PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PiSiu. Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd"

Transkript

1 PiSiu Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Strategiplan

2 Indhold Resumé 2 Indledning 5 PiSius Mission og Vision 5 Målgruppe 6 Indsatsområder for forebyggelsesarbejdet i Målsætninger 6 Baggrund 7 - Fokusområdet Børn og Unge 7-1. Udbredelse af kendskab til PiSiu Vold og seksuelle overgreb Berigelseskriminalitet 14 Opfølgning og evaluering 16 Økonomi 16 Litteratur 17 - Hjemmesider 18 1

3 Resumé Siden stiftelsen i 2009 har Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det grønlandske kriminalpræventive Råd (PiSiu) arbejdet for at forebygge kriminalitet i Grønland. PiSius vision er: At styrke og inspirere til en integreret forebyggende indsats med henblik på at nedbringe kriminalitet. PiSius mission er: At forebygge kriminalitet ved oplysningsvirksomhed og erfaringsudveksling samt ved rådgivning af lokale SSSPK-udvalg. Denne strategiplan for PiSiu gælder for I denne periode har PiSiu fastsat følgende tre indsatsområder for det kriminalitetsforebyggende arbejde: 1. Udbredelse af kendskab til PiSiu 2. Vold og seksuelle overgreb 3. Berigelseskriminalitet Målgruppen for PiSius arbejde er hele den grønlandske befolkning. I tidsrummet sættes der på tværs af indsatsområderne særligt fokus på børn og unge. Fokusområdet Børn og Unge er valgt på baggrund af et højt antal børn og unge i Grønland med trivselsproblemer. Cirka en tredjedel af børn og unge i Grønland har forskelligartede trivselsproblemer, og mange af disse problemer og vanskeligheder er i en dansk rapport fra 2011 vurderet som risikofaktorer for, at børn og unge havner i kriminalitet. Mange undersøgelser viser også, at en tidlig forebyggende indsats mod kriminalitet er vigtig. Derfor mener PiSiu, at det er vigtig at sætte fokus på netop denne målgruppe i forebyggelsen af kriminalitet. Forebyggelsesindsatsen blandt børn og unge kan tage mange former og kan både være fokuseret på karakteristika ved lokalområdet, opvækstforholdene i familien, de unges aktuelle individuelle ressourcer eller situationsforhold. PiSiu mener, at det er vigtigt at arbejde med oplysning og undervisning målrettet børn og unge. I den forbindelse er det relevant at inddrage en indsats mod sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser 1 blandt børn og unge. Desuden ønsker PiSiu generelt at arbejde for en koordinering af egne indsatser målrettet børn og unge med det bredere forebyggelsesarbejde. I den forbindelse vurderes det vigtigt at støtte det opbyggende og forebyggende arbejde i Børne- og ungestrategien 2011 samt i SSSPK 2 og lokale forebyggelsesudvalg. 1 En definition af begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser kan findes på side 8. 2 SSSPK er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhed, politi og kriminalforsorg om at forebygge kriminalitet blandt unge. 2

4 PiSiu er et forholdsvis nyt råd, som stadig er ukendt for mange. Derfor er det vigtigt fremadrettet at sætte fokus på Udbredelse af kendskab til PiSiu. Dette både i forhold til målgruppen for de forebyggende indsatser i form af den brede befolkning samt de lokale SSSPK-forebyggelseskonsulenter og andre mulige samarbejdspartnere og sponsorer. Der er formuleret følgende målsætninger for udbredelsen af kendskabet til PiSiu: At sikre en bred benyttelse af PiSius materialer At styrke samarbejde med fag- og interessefæller i og uden for Grønland Udbredelsen af kendskabet til PiSiu skal altså ikke alene udmøntes i et øget kendskab men tillige i styrkede og øgede samarbejdsrelationer. Indsatsen skal desuden sikre en bred benyttelse af rådets materialer, ligesom det forventes, at indsatsen vil øge interessen for rådets projekter blandt mulige sponsorer. Flere statistikker og undersøgelser har påvist, at Vold og seksuelle overgreb er udbredte problemer i Grønland. PiSiu mener derfor, at det er vigtigt at sætte fokus på disse problemer. PiSiu har valgt at behandle vold og sædelighedsforbrydelser som et samlet indsatsområde, fordi vold og seksuelle overgreb på flere punkter kan være tæt knyttet og kan være del af samme offer-krænker-mønster. PiSiu har formuleret følgende målsætninger for indsatsen mod vold og seksuelle overgreb: At reducere antallet af voldsepisoder At reducere antallet af sædelighedsforbrydelser At øge viden om vold og seksuelle overgreb samt handlemuligheder og retspraksis i tilfælde af vold og seksuelle overgreb i Grønlands befolkning At sikre klare fælles retningslinjer for, hvordan vold og seksuelle overgreb håndteres i et bredt samarbejde om indsatsen mod vold og seksuelle overgreb PiSiu opfatter volds- og overgrebsproblematikkerne i Grønland som komplekse, der foregår på mange niveauer, herunder på blandt andet et behandlingsmæssigt, et familiært, et juridisk og et bredere socialt niveau. Det er således vigtigt, at der arbejdes for, at indsatserne mod vold og seksuelle overgreb er tilsvarende brede. I den forbindelse mener PiSiu, at det er nødvendigt med et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt en klar ansvarsfordeling imellem de forskellige interessenter. Der er tillige behov for klare fælles retningslinjer for, hvordan vold og seksuelle overgreb håndteres. Desuden vurderer PiSiu, at det er relevant at sætte fokus på både offer og krænker i det forebyggende arbejde, og herunder at arbejde med områderne: Offer-krænker-mønster ved vold og seksuelle overgreb, recidiv, (risikoen for) voldens sociale arvelighed samt relationen mellem alkoholpåvirkning, vold og seksuelle overgreb. PiSiu ønsker tillige at koordinere egne indsatser mod vold og seksuelle overgreb med bredere politiske tiltag og forebyggelsesinitiativer. Berigelseskriminalitet som eksempelvis indbrudstyveri, butikstyveri og misbrug af dankort er den kriminalitetstype, som flest mennesker rammes af i Grønland. Samtidig kan formueforbrydelser ofte være 3

5 meget utryghedsskabende. Derfor har PiSiu valgt at prioritere indsatser mod denne kriminalitetstype. PiSiu har formuleret følgende målsætninger for indsatsen mod berigelseskriminalitet: At nedbringe mængden af berigelseskriminalitet At svække markedet for hælervarer At øge viden om berigelseskriminalitet og forebyggelse i Grønlands befolkning PiSiu vurderer, at det i udarbejdelsen af konkrete initiativer til forebyggelse af berigelseskriminalitet er relevant at inddrage fokus på sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser 3 blandt børn og unge ved butikstyverier. Desuden skal der arbejdes med indbrudssikring både i form af rådgivning om tekniske installationer samt situationel forebyggelse i lokale samarbejder. Den situationelle forebyggelse i by- og boligområder forebygger ikke alene indbrud men også andre former for kriminalitet og utryghedsskabende aktiviteter. For at forebygge berigelseskriminalitet er det desuden vigtigt at målrette indsatser mod hæleri, fordi hæleri er en primær drivende kraft for tyverier og anden berigelseskriminalitet, idet kriminaliteten er med til at skabe et marked, hvor gerningsmanden kan omsætte sine tyvekoster. PiSiu vil desuden have fokus på en eventuel relevans af at kombinere indsatser mod berigelseskriminalitet og indsatser mod vold og overgreb. De konkrete forebyggelsesinitiativer indenfor de forskellige indsatsområder udarbejdes løbende. PiSiu ønsker at udføre en relevant Opfølgning af initiativerne og vil derfor, i det omfang det vurderes relevant og muligt, gennemføre evalueringer af konkrete kriminalpræventive indsatser. PiSiu har ikke en selvstændig Økonomi med midler til projektvirksomhed. Pisiu vil derfor arbejde målrettet for at skaffe den nødvendige finansiering af strategien gennem de institutioner og organisationer, som PiSius medlemmer repræsenterer, gennem samarbejde med andre relevante organisationer samt gennem fundraising. 3 En definition af begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser kan findes på side 8. 4

6 Indledning Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit Det grønlandske kriminalpræventive Råd (PiSiu) arbejder for at forebygge kriminalitet i Grønland. Nærværende strategiplan for PiSiu løber fra 2012 til 2015 og beskriver retningen for PiSius forebyggende arbejde i denne periode. Rådets medlemmer repræsenterer viden og erfaring fra institutioner og organisationer, der i bred forstand beskæftiger sig med dele af samfundet, hvor kriminalpræventivt arbejde er særdeles relevant. Dette afspejles også i PiSius generelle opfattelse af det kriminalpræventive projekt som et samarbejde, der skal funderes bredt i samfundet. PiSiu arbejder grundlæggende med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Det vil sige, at der arbejdes med forebyggelse på flere niveauer, hvor bredere opbyggende og forebyggende initiativer også tænkes med i forebyggelsen af kriminalitet. PiSiu har blandt andet hentet inspiration til denne tilgang gennem en kriminalitetsforebyggelsesdefinition, som er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd i Danmark. Her tages udgangspunkt i de tre begreber: Opbygning, forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse: Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. Forebyggelse favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres. Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle 4 hændelser opstår eller gentager sig. (DKR 2012d) Kriminalitetsforebyggelse Forebyggelse Opbygning PiSiu ønsker at arbejde og samarbejde på alle disse niveauer i forebyggelsen af kriminalitet. Det er i den forbindelse rådets håb, at det grønlandske samfund herunder offentlige myndigheder, institutioner, organisationer, private firmaer og foreningslivet vil anvende rådet som sparringspartner, når man i bred forstand beskæftiger sig med kriminalpræventivt arbejde. PiSius Mission og Vision Mission: At forebygge kriminalitet ved oplysningsvirksomhed og erfaringsudveksling samt ved rådgivning af lokale SSSPK-udvalg. Vision: At styrke og inspirere til en integreret forebyggende indsats med henblik på at nedbringe kriminalitet. 4 Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en sanktioneret retsnorm. 5

7 Målgruppe Målgruppen for PiSius arbejde er hele den grønlandske befolkning. I tidsrummet sættes der desuden særligt fokus på Børn og Unge i forebyggelsesarbejdet. Fokusområdet Børn og Unge er gældende på tværs af indsatsområderne. Indsatsområder for forebyggelsesarbejdet i PiSiu har fastsat tre indsatsområder for kriminalitetsforebyggelsesarbejdet i Disse er: 1. Udbredelse af kendskab til PiSiu 2. Vold og seksuelle overgreb 3. Berigelseskriminalitet Målsætninger 1. Udbredelse af kendskab til PiSiu At sikre en bred afbenyttelse af PiSius materialer 2. Vold og overgreb 3. Berigelseskriminalitet At reducere antallet af voldsepisoder At nedbringe mængden af berigelseskriminalitet At styrke samarbejde med fagog interessefæller i og uden for Grønland At reducere antallet af sædelighedsforbrydelser At øge viden om vold og seksuelle overgreb samt handlemuligheder og retspraksis i tilfælde af vold og seksuelle overgreb i Grønlands befolkning At svække markedet for hælervarer At øge viden om berigelseskriminalitet og forebyggelse i Grønlands befolkning At sikre klare fælles retningslinjer for, hvordan vold og seksuelle overgreb håndteres i et bredt samarbejde om indsatsen mod vold og seksuelle overgreb 6

8 Baggrund Fokusområdet Børn og Unge: Rapporten Børn i Grønland En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel (Christensen m.fl. 2008) fra 2008 viste at cirka en tredjedel af de grønlandske børn havde alvorlige vanskeligheder. Det drejede sig både om børn, der blev drillet, manglede kammerater, havde trivselsproblemer, havde været udsat for seksuelle overgreb, oplevede vold i familien, og børn der hverken var glade for livet eller skolen. Der var også tale om børn, hvis forældre havde alkoholproblemer eller havde få økonomiske, sociale og personlige ressourcer (Ibid:13-20). Flere af disse former for vanskeligheder og mistrivsel hos børn og unge bliver i den danske rapport Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge Risiko- og beskyttelsesfaktorer (Christoffersen m.fl. 2011) fra 2011 vurderet som risikofaktorer for, at børnene eller de unge havner i kriminalitet. Nedenstående tabel er en oversigt over de risikofaktorer for at ende i kriminalitet, som rapporten fandt: Høj risikofaktor Middel risikofaktor Lav risikofaktor Individuelle faktorer Familiemæssige faktorer Miljømæssige faktorer Er dreng Har et misbrug Har forsøgt at begå selvmord Har ingen ungdomsuddannelse Har ADHD-symptomer Har haft mange skoleskift Mangler sociale relationer Har tidligere begået kriminalitet Har lav selvkontrol Har høj impulsivitet Mangler empati Er arbejdsløs Er droppet ud af skolen Har en børnesag Har aggressiv adfærd Trives ikke i skolen Har dårligt psykisk helbred Har lav IQ Er fattig Er ikke i gang med en uddannelse Har været udsat for psykologisk mishandling Har været udsat for fysisk mishandling Har været udsat for vold i barndommen Moren er straffet Forældrene har dårlige forældreevner Forældrene har mange konflikter Er ikke dansk statsborger Forældrene er skilt Der er vold i hjemmet Forældrene er arbejdsløse Faren er straffet Forældre-barn-relationen er dårlig Forældrene er antisociale Moren fik børn som teenager Faren har ingen uddannelse Moren har ingen uddannelse Forældrene har et dårligt psykisk helbred Forældrene har et misbrug Har antisociale venner Bor i udsat boligområde Bor i lejebolig Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i danske forhold og trækker også på internationale studier af kriminel adfærd, men kan altså ikke direkte overføres til det grønlandske samfund. Eftersom lignende studier ikke er foretaget i Grønland, er undersøgelsens resultater imidlertid relevante at medinddrage i det 7

9 kriminalpræventive arbejde. I lyset af det alarmerende høje antal børn og unge i Grønland med trivselsproblemer synes det vigtig at sætte fokus på børnene og de unge i forebyggelsen af kriminalitet i Grønland. Børnenes og de unges trivsel skal sikres både i hjemmet, i fritiden og i skolen, hvilket tillige kræver, at der sættes fokus på børnenes og de unges forældre og omsorgspersoner. Flere undersøgelser viser, at en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats er vigtig. Forskning i kriminel adfærd tager forskellige former med forskellige tilgange til den kriminelle adfærds sociale og individuelle karakter. De forskellige tilgange leder også til forskellige anbefalinger til reducering af kriminel adfærd blandt børn og unge (Christoffersen m.fl. 2011:16-18). Risikoen for at blive kriminel kan blandt andet kædes sammen med opvækstforholdene i familien. At forældrene er skilt, er arbejdsløse, har lav forældreevne, og at moren fik børn i teenageårene er eksempler på risikofaktorer, der er relateret til opvækstvilkårene. Forebyggende indsatser vil i denne sammenhæng rettes imod at støtte særligt sårbare eller udsatte børn og unge til at bryde en negativ social arv for eksempel gennem forældretræning. De unges individuelle ressourcer spiller også en rolle i risikoen for at havne i kriminalitet. Blandt risikofaktorerne kan eksempelvis nævnes arbejdsløshed, fattigdom og manglende uddannelse. Derfor er både skoleindsatser og uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger for de unge vigtige forebyggelsesværktøjer (Ibid.). I den forbindelse er det en særlig udfordring i Grønland, at uddannelsesmuligheder og arbejdsløshedstallene afviger meget imellem de forskellige byer og bygder. Risikoen for at blive kriminel kan også hænge sammen med lokalområdet. I særligt belastede områder kan der være behov for et løft, hvor skoler og børneinstitutioner og lokale aktiviteter støttes. De øjeblikkelige situationsforhold kan også indvirke på risikoen for at udvikle kriminel adfærd. For eksempel kan selvbetjeningsbutikker gøre det lettere at stjæle, og dermed øges risikoen, mens mærkning af udsatte varegrupper gør det sværere, og dermed falder risikoen. Den situationsbestemte forebyggelse kan også tage form af kriminalpræventiv miljøplanlægning i lokalområdet, hvor det situationelle og lokale fokus kombineres (Ibid.). Forskning har ydermere vist, at korrektionen af unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser har en betydelig præventiv effekt i forhold til risikoadfærd og nogle former for kriminalitet blandt de unge. Sociale overdrivelser forekommer, når man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet. Dermed kan opstå flertalsmisforståelser. Flertalsmisforståelser forekommer, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der mener eller gør det (DKR 2012c). Mange tror, at andre mennesker er mere risikovillige end de selv er, og forsøger at leve op til forestillingen. Tendensen er især udbredt blandt unge, hvor kammerater og det sociale liv har en særlig betydning. Et forskningsprojekt vedrørende unges risikoadfærd i Ringsted Kommune har imidlertid vist, at bevidstgørelse af sociale overdrivelser i forhold til risikoadfærd som rygning, alkohol og kriminalitet kan reducere risikoadfærden blandt unge (Ibid.). PiSiu mener, at det er vigtigt at arbejde med oplysning og undervisning målrettet børn og unge. I den forbindelse er det relevant at inddrage en indsats mod sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. 8

10 Gennem Børne- og ungestrategien 2011 har Naalakkersuisut taget skridt til en massiv forebyggende indsats for børn og unge. Strategien er et helhedsorienteret og tværsektorielt projekt for at styrke børns trivsel, hvor flere forskellige kriminalpræventive værktøjer kan spores. Den overordnede vision for strategien er, at Børne- og ungestrategien skal bidrage til udviklingen af et socialt bæredygtigt samfund, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig, så de i deres voksenliv indgår i samfundet som helstøbte, ansvarsbevidste og selvforsørgende borgere (Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling m.fl. 2011:5), og strategien består af de seks prioriterede indsatsområder: Tidlig aldersorienteret indsats, Tidlig problemorienteret indsats, Misbrugsbehandling, Børns læring og udvikling, Uddannelse af fagfolk, Evaluering, monitorering og måling af indsatser (Ibid:7). Strategien har til dels karakter af en bred indsats for at styrke alle børns trivsel. Dette sker blandt andet gennem en styrkelse af den forbyggende indsats ved sundhedsplejen og jordmoder samt en styrkelse af målrettet og relevant undervisning i folkeskolen uanset bosted. Disse tiltag har en kriminalpræventiv karakter, idet undersøgelser viser, at sundhedsplejerskebesøg forbygger børnemishandling, og at gennemførelsen af en uddannelse og trivsel i skolen er afgørende beskyttelsesfaktorer i forbindelse med kriminalitet (Christoffersen m.fl. 2011: 19-20, 25). Desuden fokuserer strategien på at hjælpe børn og familier med særlige behov og problemer. Her er den præventive indsat tydeligt relateret til opvækstforholdene i familien samt den unges individuelle ressourcer og består blandt andet af: At tilbyde gratis misbrugsbehandling til alle børn, unge, børnefamilier og gravide familier med misbrug samt relevant behandling og støtte til børn i misbrugsfamilier. At tilbyde relevant støtte og efterbehandling til alle børnefamilier og husstande med børn, som har været igennem en misbrugsbehandling. At sikre børn og unge i risiko relevante støttemuligheder i dagtilbud og skole At styrke den sundhedspædagogiske indsats for børn og unge i institutioner og skolerne på Inuunerittas fokusområder. At sikre børn og unge med særlige behov en hurtig udredning, tidlig og relevant behandling samt sikre relevante anbringelsestilbud. Et løft af døgninstitutionsområdet er en vigtig kriminalpræventiv indsats, idet halvdelen af de børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution, ifølge institutionerne har problemer med udadreagerende adfærd og/eller tilpasningsproblemer og cirka en femtedel udviser kriminel adfærd (Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling m.fl. 2011:31-34). Grundet vigtigheden af en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats vil PiSiu fremadrettet sætte fokus på børn og unge i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Fokusområdet Børn og Unge er gældende på tværs af PiSius indsatsområder: Udbredelse af kendskab til PiSiu, Vold og overgreb og Berigelseskriminalitet. Det er positivt, at der på foranledning af Naalakkersuisut allerede er igangsat og planlagt et bredt opbyggende og forebyggende arbejde blandt børn og unge. Dette arbejde vil PiSiu støtte, ligesom PiSiu 9

11 generelt vil arbejde for at koordinere egne indsatser med det bredere forebyggende arbejde. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt for PiSiu at støtte det forebyggende arbejde i SSSPK. SSSPK er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhed, politi og kriminalforsorg om at forebygge kriminalitet blandt unge. 1. Udbredelse af kendskab til PiSiu: PiSiu er oprettet som følge af ændringer i retsplejeloven i 2008 og afholdte sit første møde i 2010 (Justitsministeriet 2008: 79). PiSiu er således en forholdsvis ny etablering. Derfor er det vigtigt fremadrettet at sætte fokus på udbredelsen af kendskabet til PiSiu. Som det fremgår af 744 i Retsplejelov for Grønland, skal PiSiu virke for at forebygge kriminalitet ved sikkerhedsfremmende foranstaltninger, ved oplysningsvirksomhed og erfaringsudveksling og ved rådgivning af lokale SSSPK-udvalg (Ibid.). For at varetage disse opgaver er det vigtigt, at PiSiu samarbejder og er del af velfungerende netværk. Udbredelsen af kendskabet til PiSiu skal således ikke alene udmøntes i et øget kendskab men tillige i styrkede og øgede samarbejdsrelationer til både de lokale SSSPK-forebyggelseskonsulenter, andre mulige samarbejdspartnere samt målgruppen for det forebyggende arbejde i form af den brede befolkning. Det forudgående arbejde for udbredelsen af kendskabet til PiSiu er allerede gjort, idet et officielt navn og logo for PiSiu er blevet vedtaget, og fremadrettet består udfordringen i at udbrede og styrke kendskabet til PiSiu og rådets arbejde. Dette skal sikre en bred afbenyttelse af rådets materialer, et øget samarbejde med fag- og interessefæller i og uden for Grønland samt en øget interesse for rådets projekter blandt mulige sponsorer. Indsatsområdet er således afgørende for at indgå i et bredere samarbejde omkring forebyggelse samt for at virkeliggøre PiSius vision: At styrke og inspirere til en integreret forebyggende indsats med henblik på at nedbringe kriminalitet. Konkrete initiativforslag til udbredelse af kendskabet til PiSiu udarbejdes løbende. 2. Vold og seksuelle overgreb: Flere statistikker og undersøgelser har påvist, at vold og seksuelle overgreb er udbredte problemer i Grønland. Blandt andet viser Årsstatistik 2011(Politiet i Grønland 2011) fra Grønlands Politi, at der i 2011 blev anmeldt 730 voldsepisoder til politiet. Desuden blev 313 sager om sædelighedsforbrydelser anmeldt. Heraf var der tale om 124 anmeldelser af voldtægt og voldtægtsforsøg, 109 anmeldelser af blufærdighedskrænkelse, 71 anmeldelser af kønsligt forhold med barn under 15 år samt en enkelt anmeldelse af forførelse (Ibid: 6-7, 13). Det er PiSius holdning, at disse tal er meget høje 5, og PiSiu har derfor valgt at arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb i PiSiu har valgt at behandle vold og sædelighedsforbrydelser som et samlet indsatsområde, fordi vold og seksuelle overgreb i mange tilfælde er tæt knyttet og kan være del af samme offer-krænker-mønster. Der er imidlertid stærke indikationer på, at det reelle antal af både sædelighedsforbrydelser og voldsepisoder er højere end antallet af rapporterede hændelser. Flere undersøgelser af selvrapporterede seksuelle overgreb og vold vidner nemlig om foruroligende høje forekomster. Blandt disse undersøgelser 5 Til sammenligning kan det nævnes, at der i 2011 var ca. 5 gange så mange anmeldelser for vold pr. indbygger i Grønland sammenlignet med Danmark. På sædelighedsområdet var der 11 gange så mange anmeldelser pr. indbygger i Grønland som i Danmark. På Færøerne var der ingen anmeldelser for hverken vold eller sædelighedsforbrydelser i

12 kan nævnes Levevilkår, livsstil og helbred. Befolkningsundersøgelsen i Grønland (Bjerregaard & Aidt 2010), Befolkningsundersøgelsen i Grønland (Bjerregaard & Dahl-Petersen 2008), Det svære ungdomsliv - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever i Grønland Unges Trivsel i Grønland 2011 (Bjerregaard og Petrine Pedersen 2012) og Børn i Grønland (Christensen m.fl. 2008) fra Blandt andet viser Befolkningsundersøgelsen i Grønland , at 43 % af kvinderne havde været udsat for seksuelle overgreb. Heraf havde 21 % været udsat for seksuelle overgreb som børn (under 13 år), 14 % som unge (13-17 år) og 9 % som voksne (18 år og derover). Undersøgelsen viste at 16 % af mændene havde været udsat for seksuelle overgreb (Bjerregaard & Dahl-Petersen 2008: 79-82). De forskellige undersøgelser viser en gennemgående tendens; at kvinder langt oftere end mænd udsættes for seksuelle overgreb. Undersøgelsen viser desuden, at i 45 % af overgrebene blev krænker ikke kategoriseret som et familiemedlem, en partner eller en ven dette uanset offerets alder ved overgrebet. Blandt de deltagere, der blev udsat for seksuelle overgreb som barn, var krænker lige så ofte et familiemedlem (herunder forældre). Desuden var der blandt deltagere udsat for seksuelle overgreb som ung og som voksen ofte også tale om overgreb begået af en partner eller ven (Ibid.). Vold i nære relationer er ofte et skjult problem, der forties, og voldsproblematikken i Grønland er som nævnt sandsynligvis mere omfattende end indikeret gennem politiets rapporter. Befolkningsundersøgelsen i Grønland viser, at 62 % af de adspurgte kvinder og 56 % af de adspurgte mænd havde været udsat for vold eller seriøse trusler én eller flere gange i løbet af deres liv. Undersøgelsen viser også, at 14 % af de adspurgte kvinder og 13 % af de adspurgte mænd havde oplevet vold eller seriøse trusler i løbet af de seneste tolv måneder (Ibid: 75-79). Undersøgelser viser generelt, at kvinder oftere udsættes for vold end mænd, men det er tydeligt, at vold er et omfattende problem blandt begge køn. Ifølge den omtalte undersøgelse var den hyppigste form for vold at blive skubbet, rusket eller slået med let hånd, hvilket 43 % havde oplevet. 37 % havde været udsat for at blive sparket, slået med knyttet hånd eller genstand. De færreste (11 %) havde oplevet at blive kastet ind i møbler, vægge eller ned ad trapper (Ibid.). Undersøgelsen viser desuden, at grønlandske mænd oftest er udsat for vold fra fremmede, mens kvinder oftest udsættes for vold fra deres partner (Ibid.; Bjerregaard & Aidt 2010: 17). Respondenternes definition af kategorien fremmed kan dog variere. Ved vold i parforhold fastholdes offeret ofte i en voldsspiral, som er svær at bryde, hvor volden normaliseres for begge parter. Volden svækker selvværdet hos offeret, og offeret kan føle sig skyldig i volden og kan tolke volden som et udtryk for kærlighed (Johannesson 2010; Schütt 2010). I den forbindelse er det vigtigt, at der både udarbejdes forebyggende initiativer, som er målrettet offer, og initiativer som er målrettet krænker. Vold i parforhold kan også tage form af seksuelle krænkelser og voldtægt, hvor seksuelle overgreb er del af voldsspiralen. Krisecentret i Nuuk udarbejder hvert år en statistik over kvinderne, der har opholdt sig på krisecentret i det forløbne år. Af årsstatistikken fra 2011 fremgår det, at i alt 42 kvinder og 46 børn har opholdt sig på 11

13 krisecentret i løbet af året. Heraf har 45 % af kvinderne være udsat for psykisk vold (eksempelvis nedsættende, ydmygende, kontrollerende og isolerende adfærd hos partneren), 7 % har været udsat for fysisk vold og 45 % har været udsat for både fysisk og psykisk vold. Desuden har 41 % af kvinderne oplevet trusler. Kvinderne i krisecentret havde i 2011 en gennemsnitsalder på 37 år, og det er en generel tendens, at de helt unge kvinder ikke søger hjælp i krisecentret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de yngste kvinder ikke oplever vold. Da vold kan være socialt arveligt, er det yderst problematisk, hvis kvinderne ikke tidligt får den nødvendige hjælp til at slippe ud af voldelige forhold. Dermed er der risiko for, at også børnene overværer og involveres i volden. 40 % af børnene på krisecentret i Nuuk har været vidne til vold, mens 46 % af børnene har hørt vold. Ingen af kvinderne oplyste, at der har været begået vold mod børnene, men i alt 13 % af kvinderne oplyste ikke, hvorvidt barnet har set, hørt eller været udsat for vold. Der er en risiko for, at børn, som har oplevet og overværet vold, tager volden med ind i deres fremtidige forhold (Nathanielsen 2010). Undersøgelsen Børn i Grønland viser, at i 16 % af børnefamilierne i Grønland er moderen blevet fysisk mishandlet ( dette gælder for 18 % i Nordgrønland, 17 % i området omkring Diskobugten, 12 % i Vestgrønland, 19 % i Sydgrønland og 23 % i Østgrønland) (Christensen m.fl. 2008: 87-88). Undersøgelsen viser desuden, at moderen i 35 % af de grønlandske børnefamilier selv som barn har været udsat for seksuelle overgreb (Ibid: 89-91). PiSiu vil derfor arbejde for en tidlig indsats mod vold og overgreb. De voldsramte kvinder på krisecentret i Nuuk har desuden oplyst, at i 33 % af tilfældene var volden startet i relation til alkoholindtag, i 5 % af tilfældene var volden startet i relation til brugen af euforiserende stoffer, i 24 % af tilfældene var volden startet i relation til brug af både alkohol og euforiserende stoffer, og i 36 % af tilfældene var volden startet som følge af andre årsager for eksempel jalousi og kontrol. Som kvinderne beretter, er vold og overgreb ofte relateret til alkoholpåvirkning. I langt hovedparten af sagerne om personfarlig kriminalitet i 2010 fra Grønlands Politi var en eller flere af parterne påvirket af alkohol (Grønlands Politi 2010: 2). Sammenhængen påvises også gennem Befolkningsundersøgelsen , der viser at 47 % af de kvinder, for hvem der ofte var alkoholproblemer i deres barndomshjem, har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Tallet er 19 % for kvinder uden alkoholproblemer i barndomshjemmet. For mænd er de tilsvarende tal 26 % og 7 % (Bjerregaard & Dahl-Petersen 2008: 79-82). Sammenhængen mellem vold, overgreb og alkoholpåvirkning fremgår også af de unge grønlænderes beretninger om vold på debatsiden Oqalliffik. På den grønlandske debatside Oqalliffik er vold et veldebatteret emne. Tidligere medarbejder i MIPI Lona Lynge har derfor lavet et kort notat med titlen: Grønlandske unges fortællinger om vold i Oqalliffik af Lona Lynge. Heraf fremgår det, at de grønlandske unge ofte kæder voldshandlinger sammen med parforholdsproblemer, personlige problemer, misundelse, jalousi, tvang og kontrol, tilfredsstillelse af behov samt voldens arvelighed. Den hyppigste forklaring på volden er manglende kommunikation imellem parterne og deres påvirkning af alkohol. Desuden påpeger Lynge, at de unge benytter debatforummet som en form for selvhjælpsgruppe og behandling i forhold til problemer med vold. Ofte ser brugerne af Oqalliffik 12

14 personlig udvikling, selvhjælp, accept og tilgivelse som løsninger på problemerne. Muligheden for henvendelse til politiet er således kun nævnt i et enkelt debatindlæg. Det er også en tendens blandt kvinderne i krisecentret i Nuuk, at volden ofte ikke anmeldes til politiet. Her oplyste kun 50 % af kvinderne i 2011, at de havde anmeldt volden til politiet på trods af, at personalet på krisecentret opfordrer kvinderne til at anmelde volden. Desuden sker det, at kvinder forsøger at trække anmeldelsen tilbage, hvilket i nogle sager tillægges bevismæssig betydning i vurderingen af, hvorvidt bevisbyrden kan løftes. PiSiu opfatter volds- og overgrebsproblematikkerne i Grønland som komplekse, der foregår på mange niveauer, herunder på blandt andet et behandlingsmæssigt, et familiært, et juridisk og et bredere socialt niveau. Det er således vigtigt, at der arbejdes for, at indsatserne mod vold og seksuelle overgreb er tilsvarende brede. Her er det nødvendigt med et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring indsatsen samt en klar ansvarsfordeling imellem de forskellige interessenter. Der er tillige behov for klare fælles retningslinjer for, hvordan vold og seksuelle overgreb håndteres. PiSiu vil derfor arbejde for et bredt velfungerende samarbejde om indsatsen mod vold og seksuelle overgreb. I den sammenhæng vurderer PiSiu som nævnt, at det er relevant at sætte fokus på både offer og krænker i det forebyggende arbejde, og herunder at arbejde med områderne: Offer-krænker-mønster ved vold og seksuelle overgreb, recidiv, (risikoen for) voldens sociale arvelighed samt relationen mellem alkoholpåvirkning og vold og seksuelle overgreb. Der er allerede flere tiltag på området, og et led i PiSius arbejde vil blandt andet bestå i at skabe et overblik over disse. Det todages kursus Samtale i stedet for vold målrettet folkeskolernes 8. klasses elever, som afholdes af forebyggelsesmedarbejderne i politiet, er et eksempel på et kriminalpræventivt tiltag med fokus på vold. Undervisning og diskussioner på kurset udfolder sig under temaerne verbal kommunikation og konfliktløsning. Eleverne bliver informeret om deres rettigheder og de retslige konsekvenser ved voldshandlinger, og de opfordres til at tale åbent om vold og komme med forslag til, hvordan volden kan begrænses (Hansen 2010). Gennem udarbejdelsen af relevante materialer kan PiSiu være med til at gøre det lettere og mere attraktivt for undervisere at sætte yderligere fokus på vold og seksuelle overgreb. Desuden er det vigtigt at sikre, at der findes tilgængelige oplysninger og rådgivning til grønlandske borgere om, hvad man kan gøre for at forhindre eller undgå vold og andre overgreb, hvad man kan gøre som offer for vold og seksuelle overgreb, og hvad man bør gøre, hvis man er krænker. Naalakkersuisut vil fremadrettet skærpe fokus på voldsproblematikken i Grønland gennem udarbejdelsen af en national handleplan og strategi mod vold. PiSiu vil arbejde for at koordinere egne indsatser med de bredere politiske tiltag og forebyggelsesinitiativer. De konkrete initiativforslag til forebyggelse af vold udarbejdes løbende. 13

15 3. Berigelseskriminalitet: Berigelseskriminalitet tager mange former. Blandt disse er tyverier, brugstyverier, røverier, hjemmerøverier, hærværk og hæleri. Ifølge Årsstatistik 2011 fra Grønlands Politi blev der i 2011 anmeldt formueforbrydelser i Grønland. Heraf var 672 anmeldelser af indbrud, anmeldelser af andet tyveri, 664 anmeldelser af hærværk og 253 anmeldelser af brugstyverier (her tælles brugstyveri af cykel og snescooter kun med, hvis gerningsmanden er fundet dvs. at tallet reelt er højere) (Politiet i Grønland 2011: 8, 13). Berigelseskriminalitet er dermed den kriminalitetstype, som flest mennesker rammes af i Grønland. Samtidig kan formueforbrydelser ofte være meget utryghedsskabende. Derfor mener PiSiu, at det er vigtigt at gøre en indsats for at nedbringe denne type kriminalitet gennem det præventive arbejde i Tyverier er den mest typiske form for berigelseskriminalitet i Grønland. Tyverier foregår i mange afskygninger. Det kan eksempelvis være indbrud, snescooter- og cykeltyveri eller tyveri af betalingskort. Ved tyveri af snescootere, cykler og biler er der i realiteten altid tale om brugstyverier. Som tidligere beskrevet har en indsats i forhold til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser vist sig at være særlig virkningsfuld i forhold til børne- og ungemålgruppen. Korrektionen af unges sociale overdrivelser kan virke præventivt i forhold til risikoadfærd og nogle former for kriminalitet (DKR 2012c). Dette gælder blandt andet de unges tilbøjelighed til at begå butikstyverier. Derfor kan der med fordel arbejdes med de unges sociale overdrivelser vedrørende tyveri herunder butikstyveri. Indbrud er en udbredt form for tyveri i Grønland, og det er derfor vigtigt også at iværksætte forebyggende initiativer på dette område. Indbrudssikring handler blandt andet om at få borgeren til at tage ansvar for at sikre sin egen bolig med gode låse. Eksempelvis har et krav i Holland om at indbrudssikre døre og vinduer i nybyggeri fået indbrudsraten i de boliger til at falde med 50 % (DKR 2012a). Indbrudssikring kan også foregå gennem andre former for situationel forebyggelse i et lokalt samarbejde. Undersøgelser har vist, at forskellige faktorer i byområdet direkte indvirker på indbrud og på andre utryghedsskabende kriminalitetsformer. Det spiller blandt andet en rolle, hvorvidt der er klare ejerforhold, herunder ansvars- og brugerforhold, i området (for eksempel offentligt, halvoffentligt, privat). Det er også hensigtsmæssigt, at der er tilstedeværelse af mennesker i området i så stor en del af døgnet som muligt. Udsyn og overskuelighed i området, en velfungerende belysning i området, og at området generelt er vedligeholdt og renholdt kan også virke forebyggende på kriminalitet (DKR 2012a). Det er også vigtigt, at den fysiske udformning af området fordrer indflydelse på nærmiljøet og gode kontakt- og udfoldelsesmuligheder blandt borgerne. Sådanne muligheder styrker nemlig tilhørs- og ansvarsforhold for området og mindsker anonymiteten imellem beboerne. Ved kriminalpræventiv byplanlægning er det vigtigste dog, at man ikke stagnerer i fastlåste regler for planlægningen, men inddrager borgerne i planlægningsarbejde, der vedrører deres nærmiljø. Medinddragelse skaber en større ansvarlighed hos borgere overfor byområdets tilstand og overfor andre borgere, hvilket også er med til at øge beboernes uformelle overvågning af byområdet også kaldet social kontrol (Ibid.). 14

16 Specialkonsulent Karsten Nielsen fra Det Kriminalpræventive Råd i Danmark beskriver i et notat om kriminalprævention i forhold til bolig- og byudvikling i Grønland fra 2007, at særligt mangel på geografiske zoner mellem offentlige og private områder samt mangel på klare rummelige ejer- og ansvarsforhold ved boligblokke udgør betydelige risikofaktorer for kriminalitet i bybilledet i Grønland. Bylivet i Grønland er blandt andet præget af en nærgående passage omkring beboelser fra mange og til dels ukendte personer. Dette er særligt udpræget omkring de større boligblokke. Ifølge Karsten Nielsen oplever beboerne denne passage som generende, støjende og truende. Derfor trækker den enkelte beboer eller familie sig tilbage fra det offentlige eller halvoffentlige rum og tillukker sig mod gangarealer og offentlige arealer. Deltagelse i aktiviteter eller initiativer, der kunne forbedre tilknytningen til nærområdet vil ligeledes opleves som uoverkommeligt, fordi den gode kontakt til naboer vil drukne i indflydelsen fra mange andre. Dermed begrænses beboerens mulighed for at opleve meningsgivende sociale aktiviteter i boligområdet og at opleve en reel indflydelse på og kontrol over nærmiljøet. Med beboernes tillukkethed og manglende tilhørs- og ansvarsforhold i området forsvinder den sociale kontrol, hvilket skaber utryghed og øget risiko for kriminalitet. Karsten Nielsen peger desuden på, at der må antages at være en sammenhæng mellem de nævnte beboelsesforhold i Grønland og en passiv aggression i adfærdsformen hos beboerne. Den enkelte affinder sig passivt med forholdene, fordi pågældende ikke oplever nogen anden mulighed. Frustrationen, der er forbundet hermed, kan i stedet komme til udtryk gennem afreagerende aggression enten udad mod andre i form af for eksempel vold, husspektakler, hærværk, ligegyldighed overfor fællesnormer eller indad mod personen selv i form af misbrug, selvmord eller lignende. PiSiu finder det derfor relevant at arbejde for en inkorporering af den situationelle kriminalitetsforebyggelse i byplanlægningen i Grønland. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at den situationelle forebyggelse i by- og boligområder ikke alene forebygger indbrud men også andre former for kriminalitet og utryghedsskabende aktiviteter. Det bør også bemærkes, at berigelseskriminalitet på flere måder kan være relateret til voldskriminalitet for eksempel ved røverier. Derfor kan indsatser mod vold og berigelseskriminalitet med fordel kombineres gennem situationel og lokal forebyggelse. Desuden er det i indsatsen mod berigelseskriminalitet nødvendigt at have fokus på, hvordan stjålne varer fra indbrud, røveri og andre tyveriformer ofte sælges videre. Dette kaldes hæleri. Hæleri er en alvorlig forbrydelse, hvor der ofte er én eller flere, der har betalt både en materiel og følelsesmæssig pris for, at andre kan købe en vare billigt. Køb og salg af stjålne varer er således både et personligt og samfundsmæssigt problem, fordi hæleri skaber et marked for indbrudstyve og berigelseskriminalitet. For at nedbringe berigelseskriminaliteten i Grønland er det derfor vigtigt også at sætte ind i forhold til at begrænse tyvens muligheder for omsætning at hælervarer (DKR 2012b). De konkrete forebyggelsesinitiativer mod berigelseskriminalitet udarbejdes løbende. 15

17 Opfølgning og evaluering PiSiu ønsker at udføre en relevant opfølgning af konkrete initiativer. Derfor vil PiSiu, i det omfang det vurderes relevant og muligt, gennemføre evalueringer af konkrete kriminalpræventive indsatser. Økonomi PiSiu har ikke en selvstændig økonomi. Rigspolitiet finansierer sekretariatsfunktionen for PiSiu, men der afsættes ikke midler til PiSius projektvirksomhed. Dermed kan ikke garanteres en finansiering af diverse projekter og tiltag, hvilket er en særlig udfordring i forhold til gennemførelsen af strategiplanen for PiSiu. PiSiu vil arbejde målrettet for at skaffe den nødvendige finansiering for at gennemføre strategien og nå strategiens målsætninger. I den forbindelse vil PiSiu søge finansieringsmuligheder gennem Justitsministeriet og Rigspolitiet, ligesom der vil søges finansiering gennem de andre forskellige institutioner og organisationer, som PiSius medlemmer repræsenterer. PiSiu vil desuden forsøge at finansiere de forskellige tiltag gennem samarbejde med andre relevante institutioner og organisationer samt gennem fundraising. PiSiu er opmærksom på, at succesfuld fundraising og finansiering gennem samarbejde hænger sammen med udbredelsen af kendskabet til PiSiu, idet det formentlig vil være lettere at skaffe de nødvendige bevillinger, når der er etableret et bredt kendskab til rådet og rådets arbejde i befolkningen. Derfor er indsatsområdet Udbredelse af kendskab til PiSiu afgørende for den fremadrettede finansieringen af diverse indsatser. Der tages forbehold for, at strategiens forskellige elementer ikke kan gennemføres, såfremt det ikke lykkes at skaffe finansiering af diverse projekter og initiativer. 16

18 Litteratur: 2008 Bjerregaard, Peter & Inger Kathrine Dahl-Petersen. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. København: Statens Institut for Folkesundhed. Tilgængelig: Christensen, Else, Lise G. Kristensen & Siddhartha Baviskar. Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Justitsministeriet. Retsplejelov for Grønland. Tilgængelig: da nsk_.pdf 2010 Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassiivik. Vold er ikke løsningen rapport om konference om vold, Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassivik 2010 Bjerregaard, Peter & Ea Cecilie Aidt. Levevilkår, livsstil og helbred. Befolkningsundersøgelsen i Grønland København: Statens Institut for Folkesundhed Hansen, Poul. Samtale i stedet for vold, I: Vold er ikke løsningen rapport om konference om vold, (red.) Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassiivik, Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassivik, s Johannesson, Lene. Hvorfor går hun ikke bare? I: Vold er ikke løsningen rapport om konference om vold, (red.) Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassiivik, Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassivik, s Nathanielsen, Naaja Hjelholt. Vold set fra børnehøjde, I: Vold er ikke løsningen rapport om konference om vold, (red.) Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassiivik, Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassivik, s Politiet i Grønland. Årsstatistik Tilgængelig: B27AAE1BAF7F/0/Årsstatistik2010.pdf 2010 Schütt, Nina Maria. Kærestevold unge oplever også partnervold! I: Vold er ikke løsningen rapport om konference om vold, (red.) Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassiivik, Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender og Tusagassivik, s

19 2011 Christoffersen, Mogens N., Peter S. Olsen, Katrine S. Vammen, Sarah S. Nielsen, Mette Lausten & Jacob Brauner. Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd 2011 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Departementet for Uddannelse of Forskning & Departementet for Sundhed. Redegørelse om børne- og ungestrategien. Tilgængelig: e_ligestilling/familie/~/media/b8ca31c1a6ae4edc9b3e3d1b872e5ab2.ashx 2011 Politiet i Grønland. Årsstatistik Tilgængelig: Skatte og Velfærdskommissionen. VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU, Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts Tilgængelig: partement_for_finanser/skattevelfaerdskommissionen/~/media/812349a726754a4f8e3c7 8C894FC95E4.ashx 2012 Bjerregaard, Peter og Cecilia Petrine Pedersen. Det svære ungdomsliv - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever i Grønland 2011, Unges Trivsel i Grønland Statens Institut for Folkesundhed. Hjemmesider: 2012a 2012b 2012c 2012d DKR: DKR: DKR: DKR: 18

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Indbrud i private hjem - kurven skal knækkes!

Indbrud i private hjem - kurven skal knækkes! Indbrud i private hjem - kurven skal knækkes! Når man bliver udsat for et indbrud, mister man ikke kun ting af økonomisk eller affektionsværdi. Når en fremmed har været trængt ind og gennemrodet ens bolig,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDER 13:16 ELSE CHRISTENSEN 13:16 UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2014 Lokalrådet i Frederikshavns kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere