativt høj, men at trafikken dog reduceres signifikant ved indførelsen af brugerbetaling. Side 13/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

14 Ved en takst på 10 kr. for en enkelttur i 2011 priser vil trafikken blive reduceret med 15 pct. i forhold til en situation uden brugerbetaling, og vil ligge på person- og varebiler på begge broer. Sættes taksten til 20 kr. for person og varebiler, vil trafikken udgøre , hvilket er 29 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Trafikken falder således signifikant ved indførelsen af brugerbetaling, men vil ved en takst på under 16 kr. for person- og varebiler stadig ligge over den trafik der ville være i 2018, såfremt den nuværende løsning med én bro uden brugerbetaling blev videreført. Dette betyder, at brugerne alt andet lige oplever en bedre overordnet tilgængelighed, og derfor vil køre mere over broerne trods brugerbetalingen. Faldet i trafikken ved stigende takst sker over en bred kam. Både de høj- og lavfrekvente brugere reagerer på taksten, idet det dog er de lavfrekvente ikke lokale rejsende, der reagerer mindst på brugerbetalingen. Figur 3 Sammenhæng mellem takst og trafik, person og varebiler Provenu ved forskellige takstniveauer Provenuet fra brugerbetalingen for person- og varebiler udgør i åbningsåret 73 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt taksten er 10 kr. inkl. moms i 2011 priser, og stiger til 122 mio. kr. ved en takst på 20 kr. Side 14/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

15 Beregningerne viser, at det største provenu opnås ved en takst for person- og varebiler på mellem 35 og 40 kr., og ved denne takst udgør provenuet knapt 150 mio. kr. Trafikken ligger i dette takstscenarie ca. 50 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Figur 4 Sammenhæng mellem takst og provenu, person og varebiler Det skal bemærkes, at usikkerheden i estimaterne øges signifikant, når taksten for de højfrekvente rejsende overstiger 30 kr. pr. enkelttur, idet dette ligger udenfor de scenarier, respondenterne er blevet præsenteret for i undersøgelsen Lastbiler Analysen af godstrafikkens betalingsvillighed har været vanskelig, da chauffører og virksomheder som nævnt i afsnit 2 kun i begrænset omfang har villet deltage i analysen. Det skal i den forbindelse nævnes, at lastbilstrafikken udgør mindre end 8 pct. af trafikken på forbindelserne over fjorden i en situation uden brugerbetaling. Dermed er konsekvenserne af en større usikkerhed omkring lastbiltrafikken ved brugerbetaling tilsvarende begrænsede for det samlede projekt Trafikken ved forskellige takstniveauer Analyserne viser, at lastbilstrafikken også har en relativt høj betalingsvillighed, og at den er højere, end hvad der blev estimeret på basis af OTM-modellen i Side 15/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

16 Ved en takst på 30 kr. i 2011 priser vil trafikken blive reduceret med 8 pct. i forhold til en situation uden brugerbetaling, og vil ligge på 1439 lastbiler og busser pr. hverdagsdøgn på begge broer. Sættes taksten til 60 kr., vil trafikken udgøre 1.238, hvilket er 21 pct. under niveauet uden brugerbetaling. Figur 5 Sammenhæng mellem takst og trafik, lastbiler og busser Det skal bemærkes, at lastbil- og bustallene indeholder 110 rutebusser, der som nævnt antages friholdt for betaling Provenu ved forskellige takstniveauer Provenuet fra brugerbetalingen for lastbiler og busser udgør i åbningsåret 11 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt taksten udgør 30 kr. inkl. moms i 2011 priser og 18 mio. kr. ved en takst på 60 kr. Det største provenu opnås ved en takst for lastbiler og busser på 105 kr., og ved denne takst udgør provenuet 22 mio.kr. årligt. Analysen viser således, at lastbil- og bustrafikken ved en takst på ca. tre gange taksten for personbiler m.v. bidrager med ca pct. af provenuet ved indførelse af brugerbetaling på forbindelserne over fjorden. Side 16/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

17 Figur 6 Sammenhæng mellem takst og provenu, lastbiler og busser 5.3. Samlet vurdering af betalingsvilligheden Betalingsvilligheden synes overordnet set at være tilstrækkelig til, at en fuld brugerfinansiering af den nye bro ved Frederikssund er mulig. Sættes taksterne til 13 kr. for person- og varebiler og 39 kr. for lastbiler og busser, er tilbagebetalingstiden beregnet til at være 25 år, og den vil dermed holde sig indenfor en samlet ramme på 30 år (4 års anlæg og 26 års drift), jf. delrapport om Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Det maksimale provenu er beregnet at kunne opnås ved en takst for person- og varebiler på 35 kr. og en takst for lastbiler på 105 kr. pr. enkelttur i 2011 priser. Ved dette takstniveau vil det samlede provenu i åbningsåret udgøre 172 mio.kr. i 2011 priser ekskl. moms, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 14 år. Det er vigtigt at understrege, at etableringen af den nye forbindelse giver et løft af den infrastrukturelle tilgængelighed for området, hvilket medfører, at der sker en forøgelse af trafikken over fjorden. Når der indføres brugerbetaling reduceres fordelene, og den trafikale forøgelse falder sammenlignet med en situation uden brugerbetaling. Side 17/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

18 6. Rabatmodeller 6.1. Overvejelser omkring takst- og rabatsystem Analysen af betalingsvilligheden viser i sammenhæng med de finansielle beregninger, at det efter alt at dømme vil være muligt at finansiere en ny forbindelse over Roskilde Fjord med en brugerbetaling på både den gamle og den nye bro, men at dette vil medføre en reduktion af trafikken sammenholdt med en situation uden brugerbetaling. Som det fremgår af afsnit 5 reagerer de højfrekvente og lokale rejsende mest på brugerbetalingen, mens de lavfrekvente brugere, der bor udenfor området, reagerer relativt mindre. Brugerbetalingen vil således primært ramme de højfrekvente brugere af forbindelserne, der selv ved lave takstniveauer kan komme op på en betydelig månedlig merudgift. Den gennemsnitlige højfrekvente bruger kører 61 enkeltture pr. måned, hvilket ved en takst på 13 kr. i 2011 priser giver en månedlig udgift på knap 800 kr. Dette kunne tale for, at der udarbejdes en takstmodel, hvor der ydes rabat til lokale og/eller højfrekvente brugere, mens der opkræves en højere takst for de lavfrekvente brugere, der ofte ikke er bosat i lokalområdet. Der er imidlertid grænser for, hvor meget der kan opkræves for den gennemgående trafik, idet der er et gratis alternativ syd om fjorden, der i mange tilfælde er lige så hurtigt, trods en omvejskørsel. Der er derfor en øvre grænse for, hvor meget de ikke lokale rejsende vil være villige til at betale, og overskrides denne, så vil denne trafik falde bort, idet de så tager ruten syd om fjorden ved Roskilde. Ved vurderingen må tages i betragtning, at den lokale trafik (med bopæl i Frederikssund kommune) udgør knapt 60 pct. af trafikken på broen, og at de højfrekvente rejsende står for 88 pct. af turene over broen. Dette betyder, at rabatterne vil skulle gives til en stor del af trafikken, hvorved det får stor negativ effekt på provenuet Opkrævningsomkostninger Det er, jf. delrapport om Betalingsanlæg, vigtigt, at takstmodellerne medvirker til at minimere opkrævningsomkostningerne. Det vigtigste element er, at takstsystemet skal fremme en så høj andel af automatisk betaling (On Board Unit, OBU) som muligt. Der regnes med en OBU-andel på 85 pct. i rentabilitetsberegningerne, hvilket er på niveau med det man ser i Bomringen omkring Oslo. For at sikre sig en høj OBU-andel skal taktsystemet motivere brugerne til at anskaffe sig en OBU, ligesom det er særligt vigtigt, at de højfrekvente rejsende benytter OBU. Side 18/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

19 Et andet væsentligt element er antallet af opkrævninger, idet der typisk er en minimums enhedsomkostning pr. opkrævning. Dette betyder, at en model med månedsbetaling alt andet lige giver lavere opkrævningsomkostninger end en model, hvor brugeren opkræves for hver transaktion Rabatscenarier For at belyse mulighederne for at tilgodese forskellige hensyn er der opstillet en række takstscenarier. Der er ikke tale om udkast til endelige takstmodeller, men om scenarier, der belyser det økonomiske og takstmæssige råderum, der er til stede i projektet. Udgangspunkt for disse scenarier er fuld finansiering af den nye forbindelse via en brugerbetaling på begge broer. Herved menes, at projektet skal være tilbagebetalt i løbet af maksimalt 26 driftsår. Analyserne viser, jf. afsnit 5.3. ovenfor, at projektet er rentabelt ved en takst på 13 kr. for person- og varebiler og 39 kr. for lastbiler og busser. Det betyder, at basistaksten uden rabat skal ligge signifikant over 13 kr. for en enkelttur, i størrelsesordenen kr., idet der ellers ikke vil være råderum til at yde rabatter til de højfrekvente brugere. For lastbiler og busser er der i det følgende indregnet en fast pris på 45 kr. ved beregningen af de trafikale og økonomiske konsekvenser af rabatmodellerne Månedskort Et rabatteret månedskort er som nævnt et godt redskab til at minimere antallet af transaktioner/opkrævninger, idet det indebærer færre transaktioner og en høj OBU-andel, da højfrekvente rejsende står for en stor del af trafikken på broerne. Ved en basistakst på 20 kr. for person- og varebiler og en fast pris for månedskort på 600 kr. vil det være fordelagtigt for alle rejsende, der kører mere end 30 enkeltture, at gøre brug af månedskortet. Ved en frekvens på 60 enkeltture, som ligger tæt på den gennemsnitlige frekvens for de højfrekvente rejsende, vil gennemsnitsprisen pr. tur udgøre 10 kr., og hvis man kører mere, vil gennemsnitsprisen falde yderligere. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige pris for person- og varebiler vil komme til at ligge på 12,20 kr. i 2011 priser, og at der vil blive solgt ca månedskort pr. måned. Trafikken vil i dette scenario ligge på køretøjer pr. hverdagsdøgn. Trafikken ligger på niveau med scenariet, hvor der er en fast takst på 13 kr., hvilket skyldes, at brugere med en frekvens på 46 ture eller derunder oplever en højere takst, mens kun de højfrekvente brugere, der kører mere end 46 ture, opnår en takst under 13 kr. Side 19/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

20 Det skal dog bemærkes at trafikken for de højfrekvente brugere kan være undervurderet, idet den marginale pris er 0 kr. ved køb af månedskortet. Dette har imidlertid ikke konsekvenser for den finansielle analyse, da prisen pr. måned er fast, uanset hvor meget månedskortet benyttes. Tilbagebetalingstiden udgør i dette scenarie 26 år. Det skal bemærkes at den højere takst for enkeltture betyder, at lavfrekvente brugere vil blive stillet dårligere end i en situation med en fast pris på 13 kr. pr. enkelttur. Det er imidlertid ikke muligt at tilgodese de højfrekvente rejsende, uden at sikre indtjeningen gennem en højere takst for de lavfrekvente brugere. Økonomien i scenariet med et rabatteret månedskort er behæftet med en større usikkerhed end de øvrige beregninger, idet antallet af månedskortbrugere både afhænger af udviklingen i brugernes rejsefrekvenser, samt deres adfærd omkring valg af produkt. Det er i beregningerne antaget, at brugerne vælger rationelt, men erfaringerne fra andre projekter viser, at dette ikke altid er tilfældet, idet skiftende behov bl.a. kan bevirke, at brugerne ikke altid vælger det produkt, der giver den laveste pris Rabat til lokale brugere af broerne For at mindske den interne barriere i Frederikssund kommune, som brugerbetaling på broerne vil medføre, kunne der indføres en særlig rabat ved passage af broerne for de lokale rejsende, der står for næsten 60 pct. af trafikken. For at belyse effekterne af og mulighederne for en rabat til de lokale rejsende er der udført en række beregninger, hvor taksten differentieres alt efter om brugeren af broen er bosat i Frederikssund kommune eller udenfor kommunen. Beregningerne er udført for en takstmodel med en basistakst på 20 kr. pr. enkelttur for de ikke lokale i 2011 priser, og med 50 pct. rabat for de lokale brugere på denne pris, der således kommer ned på 10 kr. pr. enkelttur. Denne model giver en gennemsnitstakst for person- og varebiler på 14 kr. i 2011 priser, og den totale trafik på de to broer vil i dette scenarie udgøre køretøjer pr. hverdagsdøgn. Trafikken er også i dette scenarie på niveau med hvad den ville være, hvis alle skulle betale en fast takst på 13 kr. pr. enkelttur, Provenuet er lidt højere end ved en fast takst på 13 kr., og forbindelsen vurderes at kunne finansieres fuldt ud og med en tilbagebetalingstid på 23 år. Det skal bemærkes, at der er mange højfrekvente rejsende, der er bosat udenfor Frederikssund kommune, og disse vil opleve en relativt høj månedlig brugerbetaling, såfremt taksten udgør 20 kr. pr. enkelttur. De højfrekvente ikke lokale står således for hele 37 pct. af trafikken, og de vil med en gennemsnitlig frekvens på 50 ture pr. måned blive relativt hårdt ramt af en Side 20/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

21 takst på 20 kr. pr. enkelttur for de ikke lokale. Det er imidlertid ikke muligt at tilgodese de lokale rejsende, uden at sikre indtjeningen gennem en højere takst for de ikke lokale brugere. Side 21/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

22 7. Brugerbetaling på ny forbindelse, gratis passage på Kronprins Frederiks Bro Der er en betydelig modstand mod indførelse af brugerbetaling på den eksisterende bro, idet denne, som det fremhæves i debatten, hidtil har været gratis at benytte. Beregningerne viser, at såfremt der udelukkende indføres brugerbetaling på den nye bro, vil en betydelig del af trafikken skifte til den gamle bro. Uden brugerbetaling på begge broer vil 45 pct. af trafikken, svarende til køretøjer pr. hverdagsdøgn, vælge den eksisterende forbindelse, mens vil vælge den nye forbindelse. Hvis der indføres brugerbetaling alene på den nye bro, vil en stor del af trafikken blive flyttet over til Kronprins Frederiks Bro. Ved en takst på 13 kr. på den nye forbindelse vil således køretøjer pr. hverdagsdøgn benytte denne, mens trafikken på den gamle forbindelse vil være et niveau der er ca køretøjer under dagens trafik. En del brugere vil således vælge an anden og længere rute over den gamle bro for at undgå brugerbetalingen på den nye bro. Figur 7 Trafik på begge forbindelser uden betaling på Kronprins Frederiks Bro Det skal bemærkes at fordelingen af trafikken mellem de to broer er behæftet med betydelig usikkerhed, særligt når den ene forbindelse friholdes for brugerbetaling. Det må således forventes at brugerne alt efter trængsel og tilgængelighed på den gamle bro vil benytte det gratis alternativ, så snart der er en fordel herved. Der er derfor en risiko for at trafikken på den nye bro, og dermed provenuet overvurderes i ovenstående beregninger. Det skal i den sammen- Side 22/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

23 hæng nævnes, at trafikken på den nye bro er signifikant lavere i et tilsvarende scenario, såfremt beregningerne baseres på OTM modellen jf. de prognoser der blev udarbejdet til VVM redegørelsen. Såfremt der kun opkræves en relativt lav takst på den nye forbindelse, vil provenuet ikke kunne finansiere projektet, ligesom det formentlig ikke vil være samfundsmæssigt rentabelt at opkræve en lav takst for en ret begrænset del af trafikken. Beregningerne viser, at der maksimalt kan forventes et årligt provenu i åbningsåret på 63 mio.kr. ekskl. moms i 2011 priser, såfremt der kun opkræves takster på den nye bro, og det sker ved et takstniveau på 25 kr. for person- og varebiler og 75 kr. for lastbiler. I så fald bliver trafikken reduceret til biler pr. døgn på den nye forbindelse og køretøjer på den eksisterende forbindelse. Ved dette provenu vil tilbagebetalingstiden udgøre 40 år, hvilket ikke anses for forsvarligt i lyset af usikkerhederne omkring forudsætningerne for beregningerne. Figur 8 Provenu uden betaling på Kronprins Frederiks Bro På det grundlag kan det ikke anbefales, at der vælges en løsning, hvor der kun etableres brugerbetaling på den nye forbindelse. Den største samfundsmæssige gevinst ved den nye forbindelse opnås ved at brugerne vælger den bro, der passer bedst til den pågældende tur, således at omvejskørsel og ventetid i videst muligt omfang undgås. Side 23/25 Delrapport om betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND STATUSKONFERENCE OM DE STRATEGISKE ANALYSER - 26. NOVEMBER 2012 V. VEJDIREKTØR PER JACOBSEN DISPOSITION Baggrund

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER M.V.... 7 2.1. Betalingsvillighed og finansielle beregninger... 7 2.2. Tekniske

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Sammenfatningsrapport Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Sammenfatningsrapport Indhold 1. Indhold 3 5. Forhold omkring betalingsanlæg 18 5.1. Teknisk løsning og organisering m.v. 18 2. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

Flextur i Frederikssund Kommune

Flextur i Frederikssund Kommune Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august

Læs mere

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI - Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse September 2013 Sammenfatning 2. Indhold 1 Baggrund og introduktion... 3 1.1 Baggrund for brugerfinansieringsanalysen af en

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Dato: 11. juni 2014 Journal nr.: 50-50-01-1-09 Kontaktperson: Andreas Hårde Baggrund Tønder Kommune har bedt om en redegørelse for mulighederne for at gennemføre

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726 Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Trafikal analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als med Landstrafikmodellen

Trafikal analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als med Landstrafikmodellen MAJ 2016 REGION SYDDANMARK Trafikal analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als med Landstrafikmodellen SAMMENFATNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 Ringby - Letbanesamarbejdet v/metroselskabet Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 15.november 2012 1 Undersøgte linjeføringer Efter aftale af 22. juni

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år.

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 08 Cykelmedtagning i busserne Indstilling: Administrationen indstiller, At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere