Ny praksis i folkeskolen. Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny praksis i folkeskolen. Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

2 Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL, 2015 Foto: Jakob Carlsen Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf ISBN pdf

3 Indhold 1 Indledning Ny organisering af skoledagen Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen Nytænk opbygning af skoledag og skoleår Nytænk organisering af årgange, klasser og hold Nytænk organisering af lærernes arbejdsdag Vil du vide mere Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Nytænk forberedelse af læringsforløb Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb Digitalisering af planlægning og opfølgning Vil du vide mere Reformens nye elementer Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer Motion og bevægelse Åben skole Understøttende undervisning Faglig fordybelse og lektiehjælp Vil du vide mere Samarbejde i team Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet Nytænk mødestruktur og mødekultur Vil du vide mere Forældresamarbejde og kommunikation Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre Vil du vide mere Baggrundsmateriale og yderligere inspiration

4 1 Indledning Folkeskolereformen rummer nye elementer og større ændringer i elevernes skoledag. Rammerne for medarbejdernes arbejdstid er ændret, og lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne. Pædagoger og lærere skal i højere grad arbejde sammen om at nå målene. Digitaliseringen i skolen sætter en ny dagsorden. Samlet set er alt dette udtryk for, at folkeskolen er under markant forandring. Det betyder, at alle kommuner og skoler aktuelt står med en stor opgave med at forandre tilgangen til og organiseringen af medarbejdernes arbejde. Der skal udvikles en ny praksis i skolen. En ny praksis, som kan resultere i nye og mere effektive måder at løse opgaverne på. Med det afsæt har Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL taget initiativ til at udarbejde et inspirationsmateriale til forvaltninger og skoleledelser om ny praksis i skolerne. Inspirationsmaterialet indeholder forskellige konkrete ideer og praksisnære eksempler på en praksis, hvor ledere og medarbejdere har fundet nye og mere effektive måder at løse opgaverne på. Sammen og hver for sig. En ny praksis skal understøtte den nye tilgang til læring, som er bærende i folkeskolereformen en mere varieret og differentieret organisering af elevernes læringsforløb udvikling af samarbejdet om planlægning, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb digitalisering, der understøtter læring og giver mere effektive arbejdsgange. Formålet med inspirationsmaterialet er at inspirere forvaltninger og skoleledelser til at videreudvikle praksisfeltet på en måde, der øger elevernes læring og skaber udviklende og gode rammer for medarbejderne. Ideerne i inspirationsmaterialet peger i forskellige retninger. De forskellige ideer kan kombineres på forskellige måder og kan hver for sig inspirere til ny praksis. Forandring af praksis må altid bygge på en konkret vurdering af fordele og udfordringer. Nogle ideer vil være velkendte på nogle skoler, og andre skoler vil have ideer og erfaringer, der med fordel også kunne have været med. For at kunne lykkes med den nye folkeskole og reformens ambitiøse mål er det nødvendigt, at vi deler viden og erfaring om ændret praksis på tværs af skoler og kommuner. Målet er at gøre en god skole bedre ved at bygge videre på folkeskolens mange kvaliteter. Det håber vi, at dette inspirationsmateriale kan være med til at fremme. Fortsat god arbejdslyst med at forandre praksis! April 2015 Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL 4

5 2 Ny organisering af skoledagen Med folkeskolereformen er der kommet nye elementer i hverdagen og i undervisningen. Reformen giver også mere tid til elevernes læring. De nye elementer i skoledagen må ikke blive mere af det samme. Nyt indhold kræver nye rammer. Dette tema rummer forskellige ideer til ny praksis i organisering af læringsaktiviteter. Det drejer sig fx om skemalægning, holddannelse og opgavefordeling. I nytænkning af skoledagen og klassestrukturen skal der tages højde for de lovgivningsmæssige krav til minimumstimetal, indberetninger, holddannelsesregler mv. 2.1 Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen Nytænk opbygning af skoledag og skoleår Skolen arbejder med et fleksibelt skema, der lægges i afdelingen for en periode. Læringsmål og indhold er styrende for strukturerne og ikke omvendt! Det traditionelle skoleskema, der udleveres en gang om året, er dermed afskaffet. 5

6 Skoleåret er planlagt med 30 standarduger og 10 fordybelsesuger, hvilket er praktisk i forhold til lektioner af 60 minutter og i forhold til samarbejde med omverdenen. Standarduger rummer parallellagte fagmoduler, bredt frokostbånd med aktiviteter og eftermiddagsværksteder. Fordybelsesuger rummer projekter, temauger, valgfag og forløb på tværs af skolerne i kommunen. På tværs af skolerne i kommunen er der fastlagt fælles valgfag for 7., 8. og 9. klasse fordelt over forskellige dage og organiseret i regi af ungdomsskolen. Det giver mulighed for mere optimale holdstørrelser og for at trække på eksterne aktører til undervisning i valgfag. Dermed frigøres lærerressourcer til andre undervisningsopgaver. Skolens ledelse har fastlagt en ugentlig projektdag, hvor der er mulighed for fordybelse, partnerskaber og tværgående samarbejde. Timerne hertil kommer fra alle fag og understøttende undervisning, idet der arbejdes tværfagligt. Skoledagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Typisk 60 eller 90 minutter. Det giver mulighed for fordybelse, plads til at arbejde med mål og målopfølgning samtidig med, at der skal planlægges færre moduler. Skoledagen har en lang sammenhængende pause på fx minutter midt på dagen. Det giver mulighed for bånd med motion og bevægelse for eleverne efter frokost. Samtidig giver det sammenhængende tid til planlægning og samarbejde for de lærere og pædagoger, der ikke er involveret i bånd med motion og bevægelse. Bevægelsesdelen kan fx organiseres i større grupper med færre medarbejdere, hvormed de øvrige medarbejdere kan mødes eller forberede sig. Den sammenhængende pause kan ligeledes bruges til elevsamtaler/feedback. Skoledagen er planlagt med formiddags- og eftermiddagsmoduler. Skemaet rummer ikke faste ugentlige fagdelte lektioner. Afsættet for planlægningen af indholdet i modulerne er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål ikke fagene. Ledelsen har fastlagt en struktur på skoledagen, hvor der er lagt skemabånd med tværgående og parallellagte forløb. Det betyder, at de strukturelle forhindringer for samarbejde om undervisningsforløb på tværs af klasser og årgange er fjernet. Hver skoledag starter med et velkomstmodul, hvor eleverne arbejder selvstændigt med særlige opgaver (træning/lektier), læsning mv. I denne tid er der individuelle eller gruppevise mål- og feedbacksamtaler mellem lærere og elever Nytænk organisering af årgange, klasser og hold Skoledagen er opbygget, så mulighederne for holddannelse supplerer den klassebaserede undervisning. Et eksempel kan være, at nogle undervisningsforløb er tilrettelagt i hold med 50 elever, mens andre forløb er tilrettelagt for ti elever pr. lærer. Den understøttende undervisning, træning og faglig fordybelse/lektiehjælp er organiseret i storhold. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger selv bemandingen til storhold. 6

7 Ugeskemaet er tilrettelagt sådan, at flere klasser er sammen, når et nyt emne introduceres. En lærer har planlagt introduktionen. Efter det fælles auditorieforløb med fx fire udskolingsklasser følger klasse- eller holdundervisning. Skemaet rummer kursusforløb på tværs af klasser, hvor en lærer gentager kurset for forskellige elevgrupper. Lærerne arbejder i årgangs- eller afdelingsteam og deler ansvaret for den konkrete undervisning. Ledelsen har lagt et skema, der rummer fordybelsesforløb på tværs af klasser og årgange. Afsættet for holddannelse i fordybelsesforløb er elevdifferentiering. I de ældste klasser er afsættet uddannelsesparathedsvurderingen. Organiseringen understøtter en aktiv brug af muligheder for holddannelse inden for de enkelte fag. Eleverne arbejder i forskellige hold og grupper afhængigt af deres konkrete behov og progression. Klassen er dermed ikke den eneste organisatoriske enhed. Der arbejdes fx også i aldersintegrerede grupper. Skolen er organiseret som faseinddelt skole med fem faser, der hver rummer to klassetrin. I hver fase har de tilknyttede pædagoger og lærere tæt samarbejde og sparring om elevernes læring, faglige progression, trivsel og sociale fællesskaber. Der er holddannelse på tværs af fasen, fælles fagdage og planlægning. Der er ikke længere klasselærere tilknyttet klasserne. De er erstattet af kontaktpersoner eller mentorer, der også varetager traditionelle klasselærerfunktioner. Denne organisering passer bedre til en skole, hvor klassen i høj grad er suppleret af andre måder at danne grupper på Nytænk organisering af medarbejdernes arbejdsdag I lærernes fagfordeling er der indtænkt organisatoriske benspænd, der udfordrer kobling mellem én klasse, ét fag, én lærer. Fx er der tilknyttet fire dansklærere til en årgang med tre klasser. Eller matematiklæreren er ikke knyttet til en klasse, men en afdeling, og med en forventning om, at alle matematiklærere i afdelingen deler al matematikundervisning i afdelingens klasser. Det kan også ske ved at specialisere lærerarbejdet, således at fx lærer A står for lyrikforløb i alle klasser, mens lærer B står for forløbene om grammatik osv. Det kræver parallel skemalægning af timerne. I lærernes opgaveplan sker der primært ressourcefordeling til afdelingen. Fordeling på fag, klasser, årgang, hold aftales mellem lærerne i afdelingen i dialog med ledelsen. I planlægning af skoleåret er der skemalagt tid til lærernes faglige samarbejde (FASA-timer). Fx bruger matematiklærerne på en årgang FASA-timerne til at forberede undervisningsforløb, kvalificere forberedte forløb med læringsmål og aktiviteter, tale om tegn på læring mv. Ligeledes er der skemalagte forberedelsesdage, hvor pædagoger og lærere arbejder både med planlægning af læringsforløb og praksisnær kompetenceudvikling. 7

8 2.1.4 Vil du vide mere På Mellervangsskolen i Aalborg Kommune har man ændret ugeskemaet. Se det nye ugeskema under baggrundsmateriale. For yderligere information: Kristine Klitgaard Mikkelsen, viceskoleleder Mellervangsskolen, Aalborg Kommune. Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune er en faseinddelt skole. Læs mere om den faseinddelte skole under baggrundsmateriale. For yderligere information: Merete Overgaard, afdelingsleder Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune. Frederiksberg Ny Skole arbejder aldersintegreret, med holddannelser på tværs af årgange og med udnyttelse af stordriftsmuligheder ved brug af store og små hold. For yderligere information: Dorthe Junge, skoleleder Frederiksberg Ny Skole, Frederiksberg Kommune. 8

9 3 Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Traditionelt har én lærer planlagt, gennemført og fulgt op på et undervisningsforløb i ét fag med en gruppe elever i én klasse. Denne tilgang har mange skoler arbejdet med at udvikle de seneste år. Behovet for at nytænke planlægningen af læringsforløb er i høj grad blevet forstærket med reformen og nye rammer for lærernes arbejdstid. Der er derfor et markant behov for at nytænke praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb. I dette tema beskrives forskellige eksempler på, hvordan planlægning og opfølgning kan tilrettelægges og praktiseres på nye måder. 3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Nytænk forberedelse af læringsforløb Opgaven med årsplanlægningen er placeret i fagteamene. Udgangspunktet for årsplanen er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål. 9

10 Læringsmål og elevernes progression er afsættet for planlægning af alle læringsforløb. Fagudvalgene skal derfor først og fremmest arbejde med at formulere læringsmål for konkrete undervisningsforløb i deres fag, og med at udvikle fælles ideer og input til forløb i fagene, som alle derefter kan bruge i den konkrete undervisning. Lederen i et indskolingsteam har prioriteret, at en konkret lærer underviser lidt færre timer mod i stedet at udvikle en række læringsforløb, som teamets øvrige lærere efterfølgende bruger. Dette for at udnytte læreres forskellige kompetencer bedst muligt. Skolen har udviklet en fælles materialesamling, der er tilgængelig i læringscenteret. Materialesamlingen rummer læringsforløb med målbeskrivelser, differentieringsmuligheder, materialer og tilgang til opfølgning på mål til forskellige fag og årgange. Den enkelte lærer tilpasser læringsforløbene til den konkrete undervisningssituation. Undervisningen er i et vist omfang baseret på færdige undervisningsforløb som beskrevet i lærervejledningen til undervisningsmaterialet. Den enkelte lærer har frihed til at twiste dette i forhold til egen klasse. Hvert team har til opgave at planlægge mindst ét fagligt forløb, som også kan bruges af andre. I forløbet er der lagt seks differentieringsmuligheder ind målrettet forskellige elevers behov. Et forløb indeholder beskrivelse af mål, indhold, opgaver, materialer samt evalueringsmetoder. For hvert år stiger antallet af planlagte læringsforløb, som gøres tilgængelige for andre i en fastlagt systematik. En kommune har samlet lærere til et stort fælles forløb, hvor der blev udviklet prototyper på læringsforløb. Alle prototyper på læringsforløb gøres elektronisk tilgængelige for alle kommunens lærere. De faglige forløb til en årgang er forberedt som modulopbyggede, så de kan sammensættes tidsmæssigt forskelligt, og så rækkefølgen ikke er fast. Det giver mulighed for, at årgangens lærere kan undervise i specialiserede moduler i flere klasser. Planlægning tager udgangspunkt i, at lærernes kompetencer bringes i spil på tværs af klasser og fag. Fx underviser tysklæreren i 8. klasse i grammatik i både dansk, engelsk og tysk Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb Opfølgning og feedback tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad har du lært i dag? Hvad er dit næste læringsmål? Hvordan kommer du hen til det næste læringsmål? Feedback skal gøre eleven bevidst om egen læringsdagsorden og læringsprogression. Træningsopgaver er integreret i undervisningen, og lærerne giver proceshjælp undervejs i stedet for at rette bagefter. Det betyder, at undervisningstiden mere bliver brugt til træning af kompetencer. Der er opsat helt konkrete og operationelle mål for de forskellige opgaver, så eleverne selv kan vurdere, om de har løst opgaven. Et operationelt mål kan fx være, at der skal være en indledning på mindst fem linjer, som opsummerer budskabet. Eller, at der skal være mindst to fodnoter med litteraturhenvisninger mv. Rettearbejde og feedback til eleverne er tematiseret og fokuseret. Fx giver læreren feedback på tegnsætning på opgaverne i denne uge, mens det er stavefejl og endelser i næste uge, og opbygning af tekster i den tredje uge. 10

11 Elev-til-elev-feedback er systematiseret, og eleverne er trænet i det. Noget af det traditionelle rettearbejde er dermed taget væk fra læreren. Og eleverne får ny læring ved at lære at give feedback til kammerater. Denne arbejdsform kræver meget klare mål for opgaverne. Fx har alle elever en læringsmakker, så den enkelte elev altid får feedback fra og giver feedback til én anden elev. Læringsmakker bliver skiftet løbende, og feedback bliver altid givet i forhold til de konkrete vurderingskriterier, som læreren har defineret. Den klassiske stil i dansk, tysk og engelsk er erstattet med procesorienteret skrivning, hvor læreren løbende giver feedback i processen. Faste opgavesæt til træning, hvor eleven kan rette sine egne opgaver med afsæt i kendte og præcist definerede krav, bliver brugt systematisk af lærerne. Skoledagen er struktureret, så der ligger et bånd, hvor der er plads til læringssamtaler og feedback mellem elev og lærer, og hvor alle elever arbejder med logbog. Nogle samtaler er organiseret som gruppelæringssamtaler, hvor flere elever taler med en lærer eller pædagog om deres læringsbevidsthed. Der er læringssamtaler hver uge, og andre elever har fx læsebånd, træningsopgaver eller lignende imens Digitalisering af planlægning og opfølgning Alle elever på mellemtrinnet har en tablet. Det betyder, at de får alle tekster og opgaver elektronisk, hvorved kopiering er unødvendig. I indskolingen bruger eleverne tablet til læsetræning. Alle læs-let bøgerne er elektronisk tilgængelige, og det er nemt af skifte til en anden bog, hvis den er for svær eller for let. Eleverne har adgang til digitale læse- og skriveprogrammer (fx Intowords), som kan støtte deres læsning. Dermed kan læreren koncentrere sig om de elever, som har størst behov for hjælp. Skolen har en digital database, hvor alle planlagte læringsforløb skal lægges ind. Alle læringsforløb er til fri brug og inspiration for andre. Fagteamene har en løbende og systematisk gennemgang og vurdering af digitale læremidler. På den baggrund beslutter det enkelte fagteam, hvilke digitale læremidler, der skal bruges i læringsforløb i den kommende periode. En gruppe lærere har arbejdet med flipped classroom, hvor instruktionen er små filmklip, der kan genbruges både af andre lærere, men også af eleven og forældre som forberedelse og opfølgning. Med brug af flipped classroom kan læreren i højere grad bruge tid til at understøtte træning og anvendelse af færdigheder. Skolerne i kommunen kan ligeledes dele filmklip. Feedback på afleveret opgave bliver givet som mundtlig respons på lydfil eller som filmklip. Oplæg til opgave samt respons på afleveret opgave er udgivet som Podcast. Eleven kan se og gense instruktion til opgaven eller respons på egen opgaveløsning. Skolen bruger en digital læringsplatform, hvor planlægning af læringsforløb, elevplan mv. kan arbejde sammen og tage afsæt i læringsmål. Her kan eleven evaluere sin egen læring og sætte nye læringsmål. Eleven, de læringsansvarlige på skolen og forældrene kan følge elevens progression i tekst og billeder. Læringscenteret har samlet og evt. indkøbt selvrettende apps og programmer, som lærerne skal tænke ind i deres planlægning. 11

12 Ved hvert færdighedselement i et forløb udarbejder eleven en digital instruktionsvideo til egen og kammeraternes brug. Her kan den enkelte finde hjælp til at forstå og løse forskellige opgavetyper. Kan man forklare det, kan man også gøre det, er logikken. Eleven udarbejder mindst én instruktionsvideo hver dag og får feedback fra en kammerat. Læreren kan se videoen og dermed få indtryk af graden af forståelse og kompetence Vil du vide mere Læs mere om Stolpedalsskolens brug af digital læringsplatform under baggrundsmaterialer. For yderligere information: Merethe Overgaard, afdelingsleder Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune. 12

13 4 Reformens nye elementer Med folkeskolereformen har eleverne fået mere tid til at lære og til at få systematisk feedback på egen læring enkeltvis eller i grupper. Reformen rummer en række nye elementer i elevernes skoledag, der skal understøtte, at reformens mål nås. Den understøttende undervisning, nye forenklede Fælles Mål og læringsmål, faglig fordybelse og lektiehjælp, mere motion og bevægelse, den åbne skole er nogle af de nye elementer. Dette tema rummer praksisnære ideer til, hvordan reformens nye elementer indgår i tilrettelæggelsen af læringsforløb og udvikling af en ny praksis. 4.1 Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer Motion og bevægelse Bevægelse er systematisk tænkt ind i den fagdelte undervisning. Fx skal 3. lektion hver dag være bevægelsesorienteret i indskolingen, på mellemtrinnet 4. lektion og i udskolingen 5. lektion. Det fag og den lærer, der underviser i den pågældende lektion har ansvaret for at gøre den bevægelsesorienteret. Alle andre har mulighed for yderligere tiltag. Byt rundt efter fx to måneder, så alle fag og lærere får ansvaret. 13

14 Eleverne i udskolingen er direkte inddraget i at udvikle bevægelsesøvelser. Eleverne har dermed fået ejerskab og er mere motiverede til at deltage aktivt. Ideerne er udviklet på en temadag om innovation i udskolingen. Der findes flere elektroniske vejledninger, der kan bruges som direkte inspiration. Se fx Skolens fagudvalg har i samarbejde med teamets pædagoger ansvar for at tænke bevægelse ind i fagene. Fagudvalgene udarbejder konkrete ideer og eksempler på, hvordan bevægelse kan tænkes ind i faget. Ideerne indgår i årsplanerne fra skoleårets begyndelse. Alle på skolen deltager i 20 minutters bevægelse før og efter frokostpausen hver dag. Et antal lærere og pædagoger er på skift ansvarlige for form og indhold. Powerbreaks er tænkt ind i alle timer. Fx ved, at eleverne rejser sig ved tælling, hopper stavelser mv. Skolen har udpeget Fyrtårnsklasser ift. motion og bevægelse, der har særligt fokus på at udvikle eksemplarisk praksis på netop dette felt. De andre klasser samt pædagoger og lærere kan efterfølgende sidemandsoplæres. Skolen har lagt et fast bevægelsesbånd ind hver dag, som nogle medarbejdere har ansvaret for at planlægge og gennemføre Åben skole Kommunen har udarbejdet en lokal inspirationsportal med eksempler på en række standard læringsforløb, som lokale foreninger, virksomheder eller kulturinstitutioner kan tilbyde. Se fx fra Frederiksberg Kommune, www. skolenivirkeligheden.dk fra Fredensborg Kommune eller fra Københavns Kommune. Ledelsen opfordrer til at udnytte mulighederne hos skoletjenesterne. Der er mange gode forløb og muligheder med minimal forberedelse. Find oversigt på og En måde at komme i gang på er at afgrænse samarbejdet. Fx ved i år ét at opdyrke et tæt samarbejde med en eller to foreninger og løbende udbygge samarbejdsfladerne. Eller ved, at der for hver årgang eller afdeling er konkrete partnerskaber, som medarbejderne skal indtænke i årsplanen. Kommunen laver en fast aftale med forskellige foreninger mv. om tiltag, som det er obligatorisk for alle skoler at indgå i. Fx biblioteksforløb i 3. klasse, seks ugers samarbejdsforløb med gymnastikforeningen omkring idrætsundervisningen i 5. klasse, filmforløb med filmskolen i 8. klasse osv. En række standardforløb, hvor alt er tilrettelagt, og juridiske og økonomiske forhold er afklaret. Kommunen har udarbejdet en drejebog, der oplister en række forhold, skolen skal være opmærksom på, når man indgår i et samarbejde med ekstern samarbejdspart. Skolen kan bruge drejebogen som tjekliste. Se drejebogen under baggrundsviden. Skolen har udviklet en forældrebank, hvor forældre, der ønsker at blive brugt som ressourcepersoner i undervisningen registreres. 14

15 Den åbne skole handler om at åbne skolen for verden udenfor. Der laves aftaler med erhvervsliv, foreninger, kulturliv og forældre om at fungere som gæstelærere og som ressourcepersoner til forskellige undervisningsforløb. Tømreren hjælper i håndværk og design, revisoren supplerer i matematik, bankassistenten kommer med input i samfundsfag osv Understøttende undervisning Indhold og organisering af den understøttende undervisning kan være meget forskellig. Den understøttende undervisning giver mere tid til at nå læringsmålene. Fx bruges der hver dag tid til individuelt eller i grupper at drøfte mål og målopfølgning. Hver dag er der sat tid af til læsning og fordybelse, hvor eleverne på skift har samtaler med læreren om deres progression og læringsmål. Den understøttende undervisning er organiseret som værksteder, som eleverne vælger mellem. Medarbejderne gennemfører læringsforløb i værkstederne gentagne gange og forberedelsen bliver dermed mindre for den enkelte medarbejder. I den understøttende undervisning kan indgå faste aftaler med gæstelærere, fx om, at ungdomsskolen, den lokale bank, det lokale erhvervsliv står for ti oplæg i løbet af året i udskolingen. Den understøttende undervisning er lagt som et fast bånd hen over dagen. Den understøttende undervisning er placeret på hele eller halve dage, fx i sammenhæng med fagdage sådan, at fag og understøttende undervisning bliver koblet. Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning ved at have en kobling til relevante team. Der planlægges med et antal møder, hvor hele teamet af lærere og pædagoger deltager. Fokus er her på læringsmål for den understøttende undervisning og på elevernes trivsel. I den understøttende undervisning indgår museumsbesøg, besøg af den lokale handicapforening, interview til artikel, der skal arbejdes med i dansk mv. Dvs., at en del af den understøttende undervisning er fastlagt på forhånd og koordineret på kommunalt niveau. Den understøttende undervisning skal sikre kobling mellem fagene. Fx understøttende forløb, der går på tværs af biologi og idræt, biologi og madkundskab mv. I den understøttende undervisning er der fokus på klare færdigheder, der skal trænes i en række faste forløb. Disse er defineret af skolens ledelse og fagteam, og der er samlet kompendier med understøttende materialer Faglig fordybelse og lektiehjælp Ideerne i dette tema tager afsæt i de ændringer, der forventes at komme efter næste folketingsvalg. Lærerne udbyder forskellige forløb i faglig fordybelse, som eleverne tilmelder sig efter behov og interesse. 15

16 I faglig fordybelse og lektiehjælp er der tilknyttet en række frivillige. Det kan være forældre, pensionerede lærere eller akademikere, der gerne vil bidrage ind i skolen. Det kan også være planlagte forløb med gymnasieelever, der indgår i talentforløb. Den faglige fordybelse er organiseret i zoner eller studieområder. Der er matematikzone, tysk-zone mv. Eleverne søger til zoner efter behov og interesse. I den faglige fordybelse indgår også forløb, hvor eleverne kan arbejde med læringsparathed og studieteknik. Ligeledes kan der tilbydes trivselssamtaler, coaching i god kammeratadfærd el. lign. Den faglige fordybelse og lektiehjælp er på skolen omdøbt til studietid, hvor der er defineret en række studiefelter, som alle arbejder med hen over året. Den faglige fordybelse kan også digitaliseres. Fx kan Skype, Khan Academy el.lign. med fordel tænkes ind. Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret som opgaveværksteder. Der er udviklet en række fagopgaver, som alle elever skal arbejde med. Opgaverne har fx fokus på læsning og sprogforståelse i januar, fokus på informationssøgning og it-design i februar osv. Hvert årgangsteam udarbejder otte til ti opgavesæt, som alle elever arbejder med Vil du vide mere Københavns Kommune har udviklet Drejebog til Åben skole, der kan findes under baggrundsmateriale. For yderligere information: Thomas Geiker, implementeringskonsulent Københavns Kommune. Frederiksberg Kommune har udviklet en række obligatoriske samarbejdsforløb med lokale museer, biblioteker og idrætsforeninger, der dækker kravene til den åbne skole. For yderligere information: Gorm Bagger Andersen, skolechef Frederiksberg Kommune. Herning Kommune har udviklet en række samarbejdsforløb med erhvervslivet i projektet "Industrien som karrierevej", som dækker kravene til den åbne skole. For yderligere information: Bo Melgaard, centerleder Herning Kommune På skolerne i Herning Kommune har man udviklet en struktureret tilgang til arbejdet med den åbne skole. Især er der fokus på samarbejdet med erhvervslivet. For yderligere information: Dorte Georgsen, skoleleder, Vestervangskolen Torben Rathe, skoleleder, Sdr. Felding Skole 16

17 5 Samarbejde i team Alle skoler, lærere og pædagoger har erfaringer med forskellige samarbejdsfora og indgår i forskellige typer af team. Det kan være klasseteam, årgangsteam, fagteam mv. Med reformen er der behov for at gentænke teamsamarbejdet og skolens mødestruktur. Dette tema rummer ideer til ny praksis i teamsamarbejde, som kan understøtte realisering af reformen og effektivisere opgaveløsningen for lærerne. Herunder ideer til at videreudvikle skolens mødestruktur og mødekultur. 5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet Teamets arbejde ledes af udpegede teamkoordinatorer, der har fået målrettet efteruddannelse. Teamkoordinatorerne skal facilitere de faglige processer, være inspiratorer og vejledere. Derudover er det teamkoordinatorernes opgave at lede møderne og sikre mødets faglige indhold. Teamkoordinatorerne samarbejder om at skabe gode overgange mellem afdelingerne, så der ikke opstår slip for eleverne. 17

18 Hvert fag har en fagtovholder i hver afdeling. Tovholderne for fagene mødes på tværs af afdelingerne en gang om måneden for at sikre, at læringsmålene er nået, før eleverne går videre til næste årgang. Teamsamarbejdet er organiseret dels som årgangsteam/faseteam(to årgange) og dels som fagteam. Hver tredje uge er der fase-dag, hvor der er afsat tid til møder, fælles planlægning og ledelsesdeltagelse. Ledelsen er tæt på, synlig og sætter retning i teamenes arbejde. Ledelsen har Team- Udviklings-Samtaler og én-til-én samtaler med medarbejderne i teamet én gang om måneden. Til gengæld er der stort set ingen fælles møder for alle medarbejdere. Ledelsen arbejder teambaseret og har faste faglige fokussamtaler med de forskellige team. De faglige fokussamtaler tager afsæt i elevernes selvevaluering, nationale testresultater og evt. kommunale test. Skolens ledelse har udarbejdet Teamspættebogen sammen er vi et hak bedre. Teamspættebogen er en struktureret tekst om forventninger til teamsamarbejdet, teamets arbejdsområder samt skabeloner til møder mv. Formålet er at skabe et fælles afsæt og et fælles sprog. Teamene får større selvstændigt handlerum og kompetence. Fx står teamet selv for vikardækning. Også ved kompetenceudvikling. Der er i opgaveoversigten taget hensyn til vikaropgaver og koordinering. Lærerne i teamet indgår i praksisnære forløb sammen med kollega i teamet som et element i kompetenceudvikling efter modellen for CO-Teaching. I teamsamarbejdet indgår samarbejde med skolens vejledere. Ledelsen har fra skoleårets begyndelse meldt ud, hvad der er vejledernes fokus i det pågældende år. Alle lærere er forpligtiget til at have en vejleder tilknyttet mindst ét læringsforløb pr. år. Det er ledelsens opgave at skabe rum til vejlederne. En gang årligt mødes alle fagteam med de faglige vejledere om de faglige resultater og behov for fremadrettede indsatser. Teamet arbejder med udvikling af egen praksis. Konkret ved microteaching, hvor undervisningen hos et teammedlem ind imellem filmes og derefter drøftes i teamet. Udgangspunktet er det systematiske arbejde med læringsmål og feedback samt klasseledelse og inklusion. Teamet af lærere og pædagoger drøfter hvert år, hvilke særlige kompetencer og interesser, de hver især har. Disse indarbejdes i den understøttende undervisning og faglige fordybelse. Målet er at bruge alles kompetencer bedst muligt Nytænk mødestruktur og mødekultur Skolens mødekultur er blevet nytænkt for at fremme effektive møder, hvor ingen spilder tiden, og alle får noget ud af samarbejdet. Mødekulturen er præget af bevidst stillingtagen til deltagerkreds, dagsordenskabelon, mødestyring og mødeforberedelse. Mødeformen skal varieres efter formål. Fx er der faste korte (20 minutter) møder, hvor deltagerne står op rundt om skærm eller flipover. Disse møder er målrettet planlægningsmæssige og praktiske afklaringer, mens længere møder med dagsorden er afsæt til faglige læringsdrøftelser og opfølgning. 18

19 Teamets samarbejde handler om elevernes læring. Der er fra ledelsens side lagt fast struktur og fast dagsorden på teammøderne. På hvert møde sker en elevgennemgang af fx fem elever (status, udfordringer, udviklingsmuligheder, indsatser, ansvar), en drøftelse af læringsmål for den kommende periode, og hvordan disse er relateret til de nye Fælles Mål, samt en udveksling af konkrete ideer til undervisning, opgaver og særlige indsatser. Praktiske gøremål uddelegeres og meddeles resten af teamet via mail. Skolen samler alle medarbejdere til læringsmøder. Lærermøderne er dermed erstattet. De fælles møder for alle medarbejdere på hele skolen er stort set nedlagt. Derimod er møder i fagteam og afdelingsmøder opprioriteret. Herunder er ledelsens deltagelse i faggruppemøderne opprioriteret. Ledelsen fastlægger ved skoleårets begyndelse fagudvalgsmøder og øvrige overordnede møder. Møderne afvikles efter en fast struktur og tematiseres. Ledelsen prioriterer hyppige møder med enkeltmedarbejdere og fagteam med udgangspunkt i elevernes læring og progression. Der tales konkret om de enkelte elever ud fra deres score i test, deres studieprodukter i fag og de oplevede udfordringer. På møderne udarbejder leder og medarbejdere sammen handleplan for, hvad der skal prioriteres i undervisningen for i højere grad at øge progressionen i læringen. Mødestrukturen tager højde for, at både lærere og pædagoger i teamet kan deltage. Der er skemalagt mødetidspunkter, hvor fælles planlægning og drøftelser om elevernes trivsel kan foregå Vil du vide mere På Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune har ledelsen udarbejde Teamspættebogen. Det er en håndbog for selvstyrende teamarbejde. Du kan se Teamspættebogen under baggrundsmateriale. For yderligere information: Søren Borup, skoleleder Mønsted/Sparkær Skole, Viborg Kommune. På Søndre Skole i Lolland Kommune ledes teamsamarbejdet af en udpeget teamkoordinator. Teamkoordinatorerne har fået efteruddannelse samt praksisorienterede forløb i samarbejde med eksterne konsulenter om rammesætning, roller og positionering. For yderligere information: Annette Rasmussen, skoleleder Søndre Skole, Lolland Kommune 19

20 6 Forældresamarbejde og kommunikation Forældresamarbejde og kommunikation er et meget væsentligt element i skolens arbejde med at fremme børn og unges læring og trivsel. Det er også elementer, som tager meget tid hos pædagoger, lærere og skoleledelser. Rammerne for forældresamarbejde og kommunikation er blevet ændret med reformen og de nye rammer for lærernes arbejdstid. Derfor er der også på dette felt behov for at udvikle en ny praksis, som dette tema viser eksempler på. 6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre I ledelsesteamet er der udpeget en kommunikationsansvarlig, som sikrer tydelig og rettidig kommunikation fra ledelsen til forældrene. Tydelig kommunikation fra ledelsen om valg og prioriteringer aflaster medarbejderne. 20

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere