Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen"

Transkript

1 Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0

2 2

3 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund, Kolding og Fredericia kommuner. 2. udgave juni 2013 SSP-Samrådet Sydøstjyllands Politikreds Redigeret af: Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen SSP-konsulent Benny Husted, kredsformand for SSP-Samrådet 3

4 Indhold INDLEDNING... 6 METODE KRIMINALITET TYVERI INDBRUD VOLD HÆRVÆRK KNIVE ALKOHOL ALKOHOLFORBRUG FLERTALSMISFORSTÅELSER HVEM DRIKKER? RYGNING OMFANG AF RYGNING FLERTALSMISFORSTÅELSER EUFORISERENDE STOFFER STOFFER HASH OG POT FLERTALSMISFORSTÅELSER UDVALGTE SAMMENLIGNINGER SOCIALE MEDIER CHAT OG SMS SEKSUEL OPFØRSEL BILLEDER PÅ NETTET SEKSUALITET SEKSUEL DEBUT SALG AF SEX SUNDHED GENERELT MOTION SØVN TILFREDSHED MED UDSEENDE OG VÆGT SYGDOM TRIVSEL I SKOLEN GENERELT PJÆK MOBNING TRIVSEL GENERELT ENSOMHED

5 9.2 VOLD I HJEMMET RELATION TIL FORÆLDRE PSYKISK SYGDOM FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER TABEL- OG FIGUROVERSIGT

6 Indledning Baggrund for undersøgelsen: SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds gennemførte i 2009 en Ungeprofilundersøgelse med deltagelse af ca unge fra 7., 8. og 9. klasser i 5 af kredsens kommuner. Undersøgelsen har efterfølgende dannet grundlag for tilrettelæggelse af den kriminalpræventive indsats i hele kredsen. Ungeprofilundersøgelsen i 2009 var delvis finansieret af støtte fra Bikubenfonden og støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. Målet med Ungeprofilundersøgelsen var at få en nulpunktsmåling. Dels af hvordan det lokalt så ud med unges trivsel og erfaringer med rusmidler og kriminalitet for på denne baggrund at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser. Derudover for senere i at kunne måle effekten af indsatserne, samt sikre et nyt udgangspunkt for den fremtidige indsats. Ungeprofilundersøgelsen er derfor så deltaljeret, at man kan se, hvordan den enkelte årgang på den enkelte skole forholder sig til undersøgelsens problemstillinger. Det var et oprindeligt ønske, at Ungeprofilundersøgelsen kunne danne model for andre undersøgelser, for på sigt at kunne etablere en ensartet dansk undersøgelsesmodel, som kunne danne grundlag for sammenligninger på landsplan. SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds har derfor siden 2009 arbejdet med at udvikle Ungeprofilundersøgelsen yderligere, så den bl.a. på en række punkter bliver direkte sammenlignelig med andre undersøgelser. Særligt har der været samarbejde med professor Flemming Balvig omkring dette. SSP-Samrådet har endvidere valgt at stille spørgeskema og alle data fra Ungeprofilundersøgelserne til rådighed for forskere og andre som ønsker at lave undersøgelser med udgangspunkt i data Ungeprofilundersøgelsen eller udvikle nye sammenlignelige undersøgelser. I forbindelse med tilsagn om støtte til undersøgelsen i 2009, ønskede Det Kriminalpræventive Råd, at støtten skulle gå til videreudvikling af spørgeskemaet. I forbindelse med undersøgelsen i er derfor arbejdet med mulighed for at afdække de unges ressourcer, hvilket er udmøntet i et særligt tillæg om Social kapital i undersøgelsen. Hvad er ungeprofilundersøgelserne? En folkeskoleundersøgelse for 7., 8. og 9. klasses elever i Skanderborg Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. I alt omkring deltagere. (besvarelsesprocent 82%). Gennemført i 2009 og. En Ungdomsuddannelsesundersøgelse for Ungdomsuddannelser (10. klasse, Gymnasier, Handelsskoler, Landbrugsskoler, VUC, SOSU, Tekniske skoler, Produktionsskoler, kontanthjælpsmodtagere under 25 år) i Skanderborg Kommune, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune og Billund Kommune. I alt deltagere (besvarelsesprocent Ca. 62%). Gennemført i. Mål med undersøgelsen At udvikle et fælles internetbaseret livsstilsundersøgelseskoncept/monitoreringskoncept en ungeprofil, som kan gentages med få års mellemrum. At sikre et opdateret billede af unges trivsel, rusmiddelforbrug og kriminalitetserfaring som kan sammenlignes med Ungeprofilundersøgelsen 2009, samt på visse områder sammenlignes med andre undersøgelser. At give den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution et pålideligt billede af, om der blandt egne unge er problemstillinger, som har et omfang, der kan forøge risikoen for mistrivsel og øget frafald, samtidig med at det vil give mulighed for at spotte og sætte ind over for eventuelle problemer. 6

7 At medvirke til at give et godt grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige kriminalpræventive indsats i SSP-samarbejdet i politikredsen. Hvordan Undersøgelsen gennemføres elektronisk, og det tager omkring en time at besvare spørgeskemaet. Hver elev modtager en kode. Koden betyder, at elevens besvarelse kan identificeres ned på årgangsniveau. På ressourcespørgsmål kan man gå ned på klasseniveau. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. nov. 15. dec. Undersøgelsen blev også gennemført i Det forventes, at undersøgelsen fremadrettet også kan laves med tre års mellemrum. Dermed kan resultaterne på sigt sammenlignes. Hvad spørger vi om? Trivsel i skolen, oplevelse af faglig dygtighed, pjæk, mobning, skoleskift. Social kapital i klassefællesskabet. Chatadfærd, Seksuel adfærd, også på nettet. Forhold i hjemmet og til forældre. Fritid, socialt tilhørsforhold. Sundhed, søvn. Festkultur, rygning, alkohol, alkoholdebut, flertalsmisforståelser, hash, stoffer. Kriminalitet, trusler, tyveri, vold, hærværk, osv. I Ungdomsuddannelsesundersøgelsen spørges også om: Trafikadfærd bl.a. spirituskørsel. Metodik Spørgeskemaet er besvaret i skoletiden for at få så høj en svarprocent som muligt. Besvarelsen er foregået i enkelt bordsopstilling, så vidt muligt som ved eksamen. Spørgeskemaet er prøvet på en testgruppe inden endelig gennemførelse. Der indgår kontrolspørgsmål i spørgeskemaet for at tage højde for de respondenter der bevidst besvarer spørgeskemaet forkert. Output Folkeskoleundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte kommuner. (Nærværende rapport, I sidder med nu). Skolefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan eleverne har svaret på alle spørgsmålene fordelt på årgange. Skolerapport med sammenligning med samme skole i 2009, kommunen som helhed samt kredsen på udvalgte spørgsmål. Kommunefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan kommunens unge har svaret på de enkelte spørgsmål, fordelt på skoleårgange. Specialrapporter der indeholder særlige trækninger på bestemte målgrupper eller problemstillinger fx specialklasser, unge der føler sig fremmede osv. Der udarbejdes også et særligt tillæg om social kapital. 7

8 Output ungdomsuddannelsesundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte typer af uddannelse. Skolerapport hvor skolerne kan se de enkelte elevårganges svar, sammenlignet med kredsgennemsnittet for tilsvarende uddannelsestype. Fx Gymnasiet kan se egne tal, samt kredsgennemsnittet for gymnasier. SOSU kan se egne tal, samt kredstal for SOSU-uddannelser. Hvordan arbejder vi videre med undersøgelsens resultater? I de enkelte kommuner drøfter den lokale SSP-konsulent resultaterne med de relevante politiske udvalg. De enkelte kommuners SSP-konsulenter drøfter videre med de enkelte skoler og de lokale SSPnetværk, hvilke problemstillinger man lokalt ønsker at arbejde videre med. I SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds påbegyndes et metodeudviklingsarbejde i samarbejde med VISO. Metodeudviklingsarbejdet skal munde ud i en værktøjskasse af metoder, som kan anvendes målrettet over for de problemstillinger der ønskes at arbejde med. Såfremt den enkelte kommune vælger det, vil de klasser som viser sig at have den højeste grad af social kapital, og samtidigt har et lavt kriminalitetsniveau blive undersøgt nærmere. Målet er at afdække særlige forhold som andre klasser kan lære af. Undersøgelsens resultater implementeres i SSP-konsulenternes foredrags- og undervisningsvirksomhed, og danner særligt grundlag for videre arbejde med social pejling. Undersøgelsens resultater danner grundlag for videreuddannelse af de mange medarbejdere fra de involverede kommuner, som arbejder med trivsel, kriminalitet, rusmidler mv. Forskning: Det er væsentligt at påpege at undersøgelsens rapporter primært er et arbejdsredskab for SSPnetværkene i politikredsen. Rapporterne er ikke tænkt som et forskningsmæssigt tiltag. SSP-Samrådet stiller alle data til rådighed for forskere, som ønsker at dykke dybere ned i undersøgelsens mange data. Den eneste betingelse er at man efterfølgende orienterer SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds om resultaterne. Dataene lægges senere ud i Dansk Data Arkiv. Kommer der flere undersøgelser i fremtiden? SSP-Samrådet arbejder med at finde mulighed for at udvikle et undersøgelseskoncept, som kan sikre at man fremover hurtigere kan gennemføre analysearbejdet af en undersøgelse. Målet er at gennemføre næste undersøgelse i God fornøjelse med det videre arbejde. På vegne af SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds Benny Husted Formand for SSP-Samrådet i Sydøstjylland 8

9 Metode Respondenter Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på skoler i de deltagende kommuner har været potentielle respondenter. Alle skoler har modtaget informationsmateriale samt koder, der er brugt til at besvarelse af skemaet. Spørgeskema Spørgeskemaet tager udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2009, for at sikre de bedste betingelser for sammenligning. Der er dog også nye områder, der berøres i -undersøgelsen som fx adfærd omkring og oplevelser med sociale medier. I og med, at dette er en trivselsundersøgelse, der sigter mod at skabe et bredt billede af unges hverdag og trivsel i, er spørgeskemaet meget bredt. Overordnet kan spørgeskemaets spørgsmål inddeles i følgende temaer: Kriminalitet Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Sociale medier Seksualitet Sundhed Trivsel i skolen Trivsel generelt For at sikre spørgeskemaets validitet, er spørgeskemaet testet på omkring 60 elever i 7. og 8. klasse på en skole i en ikke-deltagende kommune. Ved at være til stede under besvarelsen af spørgeskemaet, blev spørgsmålene diskuteret og eventuelle uklarheder og misforståelser blev identificeret. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i november. Dette er samme tidspunkt på året, som 2009-undersøgelsen blev gennemført på. På den måde sikres det, at data kan sammenlignes på årgange på tværs af undersøgelserne. Hver elev har fået udleveret en unik kode, der gav adgang til spørgeskemaet elektronisk. På den måde sikres, at eleverne kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Den unikke kode kan ikke kobles til den enkelte elev, men til klasse, skole og kommune. Der er blevet lagt meget vægt på, at skemaet besvares i skoletiden og i eksamensopstilling. Eleverne har dermed ikke talt sammen om spørgsmålene, og har kunnet besvare spørgsmålene helt anonymt. Det er desuden blevet lagt vægt på, at elever der ikke var til stede ved besvarelsen af spørgeskemaet i klassen, har fået tid på et andet tidspunkt til at udfylde skemaet. På denne måde har de fraværende elever fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, så de falder ud af undersøgelsen. Fordi skemaet blev udfyldt i skoletiden, har der desuden været en lærer tilstede, der har kunnet besvare eventuelle spørgsmål, eleverne måtte have. Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata. Dette set i forhold til den relativt høje svarprocent på 79,5 % betyder, at undersøgelsen giver et grundigt billede af trivslen blandt 7. til 9. klasserne i de deltagne kommuner. At der er tale om populationsdata betyder dog også, at der ikke haves noget 9

10 billede af, hvem der ikke deltager. Som tidligere nævnt er der dog i undersøgelsen lagt stor vægt på, at alle elever har fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, selvom de ikke var til stede den dag, undersøgelsen blev gennemført. Der er nødvendigt at tage hensyn til, at der for adfærdsspørgsmål er tale om selvrapportering. Dette betyder, at det ikke nødvendigvis afspejler faktisk adfærd, og der kan være tale om under- eller overdrivelser. Analyse Analysen bygger på frekvenser, og der er altså ikke tale om beregninger, der involverer signifikanstests eller kontrollerer for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsen formål er at fungere som arbejdsredskab for de lokale SSP-konsulenter. Frekvenser præsenteres primært fordelt på henholdsvis køn, årgang og kommune. Da frekvenserne primært fordeles på køn, årgang og kommune er det relevant at se svarfordelingen på disse. I forhold til køn ses det, at i Fredericia Kommune har en lidt større andel af piger besvaret spørgeskemaet. Der er dog generelt så lille en forskel kønsfordelingen, at det ikke er noget, der skal tages højde for i fortolkning. Kønsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Dreng 51,7% 50,2% 49,8% 49,8% 50,7% 47,9% 50,2% Pige 48,3% 49,8% 50,2% 50,2% 49,3% 52,1% 49,8% I forhold til årgange ses det, at der for hele kredsen har været en undervægt at besvarelser fra elever i 9. klasse. Dette giver god mening i forhold til, at netop i 9. klasser tager nogle elever på efterskole. Der er dog forskel på årgangsfordelingen i de forskellige kommuner. Billund Kommune skiller sig ud ved at have en relativt større andel af 7. klasses elever end det er tilfældet i de andre kommuner. Samtidig har de en mindre andel af 9. klasses elever. Dette er relevant at tage med i fortolkninger af frekvenser fordelt på kommuner i de tilfælde, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Derudover bør det bemærkes, at Kolding og Fredericia har den relativt største andel af 9. klasses elever, hvilket ligeledes kan påvirke resultater, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Årgangsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 7. klasse 36,7% 36,0% 34,8% 42,6% 33,0% 33,9% 35,6% 8. klasse 32,9% 34,9% 38,4% 33,4% 34,1% 32,7% 34,3% 9. klasse 30,5% 29,2% 26,8% 24,0% 32,9% 33,5% 30,1% Datarens Resultaterne bygger på data, der er renset for to ting. Det første er specialklasseelever, der skulle have gået i 10., 11. eller 12. klasse. Elever der altså rent aldersmæssigt ligger udenfor folkeskolen. Det drejer sig i alt om 15 elever. 5 elever fra Skanderborg Kommune og 10 elever fra Hedensted Kommune. Den anden gruppe af besvarelser, der er sorteret fra, er gruppen af unge, der har angivet at de har prøvet stoffet Rotamin. Spørgsmålet om Rotamin (der er et fiktivt stof) fungerer som kontrolspørgsmål og er med til at identificere de unge, der har angivet et urealistisk forbrug af stoffer, og hvis besvarelser derfor ikke er pålidelige. Gruppen af unge, der har angivet at bruge Rotamin, er derfor frasorteret alle dele af undersøgelsen. Ved at fjerne disse respondenter fjernes respondenter, der med sandsynlighed har en form forbrug af stoffer og alkohol, og derfor kan resultaterne vise et lavere forbrug, end hvad der reelt er tilfældet. I alt er 10

11 64 elever frasorteret på baggrund af kontrolspørgsmålet om Rotamin. Dette svarer til 0,64 % af det samlede antal respondenter, hvilket vurderes at være en lille andel. Besvarelser, der er fjernet på baggrund af spørgsmålet om Rotamin, er fordelt således, at flest unge fra Skanderborg, Horsens, Kolding og Fredericia er frasorteret. Antal unge der har angivet, at have prøvet det fiktive stof Rotamin. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia I alt Svarprocenter Undersøgelsen bygger efter datarensning på i alt 9993 besvarelser. Dette svarer til en svarprocent på 79,5. Af nedenstående tabel fremgår det desuden, at selvom svarprocenterne varierer fra kommune til kommune, har alle kommuner meget tilfredsstillende svarprocenter. Svarprocenter fordelt på kommune. Antal besvarelser Antal elever Svarprocent Skanderborg ,8% Horsens ,4% Hedensted ,3% Billund ,0% Kolding ,9% Fredericia ,8% I alt ,5% Begrænsninger i sammenligningen med 2009-resultater Hvor det er muligt og giver mening, er resultaterne fra undersøgelsen sammenlignet med undersøgelsen fra Disse sammenligninger er dog ikke uproblematiske grundet forskelle i undersøgelserne. Det bør bemærkes, at Fredericia Kommune indgår i -tallene, men ikke deltog i Fredericia Kommune skiller sig på flere områder ud, hvilket bør derfor tages med i totaltolkninger på tværs af undersøgelser. Som nævnt i forrige afsnit er respondenter, der har angivet, at de har prøve Rotamin, blevet frasorteret i alle dele af analysen. Dette var ikke tilfældet i 2009, hvor unge, der har angivet at have prøvet Rotamin, kun er frasorteret i de dele af undersøgelsen, der handler om stoffer, alkohol og rygning. Denne forskel skal ses i lyset af, at relativt få respondenter er frasorteret. Af metodiske pointer fra 2009-undersøgelsen bør det i øvrigt nævnes, at svarprocenten i Billund Kommune var 47% og markant lavere end de andre kommuners. Også Koldings var med sine 61,6% ligeledes en smule lav. Derfor bør og -tal fra disse kommuner sammenlignes med forsigtighed. Opsummering af opmærksomhedspunkter før læsning af rapporten. Der er, i det omfang det giver mening, sammenlignet med tal fra Hvis ikke andet fremgår, er resultaterne fra. Årgangsfordelingen i besvarelserne på kommuneniveau er forskellig. Man skal derfor være varsom i sammenligningen af frekvenser fordelt på kommune. -undersøgelsens resultater bygger på tal, hvor der indgår tal fra Fredericia Kommune, der ikke deltog i undersøgelsen i Derfor skal tallene fra de to undersøgelser sammenlignes med forsigtighed. 11

12 Der er tale om populationsdata med en svarprocent på 79,5. Dette må siges at være en tilfredsstillende svarprocent, men vi kan ikke sige noget om, hvilke elever, der ikke har svaret. Der er tale om selvrapporteret adfærd, hvilket ikke er det samme som faktisk adfærd. Generelle regler for læsning af opsummeringer som indleder hvert afsnit: Før hvert afsnit, er samlet væsentlige opsummeringer fra det tema som påbegyndes efterfølgende. Der opsummeres på kredsresultater Der beskrives hvordan den forholdsmæssige udvikling har været siden sidste undersøgelse i 2009 Så vidt det har været relevant er der tilføjet faglige kommentarer, hvor der kan være sket generelle ændringer i lovgivning, de faglige tilgange, metoder mv. Der er ikke draget konklusioner, da dette overlades til de lokale SSP-konsulenter, og SSP-netværk. rapporten er primært arbejdsredskab for SSP-Samarbejdet til identifikation af problemstillinger og udvikling siden Konklusioner er derfor fravalgte i denne rapport. Enkelte steder er antallet af respondenter anderledes. Dette skyldes at det kun er en del af populationen er der spurgt. Fx Alle der har angivet at have drukket alkohol er blevet spurgt om hvor ofte de har været fulde. De som aldrig har drukket alkohol er ikke blevet spurgt. Desuden er der i den sidste del af undersøgelsen et lidt lavere antal respondenter, dette skyldes at enkelte ikke har nået at svare på disse spørgsmål. Rapporten er udarbejdet af Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen og SSP-konsulenterne i Sydøstjyllands politikreds. 12

13 1. Kriminalitet Kriminalitetsudviklingen fra 2009 til : Generelt er unge blevet mere lovlydige i perioden fra 2009 til. På alle kriminalitetsområder som blev målt i begge undersøgelser er kriminaliteten faldet med ca. 30%. Væsentlige forudsætninger: Det er væsentligt at være opmærksom på at nedenstående tal ikke kan sammenlignes med andre statistikker omkring unges kriminalitet, hvis disse statistikker har udgangspunkt i antal sigtede eller dømte. Denne undersøgelse er derimod unges selvrapportering omkring deres egen adfærd. Alkohol og cigaretter derhjemme: Færre unge har taget øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Det er faldet ca. 31% til 14,6% (21,2% i 2009) Samme udvikling gør sig gældende omkring tyveri af cigaretter derhjemme med et fald på 35,7%. Til 6,3% (9,8% i 2009) I perioden er der sket ændringer i lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak, dette kan være medvirkende til den positive udvikling. Den største del af forandringen kan skyldes, at det i samme periode er lykkes at nedbringe unges alkoholforbrug og deres rygning væsentligt, hvorfor behovet for at stjæle dette fra forældrene dermed er blevet mindre. Brugstyveri: Unges tyverier af cykler er faldet med 36% til 5,5% (8,6% i 2009), knallerttyveri er faldet med 40% til 1,9% (3,2% i 2009) og biltyveri er faldet med 24 % til 1,6% (2,1% i 2009). Der er ca. dobbelt så mange drenge som piger der har begået brugstyveri. Butikstyverier og tyverier fra omklædningsrum: Unges butikstyverier er faldet med 21,3% til 5,9% (7,5% i 2009). Drenge laver en del flere butikstyverier end piger, men faldet siden 2009 er størst for drengenes vedkommende. Unges tyverier fra omklædningsrum og garderober er faldet med 35% til 1,9% (3,1% i 2009) Taget noget ved brug af trusler og tvang: Antallet af unge som har taget noget ved brug af trusler eller tvang faldet med 33,3% til 2,2% (3,3% i 2009). Der er stadig flere drenge end piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang for hver 3 drenge er der 2 piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang At tage noget fra andre ved at brug af trussel eller tvang er lovmæssigt at betragte som røveri. 13

14 Taget imod noget som man troede eller vidste var stjålet: Antallet af unge der her taget i mod noget de troede eller vidste var stjålet er faldet med 22% til 6,4% (8,2% i 2009). Faldet er størst blandt drengene, idet det er på 25% til 7,7% (10,2% i 2009). Dette betragtes som hæleri. Indbrud: Antallet af unge der har lavet indbrud er faldet med 35% til 1,3% ( i 2009). Det er primært drenge der laver denne type kriminalitet. For hver pige, der har lavet indbrud, er der 4 drenge, der har lavet indbrud. Fra 2009 til er der ikke forskel i omfanget af indbrud fordelt på type af indbrudssteder. Det er samme niveau for forretninger, virksomheder, lager, sommerhuse, lejligheder eller hus. Det er markant, at det er 8. klasses eleverne der er mest aktive omkring denne type kriminalitet. Konflikt med politiet for overtrædelser af straffeloven: Vold: Antallet af unge der har været i konflikt med politiet på grund af overtrædelser er straffeloven er faldet med 12% til 5,8%. (6,6%i 2009). Langt de fleste har dog kun været i konflikt med politiet en gang. 1,5% har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven mere end én gang. Det er primært drengene, der har været i konflikt med politiet omkring 4 drenge for hver pige. Det kan have haft indflydelse på dette punkt, at den kriminelle lavalder fra var nedsat til 14 år. For 7. klasses eleverne har flere været i konflikt med politiet én gang i (2,7%) i forhold til 2009, hvor det var 1,2%. De unge som ofte mobber andre har ca. 6 gange så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. af en straffelovsovertrædelse i forhold til de som ikke mobber andre. De som bliver mobbet ofte har ca. dobbelt så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. en straffelovsovertrædelse. Voldsspørgsmål var ikke med i undersøgelsen i 2009, hvorfor ikke fortælles om udviklingen. 13,6% af de unge angiver at være blevet truet med tæsk. Tallet er for piger er 10,8%. For drenge 16,5%. 7,5% har været udsat for at få tæsk af andre. 7,7% har slået eller tæsket andre. Der er næsten 3 gange så mange drenge, der har slået eller tæsket andre (11,1%), mens tallet for pigerne er 4,3%. Hærværk: Hærværksspørgsmålet var ikke med i 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke sammenlignes. 5,6% har lavet graffiti. Pigerne er overraskende aktive med 4,3% mod drengenes 6,9%. Den hyppigste hærværksaktivitet er ødelæggelse af gadelygter, sidespejle, vejskilte mv. Det har 8,2% af unge lavet. Der er dobbelt så mange drenge (11,1%) som piger(5,3%) der laver denne type hærværk. 6,5% har lavet hærværk på skoler. 2,3% i ungdomsklubben. Også her er der ca. dobbelt så mange drenge som piger. 14

15 2,8% har med vilje sat ild på noget. Dette er en klar drengegerning, idet ca. 2,5 gange så mange drenge som piger har sat ild på. Knive: Knivspørgsmålet var ikke med I 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes. 2,5% af de unge har haft en ulovlig kniv med, hvor det ikke var tilladt. Der er stor forskel på drengenes og pigernes svar. 3,9% af drengene har haft en kniv med, hvor det ikke var lovligt, mens tallet for pigerne er 1,1%. 15

16 1.1 Tyveri Figur viser, at der har fra 2009 til har været et fald i procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet derhjemme. Dette er tilfældet for både tyveri af cigaretter, øl, vil eller spiritus og penge. Derudover ses en lille tendens imod, at faldet blandt drengene har været størst. Figur 1.1.1: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på køn 2 22,2% 21,2% 20,2% 19,7% 19,6% 2 19,5% 1 16,7% 15,4% 16,0% 14,2% 14,6% 1 1 9,8% 9,9% 9,8% 5,9% 6,6% 6,3% Dreng Pige I alt Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser et fald i andelen af tyverier. Derudover ses det, at tendensen i er den samme som i 2009; at procentdelen af tyverier hjemme stiger med klassetrin i større eller mindre grad. Figur 1.1.2: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på årgang 3 27,0% ,2% 7,2% 11,5% 8,1% 6,7% 4,3% 14,1% 23,9% 20,4% 20,7% 20,4% 18,0% 16,1% 8,2% 16,8% 16,4% 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

17 Figur viser, at der i alle kommuner har været i fald i procentdelen af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder. Billund er stadig den kommune, hvor færrest elever har angivet, at har stjålet derhjemme. Der ses dog en tendens i forhold til klassetrin, og da en forholdsvis stor del af Billunds deltagere går i 7. klasse, kan dette være forklaringen på de lave tal. Fredericia er den kommune, hvor flest elever har angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Horsens var i 2009 den kommune, hvor flest elever havde angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Figur 1.1.3: Procentdel af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,3% 11,9% 10,6% 6,2% 6,5% 6,8% 7,6% 4,9% 9,3% 5,6% 7,5% 9,8% 6,3% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Figur 1.1.4: Procentdel af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune ,7% 16,0% 20,3% 12,8% 22,3% 16,8% 21,0% 12,9% 19,9% 14,1% 21,2% 14,8% 14,6% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

18 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder. Især i Horsens har faldet været stort. Figur 1.1.5: Procentdel af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 2 21,7% 2 19,6% 2 18,2% 17,2% 16,6% 17,2% 17,7% 15,3% 15,8% 16,0% 14,2% 1 13,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet fra 8,6% i 2009 til 5,5 % i. Derudover ses det, at langt flere drenge end piger, har prøvet at stjæle en cykel. Den samme tendens ser vi for procentdelen af unge, der har prøvet at stjæle en knallert eller scooter samt bil. Desuden er drengene også overrepræsenterede i disse kategorier. Figur 1.1.6: Procentdel af unge, der har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 11,1% 1 8,6% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 7,1% 3,9% 5,5% 4,6% 1,8% 3,2% 2,9% 3,0% 1,9% 2,1% 0,9% 1,2% 2,6% 1,6% 0,8% Dreng Pige I alt Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

19 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel stiger med klassetrin. Det samme er tilfældet for knallert eller scootertyveri samt biltyveri. Figur 1.1.7: Procentdel af unge, som har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 14,0% 1 11,8% 1 8,7% 8,8% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 3,2% 2,2% 3,8% 3,9% 2,6% 1,4% 1,8% 2,5% 1,8% 2,2% 1,8% 1,8% 1,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cykel Stjålet knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet i alle kommuner fra 2009 til. Figur 1.1.8: Procentdel af unge, der har stjålet en cykel de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,7% 1,2% 1,6% 0,9% 1,1% 3,2% 1,9% 3,6% 1,0% 2,8% 2,3% 2,7% 0,9% 3,4% 1,8% 1,9% 0,6% 0,6% 0,7% 4,1% 4,9% 4,0% 5,3% 1,4% 0,9% 1,4% 1,9% 0,2% 0,7% 4,2% 4,4% 3,6% 4,0% 3,1% 2,1% 2,4% 2,4% 2,9% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

20 Figur viser at der i alle kommuner på nær Skanderborg har været et fald i andelen af unge, der angiver at have stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder. Især i Horsens Kommune har faldet været stort. Den største andel af unge, der har stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder findes i Fredericia. Figur 1.1.9: Procentdel af unge, der har stjålet en knallert eller en scooter de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 0,7% 0,5% 0,7% 1,8% 1,4% 1,6% 0,4% 0,7% 1,9% 1,2% 1,3% 0,4% 0,6% 1,1% 0,5% 0,5% 0,8% 0,4% 0,5% 1,0% 0,6% 0,4% 0,4% 0,5% 0,3% 0,6% 0,6% 1,5% 0,5% 1,3% 0,2% 1,0% 0,9% 0,4% 0,6% 0,9% 1,3% 0,9% 0,4% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at andelen af unge, der har angivet at have stjålet en bil er faldet fra 2,1% til 1,6%. Faldet er størst i Horsens Kommune. Fredericia ligger højest med 2,5 %, mens Billund ligger lavest med 1,2 %. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en bil, fordelt på kommune 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,9% 0,7% 1,7% 1,1% 0,3% 0,7% 0,6% 0,4% 0,9% 0,4% 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% 0,4% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,7% 0,6% 1,0% 1,1% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 0,5% 0,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse Skoleåret 2010/2011 Så nærmer vi os sommerferien, og dermed er endnu et skoleår ved at nå til vejs ende. Det har igen været et år, som har været berørt af omlægninger på skoleområdet, men det er stadig

Læs mere

Skoletilbud fra SSP i 2013-14

Skoletilbud fra SSP i 2013-14 Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og forældre

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

I gennem 2012 har der været en positiv udvikling i arbejdet i SSP lokalgrupperne og SSP-lærersamarbejdet. 3/19

I gennem 2012 har der været en positiv udvikling i arbejdet i SSP lokalgrupperne og SSP-lærersamarbejdet. 3/19 SSP årsrapport 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Samarbejder... 4 2.1 Forebyggelseskonsulenter... 4 2.2 Det Kriminalpræventive Råd (DKR)... 4 2.3 Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO)... 4

Læs mere

Fredericia Kommune. Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 1.692 0% 25% 50% 75% 100% Hvor gammel er du?

Fredericia Kommune. Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 1.692 0% 25% 50% 75% 100% Hvor gammel er du? Fredericia Kommune Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 Dreng/mand Pige/kvinde Hvor gammel er du? - Sæt ét kryds 25 32 24 11 2 13 år eller derunder 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Skoletilbud fra SSP i 2014-15

Skoletilbud fra SSP i 2014-15 1 Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

SSP-årsrapport Skoleåret 2012/13

SSP-årsrapport Skoleåret 2012/13 SSP-årsrapport Skoleåret 2012/13 Indhold: Forebyggelse af kriminalitet side 2 SSP-struktur side 5 SSP berøringsflade (Samarbejdspartnere) side 5 Forebyggende undervisning side 6 Kontakt med unge og forældre

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser AarhusEksperimentet Udgivet: Juli 2013-3. udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge,

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013 Centrale nøgletal Anmeldelser og sigtelser 2007-2012 Januar 2013 INDHOLD Anmeldelser 2007-2012 Sigtelser 2007-2012 Side 2-8 Side 9-15 Januar 2013 Anmeldelser 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Straffeloven

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere