Ny praksis i folkeskolen. Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny praksis i folkeskolen. Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

2 Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL, 2015 Foto: Jakob Carlsen Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf ISBN pdf

3 Indhold 1 Indledning Ny organisering af skoledagen Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen Nytænk opbygning af skoledag og skoleår Nytænk organisering af årgange, klasser og hold Nytænk organisering af lærernes arbejdsdag Vil du vide mere Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Nytænk forberedelse af læringsforløb Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb Digitalisering af planlægning og opfølgning Vil du vide mere Reformens nye elementer Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer Motion og bevægelse Åben skole Understøttende undervisning Faglig fordybelse og lektiehjælp Vil du vide mere Samarbejde i team Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet Nytænk mødestruktur og mødekultur Vil du vide mere Forældresamarbejde og kommunikation Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre Vil du vide mere Baggrundsmateriale og yderligere inspiration

4 1 Indledning Folkeskolereformen rummer nye elementer og større ændringer i elevernes skoledag. Rammerne for medarbejdernes arbejdstid er ændret, og lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne. Pædagoger og lærere skal i højere grad arbejde sammen om at nå målene. Digitaliseringen i skolen sætter en ny dagsorden. Samlet set er alt dette udtryk for, at folkeskolen er under markant forandring. Det betyder, at alle kommuner og skoler aktuelt står med en stor opgave med at forandre tilgangen til og organiseringen af medarbejdernes arbejde. Der skal udvikles en ny praksis i skolen. En ny praksis, som kan resultere i nye og mere effektive måder at løse opgaverne på. Med det afsæt har Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL taget initiativ til at udarbejde et inspirationsmateriale til forvaltninger og skoleledelser om ny praksis i skolerne. Inspirationsmaterialet indeholder forskellige konkrete ideer og praksisnære eksempler på en praksis, hvor ledere og medarbejdere har fundet nye og mere effektive måder at løse opgaverne på. Sammen og hver for sig. En ny praksis skal understøtte den nye tilgang til læring, som er bærende i folkeskolereformen en mere varieret og differentieret organisering af elevernes læringsforløb udvikling af samarbejdet om planlægning, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb digitalisering, der understøtter læring og giver mere effektive arbejdsgange. Formålet med inspirationsmaterialet er at inspirere forvaltninger og skoleledelser til at videreudvikle praksisfeltet på en måde, der øger elevernes læring og skaber udviklende og gode rammer for medarbejderne. Ideerne i inspirationsmaterialet peger i forskellige retninger. De forskellige ideer kan kombineres på forskellige måder og kan hver for sig inspirere til ny praksis. Forandring af praksis må altid bygge på en konkret vurdering af fordele og udfordringer. Nogle ideer vil være velkendte på nogle skoler, og andre skoler vil have ideer og erfaringer, der med fordel også kunne have været med. For at kunne lykkes med den nye folkeskole og reformens ambitiøse mål er det nødvendigt, at vi deler viden og erfaring om ændret praksis på tværs af skoler og kommuner. Målet er at gøre en god skole bedre ved at bygge videre på folkeskolens mange kvaliteter. Det håber vi, at dette inspirationsmateriale kan være med til at fremme. Fortsat god arbejdslyst med at forandre praksis! April 2015 Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL 4

5 2 Ny organisering af skoledagen Med folkeskolereformen er der kommet nye elementer i hverdagen og i undervisningen. Reformen giver også mere tid til elevernes læring. De nye elementer i skoledagen må ikke blive mere af det samme. Nyt indhold kræver nye rammer. Dette tema rummer forskellige ideer til ny praksis i organisering af læringsaktiviteter. Det drejer sig fx om skemalægning, holddannelse og opgavefordeling. I nytænkning af skoledagen og klassestrukturen skal der tages højde for de lovgivningsmæssige krav til minimumstimetal, indberetninger, holddannelsesregler mv. 2.1 Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen Nytænk opbygning af skoledag og skoleår Skolen arbejder med et fleksibelt skema, der lægges i afdelingen for en periode. Læringsmål og indhold er styrende for strukturerne og ikke omvendt! Det traditionelle skoleskema, der udleveres en gang om året, er dermed afskaffet. 5

6 Skoleåret er planlagt med 30 standarduger og 10 fordybelsesuger, hvilket er praktisk i forhold til lektioner af 60 minutter og i forhold til samarbejde med omverdenen. Standarduger rummer parallellagte fagmoduler, bredt frokostbånd med aktiviteter og eftermiddagsværksteder. Fordybelsesuger rummer projekter, temauger, valgfag og forløb på tværs af skolerne i kommunen. På tværs af skolerne i kommunen er der fastlagt fælles valgfag for 7., 8. og 9. klasse fordelt over forskellige dage og organiseret i regi af ungdomsskolen. Det giver mulighed for mere optimale holdstørrelser og for at trække på eksterne aktører til undervisning i valgfag. Dermed frigøres lærerressourcer til andre undervisningsopgaver. Skolens ledelse har fastlagt en ugentlig projektdag, hvor der er mulighed for fordybelse, partnerskaber og tværgående samarbejde. Timerne hertil kommer fra alle fag og understøttende undervisning, idet der arbejdes tværfagligt. Skoledagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Typisk 60 eller 90 minutter. Det giver mulighed for fordybelse, plads til at arbejde med mål og målopfølgning samtidig med, at der skal planlægges færre moduler. Skoledagen har en lang sammenhængende pause på fx minutter midt på dagen. Det giver mulighed for bånd med motion og bevægelse for eleverne efter frokost. Samtidig giver det sammenhængende tid til planlægning og samarbejde for de lærere og pædagoger, der ikke er involveret i bånd med motion og bevægelse. Bevægelsesdelen kan fx organiseres i større grupper med færre medarbejdere, hvormed de øvrige medarbejdere kan mødes eller forberede sig. Den sammenhængende pause kan ligeledes bruges til elevsamtaler/feedback. Skoledagen er planlagt med formiddags- og eftermiddagsmoduler. Skemaet rummer ikke faste ugentlige fagdelte lektioner. Afsættet for planlægningen af indholdet i modulerne er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål ikke fagene. Ledelsen har fastlagt en struktur på skoledagen, hvor der er lagt skemabånd med tværgående og parallellagte forløb. Det betyder, at de strukturelle forhindringer for samarbejde om undervisningsforløb på tværs af klasser og årgange er fjernet. Hver skoledag starter med et velkomstmodul, hvor eleverne arbejder selvstændigt med særlige opgaver (træning/lektier), læsning mv. I denne tid er der individuelle eller gruppevise mål- og feedbacksamtaler mellem lærere og elever Nytænk organisering af årgange, klasser og hold Skoledagen er opbygget, så mulighederne for holddannelse supplerer den klassebaserede undervisning. Et eksempel kan være, at nogle undervisningsforløb er tilrettelagt i hold med 50 elever, mens andre forløb er tilrettelagt for ti elever pr. lærer. Den understøttende undervisning, træning og faglig fordybelse/lektiehjælp er organiseret i storhold. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger selv bemandingen til storhold. 6

7 Ugeskemaet er tilrettelagt sådan, at flere klasser er sammen, når et nyt emne introduceres. En lærer har planlagt introduktionen. Efter det fælles auditorieforløb med fx fire udskolingsklasser følger klasse- eller holdundervisning. Skemaet rummer kursusforløb på tværs af klasser, hvor en lærer gentager kurset for forskellige elevgrupper. Lærerne arbejder i årgangs- eller afdelingsteam og deler ansvaret for den konkrete undervisning. Ledelsen har lagt et skema, der rummer fordybelsesforløb på tværs af klasser og årgange. Afsættet for holddannelse i fordybelsesforløb er elevdifferentiering. I de ældste klasser er afsættet uddannelsesparathedsvurderingen. Organiseringen understøtter en aktiv brug af muligheder for holddannelse inden for de enkelte fag. Eleverne arbejder i forskellige hold og grupper afhængigt af deres konkrete behov og progression. Klassen er dermed ikke den eneste organisatoriske enhed. Der arbejdes fx også i aldersintegrerede grupper. Skolen er organiseret som faseinddelt skole med fem faser, der hver rummer to klassetrin. I hver fase har de tilknyttede pædagoger og lærere tæt samarbejde og sparring om elevernes læring, faglige progression, trivsel og sociale fællesskaber. Der er holddannelse på tværs af fasen, fælles fagdage og planlægning. Der er ikke længere klasselærere tilknyttet klasserne. De er erstattet af kontaktpersoner eller mentorer, der også varetager traditionelle klasselærerfunktioner. Denne organisering passer bedre til en skole, hvor klassen i høj grad er suppleret af andre måder at danne grupper på Nytænk organisering af medarbejdernes arbejdsdag I lærernes fagfordeling er der indtænkt organisatoriske benspænd, der udfordrer kobling mellem én klasse, ét fag, én lærer. Fx er der tilknyttet fire dansklærere til en årgang med tre klasser. Eller matematiklæreren er ikke knyttet til en klasse, men en afdeling, og med en forventning om, at alle matematiklærere i afdelingen deler al matematikundervisning i afdelingens klasser. Det kan også ske ved at specialisere lærerarbejdet, således at fx lærer A står for lyrikforløb i alle klasser, mens lærer B står for forløbene om grammatik osv. Det kræver parallel skemalægning af timerne. I lærernes opgaveplan sker der primært ressourcefordeling til afdelingen. Fordeling på fag, klasser, årgang, hold aftales mellem lærerne i afdelingen i dialog med ledelsen. I planlægning af skoleåret er der skemalagt tid til lærernes faglige samarbejde (FASA-timer). Fx bruger matematiklærerne på en årgang FASA-timerne til at forberede undervisningsforløb, kvalificere forberedte forløb med læringsmål og aktiviteter, tale om tegn på læring mv. Ligeledes er der skemalagte forberedelsesdage, hvor pædagoger og lærere arbejder både med planlægning af læringsforløb og praksisnær kompetenceudvikling. 7

8 2.1.4 Vil du vide mere På Mellervangsskolen i Aalborg Kommune har man ændret ugeskemaet. Se det nye ugeskema under baggrundsmateriale. For yderligere information: Kristine Klitgaard Mikkelsen, viceskoleleder Mellervangsskolen, Aalborg Kommune. Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune er en faseinddelt skole. Læs mere om den faseinddelte skole under baggrundsmateriale. For yderligere information: Merete Overgaard, afdelingsleder Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune. Frederiksberg Ny Skole arbejder aldersintegreret, med holddannelser på tværs af årgange og med udnyttelse af stordriftsmuligheder ved brug af store og små hold. For yderligere information: Dorthe Junge, skoleleder Frederiksberg Ny Skole, Frederiksberg Kommune. 8

9 3 Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Traditionelt har én lærer planlagt, gennemført og fulgt op på et undervisningsforløb i ét fag med en gruppe elever i én klasse. Denne tilgang har mange skoler arbejdet med at udvikle de seneste år. Behovet for at nytænke planlægningen af læringsforløb er i høj grad blevet forstærket med reformen og nye rammer for lærernes arbejdstid. Der er derfor et markant behov for at nytænke praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb. I dette tema beskrives forskellige eksempler på, hvordan planlægning og opfølgning kan tilrettelægges og praktiseres på nye måder. 3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb Nytænk forberedelse af læringsforløb Opgaven med årsplanlægningen er placeret i fagteamene. Udgangspunktet for årsplanen er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål. 9

10 Læringsmål og elevernes progression er afsættet for planlægning af alle læringsforløb. Fagudvalgene skal derfor først og fremmest arbejde med at formulere læringsmål for konkrete undervisningsforløb i deres fag, og med at udvikle fælles ideer og input til forløb i fagene, som alle derefter kan bruge i den konkrete undervisning. Lederen i et indskolingsteam har prioriteret, at en konkret lærer underviser lidt færre timer mod i stedet at udvikle en række læringsforløb, som teamets øvrige lærere efterfølgende bruger. Dette for at udnytte læreres forskellige kompetencer bedst muligt. Skolen har udviklet en fælles materialesamling, der er tilgængelig i læringscenteret. Materialesamlingen rummer læringsforløb med målbeskrivelser, differentieringsmuligheder, materialer og tilgang til opfølgning på mål til forskellige fag og årgange. Den enkelte lærer tilpasser læringsforløbene til den konkrete undervisningssituation. Undervisningen er i et vist omfang baseret på færdige undervisningsforløb som beskrevet i lærervejledningen til undervisningsmaterialet. Den enkelte lærer har frihed til at twiste dette i forhold til egen klasse. Hvert team har til opgave at planlægge mindst ét fagligt forløb, som også kan bruges af andre. I forløbet er der lagt seks differentieringsmuligheder ind målrettet forskellige elevers behov. Et forløb indeholder beskrivelse af mål, indhold, opgaver, materialer samt evalueringsmetoder. For hvert år stiger antallet af planlagte læringsforløb, som gøres tilgængelige for andre i en fastlagt systematik. En kommune har samlet lærere til et stort fælles forløb, hvor der blev udviklet prototyper på læringsforløb. Alle prototyper på læringsforløb gøres elektronisk tilgængelige for alle kommunens lærere. De faglige forløb til en årgang er forberedt som modulopbyggede, så de kan sammensættes tidsmæssigt forskelligt, og så rækkefølgen ikke er fast. Det giver mulighed for, at årgangens lærere kan undervise i specialiserede moduler i flere klasser. Planlægning tager udgangspunkt i, at lærernes kompetencer bringes i spil på tværs af klasser og fag. Fx underviser tysklæreren i 8. klasse i grammatik i både dansk, engelsk og tysk Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb Opfølgning og feedback tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad har du lært i dag? Hvad er dit næste læringsmål? Hvordan kommer du hen til det næste læringsmål? Feedback skal gøre eleven bevidst om egen læringsdagsorden og læringsprogression. Træningsopgaver er integreret i undervisningen, og lærerne giver proceshjælp undervejs i stedet for at rette bagefter. Det betyder, at undervisningstiden mere bliver brugt til træning af kompetencer. Der er opsat helt konkrete og operationelle mål for de forskellige opgaver, så eleverne selv kan vurdere, om de har løst opgaven. Et operationelt mål kan fx være, at der skal være en indledning på mindst fem linjer, som opsummerer budskabet. Eller, at der skal være mindst to fodnoter med litteraturhenvisninger mv. Rettearbejde og feedback til eleverne er tematiseret og fokuseret. Fx giver læreren feedback på tegnsætning på opgaverne i denne uge, mens det er stavefejl og endelser i næste uge, og opbygning af tekster i den tredje uge. 10

11 Elev-til-elev-feedback er systematiseret, og eleverne er trænet i det. Noget af det traditionelle rettearbejde er dermed taget væk fra læreren. Og eleverne får ny læring ved at lære at give feedback til kammerater. Denne arbejdsform kræver meget klare mål for opgaverne. Fx har alle elever en læringsmakker, så den enkelte elev altid får feedback fra og giver feedback til én anden elev. Læringsmakker bliver skiftet løbende, og feedback bliver altid givet i forhold til de konkrete vurderingskriterier, som læreren har defineret. Den klassiske stil i dansk, tysk og engelsk er erstattet med procesorienteret skrivning, hvor læreren løbende giver feedback i processen. Faste opgavesæt til træning, hvor eleven kan rette sine egne opgaver med afsæt i kendte og præcist definerede krav, bliver brugt systematisk af lærerne. Skoledagen er struktureret, så der ligger et bånd, hvor der er plads til læringssamtaler og feedback mellem elev og lærer, og hvor alle elever arbejder med logbog. Nogle samtaler er organiseret som gruppelæringssamtaler, hvor flere elever taler med en lærer eller pædagog om deres læringsbevidsthed. Der er læringssamtaler hver uge, og andre elever har fx læsebånd, træningsopgaver eller lignende imens Digitalisering af planlægning og opfølgning Alle elever på mellemtrinnet har en tablet. Det betyder, at de får alle tekster og opgaver elektronisk, hvorved kopiering er unødvendig. I indskolingen bruger eleverne tablet til læsetræning. Alle læs-let bøgerne er elektronisk tilgængelige, og det er nemt af skifte til en anden bog, hvis den er for svær eller for let. Eleverne har adgang til digitale læse- og skriveprogrammer (fx Intowords), som kan støtte deres læsning. Dermed kan læreren koncentrere sig om de elever, som har størst behov for hjælp. Skolen har en digital database, hvor alle planlagte læringsforløb skal lægges ind. Alle læringsforløb er til fri brug og inspiration for andre. Fagteamene har en løbende og systematisk gennemgang og vurdering af digitale læremidler. På den baggrund beslutter det enkelte fagteam, hvilke digitale læremidler, der skal bruges i læringsforløb i den kommende periode. En gruppe lærere har arbejdet med flipped classroom, hvor instruktionen er små filmklip, der kan genbruges både af andre lærere, men også af eleven og forældre som forberedelse og opfølgning. Med brug af flipped classroom kan læreren i højere grad bruge tid til at understøtte træning og anvendelse af færdigheder. Skolerne i kommunen kan ligeledes dele filmklip. Feedback på afleveret opgave bliver givet som mundtlig respons på lydfil eller som filmklip. Oplæg til opgave samt respons på afleveret opgave er udgivet som Podcast. Eleven kan se og gense instruktion til opgaven eller respons på egen opgaveløsning. Skolen bruger en digital læringsplatform, hvor planlægning af læringsforløb, elevplan mv. kan arbejde sammen og tage afsæt i læringsmål. Her kan eleven evaluere sin egen læring og sætte nye læringsmål. Eleven, de læringsansvarlige på skolen og forældrene kan følge elevens progression i tekst og billeder. Læringscenteret har samlet og evt. indkøbt selvrettende apps og programmer, som lærerne skal tænke ind i deres planlægning. 11

12 Ved hvert færdighedselement i et forløb udarbejder eleven en digital instruktionsvideo til egen og kammeraternes brug. Her kan den enkelte finde hjælp til at forstå og løse forskellige opgavetyper. Kan man forklare det, kan man også gøre det, er logikken. Eleven udarbejder mindst én instruktionsvideo hver dag og får feedback fra en kammerat. Læreren kan se videoen og dermed få indtryk af graden af forståelse og kompetence Vil du vide mere Læs mere om Stolpedalsskolens brug af digital læringsplatform under baggrundsmaterialer. For yderligere information: Merethe Overgaard, afdelingsleder Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune. 12

13 4 Reformens nye elementer Med folkeskolereformen har eleverne fået mere tid til at lære og til at få systematisk feedback på egen læring enkeltvis eller i grupper. Reformen rummer en række nye elementer i elevernes skoledag, der skal understøtte, at reformens mål nås. Den understøttende undervisning, nye forenklede Fælles Mål og læringsmål, faglig fordybelse og lektiehjælp, mere motion og bevægelse, den åbne skole er nogle af de nye elementer. Dette tema rummer praksisnære ideer til, hvordan reformens nye elementer indgår i tilrettelæggelsen af læringsforløb og udvikling af en ny praksis. 4.1 Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer Motion og bevægelse Bevægelse er systematisk tænkt ind i den fagdelte undervisning. Fx skal 3. lektion hver dag være bevægelsesorienteret i indskolingen, på mellemtrinnet 4. lektion og i udskolingen 5. lektion. Det fag og den lærer, der underviser i den pågældende lektion har ansvaret for at gøre den bevægelsesorienteret. Alle andre har mulighed for yderligere tiltag. Byt rundt efter fx to måneder, så alle fag og lærere får ansvaret. 13

14 Eleverne i udskolingen er direkte inddraget i at udvikle bevægelsesøvelser. Eleverne har dermed fået ejerskab og er mere motiverede til at deltage aktivt. Ideerne er udviklet på en temadag om innovation i udskolingen. Der findes flere elektroniske vejledninger, der kan bruges som direkte inspiration. Se fx Skolens fagudvalg har i samarbejde med teamets pædagoger ansvar for at tænke bevægelse ind i fagene. Fagudvalgene udarbejder konkrete ideer og eksempler på, hvordan bevægelse kan tænkes ind i faget. Ideerne indgår i årsplanerne fra skoleårets begyndelse. Alle på skolen deltager i 20 minutters bevægelse før og efter frokostpausen hver dag. Et antal lærere og pædagoger er på skift ansvarlige for form og indhold. Powerbreaks er tænkt ind i alle timer. Fx ved, at eleverne rejser sig ved tælling, hopper stavelser mv. Skolen har udpeget Fyrtårnsklasser ift. motion og bevægelse, der har særligt fokus på at udvikle eksemplarisk praksis på netop dette felt. De andre klasser samt pædagoger og lærere kan efterfølgende sidemandsoplæres. Skolen har lagt et fast bevægelsesbånd ind hver dag, som nogle medarbejdere har ansvaret for at planlægge og gennemføre Åben skole Kommunen har udarbejdet en lokal inspirationsportal med eksempler på en række standard læringsforløb, som lokale foreninger, virksomheder eller kulturinstitutioner kan tilbyde. Se fx fra Frederiksberg Kommune, www. skolenivirkeligheden.dk fra Fredensborg Kommune eller fra Københavns Kommune. Ledelsen opfordrer til at udnytte mulighederne hos skoletjenesterne. Der er mange gode forløb og muligheder med minimal forberedelse. Find oversigt på og En måde at komme i gang på er at afgrænse samarbejdet. Fx ved i år ét at opdyrke et tæt samarbejde med en eller to foreninger og løbende udbygge samarbejdsfladerne. Eller ved, at der for hver årgang eller afdeling er konkrete partnerskaber, som medarbejderne skal indtænke i årsplanen. Kommunen laver en fast aftale med forskellige foreninger mv. om tiltag, som det er obligatorisk for alle skoler at indgå i. Fx biblioteksforløb i 3. klasse, seks ugers samarbejdsforløb med gymnastikforeningen omkring idrætsundervisningen i 5. klasse, filmforløb med filmskolen i 8. klasse osv. En række standardforløb, hvor alt er tilrettelagt, og juridiske og økonomiske forhold er afklaret. Kommunen har udarbejdet en drejebog, der oplister en række forhold, skolen skal være opmærksom på, når man indgår i et samarbejde med ekstern samarbejdspart. Skolen kan bruge drejebogen som tjekliste. Se drejebogen under baggrundsviden. Skolen har udviklet en forældrebank, hvor forældre, der ønsker at blive brugt som ressourcepersoner i undervisningen registreres. 14

15 Den åbne skole handler om at åbne skolen for verden udenfor. Der laves aftaler med erhvervsliv, foreninger, kulturliv og forældre om at fungere som gæstelærere og som ressourcepersoner til forskellige undervisningsforløb. Tømreren hjælper i håndværk og design, revisoren supplerer i matematik, bankassistenten kommer med input i samfundsfag osv Understøttende undervisning Indhold og organisering af den understøttende undervisning kan være meget forskellig. Den understøttende undervisning giver mere tid til at nå læringsmålene. Fx bruges der hver dag tid til individuelt eller i grupper at drøfte mål og målopfølgning. Hver dag er der sat tid af til læsning og fordybelse, hvor eleverne på skift har samtaler med læreren om deres progression og læringsmål. Den understøttende undervisning er organiseret som værksteder, som eleverne vælger mellem. Medarbejderne gennemfører læringsforløb i værkstederne gentagne gange og forberedelsen bliver dermed mindre for den enkelte medarbejder. I den understøttende undervisning kan indgå faste aftaler med gæstelærere, fx om, at ungdomsskolen, den lokale bank, det lokale erhvervsliv står for ti oplæg i løbet af året i udskolingen. Den understøttende undervisning er lagt som et fast bånd hen over dagen. Den understøttende undervisning er placeret på hele eller halve dage, fx i sammenhæng med fagdage sådan, at fag og understøttende undervisning bliver koblet. Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning ved at have en kobling til relevante team. Der planlægges med et antal møder, hvor hele teamet af lærere og pædagoger deltager. Fokus er her på læringsmål for den understøttende undervisning og på elevernes trivsel. I den understøttende undervisning indgår museumsbesøg, besøg af den lokale handicapforening, interview til artikel, der skal arbejdes med i dansk mv. Dvs., at en del af den understøttende undervisning er fastlagt på forhånd og koordineret på kommunalt niveau. Den understøttende undervisning skal sikre kobling mellem fagene. Fx understøttende forløb, der går på tværs af biologi og idræt, biologi og madkundskab mv. I den understøttende undervisning er der fokus på klare færdigheder, der skal trænes i en række faste forløb. Disse er defineret af skolens ledelse og fagteam, og der er samlet kompendier med understøttende materialer Faglig fordybelse og lektiehjælp Ideerne i dette tema tager afsæt i de ændringer, der forventes at komme efter næste folketingsvalg. Lærerne udbyder forskellige forløb i faglig fordybelse, som eleverne tilmelder sig efter behov og interesse. 15

16 I faglig fordybelse og lektiehjælp er der tilknyttet en række frivillige. Det kan være forældre, pensionerede lærere eller akademikere, der gerne vil bidrage ind i skolen. Det kan også være planlagte forløb med gymnasieelever, der indgår i talentforløb. Den faglige fordybelse er organiseret i zoner eller studieområder. Der er matematikzone, tysk-zone mv. Eleverne søger til zoner efter behov og interesse. I den faglige fordybelse indgår også forløb, hvor eleverne kan arbejde med læringsparathed og studieteknik. Ligeledes kan der tilbydes trivselssamtaler, coaching i god kammeratadfærd el. lign. Den faglige fordybelse og lektiehjælp er på skolen omdøbt til studietid, hvor der er defineret en række studiefelter, som alle arbejder med hen over året. Den faglige fordybelse kan også digitaliseres. Fx kan Skype, Khan Academy el.lign. med fordel tænkes ind. Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret som opgaveværksteder. Der er udviklet en række fagopgaver, som alle elever skal arbejde med. Opgaverne har fx fokus på læsning og sprogforståelse i januar, fokus på informationssøgning og it-design i februar osv. Hvert årgangsteam udarbejder otte til ti opgavesæt, som alle elever arbejder med Vil du vide mere Københavns Kommune har udviklet Drejebog til Åben skole, der kan findes under baggrundsmateriale. For yderligere information: Thomas Geiker, implementeringskonsulent Københavns Kommune. Frederiksberg Kommune har udviklet en række obligatoriske samarbejdsforløb med lokale museer, biblioteker og idrætsforeninger, der dækker kravene til den åbne skole. For yderligere information: Gorm Bagger Andersen, skolechef Frederiksberg Kommune. Herning Kommune har udviklet en række samarbejdsforløb med erhvervslivet i projektet "Industrien som karrierevej", som dækker kravene til den åbne skole. For yderligere information: Bo Melgaard, centerleder Herning Kommune På skolerne i Herning Kommune har man udviklet en struktureret tilgang til arbejdet med den åbne skole. Især er der fokus på samarbejdet med erhvervslivet. For yderligere information: Dorte Georgsen, skoleleder, Vestervangskolen Torben Rathe, skoleleder, Sdr. Felding Skole 16

17 5 Samarbejde i team Alle skoler, lærere og pædagoger har erfaringer med forskellige samarbejdsfora og indgår i forskellige typer af team. Det kan være klasseteam, årgangsteam, fagteam mv. Med reformen er der behov for at gentænke teamsamarbejdet og skolens mødestruktur. Dette tema rummer ideer til ny praksis i teamsamarbejde, som kan understøtte realisering af reformen og effektivisere opgaveløsningen for lærerne. Herunder ideer til at videreudvikle skolens mødestruktur og mødekultur. 5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet Teamets arbejde ledes af udpegede teamkoordinatorer, der har fået målrettet efteruddannelse. Teamkoordinatorerne skal facilitere de faglige processer, være inspiratorer og vejledere. Derudover er det teamkoordinatorernes opgave at lede møderne og sikre mødets faglige indhold. Teamkoordinatorerne samarbejder om at skabe gode overgange mellem afdelingerne, så der ikke opstår slip for eleverne. 17

18 Hvert fag har en fagtovholder i hver afdeling. Tovholderne for fagene mødes på tværs af afdelingerne en gang om måneden for at sikre, at læringsmålene er nået, før eleverne går videre til næste årgang. Teamsamarbejdet er organiseret dels som årgangsteam/faseteam(to årgange) og dels som fagteam. Hver tredje uge er der fase-dag, hvor der er afsat tid til møder, fælles planlægning og ledelsesdeltagelse. Ledelsen er tæt på, synlig og sætter retning i teamenes arbejde. Ledelsen har Team- Udviklings-Samtaler og én-til-én samtaler med medarbejderne i teamet én gang om måneden. Til gengæld er der stort set ingen fælles møder for alle medarbejdere. Ledelsen arbejder teambaseret og har faste faglige fokussamtaler med de forskellige team. De faglige fokussamtaler tager afsæt i elevernes selvevaluering, nationale testresultater og evt. kommunale test. Skolens ledelse har udarbejdet Teamspættebogen sammen er vi et hak bedre. Teamspættebogen er en struktureret tekst om forventninger til teamsamarbejdet, teamets arbejdsområder samt skabeloner til møder mv. Formålet er at skabe et fælles afsæt og et fælles sprog. Teamene får større selvstændigt handlerum og kompetence. Fx står teamet selv for vikardækning. Også ved kompetenceudvikling. Der er i opgaveoversigten taget hensyn til vikaropgaver og koordinering. Lærerne i teamet indgår i praksisnære forløb sammen med kollega i teamet som et element i kompetenceudvikling efter modellen for CO-Teaching. I teamsamarbejdet indgår samarbejde med skolens vejledere. Ledelsen har fra skoleårets begyndelse meldt ud, hvad der er vejledernes fokus i det pågældende år. Alle lærere er forpligtiget til at have en vejleder tilknyttet mindst ét læringsforløb pr. år. Det er ledelsens opgave at skabe rum til vejlederne. En gang årligt mødes alle fagteam med de faglige vejledere om de faglige resultater og behov for fremadrettede indsatser. Teamet arbejder med udvikling af egen praksis. Konkret ved microteaching, hvor undervisningen hos et teammedlem ind imellem filmes og derefter drøftes i teamet. Udgangspunktet er det systematiske arbejde med læringsmål og feedback samt klasseledelse og inklusion. Teamet af lærere og pædagoger drøfter hvert år, hvilke særlige kompetencer og interesser, de hver især har. Disse indarbejdes i den understøttende undervisning og faglige fordybelse. Målet er at bruge alles kompetencer bedst muligt Nytænk mødestruktur og mødekultur Skolens mødekultur er blevet nytænkt for at fremme effektive møder, hvor ingen spilder tiden, og alle får noget ud af samarbejdet. Mødekulturen er præget af bevidst stillingtagen til deltagerkreds, dagsordenskabelon, mødestyring og mødeforberedelse. Mødeformen skal varieres efter formål. Fx er der faste korte (20 minutter) møder, hvor deltagerne står op rundt om skærm eller flipover. Disse møder er målrettet planlægningsmæssige og praktiske afklaringer, mens længere møder med dagsorden er afsæt til faglige læringsdrøftelser og opfølgning. 18

19 Teamets samarbejde handler om elevernes læring. Der er fra ledelsens side lagt fast struktur og fast dagsorden på teammøderne. På hvert møde sker en elevgennemgang af fx fem elever (status, udfordringer, udviklingsmuligheder, indsatser, ansvar), en drøftelse af læringsmål for den kommende periode, og hvordan disse er relateret til de nye Fælles Mål, samt en udveksling af konkrete ideer til undervisning, opgaver og særlige indsatser. Praktiske gøremål uddelegeres og meddeles resten af teamet via mail. Skolen samler alle medarbejdere til læringsmøder. Lærermøderne er dermed erstattet. De fælles møder for alle medarbejdere på hele skolen er stort set nedlagt. Derimod er møder i fagteam og afdelingsmøder opprioriteret. Herunder er ledelsens deltagelse i faggruppemøderne opprioriteret. Ledelsen fastlægger ved skoleårets begyndelse fagudvalgsmøder og øvrige overordnede møder. Møderne afvikles efter en fast struktur og tematiseres. Ledelsen prioriterer hyppige møder med enkeltmedarbejdere og fagteam med udgangspunkt i elevernes læring og progression. Der tales konkret om de enkelte elever ud fra deres score i test, deres studieprodukter i fag og de oplevede udfordringer. På møderne udarbejder leder og medarbejdere sammen handleplan for, hvad der skal prioriteres i undervisningen for i højere grad at øge progressionen i læringen. Mødestrukturen tager højde for, at både lærere og pædagoger i teamet kan deltage. Der er skemalagt mødetidspunkter, hvor fælles planlægning og drøftelser om elevernes trivsel kan foregå Vil du vide mere På Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune har ledelsen udarbejde Teamspættebogen. Det er en håndbog for selvstyrende teamarbejde. Du kan se Teamspættebogen under baggrundsmateriale. For yderligere information: Søren Borup, skoleleder Mønsted/Sparkær Skole, Viborg Kommune. På Søndre Skole i Lolland Kommune ledes teamsamarbejdet af en udpeget teamkoordinator. Teamkoordinatorerne har fået efteruddannelse samt praksisorienterede forløb i samarbejde med eksterne konsulenter om rammesætning, roller og positionering. For yderligere information: Annette Rasmussen, skoleleder Søndre Skole, Lolland Kommune 19

20 6 Forældresamarbejde og kommunikation Forældresamarbejde og kommunikation er et meget væsentligt element i skolens arbejde med at fremme børn og unges læring og trivsel. Det er også elementer, som tager meget tid hos pædagoger, lærere og skoleledelser. Rammerne for forældresamarbejde og kommunikation er blevet ændret med reformen og de nye rammer for lærernes arbejdstid. Derfor er der også på dette felt behov for at udvikle en ny praksis, som dette tema viser eksempler på. 6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre I ledelsesteamet er der udpeget en kommunikationsansvarlig, som sikrer tydelig og rettidig kommunikation fra ledelsen til forældrene. Tydelig kommunikation fra ledelsen om valg og prioriteringer aflaster medarbejderne. 20

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere