Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen"

Transkript

1 Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0

2 2

3 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund, Kolding og Fredericia kommuner. 2. udgave juni 2013 SSP-Samrådet Sydøstjyllands Politikreds Redigeret af: Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen SSP-konsulent Benny Husted, kredsformand for SSP-Samrådet 3

4 Indhold INDLEDNING... 6 METODE KRIMINALITET TYVERI INDBRUD VOLD HÆRVÆRK KNIVE ALKOHOL ALKOHOLFORBRUG FLERTALSMISFORSTÅELSER HVEM DRIKKER? RYGNING OMFANG AF RYGNING FLERTALSMISFORSTÅELSER EUFORISERENDE STOFFER STOFFER HASH OG POT FLERTALSMISFORSTÅELSER UDVALGTE SAMMENLIGNINGER SOCIALE MEDIER CHAT OG SMS SEKSUEL OPFØRSEL BILLEDER PÅ NETTET SEKSUALITET SEKSUEL DEBUT SALG AF SEX SUNDHED GENERELT MOTION SØVN TILFREDSHED MED UDSEENDE OG VÆGT SYGDOM TRIVSEL I SKOLEN GENERELT PJÆK MOBNING TRIVSEL GENERELT ENSOMHED

5 9.2 VOLD I HJEMMET RELATION TIL FORÆLDRE PSYKISK SYGDOM FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER TABEL- OG FIGUROVERSIGT

6 Indledning Baggrund for undersøgelsen: SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds gennemførte i 2009 en Ungeprofilundersøgelse med deltagelse af ca unge fra 7., 8. og 9. klasser i 5 af kredsens kommuner. Undersøgelsen har efterfølgende dannet grundlag for tilrettelæggelse af den kriminalpræventive indsats i hele kredsen. Ungeprofilundersøgelsen i 2009 var delvis finansieret af støtte fra Bikubenfonden og støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. Målet med Ungeprofilundersøgelsen var at få en nulpunktsmåling. Dels af hvordan det lokalt så ud med unges trivsel og erfaringer med rusmidler og kriminalitet for på denne baggrund at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser. Derudover for senere i at kunne måle effekten af indsatserne, samt sikre et nyt udgangspunkt for den fremtidige indsats. Ungeprofilundersøgelsen er derfor så deltaljeret, at man kan se, hvordan den enkelte årgang på den enkelte skole forholder sig til undersøgelsens problemstillinger. Det var et oprindeligt ønske, at Ungeprofilundersøgelsen kunne danne model for andre undersøgelser, for på sigt at kunne etablere en ensartet dansk undersøgelsesmodel, som kunne danne grundlag for sammenligninger på landsplan. SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds har derfor siden 2009 arbejdet med at udvikle Ungeprofilundersøgelsen yderligere, så den bl.a. på en række punkter bliver direkte sammenlignelig med andre undersøgelser. Særligt har der været samarbejde med professor Flemming Balvig omkring dette. SSP-Samrådet har endvidere valgt at stille spørgeskema og alle data fra Ungeprofilundersøgelserne til rådighed for forskere og andre som ønsker at lave undersøgelser med udgangspunkt i data Ungeprofilundersøgelsen eller udvikle nye sammenlignelige undersøgelser. I forbindelse med tilsagn om støtte til undersøgelsen i 2009, ønskede Det Kriminalpræventive Råd, at støtten skulle gå til videreudvikling af spørgeskemaet. I forbindelse med undersøgelsen i er derfor arbejdet med mulighed for at afdække de unges ressourcer, hvilket er udmøntet i et særligt tillæg om Social kapital i undersøgelsen. Hvad er ungeprofilundersøgelserne? En folkeskoleundersøgelse for 7., 8. og 9. klasses elever i Skanderborg Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. I alt omkring deltagere. (besvarelsesprocent 82%). Gennemført i 2009 og. En Ungdomsuddannelsesundersøgelse for Ungdomsuddannelser (10. klasse, Gymnasier, Handelsskoler, Landbrugsskoler, VUC, SOSU, Tekniske skoler, Produktionsskoler, kontanthjælpsmodtagere under 25 år) i Skanderborg Kommune, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune og Billund Kommune. I alt deltagere (besvarelsesprocent Ca. 62%). Gennemført i. Mål med undersøgelsen At udvikle et fælles internetbaseret livsstilsundersøgelseskoncept/monitoreringskoncept en ungeprofil, som kan gentages med få års mellemrum. At sikre et opdateret billede af unges trivsel, rusmiddelforbrug og kriminalitetserfaring som kan sammenlignes med Ungeprofilundersøgelsen 2009, samt på visse områder sammenlignes med andre undersøgelser. At give den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution et pålideligt billede af, om der blandt egne unge er problemstillinger, som har et omfang, der kan forøge risikoen for mistrivsel og øget frafald, samtidig med at det vil give mulighed for at spotte og sætte ind over for eventuelle problemer. 6

7 At medvirke til at give et godt grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige kriminalpræventive indsats i SSP-samarbejdet i politikredsen. Hvordan Undersøgelsen gennemføres elektronisk, og det tager omkring en time at besvare spørgeskemaet. Hver elev modtager en kode. Koden betyder, at elevens besvarelse kan identificeres ned på årgangsniveau. På ressourcespørgsmål kan man gå ned på klasseniveau. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. nov. 15. dec. Undersøgelsen blev også gennemført i Det forventes, at undersøgelsen fremadrettet også kan laves med tre års mellemrum. Dermed kan resultaterne på sigt sammenlignes. Hvad spørger vi om? Trivsel i skolen, oplevelse af faglig dygtighed, pjæk, mobning, skoleskift. Social kapital i klassefællesskabet. Chatadfærd, Seksuel adfærd, også på nettet. Forhold i hjemmet og til forældre. Fritid, socialt tilhørsforhold. Sundhed, søvn. Festkultur, rygning, alkohol, alkoholdebut, flertalsmisforståelser, hash, stoffer. Kriminalitet, trusler, tyveri, vold, hærværk, osv. I Ungdomsuddannelsesundersøgelsen spørges også om: Trafikadfærd bl.a. spirituskørsel. Metodik Spørgeskemaet er besvaret i skoletiden for at få så høj en svarprocent som muligt. Besvarelsen er foregået i enkelt bordsopstilling, så vidt muligt som ved eksamen. Spørgeskemaet er prøvet på en testgruppe inden endelig gennemførelse. Der indgår kontrolspørgsmål i spørgeskemaet for at tage højde for de respondenter der bevidst besvarer spørgeskemaet forkert. Output Folkeskoleundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte kommuner. (Nærværende rapport, I sidder med nu). Skolefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan eleverne har svaret på alle spørgsmålene fordelt på årgange. Skolerapport med sammenligning med samme skole i 2009, kommunen som helhed samt kredsen på udvalgte spørgsmål. Kommunefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan kommunens unge har svaret på de enkelte spørgsmål, fordelt på skoleårgange. Specialrapporter der indeholder særlige trækninger på bestemte målgrupper eller problemstillinger fx specialklasser, unge der føler sig fremmede osv. Der udarbejdes også et særligt tillæg om social kapital. 7

8 Output ungdomsuddannelsesundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte typer af uddannelse. Skolerapport hvor skolerne kan se de enkelte elevårganges svar, sammenlignet med kredsgennemsnittet for tilsvarende uddannelsestype. Fx Gymnasiet kan se egne tal, samt kredsgennemsnittet for gymnasier. SOSU kan se egne tal, samt kredstal for SOSU-uddannelser. Hvordan arbejder vi videre med undersøgelsens resultater? I de enkelte kommuner drøfter den lokale SSP-konsulent resultaterne med de relevante politiske udvalg. De enkelte kommuners SSP-konsulenter drøfter videre med de enkelte skoler og de lokale SSPnetværk, hvilke problemstillinger man lokalt ønsker at arbejde videre med. I SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds påbegyndes et metodeudviklingsarbejde i samarbejde med VISO. Metodeudviklingsarbejdet skal munde ud i en værktøjskasse af metoder, som kan anvendes målrettet over for de problemstillinger der ønskes at arbejde med. Såfremt den enkelte kommune vælger det, vil de klasser som viser sig at have den højeste grad af social kapital, og samtidigt har et lavt kriminalitetsniveau blive undersøgt nærmere. Målet er at afdække særlige forhold som andre klasser kan lære af. Undersøgelsens resultater implementeres i SSP-konsulenternes foredrags- og undervisningsvirksomhed, og danner særligt grundlag for videre arbejde med social pejling. Undersøgelsens resultater danner grundlag for videreuddannelse af de mange medarbejdere fra de involverede kommuner, som arbejder med trivsel, kriminalitet, rusmidler mv. Forskning: Det er væsentligt at påpege at undersøgelsens rapporter primært er et arbejdsredskab for SSPnetværkene i politikredsen. Rapporterne er ikke tænkt som et forskningsmæssigt tiltag. SSP-Samrådet stiller alle data til rådighed for forskere, som ønsker at dykke dybere ned i undersøgelsens mange data. Den eneste betingelse er at man efterfølgende orienterer SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds om resultaterne. Dataene lægges senere ud i Dansk Data Arkiv. Kommer der flere undersøgelser i fremtiden? SSP-Samrådet arbejder med at finde mulighed for at udvikle et undersøgelseskoncept, som kan sikre at man fremover hurtigere kan gennemføre analysearbejdet af en undersøgelse. Målet er at gennemføre næste undersøgelse i God fornøjelse med det videre arbejde. På vegne af SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds Benny Husted Formand for SSP-Samrådet i Sydøstjylland 8

9 Metode Respondenter Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på skoler i de deltagende kommuner har været potentielle respondenter. Alle skoler har modtaget informationsmateriale samt koder, der er brugt til at besvarelse af skemaet. Spørgeskema Spørgeskemaet tager udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2009, for at sikre de bedste betingelser for sammenligning. Der er dog også nye områder, der berøres i -undersøgelsen som fx adfærd omkring og oplevelser med sociale medier. I og med, at dette er en trivselsundersøgelse, der sigter mod at skabe et bredt billede af unges hverdag og trivsel i, er spørgeskemaet meget bredt. Overordnet kan spørgeskemaets spørgsmål inddeles i følgende temaer: Kriminalitet Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Sociale medier Seksualitet Sundhed Trivsel i skolen Trivsel generelt For at sikre spørgeskemaets validitet, er spørgeskemaet testet på omkring 60 elever i 7. og 8. klasse på en skole i en ikke-deltagende kommune. Ved at være til stede under besvarelsen af spørgeskemaet, blev spørgsmålene diskuteret og eventuelle uklarheder og misforståelser blev identificeret. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i november. Dette er samme tidspunkt på året, som 2009-undersøgelsen blev gennemført på. På den måde sikres det, at data kan sammenlignes på årgange på tværs af undersøgelserne. Hver elev har fået udleveret en unik kode, der gav adgang til spørgeskemaet elektronisk. På den måde sikres, at eleverne kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Den unikke kode kan ikke kobles til den enkelte elev, men til klasse, skole og kommune. Der er blevet lagt meget vægt på, at skemaet besvares i skoletiden og i eksamensopstilling. Eleverne har dermed ikke talt sammen om spørgsmålene, og har kunnet besvare spørgsmålene helt anonymt. Det er desuden blevet lagt vægt på, at elever der ikke var til stede ved besvarelsen af spørgeskemaet i klassen, har fået tid på et andet tidspunkt til at udfylde skemaet. På denne måde har de fraværende elever fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, så de falder ud af undersøgelsen. Fordi skemaet blev udfyldt i skoletiden, har der desuden været en lærer tilstede, der har kunnet besvare eventuelle spørgsmål, eleverne måtte have. Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata. Dette set i forhold til den relativt høje svarprocent på 79,5 % betyder, at undersøgelsen giver et grundigt billede af trivslen blandt 7. til 9. klasserne i de deltagne kommuner. At der er tale om populationsdata betyder dog også, at der ikke haves noget 9

10 billede af, hvem der ikke deltager. Som tidligere nævnt er der dog i undersøgelsen lagt stor vægt på, at alle elever har fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, selvom de ikke var til stede den dag, undersøgelsen blev gennemført. Der er nødvendigt at tage hensyn til, at der for adfærdsspørgsmål er tale om selvrapportering. Dette betyder, at det ikke nødvendigvis afspejler faktisk adfærd, og der kan være tale om under- eller overdrivelser. Analyse Analysen bygger på frekvenser, og der er altså ikke tale om beregninger, der involverer signifikanstests eller kontrollerer for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsen formål er at fungere som arbejdsredskab for de lokale SSP-konsulenter. Frekvenser præsenteres primært fordelt på henholdsvis køn, årgang og kommune. Da frekvenserne primært fordeles på køn, årgang og kommune er det relevant at se svarfordelingen på disse. I forhold til køn ses det, at i Fredericia Kommune har en lidt større andel af piger besvaret spørgeskemaet. Der er dog generelt så lille en forskel kønsfordelingen, at det ikke er noget, der skal tages højde for i fortolkning. Kønsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Dreng 51,7% 50,2% 49,8% 49,8% 50,7% 47,9% 50,2% Pige 48,3% 49,8% 50,2% 50,2% 49,3% 52,1% 49,8% I forhold til årgange ses det, at der for hele kredsen har været en undervægt at besvarelser fra elever i 9. klasse. Dette giver god mening i forhold til, at netop i 9. klasser tager nogle elever på efterskole. Der er dog forskel på årgangsfordelingen i de forskellige kommuner. Billund Kommune skiller sig ud ved at have en relativt større andel af 7. klasses elever end det er tilfældet i de andre kommuner. Samtidig har de en mindre andel af 9. klasses elever. Dette er relevant at tage med i fortolkninger af frekvenser fordelt på kommuner i de tilfælde, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Derudover bør det bemærkes, at Kolding og Fredericia har den relativt største andel af 9. klasses elever, hvilket ligeledes kan påvirke resultater, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Årgangsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 7. klasse 36,7% 36,0% 34,8% 42,6% 33,0% 33,9% 35,6% 8. klasse 32,9% 34,9% 38,4% 33,4% 34,1% 32,7% 34,3% 9. klasse 30,5% 29,2% 26,8% 24,0% 32,9% 33,5% 30,1% Datarens Resultaterne bygger på data, der er renset for to ting. Det første er specialklasseelever, der skulle have gået i 10., 11. eller 12. klasse. Elever der altså rent aldersmæssigt ligger udenfor folkeskolen. Det drejer sig i alt om 15 elever. 5 elever fra Skanderborg Kommune og 10 elever fra Hedensted Kommune. Den anden gruppe af besvarelser, der er sorteret fra, er gruppen af unge, der har angivet at de har prøvet stoffet Rotamin. Spørgsmålet om Rotamin (der er et fiktivt stof) fungerer som kontrolspørgsmål og er med til at identificere de unge, der har angivet et urealistisk forbrug af stoffer, og hvis besvarelser derfor ikke er pålidelige. Gruppen af unge, der har angivet at bruge Rotamin, er derfor frasorteret alle dele af undersøgelsen. Ved at fjerne disse respondenter fjernes respondenter, der med sandsynlighed har en form forbrug af stoffer og alkohol, og derfor kan resultaterne vise et lavere forbrug, end hvad der reelt er tilfældet. I alt er 10

11 64 elever frasorteret på baggrund af kontrolspørgsmålet om Rotamin. Dette svarer til 0,64 % af det samlede antal respondenter, hvilket vurderes at være en lille andel. Besvarelser, der er fjernet på baggrund af spørgsmålet om Rotamin, er fordelt således, at flest unge fra Skanderborg, Horsens, Kolding og Fredericia er frasorteret. Antal unge der har angivet, at have prøvet det fiktive stof Rotamin. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia I alt Svarprocenter Undersøgelsen bygger efter datarensning på i alt 9993 besvarelser. Dette svarer til en svarprocent på 79,5. Af nedenstående tabel fremgår det desuden, at selvom svarprocenterne varierer fra kommune til kommune, har alle kommuner meget tilfredsstillende svarprocenter. Svarprocenter fordelt på kommune. Antal besvarelser Antal elever Svarprocent Skanderborg ,8% Horsens ,4% Hedensted ,3% Billund ,0% Kolding ,9% Fredericia ,8% I alt ,5% Begrænsninger i sammenligningen med 2009-resultater Hvor det er muligt og giver mening, er resultaterne fra undersøgelsen sammenlignet med undersøgelsen fra Disse sammenligninger er dog ikke uproblematiske grundet forskelle i undersøgelserne. Det bør bemærkes, at Fredericia Kommune indgår i -tallene, men ikke deltog i Fredericia Kommune skiller sig på flere områder ud, hvilket bør derfor tages med i totaltolkninger på tværs af undersøgelser. Som nævnt i forrige afsnit er respondenter, der har angivet, at de har prøve Rotamin, blevet frasorteret i alle dele af analysen. Dette var ikke tilfældet i 2009, hvor unge, der har angivet at have prøvet Rotamin, kun er frasorteret i de dele af undersøgelsen, der handler om stoffer, alkohol og rygning. Denne forskel skal ses i lyset af, at relativt få respondenter er frasorteret. Af metodiske pointer fra 2009-undersøgelsen bør det i øvrigt nævnes, at svarprocenten i Billund Kommune var 47% og markant lavere end de andre kommuners. Også Koldings var med sine 61,6% ligeledes en smule lav. Derfor bør og -tal fra disse kommuner sammenlignes med forsigtighed. Opsummering af opmærksomhedspunkter før læsning af rapporten. Der er, i det omfang det giver mening, sammenlignet med tal fra Hvis ikke andet fremgår, er resultaterne fra. Årgangsfordelingen i besvarelserne på kommuneniveau er forskellig. Man skal derfor være varsom i sammenligningen af frekvenser fordelt på kommune. -undersøgelsens resultater bygger på tal, hvor der indgår tal fra Fredericia Kommune, der ikke deltog i undersøgelsen i Derfor skal tallene fra de to undersøgelser sammenlignes med forsigtighed. 11

12 Der er tale om populationsdata med en svarprocent på 79,5. Dette må siges at være en tilfredsstillende svarprocent, men vi kan ikke sige noget om, hvilke elever, der ikke har svaret. Der er tale om selvrapporteret adfærd, hvilket ikke er det samme som faktisk adfærd. Generelle regler for læsning af opsummeringer som indleder hvert afsnit: Før hvert afsnit, er samlet væsentlige opsummeringer fra det tema som påbegyndes efterfølgende. Der opsummeres på kredsresultater Der beskrives hvordan den forholdsmæssige udvikling har været siden sidste undersøgelse i 2009 Så vidt det har været relevant er der tilføjet faglige kommentarer, hvor der kan være sket generelle ændringer i lovgivning, de faglige tilgange, metoder mv. Der er ikke draget konklusioner, da dette overlades til de lokale SSP-konsulenter, og SSP-netværk. rapporten er primært arbejdsredskab for SSP-Samarbejdet til identifikation af problemstillinger og udvikling siden Konklusioner er derfor fravalgte i denne rapport. Enkelte steder er antallet af respondenter anderledes. Dette skyldes at det kun er en del af populationen er der spurgt. Fx Alle der har angivet at have drukket alkohol er blevet spurgt om hvor ofte de har været fulde. De som aldrig har drukket alkohol er ikke blevet spurgt. Desuden er der i den sidste del af undersøgelsen et lidt lavere antal respondenter, dette skyldes at enkelte ikke har nået at svare på disse spørgsmål. Rapporten er udarbejdet af Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen og SSP-konsulenterne i Sydøstjyllands politikreds. 12

13 1. Kriminalitet Kriminalitetsudviklingen fra 2009 til : Generelt er unge blevet mere lovlydige i perioden fra 2009 til. På alle kriminalitetsområder som blev målt i begge undersøgelser er kriminaliteten faldet med ca. 30%. Væsentlige forudsætninger: Det er væsentligt at være opmærksom på at nedenstående tal ikke kan sammenlignes med andre statistikker omkring unges kriminalitet, hvis disse statistikker har udgangspunkt i antal sigtede eller dømte. Denne undersøgelse er derimod unges selvrapportering omkring deres egen adfærd. Alkohol og cigaretter derhjemme: Færre unge har taget øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Det er faldet ca. 31% til 14,6% (21,2% i 2009) Samme udvikling gør sig gældende omkring tyveri af cigaretter derhjemme med et fald på 35,7%. Til 6,3% (9,8% i 2009) I perioden er der sket ændringer i lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak, dette kan være medvirkende til den positive udvikling. Den største del af forandringen kan skyldes, at det i samme periode er lykkes at nedbringe unges alkoholforbrug og deres rygning væsentligt, hvorfor behovet for at stjæle dette fra forældrene dermed er blevet mindre. Brugstyveri: Unges tyverier af cykler er faldet med 36% til 5,5% (8,6% i 2009), knallerttyveri er faldet med 40% til 1,9% (3,2% i 2009) og biltyveri er faldet med 24 % til 1,6% (2,1% i 2009). Der er ca. dobbelt så mange drenge som piger der har begået brugstyveri. Butikstyverier og tyverier fra omklædningsrum: Unges butikstyverier er faldet med 21,3% til 5,9% (7,5% i 2009). Drenge laver en del flere butikstyverier end piger, men faldet siden 2009 er størst for drengenes vedkommende. Unges tyverier fra omklædningsrum og garderober er faldet med 35% til 1,9% (3,1% i 2009) Taget noget ved brug af trusler og tvang: Antallet af unge som har taget noget ved brug af trusler eller tvang faldet med 33,3% til 2,2% (3,3% i 2009). Der er stadig flere drenge end piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang for hver 3 drenge er der 2 piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang At tage noget fra andre ved at brug af trussel eller tvang er lovmæssigt at betragte som røveri. 13

14 Taget imod noget som man troede eller vidste var stjålet: Antallet af unge der her taget i mod noget de troede eller vidste var stjålet er faldet med 22% til 6,4% (8,2% i 2009). Faldet er størst blandt drengene, idet det er på 25% til 7,7% (10,2% i 2009). Dette betragtes som hæleri. Indbrud: Antallet af unge der har lavet indbrud er faldet med 35% til 1,3% ( i 2009). Det er primært drenge der laver denne type kriminalitet. For hver pige, der har lavet indbrud, er der 4 drenge, der har lavet indbrud. Fra 2009 til er der ikke forskel i omfanget af indbrud fordelt på type af indbrudssteder. Det er samme niveau for forretninger, virksomheder, lager, sommerhuse, lejligheder eller hus. Det er markant, at det er 8. klasses eleverne der er mest aktive omkring denne type kriminalitet. Konflikt med politiet for overtrædelser af straffeloven: Vold: Antallet af unge der har været i konflikt med politiet på grund af overtrædelser er straffeloven er faldet med 12% til 5,8%. (6,6%i 2009). Langt de fleste har dog kun været i konflikt med politiet en gang. 1,5% har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven mere end én gang. Det er primært drengene, der har været i konflikt med politiet omkring 4 drenge for hver pige. Det kan have haft indflydelse på dette punkt, at den kriminelle lavalder fra var nedsat til 14 år. For 7. klasses eleverne har flere været i konflikt med politiet én gang i (2,7%) i forhold til 2009, hvor det var 1,2%. De unge som ofte mobber andre har ca. 6 gange så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. af en straffelovsovertrædelse i forhold til de som ikke mobber andre. De som bliver mobbet ofte har ca. dobbelt så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. en straffelovsovertrædelse. Voldsspørgsmål var ikke med i undersøgelsen i 2009, hvorfor ikke fortælles om udviklingen. 13,6% af de unge angiver at være blevet truet med tæsk. Tallet er for piger er 10,8%. For drenge 16,5%. 7,5% har været udsat for at få tæsk af andre. 7,7% har slået eller tæsket andre. Der er næsten 3 gange så mange drenge, der har slået eller tæsket andre (11,1%), mens tallet for pigerne er 4,3%. Hærværk: Hærværksspørgsmålet var ikke med i 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke sammenlignes. 5,6% har lavet graffiti. Pigerne er overraskende aktive med 4,3% mod drengenes 6,9%. Den hyppigste hærværksaktivitet er ødelæggelse af gadelygter, sidespejle, vejskilte mv. Det har 8,2% af unge lavet. Der er dobbelt så mange drenge (11,1%) som piger(5,3%) der laver denne type hærværk. 6,5% har lavet hærværk på skoler. 2,3% i ungdomsklubben. Også her er der ca. dobbelt så mange drenge som piger. 14

15 2,8% har med vilje sat ild på noget. Dette er en klar drengegerning, idet ca. 2,5 gange så mange drenge som piger har sat ild på. Knive: Knivspørgsmålet var ikke med I 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes. 2,5% af de unge har haft en ulovlig kniv med, hvor det ikke var tilladt. Der er stor forskel på drengenes og pigernes svar. 3,9% af drengene har haft en kniv med, hvor det ikke var lovligt, mens tallet for pigerne er 1,1%. 15

16 1.1 Tyveri Figur viser, at der har fra 2009 til har været et fald i procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet derhjemme. Dette er tilfældet for både tyveri af cigaretter, øl, vil eller spiritus og penge. Derudover ses en lille tendens imod, at faldet blandt drengene har været størst. Figur 1.1.1: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på køn 2 22,2% 21,2% 20,2% 19,7% 19,6% 2 19,5% 1 16,7% 15,4% 16,0% 14,2% 14,6% 1 1 9,8% 9,9% 9,8% 5,9% 6,6% 6,3% Dreng Pige I alt Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser et fald i andelen af tyverier. Derudover ses det, at tendensen i er den samme som i 2009; at procentdelen af tyverier hjemme stiger med klassetrin i større eller mindre grad. Figur 1.1.2: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på årgang 3 27,0% ,2% 7,2% 11,5% 8,1% 6,7% 4,3% 14,1% 23,9% 20,4% 20,7% 20,4% 18,0% 16,1% 8,2% 16,8% 16,4% 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

17 Figur viser, at der i alle kommuner har været i fald i procentdelen af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder. Billund er stadig den kommune, hvor færrest elever har angivet, at har stjålet derhjemme. Der ses dog en tendens i forhold til klassetrin, og da en forholdsvis stor del af Billunds deltagere går i 7. klasse, kan dette være forklaringen på de lave tal. Fredericia er den kommune, hvor flest elever har angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Horsens var i 2009 den kommune, hvor flest elever havde angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Figur 1.1.3: Procentdel af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,3% 11,9% 10,6% 6,2% 6,5% 6,8% 7,6% 4,9% 9,3% 5,6% 7,5% 9,8% 6,3% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Figur 1.1.4: Procentdel af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune ,7% 16,0% 20,3% 12,8% 22,3% 16,8% 21,0% 12,9% 19,9% 14,1% 21,2% 14,8% 14,6% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

18 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder. Især i Horsens har faldet været stort. Figur 1.1.5: Procentdel af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 2 21,7% 2 19,6% 2 18,2% 17,2% 16,6% 17,2% 17,7% 15,3% 15,8% 16,0% 14,2% 1 13,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet fra 8,6% i 2009 til 5,5 % i. Derudover ses det, at langt flere drenge end piger, har prøvet at stjæle en cykel. Den samme tendens ser vi for procentdelen af unge, der har prøvet at stjæle en knallert eller scooter samt bil. Desuden er drengene også overrepræsenterede i disse kategorier. Figur 1.1.6: Procentdel af unge, der har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 11,1% 1 8,6% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 7,1% 3,9% 5,5% 4,6% 1,8% 3,2% 2,9% 3,0% 1,9% 2,1% 0,9% 1,2% 2,6% 1,6% 0,8% Dreng Pige I alt Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

19 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel stiger med klassetrin. Det samme er tilfældet for knallert eller scootertyveri samt biltyveri. Figur 1.1.7: Procentdel af unge, som har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 14,0% 1 11,8% 1 8,7% 8,8% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 3,2% 2,2% 3,8% 3,9% 2,6% 1,4% 1,8% 2,5% 1,8% 2,2% 1,8% 1,8% 1,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cykel Stjålet knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet i alle kommuner fra 2009 til. Figur 1.1.8: Procentdel af unge, der har stjålet en cykel de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,7% 1,2% 1,6% 0,9% 1,1% 3,2% 1,9% 3,6% 1,0% 2,8% 2,3% 2,7% 0,9% 3,4% 1,8% 1,9% 0,6% 0,6% 0,7% 4,1% 4,9% 4,0% 5,3% 1,4% 0,9% 1,4% 1,9% 0,2% 0,7% 4,2% 4,4% 3,6% 4,0% 3,1% 2,1% 2,4% 2,4% 2,9% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

20 Figur viser at der i alle kommuner på nær Skanderborg har været et fald i andelen af unge, der angiver at have stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder. Især i Horsens Kommune har faldet været stort. Den største andel af unge, der har stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder findes i Fredericia. Figur 1.1.9: Procentdel af unge, der har stjålet en knallert eller en scooter de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 0,7% 0,5% 0,7% 1,8% 1,4% 1,6% 0,4% 0,7% 1,9% 1,2% 1,3% 0,4% 0,6% 1,1% 0,5% 0,5% 0,8% 0,4% 0,5% 1,0% 0,6% 0,4% 0,4% 0,5% 0,3% 0,6% 0,6% 1,5% 0,5% 1,3% 0,2% 1,0% 0,9% 0,4% 0,6% 0,9% 1,3% 0,9% 0,4% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at andelen af unge, der har angivet at have stjålet en bil er faldet fra 2,1% til 1,6%. Faldet er størst i Horsens Kommune. Fredericia ligger højest med 2,5 %, mens Billund ligger lavest med 1,2 %. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en bil, fordelt på kommune 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,9% 0,7% 1,7% 1,1% 0,3% 0,7% 0,6% 0,4% 0,9% 0,4% 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% 0,4% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,7% 0,6% 1,0% 1,1% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 0,5% 0,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat Ungeprofilundersøgelsen 2012 Fredericia Kommune Samlet resultat Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds 1 Hvor populær synes

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark Halsnæs Kommune 2015/2016 Resultater fra Ungeprofilundersøgelsen Udskolingen 7. 9. årgang Resumé af Ungeprofilundersøgelsen 2015/2016 i Halsnæs

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen 2015

Ungeprofilundersøgelsen 2015 Ungeprofilundersøgelsen 2015 Spørgeskema til unge 15-25- årige Version: 10. november 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forskema... 4 Baggrund... 5 Trivsel... 7 Sundhed... 8 Alkohol... 11 Tobak...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2014-2015 - 2016 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Januar 2017 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns politikreds: 2014-2016...

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen 2015

Ungeprofilundersøgelsen 2015 Ungeprofilundersøgelsen 2015 Spørgeskema til udskoling (7.- 9. klasse) Version: 10. november 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forskema... 4 Dig og din familie... 5 Trivsel... 6 Sundhed... 8 Søvn...

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet

Læs mere

Ungeprofil Tønder Kommune

Ungeprofil Tønder Kommune Ungeprofil 2014 Tønder Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 21 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE Denne status skal give et indledende og forsøgsvist billede på, hvordan vi kan dokumentere og måle progression for tilbuddets

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere